Virksomhedsomdannelse

Transkript

1 Virksomhedsomdannelse Udarbejdet af Frederik Ploug og Lasse Villadsen Vejleder: Søren Bech

2 Forord I forbindelse med vores dagligdag har vi stiftet bekendtskab med omdannelser af virksomheder, men vi har ikke selv forsøgt os i praksis med at foretage en omdannelse, hvorfor dette kan give os muligheden. Da interessen for omdannelse af personlige virksomheder til selskaber er stigende, kan denne opgave hjælpe os med, at analysere de problemstillinger man kan stå overfor, når en personlig virksomhed skal omdannes. Hvilket vi kan bruge i vores fremtidige rådgivning til de enkelte kunder. Udarbejdet af Frederik Ploug Lasse Villadsen Side 1 af 90

3 Indhold Problemformulering... 7 Afgrænsning... 7 Metode... 8 Kilder... 8 Indledning Introduktion af casen Baggrund for omdannelse JJ Byg Regnskabs- og skattemæssige oplysninger Selskab vs. En personlig virksomhed Personlig ejet virksomhed Selskab Delkonklusion Hæftelse Hæftelse i personlig ejet virksomhed Hæftelse ved selskabsform Delkonklusion Regnskabsmæssige krav Personlig ejet virksomhed Selskabsform Delkonklusion Beskatning af personlig ejet virksomhed Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Beskatning af selskab Personlig indkomst kontra aktieindkomst Delkonklusion Værdiansættelse Goodwill TSS-cikulære Vægtning Udviklingstendens Driftsherreløn Side 2 af 90

4 4.1.5 Forrentning af aktiver Forrentningsprocenten Kapitalisering Kapitaliseringsfaktor Ejendom Driftsmidler Debitorer gangværende arbejder Værdipapirer Gæld og passivposter Blandede benyttede aktiver Delkonklusion Virksomhedsomdannelse Ejendoms overvejelser i forbindelse med omdannelsen Ejendommen skal forblive i personlig regi Ejendommen medgår i omdannelsen Ejendommen og JJ Byg omdannes hver for sig Skattepligtig virksomhedsomdannelse Delvis eller fuldstændig afståelse Tilbagevirkende kraft Omdannelsen til et selskab Selskabets første regnskabsår Selskabets åbningsbalance Vederlæggelse Likviditet Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse Betingelser Den omdannede virksomhed skal være personligt drevet Omdannelsen kan kun ske til et nystiftede selskab eller jomfrueligt skuffeselskab, der er registreret i Danmark Ejeren af den omdannede virksomhed skal være fuld skattepligtig i Danmark Alle aktiver og passiver skal indgå i selve omdannelsen før denne kan ske Vederlæggelsen af det nye selskab sker i aktier/anparter i det erhvervede selskab Side 3 af 90

5 6.1.6 Aktiernes/anparternes pålydende værdi skal svare til den samlede aktie-/anpartskapital Skattemæssig anskaffelsessum på aktierne/anparterne skal være positiv Omdannelsen skal være gennemført senest 6 måneder efter foregående indkomstårs udløb Første dag i regnskabsåret skal være dagen efter foregående indkomstårs udløb Første regnskabsår skal være 12 måneder Stiftelsesdokumenter skal senest 1 måned efter omdannelsen være indsendt til myndighederne Der skal hensættes udskudt skat i åbningsbalancen En eventuel negativ indskudskonto skal være indfriet inden stiftelsen Mellemregninger med indehaver eller hensættelser til senere hævning skal være udlignet inden stiftelsen Opsparede overskud Successionsprincippet Korrektion omgørelse Delkonklusion Værdiansætte af JJ Bygs aktiver og passiver Goodwill Ejendommen Driftsmidler Omsætningsaktiver Gæld Virksomhedsomdannelse af JJ Byg Skattepligtig Virksomhedsomdannelse med ejendommen Beregning af avancerne/tabene Goodwill Ejendommen Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Stiftertilgodehavende Kursnedslag Aktier/anparter til overkurs Skattepligtige avancer Beregning af skatten Avancer uden kursnedslag Åbningsbalance med ejendommen i selskabet Skattepligtig omdannelse uden ejendommen Side 4 af 90

6 8.2.1 Beregning af avancerne/tabene Goodwill Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Stiftertilgodehavende Kursnedslag Skattepligtige avancer Beregning af skatten Avancer uden kursnedslag Åbningsbalance uden ejendommen i selskabet Ejendommen i personlig regi Delkonklusion af skattepligtige omdannelser med og uden ejendommen Skattefri virksomhedsomdannelse Åbningsbalance Negativ indskudskonto Udskudt skat Succesionsgrundlaget Goodwill Ejendom Driftsmidler Debitorer Likvider Øvrige gældsforpligtelser Anparternes anskaffelsessum Goodwill Ejendommen Driftsmidler Øvrige aktiver Passiver Samlet opgørelse på anskaffelsessummen for anparterne Påvirkning ved salg Delkonklusion Omdannelsesform Konklusion Perspektivering Side 5 af 90

7 13.1 Kilder Hjemmesider: Bøger: Bilagsoversigt Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 6 af 90

8 Problemformulering Vi ønsker at tage udgangspunkt i en personligdrevet virksomhed, og foretage en skattefri og en skattepligtig omdannelse. For hermed at redegøre for de begrænsninger og muligheder som måtte opstå i forbindelse med omdannelsen. I den forbindelse vil vi foretage omdannelsen af en fiktiv case virksomhed, og dermed beskrive værdiansættelsen af virksomheden i relation til virksomhedsomdannelsesloven og afståelsesprincippet. Vi vil gennemgå de problemstillinger der måtte opstå som led i omdannelsesprocessen, for at give et grundlag for, hvorvidt omdannelsen skal foretages, samt hvilken omdannelse som vil give ejeren det bedste resultat. Vi vil foretage beregninger af omdannelsesmulighederne, og sammenholde disse, for dermed at kunne give en konklusion på casevirksomhedens mest fordelagtige omdannelsesvalg. Med denne problemformulering vil vi gerne ind og undersøge følgende punkter, med udgangspunkt i en personlig virksomhed, som skal omdannes til et selskab. - Hvad ligger til grund for omdannelsen af virksomheden? - Hvilke fordele og ulemper er der ved et selskab kontra en personlig virksomhed? - Hvordan foretages værdiansættelsen af den valgte virksomhed? - Hvilke skattemæssige konsekvenser er der ved omdannelserne? - Beregninger for casevirksomheden - Hvilken omdannelsesform er mest hensigtsmæssig for ejeren i hans situation? Afgrænsning Opgaven vil tage udgangspunkt i en personlig drevet virksomhed, som vil blive omdannet til et anpartsselskab. Dermed berører vi ikke interessentselskaber, dødsboer og kommanditselskaber. Der vil kun blive behandlet ud fra, at ejeren er bosat og fuldt skattepligtig til Danmark, hvorfor udenlandske virksomheder som måtte have driftssted i Danmark ikke berøres. Vi vil i opgaven kort beskrive beskatningsmulighederne for en skattepligtig virksomhedsejer af en personlig virksomhed, men da opgavens centrale hovedpunkt er en omdannelse af virksomheden, Side 7 af 90

9 vil beskatningsreglerne og mulighederne blot benævnes i korte træk. Hertil vil der ikke berøres emnet blandet benyttede aktiver i denne omdannelse. Efter omdannelsen vil virksomheden blive kategoriseret som værende en B-virksomhed. Vi vil derfor ikke berøre de andre virksomhedskategorier. Før omdannelsen vil virksomheden være en kategori A-virksomhed. Da opgaven ikke berører emnet, omstrukturering, vil vi ikke komme ind på aktieombytning, spaltning, fusion, tilførsel af aktier og en eventuel Holding struktur. Metode Vores hensigt er at tage udgangspunkt i en udvalgt casevirksomhed, hvor vi vil beskrive teorien bag valget af virksomhedsform, hertil vil vi gennemgå de grundlæggende principper for en skattefri kontra en skattepligtig virksomhedsomdannelse af casevirksomheden. På baggrund af casevirksomheden vil vi foretage en værdiansættelse af virksomhedens handelsværdier af aktiver og passiver, som ligger til grund for valget af virksomhedstypen. Kilder Vi vil gøre brug af nuværende lovgivning der forefindes, når en personlig virksomhed skal omdannes til et selvskab. Til dette vil vi gøre brug af fagligt materiale, hvor vi vil forholde os kritisk overfor kilden. Med dette menes, hvorvidt vi har med gamle artikler at gøre, og hvor kilden stammer fra. Derudover vil vi gøre brug af materiale brugt i erhvervsbeskatning. Hver kilde vil udvælges ud fra betragtningen af validitet, reliabilitet, samt pålideligheden af kilden. Side 8 af 90

10 Indledning Går man med tankerne om at være iværksætter, så er en af udfordringerne valget af virksomhedsform, da der kan blive stillet høje økonomiske krav til opstarten. Og når man har en idé som skal føres ud i livet, så kan det være en fordel at starte en personlig drevet virksomhed. Der stilles ingen krav til indskudskapital, og der er heller ikke regnskabsmæssige omkostninger til revisorer eller advokat i forbindelse med udarbejdelsen af stiftelsen. Tilmed er det forholdsvis nemt at starte op. På trods af de lave omkostninger i opstartsfasen, så oplever de fleste ny oprettede virksomheder, at der genereres underskud de første år, da man må kalkulere med en række udgifter for at komme ind på et marked. Fordelen i personligt regi vil her være, at det underskud der måtte opstå, kan man anvende dette i sin anden indkomst. Og når så virksomheden har etableret sig på markedet, og er begyndt at generer overskud, som følge af den stigende efterspørgsel efter virksomhedens produkter, begynder interesseren for, hvorvidt virksomheden skal ændre strategi, for at opnå det mest optimale fremtidige resultat. Hertil skal virksomheden se på de muligheder der foreligger, hvor det bl.a. kan være en fordel at omdanne virksomheden. Det sker ved at virksomheden går fra at være en personlig drevet virksomhed, til at blive et selskab. Dette kan enten ske ved en skattefri eller en skattepligtig omdannelse. For nogen kan den øgede efterspørgsel og den forhøjede kreditormasse være et incitament til at omdanne virksomheden, for ikke at hæfte personligt. Derfor er det vigtigt at se på den enkelte virksomhed, for at finde den mest fordelagtige metode for den enkelte virksomhed, set i forhold til de forventninger der måtte være. Foruden at give ejeren den konkrete rådgivning med hensyn til, hvilke skattemæssige konsekvenser en omdannelse kan medføre. Opgaven vil derfor tage udgangspunkt i omdannelse af en virksomhed, som har til hensigt at se på de muligheder og begrænsninger der måtte være i forbindelse med en skattefri og en skattepligtig omdannelse. Opgaven vil danne grundlag for de teoretiske og den praktiske forståelse ud fra fiktive eksempler. Side 9 af 90

11 1. Introduktion af casen JJ Byg blev stiftet for 15 år siden, hvor Jens Jensen havde været i lære som tømrer indtil da. Han er 42 år, gift, og har drevet virksomheden alene siden opstarten. Dog har hans to sønner hjulpet ham de seneste to år, hvor de begge er begyndt på tømrer uddannelsen. Jens ramte markedet, da der var stor efterspørgsel på byggerier. Da man oplevede en stor interesse for at få bygget tilbage i 2000, medvirkede dette til, at JJ Byg gjorde sig bemærkede på markedet. Dette var med til at øge hans omsætning, og likviditeten blev særdeles god. Men som alle andre byggerivirksomheder, så ramte finanskrisen hårdt, hvor JJ Byg i 2008 mistede en del budgetterede omsætning. Trods regeringens tiltag til at få gang i væksten, her tænkes der bl.a. på udbetalingen af efterlønnen, som delvis skulle ophøre. Her valgte en del at få udbetalt deres indbetalte summer, samtidigt med at regeringen indførte den såkaldte boligjobordning i Denne skulle gøre det muligt for borgerne at få fradrag for istandsættelsesarbejder og serviceydelser, hvorved det er muligt at opnå fradrag for i den skattepligtige indkomst 1. Disse tiltag bevirkede til, at JJ Byg fik en del ekstra arbejder, både fra det offentlige, som havde en del henstående bygninger som de ikke havde fået renoverede i flere år, og private som nu så muligheden for at udnytte et ekstra fradrag på byggerier, som alligevel skulle udføres. Som følge af de tidligere års opsving har Jens benyttede sig af virksomhedsordningen. JJ Byg driver forretningen i virksomhedens egne lokaler, som er beliggende i Køge, hvor virksomhedens værktøj/maskiner og ene Volkswagen Transporter står. Bilen er ejet af virksomheden, og anvendes kun erhvervsmæssigt. Herudover har virksomheden tilgodehavender, hvor intet er hensat til tab. Gælden til realkreditinstituttet er opstået, da ejendommen blev købt. Foruden gælden på ejendommen, er der en lille gæld til banken, og anden gæld består af skyldig moms Baggrund for omdannelse Jens Jensen har igennem længere tid funderet over mulighederne for hans virksomhed, da han er ved at nå en alder, hvor arbejdsdygtigheden er faldende. Som tidligere nævnt har han to sønner, hvor det fremadrettet kan være en mulighed, at de skal overtage virksomheden. Han er tilmed 11 Side 10 af 90

12 bekymret, da der er stigende efterspørgsel på store ordre, hvilket giver større risiko for hans private økonomi, grundet hæftelsen. Jens Jensen er dog bekymret for, hvorvidt hans private økonomi vil blive berørt af omdannelsen. Derfor ønsker han at se på de muligheder, som måtte foreligge med hensyn til omdannelsen af sin personlige virksomhed JJ Byg Regnskabs- og skattemæssige oplysninger JJ Bygs balance for pr Aktiver Passiver Grunde og bygninger Egenkapital Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver Gæld til realkreditinstitutter Anlægsaktiver i alt Kreditinstitutter Langfristede gældsforpligtigelser i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Tilgodehavender i alt Anden gæld Likvide beholdninger Kortfristede gældsforpligtigelser i alt Omsætningsaktiver i alt Gældsforpligtigelser i alt Aktiver i alt Passiver i alt Side 11 af 90

13 Udover virksomhedens seneste fremlagte balance, oplyses hertil seneste tre års hovedtal: I kr. År Omsætning Årets resultat Som beskrevet tidligere har Jens Jensen gjort brug af beskatningen efter virksomhedsordningen, hvorfor følgende oplysninger gør sig gældende: Indskudskonto Opsparet overskud (Brutto) Derudover skal det oplyses, at de skattemæssige værdier af andre anlæg, driftsmateriel og inventar udgør kr I tabellen nedenfor ses de skattemæssige afskrivninger og værdier af ejendommen: Skattemæssige afskrivninger Afskrivnings sats Kontant anskaffelsessum Afskrivnings grundlag Akkumuleret afskrivning primo Årets afskrivninger Restværdi Bygning, anskaffet 1/ % Grund I alt Side 12 af 90

14 3. Selskab vs. En personlig virksomhed I dette afsnit vil vi redegøre for de krav som grundlæggende vil forekomme, når man begiver sig ud i at drive en virksomhed i personlig regi eller i selskabsform. Når beslutningen omkring opstart at en virksomhed indtræffer, er der en række faktorer som kan være afgørende for, hvorvidt man vælger den ene frem for den anden, og dermed også hvilken virksomhedsform der er mest hensigtsmæssig. I den forbindelse vil der være en række overvejelser, som den enkelte iværksætter skal gøre sig. Nedenfor vil vi gennemgå og redegøre for de mest nærtliggende overvejelser, som man skal gøre sig Personlig ejet virksomhed Opstart af en personlig drevet virksomhed er forholdsvis enkelt. En personlig virksomhed kan både være en enkeltmands virksomhed og et interessentskab (I/S). At drive en enkeltmandsvirksomhed består ved, at én ejer kan oprette en virksomhed ved online registrering på erhvervsstyrelsens hjemmeside. Her oplyses branche, adresse, virksomhedsnavn osv., hvorefter et registreringsbevis dannes og et CVR-nr. tildeles. Der er ingen krav til indskud af kapital i en personlig ejet virksomhed. Trods virksomheden kun kan ejes af én person, fraholder det ikke ejeren at ansætte medarbejder i sin virksomhed. I/S er en mulighed, såfremt en opstart af virksomhed sker med flere ejere. Forskellen her er dog, at man som minimum skal være to eller flere ved stiftelsen. Det behøver ikke kun være fysiske personer, det kan også ske ved at ejerne er anpartsselskaber eller aktieselskaber eller andre juridiske enheder. I denne forbindelse kan det være nødvendigt at udforme en interessentskabskontrakt mellem ejerne omkring ejerforholdet, samt fordeling af aktiverne. Jf. afgrænsningen vil vi ikke komme ind på omdannelsen og beskatningen af et I/S, dog er dette kun benævnt i dette afsnit, som en mulighed for opstart af en virksomhed. Side 13 af 90

15 3.1.2 Selskab Ønsker man at stifte et selskab, er der tre muligheder: ApS Anpartsselskab A/S Aktieselskab IVS Iværksætterselskab (Pr. 1. januar 2014 er det muligt at stifte og registrere et IVS) 2 Ved stiftelsen af et selskab, skal der tilføres kapital. Dette kapitalkrav udgør henholdsvis kr for et ApS 3 og for et A/S 4 kr , dog kan ejeren nøjes med at indskyde 25 % svarende til , men kapitalejeren hæfter stadig for hele indskuddet, altså Det kan ske hvis indskuddet delvist eller helt består af et apportindskud, her menes indskud af aktiver. I den forbindelse skal der udarbejdes en uvildig vurderingsberetning, for at sikre at aktiverne svarer til den indskudte kapital 5. Dog skal det næves, at pr. 1. januar er der sket nedsættelse i kapitalkravet på stiftelsen af et ApS, som nu kan stiftes med en kapital på kr Til de gamle selskaber som er stiftet før beslutningen om nedsættelse af kapitalkravet, kan der ske nedsættelse af deres kapital, sådan man kommer ned på kr Dog kan man ved en kapitalnedsættelse imidlertid ikke få penge ud uden, at der sker beskatning. Det vil som udgangspunkt medføre udbyttebeskatning hos aktionæren, medmindre der foretages en henlæggelse til en fri egenkapitalpost. Hvad angår et IVS kan denne stiftes for 1 krone, hvorefter kapitalen opbygges gennem selskabets drift. Dvs. selskabet skal som minimum opspare 25 % af det årlige overskud i selskabet indtil selskabskapitalen, og en særlig reserve til de opsparede overskud, samlet udgør kr Når dette er opfyldt kan selskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab. Ved stiftelsen af et af ovennævnte selskaber skal der udarbejdes stiftelsesdokumenter, vedtægter, forretningsordning samt valg af revisor, som skal registreres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Der er formkrav til dokumenterne jf. SEL Selskabet er endeligt stiftet, når tilstedeværelsen af indskudskapitalen er attesteret, hvorefter det tildeles et CVR-nr SEL 4, stk. 2 4 SEL 4, stk. 2 5 SEL 33, 35 & Side 14 af 90

16 3.1.3 Delkonklusion Opstart af en virksomhed i personlig regi sker uden kapital og er forholdsvis enkelt at komme i gang med. Ved dannelsen af selskaber, er der krav til kapital i virksomheden og stiftelses dokumenter. Det kan dog være attraktivt at drive virksomhed via selskabsform, når der skal foretages en startinvestering i virksomheden, da det vil være lettere at tiltrække investorer, da de opkøber anparter i selskabet Hæftelse Der en væsentlig forskel hvorpå ejeren eller ejerne hæfter i en virksomhed kontra et selskab. Hæftelsen kan påtages af fysiske og juridiske personer, og er et udtryk for en forpligtigelse til at betale en evt. gæld Hæftelse i personlig ejet virksomhed Drives en virksomhed i personligt regi, er det virksomhedens ejer som hæfter personligt uden begrænsninger. Dette sker, da virksomheden og ejeren anses for at være én juridisk enhed, og derfor hæfter ejeren for samtlige forpligtigelser som måtte være i virksomheden. Det giver derfor ejeren en betydelig risiko, da det giver kreditorerne mulighed for at gøre udlæg i private ejendele. Hvad angår et I/S, så er hæftelsen ens, dog med den forskel, at der her er to eller flere ejere, som alle hæfter ubegrænset, dvs. man hæfter solidarisk. Man kan derfor opkræve det fulde beløb hos en eller flere af de hæftende, trods indbyrdes aftaler omkring hæftelsen Hæftelse ved selskabsform Til forskel fra den personlig drevet virksomhed så hæfter aktionæren/anpartshaveren begrænset 7, dvs. at der kun hæftes med den indskudte kapital. Der vil derfor kun være hæftelse med den formue som tilhører selskabet. Dog kan banker mv. kræve sikkerhed for deres engagement, hvilket kan ske i form af personlig kaution. Hvad angår IVS, så gælder hæftelse, på lige fod med ApS og A/S, begrænset hæftelse, dog kan banker kræve sikkerhed i form a personlig kaution. 7 SEL 5, stk. 27 Side 15 af 90

17 3.2.4 Delkonklusion Hæftelsesrisikoen er væsentlig at tage med i sine overvejelser, når man skal starte en virksomhed. Man skal se på virksomhedens type, omkostninger, indtjening og hvilke investeringer der vil forekomme. Det er vigtigt for ejeren, at se indad og vurdere sin egen personlige økonomi, da der er ubegrænset hæftelse i personlig regi. Investeringsfasen vil oftest være forbundet med store omkostninger furbundet, hvilket kan øge risikoen, hvorfor det kan være fordelagtigt at overveje en omdannelse af virksomheden, ud fra en betragtning med hæftelse som eneste risiko faktor Regnskabsmæssige krav Ligesom hæftelsen er der forskel på om virksomheden drives i selskabsform eller personlig regi. Dog med undtagelse af bogføringsloven 8, såfremt virksomheden har driftssted i Danmark. Drives den personlige virksomhed efter reglerne i VSO, skal der ske klar adskillelse af virksomhedens og den erhvervsdrivendes økonomi. Det foreskrives i bogføringsloven hvorvidt den erhvervsdrivende skal foretage registreringer, og i den forbindelse, at der foreligger et transaktionsspor. Derudover er der krav til opbevaring at bogføringsmaterialet. Ser man nærmere på aflæggelsen af regnskabet, er der regnskabsmæssige krav hertil. Dette skal ske efter reglerne i årsregnskabsloven, ÅRL. Virksomhedens størrelse afgør hvilken regnskabsklasse man befinder sig i, og hvilke krav der derefter foreligger til aflæggelsen af regnskabet. Byggeklodsmodellen betyder, at virksomhederne skal som minimum overholde reglerne som er i den klasse de tilhører, foruden reglerne som er i de underliggende regnskabsklasser 9. Der kan inddeles i fire regnskabsklasser, A, B, C, D. Der tages udgangspunkt i virksomhedens historiske tal, for at fastlægge hvilken klasse man befinder sig i Personlig ejet virksomhed I denne regnskabsklasse skal man bogføre efter bogføringsloven, men man skal dog ikke aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Der kan dog stilles krav, jf. skattekontrollovens 3, hvor der stilles krav til udarbejdelse af et skattemæssigt regnskab til grundlag for udarbejdelsen af 8 Bogføringsloven 1 9 Bilag 1, Byggeklodsmodellen Side 16 af 90

18 selvangivelsen. Derfor vælger selvstændige ofte som forlængelse af det skattemæssige regnskab, at udarbejde en årsrapport efter de gældende regler i regnskabsklassen A. Derudover foreligger der ikke revisionspligt, og man skal derfor ikke offentliggøre årsrapporten. Såfremt der udarbejdes en årsrapport, i regnskabsklassen A, skal den som minimum indeholde en ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter 10. Signalværdien øges hos eksterne interessenter og troværdigheden i regnskabet, når regnskabet er udarbejdet med en revisorpåtegning, hvorfor det oftest er mest hensigtsmæssigt at få gjort. Forruden den tekniske funktionalitet der er ved opgørelsen af det skattemæssige resultat til selvangivelsen Selskabsform Der foreligger et krav omkring udarbejdelse af en årsrapport, som minimum skal leve op til kravene for en regnskabsklasse B. En sådan årsrapport skal indeholde en ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, noter og en opgørelse over de bevægelser som sker i egenkapitalen, og en eventuel ledelsesberetning 11. Det er stadig frivilligt, om der foretages revision, såfremt dette fravælges skal det ske på en generalforsamling. Foruden ovenstående er det et krav at årsrapporten offentligøres hos Erhvervsstyrelsen. Er der tale om større virksomheder, kan selskabet blive pålagt yderligere krav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, hvilket medfører forøgede udgifter for virksomheden i form af diverse rådgivere Delkonklusion Vores udvalgte casevirksomhed er drevet i personlig regi, dvs. at den befinder sig i regnskabsklasse A. Efter omdannelsen vil den befinde sig i regnskabsklasse B, og dermed hører indenunder de krav der hertil foreligger. Der er ikke den store forskel mellem de regnskabsklasser, for hvad angår regnskabsmæssige udførelse, dog er det frivilligt for personlig ejet virksomheder, om de ønsker at aflægge regnskab, og er derfor ikke omfattet af årsregnskabsloven. Dertil kommer, at selskaber er underlagt at offentliggøre deres regnskab hos Erhvervsstyrelsen, hvilket skal ske efter reglerne i årsregnskabsloven. 10 ÅRL ÅRL 77 Side 17 af 90

19 3.4.1 Beskatning af personlig ejet virksomhed Som udgangspunkt beskattes man efter reglerne i personskatteloven (PSL), når man driver virksomhed i personlig regi. Dog er der mulighed for beskatningen efter følgende beskatningsformer: - Beskatning efter personskatteloven (PSL) - Beskatning efter virksomhedsordningen (VSO) - Beskatning efter Kapitalafkastordningen (KAO) Personskatteloven Beskatning efter PSL sker ved, at det skattemæssige resultat i virksomheden tillægges den personlige indkomst, på lige fod med almindelig lønindkomst. Dog er det resultat før renter, da man i PSL ikke har fuldt fradrag for renteudgifterne, men derimod skal de beskattes/fradrages i kapitalindkomsten, jf. PSL 3 stk. 3, hvorfor skatteværdien heraf mindskes. Vælger ejeren at have en bil i virksomheden, som også benyttes privat, altså blandet benyttelse, skal det vurderes hvorvidt bilen bruges privat og arbejdsrelateret. Derudfra beskattes ejeren med den procentdel af udgifterne til bilen i indkomståret Virksomhedsskatteordningen Såfremt man fravælger beskatning efter PSL, kan man anvende VSO, hvilket kan give ejeren nogle fordele. Ved at anvende VSO kan man fratrække virksomhedens renteudgifter i den personlige indkomst, modsat PSL, hvor renterne fradrages i kapitalindkomsten. Herudover får ejeren mulighed for, at opspare overskuddet i virksomheden, mod at betale en foreløbig skat. Herved kan man foretage en udjævning af den skattemæssige indkomst, ved at man opspare i de gode år, og dermed hæver af det opsparede overskud i år med dårlige resultater, dette er også med til, at optimere indkomsten til topskatten. Man skal tilmed opgøre et kapitalafkastgrundlag for hvert indkomstår man benytter i VSO. Egenkapitalen er opgjort efter særlige regler, og udgør kapitalafkastgrundlaget for virksomheden. Såfremt grundlaget er positivt, kan noget af virksomhedens overskud beskattes som kapitalindkomst, dette beløb benævnes som kapitalafkast. Side 18 af 90

20 Beregningen af afkastet sker ved, at man ganger afkastgrundlaget med afkastsatsen, som for 2013 er 2 %. Dog skal det nævnes, at der jf. SKAT er regler for, hvornår man kan gøre brug af VSO. Såfremt VSO anvendes: - Skal man drive en personlig ejet selvstændig erhvervsvirksomhed, og den skal drives for egen regning og risiko, med det formål at skabe overskud. - Man må ikke drive hobby virksomhed eller lignende erhvervsmæssig virksomhed, og gøre brug af VSO. - Derudover skal man være bekendt med, at den del af overskuddet som spares op, beskattes med 25 %. (foreløbig skat), og når dette hæves igen, betales skatten som personlig indkomst, dog med godtgørelse af den allerede betalte skat 12. Gør man anvendelse af VSO, er der en række bogføringsmæssige konti som skal etableres: - Indskudskonto - Mellemregningskonto, dog valgfri - Hævekonto - Konto for opsparet overskud - Konto for hensættelse til senere hævning Indskudskontoen skal udarbejdes når VSO tages i brug for første gang, da den udviser hvad ejeren indskyder i virksomheden. Den er et udtryk for den værdi aktiver og passiver udviser, som ejeren har indskudt i virksomheden. Såfremt denne indskudskonto er negativ, skal der foretages en rentekorrektion, hvilket ikke er fradragsberettiget i VSO, da den er et udtryk for private renteudgifter. De bevægelser som sker mellem virksomhedens økonomi og privatøkonomien føres på mellemregningskontoen, og må således ikke være negativ, sker dette, skal der foretages en udligning med hævekontoen. Dette er et udtryk for de hævninger, som ejeren foretager sig i privat regi, derudover kommer hævningen til kapitalafkast. Hvis ejeren har indkomst, som hensættes til senere hævning, beskattes man i det indkomstår, som overførelsen vedrører. Dermed betales der både 25 %, samt personlig skat, ligesom hvis beløbet var hævet. Senere kan der foretages en skattefri hævning af beløbet. 12 SKAT.dk Side 19 af 90

21 Vælges der at gøre brug af det opsparede overskud, eksempelvis som følge af en skatteoptimering, skal det opsparede overskud beskattes med en aconto skat på 25 %. Virksomhedsejeren kan dermed hæve af det opsparede overskud mod beskatning i personlig indkomst, dog modregnet den aconto skat der allerede betalt. Udvidet hæverækkefølge beskriver den rækkefølge i VSO, som skal anvendes, når der sker hævninger mellem firmakontoen og ejerens privatøkonomi. 1. Overførsel til dækning af driftsomkostninger, som den erhvervsdrivende har afholdt for virksomheden. 2. Overførsel til en medarbejdende ægtefælle (beskattes hos den medarbejdende ægtefælle). 3. Overførsel til dækning af virksomhedsskat. 4. Overførsel af beløb afsat til senere faktisk hævning i primo balancen. 5. Overførsel af årets kapitalafkast af finansielle aktiver, som ikke kan opspares. 6. Overførsel af årets personlige indkomst. 7. Overførsel fra konto for opsparet overskud inkl. den dertil hørende virksomhedsskat. 8. Overførsel fra indskudskonto. Punkt 1-5 er tvungne, hvilket vil sige, at der i løbet af året skal være foretaget hævning af det beløb svarende til 1-5, såfremt dette ikke er sket, skal der afsættes til senere hævning. Vælger den skattepligtige at fravælge VSO, skal saldoen med det opsparede overskud, med tillæg af aconto skatten, indregnes i den personliges skattepligtige indkomst, hvilket skal ske det indkomstår, som ligger efter det sidste indkomstår hvor ordningen er anvendt Kapitalafkastordningen Ligesom VSO kan man vælge beskatning efter KAO ved udfyldelsen af selvangivelsen. Ordningen kan for nogen give en skattemæssig fordel, fordi det giver ejeren mulighed for, at fratrække virksomhedens renteudgifter fra i den del af virksomhedens indkomst, som beskattes efter kapitalindkomst VSL 10, stk Side 20 af 90

22 Såfremt overskuddet er lavere end kapitalafkastet, kan man i de fleste tilfælde kun flytte det beløb, der svarer til overskuddet. Denne form for beskatning anses for at være en forenklet udgave af VSO, da der ikke stilles så skarpe krav til f.eks. opdelingen af privatøkonomien og virksomhedsøkonomien Beskatning af selskab Når man har en virksomhed som drives i selskabsform, er man ude af reglerne for beskatning efter PSL. Her er det selskabsskattelovens regler (SEL) som gør sig gældende. Til gengæld har et selskab fuldt fradrag for renteudgifterne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige resultat. Hertil vil selskabet blive beskattet med en selskabsskat på 25 %, som de næstkommende år vil være faldende. Dertil kommer, at hvis selskabet har et underskud, kan man fremføre og modregne i fremtidige overskud. Et eventuelt overskud eller underskud, vil derfor ikke have indflydelse på anpartshaverens/aktionærens personlige indkomst. Ser man på forskelle mellem personlig virksomhed og et selskab, så er det ikke muligt at have en andel af et aktiv, som fx en bil i selskabsform. Såfremt virksomheden drives i selskabsform, skal der være en klar adskillelse, enten er aktivet ude af selskabet eller helt inde. Ønsker anpartshaveren/aktionæren at have en bil i selskabet, kan denne stadig benyttes privat, dog skal der ske beskatning af fri bil 15, efter de gældende regler herfor. Den anden mulighed er at holde bilen ude af selskabet, og eje den i privat regi, hvorefter man kan få kørselspenge efter de gældende satser. Hvad angår løn, så har aktionæren/anpartshaveren mulighed for at blive ansat i selskabet, og modtage løn efter de gældende regler for personlig indkomst, PSL. Denne løn udgiftsføres i selskabet, som har fradrag herfor. Hvis virksomhedens overskud tillader det, kan der udloddes udbytte, som beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, (ABL), hvilket kan være med til at optimere den personlige indkomst når man driver virksomhed i selskabsform. 15 Revisor manual 2013 Side 21 af 90

23 3.5.2 Personlig indkomst kontra aktieindkomst Jf. bilag 1 er der opstillet et eksempel på udbetaling af udbytte til aktionæren/anpartshaveren, hvor der er foretaget en sammenligning i forhold til udbetaling af samme beløb til en ejer i en personlig virksomhed efter reglerne i PSL. Det vil udelukkende være en opstilling af et udbytte, mod lignende beskatning i PSL ved personlig virksomhed, dermed tages der ikke højde for eventuel anden personlig indkomst, dog medregnes beskæftigelsesfradrag med udgangspunkt i indkomsten på kr Den personlige indkomst beskattes af forskellige skattesatser. Heri ligger en bundskat på 5,83 %, et sundhedsbidrag 6 %, bruttoskat 8 %, en gennemsnits kommuneskat 25 % og eventuel topskat 15 %. Man har muligheden for at optimere skatten, ved at holde hævningerne under topskattegrænsen, (2013 kr ), når man driver erhvervsmæssig virksomhed i personlig regi, og dermed opspare det resterende overskud i virksomhedsordningen til en beskatning på 25 %, foreløbigt. Drives der virksomhed i selskabsform har man muligheden for at udbetale løn og udbytte jf. bilag 1. Bilaget er et forenklet eksempel, hvori det skal udtrykkes, at indkomsten som løn, er indkomsten fra en personlig virksomhed, hvorimod udbyttet er taget fra et selskab, for at sammenligne skatten og indkomsten efter skat. Udbyttet er beregnet ud fra, at udbyttemodtageren er gift og derfor opnår lavere beskatning op til kr., mod de for ugifte ifølge satserne i Samlet giver udbyttet en højere indkomst på kr efter fratrukne skatter, hvilket er en besparelse på 8 procentpoint på skatten Delkonklusion Driver man virksomhed i selskabsform eller personlig regi, er der en række beskatnings forskelle. Der er dog mulighed for at mindske forskellen, ved i personlig virksomhed at indgå i beskatningen efter VSO. Heri er muligheden for at opspare overskud, og dermed udskyde noget af skatten, og senere fordele indkomsten på dårlige indkomstår. Det er dog ikke alle der foretrækker denne beskatningsform, da den kan afskrække folk grundet det i de fleste tilfælde vil medføre øget rådgivning hos revisor, samt krav til bogføring. Hvorimod har man beskatning efter de grundlæggende regler i PSL, er beskatningen mere simpel, dog kan det være fordelagtigt at anvende VSO, såfremt der er en del renteudgifter i virksomheden. Side 22 af 90

24 Driver man en virksomhed som selskabsform, kan ejeren vælge at modtage løn i virksomheden eller udlodde udbytte, såfremt resultatet tillader dette, hvilket kan ske til en lavere beskatning, og hvilket ikke er en mulighed i en personlig virksomhed. Der er en række overvejelser der skal gøres før man opstarter en virksomhed. Et er hæftelsen, anden er start kapital og en tredje er forventet resultat. Oftest ser man virksomheder giver underskud de første år, hvilket kan give fradrag i den personlige indkomst, såfremt det er en personlig virksomhed. Derfor kan det være fordelagtigt at omdanne til et ApS/A/S når virksomheden begynder at generere overskud. Det vil dermed også være nemmere at optimere skattemæssigt, og et anden væsentlig punkt er, at hæftelsen overgår til selskabet, og der skal derfor holdes adskillelse mellem ejerens private og selskabets økonomi. 4. Værdiansættelse Når man skal værdiansætte en virksomhed, skal man opgøre værdierne i virksomheden til de handelsmæssige værdier. Til brug for dette skal der foreligge en færdig balance til brug for udregning af en åbningsbalance i det nye selvskab, hvor både aktiver og passiver skal være opgjort inden. I dette kapitel vil vi komme ind på de grundlæggende værdiansættelses principper der ligger til grund, for udarbejdelsen af åbningsbalancen. Til dette vil vi tage udgangspunkt i de enkelte regnskabsposter der forefindes i balancen, og definere hvordan disse skal korrekt værdiansættes. Når en virksomhed skal sælges foregår det normalt efter de markedskræfter der er på markedet, hvor sælger af virksomheden normalt vil have en så høj værdi som overhovedet muligt, og køber naturligvis vil give en så lav pris som muligt. Da der ved omdannelse af et personlig drevet virksomhed skal videreføres til samme ejer, er der ikke et forhold mellem hvad køber vil give, og hvad sælger vil give. Derfor er der udarbejdet metoder for, hvordan værdiansættelsen kan ske til de handelsværdier der forefindes i virksomheden, altså den reelle værdi. Herved får virksomheden den værdi som en uafhængig 3. part vil give får virksomheden. Såfremt SKAT ikke finder værdiansættelsen korrekt, kan de foretage korrektioner således at værdiansættelsen svare til hvad en uafhængig 3. mand vil give for virksomheden. Ved anvendelse af den skattepligtige eller skattefrie virksomhedsomdannelse, gælder det at værdiansættelsen skal ske på baggrund af handelsværdier. Beskatningen sker på baggrund af den Side 23 af 90

25 valgte omdannelsesform. Beskatningen udgør forskellen mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige værdier. Nedenfor vil de enkelte punkter i aktiver og passiver bliver beskrevet, for hvorledes teorien forholder sig til værdiansættelsen af de enkelte punkter. 4.1 Goodwill Første punkt vi vil berører i dette kapitel er opgørelsen af goodwill. Goodwill kan betegnes, som den ekstra værdi der ligger i virksomheden. Dette er altså en merværdi som beregnes i virksomheden. Goodwill kan opstå i form af know-how, kundekartoteker og fremtidige indtjeningsmuligheder. Der findes ingen ikke i lovgivningen en regel for, hvordan goodwill skal værdiansættes. Goodwill er dog en værdi der skal enten beregnes eller skønnes som en ekstra værdi i ens aktiver. I skønnet til opgørelsen heraf tages hensyn til fremtidige indtjeningsmuligheder i virksomheden. Ved uafhængige parters aftale om overdragelse af goodwill skal aftalen lægges til grund, med mindre SKAT kan bevise, at der er et andet aktiv, som der ikke er ydet fuldt vederlag for. Værdiansættelsen kan derfor være uoverskuelig, derfor kan der enten foretages branchespecifikke beregningsmodeller. Såfremt der ikke er nogen speciel kutyme indenfor branchen kan TSScirkulære anvendes, som vil blive beskrevet nedenfor TSS-cikulære Beregningsmodellen TSS-cikulære er en beregning af goodwill der tager udgangspunkt i de 3 sidste regnskabsmæssige resultater før skat. Modellen bruges til at værdiansætte goodwill, såedes at prisen vil svare til en pris som en uafhængig tredjemand må forventes at skulle betale for goodwill i virksomheden. Beregningsmodellen bygger på, at man tager de 3 seneste indkomstår forud for overdragelsen. Herefter foretages der følgende korrektioner: - finansielle indtægter + finansielle udgifter Side 24 af 90

26 +/- ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven + afskrivninger på tilkøbt goodwill - ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuelt medarbejdende ægtefælle Beregningen af goodwill tager udgangspunkt i indtjeningen fra de primære forretningsområder i virksomheden Vægtning Når man så er nåede frem til det korrigerede resultat, skal der foretages en vægtning. Med dette menes at de 3 resultater man er kommet frem til, skal påvirke den samlede goodwill ud fra en vægtet gennemsnitsbetragtning. Måden dette tillægges er at det 3. sidste år før overdragelsen ganges med 1, 2. sidste år før overdragelsen ganges med 2 og året før overdragelsen gangens med 3. Dernæst skal det gennemsnitlige resultat findes, dette gøres ved at ligge de vægtede resultater sammen, for dernæst at dividere med 6. På den måde kommer man frem til det gennemsnitlige resultat. Det næste der så skal tages stilling til er justeringer i forhold til udviklingstendens Udviklingstendens For at udregne udviklingstendensen tages det 3. sidste års resultat før overdragelsen, og plusses med det sidste års resultat før overdragelsen. Dette tal divideres så med 2 således så man har udviklingstendensen. Når vi så har udviklingstendensen kan vi udregne vores driftsherreløn. Hvis den regulerede gennemsnitlige indkomst er negativ for udviklingstendens, sættes udviklingstendensen som hovedregel til kr Driftsherreløn Det forekommer ikke så hyppigt at ejeren modtager løn i henhold til en lønaftale i virksomheden drevet i personlig regi. Den løn ejeren af den personlige virksomhed normalt har, vil være det overskud der er i virksomheden som ejeren i den skattemæssige betydning vil blive beskattet af. Side 25 af 90

27 Driftsherrelønnen skal derfor ses i forhold til, hvad ejeren af den personlige virksomhed kunne have fået i løn, såfremt ejeren havde været ansat i virksomheden. For udregning af vores beregningsgrundlag af driftsherreløn tillægges udviklingstendensen det samlede vægtet gennemsnitlige resultat, dette beløbe vil så blive fratrukket 50 % som værende driftsherrelønnen. Der fratrækkes dog mindst kr og højst kr Forekommer det at udviklingstendensen resultat efter driftsherreløn er kr. 0 eller negativ, antages goodwillværdien at være kr Forrentning af aktiver Hernæst sker der fradrag i form af forrentning af virksomhedens aktiver. For at beregne forrentningen af aktiverne i virksomheden, tages udgangspunkt i seneste balance forud for overdragelsen. Dog ses der bort fra driftsfremmende aktiver, som fx obligationer, pantebreve, udlejningsejendomme (beskrives yderligere nedenfor) og bogført værdi af tilkøbt goodwill, da det kun er resterende indtjeningen som kan stå til rådighed til forrentning af goodwill. Med dette menes at der altså kun beregnes ud fra aktiver der indgår i virksomhedens primære drift. De likvide midler skal som hovedregel holdes uden for forrentningen af aktiverne, da man tager udgangspunkt i likvider, som værende ikke investeret kapital. Man kan dog sige, at i beregningen efter TS-cirkulære bliver korrigeret for både finansielle indtægter og omkostninger, hvorfor der allerede er taget højde for de likvide midler, der har indflydelse på virksomheden. Selve det beløb der står på ens bankkonto siger ikke noget om virksomhedens evne til at oparbejde goodwill, da denne muligvis kan være høj ved årsafslutning, hvis man fx modtager penge fra sine debitorer omkring årsafslutning. Udlejningsejendomme vil også blive betragtet som driftsfremmende aktiver og indgår ikke i TSScirkulære Når der er tale om udlejningsejendomme, skal resultatopgørelsen ydermere reguleres med nettoresultatet stammende fra udlejningsejendommen. Når vi så har det samlede resultat til forrentningen af virksomhedens aktiver skal vi gange det med en given forrentningsprocent afhængigt af året for forrige regnskabsår inden omdannelsen. Side 26 af 90

28 4.1.6 Forrentningsprocenten Forrentningsprocenten til udregning af forrentningen af virksomhedens aktiver er fastsat til at være den kapitalafkastsats, der gælder på tidspunktet for overdragelsen med et tillæg på 3 procent. Kapitalafkastsatsen bliver beregnet 1 gang årligt og satsen offentliggøres så medio i året 16. Kapitalafkastsatsen i 2013 ligger på 2 procent. Den samlede forretningsprocent vi skal regne med bliver derfor 2 % som værende kapitalafkastsatsen plus 3 % som tillæg. Derfor udregner vi i 2013 med en forrentningsprocent på 5 % Kapitalisering Kapitaliseringsfaktor er beregnes som værende forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid, som udtrykker hvor mange år man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill. Forrentningsprocenten her, fastsættes som værende kapitalafkastsatsen tillagt 8 % 17. Som tidligere gennemgået ligger kapitalafkastsatsen på 2 % i Derfor vil forrentningsprocenten ligge på 10 % i Goodwillens forventede levetid kan variere fra virksomhed til virksomhed, da der tages højde for kompleksiteten og typen af virksomhedens produkter, samt en vurdering af virksomhedens tilknytning til deres kunder. Såfremt der er tale om en virksomhed, der har et unikt produkt, vil levetiden på goodwill altid være længere, end ved en virksomhed der sælger standardiseret produkter. Udgangspunktet på produktets levetid er fra SKAT 7 år, med mindre der noget der taler for en længere eller kortere periode. Når levetiden er fundet, ganger man sit resultat i beregningsmodellen TSS-cirkulæret med den kapitaliseringsfaktor som man har ud fra året Kapitaliseringsfaktor Når levetiden er beregnet, finder man blot sin kapitaliseringsfaktor som nedenstående. Hvis fx 7 år som er udgangspunktet fra SKAT, og med en rente på 10 % vil faktoren hedde 2, jf. VSL 9 17 jf. VSL Side 27 af 90

29 Levetid ,4 0,8 1,3 1,6 2,0 2,3 2,7 3,0 3,2 3,5 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 Rente 10 % Ejendom Når man skal værdiansætte en ejendom i fra sin personlige virksomhed til et selskab, skal dette ske til handelsværdi, her finder principperne i TSS-cirkulær anvendelse. En pålidelig kilde fra TSS-cirkulær er den seneste offentlige ejendomsvurdering der findes på ejendommen. Såfremt den offentlige ejendomsvurdering synes at være fejlbehæftet, enten i form af ny udbygning eller blot forældet, er parterne eller ligningsmyndighederne ikke bundet af vurderingen. Man kan altid få lavet en ny ejendomsvurdering, hvis partnerne ikke er enige i vurderingen, denne kan udarbejdes enten af en ejendomsmægler eller en vurderingsmand. Selvom aktiver i regnskabet oftest indregnes til dagsværdi, kan man overveje at anvende værdiansættelsen i regnskabet for værdien af ejendom, dog foreligger denne mulighed ikke, da værdien i regnskabet er et udtryk for anskaffelsessum fratrukket de årlige afskrivninger. Dog vil den seneste offentlige ejendomsvurdering for det meste fremgå af regnskabet. 4.3 Driftsmidler Når driftsmidlerne skal opgøres, skal dette gøres til handelsværdier. Handelsværdien kan ses som værende de regnskabsmæssige værdier, fratrukket afskrivninger foretaget på driftsmidlerne. Grunden til at værdien bliver lavere med tiden skyldes brugen af driftsmidlet, her kan der så være ført afskrivninger forrige regnskabsår 19. Her fortages der systematiske afskrivninger af aktiverne over den forventet brugstid. Det forventes at de regnskabsmæssige værdier svare til dagsværdien, altså hvad en uafhængig 3. mand vil betale for driftsmidlerne. Såfremt værdien er for høj, skal driftsmidlerne nedskrives til genindvendingsværdien. For at finde genindvendingsværdien, kan man enten få en vurderingsmand til at vurdere driftsmidlets værdi. Ellers kan man selv søge efter dokumentation, på hvad et lignende driftsmiddel vil koste at generhverve brugt. Kravet til genindvendingsværdien er, at ejeren kan dokumentere og redegøre for valget af værdiansættelsen overfor SKAT. 19 jf. ÅRL 42 og 43 Side 28 af 90

30 Anvendes der andre værdiansættelsesprincipper, som ejeren kan dokumentere overfor SKAT, som ejeren mener svare til mere værdi for driftsmidlet, end værdien opgjort i det aflagte regnskab. Vil SKAT vurdere, om værdiansættelsen er ført acceptabelt, såfremt SKAT underkender værdiansættelsen af aktivet, hvis denne ses som værdende urealistisk set fra SKAT s side, vil aktivet blive vurderet herfra. 4.4 Debitorer Debitorerne opgøres til de regnskabsmæssige værdier der forefindes i forrige regnskabsårs balance. Her er allerede korrigerede efter Årsregnskabslovens bestemmelser om hvordan debitorer må opgøres. Heriblandt tænkes på hvordan debitorer opgøres efter hensættelser af tab eller korrigerede tab på debitorer. Ejeren kan med fordel få fradrag for imødegåelsen af tab i virksomhed før omdannelsen, grundet at tab på debitorer giver fradrag i virksomhedens resultat, derved opnår ejeren fradraget i han s/hende s personlige indkomst. 4.5 gangværende arbejder Igangværende arbejder kan opgøres efter 2 principper 20, dette kan enten være efter faktureringsprincippet eller produktionsprincippet. Forskellen her er, hvad man vælger at fremføre i sin balance. Ved faktureringsprincippet driftsføres indtægten, når arbejdet er færdiggjort, og ved produktionsprincippet er det den forventede avance op til færdiggørelsestidspunktet der indregnes. Uanset hvilket princip der finder anvendelse, vil de igangværende arbejder blive opgjort til handelsværdi, og blive behandlet med de regnskabsmæssige værdier. 4.6 Værdipapirer Værdipapirer kan opdeles i 2 kategorier, der findes værdipapirer der er noteret og værdipapirer der er unoteret. Hertil forefindes 2 forskellige opgørelses metoder hvorpå, vi kan opgøre værdipapirerne til handelsværdi. Såfremt der er tale om noterede værdipapirer, opgøres disse meget enkelt til dagsværdi, for den sidste dato i regnskabsåret inden omdannelsen. Med noteret værdipapirer, snakkes der om værdipapirer handlet på et reguleret og effektivt marked, eksempelvis børsnoteret aktier. Værdien 20 jf. Årsregnskabsloven Side 29 af 90