Velkommen til skoleåret 2016/17

Transkript

1 Fællesskolen Hammelev Sct. Severin September 2016 nr. 40 Informationsblad til skolens elever/forældre og personale I dette nummer: Velkommen til skoleåret 2016/17 Nyt fag i år 2 Fællesskoledagen 2 Uddannelse 3 IT-strategien 4 Udeområderne 5 Brandevakuering 6 Elever øver håndstand Historien om et brev 7 6 Kære forældre og medarbejdere. Redaktionen byder velkommen til det første af 8 planlagte numre af Netop Nu i dette skoleår. Bistået af elever og medarbejdere vil vi bringe gode historier fra hverdagen side om side med information fra skolen til forældre og medarbejdere. Som altid tager vi gerne imod opfordringer til at skrive om bestemte emner, som kan være til glæde for modtagerne. Med venlig hilsen Ulla Arreborg Erling Conradsen Sådan er det at starte i skole 8 Sensommerens samlinger på trappen 9 Håndboldkaravanen driblede til Hammelev Nye lokaler til 6. årgang Forældremøde i modtageklasserne Margit Nissen 12 Skolebestyrelsen 13 Personalia 14 TV Syd på besøg i 1.b på første skoledag

2 Nyt fag i år To fag som har været på skolelevers skema i generationer er nu forsvundet. Det drejer sig om håndarbejde og sløjd, som fra dette skoleår erstattes af faget Håndværk og design. Skal eleverne så ikke længere lære at save eller sy på symaskine? Jo, det skal de også. I det nye fag Håndværk og design sammensmeltes de to tidligere fag ind i en ny kontekst, hvor der vil være et særligt fokus på bl.a. designsiden og på, hvordan fagelementer fra de 2 gamle fag kan anvendes sammen, men på nye måder. Det er de medarbejdere, som i forvejen har undervisningskompetence og erfaring i sløjd og håndarbejde, som også kommer til at stå for det nye fag. For at følge det nye fag godt på vej, deltager lærerne i et efteruddannelsesforløb hen over dette skoleår, hvor de får mulighed for en god indføring i Håndværk og design. Efteruddannelsen forestås af UC Syd og vil være en vekselvirkning mellem praktisk undervisning og studiegruppearbejde, hvor lærerne også kan arbejde med tilrettelæggelsen af undervisningen her på skolen. Lærerne vil gennem efteruddannelsen også få den formelle undervisningskompetence i Håndværk og design, som sætter dem i stand til også lovgivningsmæssigt at fortsætte med undervisningen efter Fællesskoledagen Onsdag den 14. september planlægger vi med Fællesskoledag i Damparken. Dagen arrangeres indenfor eleverne almindelige skoletid. Fællesskoledagen er en aktivitets-og trivselsdag for alle skolens elever. Det er eleverne på 6. årgang, som planlægger og står for aktiviteterne. Eleverne inddeles på hold, som eleverne fra 5. årgang får til opgave at føre rundt blandt aktiviteterne. Vi håber selvfølgelig på rigtig godt vejr, Hvis den ikke står på solskin den onsdag, så vil vi bede jer om at finde regntøjet frem. Nærmere information om dagen følger. Side 2

3 Uddannelse Også i år har vi et antal medarbejdere på efteruddannelse. Vores efteruddannelsesmuligheder for medarbejderne er gunstige i årene frem mod 2020, da staten jo har afsat 1 mia. kr. til betaling af kursusafgifter. Fra SkoleFælles modtager vi et tilskud på 50 arbejdstimer for hver medarbejder, som følger et af de kommunalt igangsatte efteruddannelsesforløb. Det beløb rækker ikke til at dække den ressource, vi afsætter til medarbejdernes efteruddannelse men skolen har netop også i den økonomiske prioritering taget højde for, at vi skal anvende en del af de midler, vi fik ekstra i 2015 af byrådet til efteruddannelse. Derudover er der hos staten mulighed for at hente jobrotationsmidler, så vi har mulighed for at ansætte arbejdsløse pædagoger og lærere ind i skolens drift. I de sidste 2 skoleår har vi på den måde hentet mere end 2 millioner kr. i statstilskud. Statstilskuddet anvendes til at ansætte jobrotationsmedarbejderne. De kan maksimalt være ansat i ½ år, og derfor anvender vi dem fortrinsvis til at støtte i klasserne og i sfo mv. Uddannelsesforløbene for lærere og pædagoger er indarbejdet i skoleårets planlægning, så børnene ikke oplever vikarsituationer i hverdagen ud over de dage, hvor der forberedes og afvikles eksamen i slutningen af skoleåret. I år har vi i kommunen prioriteret følgende områder: Dansk (4 lærere herfra) Matematik (5 lærere herfra) Håndværk og Design (6 lærere herfra) Der er tale om komprimerede forløb for lærere, som i forvejen har undervisningserfaring i ovenstående fag. Ud over at styrke medarbejdernes kompetencer, sikrer efteruddannelsesforløbet også, at medarbejderne har de formelle kvalifikationer til at kunne fortsætte med at undervise i fagene efter Ud over de større efteruddannelsesforløb, har vi i år også mulighed for at et antal medarbejdere deltager i et uddannelsesforløb omkring skoleskak. Vi har gode erfaringer med at integrere skakaktiviteten i den understøttende undervisning, hvor frivillige også har givet os god hjælp. I alt deltager der 3 medarbejdere i skakuddannelsen. Side 3

4 IT-strategien VI har nu et helt skoleårs erfaringer med chromebooks og de er gode. Elever og lærere i Junioruniverset er faktisk begejstrede. Begejstringen skyldes ikke mindst, at hver elev har sin egen enhed. Det skrev vi en artikel om i Netop Nu, som udkom op til sommerferien. Lige nu er vi i gang med at gå et skridt videre. Her giver elevernes og lærernes gode erfaringer med Googleplatformen på chromebooks os en god platform til at arbejde videre med den kommunale beslutning om, at vi på skolerne forlader Officepakken til november. Officepakken har været - er en rigtig god programpakke, som vi har haft glæde af i mange år. Men det er også en dyr løsning. Vi betaler hvert år mange penge for licenser og der findes faktisk alternativer som er gratis. Et af dem er Google Docs. Google Docs er en gratis webbaseret kontorpakke, der indeholder tekstbehandling, regneark og præsentationer. I den nye kontorpakke er det også muligt at arbejde med dokumenter fra Officepakken i et vist omfang. De mange dokumenter, elever og medarbejdere gennem årene har udarbejdet i Office-programmerne, kan altså stadigvæk benyttes i den nye pakke. Når eleverne gennem arbejdet på deres chromebooks har stiftet bekendtskab med Googleplatformen, giver det god mening, at skifte en dyr løsning ud med et gratis program. Skolens it-vejledere er for tiden i gang med at undervise medarbejderne i de nye muligheder, så vi får skabt den mest mulige overgang til den nye pakke. Side 4

5 Udeområderne I begge afdelinger investerer vi i disse år i udearealerne/legepladserne. Et af formålene er at skabe gode muligheder for bevægelse og selvfølgelig at børnene har det sjovt, mens de bevæger sig. I Hammelevafdelingen har vi forskellige legeredskaber på lager trampoliner og en balancekarrusel, som vi snarest skal have sat op. Vi er i gang med at undersøge mulighederne for at få renoveret skolegården med ny belægning mv. Legeredskaberne skal så integreres i den nye skolegård sammen med sandkasse, gynger, basketbane mv. Inden skolegården asfalteres, skal der udføres forskellige reparationsarbejder, gamle fliser fjernes, defekte brønde udskiftes og rørledninger undersøges og vurderes. I Sct. Severinafdelingen måtte vi begynde skoleåret med en afspærret legeplads i skolegården. Gummibelægningen på den relativt nye legeplads var desværre blevet udlagt i en forkert blanding, som betød, at holdbarheden desværre ikke levede op til forventningerne. I forbindelse med reklamationen har vi nu fået lagt et helt nyt toplag på legepladsen. Den nye gummibelægning skulle nu kunne holde i mange år. Derudover er der hen over sommerferien blevet revet et gammelt garageanlæg ned i skolegården. Området er i gang med at blive omdannet til et nyt legeområde, som kommer til at rumme en boldbane. Ved siden af den nye boldbane er arealet foran den gamle børnehave også i gang med en forvandling. Der er blevet nedgravet trampoliner og der udlægges kunstgræs ovenpå et faldunderlag. Vi regner med, at de fleste af ovenstående arbejder kan afsluttes inden efterårsferien. På skolen glæder vi os over, at vi fortsat har mulighed for at forbedre og udvikle børnenes udfoldelsesmuligheder. Side 5

6 September 2016 Brandevakuering Som en del af vores beredskab afholder vi hvert år brandøvelser på skolen. Vi planlægger med 2 brandevakueringsøvelser på begge matrikler: Onsdag den 28. september klokken 9.00 Torsdag den 27. oktober klokken Formålet med øvelserne er at øve, hvordan vi forlader bygningerne og laver opstilling på stillepladsen. Det er vigtigt, at vi har gode rutiner på området, og at de gode rutiner videregives til nye elever og medarbejdere. Samtidig får vi afprøvet vores varslingssystem, så vi er sikre på, at det virker, som det skal. Vi plejer også at følge op med en uvarslet brandøvelse det plejer at give sig selv med en utilsigtet alarm, som betyder at alle må stille op. Elever øver håndstand Spontan frikvartersaktivitet igangsat af en idrætslærer, som varede ved gennem flere dage. Side 6

7 Historien om et brev Vinterbyøster, ja Vinterbyøster det er dér jeg er post. I regn og slud i sne og frost skal posten ud Hvorfor nu postmandens sang fra julekalenderen i 1973 her midt i den allervarmeste august måned. Måske børnehaveklasselederen i 0.a har nynnet melodien et par gange her i skolestarten. I hvert fald var Mette ude for, at de 22 skolestartere i 0.a ikke som planlagt fik deres personlige velkomstbrev bragt ud med posten i sommerferien. Børnene gik dermed glip af den lille appetitvækker og den personlige hilsen fra Mette, som deres helt eget brev stilet til dem indeholdt. De andre børn i de andre børnehaveklasser havde modtaget deres brev i sommerferien. Vi snakkede om, at det kunne skyldes en kombination af de nye udbringsningstider og så det faktum, at brevene var sendt fra en udenbys kommune. Mette efterforskede sagen. Hun kontaktede PostNord, som det nu hedder og fik fat i deres callcenter. Efter nogen ventetid blev hun mødt af en medarbejder, som ikke kunne hjælpe videre og som konkluderede, at det bare var sådan, det var. Med lidt mere end en lille irritation i maven konsulterede Mette det lokale postbud, som ville forhøre sig om sagen. Postmesteren blev kontaktet og der blev sat en hurtig undersøgelse i gang. Efter kort tid kunne det lokale postbud fremlægge resultatet af efterforskningen for Mette. Mette havde puttet brevene i en postkasse i sidste halvdel af juli og sikret sig, at børnene med den anførte tømningsdato, ville modtage brevet i god tid før skolestart. Imidlertid havde postvæsenet besluttet sig for en effektivisering, som indebar, at den pågældende postkasse skulle udfases. Postkassen skulle have været taget ned tidligere på måneden. Nedtagningen var ikke annonceret på selve postkassen, og af en eller anden grund var nedtagningen af postkassen blevet udskudt. Efterforskningen viste endvidere, at postkassen blev taget ned, umiddelbart efter at Mette havde lagt brevene i. Den afdeling som nedtager postkasser, sørger imidlertid ikke for at tømme nedtagne postkasser for breve. Og dermed endte brevene i en postkasse, som var blevet sat på depot til eventuelt senere brug. Postmesteren som undersøgte sagen sørgede for, at postkassen blev identificeret på lageret og låst op. Og indeni lå brevene til skolestarterne. I postvæsenets tænkning skulle opgaven selvfølgelig fuldføres for posten skal ud. Mette fik herefter en opringning, hvor postvæsenet beklagede situationen, og hvor man samtidig kunne fortælle, at brevene nu var sendt videre til modtagerne - og dermed var sagen afsluttet for postvæsenet. Brevene nåede modtagerne, udløbsdatoen var selvfølgelig forpasset, for børnene var jo startet i skolen men den gode tanke var der selvfølgelig stadigvæk. I 0.a har Mette og eleverne talt en del om breve og postkasser og måske de har sunget sangen fra julekalenderen. Side 7

8 Sådan er det at starte i skole Benedikte 0.c Noah 0.b Silje 0.a Silje 0.a: Det er sjovt at lave ting. Vi har klippet og klistret sommerfugle. Vi har hørt en historie om Rasmus, der har sommerfugle i maven. Vi ved alt, hvad vi skal lave hver dag, for det står oppe på skærmen. Nu kender jeg alle i min klasse, men jeg kan ikke helt huske alle navnene. Noah 0.b: Det er godt at starte i skole, for jeg glæder mig til at skrive, men i denne uge har vi kun tegnet. I dag skal jeg på biblioteket. Jeg har ikke prøvet at låne bøger på skolens bibliotek, men jeg kan godt lide at læse i bøger. Min storebror har lånt bøger mange gange. Det bedste ved at gå i skole er, at vi har fået en bog. Det er en trafikbog. Vi har været på en gåtur i dag, hvor vi så et af skiltene fra bogen. Jeg har lært mange nye børn at kende fra klassen. Benedikte 0.c: B-E-N-E-D-I-K-T-E sådan staver man mit navn. Det er et kongeligt navn. Dronning Margrethes lillesøster hedder også Benedikte. Jeg leger nogle gange med min fætter i frikvartererne. Jeg kender godt skolen, for jeg har også en storebror her på skolen, og jeg har mange gange været inde for at aflevere ham. Jeg kender også nogle i 0.a, som jeg har gået i børnehave med. Jeg kan ikke huske, hvad vi har lavet i skolen i denne uge, men jeg skal i hvert fald øve mig på at række hånden op, det har jeg ikke helt fundet ud af endnu. Jeg husker ikke så godt, men jeg glemmer godt. Side 8

9 Sensommerens samlinger på trappen Verdens bedste Hammelev skole, var emnet i uge 24 på Hammelev afdelingen. I øjeblikket arbejder vi videre med temaerne herfra fx at være gode venner i forbindelse med vores ugentlige samlinger på den store trappe. Hele skolen deltager i samlingerne, men det er den enkelte klasse, som på skift planlægger og udfører de aktiviteter, som de har valgt at præsentere for resten af skolens børn og voksne. De forskellige klasser har indtil nu haft mange forskellige tilgange til, hvordan de har kunnet bidrage med gode ideer eller underholdning, som kunne passe ind under overskriften: VERDENS BEDSTE HAMMELEV SKOLE. Klasserne har hver især gjort sig rigtig umage i deres planlægning af samlingerne. Især de store klasser har flittig gjort brug af deres IT kundskaber i deres fremvisninger. Nogle af klasserne har også aktivt brugt musik og sang for at komme igennem med deres budskab. En rigtig god måde at få børn til at tænke kreativt, tage ansvar og komme ud over scenekanten på en god og kreativ måde. Side 9

10 Håndboldkaravanen driblede til Hammelev Torsdag den 25. august havde vi besøg af håndboldkaravanen i Hammelevafdelingen. Håndboldkaravanen, som i øjeblikket afvikles over hele landet i samarbejde med skole og den lokale håndboldforening, præsenterer håndboldsporten gennem spil, leg og bevægelse for børn i alderen 7-12 år. Der var fuld fart på aktiviteterne, som bl.a. bestod af udfordrende bevægelsesbaner, måling af skudhastighed og præcisionskast mod OL guldvinder Niklas Landin (eller i hvert fald en figur af ham). En rigtig god dag, som måske har inspireret nogle til at starte på en ny og sjov fritidsaktivitet. Side 10

11 Nye lokaler til 6. årgang På grund af den kommende istandsættelse af 1924 bygningen er 6. årgang på Sct. Severin matriklen blevet genhuset i kantinen og musiklokalet ved siden af. Inden arbejdet med at danne kantinen om til to klasselokaler begyndte, skulle der en god fantasi til at forestille sig, hvordan det ville komme til at se ud. Der skulle tages hensyn til lysforhold, lydforhold og luften i lokalet. Løsningen blev at 6.A har til huse i det gamle musiklokale, 6.B og 6.C deler så kantinen. Kantinen er delt op af en mur af skillevægge, og der er sat en ny foldevæg op mellem kantinen og musiklokalet. Ovenpå skillevæggene i kantinen er der efterfølgende opsat lydisolerende plader, så lyden bliver på den rigtige side af muren. Resultatet er blevet et mere åbent klassemiljø uden døre og med et indbygget krav om hensyntagen til hinanden. Derfor er det også nærliggende, at det netop er 6. årgang der er flyttet ind. Miljøet minder om det, de kommer til at møde, når de skifter til Favrdalens ungeunivers. Inden sommerferien blev eleverne taget med på råd om, hvordan man kunne indrette lokalerne. Her kom der mange forslag på bordet, nogle, som kunne lade sig gøre og andre som måtte forblive som gode ideer. Eleverne er glade for deres nye lokaler. Man føler sig lidt som noget særligt, når man måske er den eneste årgang, der kommer til at have klasseværelse på den måde lyder meldingen fra en lille gruppe elever der er samlet udenfor lokalerne. Det kan være forstyrrende, men også interessant at være så tæt på hinanden. Hvis en lærer taler højt, kan man nemt høre det, men det er også rart at kunne følge lidt med i, hvad naboklassen laver fortsætter de. Hvis der er for meget larm har klasserne og lærerne udarbejdet forskellige strategier. Nogle bruger de høreværn, som er købt ind til klasserne, det må man selv bestemme om man vil og Ind i mellem arbejder vi også udenfor lyder et par af budene på at tackle den nye virkelighed. Placeringen af klasserne har også betydet en masse for 6. årgangs frikvarterer. Vi laver nogle andre ting nu, skolegården er tættere på, så den bruges en del. Men for fodbolddrengene føles sportspladsen længere væk end før. De små elever, der er naboer til 6. årgang, nyder godt af det nye selskab. Der bliver leget, snakket og også krammet på tværs af årgangene. Alt i alt er eleverne glade for deres nye lokaler. De bump og udfordringer, der har været i starten, synes at blive overskygget af en optimisme og en glæde ved at være en del af noget nyt og specielt. Side 11

12 Forældremøde i modtageklasserne Tirsdag den var der fælles forældremøde i modtageklasserne. Det er det første af en række møder hen over skoleåret. Mødet var velbesøgt af forældrene, som bl.a. blev orienteret om hverdagen i skolen, hvilke forventninger skolen har, og hvordan skolen kan hjælpe til med udfordringer undervejs. Forældrene kommer ligesom børnene fra meget forskellige kulturer, og dermed har de også meget forskellig baggrund for mødet med den danske skole. Der deltog 4 tolke i mødet og skolens medarbejdere benyttede lejligheden til også at give forældrene en god indføring i brug af skolens intrasystem. Margit Nissen Fredag den 2. september siger vi farvel til en mangeårig medarbejder på skolen. Det drejer sig om Margit Nissen, som i mange år har arbejdet i både skolens sfo og i undervisningsdelen. Margit har været med helt tilbage fra 1993, hvor hun blev ansat i Sfo på Hammelev Skole. Margits officielle titel er pædagogmedhjælper, men gennem hun har prøvet det meste i skolen: Pædagogmedhjælper, souschef i Sfo en, konstitueret leder i Sfo en, vikar på skolen og pædagogisk funktion i klasserne. Margit er altid gået åbent og positivt ind i de forskellige opgaver gennem alle årene. Herfra vil vi gerne sige Margit tak for en overordentlig god indsats og et konstruktivt samarbejde. Vi ønsker alt det bedste for dig i din nye hverdag. På skolen siger vi siger farvel til Margit mandag den 5. september 2016 kl på Skoletorvet i Hammelevafdelingen med en afskedsreception for indbudte gæster. Side 12

13 Skolebestyrelsen Forældrerepræsentanter: Mette Fuglsang Frilund Skolebestyrelsesformand Rene Iversen Næstformand Hans Erik Andresen Jacob Kurtmann Janne Katrine Frederiksen Jens Christian Blond Andersen Peter Thode Loft Medarbejderrepræsentanter: Bettina Kleemeyer Jensen Ekstern repræsentant: Christian Mortensen Ledelsesrepræsentanter: Jakob Damm Knudsen Erling Conradsen Dorthe Schindler Berg Pia Paustian Side 13

14 Fællesskolen HAMMELEV SCT SEVERIN Hammelev Afd. Erik Eriksens Vej Vojens Tlf Sct. Severin afd. Moltrupvej Haderslev Tlf Personalia Fødselsdage: Den 6. juni fyldte seniorjobber i Hammelev afd., Solveig Jensen 60 år TILLYKKE [email protected] Den 27. august fyldte lærer i Hammelev afd., Hanne Riedel 60 år faellesskolenhammelevsctseverin TILLYKKE Jubilæer: Den 1. august kunne pædagog Marianne Frederiksen og pædagog Bettina Jensen fejre 25 års jubilæum ved Sct. Severin SFO og skole TILLYKKE TILLYKKE