Energipark i Kolding Kommune? - screening af muligheder

Transkript

1 Energipark i Kolding Kommune? - screening af muligheder 1

2 Indhold Resumé... 4 Energimål... 5 Samarbejdsaftale med Green Cities... 5 Borgmesteraftale... 5 Opfyldelse af Green Cities klimamål... 6 Energiformer... 6 Vind... 6 Biogas... 7 Sol... 9 Damlager - lagring af energi Overskudsvarme Andre energiformer Områdeanalyse Elisabethsminde (ca. 12 ha) Farris (ca. 180 ha) Frørup (ca. 80 ha) Fæsteholt (ca. 28 ha) Horskær (ca. 25 ha) Holt (udpegning) Knudsbøl (ca. 25 ha) Nagbøl (ca. 6 ha) Sjølund (udpegning) Stubbum (ca. 61 ha) Planforhold Vindmøller Vindmølleplanen er i dag optaget i den nuværende Kommuneplan Interessentanalyse Konkrete erfaringer fra lignende anlæg i Danmark Gram Fjernvarme Madsen bioenergi NGF Nature Energy Holsted Økonomi

3 Tilskudsmuligheder Støtte til biogas Elproduktion Opgradering til naturgasnettet Procesformål Transport Anden energianvendelse EUDP Elforsk ForskEl ForskVE Landdistriktprogrammet , herunder lokale aktionsgrupper - LAG Afgifter Udvidelse af TVIS nettet Konklusion Det videre forløb

4 Resumé Projektgruppen har på baggrund af kommissoriet Energipark foretaget en teknisk screening af mulighederne for etablering af én eller flere energiparker i Kolding Kommune med udgangspunkt i Kolding Kommunes vindmølleplan. Vindmølleområderne er blevet afdækket ud fra et planlægningsmæssigt grundlag. Der er ligeledes mere konkret blevet arbejdet med vindmølleområdet ved Farris, da denne undersøgelse var en del af kommissoriet. Projektgruppen har i projektforløbet indhentet erfaringer ved udlægning af nye biogasanlæg i forhold til lugt og trafikgener. På baggrund af screeningen af områderne kan det konkluderes, at vindmølleområdet ved Farris er det mest egnede område til etablering af flest mulige energiformer og dermed vil området umiddelbart være mest velegnet til at etablere en energipark. I de øvrige områder er det ligeledes muligt at etablere nogle energiformer. Området er 180 hektar og stort nok til, at der kan etableres 5 7 vindmøller, et biogasanlæg, solfangere, solceller samt et damlager. Et biogasanlæg kræver et areal på ca. 5 hektar, så det levner meget plads til de øvrige energiformer. Biogasanlægget skal have en minimumsstørrelse på ca ton råvarer/år før det er rentabelt at koble bionaturgassen til forsyningsnettet. Dette kræver, at der inden for en afstand af 15 kilometer skal være dyreenheder. I området omkring Farris vil der være ca dyreenheder. Området er ikke betjent af veje. Det betyder, at der skal anlægges nye veje ind til området fra Højrup Overskovvej og Steppingvej. Energinets el transmissionsledning løber gennem området og DONG s naturgasledninger er ligeledes placeret tæt på området, så der er et udbygget ledningsnet. Udvidelse af områderne/ større afstand til boliger: Af afstandskortene i bilag 1, fremgår det, at såfremt det ønskes at udvide antallet af vindmøller i et område, eller det ønskes at øge afstanden til naboer, vil det for alle områders vedkommende betyde opkøb af flere boliger. 4

5 Energimål Etablering af en energipark i Kolding Kommune vil i høj grad være med til at understøtte dels de nationale såvel som Kolding Kommunes energi - og klimamål. De nationale energimål er, at der i 2050 skal være opnået 100 % vedvarende energi. I 2020 skal halvdelen af det traditionelle elforbrug være dækket af vind. I fremtidens energisystem vil el blive omdrejningspunktet, hvor der er mål om, at energiforbruget skal dækkes af % vindenergi. Energisystemet skal være intelligent. Med de mange vindmøller er det nødvendigt at forbruge el mere fleksibelt end i dag, f.eks. ved brug af varmelagre. Kolding Kommune har tiltrådt ambitiøse klimamål. I 2014 er der blevet udarbejdet en kommunal strategisk energiplan, der analyserer og beskriver mulighederne for at nå Kolding Kommunes CO2 mål og derigennem medvirke til at nå de nationale mål. Samarbejdsaftale med Green Cities Kolding Kommune har i 2006 indgået en samarbejdsaftale med Green Cities. Samarbejdsaftalen forpligter Kolding Kommune til at gøre en ekstraordinær indsats for at fastholde, beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Følgende klimamål forpligtiger Kolding Kommune sig til at arbejde hen imod: Green Cities klimamål El- og varmeforsyningen er CO2 neutral inden udgangen af 2025 Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO2 reduceret med 25 % i forhold til Borgmesteraftale Kolding Kommune har den 2. november 2011 underskrevet Borgmesteraftalen (Covenant of Mayors), hvis forpligtelser ses nedenfor: Borgmesteraftale At gå videre med de af EU fastsatte målsætninger for 2020 om at reducere CO2- emissionerne på vores respektive områder med mindst 20 % Senest medio 2014 at forelægge en handlingsplan for bæredygtig energi herunder en basisemissionsopgørelse, som redegør for, hvordan målsætningerne vil blive nået At forelægge en gennemførelsesrapport mindst hvert andet år efter forelæggelsen af handlingsplanen med henblik på evaluering, overvågning og kontrol At arrangere energidage i samarbejde med Europa-Kommissionen og andre berørte parter, som skal give borgerne mulighed for at drage direkte nytte af de muligheder og fordele, som en mere intelligent energianvendelse frembyder, og regelmæssigt at informere de lokale medier om forløbet af handlingsplanen At deltage i og bidrage til den årlige EU-borgmesterkonference. 5

6 Opfyldelse af Green Cities klimamål I henhold til Green Cities målet skal CO2 udledningen reduceres med 25 % i 2015 sammenlignet med CO2 udledningen i P.t. er der sket en reduktion i den samlede CO2 udledning i perioden fra 2007 til 2015 på cirka 3,25 %. Konklusion er derfor klar. Kolding Kommune er langt fra både de nationale mål og egne mål. Det er derfor relevant at sætte ind på alle områder, hvor CO2 udledningen kan reduceres. Etablering af én eller flere energiparker vil derfor stærkt bidrage til, at CO2- udledningen i Kolding Kommune falder. Energiformer I det følgende gennemgås de vedvarende energiformer, der kunne indgå i en energipark. Det er valgt at fokusere på fire overordnede energiformer vind, sol (solceller og solfangere), damlager og biogas, da de vurderes som værende de mest centrale med hensyn til etableringen af en energipark. Desuden bidrager disse energiformer med mest vedvarende energi. Vind I 2011 udarbejdede Kolding Kommune en vindmølleplan. Efterfølgende er vindmølleplanen optaget i Kommuneplanen Potentialet for antal af vindmøller, der kan opsættes i Kolding Kommune er opgjort til ca. 30 stk. Det forventes, at der i Kolding Kommune vil være mulighed for at opsætte ca. 30 vindmøller med en kapacitet på 2,5 MW. Hvis vindmølleplanen effektueres fuldt ud vil Kolding Kommunes el produktion fra vindenergi udgøre cirka 30 % imod 9 % i dag fra de eksisterende vindmøller. Vindmøller er således en afgørende del af omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. En af fordelene ved vindmøller er forholdet mellem arealforbrug og effekt. Vindmøller producerer således meget el sammenlignet med arealet. Der findes i dag 42 vindmøller i kommunen, som alle vil være udtjente inden for de næste år. Der er ikke opstillet nye vindmøller i Kolding Kommune siden Mulige CO2- reduktioner fra vindenergi Følgende fakta fra Danmarks Vindmølleforening viser, hvor mange ton CO2 en vindmølle sparer miljøet for på et år på en dansk gennemsnitsplacering: Vindmøllens størrelse Årlig produktion (KWh) Årlig CO2- besparelse (ton) 850 KW ,3 MW

7 Såfremt der anvendes de beskrevne fakta fra Danmarks Vindmølleforening, vil der totalt set kunne produceres KWh el og årligt spare miljøet for ton CO2 i Kolding Kommune. Vindmøller i Kolding Kommune Årlig produktion (KWh) Årlig CO2- besparelse (ton) (MW) 30 * 2,5 MW = 75 MW Relevante parametre, der skal iagttages: Vindmøller kan umiddelbart placeres i udpegede vindmølleområder Kommunen planlægger for vindmøller mindre end 150 meter Staten planlægger for vindmøller højere end 150 meter Etablering af vindmøller kræver udarbejdelse af lokalplan For hvert vindmølleområde skal der udarbejdes et kommuneplantillæg for den konkrete udnyttelse af området Efter etablering af vindmøllerne er der kun adgang for vedligehold Naboklager i forbindelse med skygger og støj Vindmøllernes el produktion afhænger af vejret Vindmøllerne skal have en vis størrelse for at være rentabel Vindmøllerne skal helst placeres højt Vindmøllerne skal ligge i nærheden af overordnet forsyningsnet Udarbejdelse af VVM-screening af projektet Udarbejdelse af VVM-redegørelse af projektet Opstillingen af vindmøllerne kræver en særskilt VVM- tilladelse Krav om byggetilladelse Højst sandsynligvis vil der være modstand fra borgere i forhold til støjen og eventuelle helbredsmæssige gener fra støjen der er fra vindmøller Biogas Der er endnu ikke etableret et biogasanlæg i Kolding Kommune. I vurderingen af mulige biogasanlæg i Kolding Kommune er følgende vindmølleområder fundet muligt egnede: Vindmølleområdet ved Farris Vindmølleområdet ved Knudsbøl Vindmølleområdet ved Horskær Vindmølleområdet ved Stubbum Vindmølleområdet ved Nagbøl. Dog er området ikke så stort, at der både kan være vindmøller og biogasanlæg Udpegning ved Holt Udpegning ved Sjølund Afsætningsmuligheder for biogas 7

8 Biogassen kan anvendes til følgende formål: Brændsel til kraftvarme produktion Opgradering biogassen afsættes til naturgasnettet, hvor det er nødvendigt at fjerne CO2- en fra biogassen. Den opgraderede gas anvendes derefter til varmeforsyning. Den opgraderes gas benævnes bionaturgas eller biometan. Industri biogassen anvendes direkte til at producere procesvarme Husdyrgødning - bioforgasning af gylle resulterer i lavere emissioner af metan og lattergas ved opbevaring og udspredning af den afgassede biomasse sammenlignet med almindelig opbevaring og udspredning af rå gylle. Konkrete erfaringer viser, at et biogasanlæg skal have en vis størrelse før det er rentabelt at opgradere biogassen. Biogasanlægget skal derfor minimum have en kapacitet af tilførsel af råvarer på minimum ca ton pr. år. Ifølge Naturstyrelsens biogasrejsehold er sammenhængen mellem antal dyreenheder og størrelsen på biogasanlæg vist i tabellen nedenfor. Anlægsstørrelse Tons/døgn Antal dyreenheder tons/år Læs biomasse/døgn Tabel 1 sammenhængen mellem antal dyreenheder og størrelsen på biogasanlæg Som det ses af tabellen vil et biogasanlæg med en kapacitet af råvarer på ca ton/år kræve mellem dyreenheder. Naturstyrelsens Biogasrejsehold har endvidere oplyst nedenstående fakta vedrørende sammenhængen mellem råvarekapacitet, gasproduktion og energiproduktion. Anlæg Råvarekapacitet (ton/år) Gasproduktion (mio. m 3 /år) Energiproduktion (Terrajoule TJ) Ribe Blåbjerg Tabel 2 sammenhæng mellem råvarekapacitet, gasproduktion og energiproduktion. Som det ses af tabel 2 kan der være stor forskel på mængden af den producerede gas. Den aktuelle gasproduktion afhænger af sammensætningen af biomasse, opholdstid mm. 8

9 Mulige CO2- reduktioner ved drift af biogasanlæg Følgende beregninger er baseret på fakta oplyst fra Naturstyrelsens biogasrejsehold. Der tages udgangspunkt i et anlæg, der modtager ca ton råvarer årligt. 1. Anvendelse af biogas til energiforsyning Tages der udgangspunkt i at biogasanlægget producerer 105 terra joule varme, vil der kunne fortrænges en CO2- mængde på ca ton. Som forudsætning er der anvendt en gennemsnitlig emissionsfaktor for fjernvarme på 0,203 ton CO2/MWhvarme Hvis biogassen tilføres naturgasnettet vil der ligeledes kunne fortrænges en CO2- mængde på ca ton. Som forudsætning er der anvendt en CO2 emissionsfaktor for dansk naturgas på ca. 0,057 ton CO2/GJ. 2. Nedbringelse af metan og lattergasemissioner - husdyrgødning Der tages udgangspunkt i følgende nøgletal: Drivhusgasreduktion, biogasbehandling af kvæggylle: 0,015 ton CO2/ton gylle. Drivhusgasreduktion, biogasbehandling af svinegylle: 0,023 ton CO2/ton gylle. Antages det, at ton gylle i Kolding Kommune fordeler sig som 50 % kvæggylle og 50 % svinegylle, giver det en CO2 reduktion på ca ton alene fra emissionsfortrængningen. Relevante parametre der skal iagttages: Biogasanlæg skal placeres i et område med mulighed for leverance af gylle inden for ca. 15 km Gode tilkørselsforhold Der skal tages højde for udpeget natur og vandinteresser i lokalområdet Etableringen kræver miljøgodkendelse Biogasanlægget kan blive til en risikovirksomhed Der kan forekomme nabogener vedrørende støj og lugt fra biogasanlægget Der skal være god afstand til naboer Biogasanlægget skal have en vis størrelse for at det er rentabelt Biogasanlægget skal ligge tæt på overordnet forsyningsnet Biogasanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsen Eventuelle tilladelser efter varmeforsyningsloven alt afhængig af, hvad biogassen anvendes til Højst sandsynligvis vil der være modstand fra omkringliggende naboer, der ofte bekymrer sig om lugt, trafikgener og faldende huspriser Sol Der kan produceres både strøm og varme af solenergi. Strøm produceres af solceller og varme produceres af solfangeranlæg. 9

10 Christiansfeld Fjernvarme har i 2012 etableret et 9500 m 2 solfangeranlæg. Solfangeranlægget dækker ca. 14 % af den samlede årlige varmeproduktion. Christiansfeld Fjernvarme er et naturgasbaseret kraftvarmeanlæg, der har en årlig varmeproduktion på MWh. Ifølge Rambøll, Energi og Fjernvarme giver 1 kwh energi produceret på naturgas ca. 205 g CO2. Christiansfeld Fjernvarme reducerer dermed CO2- udslippet i forbindelse med varmeproduktionen med ca. 746 ton pr. år. Solenergi er et godt supplement til vindmøller, da energien fra solen er størst om sommeren, hvor der er mest sol, og vindmøllerne producerer mest om vinteren, hvor der er mest blæst. Anlægget kræver meget plads, da udbyttet er afhængig af hvor mange m 2 anlæg, der etableres. Som tommelfingerregel produceres der ca. 0,4 MWh varme pr. m 2 solfangeranlæg. Pladsbehovet er 2,5 X antal m 2 solfanger. Relevante parametre der skal iagttages: Kræver meget plads Efter etablering kun tilkørsel for vedligehold Forsyning afhænger af vejret Solfanger /solcelleanlæg kræver VVM-screening Kræver 19 tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven til nedgravning af rør Damlager - lagring af energi Til brug for oplagring af solvarme kan der etableres et damlager, hvor varmen oplagres i vand om sommeren som senere kan hentes om vinteren, når et solfangeranlæg ikke producerer så meget varme. Den bedste varmepris og det mindste tab opnås, såfremt størrelse på damlager og solfangere dækker ca. 60% af varmebehovet til varmeforsyning. Erfaringer viser, at minimumstørrelsen på et damvarmelager skal være m 3 for at tabet fra lageret ikke bliver for stort. Rambøll, Energi og fjernvarme oplyser, at energiindholdet i et lager med en størrelse på ca m 2 vil være ca MWh/år. Tabet vil være ca MWh/år. Relevante parametre der skal iagttages: Kræver meget plads Effektiviteten afhænger af undergrunden Effektiviteten afhænger fra grundvandsstrømningen Krav om VVM-screening Kræver muligvis VVM-redegørelse 10

11 Overskudsvarme Trekantområdets Varmetransmissionselskab I/S (TVIS) er i øjeblikket i gang med at analysere potentialet for overskudsvarme i alle TVIS s ejerkommuner. Rapporten forventes færdigbehandlet ultimo Rapporten vil derfor sandsynliggøre, om der er industrier i Kolding Kommune, der har overskudsvarme, som kan komme i betragtning og dermed kan blive tænkt i en eventuelt energipark. Andre energiformer Som supplement til de tre hovedenergiformer kan der eventuelt etableres en eller flere af følgende alternative, vedvarende energiformer. Jordvarmeanlæg (horisontale og vertikale) Decentral vedvarende energianlæg, herunder halmfyrede anlæg Den producerede energi fra jordvarmeanlæg og halmfyrede anlæg er sammenlignet med vindenergi, bionaturgas og solenergi + damlager noget mindre. Det skal derfor undersøges nærmere, om det giver mening at etablere disse anlæg. Områdeanalyse Der er gennemført en geografisk områdeanalyse med det formål at udpege mulige placeringer til en energipark. Der er taget udgangspunkt i eksisterende viden, som varierer betydeligt. Der er bl.a. gennemført en omfattende planlægning for vindmøller, hvorimod der ikke er udpeget egnede områder til de øvrige energiformer. Der er taget udgangspunkt i de eksisterende vindmølleområder, da vindmøller er afgørende for at sikre en høj produktion af vedvarende energi. Desuden vil mange af de krav der kræves i forbindelse med udpegning af vindmølleområder være de samme for biogas og til en vis grad solenergi. Der er desuden medtaget to teknisk mulige placeringer, der i en screening er fundet egnede til placering af biogasanlæg. De samlede områdeanalyser er nøjere beskrevet i bilag 1. Nedenstående illustration viser for hvert af de 10 områder, hvilke energiformer det er muligt at etablere. 11

12 Elisabethsminde (ca. 12 ha) Området er egnet til etablering af vindmøller. Dog er arealet hvor der kan opstilles vindmøller forholdsvis begrænset, så der kan højst opstilles 2 vindmøller. Efter en nærmere vurdering kan området eventuelt udvides med henblik på at etablere andre energiformer i forbindelse med en energipark, f.eks. solenergi og damlager. Det er ikke muligt at etablere et biogasanlæg i området pga. restriktive arealbindinger. Der er udfordringer forbundet med at tilvejebringe en hensigtsmæssig vejadgang, men da biogas, som den mest transporttunge energiform er udelukket, er det ikke et afgørende forhold. Farris (ca. 180 ha) Området er det største vindmølleområde, der er undersøgt, og der forventes at være plads til op mod 7 vindmøller. Der er ikke umiddelbart nogen forhold i screeningen, der udelukker etablering af nogle energiformer, så området vurderes at være egnet til alle energiformerne vindmøller, biogasanlæg, solenergi og damlager. Området er ikke vejbetjent, så det vil være nødvendigt at anlægge nye veje. På den baggrund bør et biogasanlæg placeres i den sydlige del af området i nærheden af eksisterende veje. I den nordvestlige del af området er der særlige drikkevandsinteresser, som kan have betydning for placering af biogasanlæg. Der er 3 mindre arealer, som er udpeget som særlig værdifuld natur. Der arbejdes lige nu med at etablere Kongeåstien, men den endelige placering kendes endnu ikke. Frørup (ca. 80 ha) Området er egnet til etablering af vindmøller og det forventes, at der kan opstilles 3-5 vindmøller. Det vurderes desuden, at der kan tilvejebringes areal til at etablere andre energiformer, f.eks. solenergi og damlager, med henblik på en energipark. Det er ikke muligt at etablere et biogasanlæg i området pga. restriktive arealbindinger. Området ligger umiddelbart vest for E45, men er ikke vejbetjent, så det vil være nødvendigt at anlægge nye veje. Afstanden fra den eksisterende offentlige vej Frørup Landevej er ca. 550 m. Fæsteholt (ca. 28 ha) Området er egnet til etablering af vindmøller og det forventes, at der kan opstilles 2-4 vindmøller. Efter en nærmere vurdering kan området eventuelt udvides med henblik på at etablere andre energiformer i forbindelse med en energipark, f.eks. solenergi og damlager. Det er ikke muligt at etablere et biogasanlæg i området pga. restriktive arealbindinger. Området kan vejbetjenes i den sydlige ende af den offentlige vej Fæsteholt. Der er mindre bysamfund i nærheden af området, som kan blive påvirket, men da biogas, som den mest transporttunge energiform er udelukket her, vurderes det ikke umiddelbart at medføre væsentlige gener. 12

13 Horskær (ca. 25 ha) Området er egnet til etablering af vindmøller og det forventes, at der kan opstilles 3-6 vindmøller. Arealbindingerne i området betyder, at det skal vurderes nærmere om der kan etableres andre energiformer, og om området eventuelt kan udvides i den forbindelse. Området er ikke vejbetjent, så det vil være nødvendigt at anlægge nye veje. Afstanden til de nærmeste, eksisterende offentlige veje er 750 meter til Horskærvej eller 550 meter til Hafdrupvej i Vejen Kommune. Holt (mulig placering, hvor der ikke kan være vindmøller) Området er vurderet som et muligt område for biogas. Området vurderes umiddelbart at være egnet til etablering af et biogasanlæg. Det vurderes desuden, at der kan tilvejebringes areal til at etablere andre energiformer, f.eks. solenergi og damlager, med henblik på en energipark. Der er ikke mulighed for at opstille vindmøller i området. Området ligger tæt på den overordnede vej Røddingvej, samt Hvidkærgårdsvej og Holtvej alle offentlige veje. Der er derfor gode muligheder for at vejbetjene området. Vamdrup by ligger umiddelbart øst for området, og byen kan derfor blive berørt af trafikken. I Vamdrup by kan muligheder for at køre med lastbiler blive begrænset af viadukter, hvis der er tale om større lastbiler. Knudsbøl (ca. 25 ha) Området er egnet til etablering af vindmøller og det forventes, at der kan opstilles 3 vindmøller. Arealbindingerne i området betyder, at det skal vurderes nærmere, om der kan etableres andre energiformer som del af en energipark, og om området eventuelt kan udvides i den forbindelse. I området er der bindinger i forhold til etablering af et biogasanlæg, men som nødvendigvis ikke umuliggør etablering af et biogasanlæg. Området er ikke vejbetjent, så det vil være nødvendigt at anlægge nye veje ind til området. Afstanden fra eksisterende, offentlige veje Knudsbølvej og Hovmosevej er ca m. Jordrup by vil blive påvirket af de transporter, der kommer fra syd. Nagbøl (ca. 6 ha) Området er egnet til etablering af vindmøller. Dog er arealet hvor der kan opstilles vindmøller forholdsvis begrænset, så der kan højst opstilles 2 vindmøller. Arealbindingerne i området betyder, at det skal vurderes nærmere, om der kan etableres andre energiformer som del af en energipark, og om området eventuelt kan udvides i den forbindelse. Området er ikke vejbetjent, så det vil være nødvendigt at anlægge nye veje. Afstanden fra den eksisterende, offentlige vej Nagbølvej til områdeafgrænsningen er ca. 550 m. Nagbøl by vil blive påvirket af øget trafik. Sjølund (mulig placering, hvor der ikke kan være vindmøller) Området er vurderet som et muligt biogasområde. Området vurderes umiddelbart at være egnet til etablering af et biogasanlæg. Det vurderes desuden, at der kan tilvejebringes areal til at etablere andre energiformer, f.eks. solenergi og damlager med henblik på en energipark. Der er ikke mulighed for at opstille vindmøller i området. 13

14 Området ligger tæt på den overordnede vej Sjølund Landevej, samt Binderupvej og Dalhavevej alle offentlige veje. Der er derfor gode muligheder for at vejbetjene området. Åstorp by og Sjølund by kan blive berørt af den trafik der kommer fra syd. Stubbum (ca. 61 ha) Området er udpeget som et muligt vindmølleområde. Området grænser op til Haderslev Kommune. Opstilling af vindmøller skal således koordineres med Haderslev Kommune og området vil i den forbindelse kunne udvides. Det samme forhold vil gøre sig gældende ved etableringen af en eventuel energipark, som i så fald vil skulle koordineres med Haderslev Kommune. Arealbindingerne i området betyder, at det skal vurderes nærmere, om der kan etableres andre energiformer som del af en energipark, f.eks. biogas, solenergi og damlager. Området er ikke vejbetjent, så det vil være nødvendigt at anlægge nye veje. Afstanden fra de eksisterende, offentlige veje Højskovgårdvej og Rudevej (begge er smalle landeveje) er ca. 350 m. Stubbum by kan blive påvirket af øget trafik. 14

15 Planforhold Vindmøller Vindmølleplanen er i dag optaget i den nuværende Kommuneplan. Der er udpeget 8 vindmølleområder. Områderne er fundet velegnet bl.a. i forhold til afstand til boliger. Afstandskrav til boliger skal være 4 * totalhøjden. Der er taget udgangspunkt i en total højde på 150 meter hvilket betyder, at der ikke er naboer i en afstand af ca. 600 meter. For at hvert vindmølleområde kan udnyttes, skal der for hvert vindmølleområde udarbejdes et kommuneplantillæg. Dette tillæg skal redegøre for møllernes præcise antal, placering, opstilling, støjkonsekvenszone mv. Til hvert kommuneplantillæg skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som projektet skal vurderes ud fra. Efterfølgende skal der udarbejdes en lokalplan for området. Sideløbende med disse processer er der krav om offentlig høring og borgermøder. Opstilling af vindmøller kræver desuden byggetilladelse. Plan og VVM proces for store tekniske anlæg herunder vindmøller og biogasanlæg i det åbne land omfatter mange myndigheder og der skal redegøres for mange forskellige aspekter. Derudover er der obligatoriske høringsperioder. Derfor vil processen let kunne tage op mod et år. I forbindelse med en energipark, hvor flere forskellige energiformer skal etableres sammen, er der desuden tale om en større kompleksitet, så det er sandsynligt, at processen vil nærme sig 1½ år. Hvis de egnede områder desuden skal erhverves og det samtidigt er nødvendigt at foretage ekspropriation, vil dette sandsynligvis betyde en forlængelse af processen. Erfaringsmæssigt er der store udfordringer forbundet med etablering af store tekniske anlæg i det åbne land. Selv om lovkravene overholdes, er der andre forhold, som kan komplicere processen. I forhold til vindmøller og biogasanlæg vil der være et stort fokus fra naboer, der føler sig generet af lugt og støj og bekymrer sig om faldende huspriser. Nedenstående figur viser en proces for vindmølleplanlægning. Som det fremgår af figuren er det kun den sidste begrænsede del, der udgøres af selve myndighedsdelen. Eksemplet er taget fra vindmølleplanlægning, men vurderes også at være repræsentativt for en energipark. Der er således en række forhold, som f.eks. politiske mål og strategier og ikke mindst interessenternes roller, der er afgørende for resultatet. 15

16 Kilde: Planlægning for vindmøller eksempler til inspiration, Naturstyrelsen Der er mange og stærke interesser involveret i etableringen af store tekniske anlæg i det åbne land. Det er derfor vigtigt at have fokus på en række forhold, der ligger ud over den almindelige planproces og myndighedsbehandling. Kompleksiteten bliver kun større ved at etablere flere forskellige energiformer samme sted. 16

17 Nedenstående figur viser forslag til en proces for biogasplanlægning. Kilde: Biogas i danske kommuner Afprøvede løsninger, Naturstyrelsen 2014 Et centralt fokusområde i myndighedsbehandlingen er koordinering af de forskellige godkendelser og tilladelser, så processen forløber så gnidningsfrit som muligt. 17

18 Interessentanalyse Ved etablering af energiparken, er det særdeles vigtigt at inddrage de rigtige interessenter på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Følgende interesser er i spil: Investorer Net ansvarlige Forsyningsselskaber Lokale landboforeninger Leverandører af råvarer til biogasanlæg Leverandører af energianlæg Myndigheder Naboer Foreninger og interesseorganisationer Der henvises til bilag 2, der nøjere beskriver, hvilke interessenter projektgruppen har været i dialog med. Konkrete erfaringer fra lignende anlæg i Danmark Projektgruppen har været i dialog med flere forskellige anlæg med henblik på at indhente erfaringer fra lignende anlæg mest hvad angår lugt- og trafikgener. Gram Fjernvarme Gram Fjernvarme har etableret et m 2 stort solfangeranlæg. Gram Fjernvarme er et naturgasbaseret kraftvarmeværk, hvor formålet med projektet var at gøre værket fossilfrit og skaffe billig varme til forbrugerne. Hele projektet har kostet 93,5 mio. kr. For at sikre forsyningssikkerheden er solfangeranlægget kombineret med et m 3 stort damlager, hvor det opvarmede vand oplagres til de kolde måneder og opvarmes ved hjælp af en varmepumpe. Til at drive cirkulationspumperne til solfangeranlægget er der derudover etableret et solcelleanlæg, der forsyner pumperne med el. Solvarmen suppleres med overskudsvarme fra virksomheden Egetæpper. Projektet er finansieret via Kommunekredit på baggrund af, at Haderslev Kommune udstedte kommunegaranti. Tilbagebetalingstiden på anlægget blev fastlagt således, at den enkelte fjernvarmekunde kunne spare ca. 25 % på varmeregningen årligt. Projektet viser, at ca. 85 % af energiproduktionen nu dækkes af vedvarende energi. Den resterende energiproduktion foregår ved anvendelse af naturgas. Gram Fjernvarme har i samarbejde med Dronningelund Fjernvarme ansøgt om EUDP midler til et projekt, hvor der skal foretages en række målinger af damlageret. Formålet er at måle hvor stor effektiviteten af damlageret er, hvilket ikke tidligere er sket. 18

19 Madsen bioenergi Projektgruppen har besøgt biogasanlægget Madsen Bioenergi i Spøttrup. I 2015 blev biogasanlægget etableret som ét af de første gårdanlæg i Danmark, som opgraderer biogassen til bio-naturgas og sender det ud i naturgasnettet. Opgraderingsanlægget er en integreret del af biogasanlægget, som ejes af HMN naturgas. Gårdanlægget er hovedsaligt designet til at behandle husdyrgødning heriblandt dybstrøelse. Inden etableringen af biogasanlægget havde ejerne over for naboerne garanteret et luftfrit biogasanlæg. Ifølge gårdejer Boe Madsen er det i dag muligt at etablere et lugtfrit biogasanlæg ved hjælp af biofilteranlæg. Efter etableringen af biogasanlægget var der en del indkøringsvanskeligheder med filtrene, der medførte lugt. Den tekniske løsning, der i starten blev valgt til at aktivere biofiltrene var ikke optimal. Efterfølgende er der valgt en anden løsning der gør, at der ingen lugt er fra anlægget. Skulle det ske, at der en sjælden gang skulle være lidt lugt fra anlægget, er der blevet investeret i et aktivt kulfilter, som kan anvendes. Biogasanlægget er placeret ca. 800 meter fra den nærliggende landsby. Byens placering i forhold til biogasanlægget betyder, at der er lastbilkørsel med gylle igennem byen. Det har alligevel vist sig ikke at være et problem for byens borgere. Landmændene transporterer ofte gyllen rundt til andre bedrifter med f.eks. gyllevogn, hvor der vil være meget lugt fra gylle. Ofte sker disse transporter ikke jævnt fordelt over året, og når det så sker, køres der mere intensivt i en kortere periode, også på tidspunkter, hvor folk opholder sig hjemme i deres huse f.eks. weekenden. Når gyllen skal afhentes og transporteres til biogasanlægget foregår det med lukket lastbil, som ikke lugter af gylle. Afhentningerne foregår jævnt hen over året og kun mandag til fredag i dagstimerne, hvor mange er på arbejde. Det har derfor ikke været problemer med trafikgener i forbindelse med biogasanlægget hos Madsen Bioenergi. NGF Nature Energy Holsted NGF Nature Energy Holsted er Danmarks største biogasanlæg, hvor gassen sendes på naturgasnettet. Anlægget behandler årligt ca ton biomasse. 70 % af gyllen er fra kvæg, svin og mink fra Holsted Egnens lokale leverandører. Biogasanlægget er et datterselskab til NGF Nature Energy, der etablerer og driver en række biogasanlæg over hele landet. Anlægget i Holsted ejes i fællesskab med leverandørforeningen Brørup-Holsted biogas A.m.b.a. og Xergi. 19

20 Forud for etableringen af biogasanlægget blev der i 2008 dannet leverandørforeningen Brørup- Holsted Biogas A.m.b.a. bestående af 40 landmænd, der ønskede at etablere biogasanlægget. Disse andelshavere kunne se fordelene ved at udnytte husdyrgødning til produktion af CO2 neutral energi samt begrænse miljøbelastningen lokalt. Leverandørforeningen ønskede at være med til at leve op til målsætningerne om reduktion af CO2 belastningen. Samtidig vil anlægget gøre det lettere ved at have husdyrproduktion uafhængig af jordtilliggende og har den klare gevinst, at en central behandling af gyllen giver mindre lugt, bedre udnyttelse af husdyrgødningens næringsstoffer og ikke mindst mindre transport på vejene med udbringningsmateriel. Efter indkøring af biogasanlægget har der ikke været nogle klager over lugt eller trafik. I indkøringsperioden modtog biogasanlægget én klage. Holsted by ligger ca. 1 km syd for biogasanlægget. Lastbiltransporterne med gylle foregår bl.a. gennem Holsted by. Afstanden til nærmeste ejendom er i luftlinje beliggende meter fra biogasanlægget. Blandt tiltag, der minimerer lugten er at pålæsning altid sker indenfor og at rum og tanke er ventilerede. Samtidig behandles al ventileret luft i et velfungeret biofilteranlæg. Alle lastbiler bliver desuden vasket efter hver aflæsning inden de forlader biogasanlægget. Ifølge driftslederen på biogasanlægget bliver der jævnligt foretaget lugtmålinger i afkastet efter luftfilteret, der viser en langt lavere værdi end hvad anlægget ifølge miljøgodkendelsen har tilladelse til. 20

21 Økonomi Der er mange økonomiske aspekter i forbindelse med etablering af en energipark. Økonomien er blandt andet afhængig af følgende forhold: Arealerhvervelse Anlægsudgifter Driftsudgifter og indtægter Tilskudsmuligheder Afsætningsmuligheder/forsyningsbehov Afgifter I Danmark findes der støtteregler for elproduktion baseret på vedvarende energi. Hovedparten af disse regler findes i: Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) Lov om elforsyning Ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Derudover findes der en række støtteordninger inden for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi. De forskellige støtteordninger beskrives kort i det efterfølgende. Tilskudsmuligheder Støtte til biogas EU har netop statsstøttegodkendt støtte til biogas. Der kan opnås støtte til biogas til fem anendelser: Elproduktion Opgradering til naturgasnettet Procesformål Transport Anden energianvendelse Støtten gives på betingelse af, at biogassen opfylder kriterier for bæredygtighed. Der må således højst bruges 25 % energiafgrøder i biogasanlægget målt som vægtprocent. Fra 2018 må andelen af energiafgrøder højst udgøre 12 %. 21

22 EUDP EUDP er en forkortelse for energiteknologisk udvikling og demonstration. EUDP yder fortrinsvist støtte til udvikling og demonstration af nye energiteknologier, der skaber vækst og arbejdspladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i EUDP støtter også forskning, der understøtter demonstration. Støtteandelen er ofte ca. 50 %. Støtten kan søges af offentlige og private virksomheder samt vidensinstitutioner som eks. universiteter. Ansøgningskriterier Markedspotentiale indenfor 3-5 år efter projektets afslutning samt konkret plan for markedsmæssig udbredelse Velafgrænset, teknisk realistisk projekt med gode perspektiver for skalering og replikering Innovativ og konkurrencedygtig teknologi med dansk eller udenlandsk kundesigte Projektdeltagere skal repræsentere relevante dele af værdikæden og projektet skal være godt organiseret Projektet skal have en realistisk egenfinansiering Elforsk Ordningen yder støtte til forskning, udvikling og demonstration i effektiv anvendelse af el. Elforsk har to hovedspor: bygninger samt industriens processer. Ansøgningskriterier Anvendt forskning eller udvikling Nedbringe anvendelsen af fossile brændsler ved effektiv elanvendelse eller ved at understøtte miljøvenlig elproduktion El skal indgå som et centralt element Også andre gevinster end elbesparelse En bredt sammensat projektgruppe Viden skal bringes i anvendelse og forankres ForskEl Ordningen yder støtte til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier inden for energilagring og sammentænkning af energisystemer. Smart Grid og integration af vedvarende energi og miljøvenlig elproduktion. Elforsk har to hovedspor: bygninger samt industriens processer. Ansøgningskriterier Anvendt forskning eller udvikling Nedbringe anvendelsen af fossile brændsler ved effektiv elanvendelse eller ved at understøtte miljøvenlig elproduktion El skal indgå som et centralt element Også andre gevinster end elbesparelse En bredt sammensat projektgruppe Viden skal bringes i anvendelse og forankres 22

23 ForskVE ForskVe støtter udviklings- og demonstrationsprojekter, der fremmer udbredelse af elproduktionsanlæg, som er baseret på vedvarende energi. Der gives ligeledes støtte til de teknologier f.eks. teknologier til lagring eller Smart Grid. Støtten kan søges af både offentlige og private virksomheder samt videns institutioner som universiteter. Ansøgningskriterier Projektet skal bidrage til at fjerne barrierer for udbredelse af teknologier baseret på vedvarende energikilder For at opnå støtte skal elproducerende installationer være sluttet til elnettet og kunne producere energi hertil Ejer af anlæg skal kunne dokumentere at energien er baseret på vedvarende energikilder Der skal udarbejdes en forretningsplan eller en strategi for udbredelse af den pågældende VE-baserede teknologi Projektet er en fyrtårnseffekt og virker som inspirationskilde for andre til at etablere anlæg Landdistriktprogrammet , herunder lokale aktionsgrupper - LAG De lokale aktionsgrupper er med til at skabe udvikling, innovation og vækst i landdistrikterne og i lokalsamfundene blandt andet ved at give tilskud til relevante projekter. Erhvervs- og Vækstministeriet er ansvarlig for og administrerer ordningen. Madsen Bioenergi har etableret et besøgscenter, Balling Biohus hvor formålet er at formidle viden om, hvordan landbruget er en vigtig medspiller i forhold til produktionen af grøn gas. Besøgscenteret fik økonomisk støtte af LAG, HMN Naturgas og Lundsby Bioenergi, som har leveret biogasanlægget. Besøgscenteret benyttes bl.a. af folkeskolernes elever, der bruger centeret til natur og teknik. Der laves ting i træ, der etableres højbede, der dyrkes kartofler etc. Hvorvidt det er muligt af opnå tilskud af én eller flere af de beskrevne støttemuligheder er usikkert at sige og skal derfor undersøges nærmere. Afgifter Ifølge lov om afgift af elektricitet er vedvarende energikilder såsom vind, sol og biogas vedvarende energi og dermed fritaget for energiafgifter og CO2 afgift. En mere udførlig liste over de økonomiske forhold kan ses i bilag 3. 23

24 Udvidelse af TVIS nettet TVIS er et transmissionsselskab, der ejes af Kolding, Vejle, Middelfart og Fredericia Kommune. TVIS og fjernvarmeselskaberne i ejer kommunerne samarbejder om at give borgerne i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommune miljøvenlig fjernvarme til yderst konkurrencedygtige priser. TVIS har igennem en periode undersøgt muligheden for at konvertere de naturgasfyrede boligområder til fjernvarme, men også 7 fjernvarmeselskaber inden for de fire ejer kommuner, der kan aftage fjernvarmen fra TVIS. I Kolding Kommune er det de naturgasbaserede kraftvarmeværker i Vamdrup og Christiansfeld, der er kontaktet med henblik på et eventuelt samarbejde. Beregninger viser, at begge kraftvarmeværker vil kunne opnå billigere varme og dermed besparelser ved at blive koblet på TVIS-nettet. Besparelsen afhænger af selskabernes betaling af fast bidrag til TVIS. Én af årsagerne til, at det for nogle naturgaskraftvarmeværker er fordelagtigt at blive koblet på TVIS-nettet skyldes, at det såkaldte grundbeløb bortfalder, som betyder, at varmepriserne kommer til at stige. Grundbeløbet er et statsligt tilskud til kraftvarmeværkerne, så de af hensyn til forsyningssikkerheden kan stå beredt til at producere strøm. Grundbeløbet bortfalder i Det er endnu ikke besluttet, om Vamdrup Fjernvarmeselskab og Christiansfeld Fjernvarme bliver koblet på TVIS-nettet. Såfremt tilslutningen til TVIS-nettet sker, skal det tænkes ind, hvis Energiparken bliver en realitet med henblik på at udnytte de forskellige energiformer i Energiparken bedst muligt. 24

25 Konklusion På baggrund af områdeanalyserne kan det konkluderes, at Farris umiddelbart er det mest egnede område til etablering af en energipark, da det umiddelbart er muligt at etablere alle de beskrevne energiformer. I de øvrige områder er det ligeledes muligt at etablere nogle af de beskrevne energiformer. Nedenfor beskrives forslag til, hvordan energiformerne kan anvendes ved Farris. Biogas Biogassen har flere anvendelsesmuligheder, som hver især kræver en nøjere undersøgelse og som skal ses i samspil med de andre energiformer, der vil være i energiparken. Den producerede biogas kan opgraderes til bionaturgas og anvendes i DONG s overordnede forsyningsnet Ca. 18 % af Vamdrups boliger opvarmes med naturgas fra DONG. Hvis Vamdrup Fjernvarme overtog disse naturgaskunder vil fjernvarmeværket have mulighed for, på baggrund af et øget varmebehov, at forsyne naturgaskunderne med bionaturgas. Da Vamdrup Fjernvarme er et naturgasbaseret kraftvarmeanlæg produceres værkets varmebehov alene ud fra naturgas. Gældende lovgivning forhindrer dog, at et naturgasbaseret kraftvarmeværk kan erstatte naturgassen med bionaturgas. Hvorvidt det er muligt at etablere 2 biogasanlæg i Kolding Kommune f.eks. ét i den nordlige del og ét i den sydlige er ikke undersøgt nærmere i dette projekt. Solfanger og damlager til varmeforsyning Solfangere i kombination med damlager er en brugbar løsning, idet der er mulighed for at lagre energien, når der ikke er behov for den. Erfaringer viser, at den bedste varmepris og det mindste tab opnås, såfremt størrelse på damlager og solfangere dækker ca. 60 % af varmebehovet til opvarmning. I Vamdrup forsynes ca. 415 boliger med naturgas fra DONG og ca boliger forsynes med naturgasbaseret fjernvarme fra Vamdrup Fjernvarmeselskab. Såfremt 60 % af alle naturgasopvarmede boliger, dvs. fra DONG og Vamdrup Fjernvarme skal forsynes med varme fra solfanger og damlager, vil det medføre følgende behov: Varmebehov 60 % af naturgasbehovet (MWh/år) Solfangeranlæg total pladsbehov (Hektar) Damlager (Dybde af lageret afhænger af overfladearealet) (m 3 ) 25

26 , Naturgas fra DONG , Naturgasbaseret kraftvarme fra Vamdrup Fjernvarme Total , Som det ses af ovenstående vil det kræve, at der skal reserveres ca. 15 hektar til solfangere. Dertil vil der været behov for et damlager på ca m 3. Den resterende del af boligerne i Vamdrup, der opvarmes med henholdsvis naturgas og naturgasbaseret fjernvarme kan eventuelt forsynes med energi fra enten biogas og /eller vind. Solceller Virksomheden CO2 frit.dk har rettet henvendelse til Kolding Kommune. Virksomheden er interesseret i at opføre en solpark på minimum 10 hektar. CO2 frit har investorer klar til at indgå i projektet, hvis Kolding Kommune har et egnet areal. Området er stort nok til at der foruden vindmøller, biogasanlæg samt solfanger og damlager vil kunne etableres solceller. 26

27 Det videre forløb Hvordan den videre proces fremadrettet skal forløbe afhænger af udgangspunktet for etableringen af energiparken. Erfaringer fra lignende anlæg viser tydeligt, at processen i forhold til at etablere et biogasanlæg bliver forholdsvis uproblematisk, hvis projektet initieres på baggrund af landmændenes egne ønsker. Det vil derfor være et meget vigtigt element i en efterfølgende proces at interessenter og aktører involveres i projektideen fra starten af. Igennem projektforløbet er der skabt kontakt til flere aktører, der har udvist stor interesse for projektet og som derfor kan kontaktes. Denne indledende screening er at betragte som fase 1. De videre faser i et projektforløb kunne organiseres som følgende: Fase 1: Indledende screening Fase 2: Udpegning af område(r) Fase 3: Involvering af naboer, lokale aktører samt energiaktører. Fase 4: Valg af energiformer Fase 5: Organisering og økonomi Fase 6: Plan- og VVM-proces samt andre tilladelser Fase 7: Anlæg 27