Individualitet, fællesskab og anstændighed!
|
|
- Niels Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent af et repræsentativt udsnit af danskerne var enige i, at andre (danske borgere) krævede for meget af fællesskabet og bidrog for lidt til det. Samtidigt mente kun 5 procent af svarpersonerne, at de selv tilhørte det krævesegment, som de så for sig 2. Med andre ord: Kun 1 ud af 20 kunne genkende sig selv i den beskrivelse, som tre fjerdedele brugte på andre! 1 Surrealistisk foto, Florence Henri (mellemkrigstid). 2 Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 1
2 Målingen antydede altså, at 14 ud af 20 (76 % - 5 %=71 %) orienterede sig ud fra en dobbelt standart, dvs. ud fra én i forhold til sig selv og ud fra en anden i forhold til andre, hvad pligt til at yde til og ret til at nyde fra fællesskabet angår. Det er i dette grænsefelt af dobbelt-standarder af forventninger til almindelig anstændighed, at politikeren er dømt til at vinde opbakning og politisk indflydelse. Politikeren er med andre ord dømt til at appellerer til et vælgersegment, der gennemsnitligt orienterer sig differentieret, mentalhygiejnisk, mentaløkonomisk og kreativt i forhold til pligten over for fællesskabet, den anden. Spørgsmålet om politisk liv eller død afgøres primært af evnen til at bekræfte vælgersegmentets foretrukne selvbeskrivelse. Den politiske magt fordeles efter, hvem af kandidaterne til den lovgivende forsamling der er bedst til at imødekomme de forskellige vælgersegmenters særinteresser, herunder interessen i at se sine særinteresser beskrevet som forenelige med og befordrende for den sande almeninteresse. De forskellige politiske partier har derfor udviklet deres egen fortælling om de segmenters betydning for fællesskabet, som netop sælger hos deres vælgersegment. Vælgeren stemmer på den politiker, der er bedst til at gengive vælgeren i dennes foretrukne selvbeskrivelse. De klassiske politiske modsætningsforhold handler da også om, hvordan man legitimerer sine særinteresser i forhold til fællesskabet, alt efter hvor man befinder sig socialt. Højrefløjens individualisme På højrefløjen fokuserer man fortrinsvis på markedsværdierne, individets bestræbelser på at opnå størst personligt udbytte. Bidraget på markedets betingelser anses her for at være udtryk for det vigtigste, ikke kun for individet, men også for fællesskabet. Det hører med til historien, at selv de mest markedsorienterede liberalister på den ene side hævder, at der kun findes særinteresser, samtidigt med at de på den anden side legitimerer deres individuelle særinteresser under henvisning til, at plejen af individuelle særinteresser på markedets betingelser er det bærende for fællesskabet! Staten, markedet og civilisationen 3 De fremherskende ideologiske forskelle springer især ud af de divergerende tilgange til markedets og statens rolle, markedets betydning for staten, og statens betydning for (eller statens identificering med) fællesskabet Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 2
3 Civilisationen er det noget bredere udtryk, der omfatter det hele, men som nu kun bruges i beskedent omfang i den politiske diskurs, da det ikke på samme måde som modsætningsforholdene mellem markedet og staten lægger op til de distinktioner, som iagttagelserne af de modsatrettede økonomiske interesser falder ud fra. Udtrykket, civilisation, henter primært sin betydning i kraft af modsætningsforholdet til den omgivende natur, menneskehedens mere eller mindre oprindelige mulighedsbetingelser. Naturen, klimaet, de oprindeligt givne og forgængelige ressourcer og mulighedsbetingelser er udtryk for det, som alle individer burde kunne genkende sin interesse i at bevare, sammen med alle andre, og dermed i fællesskab. Men hensynet til disse mulighedsbetingelser har ind til videre ikke været i stand til at fremkalde de helt store sociale bevægelser og kampe i samfundet, netop fordi ingen har følt, at de behøvede gøre noget for at bevare dem eller været i stand til at identificere sig med interessen i at bevare dem. De har da også hidtil bare været der. De ideologiske slagsmål har i stedet centrerer sig om økonomi, etnicitet, tilfældig identitet ære og stolthed knyttet til øjeblikkeligt gældende former for social og individuel selvbeskrivelse. Venstrefløjen og fællesskabet Venstrefløjen, der en gang identificerede sig med lønarbejdet, er ikke så tilbøjelig til at se det fri marked som garantien for, at mangfoldigheden af individuelle bestræbelser på at få mest ud af det for sit eget vedkommende automatisk resulterer i et samfund, der er det bedste for alle. Her mener man, at især de økonomisk højtflyvende bør yde mere til fællesskabet, end de er tilbøjelige til af egen individuel særinteresse. Fællesskabet, der på trods af den almindelige opmærksomhed faktisk er meget mere end staten, udfylder en lang række funktioner, som individerne nyder godt af, anonymt, uanset om de betaler skat til staten eller ej. På den måde minder fællesskabet om hele samfundets eksterne mangfoldighed af mere eller mindre naturgivne og stabile mulighedsbetingelser. Fællesskabet er der, og det er altafgørende for enhver, uanset hvor lidt eller stor ære den enkelte har af det. Det drejer sig om alle de sider af det sociale, som der ikke nødvendigvis kan sættes økonomiske mål op for, men som alligevel er basale forudsætninger for, at sådan noget som fx individuel økonomisk udbytte og ejendom overhovedet findes. Retssystemet, lovene, ejendomsretten, lovens udformning, håndhævelse, osv. er fx forudsætningen for, at der overhovedet kan tales om værdi i økonomisk forstand, pengeøkonomisk eller ej. Det pengeøkonomiske systems pålydende værdier fx er i sig selv tomme, med mindre der rent faktisk er en realitet, der kan refereres til i kraft af systemets interne fremmedreference, nemlig priserne. Hvis ikke der var en realitet at referere til i pengeøkonomisk forstand, så var pengene værdiløse, uden funktion. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 3
4 Dem, der har størst individuel succes på markedets betingelser, er tilbøjelige til at mene, at de med deres succes skaber mere for samfundet end andre, hvor de knapt så succesfulde er mere tilbøjelige til at fokusere på de højestflyvendes forpligtelser over for fællesskabet. De har mest at give af til fællesskabet, har mest at tabe, og føler derfor gennemsnitligt mindre incitament til at fokusere på, hvad de yderligere kunne give fællesskabet. De argumenterer for, at deres succes i sig selv er alle andres succes i og med fortællingen om, at det produkt, som også staten henter fra, kommer ensidigt af produktionen på det fri marked, og venstrefløjen er dømt til at være et appendiks, et negativt fænomen i forhold til denne fortælling, der bringes over alt, af dem der betaler for det, kan betale for det, fordi de betaler for det og fordi de kan betale for det. Fortællingen om at statslig produktion er ineffektiv og ødelæggende i forhold til de frie markedsmekanismer er efterhånden så fastforankret, så det fortrænger opmærksomheden fra den realitet, der handler om, at arbejdet i offentlige virksomheder falder i en struktur og ledes på måder, der er udformet i de samme uddannelsesinstitutioner, som dem der skaber struktur og ledelse i det private. Det politiske system har gjort det til en dyd at sælge ud af offentlige og forbrugerejede virksomheder, lige så snart disse har opnået en markedsværdi, hvorved man performativt fjerner beviserne på, at offentligt ejede og forbrugerejede virksomheder kan være og gennemgående er mindst lige så effektive som private. På den måde forsvinder kontrasten til det private i takt med at liberalisterne fjerner de offentlige virksomheder. Gennemgående, så er det mest i økonomisk forstand, at der fokuseres på det at yde og nyde i forhold til fællesskabet. Forbruget af de i forhold til det sociale (civilisationens) eksterne mulighedsbetingelser, har svært ved at manifestere sig som en pris, der først og fremmest kræves af de mest succesfulde i økonomisk forstand, en pris som de slet ikke vil betale for, selv om det er dem, der kræver den, med deres ekstravagante overforbrug og omsætning af ressourcer, energi og livsbetingelser. Prisen, som de økonomisk succesfulde kræver uden at betale for det, er den, der går ud over selve civilisationens eksterne men helt fundamentale mulighedsbetingelser, og det undgår man at lægge mærke til, i kraft af de kreative, mentalhygiejniske former for selektiv opmærksomhed, som segmentets selvbeskrivelse falder på baggrund af. Der betales til kommercielle medier, politikere, pseudovidenskabsfolk som Bjørn Lomborg, for at regne ud og propagandere for, at det slet ikke kan betale sig at tage hensyn til miljø, bevare ressourcer og forhindre global opvarmning osv. Det vil nemlig koste i økonomisk forstand, hvor især de økonomisk højestflyvende beskriver den økonomiske vækst som selve forudsætningen for at kunne løse alle de problemer, der skyldes en og samme økonomiske vækst. Den pris, som de økonomisk succesfulde kræver på hele civilisationens vegne med deres bestræbelser på at opretholde deres forbrug i økonomisk forstand, mener de slet ikke kan betales, uden at man fjerner forudsætningerne for at løse de problemer, som de skaber med deres overforbrug og omsætning. Paradokset er til at se. Men man vil ikke, hvorfor netop betegnelser som propaganda og ideologisk forblindelse er på sin plads at anvende her. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 4
5 Ideologierne De forskellige ideologier er skabt ud fra forsøget på at imødekomme bestemte vælgersegmenters særinteresserne i at se sig selv som de glorværdige repræsentanter for de sande almeninteresser, også selv om de ud fra deres socialdarwinistiske og liberale ideologi fx hævder, at der dybest set ikke findes andet end særinteresser, og at det at hævde andet end sine individuelle særinteresser derfor kun er udtryk for individuel interesse hos de mindre succesfulde i at få andel i de succesfuldes succes. Alt reduceres på ideologiens performativt selvbekræftende kognitive betingelser til en og samme målestok: værdier målt i priser = markedsværdier. Erfaringen, der falder på disse betingelser, svarer ikke til noget, men udfolder sig som en del af den sociale realitet, dens på mange måder paradoksale væren. For liberalisterne er individuel grådighed befordrende for det alment bedste, bare den slår igennem på markedets betingelser, hvor beskedenhed er den ultimative dyd hos den, der er afhængig af statens ydelser, fx overførselsindkomst. Staten er af det onde og folk, der ikke kan ernære sig selv på markedets betingelser, er en belastning for fællesskabet. Det forhold, at samtlige liberale erhverv herunder landbruget, der repræsenterer den største koncentration af erklærede liberalister dybest set lever på offentlige subsidier 4, det husker man omhyggeligt at glemme i alle de kommercielle medier og inden for de politiske grupperinger, der lever af at smigre segmentet af troende markedsfundamentalister. Det er over for denne noget vamle mentalitet, at knapt så frelste iagttagere af samfundet må positionere sig, da mentaliteten ligger der med sin grundfortælling under hele den kommercielt iscenesatte politiske dagsordner. Ideologien manifesterer sig med sine konflikter, skaber sin egen realitet, konfliktens realitet i det klima, der først og fremmest er funderet i socialdarwinismen, markedsfundamentalismens pseudovidenskabelige og ideologiske udgave af en højere nødvendighed, omtalt og lovprist som økonomisk nødvendighed 5. Staten er altså nærmest en paria i forhold til markedets mekanismer, ideologiens falske billede på en højeste nødvendighed forklædt som økonomisk nærmest naturvidenskabeligt forklaret nødvendighed, der for de ideologisk orienterede liberalister på metafysisk vis konverterer deres rene egoisme om til det nærmeste, de selv kan komme de sande almeninteresser, noget de altså både legitimerer deres 4 50 % af EU s budget går fortsat til markedsforvridende offentlig bistand til unionens landbrug og bearbejdningen af fødevarer. Produktionen er ekstremt kapital, kemi, energi og teknologiintensiv. Kødforbruget er gigantisk inden for unionen, men især i DK, fødevareproduktionens belastning af biodiversiteten, grundvandet, havet er overvældende, det økonomiske udbytte af hele øvelsen er negativt, hvis subsidierne fra det offentlige tælles med osv. Men landmændene er erklærede liberalister, faktuelt og gennemsnitligt subsidieret med mere end kr. pr. landmand om året, dvs. de i budgettet suverænt dyreste bistandsklienter, som staten slæber rundt på af alle! Finansministeriets DREAM-model, monetaristernes ligevægtsmodel, M x V = P x Y, markedsfundamentalismen, er forskellige udtryk for trosindholdet i den ideologi, der har overtaget italesættelsen af den politiske dagsorden her til lands over de sidste 30 år. Adskillige artikler her på sitet fokuserer på og kritiserer dette indhold. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 5
6 egoisme med, samtidigt med at de benægter, at der over hovedet findes sande almeninteresser! Liberalisterne er kommet så langt nu i deres beskrivelse af markedet som det absolut gode, at staten for dem stort set kun har den legitime rolle tilbage; at virke befordrende for markedets udfoldelse og i sidste ende redde det i alle de situationer, hvor det som nu med finanskrise og kollektiv destruktion af civilisationens mulighedsbetingelser helt åbenbart har spillet fallit, og dermed afsløret sig som selve problemet for fællesskabet, resten af det sociale. Det sidste ser man ikke. I stedet hævder man ideologien, troen på markedet, på trods af fakta, viden. Finanskrisen er resultat af den liberalisering, monetarisme, markedsfundamentalisme, der fik sit momentum i begyndelse af 1980 erne, med Chicagoskolen, Milton Friedman og politiske ledere som Thatcher, Reagan og vor egen Schlütter ved fadet. Men de troende markedsfundamentalister kan ikke se, at det er troens genstand, der har fejlet. I stedet forlanger de, at staten skal redde markedet! Inflationsraterne i kapitalværdierne har været gigantiske i mere end 30 år. Opsparinger og investeringer i både produktive men især også både uproduktive og direkte destruktive erhverv, fx charterturisme, privatbilisme, vanvittige produktionsformer og forbrugsmønstre af føde, patetiske symbolværdier, reklamer og propaganda, finansielle institutioner (der ikke laver andet end at skrive regninger og opkræve renter helt uden at yde i produktiv forstand) osv. osv. Spørgsmålet, om hvornår der er tale om andres grådighed i forhold til fællesskabet og egen beskedenhed, lader sig ikke besvare entydigt i nogen af de referencerammer, der præger det politisk ideologiske landskab. Paradokserne står i vejen, på ræd og række over alt, hvor man ser på statens og markedets funktion, netop fordi markedet er båret og skabt af det offentlige, af statslige institutioner, centralbanker og nationalbanker, samt overførselsindkomster fra stat til private i et omfang, der for længst har afsløret de liberale erhverv som en flok bistandsklienter. De ideologiske slagsmål når aldrig ud over sin egen patetiske realitet. Der er ingen anstændighed tilbage noget sted i det politisk ideologiske landskab. De påtrængende problemer, der handler om menneskehedens tendens til at smadre sine egne livsbetingelser, perverteres og fortrænges af den kun ideologiske konflikt. Realitetens konflikt når således aldrig ind i den ideologiske realitet, der har nok i den ideologiske konflikts realitet. I markedsfundamentalistisk forstand hedder det sig, at den individuelle forfølgelse af særinteresser på det fri markeds betingelser virker befordrende for den økonomiske vækst, der samtidigt fremstår som selve forudsætningen for løsningen på alle problemer. Det er ideologien, løgnen, den falske fortælling, bevidsthed, Den vestlige verdens ideologi kunne man sige med pendant til Den tyske ideologi af Karl Marx den unge. De fleste professionelle iagttagere tilslutter sig vækstfilosofien, den antagelse, der bygger på, at den økonomiske vækst er forudsætningen for afskaffelsen af mange- Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 6
7 len. Det fører igen direkte til forklaringen på det moderne samfunds største udfordring, nemlig den der består i, at bestræbelserne på at afskaffe mangelen om noget er årsagen til, at civilisationens livsbetingelser tenderer mod at forsvinde. Objektivt set er målet for den økonomiske vækst det bedste udtryk, vi har, for den hastighed, hvormed menneskeheden, civilisationen, tenderer mod at smadre sine mere naturligt givne livsbetingelser, uanset hvor meget de ideologisk forblindede fokuserer ensidigt på at maksimere den og sætte sig på så stor andel af den som muligt. Problemet, paradokset, der består i, at menneskehedens jagt på økonomisk succes fører til underminering af menneskehedens livsgrundlag, er så stort og påtrængende, dvs. så gigantisk og fundamentalt uforeneligt med de populære fortællinger, som politikere og kommercielle medier lever af at sælge til sine vælgere og brugere, at det skræmmer sine vidner væk 6. Det har derfor aldrig manifesteret sig kognitivt praktisk i den sociale realitet, der derfor fortsætter sin katastrofale kurs ud over afgrunden, med blikket stift rettet mod bekvem dyrkelse af økonomiske succes, forblindet af ideologi og falsk bevidsthed. En videnskabeligt forklaret del af de praktiske problemer, der er del af civilisationens overordnede paradoksale jagt på succes, handler om menneskehedens omgang med energi, fossilt brændsel og deraf følgende tilførsel af CO2 til atmosfæren. Den økonomiske omsætning kræver energi. Mere end 80 % af den energi, der omsættes i det økonomiske system i dag, kommer fra afbrænding af fossile brændsler. Det betyder, at disse energiressourcer, der har været flere hundrede millioner år om at blive dannet, forsvinder mere end tusind gange hurtigere, end de lod sig danne. Det er helt uholdbart, set ud fra et hvilket som helst perspektiv. Og bivirkningerne ved afbrændingen af disse fossile kulbrinter er forøgelsen af mængden af CO2 i atmosfæren, der forandrer det globale klima. Den gigantiske økonomiske omsætning medfører en omfangsmæssigt tilsvarende påvirkning af civilisationens eksterne mulighedsbetingelser, en problemstilling der dækker over langt mere end klimaet. Det handler om det biologiske fodaftryk, som det kaldes i verdensnaturfondens seneste rapport, hvor Danmark kommer ind som den nation, hvor borgeren gennemsnitligt sætter det fjerde største aftryk. Det er grimt, men har absolut ingen virkelig effekt for politikere og mediers opfattelse af danskens heroiske indsats for at få gang i hjulene og fuld beskæftigelse. Danskerne lader som ingen ting, når det sort på hvidt dokumenteres, at de er de fjerde største miljøsvin i verden! Det eneste vor regering kan svinge sig op til, sort, rød, gul og blå, er at tale om, at nu må se at få gang i hjulene, så vi kan svine noget mere! Det entydigt rigtige budskab i videnskabelig forstand omkring selve det gennemgående sociale succeskriterium, nemlig målet for økonomisk vækst, er, at det kan 6 Det er ikke som med Jehovas vidner, der ikke er til at slippe af med, når de tilbyder frelsen og savner jordens undergang. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 7
8 tages som udtryk for den hastighed hvormed civilisationen tenderer mod at smadre sit eget livsgrundlag. Danskerne er nogle af de dygtigste på den målestok. Men man har sin ideologi, dvs. falske problemstillinger og modsætningsforhold at fortrænge den objektivt forpligtende problematik med. Derfor fortsætter samtlige politiske grupperinger med at bekræfte individet i, at det kan måle sin ret til selvværd på dets bidrag til det økonomiske afkast, dvs. på den hastighed, hvormed individet bidrager til at smadre civilisationens eksterne mulighedsbetingelser! Det sælger hverken aviser eller stemmer at orientere sig ud fra realitetens konflikt, som menneskeheden geråder i med sine egne eksistensbetingelser. Civilisationen er i konflikt med sine mulighedsbetingelser. Det er realitetens konflikt, der i den grad kan adskilles fra den realitet, der kommer til udtryk med de ideologiske konflikter, dvs. de ideologiske konflikters realitet. Paradokset er så stort, så ufatteligt destruktivt i forhold til konsistensen i enhver af de mest fremherskende sociale selvbeskrivelser, at det endnu ikke er trængt ind på det sociale systems indre kognitive skærmterminal. Det står og blinker rødt og blåt, som et faresignal lige uden for det, der lader sig indikere via det moderne samfunds kognitive apparat. Lige gyldigt hvor store bogstaver, der tales med, ja så falder budskabet om realitetens konflikt dybest set inkognito, dvs. uden for det moderne menneskes fatteevne. Man har nok med at beskrive de andre som dem, der producerer for lidt og kræver for meget af den stat, der for de fleste er en smerte i røven, lige som naturen, hvis betydning man heller ikke fatter. Mvh. Steen Odense d.26/ Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 8
Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereIndividuelt forbrug og fælles betingelser
Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de
Læs mereMere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen
Læs mereHvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?
Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?
Læs mereHar vi råd til økonomien?
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereStaten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)
Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage
Læs mereRealitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet
Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.
Læs mereDen store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 11/3 2014 Den store fortælling I konfliktens tjeneste Det er en lettere forfængelig men sød følelse af frihed, der melder sig, når vi i overensstemmelse med
Læs mereDet er for alvor ved at gå op for især den amerikanske befolkning, at vi her har at gøre med et reelt alternativ til statens inflationspenge.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins var d. 19-11-2013 for første gang over 700 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende
Læs mereEn verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump
En verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump (Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.25/12-16) Det er erfaringen af verden, der kan gøre en verden til forskel i kognitiv forstand. Den sociale
Læs mereKreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme
Læs mereDet økonomiske menneske
Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til
Læs mereOccupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)
1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget
Læs mereKold krig og ideologi
Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for
Læs mereBegrebet finanskrise, i krise!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...
Læs mereAf Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y
1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse
Læs mereØkonomisk vækst eller hvad!
Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereVidenskaben om økonomien er gået under for økonomien
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.2/10 2012 Videnskaben om økonomien er gået under for økonomien Økonomisk motivation... 2 Distinktionen mellem økonomi og videnskab er videnskabelig... 2 Penge... 3
Læs mereBitcoin, legal sort økonomi!
Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,
Læs mereMarkedsfundamentalisme. Det moderne projekt
Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereØkonomi og metafysik
Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og
Læs mereFortiden vender tilbage i sandhedens tjeneste grim og uvelkommen
Fortiden vender tilbage i sandhedens tjeneste grim og uvelkommen Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 14/6 2014 Det afsluttede og entydige tilfredsstiller sindets behov for sikkerhed i erkendelsen.
Læs mere(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)
1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven
Læs mereDen halve sandhed er den bedste løgn
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige
Læs mereAf Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og
Læs mereMedier og journalistik 2017
Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 29/1 2017 Medier og journalistik 2017 Distinction is perfect continence G. Spencer Brown, Laws of form, London 1969 Den vesteuropæisk amerikanske verdens sociale selvbeskrivelse
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereDet moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.
En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske
Læs mereM x V = P x Y. For i snæver økonomisk forstand drejer det kun om udbud og efterspørgsel, dvs. om pris.
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen M x V = P x Y Selv om den økonomiske rationalitet og hele det økonomiske system er centreret om det, der ikke findes i overflod men netop om de knappe, omsættelige ressourcer,
Læs mereBudskabet var funderet i en liberal misforståelse af, hvad et moderne sekulært og funktionsdifferentieret samfund er.
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Formidling forkyndelse Folkeskolen har altid været genstand for det politiske systems ideologiske indflydelse. Og de seneste skoleforlig
Læs mereEn iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-
Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereFacebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)
Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereMed sans for forskelle, værdier og kvalitet 1
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereStår arbejdsmarkedet til rådighed for dig!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan
Læs mereEn guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser
En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereSocial nødvendighed og den højere asociale nødvendighed
Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereNA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.
11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende
Læs mereSkab bedre relationer gennem forbedring af image
Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om
Læs mereMarkedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler
Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...
Læs mereB L A N D E D E A F D E L I N G E R
BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereMental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31)
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger: Steen Ole Rasmussen. Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Ca. 43 % af den spanske ungdom
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDet centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.
Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mere22. søndag efter Trinitatis
22. søndag efter Trinitatis Salmevalg 753: Gud, du, som lyset og dagen oplod 448: Fyldt af glæde 518: På Guds nåde i al våde 276: Dommer over levende og døde 321: O, Kristelighed Dette hellige evangelium
Læs mereSPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET
SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereØnskes: Lokalpolitik med idéer for lighed
17.11.09 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 17/11-2009 Resumé Dette notat
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4
Læs mereSanktioner (af og imod markedet)
Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereAf Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63
Af Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63 Ugens bytte- og nytteværdier (uge 9, år 2011) C2O-indekset der, siden industrialiseringen begyndte, har været tæt knyttet
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mereJulesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.
1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereEn mand et parti og hans annoncer
En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereB L A N D E D E A F D E L I N G E R
BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle
Læs mereNærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.
Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereBøn: Vor Gud og far Giv du vækst i vores liv, så dit rige kan sprede sig iblandt os. Amen
Sexagesima II 31. januar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 403 Denne er dagen 6 Dig være mildeste 156 Guds rige lignes 330 Du, som ud af intet skabte 370 v. 5-6 Menneske dit liv 728 Du gav mig O Herre Bøn: Vor
Læs mereI skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge
I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Retfærdigheden fordeles ikke kun af det juridiske system i det moderne danske
Læs mereDE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER
DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler
Læs mereSAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV
SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereFra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning
En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de
Læs mereEuropas viden og information om Europa 1
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,
Læs mereBankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring
Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mere