Tiden er inde til at sende container på pension

Transkript

1 Tiden er inde til at sende container på pension Side 0 af 34

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Fra stort og småt til mindre brugeradfærd og nye kommunikationsformer på genbrugspladserne... 2 Summary... 2 Konklusion... 3 Anbefalinger... 4 Indledning... 5 Research... 8 Observationer og kundeinterview Kommunikationsplan Kommunikative aktiviteter De enkelte forsøg Erfaring og vidensdeling Overordnet sammenfatning og løsningsmodel Evaluering af produkt og proces Den videre proces Side 1 af 34

3 Fra stort og småt til mindre brugeradfærd og nye kommunikationsformer på genbrugspladserne - med fokus på småt brændbart Renosyd har været økonomisk og juridisk ansvarlig for projektet med Hanne Lundhus som projektleder. Publico, repræsenteret ved Esben Würtz Sørensen, har været underleverandør på projektet. Projektet er udført af: Hanne Lundhus, Renosyd Esben Würtz Sørensen, Publico Projektet er gennemført i perioden: januar september Summary Der er i projektet Fra stort og småt til mindre, undersøgt muligheder for at få de genanvendelige materialer sorteret ud af småt brændbart på genbrugspladserne. Projektet har haft fokus på fraktionen småt brændbart, da stort brændbart ikke skaber de samme udfordringer, som fraktionen småt brændbart gør. Projektet har identificeret flere grunde til, at der er en relativ dårlig sortering af netop småt til energi. Det er bl.a. blevet undersøgt og kortlagt, hvordan kunderne orienterer sig ift. hvad der allerede ligger i containerne, hvordan de pakker og sorterer hjemmefra samt hvordan deres generelle viden om denne fraktion er. Der er ift. disse udfordringer etableret forsøg med henblik på at undersøge, hvordan og om man kan få kunderne til at sortere bedre ved hjælp af kommunikative tiltag. Der er arbejdet med anerkendende kommunikation, provokerende kommunikation og oplysende kommunikation. Initiativerne er efterfølgende evalueret og danner grundlag for konklusionen og strategien Alt muligt skal sorteres, der skal implementeres på alle Renosyds genbrugspladser frem mod 2018/2019. I denne strategi indgår lukning af containeren Småt til energi. Strategien skal sikre, at projektet Fra stort og småt til mindre når succeskriterierne om at nedbringe fejlsorteringen i småt og stort brændbart med 50 %, og at mængden af fejlsortering i fraktionen ikke må overstige 10 %. Der blev inden projekts start foretaget en affaldsanalyse af sammensætningen af småt brændbart. I fraktionen blev der fundet ca. 30 % genanvendelige materialer, når man medregner tekstiler, som efter dette projekt bliver en ny udsorteret fraktion. Der er således meget affald, som potentielt kan genanvendes, hvis affaldet sorteres korrekt. Side 2 af 34

4 Ud over de miljømæssige effekter ved at sortere, genbruge og genanvende er der beregninger, der viser, at øget sortering af denne fraktion også udløser økonomiske gevinster. I 2015 udgjorde småt brændbart 6,9 procent af den samlede mængde indsamlet via genbrugspladserne. Værdiparken var den plads, der sorterede bedst. Her udgjorde småt brændbart 6,2 procent af den samlede mængde. Hvis alle pladserne havde ligget på dette niveau, ville udgiften til forbrænding have været godt kr. lavere. Hvis man reducerer mængden af småt brændbart med godt 600 ton i forhold til 2015, vil det svare til en reduktion på ca. 1,5 procentpoint, hvorefter småt brændbart vil udgøre 5,4 procent af den samlede mængde. Herved opnås en besparelse i forbrændingsudgiften på godt kr. Indtægter fra salg af genanvendelige materialer er ikke indregnet. 12,0% 10,0% Småt brændbart andel af samlede mængde 8,0% 6,0% 4,0% Galten Hørning Odder Ry Skanderborg 2,0% 0,0% Konklusion Det er tydeligt, at mange kunder stadig opfatter fraktionen småt brændbart som en form for losseplads, hvor alt blandet affald kan afleveres det skal jo alligevel brændes. Modsat fraktion som f.eks. papir, som vi har sorteret i mange år i Danmark. Man kan sige, der eksisterer en positiv social norm om sortering af papir, og det er en sådan norm, der skal udbredes til at gælde alle former for affald. At sortere alt muligt affald, skal derfor være en selvfølge! Det skal være en helt naturlig ting at gøre, lige som man, hvis man er ryger, går uden for og ryger. I dag vil de færreste opleve det som normbrydende, hvis de ikke sorterer deres affald. Mange oplever sorteringen som en mulighed og et tilbud, og ikke en pligt man har. Lovgivningen på affaldsområdet er allerede til stede, idet man har pligt til at sortere alt det, som ordningerne i den pågældende kommune foreskriver. Ved at indføre sortering af alt affald, kan man dermed bevæge sig væk fra Side 3 af 34

5 HVORDAN (da alt skal sorteres) og hen mod HVORFOR (information via nøgletal, fakta og kredsløb). Hensigten er at få skabte genbrugspladser, hvor ALT skal sorteres. Der skal ikke længere være mulighed for at aflevere den sidste rest, den blandede sæk eller det, man ikke lige ved, hvor hører til, i småt brændbart. Tekstiler skal afleveres i containeren til tekstiler. Flamingo skal afleveres i containeren til flamingo. CD erne skal adskilles, så selve holderen af plastik kan afleveres i hård plast, papiret, der beskriver indhold afleveres i papir, og resten afleveres til genbrugsvejlederen, som åbner containeren småt brændbart, hvor selve skiven skal i. Det kræver en ramme, der kommunikationsmæssigt slår fast, at på genbrugspladserne sorterer vi alt! Derefter vil de enkelte fraktioner bliver håndteret, alt efter, hvad der pt. giver mest mening noget afleveres til energiudnyttelse, noget afleveres til genanvendelse og noget afleveres til direkte genbrug. Affaldshierarkiet illustreret på skiltene vil vise, hvordan den pågældende fraktion efterfølgende håndteres. Der vil naturligvis stadig være mulighed for at aflevere affald til energiudnyttelse, nemlig ved at kontakte en vejleder og få åbnet for containeren til småt brændbart. Anbefalinger Iagttagelser i form af observationer er med til at give indsigt i, hvordan kunderne handler og agerer i en konkret situation og/eller sammenhæng. Det giver en fantastisk viden om, hvordan tingene rent faktisk foregår. På den måde sikrer man, at udgangspunktet ikke er, hvad man tror men hvad man ved. Desuden giver observationer nogle gange helt ny viden. Genbrugsvejlederne, der har den direkte kontakt med kunderne, skal involveres, så de bliver en integreret del af processen. Deres viden og erfaring fra en hverdag med kundekontakt kan bidrage positivt i udviklingen af løsninger. Desuden er involvering og inddragelse med til at sikre, at de føler et større ansvar for processen og for resultatet. Forud for implementering af tiltag er det vigtigt at klæde genbrugsvejlederne grundigt på. Det kan eksempelvis være udarbejdelse af en dialog-guide, hvor der gives eksempler på typiske spørgsmål og hertil svarmuligheder. Der kan også laves et kick-off, hvor alle elementer af det forestående tiltag, bliver grundigt gennemgået. Det handler om, at genbrugsvejlederne skal føle sig trygge ved det nye forløb og føle, at de er klar til at give kunderne en god oplevelse. Skiltning er vejledende og retningsanvisende og ved nye tiltag, fungerer de sjældent uden direkte kontakt med en medarbejder. Da skiltning i forvejen findes ved samtlige fraktioner, kan man overveje at bruge dem til også at formidle fakta, nøgletal eller lign. På den måde kan skiltning anvendes som en form for dialogværktøj. Kunderne skal have oplevelsen af, at deres indsats giver mening. Derfor kan viden om eksempelvis affaldshierarkiet, danne grundlag for indsigt. Det kan føre til både kendskab og efterfølgende kundskab, som sammenlagt skaber mening i forhold til deres indsats. Side 4 af 34

6 Indledning Baggrund Renosyd gennemførte foråret og efteråret 2012 en stor undersøgelse af indholdet af containerne for småt brændbart, se bilag. Resultaterne var klare. Op mod 70 procent af det affald, der havnede i småt brændbart på Renosyds fem genbrugspladser, var genanvendelige fraktioner som f.eks. papir, plastik og pap. Det svarerede til, at mindst kilo på Renosyds genbrugspladser hvert år blev fejlsorteret. Papir udgjorde 1/3 af fejlsorteringen, og kilo papir, der kunne have været genanvendt, endte med at blive brændt og udgjorde dermed en udgift frem for en værdi. Udfordringerne med fejlsortering i småt brændbart gik på tværs af de fem pladser (Skanderborg, Odder, Ry, Hørning og Galten), men der var dog variationer i, hvad der blev sorteret forkert. Fejlsortering småt brændbart forår og efterår 2012 SAMLET - efterår SAMLET - forår Ry - efterår Ry - forår Odder - efterår (1 dag) Odder - forår Galten - efterår Galten - forår Skanderborg - efterår Skanderborg - forår Hørning - efterår Hørning - forår Papir Træ Dunke Plastfolie Pap Små husholdningsapp. Jern & metal Deponi Kg Som en del af kommunepulje-projektet Fra stort og småt til mindre har Renosyd undersøgt adfærden blandt kunderne på genbrugspladserne i selskabets to kommuner, Odder og Skanderborg. Ved hjælp af henholdsvis observationer af aktiviteten ved containeren småt brændbart, kundeinterviews med kunder ved containeren samt undersøgelser af affaldet i containeren er der blevet tegnet et billede af de væsentlige udfordringer, der er forbundet med yderligere at nedbringe mængden af fejlsorteret affald i containeren småt brændbart. Med dette projekt har vi afdækket kundernes adfærd på genbrugspladserne og dermed dannet et kvalificeret billede af, hvorfor så mange private kunder sorterer forkert, og hvad der skal til for at flytte den adfærd. Ved dels at observere kunderne og dels ved at gå i dialog med dem, har vi fået indsigt i deres udfordringer, analyseret deres adfærd og på den baggrund været i stand til at udvikle et design, der forholder sig til deres udfordringer, og dermed kan være med til at øge genanvendelsesgraden. Resultaterne er brugbare som grundlag for en styrket kommunikation med de private kunder på Renosyds egne fem pladser, men vil i høj grad også kunne inspirere med gode råd til adfærdsændringer på andre kommunale genbrugspladser. Side 5 af 34

7 Ikke mindst fordi analyserne netop baserer sig på fem forskellige pladser, hvilket minimerer sandsynligheden for, at Renosyds konkrete sorteringsudfordringer er lokalt forankret Formål Det overordnede succeskriterie er at arbejde mod en større målopfyldelse af genanvendelsesgraderne, så Danmark ikke længere er det land i verden, der bruger flest af naturens ressourcer pr. indbygger. Den mere konkrete effekt af forløbet har været at få dokumenteret indsigt i kundernes adfærd i form af observationer og efterfølgende analyser, som skal dannet grundlag for at udvikle, teste og implementere et produkt, der intuitivt og kommunikativt påvirker kundernes adfærd, så mængden af affald til småt brændbart reduceres og den samme mængde tilsvarende stiger i andre fraktioner. Med dette udgangspunkt er Renosyds mål at nedbringe både mænger og fejlsortering i småt brændbart. Målet er at reducere mængderne med 50 % inden år Et andet succeskriterie er, at fejlsorteringen i de reducerede mænger ikke må overstige 10 %. Det betyder, at hvis der i dag afleveres 1000 ton affald i småt brændbart, er målet at nedbringe denne mængde til 500 ton og ud af disse 500 ton må højst 10 % være fejlsorteret. Formålet med projektet har været at undersøge kundeadfærden, herunder hvad der har indflydelse på kundernes sortering og projektet Fra småt og stort til mindre brugeradfærd og nye kommunikationsformer har bygget på en tostrenget strategi: Først har vi gennem kundeinterviews og observationer af kundernes adfærd på genbrugspladsen afdækket, hvilke barrierer der er for at nedbringe spildet af genanvendeligt affald ved containerne for småt brændbart. Dernæst har vi på baggrund af analysen af kundernes holdninger og adfærd gennemført forsøg med en række nye kommunikationsformer og løsninger på genbrugspladsen, for at belyse om, og i givet fald hvad, der skal iværksættes for at nedbringe fejlsorteringen af genanvendelsesegnet affald i containerne til småt brændbart. Metode Projektet har fulgt følgende model: Research af affaldsdata fra genbrugspladserne og nulpunktsmåling. Observationer af kundeadfærd på genbrugspladserne: Kvalitative pladsinterview med kunder på Renosyds fem genbrugspladser (Skanderborg Værdipark, Odder Genbrugsplads, Ry Genbrugsplads, Hørning Genbrugsplads, Galten Genbrugsplads) Kommunikationsplan med aktiviteter rettet mod de væsentligste barrierer. Kommunikative aktiviteter Tak fordi du sorterer: En minibeholder, kunderne selv kunne tage, indeholdende lidt sødt og et visitkort, hvor man på den ene side kan se, hvad man gerne på aflevere i containeren småt brændbart og på den anden side kan se, hvad man ikke skal aflevere i containeren småt brændbart. Ud fra teorien om, at har man selv taget en gave, føler man sig mere forpligtiget til at bruge et minut på informationen (visitkortet). Side 6 af 34

8 Kønsdyst: Baseret på observationer og interviews er der en tendens til, at kvinderne gør sig mere umage med at sortere. Dette blev forsøgt udfordret ved at lave en kønsdyst, hvor kønnene skulle aflevere affaldet hver for sig. Værdi-skytte: Kunderne afleverede deres affald på en presenning og genbrugsvejlederen blev udstyret med spraymaling, som der med jævne mellemrum blev skudt med på det affald, som ikke hører hjemme i containerne. Hensigten var, på en sjovt og anonymiseret måde, at vise, hvad der ikke hører til i containeren. Erfaring og vidensdeling Slutprodukt Evaluering af proces og produkt Side 7 af 34

9 Research Nulpunktsanalysen viser, hvilke fraktioner kunderne ikke er så gode til at sortere. Denne viden er siden sammenstillet med observationer, interviews, test og analyser bidrager til en forståelse af de barrierer, som hindrer den gode sortering. Forståelsen af sorteringen på genbrugspladserne og kundernes adfærd i forhold til dette, er således opstået i sammenspillet mellem de kvantitative og kvalitative data. Nulpunktsanalyse Der er undersøgt 2 containere med affald fra de to pågældende genbrugspladser, én container fra hver plads. Containernes indhold blev læsset af én ad gangen, og indholdet blev herefter sorteret af Renosyd personale. Affaldet blev sorteret, vejet og registreret for sig. Side 8 af 34

10 Andel Odder Brændbart: Tekstiler: Restaffald: Genbrugseffekter: WEEE: Deponi: Papir/pap: Andet genanvendeligt: Nulpunktsanalyse Odder Andel Galten Brændbart: Tekstiler: Restaffald: Genbrugseffekter: WEEE: Deponi: Papir/pap: Andet genanvendeligt: Nulpunktsanalyse - Galten Side 9 af 34

11 Som det fremgår af disse affaldsdata er der stadig potentialer i det affald, som kunderne afleverer i containeren småt brændbart, og der er ingen tvivl om, at potentialet er større end de ca. 30 %, som nulpunktsanalysen illustrerer. Det bygger på det faktum, at ikke alt er minutiøst sorteret OG at i øjeblik, den valgte indsats til udsortering bliver implementer, vil fokus og dermed også detaljegraden for sorteringen, alt andet lige, blive større. Siden undersøgelsen i 2012, hvor op mod 70 procent var fejlsorteret, kan man konstatere, at der er sket en væsentlig reduktion, da fejlsorteringen 2016 ligger på ca. 30 %. Nogle af de faktorer, der spiller ind er uden tvivl en løbende udvikling af serviceniveauet på genbrugspladserne. Der er arbejdet med at bevæge sig væk fra den traditionelle pladsmand, der bestyrer pladserne og irettesætter kunderne mod den serviceorienterede genbrugsvejleder, der formidler og vejleder kunderne. Desuden er der i samme periode implementeret affaldssortering hjemme hos kunderne, hvilket også bevidsthedsmæssigt kan have en betydning for sorteringen på genbrugspladsen. Fraktionen hård plast var ikke etableret i 2012, men er kommet til senere, og kan derfor også have betydning for de reducerede fejlsorteringer. Side 10 af 34

12 Observationer og kundeinterview Observationer For at øge opmærksomheden blev der udsendt denne pressemeddelelse til de lokale medier: Projektteamet gennemførte godt 500 observationer ved småt brændbart containerne på de fem genbrugspladser i Odder og Skanderborg kommuner i perioden 25. januar 2016 til den 3. februar Observanterne observerede i fire timer ad gangen på henholdsvis en hverdag og en dag i weekenden. En observation er en kunde (individer eller par), der har ærinde ved containeren Småt til Energi. Observationsskemaet findes som bilag (bilag 4). Side 11 af 34

13 Observanterne skulle blandt andet vurdere kundernes adfærd omkring containeren, sorteringen af affald på køretøjet samt om affald var sorteret i fraktioner eller blandet. I nedenstående redegøres for de væsentligste observationer. Side 12 af 34

14 Adfærd segmentert på køn 100% Adfærd 90% Kundernes adfærd blev observeret, og i de tilfælde, hvor en kunde viste tydelige tegn på usikkerhed (stopper op, ser sig omkring, ændrer retning) blev det noteret. Her viser observationerne, at hvor kun godt 16 procent af mændene viser tegn på usikkerhed, er det blandt kvinderne over 35 procent, der er usikre. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinde Mand Par Forvirret Sikker N/A Her er det vigtigt at sige, at usikkerhed på genbrugspladsen både kan tolkes positivt og negativt. Negativt forstået på den måde, at man virker mere tilbøjelig til at begå fejl, men positiv fordi man som kunde reflekterer i situationen og ønsker at gøre det rigtige. På samme måde kan sikkerhed både have den negative betydning, at man har erfaring med at bruge genbrugspladsen omvendt kan sikkerheden også tolkes som skråsikkerhed, der både kan bunde i, at man mener at vide bedst, men også i, at man som kunde bare skal have besøget overstået. Dialog med genbrugsvejlederne Ikke overraskende har usikker adfærd stor betydning for villigheden til at gå i dialog med 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Adfærd segmenteret på dialog Forvirret Sikker personalet. 61 procent af de usikre kunder rådfører sig med personalet, mens kun godt 8 procent af de sikre spørger personale til råds. Her spiller tilstedeværelsen af synligt personale en afgørende rolle. Kunder er ikke villige til at lede efter personale ved tvivlsspørgsmål. Omvendt er det også en mulighed, at genbrugsvejlederne har en politimands -effekt, forstået Ja Nej Side 13 af 34

15 på den måde, at de gør kunder usikre på deres handlinger ved deres blotte tilstedeværelse. Denne effekt kan ikke dokumenteres via data fra observationerne, men kunne i nogle tilfælde registreres af observanterne. Afleveringen af affald Som afsnittet om affaldsdata fra containeren småt brændbart viser, så er særligt sækkene med blandet affald en udfordring. I forbindelse med observationerne har det ikke været muligt at observere endsige notere præcist hvilke fraktioner kunderne afleverer i containeren. I stedet har vi set på, hvorvidt kunderne skiller fraktionerne ad eller smider dem i blandede sække. Ud af samtlige observationer afleverer 216 af kunderne en eller flere poser med affald, mens en lidt større andel på 276 kunder har skilt affaldet i fraktioner. Adfærd i forhold til aflevering 100% 90% 80% 70% 60% 50% Sikker 40% Forvirret 30% 20% 10% 0% Hånd Sæk Det skal i den forbindelse bemærkes, at observationerne i sagens natur ikke siger noget om, hvorvidt affaldet i poserne var egnet til småt brændbart. Her skal observationerne suppleres med data fra affaldsundersøgelsen. I samme forbindelse kan vi iagttage, at det at have affaldet i sæk eller pose gør, at kunderne i ringere grad virker forvirrede, end de kunder, der har affaldet i fraktioner. Her kan en teori være, at posen fungerer som en Black box, og når først affaldet er heri, skal det i småt brændbart. Tidspunktet for afleveringen Generelt er der kun små forskelle mellem kundernes adfærd på de fem genbrugsstationer. Der kan dog iagttages en lille forskel (ca. 6 procent) mellem hverdage og weekenddage i forhold til, hvor mange kunder der afleverer sække eller poser i småt brændbart. Hvor man umiddelbart skulle tro, at der var bedre tid i weekenden til at sortere korrekt, lader det modsatte til at være tilfældet. Forskellen kan muligvis skyldes, at hverdagskunderne på genbrugspladserne er mere erfarne 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Aflevering: Hverdag vs. weekend Hverdag Weekend Sæk Hånd Side 14 af 34

16 forstået på den måde at hverdagskunderne i højere grad rummer håndværkere, samt pensionister og efterlønnere. Her skal det bemærkes, at antallet af weekendkunder er nærmest dobbelt så stort som antallet af hverdagskunderne. 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Placering af affald og adfærd Sorteringen af affald hjemmefra Ligesom sækkene med blandet affald giver en indikation af kundernes forberedelser til besøget på genbrugspladsen, har vi i observationerne også forsøgt at få et indtryk af, om sorteringen af affaldet i køretøjet (og anhængeren) kan have betydning for hvorvidt kundernes affald ender de rigtige steder. Her viser opgørelsen, at kunder, der placerer affaldet i bagagerummet er de mest forvirrede, mens kunderne med affald i lastrummet er de mindst forvirrede. Sidstnævnte gruppe består overvejende af håndværkere og andre erhvervsdrivende, hvorfor det er rimeligt at antage, at denne gruppe berettiget eller uberettiget føler sig sikre på genbrugspladsen. For gruppen af kunder, der sorterer affaldet i bagagerummet, kan tallene ikke bruges til at konkludere, at bagagerummet er skyld i forvirringen. Der er ingen forskel mellem de kunder, der afleverer affald i sække, og dem, der afleverer i dele, i forhold til hvor affaldet placeres på køretøjet. Sammenfattende Sikker Forvirret Observationerne afslører ikke en entydig bestemmende faktor for fejlsorteringerne i containeren småt brændbart. De giver dog anledning til at opstille nogle teser, der kan danne udgangspunkt for interventionerne senere i forløbet. Disse teser er: Køns-faktoren: Kvinder virker er i højere grad usikre på genbrugspladsen. Dette vælger vi i dette projekt at tolke som et positivt træk, fordi det afslører en åbenhed for at gøre det rigtige. Det betyder så omvendt, at sikkerhed i handlingerne potentielt kan være negativt, fordi man så afviser at ens handlinger kan være forkerte (hvilket affaldsundersøgelsen dokumenterer, at den i XX procent af tilfældene er). Sækken som en udfordring: Affaldsundersøgelsen viser klart, at affaldet, der ender i sækkene, ofte er fejlsorteret i forhold til småt brændbart. Samtidig viser observationerne, at der blandt kunderne med affald i sække er en større grad af sikkerhed i adfærden, der kan skyldes, at man holder op med at forholde sig til fraktionerne, når det først er i sækken. Side 15 af 34

17 Kundeinterviews Som en del af projektet blev der desuden gennemfør 62 kundeinterviews på de fem genbrugspladser. Spørgsmålene, det blev stillet kunderne findes som bilag (bilag 5). Kundeinterviewene havde til formål at afdække dels kundernes holdninger (værdier) i forhold til genanvendelsesdagsordenen, dels at teste kundernes viden om Småt til energi samt eventuelt afdække fejlopfattelser omkring genanvendelse og småt brændbart. Interviewene blev gennemført i perioden 9. marts 2016 til 4. april Holdning til genanvendelsesdagsordenen (værdier) Adspurgt om, hvor vigtig man mener, det er, at vi genanvender så meget som muligt, erklærer kun en respondent, at man hverken enige eller uenige. Alle andre er enige, hvilket kan indikere, at kunderne på en genbrugsplads har oplevelsen af at gå være i det godes tjeneste. På spørgsmålet om, hvem man mener, har ansvaret for, at vi genanvender mest muligt ved at sortere affaldet korrekt, svarer cirka halvdelen af kunderne, at ansvaret alene ligger hos kunderne (borgerne). Den anden halvdel mener, at ansvaret er delt mellem Renosyd (myndighederne) og den enkelte. Igen underbygger det oplevelsen af, at kunderne på genbrugspladsen føler sig ansvarlige (gørende det rigtige) Bag om kunderne på genbrugspladsen Over halvdelen af kunderne besøger genbrugspladsen flere gange om måneden, derudover kommer de resterende 40 procent en gang om måneden, mens de resterende kommer sjældnere. De typiske fraktioner, som kunderne kører på genbrugspladsen med er papir/pap samt haveaffald. Halvdelen af de adspurgte angiver at sortere affaldet hjemmefra, mens den anden halvdel ikke sorterer. Kun ganske få af de adspurgte har en decideret sorteringsløsning derhjemme. De færreste af respondenterne oplyser, at de besøger Renosyds hjemmeside, hvis de kommer i tvivl om en fraktion hjemmefra. I stedet tager man tvivlsaffald med på genbrugspladsen med henblik på at spørge personalet. Viden om småt brændbart Direkte adspurgt om, hvad containeren småt brændbart er beregnet til, bliver langt de fleste af respondenterne generelle i deres svar og siger varianter af det, der kan brænde til pap, flamingo, etc.. En enkelt siger alt det, jeg ikke kan finde en anden container til. Den manglende evne til at definere, hvad der må komme i containeren, står i nogen grad i kontrast til værdi-tilkendegivelserne, hvor brugerne angiver, at genanvendelse er vigtig. Det kan dog også forklares med, at brugerne i en eller anden forstand opfatter alt, hvad der ender på genbrugspladsen som genanvendelse. Side 16 af 34

18 Test af kendskab til Småt til energi Herefter blev de interviewede bedt om at kigge i containeren og se, om der er fraktioner, der ikke hører hjemme der. Cirka 15 respondenter svarede direkte nej til spørgsmålet. De resterende kunne i overvejende grad identificere affald, der ikke hører til i containeren (pap, haveaffald, plastik, etc.). Ingen respondenter pegede dog på sække med affald som problemer. Denne test illustrerer således, at selvom folk ikke kan opremse de fraktioner, der må komme i småt brændbart, så har de en praktisk viden om, hvad der ikke hører til der. Samtidig understreger det, at sækkene i småt brændbart er en blind plet for mange brugere. Den samlede spørgeguide til kundeinterviews er vedhæftet i bilag 2. Sammenfatning Kundeinterviewene underbygger en i nudging-sammenhæng interessant pointe, at kunderne på genbrugsstationen føler sig i det godes tjeneste. Genanvendelse ses som vigtigt af alle interviewede. Denne følelse af at være i det godes tjeneste kan bruges i udviklingen af interventioner, der kan ændre adfærden i retning af mere genanvendelse. Samtidig er det klart, at sækkene med blandet affald ikke opleves som problematiske af kunderne. Sammenlagt danner disse resultater grundlag for efterfølgende forsøg med interventioner på genbrugspladsen, der skal påvirke brugernes adfærd. Kommunikationsplan På baggrund af kundeinterviews og observationer på genbrugspladserne i Odder og Skanderborg kommuner gennemførte Renosyd tre forsøg ved containeren småt brændbart for at undersøge, hvorvidt disse kunne være med til at nedbringe mængden af fejlsorteret affald i containeren. Forud for beslutningen om, hvilke forsøg, der skulle iværksættes, lå en afklaringsproces: På baggrund af de data, som observationer og kundeinterviews har givet, er tesen, at usikre kunder på genbrugspladsen er ønskeligt, fordi usikre kunder er åbne for at undersøge, hvor affaldet egentlig hører til. Omvendt kan sikkerhed være udtryk for skråsikkerhed, der gør brugerne mindre tilbøjelige til at ændre adfærd. Og her viser analysen, at de kvindelige kunder virker mest usikre og dermed altså mest villige til at undersøge, hvad der er rigtigt og forkert. Samtidig viser affaldsdata, at sækkene med blandet affald er en særlig udfordring i containeren småt brændbart. Afklaring af tilgang Det skulle besluttes, om forsøgene skulle adressere tre forskellige problematikker omkring småt brændbart, eller om de skulle være variationer af det samme fokus. En tilgang til forsøgene kunne være at optrappe et forsøg ud fra en tese (eksempelvis kønsforskellene) og så løbende høste erfaringer med gradvist mere markante aktiviteter. Modellen kunne være: Forsøg 1: Information om fraktioner eller den videre proces for affald. Forsøg 2: For-sorteringsmulighed ved containeren Side 17 af 34

19 Forsøg 3: Benspænd, der forhindrer kunder i at aflevere poser i containeren. Dukke/skydeskive/figur i småt brændbart: Figur, der hænger inde i containeren og kan rammes med affaldet. Figuren har et budskab i stil med Jeg hader at blive ramt af plast/pap/papir. Værdiernes vej videre: Her fortæller vi bittesmå historier ved småt brændbart (plancher, plakater eller lign) om, hvordan processen er videre for de klassiske genanvendelige fraktioner (plast, pap, papir). Værdi-skytten: En projektmedarbejder placeres med et paintball-gevær ved containeren og skyder med mellemrum kugler med maling på det affald, som ikke hører hjemme i containeren. På den måde kan brugerne på en sjov (og anonymiseret måde) se, hvad der ikke hører til i containeren. Engagerende aktiviteter Give-aways: Der uddeles noget ved containeren (en lækkerbisken eller merchandise). Budskaber i stil med: Har du sorteret perfekt i dag? Så tag en lille gave fra os (og har du ikke været helt skarp, så snup en alligevel) Give-aways II: En lille pose vingummi/bolcher der er tapet på en mini-folder der lige forklarer lyn-kort om hvordan man sorterer. Ud fra teorien om at har man selv taget folderen og endda en lille belønning - så føler man sig måske mere forpligtiget til lige at bruge et minut på folderen. Ændringer af området omkring containeren: Spejl: Kunne man sætte et spejl op i/ved containeren - ligesom det der står ved landevejen så man får bedre overblik i sving. Lidt i stil med overvågningskamera - så man føler, at flere kan følge med i, hvad man smider ud. Vi erkender, at det ikke er en særlig positiv vinkel. Men skrive et eller andet sjovt på spejlet så heh du der ja dig Har du helt styr på sorteringen?. Sorteringsbord: Opstilling af en sorteringsmulighed ved containeren eventuelt med inddelingen af bordet i billeder af de genanvendelige fraktioner. Opstilling af for-sorteringsbure I: Med daglige oversigter over, hvordan containeren klarede sig i går. Dette er en kampagne-aktivitet som skal anspore folk til at stramme sig an ved at vise et anonymiseret resultat af kundernes fælles indsats- Opstilling af for-sorteringsbure II: Her laver vi et kvinde- og et mandebur, og så følger vi med i, hvordan kønnene klarer sig i forhold til hinanden. Denne løsning skal kobles med observationer, så vi kan sige noget om, hvor mange der besøger hvert bur. Opstilling af allé af spande til de genanvendelige fraktioner: Så kunderne får enkle muligheder for at smide pap, papir og plast af på vejen mod småt brændbart. Containeren man helst vil undgå: Ved at klæde containeren småt brændbart grimt på (ved at beklæde den, laver gør man den menneskelig laset tøj, monsterudseende, etc.). Sætter man fokus på, at containeren helst skal undgås. Eventuelt kan de andre containere (pap, papir, plast) omvendt klædes pænt på. Containeren man helst vil undgå II: Samme variant kunne være en container, der via en højtaler smider små (harmløse) fornærmelser eller bare generelt er u-charmerende. Side 18 af 34

20 Fokus Hensigten er at få kunderne til at stoppe op, tænke og overveje, før de afleverer i containeren småt brændbart. Budskaber i den forbindelse kunne være: Det er en fordel at tøve Jo mere sikker, desto mere forkert Associationer til småt brændbart (mange bud, mange ord, og dog stadig uklart ) Tingene i småt brændbart bliver associeret med hvad det IKKE er eller IKKE skal være Kommunikative aktiviteter På baggrund af analyse og ovenstående overvejelser blev der igangsat tre aktiviteter. De tre aktiviteter tog udgangspunkt i de observationer, vi havde lavet og de efterfølgende kundeinterviews. Aktiviteterne skal give os viden om, hvad vi fremadrettet kan gøre for at yderligere at reducere forkert sortering i småt brændbart. De tre aktiviteter foregik på alle fem pladser, forstået på den måde, at første forsøg kørte i alt fem gange, én gang på hver plads, andet forsøg kørte i alt fem gange, én gang på hver plads, og tredje og sidste forsøg kørte i alt fem gange, én gang på alle pladser. Under hvert forsøg lukkede vi for selve containeren til småt brændbart og opstillede i stedet et for- sorteringsbur, hvor kunderne skulle aflevere deres affald til småt til energi. Efter forsøget blev sorteret og vejet. Side 19 af 34

21 1. Forsøg Give away og information Tak fordi du sorterer I dette forsøg kunne kunderne tage en lille gave som anerkendelse af deres gode hensigter, uanset om de havde sorteret korrekt eller ej. Gaven var en minibeholder indeholdende et par guldkarameller OG et visitkort se illustrationer herunder: Skiltet, der bliver stillet op under forsøget Gaven (beholderne, som kunderne kan tage med hjem) I beholderen findes et kort (visitkort-størrelse) sammen med lidt sødt. Det er ét kort rødt på den ene side og grønt på den anden. Ved denne engagerende aktivitet ville vi undersøge, hvordan kunderne reagerede, hvis de blev mødt med anerkendelse og fik mulighed for at få en lille belønning. Ville det udløse et ekstra kig i affaldet/sækken, ville de tage en minibeholder før eller efter de havde afleveret deres affald etc. Side 20 af 34

22 2. Forsøg Kønsopdelt sortering Observationer og interviews gav indikationer af, at kvinderne er bedre til at sortere end mændene og denne indsigt ville vi gerne teste ved at lade kønnene aflevere deres affald i hver sin beholder. Her ville vi fremhæve forskellene mellem kønnene på genbrugspladsen. Ved at opstille for-sorteringsbure til henholdsvis mænd og kvinder ville vi undersøge, om vi kunne få kunderne til at stoppe op og tænke sig ekstra godt om, inden de afleverede deres affald. Forsøget blev lavet som en konkurrence mellem kønnene med information om, at vores analyse viser, at kvinderne sorterer bedre end mændene. Kønsdyst Side 21 af 34

23 3. Forsøg Værdiskytten Synlighed er en vigtig faktor, når man taler affaldssortering. Her var ideen at kunne markere (skyde/male ) det forkert afleverede affald. Ved denne aktivitet skulle affaldet derfor afleveres på en presenning, bredt ud til formået og genbrugsvejlederen blev udstyret med en paintball-gevær (spraydåse) og kom forbi presenningen med jævne mellemrum for at skyde med maling på det affald, som ikke hører hjemme i småt brændbart. Værdiskytte Side 22 af 34

24 De enkelte forsøg Tak fordi du sorterer En del af kunderne afleverede deres affald i containeren, selv om den var lukket og selv om der var opstillet en beholder foran containeren, hvoraf det tydeligt fremgik, at affald til småt brændbart skulle afleveres. Værdiparken: Odder: Hørning: Galten: Ry: Fire personer ud af de 15 afleverede affaldet i den lukkede container. Et par af kunderne læste skiltet, før de tog en minibeholder. Fem ud af de 27 kunder afleverede affaldet i den lukkede container. Kvinderne er mere opmærksomme på sådanne forstyrrelser, hvorimod mændene stort set ikke lægger mærke til disse. Generelt er kunderne her bedre opdraget sorteringsmæssigt. Dog er der en tendens til, at kunder med blandede sække kigger sig en ekstra gang over skulderen, før de afleverer affaldet Kunderne er tydeligvis ikke vant til at blive vejledt og få den opmærksomhed, en vejledning også giver. Det var sandsynligvis årsagen til, at minibeholderne her blev revet væk i løbet af kort tid. Her så man også eksemplets magt i form af en sæk, der blev stillet ved siden af containeren, hvorefter der hurtigt viste sig sæk nummer to Her er kunderne tydeligvis heller ikke vant til at blive vejledt. Flere plejede at aflevere pap i småt brændbaert. Her så man et klart Side 23 af 34

25 eksempel på, at dialog, selv mellem to kunder, er bedre end ingen dialog. Sammen fandt de frem til, hvor de skulle aflevere affaldet. Derfor er samarbejde og dialog (vejledning) vigtigt for resultatet (sortering). Tekstiler: Flamingo: Papir: Pap: Plastfolie: Hård plast: Træ: Elektronik: Deponi: Småt til energi: Sortering af affald efter aktiviteten Tak fordi du sorterer Kønsdyst Værdiparken: Odder: Hørning: Galten: Kunderne lægger ikke mærke til skiltningen, men er dog hurtigere her end på de øvrige pladser til at se meningen med de små containere. De er også forholdsvise gode til at tømme sække, poser og kasser. Under dette forsøg blev det meget tydeligt, at ingen læser skilte eller orienterer sig efter disse. Selv ikke når der tydeligvis er opstillet en forstyrrelse af en slags. Det virker nærmest som om, at der bliver slukket for terminator-dioden, når kunderne bevæger sig hen i området med småt brændbart. Kunderne skulle her, som på de øvrige pladser have oplyst, hvilken container, de skulle aflevere affaldet i. Her kommer fælleskabs-følelsen også til udtryk i forhold til videreformidling fra kunde til kunde om det pågældende forsøg. Side 24 af 34

26 Ry: Kunderne skulle vejledes for at finde ud af, hvad de skulle gøre med affaldet til småt brændbart. Tekstiler: Flamingo: Papir: Pap : Plastfolie: Hård plast: Træ: Metal: Deponi: Småt til energi: Sortering af affald efter aktiviteten Kønsdyst samlet for begge køn Efter sorteringen af affaldet i forbindelse med forsøget kønsdyst kunne det hurtigt konkluderes, at det ikke entydigt kan påvises, at kvinder sorterer bedre end mænd. På den baggrund er diagrammet udarbejdet med affaldstal fra begge køn. Værdiskytte Værdiparken: Odder: Kunderne bliver ikke sure eller stiller spørgsmål, der indikerer, at de synes det er træls eller irriterende de gør det bare, hvilket viser, at de har en vis form for autoritativ tilgang (først nurse siden fortælle). En kunde spurgte, om det var okay at aflevere flamingo, hvilket indikerer, at det giver en anden bevågenhed, når affaldet afleveres synligt. Når affaldet er synligt har kunderne en tendens til at lægge affaldet i bunker for sig. Hørning: Galten: Ry: Der blev afleveret en del husholdningsaffald Her var det mest typiske udsagn om forkert sorteret affald Jeg plejer Der var en del husholdningssække og de færreste tømmer poserne Side 25 af 34

27 Konklusion aktiviteter Der er stadig stor udfordring i fraktionen småt brændbart, primært baseret på blandede sække, men også baseret på nogle af genbrugsvejledernes tilgang til denne fraktion. Kunderne har tydeligvis en opfattelse af småt brændbart, der svarer til det, man tidligere benævnte en losseplads, dvs. et sted, hvor man kan aflevere alt blandet. Udfordringen set ud fra kundernes perspektiv er klart, at fraktionen småt brændbart er en massebetegnelse for affald, som er svært at definere, svært at huske, hvad der må afleveres heri og ydermere er det en fraktion, der på alle fem pladser er opstillet mindst to containere til, hvorved det indikerer, at det er noget, der er meget af. Hertil kommer, at det er komprimator-containere, som betyder, at det er et stort hul man afleverer affaldet i, altså et sted, hvor det ikke er synligt, hvad der bliver afleveret. Synligheden og gennemsigtigheden har en stor betydning for kundernes navigation og ageren, bl.a. da vi som mennesker ofte orienterer os efter fællesskabet, dvs. hvad gør andre gør vi også. Det er tydeligt, at når det drejer sig om en enkelt, rimelig adskilt fraktion, f.eks. træ, pap, jord og lign., volder det ikke kunderne problemer, men så snart det bliver en udefineret blandet fraktion, som småt brændbart eller for den sags skyld deponi, skaber det forvirring og utryghed, som resulterer i disse blandede sække og forkert sortering. Give Away Tak fordi du sorterer har ikke betydning i forhold til sortering kunderne kobler ikke det at få/tage en gave med det at sortere korrekt. Det handler om afkodning. De koder simpelthen ikke skiltet (thumbs-up) og gaven med det at tage et ekstra kig på det affald, de afleverer i småt brændbart. Derimod er det nemt at afkode selve skiltet (thumbs-up), som jo anerkender dem for deres indsats. Men kunderne betragter det tydeligvis som en generel anderkendelse og ikke udelukkende koblet til denne fraktion. Dermed kan man konkludere, at et velkendt begreb (thumbs-up) kombineret med en anderkendende tekst (tak fordi du sorterer) tiltrækker kundernes opmærksomhed og får dem måske til at føle sig specielle og gode, da de har mulighed for at få en gave. Men der slutter det også virkningsmæssigt. Med Side 26 af 34

28 visitkortet placeret i minibeholderne, kan man håbe, at de måske er klogere på fraktionen småt brændbart næste gang, de besøger pladsen hvis de læser kortet og husker, hvad de har læst! Det er væsentligt med respekt, opdragelse og vejledning. Kunderne skal vænnes til at sortere alt og fravænnes, at der er en mulighed for at blande noget sammen. Det stemmer godt overens med et andet forsøg, der har været igangsat i Renosyds Værdipark, hvor containeren til deponi er blevet lukket, og hvor kunderne skal henvende sig til en genbrugsvejleder for at kunne aflevere deponiaffald. Det har resulteret i en mærkbar reduktion af deponi, ca. 50 %. Stort set ingen af kunderne orienterer sig via skiltene heller ikke selv om man laver en alternativ opstilling. Det viste sig også i form af flere kunder, der udtalte, at der på de ophængte skilte på beholderne kun stod dyner, flamingo og skumgummi. Det gør der også på de almindelige skilte på alle pladser det var faktisk de præcis samme skilte, der blev brugt under alle tre forsøg. Kønsdysten viste, igen, at kunderne har svært ved at orientere sig ved nye tiltag, hvis der ikke samtidigt følger en vejledning i form at direkte kontakt med. Samtidigt viste den efterfølgende gennemgang af affaldet, at der ikke kan påvises en entydig forskel på sorteringsgraden for henholdsvis mænd og kvinder. Værdiskytten havde ikke den tilsigtede effekt. Kunderne hverken noterede sig, undrede sig eller spurgte om, hvorfor genbrugsvejlederne sprøjtede på affaldet eller på noget af affaldet. Det kan skyldes, at kunderne er vant til at se genbrugsvejlederne i forskellige aktioner og opgaver uden konkret at vide, hvad de foretager sig, hvilket viser en form for autoritet overfor deres arbejde og indsats. Derfor undrer de sig ikke, når de f.eks. udøver denne aktivitet. Samtidigt var deres opmærksomhed måske også mere rettet mod det faktum, at affaldet var flyttet fra containeren og ud på jorden (presenning), hvor det var synligt. Konklusionen er dermed, præcis som med give-aways, at kunderne bliver forstyrret, her i form af en lukket container og en henvisning til, hvor de skulle aflevere affaldet, men ikke i en form, så de sammenholder eget affald med forstyrrelsen. De standser ikke op og reflekterer yderligere over, hvorvidt deres affald er korrekt sorteret eller ej. Sammenfattende kan man sige, at aktiviteterne underbygger tesen om, at kunderne som udgangspunkt ikke læser og orienterer sig via skiltning. Aktiviteterne var tilrettelagt ud fra en kommunikativ indsats, hvor kunderne blev forstyrret og forsøgt påvirket via få, enkelte ændringer. Men sammenlagt viser det, at selv om man synliggør sorteringen, lukker containeren og opstiller mindre beholdere eller laver en kønsdyst, reflekterer kunderne som udgangspunkt ikke over det. Samtidig har de dog en autoritativ tilgang forstået på den måde, at de gør, som de bliver bedt om, uden at stille mange spørgsmål eller undre sig. Sammenlagt danner disse resultater grundlag for en mere enkel tilgang, nemlig at alt skal sorteres, så containeren til småt brændbart kan lukkes på lige fod med containeren til deponi. Side 27 af 34

29 Erfaring og vidensdeling I Fredericia har man helt fjernet Småt brændbart og erstattet fraktionen med en lang række mindre fraktioner, fx drikkeemballage (Tetrapak) eller flamingo (EPS). Brugerne i Fredericia har således ikke mulighed for at aflevere en sæk samlet Småt brændbart, men skal sortere den ud i forskellige fraktioner. Fredericia kommune oplever i dag ikke nævneværdige problemer med fejlsortering eller vrede kunder og mener i stedet at det har været en tilvænning fra borgerne, som nu er vant til at udsortere alt affald. Man har ikke oplevet en stigning af brændbare materialer i borgernes restaffald, ved afskaffelsen af Småt brændbart, men det kræver dog en anelse flere ressourcer at anvise og forklare kunder om de forskellige fraktioner. Dette understøttes også af projektet Fra garage til genbrug på Gentofte genbrugsplads OG fra projektet fra Reno Djurs Uforløste potentialer på genbrugsstationen, hvor konklusionen var, at det var i dialogen og samarbejdet med medarbejderne, at succesen var størst. I Århus kommune har man som konsekvens af dårlig sortering i deponi lukket containeren, som kun kan åbnes ved forespørgsel til pladsmedarbejderen. Det vides ikke, om det har forøget forekomsten af deponiemner i de andre fraktioner. Hos Renosyd har der tillige været to aktiviteter, som understøtter tesen om, at dialog kombineret med enkelthed er vejen frem. Dels Mission småt brændbart fra 2012 og dels aktiviteten med at lukke containerne til deponi, som er sket i Værdiparken hos Renosyd. Her blev der tidligere afleveret meget blandet og ikke korrekt sorteret affald. Først da containeren til deponi blev lukket faldt fejlsorteringen markant. Som det fremgår af tabellen herunder, blev der i 2015 dagligt afleveret 554kg til deponi. Forsøget startede maj 2016 og som det ses, er der i den første periode fra 18/5-5/7 blevet deponeret i alt kg - eller 264kg pr dag. Det er en reduktion på hele 52 %! Det svarer til, at mængden pr. kunde er reduceret fra ca. 1,4 kg til 0,5 kg. pr. besøg. Side 28 af 34

30 Side 29 af 34

31 Overordnet sammenfatning og løsningsmodel Som nævnt indikerer analysen, at små forstyrrelser på genbrugspladsen og øget information ikke i sig selv vil rokke ved fejlsorteringen i containeren småt brændbart. Som en konsekvens heraf vil Renosyd over en periode gradvist lukke containeren på de fem genbrugspladser. Som erstatning får kunderne i stedet forbedrede sorteringsmuligheder for de typiske fejlsorterede fraktioner (tekstil, pap, papir, flamingo) samtidig med at genbrugsvejlederens rolle bliver endnu mere opsøgende og aktiv på pladserne. Budskabet bliver, at Alt muligt skal sorteres, hvilket kan betragtes som et nudge, netop fordi nudging handler om at gøre det let at gøre det rigtige, og det er lettere for kunderne at vide, at alt skal sorteres, modsat nu, hvor noget skal sorteres og noget gerne må blandes (småt brændbart og deponi). Udfordringer Selvom containeren ikke forsvinder helt, vil det alligevel blive bemærket, at muligheden for at bruge den pludselig bliver begrænset. Containeren til småt brændbart er i dag en af de mest brugte på genbrugspladserne, og hvis kunderne skal vænne sig til det nye system, kræver det, at der bliver taget hånd om disse udfordringer. Tilbageskridt og ikke fremskridt I en tid med smartphones og digital selvbetjening er mange blevet vænnet til, at processer hele tiden bliver lettere og mere smidige. Med lukningen af containeren småt brændbart vil mange kunder dog sikkert mene, at udviklingen går baglæns. Her mister man en mulighed. Ikke klar løsning Det ville være uproblematisk at lukke småt brændbart, hvis der fandtes en enkelt og attraktiv erstatningsløsning, som kunderne kunne bruge. Men sådan en findes ikke. I stedet skal kundernes vænnes til bedre hjemmesortering samt til at bruge genbrugsvejledernes ekspertise og viden til at sortere direkte på pladsen. Forandring skal sælges i organisationen Lukningen af småt brændbart er ikke kun en stor forandring for kunderne, men også for Renosyds egne ansatte ikke mindst genbrugsvejlederne. Genbrugsvejlederne bliver ambassadører for den nye virkelighed, hvor småt brændbart ikke længere er en tydelig mulighed, og her er det afgørende, at de ansatte selv forstår og bakker op om beslutningen. Mål Det overordnede mål med at lukke småt brændbart er at øge mængden af affald til genanvendelse og direkte genbrug og reducere affald til forbrænding. I denne proces skal Renosyd give kunder de bedste muligheder for at tilpasse sig den nye virkelighed. Samtidig skal processen udruste Renosyds medarbejdere med de rigtige værktøjer til at hjælpe kundernes bedst muligt i forandringsprocessen. Denne procesbeskrivelse og disse værktøjer findes som bilag. Side 30 af 34

32 Evaluering af produkt og proces Som Miljøstyrelsen er orienteret om har der ikke været etableret en følgegruppe, men i stedet har de løbende undersøgelser og resultater blevet drøftet i forskellige kollegiale sammenhænge og som afslutning blev resultaterne på kommunepulje-projektet Fra stort og småt til meget mindre 14. september 2016 præsenteret på en afsluttende workshop i Værdiparken i Skanderborg. Præsentationen, som deltagerne fik, findes som bilag (bilag 6). På workshoppen deltog repræsentanter fra blandt andet KL, affaldsselskabet AVV, Vestforbrændingen, Renodjurs, Affald Varme Aarhus, Vejle Kommune. Herunder fremgår deltagernes feedback på resultaterne, på kampagnekonceptet samt de udfordringer, der generelt er for at mindske fejlsorteringen i småt brændbart. Side 31 af 34

33 Om strukturelle udfordringer i affaldssektoren Det skyldes ikke alene manglende kendskab, holdninger eller det fysiske design af pladserne, at kunderne på genbrugspladserne smider genanvendelige ressourcer i småt brændbart. Nedenstående input til de strukturelle udfordringer: Vores branche er ikke særligt ensartet. Nogle steder skal affaldet ned i brændbart og andre steder ikke. Det forvirrer. Det handler ikke kun om danskernes affaldskultur. Vi må se på, hvordan kultur og viden spiller sammen. Det kan være lige meget med at have en norm for affaldssortering, hvis folk ikke ved hvad de skal gøre. Affaldssystemet er hyper komplekst, og vi, der arbejder med det, kan heller ikke altid finde ud af det. Det er relativt nyt, at vi har hård plast er ude af småt brændbart. Der sker hele tiden noget i forhold til, hvad vi kan genanvende, når vi får aftagere. Navnet på småt brændbart er et problem i sig selv. Vores løsning ville være at give den et andet navn, der forsøger at ramme, hvad der skal i den. På Vestforbrændingen gjorde vi det med stort Brændbart, der blev til Polstrede møbler etc. Om analysen og nulpunktsmålingen I projektet gennemførtes flere undersøgelser af indholdet i containeren småt brændbart. Her bemærkede workshop-deltagerne: Optællingen er et øjebliksbillede af den givne container. Det kan skifte meget, hvilke fraktioner der er overvægt af på en given dag. Det kunne give mening at definere forskellige målgrupper i det videre projekt. Håndværkerne som målgruppe: Håndværkerne har travlt med en timeløn på 500 kr. og vi skal arbejde med dem særskilt. Om at forsøge at bearbejde kunderne på selve genbrugspladsen Konklusionen på projektet er, at containeren småt brændbart skal lukkes (med mulighed for at få den åbnet af genbrugsvejlederne). Der stiles altså efter at påvirke kundernes adfærd på selve pladsen. Om at skabe adfærdsændringer på genbrugspladsen bemærkede workshop-deltagerne: En del af sækkene med blandede sække er under flytninger eller dødsboer. Der er folk pressede, og det bliver svært at ændre deres adfærd i forhold til sorteringen. For nogle vil de være grænseoverskridende, at ens affald skal gennemgås, før de kan komme af med det. Her gik flere yderligere kommentarer på, at flertallet af kunderne ikke har noget imod det, når det bliver framet som en hjælp ( må vi lige kigge? ). Genbrugsvejleder: Der er mange situationer hvor jeg ikke vil tvinge folk til at sortere eksempelvis håndværkeren med den sidste gang opfej. Genbrugsvejleder: Man kan godt forvente af folk, at de sorterer. Der er også affald, der ikke kan gå i maskineriet. I forhold til tekstiler oplever vi, at nogle kunder beder om at få brændt tekstiler. Samtidig spiller det måske psykologisk ind, at selve containeren er et kæmpehul - det signalerer et eller andet. Side 32 af 34