DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún
|
|
- Margrethe Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún DIIS - København
2 Det internationale handelsregime og landbrug Landbrug har alle dage været smertensbarnet i de internationale handelsforhandlinger. Efter Anden Verdenskrig indså de rige lande, at det stærkt protektionistiske handelsregime, der havde udmøntet sig som følge af hvert enkelt lands forsøg på at imødegå 1930ernes krise, måtte undgås. Allerede i 1944 under Bretton Woods-konferencen blev de første spadestik taget til at indføre internationale regler for samhandelen ved forsøget på oprettelse af en International Trade Organization (ITO). Denne blev dog afvist af den amerikanske kongres, hvorfor oprettelsen under navnet GATT (General Agreement on Tariffs and Trade) måtte vente til konferencen i Genève 1947 og Havana GATT-aftalen var dog kun tænkt som provisorisk indtil oprettelsen af ITO. På trods af at amerikanerne havde været en drivende kraft i det charter for ITO, som blev underskrevet i Havana 1948, blev denne igen afvist af kongressen. GATT eksisterede derfor frem til oprettelsen af World Trade Organization (WTO) i Lige fra starten blev landbrug behandlet som en undtagelse. Hvor samhandelen for industrivarer blev mere og mere liberaliseret, toldsatser sænket, indenlandsk støtte stærkt begrænset, osv., under de forskellige forhandlingsrunder, så vedblev landbruget med at opretholde en særstilling. Der er flere grunde til denne forskelsbehandling. Under 1930ernes krise blev især de amerikanske landmænd ramt af en dyb krise, og i Europa var der i mange lande både under og i årene efter Anden Verdenskrig mangel på fødevarer. I den frygtelige hungervinter i Holland 1944/45 menes mennesker at være døde af sult, og tusindvis af børn sat tilbage i væksten, ligesom sygdomme som tuberkulose spredte sig. Den kolde krig forstærkede disse oplevelser og lagde grunden til EU med de landbrugsordninger, vi kender. Det vel nok vigtigste mål med landbrugsordningerne var netop at opnå selvforsyning, så befolkningen kunne brødfødes i krise/krigstider et mål der i den grad er blevet opfyldt. Der er også andre grunde, som regionale hensyn, den stærke landbrugslobby, osv., men resultatet er det nuværende handelssystem, hvor de rige lande opretholder en stor landbrugs- 15
3 16 produktion og samtidig begrænser andre landes adgang til markederne. Dette protektionistiske handelssystem er især et problem for udviklingslandene, idet 51% af befolkningen i udviklingslandene får deres indkomst fra landbruget mod kun 7% i de industrialiserede lande. For de mindst udviklede lande er det mere end to tredjedele af befolkningen (69%), der får deres udkomme i landbruget. Ethvert forsøg på at løse de massive fattigdomsproblemer i verden er derfor tvunget til at inddrage landbruget. Dermed er hovedmålet for de igangværende handelsforhandlinger sat, nemlig at få gennemført reelle liberaliseringer, som giver udviklingslandene mulighed for at deltage i den stadigt stigende internationalisering, og dermed give et håb til de millioner af mennesker i de fattige lande, som er helt afhængige af landbrug. GATT-forhandlingerne sluttede i 1994 i Marrakesh med underskrivelsen af den nugældende aftale for det internationale handelsregime. I denne runde, den såkaldte Uruguay-runde, blev der taget hul på landbrugsproblemet. Landbrugsaftalen fastsætter restriktioner på handelsbarrierer og støtte. Aftalen opdeler landbrugsområdet i tre hovedkategorier: markedsadgang, indenlandsk støtte og eksportstøtte. Markedsadgang omhandler toldsatser og handelsbarrierer. Et stort fremskridt i Uruguay-aftalen var tarifficering omlæging af alle kvantitative restriktioner til toldsatser. Det fik dog nogle uhensigtsmæssige resultater, specielt oprettelsen af såkaldte toldkvoter, hvor import under disse kvoter har en særligt lav toldsats og import uden for kvoten en høj sats. Dette har skabt et stort bureaukratisk og uigennemskueligt system, som det kræver ekspertise og erfaring at kunne udnytte, hvilket er til ugunst for udviklingslandene. Et andet problem er, at den reduktion af satserne, som blev aftalt, var af de øverst tilladte satser og ikke de faktisk anvendte. Dette har betydet, at mange reduktioner ikke har haft nogen reel effekt, da den reducerede tilladte sats stadig ligger over den faktisk anvendte, som derfor ikke har skullet reduceres. En speciel anstødssten for udviklingslandene mht. toldsatser er den såkaldte toldeskalation. Denne indebærer, at jo højere forarbejdning en vare har indbygget, desto højere er toldsatsen. Som eksempel kan nævnes, at EU pålægger en importafgift på 10% på appelsiner fra Sydafrika. Men hvis disse presses og hældes på kartoner og således bliver til appelsinjuice, stiger afgifterne til 88%. Denne toldpolitik er dermed skadelig for udviklingslandenes forsøg på at udvikle en forarbejdningssektor, og bidrager til at fastholde dem som råvareleverandører. I Uruguay-aftalen blev der opsat regler for indenlandsk støtte til landbrugssektoren, men direkte reduktioner af den samlede støtte har ikke udmøntet sig. De forskellige støtteordninger, som altovervejende benyttes af de udviklede lande, der er de eneste, der har råd til at yde støtte, blev sorteret i bokse, efter graden af forvri-
4 dende effekter: en grøn boks til ikke-forvridende, og dermed tilladt, støtte; en blå boks til forvridende, men tilladt, støtte; og en gul boks til stærkt forvridende støtte, som principielt skal afvikles. Det tredje hovedområde i landbrugsaftalen, eksportstøtten, tillader subsidiering af landbrugsprodukter ved udførsel, da verdensmarkedspriserne oftest er lavere end i de beskyttede indenlandske markeder. Denne politik er mange udviklingslande specielt pikeret over. De oplever ofte, at deres eksportprodukter bliver pålagt antidumping told eller direkte bliver afvist med brug af den specielle sikkerhedsklausul med henvisning til, at det rige importlands indenlandske produktion kan lide skade ved for stor indførsel. Derfor er udviklingslandene opsatte på at få forbudt eksportstøtte, som de betragter som dumping, da denne støtte sænker verdensmarkedspriserne på deres produkter. Det internationale handelsregime og landbrug Derudover indeholder aftalen også regler mht. anti-dumping-initiativer, specielle sikkerhedsforhold og ikke mindst den såkaldte fredsklausul. Relateret til landbrugsaftalen er også aftalen om sanitære og phytosanitære forhold, hvorefter lande kan opstille standarder mht. sundheds- og sikkerhedsmål, som importvarer skal overholde. Et af de vigtigste resultater af Uruguay-aftalen og den efterfølgende oprettelse af WTO var indførelsen af et tvistbilæggelsessystem. Tvistbilæggelsessystemet giver lande adgang til at anlægge sager mod lande, som menes at have brudt aftalerne. I tilfælde af medhold kan der pålægges sanktioner over for de lande, som har forbrudt sig. Denne egenskab ved WTO er ganske unik i forhold til internationale organisationer og har bidraget til at give WTO slagkraft og en høj profil i det globale forum. Mange NGOer såvel som lande arbejder for at lægge flere områder ind under WTO, da tvistbilæggelsessystemet giver en mulighed for, at lande kan tvinges til at overholde de aftaler, som de selv har underskrevet. Specielt arbejdes der for, at miljø- og sociale minimumsstandarder indføres i WTO. Doha-udviklingsrunden På trods af de fremskridt, som Uruguay-aftalen medførte, blev det hurtigt erkendt, at landbrugsaftalen langt fra sikrer en fri og fair udveksling af landbrugsprodukter. Flere forsøg blev gjort på at sætte gang i en ny forhandlingsrunde, det mest ambitiøse på WTOs tredje ministerkonference i Seattle i På denne konference meldte udviklingslandene sig for første gang på banen som aktive deltagere i forhandlingerne. De såkaldte Quad-lande (USA, EU, Canada og Japan) forsøgte at aftale rammerne for en ny aftale, som de plejede. Men udviklingslandene nægtede at tiltræde en aftale, 17
5 som de ikke havde haft nogen indflydelse på. Denne skarpere profil for udviklingslandene er i høj grad et resultat af WTOs succes i den forstand, at antallet af lande, der har søgt medlemskab, er steget markant fra 76 ved WTOs start til 146 i dag. Og langt de fleste medlemslande er i dag udviklingslande. Op til Doha-mødet var der stor bekymring for, om det overhovedet skulle lykkes at få igangsat en ny forhandlingsrunde efter fiaskoen i Seattle. Forhandlingerne i Doha blev da også vanskelige og måtte forlænges med en dag. Dette skyldtes EUs modstand mod at forpligte sig til at afskaffe eksportsubsidier. I udspillene op til Doha-mødet havde EU gjort klart, at de ikke kunne underskrive en aftale, der indeholdt en sådan forpligtelse. Det lykkedes dog at nå frem til en formulering i ministerdeklarationen, som kunne tiltrædes:...; reductions of, with a view to phasing out, all forms of export subsidies;.... Men selv denne åbne formulering så EU det nødvendigt at lægge afstand til - så samme dag som deklarationen blev underskrevet, udsendte EU en pressemeddelelse: Phasing-out is simply an indication of direction, of hope, of ambition. Ministerdeklarationen fra Doha lægger vægt på, at denne forhandlingsrunde skal fokusere på at inddrage udviklingslandene i den internationale arbejdsdeling, og at reglerne for det internationale samhandelsregime skal tage hensyn til udviklingslandenes specielle behov. Denne runde kaldes da også officielt Doha-udviklingsrunden. 18 Op til Doha-mødet fremsatte langt de fleste medlemslande forslag til en ny aftale. De gamle Quad-lande fremsatte naturligvis alle adskillige forslag. I overskriftsform ønskede EU ikke de store ændringer i det nuværende handelsregime, USA pressede på for liberaliseringer, Japan ønskede at kunne opretholde sine eksorbitant høje toldsatser på især ris og Canada gik som Cairns-land 1 ind for et ganske liberalistisk handelsregime. Her bemærkes det dog, at Canada yderligere fremsatte sine egne lidt mere protektionistiske forslag. I modsætning til den forudgående handelsrunde var der nu nye grupper af lande, der fremsatte forslag. Specielt er det værd at lægge mærke til, at 41 afrikanske lande gik sammen om forslag op til Doha-mødet. I det hele taget var der en tendens til at danne grupper for at kunne samle forhandlingsstyrke og ekspertise, så de store landes fordele på disse områder i nogen grad kunne opvejes. På Doha-mødet blev det også klart, hvis det ikke var det før, at landbruget er den store knast i forhandlingerne. Andre emner var blevet bragt på banen op til mødet især patenter og intellektuelle ophavsrettigheder var et varmt emne, specielt med tanke på de massive problemer med hiv-smitte i mange udviklingslande. Men de såkaldte TRIPs-forhandlinger (se Stine Jessen Haakonssons artikel i dette nummer) blev afklaret i form af en separat deklaration
6 på Doha-mødet, hvor en aftale blev indgået. Tilbage står især, foruden landbrug, forhandlinger om handel med tjenester, investeringer og konkurrencepolitik. De sidste to emner er led i de såkaldte Singapore issues, som blev vedtaget på WTOs første ministerkonference i Singapore i Disse emner har dog især de rige landes interesse, hvorimod udviklingslandene næsten udelukkende fokuserer på landbrugsområdet. Der blev på Doha-mødet vedtaget en tidsplan for forhandlingerne. Første alvorlige deadline var 31. marts Her skulle de såkaldte modalities for landbrugsforhandlingerne være vedtaget. Disse omhandler regler og målsætninger for reduktioner i støtte og satser. Med vedtagelsen af modalities ville sporet for landbrugsforhandlingerne være lagt, og en skitse for en endelig aftale på landbrugsområdet ville kunne anes. For at fremme forhandlingerne fremsatte formanden for landbrugskomiteen under WTO, Stuart Harbinson, et kompromisforslag den 12. februar 2003 og et par uger senere et lidt revideret forslag. Dette forslag blev analyseret på Fødevareøkonomisk Institut, hvor vi sammen med International Food Policy Research Institute, Washington, D.C., har gennemført et forskningsprojekt finansieret af Danida, med det formål at følge og analysere WTO-forhandlingerne med særligt henblik på udviklingslandenes interesser. Udviklingslandene har en klar interesse i, at WTO-forhandlingerne får en succesfuld afslutning. Det er i høj grad de produkter, hvor udviklingslandene har komparative fordele, som holdes ude fra de rige landes markeder, og hvor verdensmarkedet presses af de rige landes overproduktion som følge af massive støtteordninger. Et særligt grelt eksempel er sukkerområdet. Her har både USA og EU høje beskyttelsesbarrierer og indviklede støttesystemer (Frandsen et al. 2001). Samtidig er sukker et vigtigt produkt i mange udviklingslande, og der kan i forhold til så mange andre sektorer rimeligt nemt skabes en eksport på dette område. Da Harbinsons kompromisforslag til en aftale om modalities blev fremsat, underkastede vi forslaget en analyse i forskningsprojektet (Frandsen et al. 2003). Analysen af forslagets placering i forhold til WTO-landenes positioner viser, at Harbinsons udkast faktisk lægger sig midt imellem landenes holdninger og i den forstand kan siges at udgøre et kompromis. I forslaget lægges der op til en reduktion af toldsatserne på omkring 50% for de rige lande, lidt mindre for udviklingslandene; eksportsubsidier skal elimineres og den forvridende støtte i de blå og gule bokse skal reduceres med omkring 60%. Der er således ikke tale om en fuldstændig liberalisering af verdenshandelen, men dog et væsentligt fremskridt. Samtidig forsøger forslaget at tage højde for nogle af de særlige problemer, som en friere verdenshandel skaber for udviklingslandene. USA og EU har ofte brugt fødevarehjælp til udviklingslande som en måde at komme af med overskudsproduktion på, hvilket har Det internationale handelsregime og landbrug 19
7 bidraget til at trykke priserne for landmændene i de modtagende lande. Ligeledes har de hidtidige landbrugsordninger medført, at der næsten konstant er oplagret store mængder af fødevarer, som dermed er til rådighed ved fødevarekriser. Harbinsons forslag søger at indføre regler for brugen af fødevarehjælp, så denne ikke skader udviklingslandenes bønder. En konsekvens af en afvikling af landbrugsstøtteordningerne er, at fødevarelagrene mindskes. Ydermere vil nettofødevareimporterende udviklingslande få en forværring af betalingsbalancerne, da fødevarepriserne generelt vil stige i et mere frit verdensmarked. Derfor er der behov for særlige regler og evt. nye institutioner, som kan træde til i tilfælde af fødevaremangel (Diaz-Bonilla et al. 2000). Et forslag til afhjælpning af disse problemer er oprettelsen af en international finansiel fond, som har til formål at opkøbe korn på det frie marked og stille det til rådighed i tilfælde af akutte fødevarekriser (Lind 2001). Beregninger viser, at Harbinson-forslaget vil medføre en gevinst på verdensplan i omegnen af 100 mia. USD, hvilket svarer til ca. det dobbelte af den årlige udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande. 20% af gevinsten tilfalder udviklingslandene, mens langt størstedelen tilfalder de rige lande, da det er disses økonomier, der er udsat for de største forvridninger gennem de forbruger- og skatteyderbetalte landbrugsordninger. Forslaget blev dog med det samme afvist af især EU og Japan. EU mener, at de kommer til at skulle give det meste - hvilket heller ikke er forkert, da det er EU der har de højeste beskyttelsesordninger - og Japan vil ikke acceptere at skulle sænke toldsatserne på især ris med så meget. Harbinsons forslag blev derfor reelt forkastet, og tidsfristen for en aftale om modalities udskudt til WTOs femte ministerkonference i Cancún i september Langt de fleste udviklingslande antager en ganske liberalistisk position i forhandlingerne, omend de ofte også ønsker specielle forhold for udviklingslande i form af mulighed for at opretholde højere toldsatser og for at yde støtte til produktion. En analyse af Bjørnskov og Lind (2002) af 120 WTO-medlemslandes positioner op til og umiddelbart efter Doha-mødet viser, at udviklingslandene ønsker et langt friere verdensmarked. En overraskende konklusion er, at USA og langt de fleste udviklingslande, specielt den såkaldte Afrikanske Gruppe, ligger meget tæt på hinanden. Derimod er EU sammen med Israel isoleret i forhandlingerne i ønsket om så få ændringer som muligt. Cancún 20 Op til Cancún-mødet blev der kun fremsat få forslag. Dette var naturligvis en konsekvens af, at forhandlingerne nu var gået ind
8 i en mere intensiv fase, hvor der skulle gives og tages. Et par bemærkelsesværdige udspil kom der dog. EU og USA, som ellers står ganske langt fra hinanden i forhandlingerne, fremkom med en fælles erklæring om landbrugsforhandlingerne. Denne erklæring var uden konkrete forhandlingsudspil og skulle nok snarere ses som en hensigtserklæring. Det mest bemærkelsesværdige udspil kom fra en noget uventet kant: Brasilien, Indien og Kina gik sammen om et fælles udspil. Kina blev medlem af WTO omkring Doha-mødet og havde således ikke fremsat andre forslag endnu. Brasilien er medlem af Cairns-gruppen og advokerer som et stort landbrugseksportland for et meget liberalistisk og frit verdensmarked. Indien derimod havde op til Doha-mødet fremsat ganske protektionistiske udspil. Det var derfor overraskende at se disse lande sammen i et fælles udspil. Udspillet lå ikke langt fra Harbinsons forslag og kunne derfor karakteriseres som et moderat forhandlingsudspil. Dette fælles forslag fik straks støtte af Argentina, Bolivia, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Mexico, Paraguay, Peru, Filippinerne, Thailand og Sydafrika. Senere under Cancún-mødet fik gruppen opbakning af endnu flere udviklingslande og dannede den såkaldte G20-gruppe. G20-gruppen indtog straks en høj profil på mødet og insisterede på markante reduktioner i de rige landes landbrugsstøtte, væsentlige reduktioner i toldbarrierer og eliminering af eksportsubsidier. Dog krævede gruppen, at udviklingslandene får ret til at opretholde importbarrierer og tilladelse til at give landbrugsstøtte. USA holdt en lav profil på mødet og overlod det til EU og formanden for mødet, den mexicanske udenrigsminister Luis Ernesto Derbez, at tage slagsmålet. Formanden forsøgte at få parterne til at enes om en forhandlingstekst, som de videre forhandlinger kunne tage udgangspunkt i, den såkaldte Derbez-erklæring. Som betingelse for at gå videre med landbrugsforhandlingerne forlangte EU en aftale omkring Singapore-emnerne, omhandlende investeringer og konkurrencepolitik. Udviklingslandene, og specielt G20-gruppen, nægtede derimod at indgå aftaler på andre områder, før der var sket fremskridt på landbrugsområdet. Da formanden for mødet ikke kunne se nogen mulighed for kompromis, afsluttede han mødet. Cancún endte derfor resultatløst. En analyse af positionerne op til og under Cancún-mødet (Bjørnskov og Lind 2003) viser, at Harbinsons forslag stadig udgør et godt kompromisforslag, når alle landes positioner betragtes. Omend der har været en lille indsnævring af positionerne siden Doha-mødet, så er EU stadig isoleret, mens USA ligger tæt på de fleste udviklingslande. Kina og Canada ligger meget tæt på Harbinsons forslag sammen med en række andre befolkningsrige lande. Mere end en tredjedel af Jordens befolkning er samlet omkring denne midterposition, som derfor burde kunne bruges som udgangspunkt for et kompromis. Det internationale handelsregime og landbrug 21
9 22 Efter Cancún Efterfølgende har der været mange spekulationer over forløbet af mødet. Generelt har den mexicanske formand fået meget kritik for sin håndtering af forhandlingerne og den pludselige afslutning af mødet. Det er ellers ganske normalt, at disse møder løber ud over den fastsatte tidsfrist. Umiddelbart efter mødet var der en hel del pegen fingre ad hinanden fra de forskellige aktører, og der blev endog fremsat diverse konspirationsteorier. Det substantielle i mødet var dog, på trods af at det formelt var på de relativt marginale Singapore-emner, at mødet fejlede, at der ikke var vilje til at bevæge sig fremad på landbrugsområdet. Hvor langt USA i givet fald ville have været villig til at bevæge sig på landbrugsområdet, blev ikke klart på mødet, da de som sagt holdt ret lav profil. Derimod viste EU sig vanskelig at få til at afgive nogle bindende tilsagn på dette område. Det hænger sammen med, at EU for nylig har vedtaget en reform af landbrugspolitikken og er travlt optaget af andre emner, som f.eks. østudvidelsen og forhandlinger om en ny EU-traktat. Det er derfor vanskeligt for EU at afgive tilsagn, som ligger ud over den vedtagne reform, da dette kræver lange og vanskelige forhandlinger EU-landene imellem. Ligeledes er EU s forhandlingsorganisering i WTO-forhandlingerne en barriere. USA har det såkaldte fast track, hvorefter USAs chefforhandler kan give og tage i forhandlingerne. Derefter kan kongressen enten acceptere eller forkaste det samlede forhandlingsresultat. Kongressen kan således ikke blot udpege og acceptere de enkeltområder, de synes om, og forkaste resten. EU forhandler godt nok på vegne af medlemslandene, men kun inden for et snævert forhandlingsmandat, som er aftalt medlemslandene indbyrdes. Hvis der skal accepteres noget ud over mandatet, skal dette først afhandles medlemslandene indbyrdes. Derfor har hvert enkelt af EUs medlemslande sin egen delegation med på møderne foruden EU delegationen, for at der kan laves aftaler EU-landene imellem, dersom forhandlingerne kræver det. Men dette er naturligvis vanskeligt og kan kun ske på begrænsede områder, da der ellers skal laves en helt ny landbrugspolitik for EU. Der er ingen tvivl om, at hvis EU-landene kunne enes om at give EUs forhandlingsdelegation noget der ligner USAs fast track, så ville det være muligt at bevæge sig noget hurtigere fremad i forhandlingerne. Cancún-mødets fiasko er naturligvis umiddelbart et tilbageskridt for WTO-forhandlingerne. Men det skal erindres, at der i de foregående handelsrunder har været lignende hændelser. Uruguayrunden blev også adskillige år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, så forsinkelsen denne gang er ikke ud over det normale. Ligeledes er der en hel del forhandlingstaktik forbundet med disse møder og afbrydelser. Parterne forsøger hver især at få
10 hinanden til at bevæge sig, uden selv at give alt for meget, selv om man måske er villig til at gå længere. Der er en hel del pokerspil i disse store internationale forhandlinger. Og der står meget på spil især at udviklingslandene denne gang bliver givet reelle muligheder for at deltage i den internationale arbejdsdeling, og dermed høste en fair andel af de værdier, der skabes af globaliseringen og den internationale samhandel. Hvis der menes noget med alle de fine og højtstemte taler, som er en fast bestanddel af internationale sammenkomster, så er det bydende nødvendigt, at de rige lande giver de fattigere lande reel mulighed for at konkurrere på områder, hvor de har komparative fordele. Det skal erindres, at landbruget udgør en meget lille del af de rige landes økonomier, hvorfor det ikke er fair, at denne sektor holder en så stor del af klodens befolkning som gidsel. Det er muligt, hvis der er vilje til det, at finde en løsning, hvor de rige landes landmænd kan kompenseres for det tab, de får ved en liberalisering, men som ikke udelukker den fattige landmand i det fattige land. Det internationale handelsregime og landbrug Kim Martin Lind er seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut. Noter 1. Argentina, Australien, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Guatemala, Indonesien, Malaysia, New Zealand, Paraguay, Filippinerne, Sydafrika, Thailand og Uruguay. Litteratur Bjønskov, C. & K.M. Lind Where do developing countries go after Doha? An analysis of WTO positions and potential alliances. Journal of World Trade vol. 36, nr. 3, Bjønskov, C. & K.M. Lind Progress or retreat in the Doha round? Analysing underlying policies in the WTO and the Harbinson proposal. Research note. Frederiksberg: Fødevareøkonomisk Institut. Diaz-Bonilla, E., M. Thomas, S. Robinson & A. Cattaneo Food security and trade negotiations in the World Trade Organization: A cluster analysis of country groups. TMD Discussion Paper no. 59. Washington, D.C.: International Food Policy Research Institute. Frandsen, S.E., H.G. Jensen, A. Walter-Jørgensen & W. Yu Modelling the EU sugar policy. Working Paper 13/2001. Frederiksberg: Fødevareøkonomisk Institut. Frandsen, S.E., H.G. Jensen, K.M. Lind, P.P. Melgaard & W. Yu Note on the Harbinson draft on modalities in the WTO agriculture negotiations. Frederiksberg: Fødevareøkonomisk Institut. 23
11 Lind, K.M Food reserve stocks and critical food shortages a proposal based on the needs of Sub-Saharan Africa. Working Paper 15/2001. Frederiksberg: Fødevareøkonomisk Institut. 24
WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE
23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den
Læs mereDEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún
International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún DIIS - København - 2004 1 Kolofon 2 Faglige redaktører på dette nummer: Poul Ove Pedersen og Stefano Ponte Ansvarshavende redaktør: Jesper
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mereLiberaliseringen af den globale samhandel
Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU
Læs mereGennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004
Version 2 7. september 2004 Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004 Af John Nordbo, 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling 1. Sammenfatning Forhandlingerne i Doha-runden er nu formelt set på sporet
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2012 COM(2012) 293 final 2012/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Almindelige Råd
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat
Europaudvalget Info-note - I 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Referat af åbent samråd
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2013 COM(2013) 750 final 2013/0364 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens
Læs mereDE OVERORDNEDE RAMMER FOR DE EKSTERNE ASPEKTER AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK
WTO-AFTALEN OM LANDBRUGET Den fælles landbrugspolitik føres i dag, for så vidt angår de eksterne aspekter, inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen WTO's regler og navnlig landbrugsaftalen af
Læs mereEuropaudvalget Info-note - I 20 Offentlig
Europaudvalget Info-note - I 20 Offentlig Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den dec 7, 2004 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Oprettelsen af en parlamentarisk
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.4.2014 COM(2014) 223 final 2014/0125 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, Den Europæiske
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.
Læs mereGlobalisering, WTO og dansk mejeribrug
Globalisering, WTO og dansk mejeribrug Mælkeproduktion i en globaliseret verden Søren E. Frandsen Globalisering og WTO International handel og WTO forhandlinger: ét blandt flere elementer i globaliseringen
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om toldbehandling af varer med oprindelse i Ecuador
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.10.2014 COM(2014) 585 final 2014/0287 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om toldbehandling af varer med oprindelse i Ecuador DA DA BEGRUNDELSE
Læs mereDI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for
pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Rådgivende ordfører: Francesco Fiori
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2003/0009(CNS) 31. marts 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenterne EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 19. juni 2017 Kontaktperson: Julia Ballaschk
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3573 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2017-13002 Center for Europa og Nordamerika Den 26. oktober 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender
Læs mereDoha: Hvad står der på spil?
SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,
Læs mereWTO Muligheder og trusler for dansk mejeribrug ved frihandel
WTO Muligheder og trusler for dansk mejeribrug ved frihandel Keld Winther Rasmussen Mejeriforeningen Side 1 / 02-03-2006/ pr-1 Mejeribruget og globaliseringen Oversigt Globalisering på godt og ondt WTO
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger
Læs mere- I pct. af ugen før ,5 101,9 101,1 101,3 103,9 99,3 - I pct. af samme uge sidste år 103,6 106,3 102,4 102,8 107,1 108,8
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 19/ 09-05- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.0 stk. Notering = fald Der ventes
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag
2.9.2015 A8-0238/10 10 Helmut Scholz, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Curzio Maltese, Martina Michels, Kostadinka Kuneva, Marisa Matias, Barbara Spinelli, Miloslav Ransdorf Punkt E E. der henviser
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan
P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.3.2010 KOM(2010)96 endelig 2010/0056 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 50 final 2015/0029 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union af protokollen om ændring af Marrakeshoverenskomsten
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.2.2018 C(2018) 775 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 19.2.2018 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 om indførelse af tillægstold på
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.1.2019 COM(2019) 16 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale med Amerikas Forenede Stater om afskaffelse
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereJens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I
Jens Hartig Danielsen EU-Landbrugsretten Landbrugets retsforhold I Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Kapitel 1. Grundlag og udvikling 13 1. Historien 13 2. Landbrugspolitikkens placering 19 3. Lissabontraktaten
Læs mereEU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013
1 EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 Carsten Daugbjerg Professor of Public Policy Director, Policy and Governance Program, Crawford School of Public Policy, The Australian National University
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereFolkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov
www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!
Læs mereVerdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus
Læs mereBILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145
BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2017 COM(2017) 596 final 2017/0260 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale i form af brevveksling mellem
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2016 COM(2016) 564 final 2016/0269 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale i form af en brevveksling mellem
Læs mereHvor blev verdens fattige lande af?
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s
Læs mereDen danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.
i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 20.3.2015 2013/0433(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om International Handel til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2015 COM(2015) 356 final 2015/0156 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages
Læs mereMarkedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton
Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 14. marts 2013 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Minus US $ 7,30 pr. short ton Minus US $ 7,60 pr. short
Læs mereBilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?
Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig? Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Danskernes holdning til frihandel og globalisering: Hvordan
Læs mereHandlen med hjemmemarkedet er påvirket af vinterferie.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 07/18 14-02-18 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.100 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereKonsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?
Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp
Læs mereProduktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk
Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2016 COM(2016) 563 final 2016/0293 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om
Læs mereThe World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like
The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2015 COM(2015) 501 final 2015/0240 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Rådet
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereChristian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat
Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.10.2015 COM(2015) 469 final 2015/0230 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens
Læs mereGATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE
MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:
Læs mereEstimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereEksport: Få hindringer på nærmarkederne
Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om International Handel 2018/0384(NLE) 3.1.2019 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af de relevante aftaler i henhold til artikel
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2017 COM(2017) 595 final 2017/0259 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 23.11.2005 B6-0619/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Harlem Désir
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. oktober 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0259 (NLE) 13354/17 N 36 EEE 39 AGRI 560 FORSLAG fra: modtaget: 17. oktober 2017 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereFødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen
Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig
Læs mereHvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg
Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om International Handel 2018/0281(NLE) 10.9.2018 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen
Læs mereMange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 32/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /17 09-08-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereP7_TA-PROV(2013)0325 Indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om tjenesteydelser
P7_TA-PROV(203)0325 Indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om tjenesteydelser Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 203 om indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om
Læs mereEuropaudvalget 2017 (Omtryk Revideret version) Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 (Omtryk - 28-04-2017 - Revideret version) Rådsmøde 3534 - Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-31 Center for Europa og Nordamerika Den 25. april 2017
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereEksporten til Sydeuropa forløber stabilt.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 48/17-11-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.500 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereEuropa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0172),
P7_TA-PROV(2014)0265 Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. april 2014 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om indførsel
Læs mereDEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU
DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.6.2016 COM(2016) 412 final 2016/0191 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i Det
Læs mereFald i produktionen af hvede på verdensplan
Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.
Læs mereDen 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden!
Fælles pressemeddelelse 12. juni 2013 fra filmbranchens organisationer Se pressemeddelelsen i din browser Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden! Vi har et stort ansvar for,
Læs mereEn verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom
En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom Fakta - Hvert femte sekund dør et barn under 10 år af sult eller sultrelaterede sygdomme - Flere
Læs mereDANSK KVÆG * Kongres 2005
DANSK KVÆG * Kongres 2005 Tema 4 Kødkvægsproduktion under forandring Kødkvægsproduktionen i Danmark i lyset af omverdenen K.B. Lind Pedersen Kødkvægsproduktionen i Danmark i lyset af omverdenen Ammekoantal
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereEksportstøttens og fødevarehjælpens indvirkning på fødevaresikkerheden
Groupe de recherche et d échanges technologiques UNDERSØGELSESRAPPORT Eksportstøttens og fødevarehjælpens indvirkning på fødevaresikkerheden Resumé Arlène Alpha Françoise Gérard Bénédicte Hermelin Anne
Læs mere