Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Transkript

1 Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune

2 Forord Kære ledere og pædagogisk personale på skolerne Det er helt afgørende, at skolen udnytter potentialet i skolens rolle som trivsels- og sundhedskatalysator fuldt ud. Skolen skal derfor fremadrettet vægte dette arbejde højt gennem: ÅRPLAN for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Årsplanen skal angive indhold og aktiviteter i skolens faser. Målet er at alle elever i folkeskolen i Fredericia anspores til at være aktivt deltagende i en målrettet og sammenhængende trivselsfremmende læringsproces gennem HELE deres skoleforløb. Vi skal tilstræbe en anerkendende, ligeværdig og deltagerorienteret dialog med elever såvel som forældre og klubpædagoger om trivselsfremmende læring (faghæfte 21). Dialogen skal sætte elevernes hverdagsliv i fokus og samtidig tage respektfuldt udgangspunkt i, at den enkelte elev repræsenterer noget unikt og indgår i en række forskellige fællesskaber. Ambitionen er at skolens potentiale som sundheds- og trivselskatalysator skal udnyttes fuldt ud. Det betyder, at lærere og skolepædagoger går anerkendende i dialog med forældregrupper om i fællesskab at undersøge, hvorledes det er muligt at opbygge gode relationer for alle børn gennem hele deres skoleforløb. eleverne bliver inddraget og får medansvar for at bestemme retning. skolen er i samspil med pædagoger fra Fritidstilbudene og andre ressourcepersoner for herigennem at arbejde sammen om kommunikationsformer ift. vanskelige emner og trivselsfremmende indsatser. Det betyder også at skolens sundhedspleje, tandpleje eller andre eksperter, inviteres ind til at supplere og spille ind i den ramme, som det pædagogiske personale har sat. Claus Bülow,Børn og Ungechef 2

3 Rammen for skolerne MERE TRIVSEL, SUNDHED OG KRIMINALITETSFORBYGGELSE - at arbejde med en strategi til trivselsfremmende læring Ligeværdighed og dialog Forskning viser, at løftede pegefingre, skræmmekampagner m. m ikke har den tilsigtede præventive effekt på børn og unges trivsel, sundhed og kriminelle adfærd. Det der virker er, at gå bag om problematikker/tænke anderledes om forebyggelse og tilstræbe at skabe rum for, at eleverne anvender deres erfaringer og får deres viden fra hverdagslivet bragt i spil. Denne tilgang vil, når den fastholdes i længere tid, stimulere børn og unges identitet og kvalificere dem i handlinger, der medfører positive ændringer i deres trivsel. Udfordringer i trivselsfremmende læringsprocesser: 1. Den anerkendende dialog skal være lærerens primære redskab. Det betyder, at læreren skal kunne gribe, understøtte, være nysgerrig på den enkelte elevs perspektiv og være aktiv lyttende. 2. Det pædagogiske personale skal fremme en kultur, hvor dialogen praktiseres i det frie rum og i respekt for, at det enkelte individ er ekspert i eget liv. Lærerens rolle er således at være fødselshjælper/procesbærer i den deltagerorienterede proces. 3. Læringsrummet skal trækkes over i en social kontekst, hvor opmærksomhed rettes mod at skabe den gode historie for den enkelte og for fællesskabet. 4. Det pædagogiske personale skal have mulighed for at inspirere hinanden. De skal tilbydes konkrete redskaber og handlemuligheder i forhold til trivselsfremmende læring i relation til både elever og forældre. Vores måde at kommunikere på og være dialog med elever og forældre på, er derfor en meget vigtig dimension i relation til skolens metodiske overvejelser i forhold til trivselsfremmende læring. 3

4 Det svære i det nære Som pædagogisk personale støder man ind i mange dilemmaer. Det kan f.eks. være hvordan man/teamet kan italesætte problemstillinger uden, at de i udgangspunktet defineres som problemer? Ved at italesætte dem som problemer er der en indbygget risiko for, at vi skaber eller vedligeholder dem. Hvordan giver man eleverne mulighed for aktiv og meningsfuld deltagelse/at blive inddraget og få medansvar for at bestemme retning inden for den opstillede årsplan, så trivselsfremmende læring bliver meningsfuld? Og hvordan og hvornår bringer man holdninger og værdier i spil i forhold til ens rolle som lærer, dialogpartner og sparringspartner uden, at miste det tilstræbte ligeværdige og asymmetriske perspektiv? Ovenstående er blot et udpluk af udfordringer, som det er vigtigt at gå i dialog med kollegaerne omkring, så vi hjælper hinanden med at igangsætte trivselsfremmende lærerprocesser af høj kvalitet. AKT erne på skolen vil i høj grad kunne vejlede og coache på dette område. Ansvar og opfølgning på årsplanen Ledelsen: Det er skolelederens ansvar at sikre, at skolen har en årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse, som angiver indhold og aktiviteter i skolens faser. Årsplanen skal fremgå af skolens hjemmeside og være let tilgængelig for forældrene. Trivsels- og sundhedsrådet: Rådet skal bidrage med at kvalificere årsplanen ift. alle faser, således at den er målrettet, sammenhængende og deltagerorienteret. Rådet kan f.eks. lave aftale med skolens AKTer, om at bistå med at styrke implementeringen af årsplanen på udvalgte årgange/klasser. Læreren: Det er klasselæreren, der har ansvaret for, at teamet i fællesskab løfter indsatsen omkring trivselsfremmende læring. Ressourcepersoner: Skolens AKTer bidrager med relevant viden og kan være udviklingsdrivende og vejledende i forhold til den pædagogiske tilgang til udmøntningen af årsplanen i forhold til faseteams/årgangsteams. Endvidere kan SSP-vejledere, fritidspædagoger eller andre inddrages som ressourcepersoner i forhold til specifikke temaer fra klasse. Links ift. veje at gå: linkssamling på Børn og unge afdelingens site: 4

5 Børn og Ungeafdelingen: Det er Børn og Ungeafdelingens ansvar, at vedligeholde med links til relevant materiale af høj kvalitet i forhold til trivselsfremmende læring. Børn og Ungeafdelingen drøfter løbende indhold og aktiviteter i årsplanerne i AKTnetværket. Børn og Ungeafdelingen varetager opfølgning på kvaliteten af skolernes årsplan i relation til kvalitetsrapporten samt i forbindelse med det årlige årsmøde for skolernes Trivsels- og Sundhedsråd. Skolen skal forholde sig til følgende: - Hvad skal der til for at skolens årsplan har fokus på trivselsfremmende læringsprocesser gennem hele skoleforløbet (faserne)? - Hvordan arbejder vi systematisk med skolens årsplan i forhold til elevgruppen og i forhold til forældregruppen? - Hvordan kan årsplanen løftes af årgangsteamet og gerne i samarbejde med AKT m.fl., der har spidskompetencer på området? - Hvordan gøres årsplanen let tilgængelig på skolen hjemmeside? - Hvordan skal der arbejdes i skolens Trivsels- og Sundhedsråd med årsplanen, så Rådet kan kvalificere og evaluere årsplanen? 5

6 Indgang til skolens årsplan Indskoling: Tema: Gode relationer årgang Elever Forældre Ansvar At være en velfungerende børnegruppe - Hvilke er vores fælles spilleregler? - Hvordan taler vi og har det sjovt sammen? - Hvordan leger vi sammen på den fede måde? - Hvad gør vi, når en er ked af det? - Hvordan kan vi alle lære noget i skolen? - Hvornår og hvordan hjælper vi hinanden? - Hvad er en god kammerat? - Det skal være rart at spise sammen At være en støttende og velfungerende forældregruppe - Hvordan taler vi om det, vi ser og oplever i relation til skolen? - Hvordan kan vi gøre børnenes forskelligheder til en styrke for fællesskabet? - Hvilke er vores fælles regler - Forventninger til os som forældregruppe? - Hvem kan hjælpe os? (ressourcepersoner) - Hvad er der i lokaleområdet af muligheder? Hvilke ressourcer er der i forældregruppen? - Hvordan forstår vi skolens mobbepolitik? Og hvad er vores rolle? - Hvordan forstår vi skolens sundhedspolitik? Og hvad er vores rolle? De pågældende årgangsteam/ storteam har ansvaret for at udmønte skolens årsplan Links til materialer /metoder: Lærerteamet kan hente sparring fra skolens AKT, der yder vejledning ift. metoder og aktiviteter. 6

7 Indgang til skolens årsplan Mellemtrin: Tema: Relationer i medgang og modgang årgang Elever Forældre Ansvar Vores fælles spilleregler. Hvad er dit og hvad er mit? Den gode snak? Hvordan er vi online med hinanden? (SMS og chat) Hvordan gør vi hinanden glade? Hvad giver prestige? Hvordan tager vi ansvar? Vores fælles regler. Hvordan hjælper vi med at løse konflikter? Hvad sker der i puberteten? Hvilke typer sociale arrangementer kunne vi byde ind med? Penge, påklædning og mobiletik De pågældende årgangsteam/ storteam har ansvaret for at udmønte årsplanen Med kroppen i skole (mad, motion og rygning) Hvordan støtter familie og venner op om min hverdag? Hvad er kriminelt? Hvordan er vi forskellige? Links til materialer/ metoder: Lærerteamet kan hente sparring fra skolens AKT, der yder vejledning ift. metoder og aktiviteter. 7

8 Indgang til skolens årsplan Udskoling: årgang Tema: At lære at være ung Elever Forældre Ansvar Hvordan fester vi? Hvad tror vi om hinanden og andre unge? (flertalsmisforståelser) Hvilke festkulturer vil vi gerne fremme? Hvem og hvordan sætter vi grænser? Hvordan er vi i god kontakt med hinanden? - Andre børn og unge - Voksne/forældre At lære at være unge - Tilvalg - Fravalg Hvordan løser vi konflikter? Hvor er mine grænser? Og hvor er dine? Hvilke aftaler har vi som forældregruppe? Hvordan kan vi understøtte et godt ungdomsliv? Hvilke professionelle voksne er der at spille sammen med, der kan understøtte de unge? (f.eks. SSP, pædagoger Klub7000., Ungdomsskolen) De pågældende årgangsteam/ storteam har ansvaret for at udmønte årsplanen. Hvad er seksuel sundhed, og hvordan passer jeg på mig selv? Hvordan omgås vi alkohol, cigaretter samt de mange nye euforiserende stoffer? Links til metoder/ materialer: Lærerteamet kan hente sparring fra AKT, der yder vejledning ift. metoder og aktiviteter. 8