Miljøtilladelse til Kvægproduktion November Møllebjergvej 7, 8420 Knebel

Transkript

1 Miljøtilladelse til Kvægproduktion November 2009 Møllebjergvej 7, 8420 Knebel

2

3 Indholdsfortegnelse: Side Resumé...3 Kapitel 1 Generelle forhold vedr. miljøtilladelsen...5 Kapitel 2 Miljøtilladelse og vilkår Anlæg på Møllebjergvej 7 (herunder også dyrehold) Arealer Generelle vilkår...10 Kapitel 3 Kommunens vurdering af miljøtilladelsen Bortfald af forpagtede græsningsarealer og import af husdyrgødning Tilladelse til supplerende import af husdyrgødning Udvaskning af næringsstoffer til overfladevand Udvaskning af nitrat til grundvand Ammoniak Anvendelse af fersk eng, strandeng og Mols Bjerge Nabogener og lugt Bedste, tilgængelige teknik (BAT)...17 Kapitel 4 Klagevejledning...18 Referencer...19 Bilag 1a: Sagens parter...20 Bilag 1b: Sagens akter...21 Bilag 2a: Anlæg...22 Bilag 2b: Placering af markstak...23 Bilag 2c: Transportveje...24 Bilag 3a: Arealer...25 Bilag 3b: Udbringningsarealer for husdyrgødning...26 Bilag 3c+3d: Udsnit af bilag 3a...27 Bilag 4a: Vurdering efter husdyrloven af påvirkningen af overfladevand...29 Bilag 4b: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen...35 Bilag 4c: Vurdering efter naturbeskyttelsesloven...44 Bilag 5: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder

4 Resumé Peter Ovesen har søgt miljøtilladelse til, at den økologiske kvægproduktion på ejendommen Møllebjergvej 7 ved Begtrup udvides til 126 ungtyre og 126 tyrekalve, svarende til 46,3 DE (dyreenheder). Udvidelsen giver ikke anledning til ændringer eller udvidelser af bygninger. Beliggenhed af anlæg og arealer kan ses af bilag 2 og 3a. Syddjurs Kommune udsteder hermed miljøtilladelse til husdyrbruget efter husdyrlovens 1 10 på de vilkår, som fremgår af kapitel 2. I driften indgår et afgræsningsareal ved Trehøje i Mols Bjerge, som er forpagtet af Skov- og Naturstyrelsen, samt et mindre areal på Svampedamvej 40. Ansøger har ønsket, at disse forpagtninger kunne falde væk, uden at dette udløste et krav om fornyet miljøtilladelse. Endvidere har ansøger ønsket at kunne lægge om til konventionel drift, hvis han senere skulle ønske dette også uden at dette skulle udløse krav om fornyet miljøtilladelse. Syddjurs Kommune har imødekommet begge ønsker, dog med de vilkår, som er beskrevet nedenfor under overfladevand. Syddjurs Kommune har vurderet ansøgningen efter bl.a. husdyrloven 1, habitatbekendtgørelsen 6 og naturbeskyttelsesloven 4, og vurderingerne er i korthed som følger. Bemærk, at med mindre andet fremgår, anvendes der overalt i miljøtilladelsen de nye faktorer for beregning af dyreenheder, som gælder fra 1. august Overfladevand: Udbringningsarealet for husdyrgødning afvander til Natura 2000-området i og omkring Begtrup Vig. Husdyrlovens nitratklasse-regler og fosforklasse-regler er overholdt. Udvaskningen af kvælstof fra markerne øges ikke i forhold til driften i dag og vil ved fortsat økologisk drift ligge på et niveau på 18,9 kg pr ha pr år. Hvis driften på et tidspunkt omlægges til konventionel drift, bliver udvaskningen af kvælstof til Natura 2000-området større. Der er dog stillet vilkår vedrørende tilførslen af handelsgødning, således at kvælstofkvoten på bedriften skal reduceres til 94 % af fuld kvote. Med dette vilkår sikres det, at udvaskningen af kvælstof fra markerne heller ikke ved konventionel drift overstiger udvaskningen i nudrift (47,2 kg pr ha pr år). Der er fosforunderskud på udbringningsarealet ved økologisk drift, hvilket betyder, at der fraføres mere fosfor med afgrøderne, end der tilføres med gødning. Derfor er der ringe risiko for tab af fosfor til Natura 2000-området. Det er stillet som vilkår, at hvis driften lægges om til konventionel drift, må der højst tilføres 12 kg fosfor til alle arealer samlet. Derved sikres det, at der heller ikke ved konventionel drift opstår fosforoverskud på udbringningsarealerne. Uden fosforoverskud er der minimal risiko for tab af fosfor til overfladevandmiljøet. 3

5 Den ansøgte drift vurderes derfor at overholde habitatbekendtgørelsens 6 regler for beskyttelse af Natura 2000-områder. Ovenstående beskyttelse af overfladevandet forudsætter, at højst 45,0 af de 46,3 DE tilføres til udbringningsarealet for husdyrgødning. Resten af gødningen (1,3 DE) skal afsættes ved afgræsning uden for udbringningsarealet for husdyrgødning, for eksempel i strandengen eller i Mols Bjerge. Tilførslen af gødning til udbringningsarealet bliver dermed med et dyretryk på 1,54 DE pr ha. Grundvand: Udbringningsarealet for husdyrgødning omfatter ingen arealer i nitratfølsomt indvindingsområde (NFIO). Husdyrloven indeholder derfor ingen regler vedrørende udvaskning til grundvand, som skal overholdes. Ammoniak og BAT: Husdyrlovens beskyttelse af naturarealer mod deposition af ammoniak fra staldanlæg, som omfattes af miljøtilladelser efter 10, gælder kun indtil 300 m fra anlægget og kun for såkaldt 7-natur. Der er ingen 7-natur inden for 300 m fra staldanlægget på Møllebjergvej 7. I lidt større afstand ligger dog en række kvælstofsårbare naturarealer og Natura arealer, som er beskyttet af habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven. Merdepositionen af ammoniak på disse som følge af udvidelsen af dyreholdet er beregnet og det vurderes at denne ikke at ville påvirke naturarealerne væsentligt. Husdyrlovens regler om anvendelse af bedste, tilgængelige teknik (BAT) anses for opfyldt ved overholdelse af lovgivningens almindelige miljøregler. Lugt: Alle geneafstande for lugt overholdes, idet anlægget er beliggende langt fra naboer. Andre naturvurderinger: Ved stranden til Begtrup Vig omfatter miljøtilladelsen en strandeng og en fersk eng. På strandengen må der ikke udbringes husdyrgødning, men strandengen må afgræsses af dyr, som ikke tilskudsfodres. Det tilforpagtede areal ved Trehøje må heller ikke tilføres husdyrgødning, men må afgræsses. Klage: Miljøtilladelsen kan påklages efter reglerne, som er beskrevet i kapitel 4. 4

6 Kapitel 1 Generelle forhold vedr. miljøtilladelsen Indledning og lovhjemmel Peter Ovesen har den 22. november 2007 indsendt en ansøgning om miljøtilladelse til Syddjurs Kommune for husdyrbruget på ejendommen Møllebjergvej 7, beliggende ved Begtrup, 8420 Knebel. Der er ansøgt i henhold til 10 i Lov om Miljøgodkendelse mv. af Husdyrbrug 1, herefter kaldet husdyrloven. På grundlag af oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende indsendte oplysninger meddeler Syddjurs Kommune hermed miljøtilladelse til husdyrbruget efter 10, stk. 1 i husdyrloven 1. Ejendommen er 19. oktober 2005 VVM-screenet til 36 DE (dyreenheder) af Århus Amt efter de dengang gældende definitioner af dyreenheder. Århus Amt afgjorde, at ansøgningen til 36 DE ikke var VVM-pligtig. Dyreholdet er dog ikke efterfølgende udvidet til dette niveau. Omfang Miljøtilladelsen omfatter husdyrbruget på ejendommen Møllebjergvej 7, 8420 Knebel, som ejes af Peter Ovesen. Miljøtilladelsen omfatter både anlæg og samtlige arealer. Ved et husdyrbrug forstås ifølge husdyrloven 1 en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Ved begrebet anlæg forstås ifølge husdyrlovens 1 3 dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Ved arealer forstås alle ejede og forpagtede arealer, men ikke arealer, som drives af tredjemand, og hvortil der overføres husdyrgødning. Der skelnes mellem (a) arealer, hvorpå der udbringes husdyrgødning, (b) markarealer, hvorpå der ikke udbringes husdyrgødning, og (c) øvrige arealer. På arealer, hvor der ikke udbringes husdyrgødning, må der gerne gå græssende dyr med mindre andre regler begrænser dette. Miljøtilladelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte, og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love med det ansøgte overholdes, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, også selv om disse regler senere eventuelt skærpes i forhold til, hvad der godkendes i denne miljøtilladelse. Der må ikke uden tilladelse fra kommunen ske ændringer af arealer eller anlæg, herunder heller ikke af dyreholdet. Se dog vilkår nr 7 vedrørende bortfald af forpagtninger i Mols Bjerge og på Svampedamvej 40. 5

7 Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud Udnyttelsesfristen for miljøtilladelsen er 5 år. Vilkårene i miljøtilladelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor udnyttelsesfristen udløber. Hvis hele eller dele af miljøtilladelsen ikke er udnyttet ved udløbet af udnyttelsesfristen, bortfalder den ikke-udnyttede del af miljøtilladelsen. Ansøger skal underrette Syddjurs Kommune, når dyreholdets maksimale størrelse nås første gang. Hvis dette ikke nås inden udnyttelsesfristen, skal ansøger ved udnyttelsesfristens udløb underrette kommunen om størrelsen af dyreholdet på dette tidspunkt. Efter udnyttelsesfristens udløb gælder husdyrlovens 1 33, stk. 3, som siger, at hvis den meddelte miljøtilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Dette forhold kaldes kontinuitetsbrud og medfører, at det godkendte dyrehold automatisk beskæres til det maksimale dyrehold, der har været inden for de 3 år. Det er ikke hensigten, at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, brand eller sygdom i besætningen, skal betragtes som kontinuitetsbrud. Beregningen af dyreenheder Ved bekendtgørelse 717 af 2. juli er faktorerne til beregning af dyreenheder ud fra antal dyr ændret. Ændringen sker i flere etaper og omfatter derfor forskellige overgangsordninger. Med mindre andet fremgår, anvendes der overalt i denne miljøtilladelse de nye faktorer for beregning af dyreenheder, som gælder fra 1. august På denne måde er det sikret, at miljøtilladelsen kan læses i fremtiden, uden at antallet af dyreenheder skal oversættes til fremtids-dyreenheder. Se i øvrigt indledningen til kapitel 3. Påbud Husdyrlovens 1 42 og 43 indeholder bestemmelser om, at kommunen kan skride ind, hvis der efterfølgende viser sig risiko for forurening. Blandt andet anføres det i 42, stk. 1, at kommunen kan meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis et husdyrbrug, som er omfattet af 10 medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Nabohøring Efter udarbejdelse af udkast til miljøtilladelse har kommunen sendt udkastet i nabohøring i perioden til Der er i høringsperioden indkommet en kommentar fra ansøger, som omhandlede følgende: 1. Om anvendelse af nye dyreenhedsberegninger 2. Om ansøgningen skulle gives til antal dyr eller antal dyreenheder 3. Om tilladelse til import af husdyrgødning i år, hvor det tilladte dyrehold ikke nås 4. Om at ansøger fandt vilkåret om maksimal gødskning på 1,4 DE pr ha i den ferske eng urimeligt 6

8 5. Om angivelse af omfanget af afgræsning Punkterne 1-3 har ført til ændringer af udkastet til miljøtilladelse, således at ansøgers ønsker i vidt omfang er imødekommet og indarbejdet i miljøtilladelsen. På punkt 4 fastholder Syddjurs Kommune imidlertid, at engen kun må gødskes i det angivne omfang. På punkt 5 har kommunen fastsat afgræsningen i overensstemmelse med det i ansøgningen indtastede, hvilket vil sige 1,3 DE. 7

9 Kapitel 2 Miljøtilladelse og vilkår Miljøtilladelsen meddeles på følgende vilkår. Herudover skal ansøger overholde alle de forudsætninger og oplysninger, som ansøger har fremlagt i forbindelse med ansøgningen. 2.1 Anlæg på Møllebjergvej 7 (herunder også dyrehold) 1. På Møllebjergvej 7 godkendes det eksisterende anlæg bestående af en stald og et halvtag (se bilag 2). Der bygges ikke til. Det tillades, at dyreholdet udvides til (alle dyr er tung race): Dyr Staldsystem Antal Antal dyreenheder producerede dyr Tyrekalve, 0-6 mdr. Dybstrøelse (hele arealet) ,8 Ungtyre 6 mdr. - 31,5 Dybstrøelse (hele arealet) 126 slagtning 440 kg I alt 46,3 Dyreenhederne er beregnet ud fra de nye faktorer for beregning af dyreenheder, som trådte i kraft med bekendtgørelse 717 af 2. juli Det tillades endvidere, at dyreholdet frit kan sammensættes af tyrekalve og ungtyre i andre vægt- og aldersklasser end de viste, ligesom antallet af dyr også kan overstige 126. Det aktuelle dyrehold skal dog korrigeres for disse vægt- og aldersklasser i gødningsregnskabet, og det samlede dyrehold må ikke overskride det viste antal dyreenheder. Ændres omregningsfaktorerne for dyreenheder senere, skal der tilsvarende beregnes et nyt antal dyreenheder ud fra 126 tyrekalve og 126 ungtyre, og dette antal dyreenheder må herefter ikke overskrides. Af de 126 tyrekalve i alderen 0-6 måneder går de 20 tyrekalve på græs 7 måneder pr år, svarende til 1,3 DE. Afgræsningen må ikke foregå på udbringningsarealet for husdyrgødning, men kan for eksempel foregå i strandengen eller i Mols Bjerge. Dette minimum for afgræsning skal overholdes, men herudover må der gerne afgræsses mere, både på og uden for udbringningsarealet for husdyrgødning. Se afsnit Dybstrøelsen opbevares i markstak. Markstakken må ikke placeres samme sted inden for en 5-årig periode. Markstakken placeres på de marker, der ligger nærmest anlægget, som vist i bilag 2b. 2.2 Arealer 3. Miljøtilladelsen omfatter alle arealer, som drives under CVR nr (se bilag 3a). Udbringningsarealerne er alle ejede og udgør 29,3 ha (se bilag 3b). 8

10 4. Herudover er der følgende afgræsningsarealer, som ikke må tilføres husdyrgødning, ud over hvad dyrene afsætter under afgræsning (se bilag 3a, 3c og 3d): Areal Størrelse (ha) Status Ejer I mark 7 0,4 Ejet Peter Ovesen I mark 8 0,1 Ejet Peter Ovesen Strandengen 1,6 Ejet Peter Ovesen I Mols Bjerge 29,4 Forpagtning Skov- og Naturstyrelsen Svampedamvej 40 2,1 Forpagtning Kirsten Eriksen, Svampedamvej 40 Ansøger har også en græsningsaftale på 4,75 ha på Svampedamvej 40, men denne omfattes ikke af miljøtilladelsen. 5. På udbringningsarealet må der højst tilføres 45,0 DE ved udbringning af husdyrgødning og ved afgræsning samlet. Husdyrgødning ud over dette (ved fuld produktion svarer dette til 1,3 DE) skal afsættes ved afgræsning uden for udbringningsarealet - for eksempel i strandengen. 6. Hvis de 45,0 DE husdyrgødning tilføres til udbringningsarealet, svarer dette til en gødskning på 1,54 DE pr ha. Som nævnt under vilkår 1, er dyrene dog på græs en større del af tiden, end hvad der er angivet i ansøgningen. Hvis større dele af denne afgræsning foregår uden for udbringningsarealet (for eksempel i Mols Bjerge), vil den samlede tilførsel af husdyrgødning til udbringningsarealet være mindre end 1,54 DE pr ha. Hvis dyreholdet i enkelte år ikke antager fuldt omfang, kan der importeres husdyrgødning af typer med udnyttelsesprocenter på mindst 70 i et omfang, så tilførslen til udbringningsarealet samlet set (dvs. egen plus importeret husdyrgødning) ikke overstiger 45,0 DE, kg kvælstof og 721 kg fosfor. Importen af husdyrgødnign gælder kun når driften er økologisk. Hvis bedriften overgår til konventionel drift, bortfalder denne tilladelse til at importere husdyrgødning. Kontinuitetsreglerne som omtalt i kapitel 1 påvirkes ikke af dette vilkår. Hvis miljøtilladelsen altså ikke udnyttes fuldt ud i 3 på hinanden følgende år, og hvis der importeres husdyrgødning i disse år, beskæres miljøtilladelsen automatisk. Hvis miljøtilladelsen på denne måde kontinuitetsbeskæres, må importen af husdyrgødning som omtalt ovenfor højst antage et omfang, så den samlede mængde udbragt husdyrgødning svarer til gødningen fra det fulde dyrehold i den beskårne miljøtilladelse. 7. Forpagtningerne i Mols Bjerge og på Svampedamvej 40 kan bortfalde, uden at dette udløser krav om tillæg til miljøtilladelsen. Ansøger skal dog informere Syddjurs Kommune herom, hvis en eller begge forpagtninger bortfalder. Det skal i øvrigt bemærkes, at det følger af naturbeskyttelseslovens 4 19b, stk. 1, at hvis afgræsning ophører i Natura 2000-områder, skal der forinden gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. 8. Der må ikke inddrages andre arealer uden kommunens tilladelse. 9

11 9. Strandengen (se bilag 3b) må kun afgræsses af dyr, som ikke tilskudsfodres. Hvis græssende dyr på andre arealer (f. eks. på den ferske eng) har fri adgang til strandengen, må disse heller ikke tilskudsfodres. 10. Afgræsningsarealerne i Mols Bjerge må kun afgræsses ekstensivt. 11. På den ferske eng må der maksimalt tilføres 1,40 DE pr ha i gødskning og ved afgræsning samlet. Denne grænse skal normalt kun overholdes på bedriftsniveau, men skal her overholdes på denne mark isoleret set. 12. Ved udstedelsen af miljøtilladelsen drives ejendommen økologisk. Hvis ejendommen ændres til konventionel drift gælder følgende vilkår: a. Dyreholdet må ikke ændres eller udvides b. Der må maksimalt tilføres 12 kg fosfor pr år med handelsgødning til alle arealerne samlet set c. Den samlede kvælstofkvote på bedriftsniveau i gødningsregnskabet skal beskæres med 6 % d. Der må ikke tilføres kvælstof og fosfor med handelsgødning til strandengen og til det forpagtede areal i Mols Bjerge. 2.3 Generelle vilkår Hensyn til omgivelserne 13. Der skal til stadighed tilstræbes renholdelse og ryddelighed på arealerne omkring anlægget, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Opbevaring af foder skal også ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Konstateres der rotter på ejendommen, skal dette straks anmeldes til Syddjurs Kommune. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, for eksempel i Strands eller Begtrup By, herunder gener fra lugt, fluer, lys, støj, støv, transport eller lignende. Olie, kemikalier og sprøjtning 14. Al opbevaring af olieprodukter og spildolie må kun ske i intakte beholdere, tønder og lignende, som er i god stand og står indendørs på fast og tæt bund, således at eventuelt spild kan opsamles. 15. Kemikalier, kemikalierester samt tom emballage herfra må kun opbevares i aflåst rum eller skab uden afløb. Rummet eller skabet skal være indrettet således, at eventuelt udslip kan konstateres og således, at der ikke kan opstå risiko for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Dette gælder også for rengjort emballage. 16. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra vandhuller, søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for til dræn eller vandløb. 10

12 Kapitel 3 Kommunens vurdering af miljøtilladelsen I forbindelse med behandlingen af miljøtilladelsen er kommunen forpligtet til primært at vurdere ansøgningen efter følgende 3 regelsæt, som alle beskytter natur, vand, miljø, naboer, dyr og planter på forskellige måder: 1. Husdyrloven 1 2. Habitatbekendtgørelsen 6 3. Naturbeskyttelsesloven 4 I dette kapitel vurderes ansøgningen ud fra retningslinjerne i ovennævnte regelsæt. Hvor vurderingerne fylder adskillige sider, er de placeret som bilag til miljøtilladelsen og bringes kun i sammendrag her i kapitlet. Vurderinger, som er kortfattede, bringes i deres fulde længde i dette kapitel. Sagsgennemgange, som kan findes i bilagene, er: Bilag 4a: Vurdering af påvirkning af overfladevand efter husdyrlovens 1 regler Bilag 4b: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen 6 Bilag 4c: Vurdering efter naturbeskyttelsesloven 4 De miljøtekniske beregninger er lavet i ansøgningssystemet på med beregningsgrundlag 01/2008 (3.10). Ved udstedelsen af bekendtgørelse 717 af 2. juli er faktorerne til beregning af dyreenheder ændret. Samme bekendtgørelse foreskriver endvidere, at kommunen i en overgangsperiode skal foretage miljøvurderinger af miljøtilladelser ved anvendelse af de gamle dyreenhedsfaktorer, hvilket Syddjurs Kommune derfor har gjort ved sagsbehandlingen af denne miljøtilladelse. For at miljøtilladelsen imidlertid kan læses og forstås korrekt i fremtiden, er der overalt i miljøtilladelsen anvendt dyreenheder beregnet efter de nye faktorer. I VVM-screeningen fra 2005 blev der givet tilladelse til en produktion på 36 DE på Møllebjergvej 7 efter de dengang gældende dyreenhedsberegninger. Siden da har tilladelsen imidlertid ikke været fuldt udnyttet. Det lovlige dyrehold er derfor i nudrift beskåret til 24 DE. 3.1 Bortfald af forpagtede græsningsarealer og import af husdyrgødning I ansøgningen er det indtastet, at 20 tyrekalve i alderen 0-6 måneder er på græs 7 måneder pr år uden for udbringningsarealet, svarende til 1,3 DE. Det er forudsat, at denne afgræsning sker i strandengen, som ansøger ejer. Den resterende husdyrgødning (45,0 DE) tilføres udbringningsarealet for husdyrgødning, hvilket giver en gødskning her på 1,54 DE pr ha. 11

13 Ansøger kan imidlertid frit sætte dyrene på græs i større omfang end det her angivne, for eksempel i strandengen og i Mols Bjerge, og vil nødvendigvis gøre det, så længe han er økolog. Økologireglerne foreskriver, at dyrene skal på græs mindst 5 måneder pr år. Formålet med at indtaste en begrænset afgræsning på denne måde er at beskrive et worstcase-scenarie, hvor forpagtningerne af afgræsningsarealer i Mols Bjerge og på Svampedamvej 40 er faldet bort, således at al husdyrgødning tildeles de ejede arealer omkring ejendommen. Dette worst-case-scenarie er for alle de miljøparametre, der vurderes (især udvaskning til Begtrup Vig), et værre scenarie, end hvis forpagtningerne stadig indgår i driften, fordi der ikke i dette scenarie afsættes husdyrgødning i de forpagtede arealer. I worst-case-scenariet vil der blive tildelt 45,0 DE til udbringningsarealet, hvorimod tildelingen vil være mindre, hvis noget af gødningen afsættes i forpagtede afgræsningsarealer og så vil udvaskningen også være mindre. Da Syddjurs Kommune har vurderet, at miljøtilladelsen godt kan udstedes til dette worstcase-scenarie (hvor forpagtningerne ER faldet bort, og 45,0 DE afsættes på udbringningsarealet), kan det altså konkluderes, at miljøtilladelsen også kan udstedes til det best-case-scenarie, hvor forpagtningerne IKKE er faldet bort. På denne måde skabes der altså grundlag for den valgfrihed, som er skrevet ind som vilkår nr 7 at forpagtningerne kan falde bort, uden at der skal laves en ny miljøtilladelse. 3.2 Tilladelse til supplerende import af husdyrgødning I vilkår nr 6 er der skrevet en usædvanlig tilladelse ind. Det tillades her, at der i enkelte år må importeres husdyrgødning, hvis ansøgningen ikke udnyttes fuldt ud. Normalt er det udgangspunktet for en ansøgning om miljøtilladelse eller godkendelse, at ansøger må beskrive sin drift præcist og fyldestgørende, hvorefter han evt. får tilladelse til netop det. For erhvervs-landmænd er dette acceptabelt, da de har en forholdsvis stabil produktion med et anlæg, som er dimensioneret derefter osv. For bedriften på Møllebjergvej 7 er det anderledes. For det første er der tale om deltidslandbrug baseret på opkøb af enkelte dyr til opdræt og slagtning. Der vil være store variationer i dyreholdet, og i enkelte år kan der være tale om, at dyreholdet er langt under det tilladte. Da ansøger samtidig er økolog, er der ingen mulighed for at supplere gødskningen af markerne med handelsgødning. Derfor vil ansøger ikke kunne gødske sine marker tilfredsstillende i sådanne år. Ansøger har derfor anmodet om lov til at supplere med importeret husdyrgødning i sådanne år. På grund af ansøgningens usædvanlige forhold som nævnt ovenfor har Syddjurs Kommune accepteret dette i vilkår nr. 6 på betingelse af, at den importerede husdyrgdøning har en udnyttelsesprocent på mindst 70, og på betingelse af, at den samlede tilførsel ikke øges, uanset om denne beregnes på antal dyreenheder, på mængde af kvælstof eller på mængde af fosfor. Dybstrøelse er den gødningstype, som medfører størst udvaskning af kvælstof til overfladevandmiljøet, og hvis denne erstattes af sådanne gødningstyper, vil udvaskningen blive mindre. Den særlige ordning ophører, hvis ansøger overgår til konventionel drift. 12

14 Kontinuitetsreglerne er ikke påvirket af denne tilladelse, og ansøger kan derfor ikke lægge sin drift an på permanent ikke-udnyttelse af sin miljøtilladelse. 3.3 Udvaskning af næringsstoffer til overfladevand Hele udbringningsarealet på Møllebjergvej 7 afvander til Begtrup Vig, hvoraf store dele er udpeget som Natura 2000-område. Området er overbelastet med næringsstoffer. Natura 2000-områder er beskyttet efter regler i husdyrloven 1 og i habitatbekendtgørelsen 6. Den fulde gennemgang af kommunens vurdering efter disse regelsæt kan læses i bilag 4a og 4b. Her følger et kort sammendrag af disse vurderinger. Luftfoto over området med Begtrup Vig kan ses i figur 1 i bilag 4a. Vurdering vedrørende fosfor Beskyttelsen af overfladevand mod tilførsel af fosfor er i husdyrlovens 1 regler bygget op omkring de såkaldte fosforklasser. På Møllebjergvej 7 er der 4,5 ha i fosforklasse 2 (drænede/grøftede lavbundsarealer) og 0,03 ha i fosforklasse 3 (drænet/grøftet lerjord med fosfortal over 6), mens det resterende areal består af lerjord i fosforklasse 0 og 1. Idet en miljøtilladelse efter 10 ikke skal overholde fosforklasse 1, overføres hele arealet for fosforklasse 1 til fosforklasse 0. Med denne fordeling af arealerne følger det af husdyrlovens 1 regler, at der ikke må være overskud af fosfor for hele udbringningsarealet for husdyrgødning. I ansøgningen er der i ansøgt drift et fosforunderskud på 12 kg fosfor. Husdyrlovens 1 fosforklasse-regler er således overholdt. Habitatbekendtgørelsens 6 7, stk. 1 foreskriver, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den ansøgte drift kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, blandt andet ved tab af fosfor. Som nævnt ovenfor viser den ansøgte, økologiske drift et underskud af fosfor. Der er i miljøtilladelsen stillet vilkår nr. 12, som fastlægger, at hvis driften overgår til konventionel drift, må der højst tilføres 12 kg fosfor i handelsgødning til hele udbringningsarealet samlet pr år. Der vil derfor ikke være mulighed for overskud af fosfor på udbringningsarealet. Uanset om driften fremover vil være økologisk eller konventionel, vil der altså ikke være overskud af fosfor på markerne. Syddjurs Kommune vurderer herudfra, at den ansøgte drift ikke vil påvirke et Natura 2000-område væsentligt som følge af tilførslen af fosfor. Vurdering vedrørende kvælstof Beskyttelsen af overfladevand mod tilførsel af kvælstof er i husdyrlovens 1 regler bygget op omkring de såkaldte nitratklasser. Hele udbringningsarealet for husdyrgødning ligger i nitratklasse 1 og 3, men en miljøtilladelse efter 10 skal ikke overholde reglerne for nitratklasse 1. 13

15 De begrænsninger, som følger af, at en del af arealet ligger i nitratklasse 3, overholdes ved, at den ansøgte drift er økologisk. Udvaskningen er her beregnet til 18,9 kg kvælstof pr ha pr år. Det følger heraf, at husdyrlovens 1 nitratklasse-regler overholdes. Habitatbekendtgørelsens 6 7, stk. 1 foreskriver, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den ansøgte drift kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det er derfor beregnet i hvad udvaskningen af kvælstof er i nudrift. Som nudrift anvender konventionel drift, idet økologisk drift opfattes som et virkemiddel til nedbringning af udvaskningen på samme måde som nedsættelse af kvælstofnormen. Udvaskningen i nudrift er derved beregnet til 47,2 kg kvælstof pr ha pr år fra markerne i udbringningsarealet. Ved ansøgt, økologisk drift falder denne udvaskning som nævnt til 18,9 kg kvælstof pr ha pr år. Såfremt driften efterfølgende lægges om til konventionel drift er der stillet vilkår nr. 12 om, at kvælstofkvoten skal reduceres med 6 % til 94 % af fuld kvælstofkvote. Derved vil udvaskningen af kvælstof blive 47,2 kg pr ha pr år, således at der er tale om uændret udvaskning i sammenligning med nudrift. Idet reduktionspotentialet i området er 0-50 %, vil tilførslen til Begtrup Vig være 9,5-18,9 kg kvælstof pr ha pr år ved økologisk drift og 23,6 47,2 kg kvælstof pr ha pr år ved konventionel drift. På denne baggrund vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte drift ikke vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt som følge af udvaskningen af kvælstof. 3.4 Udvaskning af nitrat til grundvand Ifølge bilag 3 til godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal beskyttelsen af grundvand mod tilførsel af kvælstof koncentreres om de nitratfølsomme indvindingsområder (NFIO). Der findes ikke nitratfølsomme indvindingsområder på ejendommens udbringningsarealer. 3.5 Ammoniak Fra stalde og fra anlæg til opbevaring af husdyrgødning og i mindre omfang fra husdyrgødning under/efter udbringning fordamper ammoniak, og som efterfølgende deponeres i de omkringliggende arealer. Naturtyper, som er følsomme over for deposition af ammoniak, skal ifølge flere regelsæt beskyttes mod en sådan deposition. På Møllebjergvej 7 øges dyreholdet, hvilket betyder en øget fordampning af ammoniak fra anlægget på 202 kg pr år. Husdyrlovens 1 ammoniakregler foreskriver, at miljøtilladelser efter 10 ikke må medføre forøget deposition i såkaldte 7-naturarealer, hvis disse ligger mindre end 300 m fra anlægget. Der er ingen sådanne naturarealer mindre end 300 m fra anlægget på Møllebjergvej 7. Husdyrlovens 1 øvrige ammoniak-regler gælder ikke for tilladelser efter 10. Husdyrlovens 1 regler vedrørende ammoniak er derfor overholdt. 14

16 Vurderingen af merdepositionen af ammoniak fra den ansøgte drift efter habitatbekendtgørelsen 6 regler omtales mere fyldestgørende i bilag 4b. Merdepositionen er beregnet for fem naturområder, der ligger inden for habitatområdet: en fersk eng, et rigkær, et kalkoverdrev, et overdrev og Mols Bjerge. Naturareal Afstand meter Merdeposition Kg kvælstof pr ha pr år Tålegrænse Kg kvælstof pr ha pr år Fersk eng mod syd 200 > 0, Kalkoverdrev mod sydvest 360 0, Rigkær mod sydvest 460 0, Overdrev mod sydøst 540 0, Mols Bjerge , Baggrundsdepositionen for Syddjurs kommune er 16 kg kvælstof pr ha pr år. Merdepositionen og tålegrænser er vist i tabellen. På kan der ikke beregnes merdepositioner i punkter nærmere end 300 m fra anlægget. Det er derfor ikke muligt at beregne merdeposition for den ferske eng, da den ligger ned til 200 m fra anlægget. Det kan dog ses, at kalkoverdrevet, som ligger 360 m fra anlægget og i næsten samme retning som engen, får en merdeposition på 0,026 kg. Selv om engen ligger tættere på anlægget og dermed vil få en højere deposition, vurderes det, at depositionen ikke overskrider tålegrænsen. Også for de andre naturarealer, der er nævnt i tabellen, vurderes det, at tålegrænsen ikke overskrides. Det vurderes derfor, at merdepositionen ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt. Endelig er kvælstoffølsomme naturarealer også beskyttet mod merdeposition af ammoniak af naturbeskyttelseslovens 4 3. Den fulde vurdering efter disse regler kan ses i bilag 4c. De nærmeste naturarealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 4 3, er den ferske eng og kalkoverdrevet, som nævnt ovenfor. Det nærmeste 3-beskyttede naturareal udenfor habitatområder, er en mose, som ligger ca. 360 meter nordvest for anlægget. Der er beregnet en merdeposition på 0,08 kg kvælstof pr ha pr år for mosen. De andre 3-beskyttede arealer uden for habitatområder ligger længere væk fra anlægget end den ovennævnte mose, og merdepositionen i disse arealer er derfor mindre end 0,08 kg kvælstof pr ha pr år. Det vurderes derfor, at merdepositionen ikke giver anledning til en forringelse af tilstanden af alle de nævnte 3-naturarealer. 3.6 Anvendelse af fersk eng, strandeng og Mols Bjerge Landbrugsmæssig anvendelse af visse naturtyper er reguleret af regler i naturbeskyttelsesloven 4 og habitatbekendtgørelsen 6. Den fulde vurdering efter disse regler findes i bilag 4b og 4c. Her bringes sammendrag af den del, der vedrører den ferske eng, strandengen og arealerne omkring Trehøje i Mols Bjerge. Arealerne kan ses i bilag 3b og 3d. 15

17 Syd for anlægget på Møllebjergvej 7 findes en fersk eng, der indgår i ejendommens udbringningsarealer for husdyrgødning. Der er stillet vilkår nr. 11 om, at denne eng kun må gødskes op til et niveau svarende til 1,40 DE pr ha. Det vurderes, at den ansøgte drift ikke er intensiveret i forhold til den eksisterende drift, og udbringning af husdyrgødning er dermed i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens 4 3. Syd for den ferske eng findes en strandeng, som indgår i habitatområdets udpegningsgrundlag. Der må ikke udbringes husdyrgødning på strandengen, men kun afgræsses. Der er stillet vilkår nr. 9 om, at dyrene ikke må tilskudsfodres. Ud fra luftfotos ser det ud til, at strandengen og den ferske eng drives som én mark. Derfor er der i vilkår nr. 9 præciseret, at hvis græssende dyr på den ferske eng eller andre arealer har fri adgang til strandengen, må disse heller ikke tilskudsfodres. Hvis driften af ejendommen ændres til konventionel drift, må der ifølge vilkår nr. 12 ikke gødskes med handelsgødning i strandengen. Det vurderes, at den ansøgte drift vil have en positiv effekt i forhold til at sikre en gunstig bevaringsstatus for strandengen. Arealet i Mols Bjerge må ifølge vilkår nr. 10 kun afgræsses ekstensivt. Det vurderes, at afgræsningen har en positiv effekt i forhold til at sikre en gunstig bevaringsstatus for naturtypen. Da en stor del af arealet er surt overdrev, der indgår i habitatområdets udpegningsgrundlag, må arealet ikke gødskes med handelsgødning, hvis driften ændres til konventionel drift. Det vurderes, at den ansøgte drift af disse 3 arealer ikke vil stride mod reglerne i naturbeskyttelsesloven 4 og habitatbekendtgørelsen Nabogener og lugt Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3 skal lugt vurderes i forhold til tre kategorier af naboer: Enkelt-naboer, enkelt-naboer i samlet bebyggelse og i byzone/sommerhusområde. Der er beregnet såkaldte geneafstande for hver af disse nabo-kategorier. Geneafstandene er et udtryk for, hvor langt der skal være til naboerne, for at lugtgenerne ikke er urimeligt store. Geneafstandene er vist i følgende tabel. Nabo-kategori Geneafstand Vægtet gennemsnitsafstand Byzone/sommerhusområde 149 m > m Samlet bebyggelse 84 m > 400 m Enkelt-nabo 47 m > 400 m Da afstanden til de forskellige nabo-kategorier er meget større end de tilsvarende beregnede geneafstande, vurderes det, at lugtgenerne ikke er urimeligt store for naboerne, og at husdyrlovens 1 lugtregler overholdes. Alle udbringningsarealer ligger i en radius på 1,3 km fra anlægget. Transportvejene for udbringning af husdyrgødning er vist i bilag 2c. Da de fleste udbringningsarealer kan nås uden kørsel på offentlige vej, og udbringning af husdyrgødning sker i en afgrænset periode, vurderes det, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil medføre væsentlige gener for naboerne. 16

18 3.8 Bedste, tilgængelige teknik (BAT) Ifølge husdyrlovens 1 19 skal kommunen sikre sig, at ansøgninger om miljøtilladelse anvender bedste, tilgængelige teknik, også ofte omtalt som BAT. Ifølge Miljøstyrelsens FAQ nr. 57 er den generelle miljøregulering med krav til staldindretning, udbringning af husdyrgødning mv. normalt tilstrækkelig i forhold til BAT vurderingen for 10 husdyrbrug. Med andre ord overholder ansøgninger efter 10 kravene til BAT, hvis de overholder gældende, dansk lov. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at den ansøgte drift lever op til kravet om anvendelse af BAT. 17

19 Kapitel 4 Klagevejledning Godkendelsen er truffet i henhold til Lov nr af 20/12/2006 om miljøgodkendelse af husdyrbrug og kan i medfør af 76 påklages til Miljøklagenævnet. Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrloven, kan påklages til Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. senest den 2. december En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 stk. 1 i Husdyrloven. Miljøklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve godkendelsen. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce i Ebeltoft Folketidende og Adresseavisen den 3. november Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller pr. mail til natur.miljoe@syddjurs.dk, hvorefter kommunen videresender klagen med sagens akter. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Følgende er underrettet om afgørelsen: Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, post@aar.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedsøgade 20, 2100 Kbh. Ø, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomite Syddjurs chrbund@djurs.net Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, husdyr@ecocouncil.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen for Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, midt@sst.dk Danmarks Sportsfiskeriforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde, syddjurs@dof.dk 18

20 Referencer Benævnelser fremhævet med fed skrift er trivialnavne. 1 Husdyrloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, LOV nr af 20. december Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, BEK nr. 294 af 31. marts Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv, BEK nr af 19. december 2006 med senere ændringer 4 Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 749 af 21. juni Miljømålsloven: Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr af 22. december Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 1. maj Ramsarkonventionen: Gennemført i Danmark ved: Bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, BKI nr. 26 af 4. april Fuglebeskyttelsesdirektivet: EU s direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 9 Habitatdirektivet: EU s direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 10 Naturkvalitetsplan, Natur og Miljø, Århus Amt, Vandkvalitetsplan, Natur og Miljø, Århus Amt, Vandrammedirektivet: EU s direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger 13 Basisanalyse del II, Vanddistrikt 70, Bilagsdel. Natur og Miljø. Århus Amt, Natura basisanalyse, H 47 Begtrup Vig. Natur og Miljø. Århus Amt, Natura basisanalyse, H186 Mols Bjerge med kystvande. Natur og Miljø. Århus Amt, Miljøministeriet, Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, faglig rapport nr. 635 fra DMU, Miljøministeriet, Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. BEK nr. 901 af 11/07/ Den danske rødliste/fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: 19 Ændringsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., BEK nr 717 af 2. juli

21 Sagens parter BILAG 1a Bilag 1a: Sagens parter Virksomheden: Peter Ovesen, Møllebjergvej 7, 8420 Knebel Naboer: Flemming Begtorp Jensen, Møllebjergvej 8, 8420 Knebel Sonja Dyhr, Møllebjergvej 6, 8420 Knebel Svend Nielsen, Møllebjergvej 4, 8420 Knebel Magda Hyldgaard Høgh, Møllebjergvej 1, 8420 Knebel Arvid Johansen, Lindhøjvej 24, 8420 Knebel Beboerne, Lindhøjvej 25, 8420 Knebel Beboerne, Lindhøjvej 26, 8420 Knebel Beboerne, Lindhøjvej 26A, 8420 Knebel Rita Danielsen, Lindhøjvej 28, 8420 Knebel Beboerne, Særbækvej 4, 8420 Knebel Forpagtninger: Kirsten Eriksen, Svampedamvej 40, 8400 Ebeltoft Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø Afgræsningsaftale: Kirsten Eriksen, Svampedamvej 40, 8400 Ebeltoft 20

22 Sagens akter BILAG 1b Bilag 1b: Sagens akter Dato Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion efter Opstartsmøde på Møllebjergvej IT-ansøgning modtaget ( 10 indtastet som 11) Brev angående fleksibilitet mht. forpagtning Revision af nitratklassekort medfører, at ejendommen omfattes af nitratklasser. Vurdering vedr. eventuel ændring til konventionel drift besværliggøres Strandeng nær Begtrup Vig udtages af udbringningsareal til Nabohøring 21

23 BILAG 2a Bilag 2a: Anlæg Bilag 2a: Anlæg på Møllebjergvej 7 Anlægget på Møllebjergvej 7 består af en stald og et halvtag (pink markering). Desuden anvendes en markstak (ikke indtegnet), som placeres forskellige steder fra år til år. 22

24 BILAG 2b Bilag 2b: Placering af markstak Bilag 2b: Markstakken placeres på markerne nærmest anlægget, der er udfyldt med rødt. Hvid cirkel angiver anlægget. Udbringningsarealerne er vist med rød kant. 23

25 BILAG 2c Bilag 2c: Transportveje Bilag 2c: Transportveje for udbringning af husdyrgødning er vist med turkis markering. Hvid cirkel angiver anlægget. Udbringningsarealerne er vist med rød markering. 24

26 BILAG 3a Bilag 3a: Arealer Bilag 3a: Arealer omfattet af miljøtilladelsen for Møllebjergvej 7. Rød markering er udbringningsarealer for husdyrgødning, gul markering er afgræsningsarealer uden for udbringningsarealet. Hvid cirkel angiver anlægget. 25

27 BILAG 3b Bilag 3b: Udbringningsarealer for husdyrgødning Bilag 3b: Udbringningsarealer for husdyrgødning (rød markering) på Møllebjergvej 7. Gul markering viser nogle af afgræsningsarealerne uden for udbringningsarealet. Hvid cirkel angiver anlægget. Placering af fersk eng og strandeng er vist med pile. 26

28 BILAG 3c Bilag 3c+3d: Udsnit af bilag 3a Bilag 3c: Udsnit af bilag 3a. Forpagtet areal (gul markering) på Svampedamvej 40. Anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning, kun til afgræsning. 27

29 BILAG 3d Bilag 3d: Udsnit af bilag 3a. Forpagtet areal ved Trehøje i Mols Bjerge. Tilhører Skov- og Naturstyrelsen. Anvendes kun til afgræsning. 28

30 BILAG 4a Bilag 4a: Vurdering efter husdyrloven af påvirkningen af overfladevand Vurdering efter husdyrloven 1 af påvirkningen af overfladevand Indhold af bilag 4a: A. Hvad skal beskyttes? B. Fosfor: overholdelse af fosforklasserne C. Kvælstof: overholdelse af nitratklasserne D. Samlet vurdering af beskyttelsen af overfladevand efter husdyrloven A. Hvad skal beskyttes? Husdyrlovens 1 regler for beskyttelse af overfladevand mod tilførsel af fosfor og kvælstof er koncentreret omkring de såkaldte Natura 2000-områder (se indledningen til bilag 4b for en nærmere redegørelse for begrebet Natura 2000-område ). Udbringningsarealet for husdyrgødning på Møllebjergvej 7 afvander til Begtrup Vig, se figur 1. Begtrup Vig er udpeget som Natura 2000-område. Husdyrlovens 1 regler beskytter altså Begtrup Vig mod fosfor og kvælstof. B. Fosfor: overholdelse af fosforklasserne Husdyrlovens 1 almindelige beskyttelsesniveauer for overfladevand er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. I bilag 3 forklares det, at beskyttelsen mod fosfor kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Ifølge bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal markerne i udbringningsarealet for husdyrgødning indplaceres i fosforklasser efter følgende metode: Udspredningsarealer for husdyrgødning med følgende jordbund: Indplaceres i fosforklasse: Drænede/grøftede lerjorde med fosfortal over 6 3 Drænede/grøftede lavbundsjorde uden for okkerklasse 1 2 Drænede/grøftede lerjorde med fosfortal fra 4 til 6 1 Alle andre udspredningsarealer for husdyrgødning 0 For hver klasse gælder et krav til, hvor meget fosforoverskuddet på arealet må øges i den ansøgte drift i forhold til overskuddet i nudrift. Fosforoverskuddet beregnes som den mængde fosfor, der tilføres med gødningen minus den mængde fosfor, der fraføres ved høst af afgrøderne. Fosforoverskuddet er dermed en slags indikator for, hvor meget der er til overs i marken, og som muligvis kan tabes til vandmiljøet. 29

31 Jo højere fosforklasse et areal befinder sig i, jo skrappere er kravet til fosforoverskud. For fosforklasse 3 må der således slet ikke være et fosforoverskud overhovedet. Efter sammentælling af arealerne i hver klasse beregnes der et maksimalt fosforoverskud for alle marker samlet, og det er denne samlede kvote for fosforoverskud, der skal overholdes på bedriftsniveau. Figur 1: Udbringningsarealet for husdyrgødning (rød streg) og nærtliggende afgræsningsarealer (gul streg) på Møllebjergvej 7 samt Natura 2000-området omkring Begtrup Vig (hvid skravering). Vandløb er vist med blå streg. Hvid cirkel angiver anlægget. På Møllebjergvej 7 er alle marker i ansøgningen angivet til drænede/grøftede. Et luftfoto med angivelse af udbringningsarealer og fosforklasser kan ses i figur 2. Det er beregnet, at en dyreenhed i ansøgt drift indeholder 17,6 kg fosfor på Møllebjergvej 7. Ved en gødskning op til harmonigrænsen tilføres der derfor 24,6 kg fosfor pr ha. Idet fraførslen er 25,0 kg pr ha, medfører en gødskning op til harmonigrænsen altså et fosforunderskud på 0,4 kg pr ha. For fosforklasse 0 gælder, at fosforoverskuddet ikke må være højere, end hvad der følger af at gødske op til harmonigrænsen. Det ville jf. ovenstående betyde, at der på Møllebjervej 7 skulle være krav om fosforunderskud på 0,4 kg pr ha for arealer i fosforklasse 0. Det er imidlertid Syddjurs Kommunes fortolkning af loven, at et max-krav aldrig kan være strammere end fosforbalance. For fosforklasse 0 anvendes derfor i det følgende et max-krav på 0 kg fosfor pr ha. 30

32 Idet ansøgninger efter 10 ikke er omfattet af reglerne i fosforklasse 1, er arealerne i fosforklasse 1 i det følgende medtaget under fosforklasse 0. I nudrift er der beregnet et fosforunderskud på 6,8 kg pr ha. Figur 2: Fosforklasser i og omkring udbringningsarealerne på Møllebjergvej 7. Udbringningsarealerne er vist med rød indtegning. Fosforklasse 1 og 3 (drænet/grøftet lerjord) er vist med gul skravering og fosforklasse 2 (lavbund) er vist med turkis skravering. Hvid cirkel angiver anlægget, og vandløb er vist med blå streg. Med disse data kan kravet til maksimalt fosforoverskud på hele udbringningsarealet nu beregnes som vist i følgende tabel: Fosforklasse Areal Overskud i nudrift Max-overskud i ansøgt drift 0 og 1 24,76 ha -6,8 kg pr ha 0 kg pr ha 0 kg i alt 2 4,49 ha -6,8 kg pr ha 0 kg pr ha 0 kg i alt 3 0,03 ha Ikke relevant 0 kg pr ha 0 kg i alt Samlet 29,28 ha 0 kg i alt Som det ses, er det maksimale overskud på hele udbringningsarealet 0 kg fosfor pr år. Det betyder, at der ikke må tilføres mere fosfor til arealerne med gødningen, end der fjernes med afgrøderne. Ifølge ansøgningen fraføres der 732 kg fosfor pr år med afgrøderne på hele udbringningsarealet, mens der tilføres 720 kg fosfor i husdyrgødning. Der er derfor et underskud på 12 kg fosfor pr år, svarende til 0,4 kg fosfor pr ha pr år. Altså overholdes max-overskuddet på 0 kg fosfor pr år. Det kan konkluderes, at husdyrlovens 1 fosforklasse-regler er overholdt i den ansøgte drift. Det er i miljøtilladelsen accepteret, at driften kan konverteres til konventionel drift. Det vil betyde, at der kan tilføres fosfor i handelsgødning til udbringningsarealerne. Der er stillet vilkår vedrørende tilførslen af fosfor i handelsgødning, men dette vilkår har ikke noget med husdyrlovens 1 regler at gøre, idet fosforklasse-reglerne normalt kun regulerer fosfor i husdyrgødning. Vilkåret vedrører beskyttelsen af Begtrup Vig efter habitatbekendtgørelsen 6, og behandles derfor i bilag 4b. 31

33 C. Kvælstof: overholdelse af nitratklasserne I det føromtalte bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægges beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand også med udgangspunkt i Natura 2000-områderne. Ifølge punkt 1 i bilagets afsnit om beskyttelsesniveau for nitrat, fokuserer beskyttelsen på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-områder. Det forklares, hvordan arealerne i disse oplande skal inddeles i nitratklasser ud fra to parametre. Den ene parameter er, om Natura 2000-området er meget eller mindre kvælstofsårbart, eller falder i kategorien øvrige områder. Den anden parameter er reduktionspotentialet, som er et udtryk for, hvor meget af det kvælstof, som forlader rodzonen i marken, der til sidst ender i Natura 2000-området. Ved visse jordbundsforhold kan en stor del af kvælstoffet omdannes til luftformigt kvælstof undervejs og herefter fordampe til atmosfæren. Desuden kan en del eventuelt akkumuleres i jordens organiske materiale. Resultatet er, at tilførslen til Natura 2000-området mindskes. Et højt reduktionspotentiale betyder altså, at naturen selv løser en stor del af nitratproblemet. Kombineres disse to parametre, opstår følgende tabel: Vandområdet følsomhed Meget kvælstof sårbare Mindre kvælstof sårbare Øvrige områder Reduktionspotentiale 0-50% (Nitratklasse 3) 50 % (Nitratklasse 1) 85 % 100 % 51-75% (Nitratklasse 2) 65 % 100 % 100 % % 100 % 100 % 100 % Den værste kombination er et lavt reduktionspotentiale i et område, der afvander til meget kvælstofsårbare Natura 2000-områder. Ved denne kombination placeres arealet i nitratklasse 3. For andre kombinationer af de to parametre indplaceres arealerne i nitratklasse 1 eller 2 eller helt uden for nitratklasse. For nitratklasse 3 gælder, at den maksimale, tilladte gødskning skal reduceres til 50 % af, hvad harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 tillader. I nitratklasse 2 og 1 skal gødskningen reduceres til 65 hhv. 85 % af, hvad harmonireglerne tillader. Som det ses af figur 4, ligger en del af udbringningsarealet for husdyrgødning på Møllebjergvej 7 i nitratklasse 3. Det drejer sig om 12,82 ha. Resten af arealet ligger i nitratklasse 1, men miljøtilladelser efter 10 skal ikke overholde reglerne for nitratklasse 1. Det samlede udbringningsareal er 29,28 ha. 32

34 Figur 4: Nitratklasse 3 omkring Møllebjergvej 7 (lilla skravering). Udbringningsarealer er vist med rød indtegning. Hvid cirkel angiver anlægget, og vandløb er vist med blå streg. En 50 % reduktion af den maksimale gødskning på 12,82 ud af 29,28 ha svarer til en gennemsnitlig reduktion i gødskningen på hele udbringningsarealet til 78,1 % af fuld gødskning. Møllebjergvej 7 drives økologisk, og da miljøvurderingerne for denne miljøtilladelse blev lavet, angav harmonireglerne en maksimal gødskning for økologer på 1,4 DE pr ha. Idet 78,1 % af 1,4 DE pr ha er 1,09 DE pr ha, medfører beliggenheden i nitratklasse 3 altså, at gødskningen som udgangspunkt skal reduceres til 1,09 DE pr ha for hele udbringningsarealet som gennemsnit. Der er her tale om de gamle dyreenheder, sådan som de blev beregnet ud fra den tidligere husdyrgødningsbekendtgørelse 3. Imidlertid angiver nitratklasse-reglerne også, at man i den ansøgte drift kan undlade at reducere sin gødskning til dette niveau, hvis det kan beregnes, at man ved andre tiltag reducerer udvaskningen af kvælstof til samme niveau, som hvis man havde reduceret gødskningen til det krævede. Et af disse andre tiltag, som kan anvendes, er økologisk drift. Økologisk drift udelukker anvendelsen af kvælstof i handelsgødning, og dette medfører et fald i udvaskningen af kvælstof til overfladevandmiljøet. I ansøgninger om miljøgodkendelse efter 11 og 12 foretages der automatisk en beregning i ansøgningssystemet på af disse udvaskninger. I tilfældet Møllebjergvej 7 spiller der imidlertid det forhold ind, at der er tale om en miljøtilladelse efter 10, og det kan ikke tage højde for. Som nævnt er der ud over arealerne i nitratklasse 3 også arealer i nitratklasse 1. Reglerne for nitratklasse 1 skal ikke overholdes af miljøtilladelser efter 10, men kan kun regne ud fra, at alle nitratklasser skal overholdes. Altså beregner systemet et for stramt krav til udvaskningen på Møllebjergvej 7. Heldigvis løser problemet sig selv, idet systemet beregner, at max-udvaskningen ved overholdelse af både nitratklasse 1 og 3 er på 48,0 kg kvælstof pr ha pr år. Den aktuelle udvaskning ved den ansøgte 33

35 drift er 18,9 kg kvælstof pr ha. Selv det for stramt satte krav på 48,0 kg overholdes altså med meget stor margen. Det kan altså konkluderes, at den ansøgte drift som angivet i denne miljøtilladelse vil overholde husdyrlovens nitratklasse-regler. Det er i miljøtilladelsen accepteret, at ansøger kan overgå til konventionel drift mod blandt andet at nedsætte sin kvælstofkvote til 94 % af fuld kvote. I bilag 4b om vurderingen af miljøtilladelsen efter habitatbekendtgørelsen 6 er det forklaret, hvordan kommunen har vurderet udvaskningen af kvælstof i dette scenarie. D. Samlet vurdering af påvirkningen af overfladevand efter husdyrlovens regler Syddjurs Kommune vurderer samlet set, at beskyttelsen af Natura 2000-områderne i Begtrup Vig overholder reglerne i husdyrloven 1 som beskrevet i bilag 3 til godkendelsesbekendtøgrelsen 2. Der er ikke fortaget en vurdering efter 23 i husdyrloven 1, da 23 ikke gælder for en miljøtilladelse efter

36 BILAG 4b Bilag 4b: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen Vurdering efter habitatbekendtgørelsen 6 Indhold af bilag 4b: A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen 6? B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? C. Vurdering af påvirkningen fra ammoniak, som fordamper fra anlægget D. Vurdering af påvirkningen fra gødning og afgræsning E. Vurdering af påvirkningen af overfladevand F. Vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter G. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen 6 A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen 6? Habitatbekendtgørelsen 6 indeholder to slags beskyttelser: i. beskyttelse af en række internationale naturbeskyttelsesområder (såkaldte Natura områder). Områderne kaldes Ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder eller habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen 7 eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver 8 og 9. ii. beskyttelse af en række truede plante- og dyrearter. Arterne omtales normalt som bilag IV- arter, fordi de er opført på habitatdirektivets 9 bilag IV. Ifølge habitatbekendtgørelsen 6 er en kommune forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IV-arterne, før den kan udstede en miljøtilladelse efter husdyrloven 1. De vigtigste regler i habitatbekendtgørelsen 6 er i denne forbindelse: 7, stk 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? Den ansøgte drifts sydligste arealer ligger delvist inden for habitatområde nr. 47: Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs, mens de nordligste ligger inden for habitatområde nr. 186: Mols Bjerge med kystvande. Habitatområdernes beliggenhed i forhold til den ansøgte drift ses af figur 1. Beskyttelsen af habitatområderne er baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdernes udpegningsgrundlag. Udpegningsgrundlagene for habitatområde nr. 47: Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs samt habitatområde nr. 186: Mols Bjerge med kystvande kan ses i bilag 5. 35

37 Figur 1: Natura 2000-områders beliggenhed i forhold til den ansøgte drift. Grøn indtegning er habitatområder og rød indtegning er arealer under Møllebjergvej 7 i ansøgt drift (både udbringningsarealer for husdyrgødning og andre arealer). C. Vurdering af påvirkningen fra ammoniak, som fordamper fra anlægget Sydvest for ejendommen ligger et stort sammenhængende naturområde i Strands Gunger bestående af rigkær, strandeng, overdrev på sur-neutral bund, overdrev på kalkholdig bund og grå/grøn klit. Alle naturarealerne er A-målsatte, og flere af naturtyperne danner udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 47. Punktkilden til ammoniakfordampning på Møllebjergvej 7 er anlægget, som består af stald og halvtag. Der er i beregnet merdepositioner i 4 punkter inden for habitatområderne. Merdepositionerne er sammenlignet med tålegrænser på baggrund af baggrundsdepositionen af kvælstof, som i Syddjurs Kommune ligger på ca 16 kg pr ha pr år. Beliggendheden af de 4punkter er vist i figur 2. 36

38 Figur 2. Punkter inden for habitatområder, hvori der er beregnet merdeposition af ammoniak. Pinke streger angiver grænser for habitatområder. Hvid cirkel angiver anlægget. A, B, C og D angiver de naturområder der er beregnet ammoniakdeposition til. De beregnede merdepositioner er overestimerede, idet beregningen er foretaget under forudsætning af, at dyrene går på stald hele året. I virkeligheden går dyrene på græs 5 måneder pr år. Kun hvis driften senere ændres til konventionel drift, kan dyrene holdes på stald hele året. Resultaterne af beregningerne vises i tabel 1. 37

39 Tabel 1. Beregnede merdepositioner af ammoniak inden for habitatområder. Punkt Naturareal Afstand til anlæg Merdeposition A Rigkær mod sydvest 460 m 0,021 kg kvælstof pr ha pr år B Kalkoverdrev mod sydvest 360 m 0,026 kg kvælstof pr ha pr år C Overdrev mod sydøst 540 m 0,037 kg kvælstof pr ha pr år D Mols Bjerge 2000 m 0,003 kg kvælstof pr ha pr år A: Det er beregnet, at der i rigkæret i punkt A vil ske en merdeposition af ammoniak på 0,021 kg pr ha pr år. Tålegrænsen for rigkær ligger i intervallet kg pr ha pr år. En merdeposition i denne størrelsesorden vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer af naturtilstanden i rigkæret. B: I det nærliggende kalkoverdrev i punkt B er der beregnet en merdeposition på 0,026 kg ammoniak pr ha pr år. Tålegrænsen for overdrev på kalkholdig bund ligger, som for rigkær, i intervallet kg kvælstof pr ha pr år. Også her vurderes merdepositionen ikke at kunne føre til væsentlige ændringer af naturtilstanden på overdrevet. C: Sydøst for ejendommen ligger et overdrev inden for habitatområdet i punkt C. Overdrevet er overfladisk besigtiget af Århus Amt i 2002 og A-målsat. Der er tale om en kystskrænt, som i 2002 var tilgroet med slåen og tjørnekrat m.fl. Området var uudnyttet og domineret af høje græsser og urter og stærkt plejekrævende. Det forventes ikke, at den vestlige ende af lokaliteten indeholder særlige botaniske værdier. I den østlige ende af lokaliteten havde Århus Amt oplysninger om, at der var forekomst af kostnellike. Kostnellike er opført på rødlisten som sårbar. Tålegrænsen for overdrev på sur-neutral bund er kg ammoniak pr ha pr år, mens den for overdrev på kalkholdig bund er kg pr ha pr år. Merdepositionen til den vestlige del af overdrevet er beregnet til 0,037 kg pr ha pr år. En merdeposition af denne størrelsesorden vurderes ikke at kunne medføre væsentlige ændringer på overdrevet. D: I habitatområdet nr. 186 er der i det naturareal, som ligger nærmest anlægget, beregnet en merdeposition på 0,003 kg ammoniak pr ha pr år i punkt D. Det vurderes, at arter og naturtyper på områdets udpegningsgrundlag ikke kan påvirkes væsentligt af så lille en merdeposition af ammoniak. Endelig er der syd for anlægget en fersk eng inden for habitatområde nr. 47 (se figur 2). Engen ligger i sit nærmeste punkt kun 170 m fra anlægget. Den ferske eng er en kultureng og er ikke en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Engen er A-målsat i naturkvalitetsplan 2005 for Århus Amt 10, hvilket betyder, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. Tålegrænsen for den ferske eng vurderes at være ca. 35 kg N pr ha pr år. Imidlertid er det i ikke muligt at beregne merdepositioner af ammoniak i punkter, som ligger mindre end 300 m fra anlægget. Det er derfor ikke muligt at beregne merdepositionen i engen. Den nærmest beliggende beregning af ammoniak er foretaget i punkt B, som ligger 360 m sydvest for anlægget (se figur 2). Denne beregning viser 0,026 kg ammoniak pr ha pr år. Merdepositionen i den ferske eng vil ligge højere end denne værdi, da afstanden til anlægget er kortere. På baggrund af bag- 38

40 grundsdepositionen og naturtypens tålegrænse vurderes merdepositionen dog ikke at være af en størrelsesorden, der vil påvirke naturarealets tilstand væsentligt. D. Vurdering af påvirkningen fra gødning og afgræsning Den netop omtalte ferske eng syd for anlægget anvendes til udbringning af husdyrgødning (se beliggenheden i figur 2). Engen er en kultureng og har altså tidligere været anvendt til udbringning af husdyrgødning. Engen er beliggende inden for habitatområde nr. 47, men er ikke en del af habitatområdets udpegningsgrundlag. Der er stillet vilkår nr. 11 om, at engen højst må gødskes med 1,4 DE pr ha, når der heri medregnes gødning fra græssende dyr. Med et gødskningsniveau på 1,4 DE pr ha vurderes det, at den ansøgte drift af engen ikke er intensiveret i forhold til den eksisterende drift. Udbringning af husdyrgødning foregår ikke på naturarealer, der optræder på udpegningsgrundlaget og vurderes derfor ikke at påvirke Natura 2000-området væsentligt. Indenfor habitatområde nr. 47 sker der afgræsning af en strandeng, som er en del af udpegningsgrundlaget. Der er stillet vilkår nr. 9 om, at dyrene på dette areal ikke må tilskudsfodres. Ud fra luftfotos ser det ud til, at strandengen og den ferske eng drives som én mark. Hvis græssende dyr på den ferske eng eller andre arealer har fri adgang til strandengen, må disse derfor heller ikke tilskudsfodres. Såfremt driften overgår til konventionel drift, må der ifølge vilkår nr. 12d ikke tilføres handelsgødning til strandengen. Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte drift har en positiv effekt i forhold til at sikre gunstig bevaringsstatus for strandengen. Inden for habitatområde nr. 186 sker en ekstensiv afgræsning af et areal omkring Trehøje, der er udpeget som surt overdrev, og som er en del af områdets udpegningsgrundlag. Det vurderes, at ekstensiv afgræsning vil have en gunstig effekt på naturtypens bevaringsstatus. Såfremt driften overgår til konventionel drift, må der ifølge vilkår nr. 12d ikke tilføres handelsgødning til dette areal. E. Vurdering af påvirkningen af overfladevand EU s Vandrammedirektiv 12 er i Danmark implementeret i miljømålsloven 5. Ifølge miljømålslovens 12 skal alt overfladevand senest i 2015 have opnået en god tilstand. Som forarbejde til den indsats, som skal iværksættes for at nå dette mål, er der udarbejdet såkaldte basisanalyser af vandområderne i Danmark. I basisanalyserne vurderes situationen for hvert område. Udbringningsarealerne for Møllebjergvej 7 afvander til Begtrup Vig, som er en del af habitatområde nr. 47. Se figur 3. Ifølge basisanalysen for vanddistrikt viser den tilgængelige dokumentation, at Begtrup Vig er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Habitatområdets udpegningsgrundlag omfatter blandt andet naturtyperne sandbanker med vedvarende dække af havvand, kystlaguner og strandsøer og større lavvandede bugter og vige. I basisanalysen for habitatområde nr , beskrives området med de marine naturtyper som påvirket af næringssaltbelastning, hvilket bl.a. medfører, at dybdegrænsen for ålegræs er begrænset til 4,5 6,5 meter i forhold til en forventet reference for tilstanden på 8,6 meter. Eutrofiering er således registreret som 39

41 en trussel mod naturtyperne rev og større lavvandede bugter og vige. Der er derfor risiko for, at en mertilførsel af næringsstoffer til Begtrup Vig vil påvirke disse marine naturtyper væsentligt. I Århus Amts Vandkvalitetsplan har Begtrup Vig skærpet målsætning. Området har et naturligt, varieret plante- og dyreliv og fungerer som referenceområde. Området rummer endvidere vigtige rasteog fourageringsmuligheder for vandfugle. Begtrup Røn er vildtreservat for ynglefugle. Figur 3. Oversigt over den ansøgte drifts afvandingsforhold. Den ansøgte drifts udbringningsarealer er indtegnet med rødt og øvrige nærtliggende arealer er indtegnet med grønt. Vandløb er angivet med blåt. Fosfor Som omtalt i bilag 4a vil der i ansøgt drift være et samlet underskud af fosfor på hele udbringningsarealet for husdyrgødning på 12 kg fosfor pr år. Såfremt driften overgår til konventionel drift, træder vilkår nr. 12b i kraft. Vilkåret begrænser tilførselen af fosfor til 12 kg, således at der heller ikke opstår fosforoverskud på udbringningsarealerne ved eventuel konventionel drift. Der er ikke særligt skrånende arealer i udbringningsarealet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at den ansøgte drift ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området i Begtrup Vig væsentligt som følge af tilførsel af fosfor. Kvælstof I ansøgningssystemet er det beregnet, hvor meget udvaskningen af kvælstof vil være, både i den nuværende drift og i ansøgt drift. Ved sammenligning af disse tal kan det vurderes, om den ansøgte drift vil påvirke Begtrup Vig væsentligt. Ved nuværende drift forstås en drift med det dyrehold, som er lovligt på ejendommen, før miljøtilladelsen udnyttes. Det forudsættes, at driften foregår konventionelt. Denne forudsætning er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, idet driften allerede i nudrift er økologisk. Hvis nudriften imidlertid tog udgangspunkt i, at ansøger var økolog, ville udvaskningen i nudrift være meget lav, og sammenligningen med ansøgt drift ville være meget ugunstig. Det ville komme ansøger til skade, at han allerede i nudrift påvirkede miljøet meget lidt. 40

42 En sådan sammenligning ville være urimelig. Derfor er der i som nudrift forudsat, at driften foregår på normal vis, dvs. konventionelt. Det er altså ikke en forudsætning, som Syddjurs Kommune har lagt ind, og Syddjurs Kommune kan ikke ændre denne forudsætning, så nudriften sættes til økologisk drift. Den beregnede udvaskning fra udbringningsarealerne er i nudrift 47,2 kg kvælstof pr ha pr år. I ansøgt drift opfattes økologisk drift som et virkemiddel til reduktion af udvaskningen af kvælstof, idet der ikke anvendes kvælstof i handelsgødning i økologisk drift, hvorfor den samlede tilførsel af kvælstof er langt mindre end i konventionel drift. Ved denne ansøgte drift bliver udvaskningen 18,9 kg kvælstof pr ha pr år. Det er i miljøtilladelsen accepteret, at driften kan overgå til konventionel drift. I dette tilfælde skal vilkår nr. 12c også overholdes. Dette vilkår angiver, at bedriftens samlede kvælstofkvote skal nedsættes til 94 % af fuld kvælstofkvote. Det er i beregnet, at udvaskningen derved øges fra 18,9 til 47,2 kg kvælstof pr ha pr år. Da udvaskningen i nudrift også er 47,2 kg kvælstof pr ha pr år, vil der i sammenligning med nudrift være tale om en uændret udvaskning. Selv om det altså vil være en stor fordel, at driften foregår økologisk, vil det også være acceptabelt, at driften foregår konventionelt med en reduceret kvælstofkvote som angivet. Endelig kan det fastslås, at reduktionspotentialet i området ligger på 0-50 %. Det betyder, at højst 50 % af kvælstoffet forsvinder undervejs fra mark til Begtrup Vig. Sagt på en anden måde ender % af det udvaskede kvælstof ude i vigen. Idet udvaskningen fra udbringningsarealerne som omtalt er 18,9 kg pr ha, medfører dette, at tilførslen til vigen ved økologisk drift ligger i området 9,5 18,9 kg kvælstof pr ha pr år. Såfremt driften overgår til konventionel drift, vil tilførslen til Begtrup Vig fra udbringningsarealerne udgøre 23,6 47,2 kg kvælstof pr ha pr år. Idet udvaskningen af kvælstof hverken vil øges ved fortsat økologisk drift eller ved omlægning til konventionel drift, vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte drift ikke vil påvirke Natura 2000-området ved Begtrup Vig væsentligt som følge af tilførslen af kvælstof. F. Vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter Flere dyrearter omfattet af habitatdirektivets 9 bilag IV kan have yngle- og rasteområde i omegnen af den ansøgte drifts anlæg. Der er ikke foretaget en konkret eftersøgning af bilag IV-arter i området i forbindelse med kommunens vurdering af den ansøgte drift. Forekomsten af arterne er vurderet ud fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 16 suppleret med kommunens oplysninger om konkrete registreringer af bilag IV-arter. I det efterfølgende listes de potentielt forekommende arter, og det vurderes, om den ansøgte drift udgør en trussel mod disse arter. Der er ikke kendskab til forekomst af plantearter opført på habitatdirektivets 9 bilag 4, litra b) indenfor det område, hvor anlægget skal opføres. Odder Der er ikke registreret forekomst af odder i det område, som den ansøgte drift berører. Det vurderes, at den ansøgte drift ikke påvirker yngle- og rasteområder for odder. 41

43 Markfirben Der er ikke gjort konkrete fund af markfirben, men da dens udbredelse er dårligt kortlagt, er det muligt, at den forekommer på egnen. Det vurderes, at den ansøgte drift ikke har en negativ effekt på tilstanden eller udstrækningen af vigtige naturlige yngle- og rastområder for markfirben. De afgræssede arealer, som indgår i den ansøgte drift, vil bidrage til at opretholde en lav vegetation, og vil derved kunne fungere som levested for markfirben i det omfang, markerne afgræsses. Figur 4. Forekomst af bilag IV-arter. De med rødt skraverede områder på hvid baggrund angiver forekomst af strandtudse. Arealer indrammet med rødt er udbringningsarealer, og arealer indrammet med saftig-grøn er afgræsningsarealer uden for udbringningsarealerne. Hvid cirkel angiver anlægget. De viste 3-registreringer er: lysegrøn = eng, brun = mose, turkis = overdrev, gul = strandeng, udfyldt blå = sø og blå streg = vandløb. Strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander Der er i naturområdet i Strands Gunger registreret forekomst af strandtudse i tre kystnære vandhuller, se figur 4. Strandtudsen er afhængig af lysåbne arealer, der bruges som rasteområder og som sprednings- og vandringsveje. Afgræsningen af strandeng og eng i ansøgt drift vil have en positiv effekt for bestandene af strandtudse i området. Spidssnudet frø og stor vandsalamander er ikke registreret i området, men da de ligesom markfirben er dårligt kortlagt, er det muligt, at de alligevel forekommer. 42

44 Ifølge luftfotos over området ligger der ikke vandhuller på eller op til udbringningsarealerne. På baggrund heraf vurderes det, at ansøgt drift ikke påvirker betydningsfulde yngle- eller rasteområder for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, dværgflagermus og evt. troldflagermus, damflagermus, langøret flagermus og skimmelflagermus. Da det vurderes, at ansøgt drift ikke berører bygninger, skove, levende hegn m.v., hvor flagermus raster og yngler, påvirkes disse ikke heraf. G. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen 6 Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte drift hverken kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt som følge af merdeposition af ammoniak, udvaskning af kvælstof eller tab af fosfor fra udbringningsarealerne for husdyrgødning. Syddjurs Kommune vurderer også, at miljøtilladelsen ikke omfatter forhold, som er skadelige for planteeller dyrearter omfattet af habitatdirektivets 9 bilag IV. 43

45 BILAG 4c Bilag 4c: Vurdering efter naturbeskyttelsesloven Vurdering efter naturbeskyttelsesloven 4 Bilag 3c: Vurdering efter naturbeskyttelsesloven Indhold af bilag 4c: A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven B. Hvilke 3 - beskyttede arealer kan påvirkes på Møllebjergvej 7? C. Vurdering af påvirkningen fra anlæggets merdeposition af ammoniak D. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning E. Vurdering af den ansøgte drift i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven F. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af fredede/truede arter G. Samlet vurdering efter naturbeskyttelsesloven A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven 4 Inden der træffes afgørelse, skal den ansøgte drift vurderes i forhold til naturbeskyttelsesloven 4. Naturbeskyttelseslovens 3 sikrer en række naturarealer mod tilstandsændringer. Disse 3-naturarealer er: søer større end 100 m 2, vandløb (hvis de er udpegede som beskyttede), heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis eller tilsammen er større end m 2 i sammenhængende areal. Moser under m 2 er dog også beskyttede, når de ligger i forbindelse med beskyttede søer eller vandløb. Naturbeskyttelsesloven 4 fastlægger endvidere en række arealrestriktioner, som har til formål at beskytte klitfredede arealer, kystområder, søer og åer, skove, fortidsminder, kirker og fredede områder. Derudover indeholder naturbeskyttelsesloven 4 bestemmelser om beskyttelse af en række dyre- og plantearter. B. Hvilke 3 - beskyttede arealer kan påvirkes på Møllebjergvej 7? Der ligger en række arealer omkring den ansøgte drift, som ifølge Syddjurs Kommunes foreløbige registreringer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 4 3. Beliggenheden af disse arealer i forhold til den ansøgte drifts anlæg kan ses af oversigtskortet i figur 1. Der henvises til bilag 4b for vurdering af påvirkningen af de 3-beskyttede arealer, som er beliggende inden for habitatområde 47 og habitatområde

46 Figur 1. Oversigt over beliggenhed af anlæg (hvid cirkel) og foreløbige registreringer af 3-beskyttede naturarealer. Rød indtegning er udbringningsarealer og grøn indtegning er øvrige arealer. De sorte linjer afgrænser habitatområderne. C. Vurdering af påvirkningen fra anlæggets merdeposition af ammoniak Punktkilden til merfordampning af ammoniak i den ansøgte drift er anlægget på Møllebjergvej 7. Det nærmeste 3-beskyttede naturareal uden for habitatområder er en mose omkring en sø, som ligger ca. 360 meter nordvest for anlægget. Både mose og sø har ifølge naturkvalitetsplan 2005 for Århus Amt 10 generel målsætning (B), hvilket indebærer, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Mosen er besigtiget af Århus Amt i 2002, og det fremgår af besigtigelsesnotatet, at der er tale om en tilgroet mose med næringskrævende arter (se Figur 2). I husdyrgodkendelse.dk er der beregnet en merdeposition i mosen på 0,08 kg kvælstof pr ha pr år. På grund af mosens tilstand vurderes dens tålegrænse at ligge på kg kvælstof pr ha pr år. Baggrundsbelastningen i Syddjurs Kommune er 16 kg kvælstof pr ha pr år. Det vurderes, at merdepositionen hverken i sig selv eller i kumulation med baggrundsdepositionen kan medføre væsentlige ændringer i mosen. Søer er normalt ikke følsomme over for atmosfærisk belastning med kvælstof. Bedømt ud fra luftfotos og beliggenhed gælder dette også for denne sø. 45

47 Figur 2. Beliggenhed af mose, hvori der er beregnet merdeposition af ammoniak (angivet med rød stjerne). Den sorte linje afgrænser habitatområdet. De andre 3-beskyttede arealer uden for habitatområder ligger længere væk fra anlægget end den ovennævnte mose og sø, og merdepositionen i disse arealer er derfor mindre end 0,08 kg N pr ha pr år. Ingen af disse naturarealer er særlig kvælstoffølsomme, og det vurderes, at de ikke påvirkes af så lille en merdeposition. På baggrund heraf, vurderes det, at depositionen fra den ansøgte drifts anlæg ikke giver anledning til en forringelse af tilstanden af de omkringliggende 3-beskyttede naturarealer. D. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning Uden for habitatområderne er der stik nord for anlægget et enkelt 3-beskyttet naturareal, som ligger op til et udbringningsareal. Der er tale om en B-målsat eng. Det vurderes, at engen ikke er særlig kvælstoffølsom, og grænsefladen mellem eng og udbringningsareal er lille. Påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealet er derfor ubetydelig. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne ikke giver anledning til tilstandsændringer af 3-beskyttede naturarealer uden for habitatområder. E. Vurdering af den ansøgte drift i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven 4 Den ansøgte drift er undersøgt i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven 4 og vurderes at være i overensstemmelse hermed. 46