Forældresamarbejde og sunde fællesskaber

Transkript

1 Forældresamarbejde og sunde fællesskaber Af Louise Ørum Skytt Digitale medier har skabt nye udfordringer, ligesom de har sat nye temaer på dagsordenen i SSP-samarbejdet. Men der er ikke forskel på målsætningen for det forebyggende arbejde online og offline. Det gælder om at forsyne børn og unge med de rette kompetencer og at inkludere dem i gode og positive fællesskaber. Hvis det mål skal nås, er det vigtigt, at forældrene spiller aktivt med. Digitale medier fylder vores liv med gode oplevelser, underholdning og læring, ligesom de skaber hyggeligt samvær og sunde fællesskaber på tværs af villaveje og landegrænser. I Viborg Kommune oplever vi dog også, at de digitale medier udvider det eksisterende udbud af potentielle udfordringer i et børne- og ungdomsliv. Mange daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og forældre har derfor sat børn og medier på dagsordenen de seneste år. Det har vi også gjort i SSP-samarbejdet 1, hvor vi styrer 1) SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem (S)kole, (S)ocialvæsen og (P)oliti. 79

2 efter dette overordnede fælles mål: At sikre at børnene får de digitale kompetencer, samfundet har brug for, og samtidig opnår en tidssvarende dannelse med en sund balance mellem det fysiske samvær og de digitale interesser og fællesskaber. Krænkende billeddeling, hårdt sprogbrug, misforståelser, social eksklusion, problematisk spilbrug og bekymrede forældre er bestemt en del af den hverdag, vi som SSP-konsulenter møder i løbet af vores årlige 150 skoleoplæg i klasse og 200 forældremøder hos Familieiværksætterne 2, daginstitutionerne og skolerne i Viborg Kommune. Men vi møder ikke uempatiske, uetiske og udannede børn eller uengagerede og uforstående forældre. Vi møder børn, der hver evig eneste dag øver sig i at være en del af et fællesskab både online og offline og som nogle gange kæmper en hård kamp for at finde deres plads. De er i fuld gang med deres dannelsesproces. Vi møder fædre og mødre, der på forældremøderne virkelig ønsker at engagere sig i deres børns brug af medier, men som ikke altid ved hvordan. Undervejs opdager de ofte værdien af et stærkt forældresamarbejde også når det omhandler børnenes digitale fællesskaber. For er der noget, der for alvor kan skabe sunde og respektfulde fællesskaber blandt børn, så er det forældre, der løfter i flok. Derfor bygger fundamentet for al forebyggelse i SSP-samarbejdet i Viborg Kommune på så tidligt som muligt at fremme sunde fællesskaber og forældresamarbejde. I det følgende vil jeg lave nogle nedslag, der illustrerer, hvordan vi har valgt at gribe den digitale dannelse an, og hvor perspektivet flyttes fra børne- 2) Familieiværksætterne er et gratis kursustilbud i Viborg Kommune til alle, der bliver forældre for første gang. Kurset forløber over 14 gange. Ved hver mødegang deltager sundhedsplejersken. Derudover varetages undervisningen af relevante fagpersoner både fra offentligt regi og fra det private erhvervsliv. 80 UNGES DIGITALE DANNELSE

3 nes individuelle ansvar til, hvad vi som forældre og fagpersoner med fordel kan fokusere på. Engagerede forældre For os er opskriften på god trivsel og en tidssvarende dannelse faktisk ganske enkel. Hvis børn føler sig som en del af et sundt fællesskab i en klasse og vokser op i trygge sociale rammer med respekt, ordentlighed, plads til forskellighed og tydelige voksne, så har de ikke brug for at nedgøre andre eller søge usunde fællesskaber. Heller ikke digitalt. Derfor når det kommer til at sikre børns digitale dannelse, gør vi i vores forebyggende arbejde rigtig meget for at få forældre og fagpersoner i SSP-samarbejdet til oprigtigt at interessere sig for, hvilke digitale fællesskaber børnene er en del af. På lige fod med de øvrige fællesskaber, som børnene indgår i for eksempel i sportsklubber. Vi ser ikke digitale medier som en separat eller isoleret del af børnenes øvrige liv. Men det er et område, hvor der nok har hersket en vis form for junglelov uden voksne til at hjælpe, støtte, forstå og perspektivere børnenes liv. Voksne skal være nysgerrige på den lange række af digitale platforme, hvor børn har et fællesskab. Det er for eksempel Snapchat, Instagram, Facebook, YouTube, Musical.ly, League of Legends og Counter-Strike. Først når vi har lyttet, spurgt nysgerrigt og siddet på sidelinjen af en omgang League of Legends eller givet youtuberne lidt mere end to sekunders opmærksomhed, kan vi reelt tale med om, hvorvidt vi oplever, aktiviteterne eller fællesskaberne giver værdi for vores børn. Eller om vi tænker, de er i konflikt med de grænser og værdier, vi som forældre ønsker at give videre til vores børn. 81

4 Positiv nysgerrighed Når vi som SSP-konsulenter er på besøg i skoleklasser, har vi en lang række spørgsmål med. De hjælper os med at blive klogere på, hvordan klassen oplever sig selv. Her er et uddrag af de spørgsmål, der hjælper vores nysgerrighed på vej: Hvordan oplever børnene, at sociale medier og online-gaming styrker deres fællesskaber? Hvornår oplever de, at livet/kommunikationen online kan være svær? Hvordan er kommunikationen (tekst, billede, slang, hårdt eller krænkende sprog)? Hvad forventes der af dem? Og hvordan er spillereglerne (svartid i Snapchat eller den tid, det tager at nå igennem et spil i Counter-Strike)? Hvilke mindre grupper er børnene en del af? Er der klassegrupper og er alle, der har lyst, med? Spiller drengene fra klassen onlinespil sammen eller hver for sig? Hvor meget tid bruger de online dagligt? Er der nogle rammer for mediebrug derhjemme? Interesserer familien sig for, hvad børnene laver online? Hvad forventer børnene sig af os voksne? Hvad interesserer børnene sig ellers for? I forhold til en skoleklasse skal vi som voksne også være nysgerrige på de onlinegrupperinger, der opstår i en klasse. Det er rigtig svært og meget tydeligt for en børnegruppe, hvis nogle få elever ikke får lov til at blive lukket ind i en gruppe på Snapchat, eller hvis man er den eneste pige i klassen, der ikke er med i en gruppe på 82 UNGES DIGITALE DANNELSE

5 Messenger. Vi oplever, at denne form for eksklusion kan være vanskelig at få øje på for os voksne, og det er her, forældresamarbejdet kommer ind i billedet. Det er nemlig ikke kun de eller det barn, der udelukkes fra gruppen, der får det svært. Vi oplever en del børn, der får ondt i maven over at være en del af den form for udelukkelse eller mobning. Men de tør ikke at sige fra eller gå imod gruppens styrende kræfter af frygt for selv at blive udelukket. Tag ansvar Forældre og andre voksne, der arbejder respektfuldt sammen om et børnefællesskab, er den mest effektive forebyggende faktor, vi kan opdrive. Hele vejen fra det allerførste møde med dagtilbuddet, og til sidste skoledag kan effekten ses og måles. Resultatet af forældre, der gider hinanden og hinandens børn, giver tryghed i fællesskabet. Og trygge børn er glade børn, der lærer godt, og som behandler hinanden med respekt også online. Derfor har netop forældrenetværk og -samarbejde igennem årtier været fundamentet for den forebyggende indsats i SSP-samarbejdet i Viborg Kommune. Vores mantra er inspireret af Helle Rabøl Hansen 3, der forsker i mobning, og det lyder: Det bedste, du kan gøre for dit eget barns trivsel, er det, du kan gøre for fællesskabet. Tydelige voksne, der tør tage aktivt stilling til, hvordan de sammen med børnene ønsker, at medierne skal fylde i familien, i 3) Helle Rabøl Hansen, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet Afdeling for Uddannelsesvidenskab, har i flere sammenhænge udtalt: Det bedste, du kan gøre for dit eget barns trivsel i skolen, er det, du kan gøre for klassens fællesskab. Se for eksempel foraeldrefiduser.dk 83

6 børnehaven eller på skolen, er guld værd i forhold til børns digitale dannelse. Det er simpelthen en fornøjelse at være ude til forældremøder både i børnehaver og op gennem indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Når forældre mødes om deres børns sociale liv med medierne som en central del, kan der ske magiske ting. Jeg deltog som SSP-konsulent i en helt almindelig forebyggende seance i en 6. klasse. Jeg skulle snakke med dem om det gode liv herunder sociale medier og computerspils rolle i klassefællesskabet. Undervejs gik det op for mig, at der var en konflikt om en snapchatgruppe i klassen. Nogle måtte være med i den, mens andre ikke måtte. Som så ofte før var det ikke kun online, konflikten udspillede sig. Der havde også været nogle konfrontationer in real life i forhold til etnicitet og hierarkiet i klassen. I seancen med børnene var det svært at finde ud af, hvad der var op og ned på problemet, og hvem der var involveret. Men der sad en pige, der følte sig ekskluderet af klassens onlinefællesskab, og hun var meget ked af det og havde det rigtig skidt. Det tager vi altid alvorligt, da mobning ikke skal tolereres. Om aftenen var forældrene inviteret til et forældremøde, hvor konceptet var, at børnenes meninger, holdninger og udsagn kombineret med et fagligt oplæg dannede grundlag for en snak i forældregruppen. Da forældrene hørte om denne sag, og pigens mor ovenikøbet havde modet til at uddybe situationens alvor, kom dialogen meget hurtigt i gang. Alle var enige om, at de ikke ville acceptere den form for eksklusion blandt børnene. Læreren var meget overrasket over situationens alvor, og sammen fik de voksne omkring klassen lukket gruppen ned. Alle forældre fik til opgave at tale med deres børn om konsekvenser- 84 UNGES DIGITALE DANNELSE

7 ne af ikke at være en del af fællesskabet, og at uanset om man var aktiv eller passiv deltager, havde alle et ansvar for hinanden. Dagen efter i klassen blev temaet taget op, og stemningen i klassen ændrede sig efterfølgende til at blive mere respektfuld. Det gik op for børnene, at de voksne talte sammen og ikke tolererede mobning eller social eksklusion. For dem var alle børns trivsel vigtig. Det er et stærk signal at sende til vores børn, og det har i den grad en forebyggende effekt i forhold til at skabe dannede børn. Også digitalt dannede børn. Kig på egen adfærd Efter min mening er det et fantastisk eksempel på, at forældre, der tør mene noget sammen, og som tager ansvar for fællesskabet, kan have en helt utrolig indvirkning på, om børns fællesskaber forbliver sunde, eller om de får lov til at udvikle sig i en usund retning. Børn er ofte selv fantastiske til at sætte ord på deres virkelighed. Det gælder eksempelvis denne dreng fra 5. klasse: Gode forældre sætter grænser, så vi ved, hvordan vi skal opføre os, når vi bliver voksne. Udover at kunne udrette magiske ting i flok er forældre samtidig de primære rollemodeller for de fleste børn også selv om nogle børn og unge ikke altid er så gode til at give kredit for indsatsen. Men børn gør ikke altid, hvad vi siger, de skal gøre. De gør, hvad vi gør. Derfor beder vi altid forældre og fagpersoner om også at kigge på deres egne vaner. Hvad lægger de op på deres digitale profiler? Spørger de deres børn, om de må dele billeder af dem, inden de lægges op på Facebook? Kan de selv lade mobilen ligge under et aftensmåltid? Kører fjernsynet eller radioen som baggrundsstøj derhjemme? 85

8 Vi taler med mange børn, der faktisk ønsker at lave noget mere med deres familier i fritiden, efter aftensmaden og i weekenderne. Men hvis ikke man som familie skaber nogle lommer af tid, hvor man helliger sig samværet både det hverdagslige og det mere arrangerede fylder mængden af skærmtid meget i mange hjem. Som en pige, der går i 6. klasse, fortæller: Når vi har spist aftensmad, sætter min mor sig med sin ipad og min far med mobilen, og så går jeg også bare op på værelset og er på mobilen. Det samme gælder for frikvartererne i skolerne, hvor mange børn selv giver udtryk for, at mobiltelefonerne kan fylde for meget, selv om det også er sjovt, og eleverne ofte er fælles om den aktivitet. Rammer sætter børn fri Computerspil og sociale medier er ofte konstruerede til at fastholde brugerne gennem belønninger, likes og en tilpas mængde af succes og udfordringer. Sidst men ikke mindst spiller begge dele på vores grundlæggende behov for at være en del af et socialt fællesskab. Både spil og sociale medier er i sin opbygning baseret på viden om den menneskelige adfærd, som er hentet fra psykologien og hjerneforskningen. Så det er ikke tilfældigt, at mange af os instinktivt drages af den digitale verden. Netop derfor er det vigtigt, at forældre, lærere og andre voksne forholder sig aktivt til børns mediebrug og medieforståelse. En del af den digitale dannelse er også at kunne sige nej til fællesskaber eller at magte at gå glip af noget en gang imellem. Det er de voksnes ansvar sammen med børnene at skabe rum, hvor de ikke altid behøver at tænke på, om de skal være nærværende 86 UNGES DIGITALE DANNELSE

9 flere steder på samme tid. Hvor tid til fysisk samvær med venner og familie, fysisk udfoldelse og kreativitet prioriteres. Tid til refleksion og til at mærke sig selv. Tydelige rammer for brugen af medier sætter børnene fri til at beskæftige sig med andre ting. Mange voksne ved fra sig selv, hvor svært det kan være at lægge en mobil med Facebook, mail og nyheder fra sig, selv om vi i visse situationer føler, at vi burde. Vi anbefaler derfor tydelige rammer for mediebrug derhjemme, i daginstitutioner og på skoler. Det skal ikke være rigide regler, som ingen kan overholde. Det handler derimod om aktivt at overveje om onlinezoner, mobilfrie måltider, medier før sengetid, aldersgrænser, privatindstillinger, tidsintervaller og begrænsninger kunne være en fordel i ens egen familie eller i forhold til det sociale fællesskab i en klasse eller på en skole. Desuden skal der være plads til dialog om nye apps og spil og om børnenes sociale relationer online. Vi har talt med mange børn, der efter lidt tilvænning giver udtryk for, at det er rigtig rart med voksne, der sætter rammerne for deres mediebrug. Det er nemmere for et 13-årigt barn at sige til vennerne, at forældrene har bestemt, at mobiltelefonen skal ligge til opladning i køkkenet om natten, end at man faktisk ikke kan overskue at svare på en snap eller en beskedtråd på Messenger kl. 23 om aftenen. En mor til en femårig dreng fortæller: Det var første weekend efter en god og veloverstået juleferie, hvor alle vante rutiner havde været sat ud af drift og ikke var blevet genetableret. Heller ikke den faste aftale om en times ipad lørdag og søndag. Min søn startede ipad-forhandlingen (der ellers var forsvundet efter indførslen af de faste rammer) allerede tidlig lørdag morgen, og det endte med en konflikt. Så kiggede han op på mig og 87

10 sagde: Mor, kan vi ikke godt indføre de dér regler igen. Så er du fri for at være træt af mig, og jeg kan blive fri for at tænke på det hele tiden? Mange børn kan ikke selv styre deres spillelyst, så de bliver faktisk beroliget af, at forældrene sætter rammerne for dem. Det frisætter dem til at tænke på noget andet. Mobilfrihed giver nye muligheder I Viborg Kommune har flere folkeskoler på baggrund af diskussioner blandt elever, forældre, personale og ledelse lavet mobilfri indskoling. Også mellemtrinnet er flere steder blevet mobilfrit, mens udskolingen ikke er konsekvent, men bruger det i perioder afhængig af kontekst, elevernes ønsker og lærerteamets vurdering. Beslutningerne bunder ikke i en konservativ holdning til, at medierne er farlige eller dårlige for børnene, men blot at skolen opfatter sig som en betydningsfuld arena, hvor det fysiske samvær med andre jævnaldrende og den sociale udvikling, der også ligger i dét, har sin berettigelse. Både børn og voksne oplever en større ro i børnenes relationer, når de ikke kan eller skal forholde sig til resten af verden. Det viser sig også med al tydelighed i nogle af de tilbagemeldinger, vi har fået på indførelsen af mobilfri skole: Nu leger vi sammen igen. (Pige, 4. klasse) Vi er begyndt at snakke sammen igen, men jeg savner også min mobil. (Pige, 8. klasse) 88 UNGES DIGITALE DANNELSE

11 Jeg er bedre til at koncentrere mig i timerne. (Dreng, 5. klasse) Nu kommer børnene til os, hvis de er kede af det, i stedet for at ringe hjem. (Lærer, mellemtrin) Både pædagogisk og i undervisningen bruges digitale medier flittigt, og pædagogisk it og it i undervisningen er noget, som Viborg Kommune prioriterer højt. Den faglige og pædagogiske brug af it er bestemt en nødvendighed i dagens Danmark, og det har vi tillid til, at de enkelte skoler og institutioner har styr på. Sideløbende er mere socialt forankrede temaer som netetik, digital trivsel og mobning, gamerkulturen samt oplysning om digital sikkerhed og lovgivningen løbende på skemaet enten direkte i undervisningen eller via SSP s tilbud. Samspillet mellem det faglige fokus og det sociale fokus er for os grundstenen i at skabe digital dannelse blandt børn, unge og voksne. Bekymrede fagpersoner og forældre Ud over vores generelle forebyggende tilbud får vi henvendelser fra forældre, lærere og socialrådgivere, der har konkrete bekymringer vedrørende krænkende billeddeling eller et problematisk spilbrug. De henvendelser er heldigvis ikke ret mange, men de tages meget alvorligt. Når det gælder krænkende billeddeling, kan sagen ende hos forebyggelsesenheden i politiet kombineret med støtte til barnet. I det andet tilfælde det problematiske spilbrug intervenerer vi i forhold til familierne og ser på, hvad motivationen for det 89

12 omfattende brug handler om. Ofte er det ikke computerspillet i sig selv, der er problemet. Det kan være et symptom på andre vanskeligheder i barnets liv og øvrige omgivelser, som vi forsøger at hjælpe barnet eller familien videre med. Derudover møder vi generelt mange børn og voksne, som efterlyser gode råd til at skabe rammerne for sunde medievaner i familien, så alle kan få mere tid sammen i hverdagen. Den efterspørgsel har vi forsøgt at imødekomme. Vi har med udgangspunkt i den virkelighed, vi møder, og relevant forskning inden for primært børnepsykologien, hjerneforskningen og medieforskningen udarbejdet nogle konkrete, aldersinddelte råd målrettet forældre. Det er råd om tidsbegrænsning, søvn, onlinezoner, forældreansvar, tydelige rammer, ipads som trøst (særligt hos småbørn), sociale medier/computerspil og seksualitet. Rådene er udgivet som et lille hæfte 4, der ligger på vores hjemmeside, og det er tænkt som et supplement til de gode materialer, der udgives af Medierådet for Børn og Unge og partnerne bag oplysningssiden Sikkerchat.dk. Forebyggelse 0-18 år I Viborg Kommune er SSP-samarbejdet forankret i Børne- og ungeforvaltningen og har som mål at skabe forbyggende tiltag og tidlig indsats for de 0-18-årige, hvilket sker i samarbejde med de fagpersoner, der arbejder med børnene i det daglige. I forhold til forebyggelsen af digital mistrivsel eller fremme af digital dan- 4) Titlen på hæftet er Sunde medievaner noget vi er fælles om, og det er tilgængeligt på viborg.dk. Hæftet bliver uddelt til interesserede forældre i forbindelse med forældremøder, via sundhedsplejen og andre samarbejdspartnere. 90 UNGES DIGITALE DANNELSE

13 nelse har SSP-konsulenterne udarbejdet et idekatalog 5 med alle vores forbyggende tilbud, som frit kan bookes af kommunens daginstitutioner og skoler. Vi er meget glade for, at Viborg Kommune har prioriteret, at SSP også skal dække 0-6 års-området, hvor fundamentet for det gode børneliv bliver lagt. Vi møder børnene og deres forældre første gang, når de små poder er tre-fire måneder. Herefter møder vi igen forældrene i daginstitutionerne. Når børnene har den alder, er der ikke fokus på medierne i sig selv eller på digitale problemstillinger. Det interessante i den alder er, hvad der ikke sker i børnenes liv og udvikling, mens de eller deres forældre sidder bag skærmen alene. Det er for eksempel: udvikling af empati over for andre i fællesskabet via afkodning af andres følelser, humør og kropssprog strategier til at håndtere konflikter i forpligtende fællesskaber, som børnene lærer, når de oplever, at mor og far diskuterer, eller at det kræver en indsats, når hverdagen i familien skal hænge sammen motorisk udfoldelse den naturlige følelse af sult og mæthed, som forstyrres, hvis måltidet indtages foran en skærm kroppens, hovedets og følelsernes naturlige træthed, som forstyrres, hvis man er på og underholdt lige inden sengetid følelsen af kedsomhed, som kan være en kilde til kreativitet og nye geniale ideer, der er børns helt særlige gave Disse livsvigtige egenskaber og sociale kompetencer udvikles bedst hos børn i trygge, nære rammer med tydelige voksne til at 5) Se viborg.dk 91

14 støtte og hjælpe barnet i dets tidlige udvikling og forståelse af sig selv og omverdenen. Når først egenskaberne og kompetencerne er veludviklede, kan børn nemmere overføre dem til deres digitale aktiviteter og relationer, når de bliver lidt ældre. Underholdning på ipad en eller det at tænde for Ramasjang er en meget effektiv trøst og afledning, men det hjælper ikke barnet til at udvikle sin evne til at regulere negative følelser, hvis ikke vi samtidig anerkender og hjælper børnene med at sætte ord på det, de føler. Det er kun os voksne, der kan lære barnet det gennem den spejling, der finder sted i vores fysiske relation. Når der så er faldet ro på følelserne igen, kan det være hyggeligt at koble af sammen foran fjernsynet eller lave sjove film sammen på ipad en. Denne tidlige opmærksomhed på at få forældre til at forholde sig aktivt til, hvad digitale medier kan og skal fylde i de små hjem, giver rigtig god mening i vores arbejde. Det lægger grundstenen til vores videre forebyggende arbejde op gennem skolelivet, hvor børnene kun bliver mere selvstændige og mere digitalt aktive. Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at jeg faktisk ser en positiv udvikling i forhold til børn og unges digitale dannelse. Jeg oplever også forældre, der i dag tager ansvar både for deres egen og deres børns digitale dannelse både derhjemme og i flok. Så jeg er optimistisk. Og jeg kan kun anbefale, at man som voksen lukker sig selv ind i børnenes digitale verdener. Det er ofte ganske underholdende, og de kan tale i evigheder om det, der interesserer dem online hvis bare vi ønsker at forstå dem. 92 UNGES DIGITALE DANNELSE

15 OM FORFATTEREN Louise Ørum Skytt er uddannet cand. mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet med speciale i digital dannelse. Hun er medforfatter til bogen Digital trivsel i arbejdet med udsatte børn og unge, Center for Digital Pædagogik, Siden januar 2016 har hun stået i spidsen for at udvikle og opbygge SSP Viborgs tiltag i forhold til forebyggelse inden for det digitale felt i tæt samarbejde med kollegaerne Martin Glud og Louise Brandstrup. 93