Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Transkript

1 Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: Side 1 af 83

2 Indholdsfortegnelse Indledning Formål Målgruppe Problemidentifikation Problemformulering Afgrænsning Metode Kilder Beskatnings principper KSL, PSL, VSL og SEL Kildeskatteloven Personskattelovens bestemmelser Eksempel på beskatning efter personskattelovens bestemmelser Virksomhedsskatteloven bestemmelser Selskabsskattelovens bestemmelser Delkonklusion Personlig virksomhed kontra selskab Virksomhed i personlig regi beskattet efter virksomhedsordningen Virksomhed i selskabsform Fordele og ulemper ved virksomhed i personlig regi og selskabs regi Fordele og ulemper ved personlig regi Fordele ved personlig regi Ulemper ved personlig regi Fordele og ulemper ved selskabs regi Fordele ved selskabs regi Ulemper ved selskabs regi Delkonklusion Skattepligtig og skattefri metode Skattepligtig virksomhedsomdannelse Berigtigelse Formalia / øvrige forhold Side 2 af 83

3 4.1.3 Værdiansættelse ved skattepligtig omdannelse Goodwill Ejendomme Driftsmidler Varelager Likvid beholdning Indskudskonto i VSO Hensat til senere hævning Opsparede overskud Stiftertilgodehavende Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Berigtigelse Formalia / øvrige forhold Værdiansættelse ved skattefri omdannelse Goodwill Ejendomme Driftsmidler Varelager Likvid beholdning Indskudskonto i VSO Hensat til senere hævning Opsparede overskud Stiftertilgodehavende Fordele og ulemper ved skattefri omdannelse Delkonklusion Valg af virksomhedsomdannelse Beskrivelse af case virksomheden Skattepligtig virksomhedsomdannelse af case virksomheden Åbningsbalance for virksomheden i casen (se bilag 4) Goodwill Ejendomme Side 3 af 83

4 5.2.4 Driftsmidler Varelager Debitorer Likvider Passiver Øvrige overvejelser Skattepligtig virksomhedsomdannelse med ejendomme / uden ejendomme Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse af case virksomheden Åbningsbalance for case virksomheden Goodwill Ejendomme Driftsmidler Debitorer Varebeholdning Likvider Passiver Aktiernes/anparternes anskaffelsessum Øvrige overvejelser Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Lovgivning Udgivelse og publikationer Afgørelse Bøger Figurer Tabler Bilag Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskab Bilag 2 Bekendtgørelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse Side 4 af 83

5 8.6.3 Bilag 3 Case virksomhed Bilag 4 Skattepligtig omdannelse Bilag 5 Skattefri omdannelse Side 5 af 83

6 1. Indledning En person, der starter på at drive selvstændig virksomhed, vil normalt vælge, at starte virksomheden op i personlig regi. På et tidspunkt i virksomhedens levetid kan det af forskellige årsager være uhensigtsmæssigt, at fortsætte virksomheden i personlig regi, hvorfor omdannelse til selskab kan overvejes. De forhold, der kan lægges til grund i forbindelse med en omdannelse af virksomheden, kan være mange. Det kan dreje sig om f.eks. et forestående salg af virksomheden, et forestående generationsskifte, skattebesparelse eller begrænsning af den personlig erhvervsdrivendes hæftelse over for virksomhedens kreditorer. Virksomhedsejerens overvejelser omkring en eventuel omdannelse af virksomheden, kan være komplicerede og uoverskuelige for virksomhedsejeren. Derfor indebærer overvejelserne ofte, at virksomhedsejeren konsulterer en revisor og eventuelt en advokat, der tages med på råd. Sammen kan virksomhedsejeren og rådgiverne finde den mest fordelagtige måde at drive virksomhed på i den konkrete situation. Rådgiverne kan være behjælpelige med valg af selskabsform, stiftelse og registrering af selskabet, beregne de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af virksomheden til det nystiftede selskab og opstart af nyt bogholderi. Ved omdannelsen skal virksomhedsejeren og rådgiverne være opmærksomme på, at der findes forskellige skattemæssige metoder, der kan bringes i anvendelse ved omdannelsen. De forskellige metoder indeholder fordele og ulemper, som må vejes op mod hinanden, for at finde den mest fordelagtige metode for selskabet. Når virksomhedsejeren og rådgiverne har besluttet hvilken selskabsmodel, der er mest hensigtsmæssigt, skal de dernæst beslutte, hvorvidt omdannelsen kan ske ved en skattefri eller en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Dette valg er som udgangspunkt ikke givet på forhånd, da det kan få skattemæssige konsekvenser og likviditetsmæssige problemer for både virksomhedsejeren og selskabet, hvis den forkerte metode vælges. De likviditetsmæssige problemer kan opstå ved, at omdannelsen udløser store skattebetalinger, der skal betales her og nu. Dette kan selvsagt have uheldige konsekvenser for virksomheden, der kan stå i den situation, at den mangler den nødvendige likviditet i relation til den løbende drift. Side 6 af 83

7 Denne opgave har til formål, at belyse de forskellige bestemmelser i virksomhedsomdannelsesloven, som man specielt skal have fokus på. Endvidere vil der i opgaven blive opstillet forskellige scenarier, der omhandler 3 fiktive personligt drevne virksomheder, der omdannes til selskaber. Der vil i opgaven blive redegjort for de lovgivningsmæssige bestemmelser, der spiller ind ved omdannelsen, og hvilke konsekvenser disse bestemmelser har for omdannelsen. Det er min hensigt, at de fiktive eksempler skal tjene som vejledning for virksomhedsejeren, når virksomhedsejeren skal beslutte, hvilken model vedkommende, skal anvende ved omdannelsen. 1.2 Formål Ved at skrive denne hovedopgave ønsker jeg opnå en forståelse for de problemstillinger, der gør sig gældende ved omdannelse af en personlig virksomhed til selskab. Hermed kan jeg optimere min daglige rådgivning af de kunder, der ønsker rådgivning omkring omdannelse. Målet med opgaven er, at belyse principperne i den skattepligtige og den skattefrie virksomhedsoverdragelse, samt i forbindelse hermed at beregne de beløbsmæssige konsekvenser for den personlige erhvervsdrivende og det nye selskab, alt efter om den ene eller den anden metode tages i anvendelse. Ud fra min analyse og beregninger håber jeg, at læseren kan udlede hvilken metode, der er mest fordelagtig i den givne situation. Det er således mit ønske, at hovedopgaven kan fungere som et redskab, der kan hjælpe til at få besvaret og afklaret ofte stillede spørgsmål om emnet. Det være sig både rent lovgivningsmæssige spørgsmål og spørgsmål af mere praktisk relevans. Udover dette vil jeg redegøre for og give min vurdering af de konkrete modeller, der ligger bagved i den skattepligtige og skattefrie omdannelse, og hvilken betydning det kan have for den erhvervsdrivende. Side 7 af 83

8 1.3 Målgruppe Opgaven er tiltænkt personer med et generelt kendskab til regnskabs- og skattelovgivningen. Det kan dreje sig om bankrådgivere, advokater og revisorer, der dagligt rådgiver kunder omkring økonomi, regnskab og skattemæssige forhold. Det forudsættes således, at læseren har kendskab til de grundlæggende bestemmelser indenfor skatteret og regnskab, idet disse regler kun kort vil blive beskrevet og belyst. 1.4 Problemidentifikation Denne opgave tager udgangspunkt i en fiktiv virksomhed, der er drevet i personligt regi, og som virksomhedsejeren ønsker, at omdanne til et selskab. Jeg vil ud fra oplysningerne i det personlige virksomhedsregnskab identificere de problemstillinger, som virksomhedsejeren står overfor, når fordele og ulemper ved omdannelsen skal vurderes, og der skal tages stilling til, hvilken løsning der må være den mest fordelagtige for virksomhedsejeren set under et. Jeg vil udarbejde beregninger af den skat, der skal betales i forbindelse med henholdsvis den skattepligtige og den skattefrie virksomhedsomdannelse. Ud fra de forskellige skatteberegninger har virksomhedsejeren et reelt grundlag for at træffe sin beslutning. Skal omdannelsen være skattefri eller skattepligtig? Hvad er mest fordelagtig i netop hans situation? Jeg vil komme ind på nedenstående problemer jf. problemformuleringen. 1.5 Problemformulering Som udgangspunkt vil jeg kort redegøre for bestemmelserne i kildeskatteloven, personskatteloven, virksomhedsskatteloven og selskabsskatteloven. Redegørelsen skal give læseren et indblik i disse loves skattemæssige hovedprincipper. Dernæst vil jeg give en kort beskrivelse af fordele og ulemper ved at drive virksomhed i henholdsvis personlig regi og i Side 8 af 83

9 selskabsform. Til sidst vil jeg give en uddybende redegørelse for principperne i virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser om skattefri virksomhedsomdannelse og skattepligtig. Principperne om skattefri virksomhedsomdannelse i virksomhedsomdannelsesloven vil jeg holde op mod de generelle bestemmelser om skattepligtig omdannelse af en personlig virksomhed til selskab. Når der er redegjort for overstående, vil jeg analysere konsekvenserne af, at benytte det ene omdannelsesprincip frem for det andet. For at skabe et så bredt udgangspunkt, som muligt for min analyse, vil jeg tage udgangspunkt i en fiktiv opstillet virksomhedscase. Den valgte fremgangsmåde skal give læseren en ide om, hvilken af omhandlede to metoder, der er mest hensigtsmæssigt, at bringe i anvendelse i den konkrete situation. Er det den skattefrie virksomhedsomdannelse eller er det den skattepligtige omdannelse, der med fordel kan anvendes. Til sidst i opgaven vil jeg belyse de skattemæssige og de regnskabsmæssige konsekvenser ved omdannelsen af den fiktiv opstillet virksomhedscase. Opgaven søger at besvare hovedproblemstillingen, om hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at omdanne virksomheden efter den skattepligtige eller skattefri metode, samt hvilke skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser metoderne vil have for virksomhedsejeren samt det omdannede selskab. Til besvarelse af hovedproblemstillingen, har jeg opgjort nedenstående underproblemstillinger, der skal afhjælpe med opgavens enelige formål. Hvilke principper i kildeskatteloven, personskatteloven, virksomhedsloven og selskabsskatteloven skal der gøres brug af? Hvilke fordele og ulemper er der ved at drive virksomhed i personligt regi under virksomhedsskatteordningen eller ved virksomhed i selskabsform? Hvad indebærer den skattepligtige virksomhedsomdannelse / afståelsesprincippet? Hvad indebærer den skattefrie virksomhedsomdannelse / successionsprincippet? Hvilke regnskabsmæssige poster vil kræve særlige overvejelser i forbindelse med omdannelsen? Hvordan vil en skattefri omdannelse og en skattepligtig omdannelse af case virksomheden kunne gennemføres med de forudsætninger beskrevet i opgaven? Side 9 af 83

10 Hvilke skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser får det ved virksomhedsomdannelsen? 1.6 Afgrænsning Opgaven har primært til formål, at besvare opgavens hovedproblemstilling. Øvrige teori og emner, der umiddelbart ikke fremgår som relevante i forbindelse med omdannelse af case virksomheden, vil ikke blive gennemgået, blot beskrevet kort, hvis dette er relevant. Læseren af opgaven skal have et kendskab til virksomhedsordningen, da case virksomheden benytter denne. Begrundelsen for, er at opgavens beregninger primært tager udgangspunkt i reglerne i lom om virksomhedsordningen. Der bliver dog samtidige i det beskrevet kort om kildeskatteloven, personskatteloven selskabsloven og virksomhed skatteloven for at indikere forståelse for disse love. Dette vil være opgavens første del. Opgavens anden del vil også være beskrivende og kort berøre personlige kontra virksomhed problemstillinger. Dernæst beskrives de faktiske forhold om at drive virksomhed i personlig regi og i selskabsregi, for at give læseren et bedre overblik over de faktiske fordele og ulemper ved at drive det ene frem for det andet. Denne beskrivende del vil give et indblik over de fordele og ulemper der er heraf og dermed også til dels en analyserende del. I opgavens tredje del vil der være en beskrivende del omkring skattepligtig og skattefri metode. I dette afsnit vil de poster, der er aktuelle for case virksomheden blive berørt, samt teori der adskiller den ene metode fremfor den anden. Det er derfor ikke en total gennemgang af teori, der foreligger omkring skattepligtig eller skattefri omdannelsen, der berøres i opgaven. Omdannelsen af case virksomheden sker til et ApS og ikke et A/S, da forskellen heri er alene af selskabsretlig karakter. Omdannelsen sker fra enkeltmandsvirksomhed, hvorved der ikke er beskrevet teori om omdannelse af virksomhed med flere ejere, for eksempel interessentselskaber, partnerselskaber osv. I disse tilfælde vil der være specifikke hensyn og beregninger, der skal tages stilling til, som kan ændre de fordele og ulemper, der foreligger ved omdannelsen. Side 10 af 83

11 Ved omdannelsen af virksomheden vil den langsigtede strategi for det omdannede selskab ikke blive berørt yderligere, da opgaven kun søger at belyse de aktuelle forhold og problemstillinger der gør sig gældende på og omkring tidspunktet ved virksomhedsomdannelsen. De forhold i opgaven opstillede forudsætninger er af afgørende karakter for hvilke fordele og hvilke ulemper, der foreligger ved omdannelsen af virksomheden. Der kan derfor ikke foretages ændringer af disse forudsætninger, uden at det vil ændre opgavens konklusioner. Opgaven kan derfor ikke benyttes som en rettesnor for alle virksomheder, men kun som en vejledning for case virksomheden og for, hvordan man kan foretage denne konkrete omdannelse. 1.7 Metode Opgaven vil primært blive udarbejdet efter den juridiske metode, hvorved lovgivningen er anvendt som primære kilder. Herudover er der, hvor det er fundet relevant, anvendt kilder i form af lærebøger og domsafgørelser for at belyse væsentlige punkter i opgaven. Problemstillingerne i opgaven vil blive belyst via en gennemgang af de tidligere nævnte delproblemstillinger. Opgaven er bygget op således: Figurer 1 - Opgavens opbygning Side 11 af 83

12 Hvert af overstående områder vil være afsluttet med en delkonklusion. Delkonklusionerne vil redegøre kort for delproblemstillingerne i opgaven, samt danne grundlag for den endelig konklusion. I den endelige konklusion gives en vurdering af de to metoders effekt på case virksomheden. Der vil samtidigt være beskrevet de regnskabsmæssige og skattemæssige konsekvenser, der vil være for virksomhedens ejer ved at vælge den ene omdannelse frem for den anden. Opgaven kan bruges som baggrund for rådgivning af potentielle kunder til hvilken løsningsmodel, som er bedst til den potentielle kundes nuværende økonomiske situation. Afsnittet om kildeskatteloven, personskatteloven, virksomhedsskatteloven og selskabsloven vil være beskrivende. Dette er udarbejdet for at danne et grundlag for forståelsen af lovenes grundlæggende retningsregler. I afsnittet personlig virksomhed kontra selskab gennemgås de fordele og ulemper, der er ved hver metode. Gennemgangen vil være af beskrivende karakter og ende ud i en delkonklusion, hvori der tages stilling til hvilke konsekvenser, der er ved at vælge den ene frem for den anden. Teori afsnittet vil primært berøre den teori, der omhandler den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. Opbygningen af dette afsnit er, at der først gennemgås den skattepligtige metode og dernæst den skattefri metode. Denne opbygning er benyttet for at holde de 2 metoder adskilt, således at læseren kan sammenligne de forskellige afsnit for at se de konkrete forskelle. De berørte regnskabsmæssige poster er valgt ud fra, hvor der er teoretiske forskelle og hvilke der vil blive berørt i omdannelsen af case virksomheden. I afsnittene om praksis for skattepligtig metode og skattefri metode vil der blive foretaget en omdannelse af case virksomheden. Afsnittet er primært analyserende, da der i afsnittene vil tages stilling til hvilke konsekvenser der vil påvirke virksomhedsejeren ved at vælge et af de forskellige scenarier. Diskussion om skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser ved omdannelse, sker ved en gennemgang af de forskellige scenarier der er udført ved den skattepligtige metode og skattefrie Side 12 af 83

13 metode, dvs. hvilke skattemæssige konsekvenser har det for ejeren, og kan de regnskabsmæssige konsekvenser være fatale for virksomheden. Dette vil løbende blive beskrevet i afsnittene om omdannelserne. Konklusionen vil være den endelige konklusion, hvorpå delkonklusioner tages i betragtning for at besvare opgavens hovedproblemstilling. Endelig vil der perspektiveres til relevante lovændringer, som har påvirkning fremadrettet, da politiske tiltag spiller en rolle for, hvornår der skal foretages denne omdannelse. 1.8 Kilder Opgavens kilder er beskrevet som referencer på hver enkelt side i opgaven. Der er i opgaven taget udgangspunkt i de forskellige kommenterede lovbestemmelser gengivet i retsinformation. Endvidere tager opgavebeskrivelsen udgangspunkt i diverse relevante lærebøger og øvrig faglitteratur, der indgående beskriver de bestemmelser, min opgave skal omhandle, og som indgående beskriver de overvejelser, virksomhedsejeren og hans rådgivere skal gøre sig, inden virksomhedsejeren omdanner sin virksomhed til selskab. Retsinformationen vurderer jeg som en mere pålidelig kilde end den øvrige litteratur. Retsinformation forholder sig helt ukritisk til de emner, den beskriver, hvor i mod den øvrige litteratur kan være farvet af forfatterens egen subjektive holdning til det at drive virksomhed på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde. 2. Beskatnings principper KSL, PSL, VSL og SEL. For at få en bedre forståelse af de forskellige beskatningsformer, der gælder for beregning af skat af overskud af virksomhed drevet i henholdsvis personlig regi og i selskabsform, har jeg valgt at beskrive beskatningsprincipperne i henholdsvis kildeskatteloven (KSL), personskatteloven (PSL), virksomhedsloven (VSL) og selskabsloven (SEL). Beskrivelse af beskatningsprincipperne i virksomhedsloven vil alene omfatte en beskrivelse af reglerne i den såkaldte virksomhedsordning. Side 13 af 83

14 2.1 Kildeskatteloven For at forstå de danske beskatningsregler er det nødvendigt først at beskrive hvornår man er fuld skattepligtig og hvornår man er delvis skattepligtig. Da opgaven omhandler de fuld skattepligtige personer er det alene disse bestemmelser, der er medtaget 1 : KSL 1 Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov KSL 1, stk 1 personer, der har bopæl her i landet KSL 1, stk 2 personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende Overstående paragraf 1 i kildeskatteloven beskriver kort, at alle personer der har bopæl i landet eller ophold over 6 måneder er fuld skattepligtige. Det betyder derfor, at indtægter og udgifter, som en fuld skattepligtig får fra landet eller udlandet er skattepligtige. Det betyder, at hvis en person er fuld skattepligtig i Danmark, er det som udgangspunkt uden betydning, om personens indtægt stammer fra udlandet eller fra Danmark, jf. SL 4 også kaldet globalindkomstprincippet Personskattelovens bestemmelser Opgørelse og beskatning af en persons skattepligtige indkomst opgøres efter bestemmelserne i personbeskatningsloven 3. De vigtigste bestemmelser omfatter nedenstående paragraffer. PSL 1 For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, med de ændringer der følger af denne lov. De personer der er skattepligtige i landet efter til KSL, og PSL 1 forklarer at alle skattepligtige personer er henvist til at betale skat efter PSL regler. Den skattepligtige indkomst er den nettoindkomst, der indgår i beregningen af indkomstskat til stat og kommune. Den skattepligtige 1 Bekendtgørelse om kildeskatteloven Lov om Indkomst- Og formueskat til staten Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) - Side 14 af 83

15 indkomst bliver beregnet på baggrund af vedkommendes årsindtægter. Jf. SL 4 og 6 er den skattepligtige indkomst difference mellem på den ene side de skattepligtige bruttoindtægter og på den anden side de fradragsberettigede bruttoudgifter, den skattepligtige indkomst er altså en nettoindkomst. PSL 2 Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst. Den personlige indkomst opgøres beskrevet i PSL 3, og kapitalindkomst i PSL 4. PSL 3 Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Personlig indkomst er typiske indkomster som, lønindkomst, honorar, indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, løbende og rateudbetalinger fra pensionsordninger. PSL 4 Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af. Da overskud af selvstændig virksomhed ikke er nævnt i 4 som en indkomst, der er gjort til kapitalindkomst beskattes en persons overskud ved selvstændig virksomhed i henhold til ovennævnte bestemmelser, som personlig indkomst. Kapitalindkomst er gevinster fra renteindtægter eller investeringsforeninger der investerer i obligationer. Den samlede kapitalindkomst opgøres netto, hvorpå denne kan være negativ eller positiv. PSL 5 Indkomstskatten til staten opgøres som summen af: (paragraffer 6-8c). Indkomstskatten er en sammenfatning af flere forskellige skatter, arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, kommuneskat og sundhedsbidrag. Disse forskellige skatter bliver beregnet på forskellige grundlag. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af arbejdsindkomst, bundskat og topskat bliver beregnet efter personlig indkomst. Kommune og sundhedsbidrag beregnes på baggrund af den skattepligtige indkomst. -Bundskat efter PSL 6. Side 15 af 83

16 Bundskat er en skat, som alle der har indkomst betaler. Bundskatten bliver beregnet af det der hedder den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Bundskatten bliver dog kun betalt af den del af den personlige indkomst, der overstiger personfradraget. Bundskatten er, blevet ændret tilbage i forårspakken 2.0 4, hvorpå bundskatten er i ,83% og i ,83% denne vil ændres frem til 2019 til 12,76%. -Topskat efter PSL 7. Topskatten er for den skat, der skal betales for personer med en høj skattepligtig indkomst, dvs. den indkomst der overstiger topskattegrænsen. Topskattegrænsen ligger på DKK i 2013, og bliver de efterfølgende år forhøjet i 2014 til DKK og frem til 2019 bliver den DKK. Der betales altså en ekstraordinær skat, hvis du har indkomst i 2013 på over DKK Eksempel på beskatning efter personskattelovens bestemmelser Til belysning af hovedtrækkene i ovennævnte bestemmelser om beskatning en persons indkomst, herunder beskatning af hans personlige indkomst har jeg udarbejdet nedenstående eksempel, der i hovedtræk, viser hvorledes indkomsten opdeles og beskatningen af de forskellige indkomstelementer beregnes. Eksemplet tager udgangspunkt i en almindelig virksomhedsejer, der har et overskud af selvstændig virksomhed på kr. og et bestyrelseshonorar på kr. som beskattes efter personskattelovens bestemmelser. Virksomhedsejeren har diverse fradrag og han ejer et parcel hus. Før AMbidrag Bidrag Am- Personlig indkomst Efter AM-bidrag Lønindkomst Grplivforsikringer via fagforening, legater og bestemte personalegoder Personlig indkomst Samlet AM-Bidrag Kapitalindkomst Renteudgifter pengeinstitut Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Faglig kontigent Forårspakken 2.0, side Side 16 af 83

17 Bidrag til A-kasse mv Beskræftigelsesfradrag Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapital indkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Specifikation af beregnet skat mv. AM-Bidrag 8,00 % Bundskat 5,83% Topskat 15,00% ( ) 450 Sunhedsbidrag 6,00% Kommuneskat 23,10% Kirkeskat 0,50% ,83 % af personfradrag, bundskat ,00 % af personfradrag, sundhedsbidrag ,60 % af personfradrag, kommuneskat Nedslag for negativ kapitalindkomst 2% af kapitalindkomst -176 Beregnet skat Table 1 - Personlig indkomst Som det ses af overstående opdeles den skattepligtig indkomst i delelementer, først den personlige indkomst, så den samlede kapital indkomst og til sidst de samlede ligningsmæssige fradrag. Overstående eksempel er til illustration og forståelse, af hvorledes den skattepligtige indkomst opgøres og hvorledes skatten så efterfølgende beregnes ud fra den skattepligtige indkomst og de delelementer, der indgår i den skattepligtige indkomst. Som det ses af eksemplet er der tale om en ret så kompleks skatteberegning, hvor en høj personlig indkomst beskattes med en relativ høj skat og renteudgifter og fradrag alene tildeles en lav skattemæssig fradragsværdi. Denne beregning er udarbejdet ud fra 2013 tal og satser. 2.3 Virksomhedsskatteloven bestemmelser Virksomhedsordningen indeholder regler, hvorefter en virksomheds overskud kan beskattes efter lempeligere regler end de regler, der gælder for beskatning efter personskattelovens bestemmelser. Betingelserne for at blive beskattet efter virksomhedsskattelovens regler er iflg. Side 17 af 83

18 Virksomhedsskattelovens (VSL) 1 Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens Som udgangspunkt, at der er tale om en skattepligtig person, der driver selvstændig virksomhed. Betingelserne for at anvende virksomhedsskatteloven er endvidere, at den erhvervsdrivende skal udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder bogføringslovens krav. Endvidere skal virksomhedens økonomi være adskilt regnskabsmæssigt fra den erhvervsdrivendes private økonomi. Sidstnævnte bestemmelser om adskillelse af økonomien fremgår af. VSL 2. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Der skal desuden opgøres nedenstående: Opgørelse af indskudskonto, jf. VSL 3. Opgørelsen udarbejdes ved indtræden i virksomhedsordningen. Indskudskontoen fastsættes ud fra nettoværdien af de aktiver og passiver, som indskydes i virksomheden. Hvis du indtræder i virksomhedsskatteordningen, skal dine aktiver og passiver opgøres, hvis f.eks. aktiver udgør DKK og passiverne udgør DKK, så kan indskudskontoen opgøres til DKK, og skal indgå i regnskabet. Indskudskontoen er et udtryk for, hvor store beløb den selvstændige kan føre ud af virksomheden i hæverækkefølgen, uden at det udløser rentekorrektion. Ved indskudskontoen primo opgøres denne, som virksomhedens aktiver og passiver minus virksomhedens gæld ved start i virksomhedsordningen minus overførte beløb fra konjunkturudligningskonto efter kapitalafkastordningen. 5 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) - Side 18 af 83

19 Hvis indskudskontoen er negativ ved primo opgøres indskudskontoen til 0. Ultimo i året, indbefatter indskudskontoen primo beskrevet overfor, plus årets indskud i indskudskontoen og minus hævninger i hæverækkefølgen på indskudskontoen. Opgørelse af kapitalafkastgrundlag, jf. VSL 8. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ud fra virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering af en ny virksomhed i personlig regi, skal kapitalafkastgrundlaget gøres op på tidspunktet for virksomhedens start. Kapitalafkastgrundlaget gøres op med udgangspunkt i virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Der er tale om en nettoopgørelse af dette. Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen skal de beløb der er hensat til senere hævning fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget ultimo. Indestående på mellemregningskontoen og de beløb der er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, skal også fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Opgørelse af kapitalafkast, jf. VSL 7. Kapitalafkastet beregnes som kapitalafkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastet er en opdeling af årets overskud til brug for skatteberegningen. Beregningen sker på grundlag af oplysninger fra virksomhedens driftsregnskab og balance. Hvis kapitalafkastet er negativ skal dette sættes til 0 kr. Hvis kapitalkastgrundlaget er DKK og kapitalkastsatsen er 2 % som i 2013, så vil kapitalkastsen være DKK. Kapitalkast satsen ændres hvert år og kan derved være anderledes i de kommende år. I overstående vil kapitalafkastgrundlaget ultimo derfor være DKK. Opgørelse af opsparingskonto, jf. VSL 10. Overskud som ikke hæves, betegnes som opsparingen i virksomheden. Opsparingskontoen er et udtryk i virksomheden for den skattepligtige indkomst, efterfulgt af det hævet kapitalafkast, dernæst får du en resterende del, som du hæver op til topskattegrænsen, den Side 19 af 83

20 indkomst der så er tilbage, bliver beskattet i virksomhedsbeskatning, hvorpå efter virksomhedsskatten er betalt har du rest til konto for opsparet overskud, du fik, kan hæve, hvis skatten er betalt efterfølgende. Formål med virksomhedsordningen er: 1. Fradrag for erhvervsmæssige renter i den personlige indkomst (virksomhedens overskud). Ved en årsopgørelse for en almindelig lønmodtager vil renteudgifter og renteindtægter være en del af kapitalindkomsten. I en virksomhed under virksomhedsordningen vil renteindtægter og renteudgifter i virksomheden indgå i den personlige indkomst og ikke kapitalindkomst. Endvidere vil man trække kapitalafkastet fra i den personlige indkomst og dernæst ligge det til i kapitalindkomsten. 2. Konjunkturudligning udjævning af indkomsten og dermed minimering af skattebetalingen over tid. Hvis virksomheden har et svingende resultat år efter år, kan man hæve op til topskattegrænsen hvert år, og efterfølgende indsætte alt på opsparet overskud. 3. Konsolidering af virksomheden opsparet overskud der forbliver indestående i virksomheden beskattes kun med en 25 % aconto skat. Jf. SEL 17, bliver aconto skatten nedsat fra 25 % i 2013 til 24,5 i 2014 og slutter i 2016 med 22 %. 4. Underskud af virksomhed kan fratrækkes i anden indkomst. Hvis du har en anden beskæftigelse ved siden af din virksomhed, som ansat som lønmodtager og modtager løn, og du så har en virksomhed med underskud, så kan du fratrække underskuddet på din årsopgørelse i din løn indkomst, så du får en lavere skattepligtige indkomst. Fordelen ved at virksomheden beskattes efter virksomhedsordningens bestemmelser er således, at den selvstændige erhvervsdrivende person får fradragsret for sine erhvervsmæssige renteudgifter direkte i virksomhedens overskud, og at virksomheden har bedre mulighed for at konsolidere sig via en lavere beskatning her og nu af opsparet overskud. I VSL 5 er reglerne for overførsel af værdier fra virksomhedens økonomi til indehaverens private økonomi angivet. Reglerne siger, at der skal hæves i nedenstående rækkefølge: - Kapitalafkast for det forudgående indkomstår, der hæves inden fristen for indgivelse af selvangivelsen, jf. VSL 5, stk 1, nr. 1. Side 20 af 83