5631 Ebberup 8. januar 2018

Transkript

1 Kurt Larsen Søstien Ebberup 8. januar 2018 Assens Kommune Udvalget for Miljø, Teknik og Plan Alternativ placering af regnvandsbassin Assens Kommune har besluttet, at der skal etableres et regnvandsbassin på et areal, som administreres af Sønderby Sogns Menighedsråd (Vandhandleplan for Assens Kommune tillæg nr. 4). Jeg er nabo til arealet. På det tidspunkt i 2015, hvor plangrundlaget er i høring, ses det, at placeringen er angivet i det nordvestlige hjørne angiveligt fordi der, på dette tidspunkt, er tale om et dybt bassin. Det er først i forbindelse med projekteringen i foråret 2017, at det viser sig, at der er tale om et tørt bassin, der breder sig over en tredjedel af arealet helt frem til min ejendom. Sandsynligvis efter et krav fra menighedsrådet, som er beskrevet nedenfor. Der er ikke angivet en alternativ placering, hvilket må tolkes sådan, at der ikke er andre muligheder. Men den konklusion er jeg ikke enig i. Placeringen overfor Sønderby kirke er problematisk af flere grunde, fordi der er tale om et meget omfattende anlæg, som breder sig over et m 2 stort område. Der er tale om et område, der er fredet, og som også er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 16. Det kræver derfor dispensation. Det er kommunen, der skal dispensere i forhold til den reducerede søbeskyttelseslinie. Men det er Fredningsnævnet for Fyn, der skal dispensere, hvad angår fredningen. Desuden kræves der en landzonetilladelse, fordi der er tale om en ændret anvendelse. I kommunens ansøgning til fredningsnævnet om dispensation til projektet, anføres det: Det er Assens Kommunes foreløbige vurdering, at der er tale om et indgreb i det fredede område, som vil kunne medvirke til at ændre karakteren indenfor fredningen, men som ikke vil få væsentlig betydning for indkigget til kirken. Det ville være relevant at tilføje: Set fra kirkens grund og fra Kirkebakken er regnvandsbassinet synligt i hele sin udstrækning. Se vedhæftede fotos. Kirkens omgivelser Sønderby Kirke er placeret på en bakke deraf vejens navn: Kirkebakken. Mod syd er der som nævnt en eng, hvor hestene fra rideklubben græsser. Det er en del af det areal, der skal inddrages til regnvandsbassin. Bag kirken mod nord, er der marker, der dyrkes, mod syd er der også en eng, hvor Præstekæret befinder sig. Det vil sige, at omgivelserne endnu ikke er spoleret. Hvis hensigten

2 med fredningen skal følges, så vil fredningsnævnet afslå at dispensere. Uanset om der er en alternativ mulighed eller ej. Som nævnt er der tale om et område på m 2, med en helt plan bundflade på ca m2, og det er netop dette forhold, der er problemet, da der er tale om et tørt bassin. Det betyder, at det kun er i forbindelse med skybrud eller længere perioder med regn, at anlægget fremtræder som en sø. Resten af tiden vil det være synligt. Det er den plane bundflade, der er problemet, fordi bassinet vil fremstå som noget menneskeskabt, og vil skæmme området. Bassinet vil få en dybde på 1,2 m. I ansøgningen er det beskrevet, at menighedsrådet er indstillet på at godtage projektet - på visse betingelser. Betingelserne er, at det fortsat skal være muligt for klubben at bruge hele området til græsfolde. Området blev i 2009 lejet af Ebberup Rideklub, i forbindelse med en udvidelse af klubbens hestehold. Når jeg nævner dette forhold, er det fordi det forøgede hestehold får store konsekvenser for Sønderby Sø. Fordi der ikke samtidig med tilladelsen inddrages ekstra græsningsarealer. Det betyder, at det i forvejen nedslidte græsdække på ridebanearealet, forsvinder helt. Og da arealet hælder mod søen, oversvømmes Søstien og vore haver af regnvand blandet op med gødning. Se vedhæftede fotos. Oversvømmelsen er et resultat af en enkelt nats regnskyl. Suppen ender i søen. Dette forhold står på fra 2003 til 2013, hvor der etableres græsdække på arealet. Det er dette forhold, der er årsag til rideklubbens lejeaftale med menighedsrådet. Efter en klage til kommunen fra undertegnede, som ikke besvares, klager jeg til Statsforvaltningen, som pålægger kommunen at gribe ind. Restaurering af Sønderby Sø I 2001 restaureres søen med en aluminiumsopløsning, som binder sig til fosforen. I de efterfølgende par år har det en betydelig effekt. Men det hele sættes over styr da udledningen til søen for alvor starter i 2003 i forbindelse med forøgelsen af hesteholdet. Dette forhold er angiveligt årsagen til at renseeffekten stopper helt. Begrænset mængde regnvand Det er regnvand fra to veje, det handler om, nemlig Rybergsvej og Kirkebakken. Regnvand fra resten af vejene i Ebberup ledes til et bassin øst for Prinsevej. Som tidligere nævnt er det planen at etablere bassinet overfor kirken. Men det er en rigtig dårlig ide, som vil medføre en skamfering af området. Hvis der var tale om et bassin, hvor der hele tiden var en vandflade, ville problemet være mindre. Men i 98 % af tiden vil anlægget være synligt. Når menighedsrådet vælger at medvirke, så sker det efter min opfattelse, fordi det er blevet orienteret om, at der ikke er andre muligheder. Som nævnt er jeg ikke enig i den opfattelse. Der er et mere velegnet sted, som er helt skjult. Den aktuelle placering af regnvandsbassinet.

3 Det er meningen, at vandet fra Rybergsvej skal ledes ind i bassinet via en rørledning. Det skal så at sige løbe af sig selv. Men den vestlige del af Kirkebakken, ligger lavere og vandet skal derfor pumpes op i bassinet. Desuden skal der etableres en pumpe, som skal lede vandet til en eksisterende rørledning i Degnegyden, hvor der er en pumpestation, som pumper vand fra søen, som nu fungerer som regnvandsbassin, til bassinet øst for Prinsevej og videre ud i AA å. Det er ikke meningen at vandet skal pumpes ud af bassinet - løbende. Hvis man googler tørt regnvandsbassin, så vil man få den oplysning, at vandet fra et skybrud eller længere perioder med regn, vil sive ned i jorden i løbet af 2-4 dage, så bassinets fulde volumen vil aldrig blive fuldt udnyttet. Vand fra vejbaner indeholder tungmetaller og olierester, så der er tale om en giftig affære. Ansøgningen beskriver ikke, om der etableres sandfang og olieudskiller. Det er min vurdering, at der ikke er plads til det. Og den løsning kan jo heller ikke fjerne tungmetaller og andre kemikalier fra vandet. Men uden sandfang vil der blive aflejret grus mm i bassinet. Det vil så at sige sande til. I modsætning til våde regnvandsbassiner har tørre bassiner ingen renseeffekt. Derfor bruges de kun som forsinkelsesbassiner. Men aldrig i områder med græsningsarealer. Desuden er det oplyst, i tillæg nr. 4, at man i planlægningen skal undgå at placere regnvandsbassiner i fredede områder. Det er beskrevet i ansøgningen til kommunen, at det er muligt at give bundfladen i bassinet en hældning hen mod udløbet i den nordlige ende for at få vandet til at løbe hurtigere ud og dermed mindske aflejringerne. Men da der ikke skal pumpes løbende får det ingen betydning. Heller ikke hvis der pumpes efter regnskyl, da udløbstuden er placeret i skråningen. Det betyder, at der skal stå vand over udløbsrøret før pumpen virker, fordi der er tale om en trykledning. Kommer der luft til, stopper processen. Det er meningen at rideklubbens heste fortsat skal kunne græsse i bassinet, når det er tørt, men det græs vil indeholde tungmetaller mm, og vil være giftigt for hestene. Googler man tørt regnvandsbassin, oplyses det, at græsset vil optage tungmetaller og andre kemikalier. En del af det areal, som rideklubben har lejet, er uden græsdække (se foto der viser de to regnvandsbassiner), og bruges til vinterfolde. Vandet fra dette område vil løbe ned i bassinet, og som bekendt vil det være en suppe af vand og gødning. I øvrigt tager det 3 år før der er etableret et solidt græsdække i bassinet. I den tid kan klubben ikke benytte det. Der er regler om, at hestene ikke må græsse på ridebanearealet foran hallen i våde perioder forår og efterår. Det betyder at klubben ikke kan undvære græsningsområder. Medmindre der skæres ned på antallet af heste. Men det vil menighedsrådet og rideklubben formentlig afvise. Muligheden for at bassinet ender som en mudderpøl er også til stede. Et eksempel på dette finder vi på ridebanearealet, hvor der i den lave ende er en lavning eller rettere: var en lavning. Ifølge rideklubben var den sumpet, hvilket bevirkede, at hestene ikke kunne græsse der. Løsningen blev, at den blev fyldt op med affaldsjord, det skete i Jorden stammer fra tilbygningen til idrætshallen i Ebberup. Det bevirkede imidlertid at regnvandet for alvor fik frit løb ud i søen, hvilket jeg tidligere har beskrevet. Hvis det viser sig, at rideklubben ikke kan benytte arealet, hvor bassinet etableres, af de nævnte grunde, så er der ikke meget græsdække tilbage på resten af arealet. Det vil betyde nedslidning af dette, hvilket

4 bevirker at omtalte suppe, bliver tilført bassinet, og ledes ud i Lillebælt. Det vil være i modstrid med vandhandleplanen. Den alternative placering af et regnvandsbassin Som det ses på vedhæftede luftfoto, hvor bassinet er markeret, er der tale om et område midt på Kirkebakken ved siden af Plovskær mose. Det er velegnet, fordi det er skjult bag nogle ejendomme og et hegn. Arealet er kote 29 i den ene ende og kote 26 den anden, der er således en forskel på 3 m, men det har ingen betydning. Der er jo mulighed for at forme og udjævne. Det er heller ikke nødvendigt, at fjerne den opgravede jord. Den kan bruges i forbindelse med projektet. Resten kan spredes ud over marken. Det skal være et bassin med en dybde på 4-5 m. Arealet ud til vejen er kote 23 og her er der også en forskel på 3 m fra enden af bassinet. Men da bassinet skal være 4-5 m dybt, så vil det ikke adskille sig væsentligt fra det aktuelle projekt, i forhold til hvor højt vandet skal pumpes op. Hvad angår vejen, ud for arealet, så er der tale om det laveste punkt i hele kloakeringsområdet, og det er en fordel, da vandet vil løbe til pumperne af egen drift. Projektet kræver dog en ekstra pumpe, fordi alt vandet skal pumpes op. Rørledningen fra den vestlige del af Kirkebakken, løber lige forbi arealet og hen til en samlebrønd på hjørnet af Kirkebakken og Søstien, som leder vandet ud i søen. Denne rørledning skæres over, og der etableres 2 pumper ved bassinet, som pumper vandet op i dette. Resten af den eksisterende ledning hen til samlebrønden afskæres fra brønden og kobles til rørledningen fra Rybergsvej. Dette er blot princippet, der skal nok etableres en ny rørledning, men da der alligevel skal graves en rende til den rørledning, der skal lede vandet ud i åen, så betyder det ikke noget. Der er altså en pumpe, der pumper vand fra Kirkebakken og en, der pumper vand fra Rybergsvej. Desuden skal der etableres en pumpe, som leder vandet fra bassinet til Degnegyden, og videre til Aa å, som tidligere beskrevet. I dette projekt er der plads til at etablere sandfang og olieudskiller. Projektchef Michael Dissing Nielsen har forklaret, at det ikke er afgørende med en ekstra pumpe. Men han mener, at den alternative placering, vil være voldsomt fordyrende. Som begrundelse angiver han, at der skal etableres to rørledninger på 300 m hver. Men rørledningen fra Rybergsvej skal jo også ledes ind over arealet, hvis vandet skal løbe af sig selv. Så der er ikke den store forskel. Jeg mener, at det er i småtingsafdelingen, set i lyset af de mange kilometer der skal rørlægges i forbindelse med det nye rensningsanlæg i Assens. Det er klart, at den pumpe, der skal pumpe vand fra Rybergsvej skal have den nødvendige kapacitet. Men der er tale om en engangsinvestering. Bassinerne skal indeholde den samme mængde regnvand. Det betyder, at det er den samme mængde jord der skal fjernes. Der skal dog i dette tilfælde ske en vis udjævning. Men det er en engangsforestilling. Bassinet vil fylde mindre på grund af dybden. Se foto af regnvandsbassinet ved Kildensmindevej i Assens. Der er tale om samme type. Projektchefen peger også på risikoen for oversvømmelse af de ejendomme, som grænser op til bassinet, hvis pumpen der skal lede vandet ud i åen stopper. Men det vil ikke ske, hvis bassinkanten er højere mod disse. Dermed ledes vandet ud over marken og ud i mosen. Hvis pumperne, der pumper vandet op i bassinet stopper, vil vandet trænge op gennem kloakristene og løbe ud i søen fordi det er det laveste sted i kloakeringsområdet, med hældning mod søen.

5 Hvad vil der ske i forhold til det aktuelle bassin, hvis pumperne stopper? Hvis pumpen, der leder vandet ud i åen, stopper, vil Kirkebakken og de omliggende haver blive oversvømmet, fordi vejbanen hælder væk fra søen. Hvis pumpen der skal pumpe vandet op i bassinet stopper. Vil vandet trænge op igennem kloakristene på det laveste sted, altså samme sted som ved det aktuelle bassin. Uopsigelig aftale med menighedsrådet Menighedsrådet ønsker ikke at sælge arealet. I stedet yder Assens Forsyning en erstatning med den betingelse, at aftalen er uopsigelig for begge parter. Men dermed bliver både menighedsråd og rideklub stavnsbundet. Forstået på den måde, at hvis de scenarier, som jeg har skitseret bliver virkeliggjort, så er det rideklubben, der må vige. Det er 100 % sikkert, at et af de nævnte scenarier vil indfinde sig. Enten bliver græsset giftigt, og så kan hestene ikke græsse eller også bliver bassinet en giftig mudderpøl, og så kan hestene ikke græsse. Så enkelt kan det siges. Sagen set fra rideklubbens side Det er en betingelse, i kontrakten, at rideklubben kan benytte bassinet til græsfolde. Men den garanti kan kommunen, som miljømyndighed, ikke give, da græsset vil indeholde tungmetaller og andre kemikalier. Kommunen kan heller ikke garantere, at bassinet ikke vil ende som en giftig sump. Det betyder, at klubben må reducere hesteholdet. Hvilket vil være i strid med den aftale som indgås med menighedsrådet. Administrationens holdning til sagen Efter at mit forslag har været i høring hos projektchefen, og som jeg ovenfor har kommenteret, så er holdningen den, at sagen kan affejes med en standardbemærkning, som afgør, at mit forslag ikke er teknisk og økonomisk muligt. Men min dokumentation viser noget andet. Det skal derfor være et kompetent firma, som skal undersøge muligheden. Det er NIRAS, der står for det aktuelle projekt. Derfor vil jeg foreslå, at udvalget træffer en afgørelse, der går ud på, at der i første omgang udarbejdes en principskitse angående den alternative mulighed. Men også en analyse af den renseeffekt der kan opnås med et regnvandsbassin. Natur- og Miljøchef Anette Bæk mener, at det er op til forsyningen, om den vil etablere bassinet udenfor fredningen, og at kommunen ikke kan blande sig. Den opfattelse er rigtig, hvis der var tale om en privat virksomhed. Men ikke når det handler om et offentligt selskab, som varetager opgaver i forhold til borgerne. Opgaver som kommunen har pålagt selskabet. På et tidspunkt har kommunen pålagt forsyningen at finde et egnet sted til et regnvandsbassin. Derfor kan den gøre det igen, hvis det viser sig, at der findes en alternativ mulighed uden for fredningen. Det er derfor ikke et administrativt spørgsmål, men et politisk. Hvis ikke det forholder sig sådan, vil forsyningen kunne blokere for vandhandleplanens gennemførelse, hvis fredningsnævnet afviser at dispensere. Fordi det ikke vil være muligt efterfølgende, at placere et bassin uden for fredningen. Der er dog den mulighed, at kommunen vurderer, at den renseeffekt, som et regnvandsbassin kan minimere, er beskeden. Dette set i forhold til at det kun handler om regnvand fra to veje. Og at det kun er en mindre del af regnvandet, der ender i kloakkerne på grund af den store afstand mellem disse. Det indebærer selvfølgelig også, at kommunen erkender, at det må antages at forureningen fra ridebanearealet

6 er den sandsynligste årsag til forureningen af søen. Men at der nu er taget hånd om dette problem. Faktisk har søen det udmærket, og der har ikke været algevækst i Og måske er det i virkeligheden den løsning, der kommer tættest på virkeligheden. Sagen er jo den, at der på nuværende tidspunkt, sker en udskiftning af vand i søen på grund at tilførsel og afløb. Der er i øvrigt intet ulovligt i at bruge en sø som regnvandsbassin. Hvis kommunen har den opfattelse, at et regnvandsbassin og en omgang aluminiumsopløsning vil gøre søen krystalklar. Så er det en stor fejltagelse. Der skal gentagne behandlinger til, hvis man vil gøre sig håb om blot en lille bedring i søens tilstand. Der findes ingen eksempler på at de forskellige løsningsmodeller, der er bragt i anvendelse, herhjemme og i udlandet, har nogen særlig effekt. Jeg er enig med projektchefen, når han konkluderer, at den alternative placering vil være ude af proportioner med den effekt, der opnås med projektet. Men så må det også gælde det aktuelle projekt. Den skamfering af området overfor kirken, som vil finde sted hvis projektet gennemføres, vil også være ude af proportioner med den renseeffekt der opnås ved projektet. Fordi det vil bestå i al fremtid. Og fordi renseeffekten vil være minimal. Den fosfor som tilføres søen i forbindelse regn, stammer ikke fra regnvandet, men fra det støv, som befinder sig på vejbanerne. Specielle forhold Det er meningen, at natur og miljø udformer tilladelser i forhold til naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, og planloven. Men de specielle forhold mellem rideklub, forsyning og menighedsråd, kan ikke påklages til noget nævn. Når klubben lejer arealet af menighedsrådet, så er det et resultat af et påbud (direkte eller indirekte), som kommunen har meddelt klubben i forbindelse med Statsforvaltningens indgriben. Det betyder, at disse forhold skal afklares inden kommunen kan give tilladelser, som kan påklages til nævn. Konklusion Konklusionen må være, at hvis der skal etableres et regnvandsbassin, så skal det placeres et sted, hvor det ikke skæmmer omgivelserne. Der vil være tale om en engangsinvestering. Økonomi er ikke et argument, der kan retfærdiggøre et indgreb i det fredede område. Området vil være ødelagt i al fremtid, hvis projektet gennemføres. Jeg er enig med projektchefen i, at det alternative projekt vil være ude af proportioner med den renseeffekt der opnås ved projektet. Men så må det også gælde det aktuelle projekt. Forskellen er ikke så stor. Det handler om regnvand fra to veje Rybergsvej og Kirkebakken. Det er kun en del af Rybergsvej, der afleder regnvand til søen, så der er tale om en beskeden tilførsel. Alt i alt.

7 Der er ingen tvivl om at udledningen fra ridebanearealet, gennem mange år, er den primære årsag til søens tilstand. Derfor vil den rigtige beslutning være, at undlade at etablere et regnvandsbassin. Fordi renseeffekten vil være minimal. Som før nævnt så er der en vis gennemstrømning af regnvand på grund af tilførsel og afløb. Det vil stoppe, hvis det aktuelle projekt gennemføres. Fordele ved det alternative projekt Bassinet ligger tæt på søen Anlægget vil ikke være synligt fra Kirkebakken eller kirken Det vil ikke være synligt set fra mosen, fordi det er placeret højere Der kan etableres en membran Bassinet kan renses for aflejringer Der kan etableres sandfang og olieudskiller Bassinet fylder mindre i forhold til det aktuelle projekt Der er god plads til at oplagre materialer mm i forbindelse med etableringen Den opgravede jord skal ikke bortkøres fra arealet, hvilket giver en stor besparelse Vedhæftet: Fotos over området set fra Sønderby Kirke Fotos over området set fra Kirkebakken Fotos af oversvømmelsen af Søstien og vore haver Fotos af ridebanearealet uden græsdække Fotos, der viser opfyldingen med affaldsjord i 2005 Luftfoto med indtegning af det aktuelle og det alternative bassin Foto af regnvandsbassinet ved Kildensmindevej i Assens Videresendt til: Natur- og Miljøchef Anette Bæk Venlig hilsen Kurt Larsen

8

9 Set fra kirkens grund

10 Set fra vejen (Kirkebakken)

11 Set fra vejen (Kirkebakken)

12

13

14

15