NORGES FISKERIER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. SAMT BERETNINGER ANGAAENDE DERES DRIFT M. V. Tredie Række No KRISTIANIA.

Transkript

1

2

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE NORGES FISKERIER I AARET 1890 SAMT BERETNINGER ANGAAENDE DERES DRIFT M. V. (Grandes pêches maritimes pendant l'année 1890) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 INDHOLD. Side. Indledning (med Anhang) - I--XIV Tabelværk 1-32 Beretninger om Fiskerierne i TABELWERK. Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene betalte Priser 2 Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen. i og Udbyttet af Skreifiskerierne 18 Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne 26 Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfiskerierne Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske, 2. Brislingog andet Smaa'sildfiske, 3. Laks- og Soorretfiske, 4. Hummerfangst og 5. Ostersfangst 30 BERETNINGER OM FISKERIERNE I Beretning om Makrelfisket ved Uleholmerne i Tjomo i Jarlsberg og Larvik Amt Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt Beretning om Vaarsildfisket (fornemmelig i Stavanger Amt) 40

6 Side. 4. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt Skreifisket ved Sendmors Kyster Side Skreifisket ved Nordmørs Kyster Beretning om Skreifisket i Vikten Herred i Namdalen Fogderi Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt Side Skreifisket i Være Herred Skreifisket i Gimso Herred Skreifisket i Øksnes Herred Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf Beretninger om Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet saint om Udbyttet deraf Vinter- og Vaartorskfisket Side De øvrige Fiskerier Opgave over levende og fersk Fisk indført til Kristiania Brygger i Opgave over Dorgfisket efter Makrel i Nordsøen i Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i

7 Table des matières. Pages. Introduction (avec appendice) 1 XIV Tableaux statistiques 1-32 Rapports sur les pêches en Tableaux statistiques. Tableau N Tableau N" 2. Tableau N 3. Tableau N 4. Tableau N 5. Renseignements généraux sur le nombre des pêcheurs employés aux pêches de la morue, du hareng d'été et du maquereau, et sur les. valeurs des pêches côtières en général 2 Détails sur les pêches de la morue 18 Détails sur les pêches du hareng d'été 26 Détails sur les pêches du maquereau Détails sur les pêches du hareng d'hiver, de l'esprot, du saumon ou de la truite saumonée ; du homard et des huîtres 30 Rapports sur les pêches. 1. Rapport sur la pêche du maquereau aux Uleholmerne, Tjomo, dans la préfecture de Jarlsberg et Larvik Rapport sur les pêches de la préfecture de Lister et Mandal 3. Rapport sur la pêche du hareng d'hiver (spécialement dans la préfecture de Stavanger)

8 Pages. 4. Rapports sur les pêches de la morue dans la prefecture de Romsdal Pêche de la morue sur les côtes de Sondmør page Pêche de la morue sur les côtes de Nordmor Rapport sur la pêche de la morue dans la commune de Vikten, le district de Namdalen Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Nordland Pêche de la morue dans le district d'inspection de Lofoten page Pêche de la morue dans la commune de Væro Pêche de la morue dans la commune de Glinso Pêche de la morue dans la commune d'oksnes Rapport pour la préfecture de Tromsø sur les armements de cette préfecture pour pêcher dans la mer arctique 72. Rapports sur les pêches de la préfecture de Finmarken et sur les armements de cette préfecture pour pêcher dans la mer arctique Pêche de la morue d'hiver et de printemps page Autres pêches Données sur les quantités du poisson frais importé A Christiania en Données sur la pêche du maquereau à la ligne de traîne dans la mer du Nord Les armements de la Norvége pour pêcher sur les côtes de l'islande en

9 Indledning. Idet man herved fremlægger Tabelværket over Norges Fiskerier i 1890 tilligemed Uddrag af de Beretninger, soin Opsynscheferne ved Lofot- og Vaarsildfiskerierne samt Rigets Amtmænd og dem underordnede Autoriteter har afgivet, skal nìaii indledningsvis meddele en Oversigt over de forskjellige Fiskeriers Udbytte i nævnte Aar, sammenligllet med de nærmest foregaaende. Skreifiskerierne (Vinter- og Vaartorskfiskerierne) gav i 1890 ifølge Tabel 2 et Udbytte af Stkr. Skrei, hl. Lever og hl. Rogn, hvilket tilsammen deri tillige iberegnet Værdien af de solgte Fiskehoveder -- er anslaaet til en Værdi af Kr. Gjennemsnitlig giver dette en Pris af Kr pr. 100 Stkr. Skrei i rund Tilstand D: inklusive Lever og Rogn. Til Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser Udbyttet i hvert af de sidste fein Aar: Aar. Stkr. Fisk. Tusinder. Lever. hl. Rogn. hl. Samlet Værdi. Kr. Pris pr. 100 Stkr. rund Fisk. Kr Da den aarlige Gjennemsnitsfangst i de 10 foregaaende Aar har andraget til omkring 54 3/4 Mill. Stkr. og i de 24 Aar, der ere forløbne fra 1866 af, til omkring 52 Mill. Stkr., kan Fisket i 1890, forsaavidt Antallet af den opfiskede Skrei angaar, betegnes som usædvanlig rigt. Sammenligner man de enkelte Aar, vil det sees, at 1890 kun staar tilbage for Aarene 1877, 1879 og 1880, da Udbyttet udgjorde resp. 66.8, 63.5 og 68.3 Mill. Skrei. Dette Udfald skyldes for en væsentlig Del Lofotfisket, der liar givet et adskilligt stone Udbytte end sædvanligt. Inden det egentlige Opsynsdistrikt og Opsynstiden blev der opfisket Stkr. Skrei eller mere end i noget tidligere Aar med Undtagelse af 1886, da Udbyttet var Stkr. Lægges hertil hvad der toges efter cien 14de April saint hvad der blev opfisket for Val.()

10 II og Rost og paa Øgruppens Yderside (Vesteraalen), tilsammen Stkr. (hvoraf 1 Mill. i Opsynsdistriktet efter den 14de April), bliver det samlede Udbytte af dette Fiske Stkr. I de sidste fein Aar var det hele Kvantum for Lofoten og Vesteraalen: Stkr Vaarfisket i Finmarken, det saakaldte Loddefiske, har givet et Middelsaars Resultat, idet det afsluttedes med Stkr. Torsk. Tia,arsgjennemsnittet var 13.3 Mill. og Gjennemsnittet for de ovennævnte 24 Aar Mill. De romsdalske Fiskerier afsluttedes med folgende Udbytte: Søndmør Stkr. Romsdal Nordmor I Ialt Stkr. I de fein sidste Aar var Kvantumet i disse Distrikter: Aar. &indium. (med Aalesund Stkr. Romsdal. Stkr. Nordmor. Stkr. Tilsammen. Stkr Som man heraf vil se, maa de romsdalske Fiskerier i sin Helhed betegnes som tilfredsstillende. Ser man hen til de enkelte Fogderier, gjeelder dette især Sondmor, hvor Udbyttet, om det end ikke naaede op til Fangsten i 1886 og 1888, var flere Mill. Stkr. Skrei større end sædvanligt. For Romsdal Fogderi var Udbyttet som et Middelsaar, for Nordmør derimod adskilligt under. Skreifisket i Tromso Amt, der i de senere Aar har givet et stigende Udbytte, saaledes i Stkr., i Stkr., i Stkr. og i Stkr., gik i 1890 ned til Stkr. Kvaliteten af den i 1890 fangede Skrei var, ligesom i 1888 og 1889, god; Fisken var i disse tre Aar federe og leverholdigere, end den var i de foregaaende Aar, hvilket bedst fremgaar deraf, at medens der, naar samtlige Skreifiskerier tages underet, i Aarene gjennemsnitlig gik omtrent 480 Fisk paa en hl. Lever, var Gjennemsnitsforholdet i 1888, 1889 og 1890 henholdsvis 340, 353 og 325 Skrei pr. hl. Dette modsvarer omtrentlig Forholdet i almindelig

11 HI gode Aar, da man pleier at regne, at der faaes en hl. Lever af omkring 350 Skrei (eller en Tønde af 406 Fisk). Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende Oversigt, der viser, hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede Gjennemsnitspriser paa de forskjellige Produkter (angivet i Kroner og Ore) har stillet sig i 1890, jevnført med de nærmest foregaaende Aar : Skrei, sloiet, pr. 100 Stkr Lever - hl Rogn hl Fiskehoveder Stkr Skrei, rund Som man heraf vil se, var Priserne for samtlige Produkter betydeligt lavere end i 1889, navnlig viser Rognpriserne en ganske overordentlig Nedgang og har de neppe nogensinde været saa langt nede. Trods det betydelige Kvantum blev derfor Værdiudbyttet, der er beregnet til noget over 14 Mill. Kr., mindre end i 1889, skjønt Fangstmengden dengang var omkring 4 1/2 Mill. Stkr. mindre, jfr. Side I. Sildefiskeriernes Udbytte er i Tabel 3 og 5 opgivet til hl., hvoraf hl. Fedsild og hl. Vaarsild. Fangstværdien er beregnet til Kr , hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. hl. I de fem sidste Aar er disse Fiskeriers Udbytte bleven opgivet saaledes : Aar. Den hele Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. O I Henseende til Kvantum gav saaledes Sildefiskerierne i 1890 et mindre godt Udbytte, men de Mere Priser bødede tildels herpaa. Af den samlede Fangst faldt henved 2/5 paa Nordlands Amt, nemlig hl.; dernæst kom Stavanger Amt med hl., Tromso Amt med hl. og Nordre Trondhjems Amt med hl. Fangsten i Nordland og de trondhjemske Amter er i sin Helhed opfort som Fedsild eller Sommersild, ligesaa Fangsten i Tromso Amt, paa en Ubetydelighed nær, hvorimod Fangsten i Sondre Bergenhus Amt ( hl.) samt Fangsten i Stavanger Amt i sin Helhed er opført som Vaarsild. Betragter man Fedsild- og Vaarsildfisket hvert for sig, er Udbyttet i 1890 og i de fire nærmest foregaaende Aar opgivet saaledes:

12 IV a, Fedsildfisket. (Sommer- og Høstsild.) Aar. Den hele Fangstmængde Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. O ' b. Vaarsildfisket. (Vinter- og Vaarsild.) Aar. Den hele Fangs tmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr Det vil heraf sees, at medens Fedsildfiskets Fangstudbytte ikke var halvt saa stort som i 1889, var til Gjengjæld Priserne mere end dobbelt saa høie. Vaarsildfiskets Fangstudbytte var derimod dobbelt saa stort som i 1889, medens Priserne var lidt lavere. Af Brisling og anden Smaasild blev der ialt opfisket hl. til en Værdi af Kr. eller i Gjennemsnit Kr pr. hl. (se Tab. 5). Udbyttet i de fem sidste Aar udgjorde Aar. Den hele Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. O

13 Af de forskjellige Distrikter har Sondre Bergenhus ogsaa i 1890 ydet det største Bidrag, nemlig ca hl. eller 1/2 af hele det opfiskede Kvantum dernæst kommer Tromso Amt med ea hl. og Nordre Bergenhus Amt med ca Makrelfisket gav et Udbytte af Stkr., hvis Værdi er beregnet til Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 4). Til Sammenligning tjener folgende Tabel over Udbyttet i de fem sidste Aar: Aar. Den hele Fangstmængde. Stkr. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr. Kr Udbyttet i 1890 maa, uagtet det, baade hvad Mængde og Værdi angaar, var adskilligt bedre end i 1889, betegnes som lingo. Bortseet fra det sidstnævnte Aar, da Udbyttet var lavere end i noget af de 24 sidste Aar, for hvilke der haves fuldstændige Opgaver, staar nemlig 1890 tilbage for samtlige øvrige 23 Aar, i hvilke det mindste Kvantum, Stkr., opfiskedes i 1876, medens Værdien var lavest i 1887 ( Kr.). Priserne var hoiere end i de sidste 5 Aar, hvad der i nogen Grad bødede paa det ringe Kvantum. Ser man hen til5 de enkelte Distrikter, stod Lister og Mandais Amt høiest med Stkr., dernæst kom Jarlsberg og Larvik Amt med Stkr. og Stavanger Amt med Stkr. Udbyttet af Dorgfisket er ikke medtaget ovenfor, se herom Side IX. Laks- og Soorretfisket gav et noget storre Udbytte end i de foregaaende Aar. Ifølge Opgaverne blev der fisket ialt kg., som efter en Middelpris af Kr er værdsat til Kr. (se Tab. 5). I Femaaret var Resultatet: Aar. Den hele Fangstmængde. kg. Værdiudbytte. Kr. G ennemsnitspris pr. kg. Kr

14 VI Den største Fangst foregik i 1890, som sædvanligt, i Sondre Trondhjems Amt ( kg.); dernæst kom Nordre Bergenhus, Romsdal, Sondre Bergenhu.s og Lister og Mandal Amter. Som i tidligere Aarsberetninger anført, omfatter disse Opgaver alene Kystfiskeriet, ikke Fiskeriet i Elvene, men de er neppe engang for hint ganske fuldstændige. Hummerfangsten gav et Udbytte af Stkr. tji en Værdi af Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 5). Til Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal for hvert af de fem sidste Aar: Aar. Den hele Fangstmengde. Stkr. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr. Kr. Ø ,39 Fangsten, der i de sidste Aar stadigt har givet et mindre og mindre Udbytte, gik i 1890 end længere ned; Priserne er derimod fremdeles i Stigende. Af Østers er der opgivet (se Tab. 5) at være fisket ialt 269 hl., hvis Værdi efter en Middelpris af Kr pr. hl. er ansat til Kr. I de fem sidste Aar opgaves Udbyttet saaledes: Aar. Den hele Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. G,jennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø Min vil forovrigt ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at Opgaverne vedkommende østersfangsten neppe er fuldstændige,

15 VI For de øvrige Fiskerier, hovedsagelig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme m. v., kan Oplysning om Fangstmængde ikke meddeles. Værdiudbyttet er i Tab. I opgivet til ialt Kr., medens det i 1889 var anslaaet til Kr., i 1888 til Kr., i 1887 til Kr. og i 1886 til Kr. Den overveiende Del af disse Fiskerier falder, som bekjendt, paa Landets nordligste Kyststrækning, navnlig Finmarkens Amt, hvor Udbyttet væsentlig er at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer- og Hostmaanederne. Det hele Værdiudbytte af de norske Kystfiskerier i 1890 udgjorde ifølge Foranstaaende efter de paa Fiskepladsene betalte Priser Kr. For de fem sidste Aar var Værdien beregnet saaledes : Kr I de 24 Aar, for hvilke der haves Beregninger, har Værdien varieret mellem 14.8 Mill. Kr. i 1887 og 29.4 Mill. Kr. i 1877, Gjennemsnittet for den hele Periode var 22 Mill. Kr og for de ti sidste Aar indtil og med Mill. Kr. Værdien i 1890 svarer saaledes omtrent til den aarlige Gjennemsnitsværdi for De her anførte Værdier, der altsaa udgjør det aarlige Bruttoudbytte, som Fiskerne har havt af Bedriften, fordeler sig i A arene 1888, 1889 og 1890 paa de forskjellige Slags Fiskerier saaledes: Fiskerier. Værdiudbytte Kr pct. Værdiudbytte Kr. pct. Værdiudbytte Kr. pct. Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfisket Brisling-ogandetSmaasildfiske Makrelfisket Laks- og Soorretfisket Andre Fiskerier Hummerfangst Østersfangst Ialt

16 VIII Paa de forskjellige Strækninger af Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte saaledes fordelt : Kyststrækning. Værdiudbytte Kr kt. Værdiudbytte Kr. pct. Værdiudbytte Kr. pct. 1. Skagerakhavets Kyst.. (Fra den svenske Grændse til Lindesnes.) 2. Nordsøens Kyst (Fra Lindesnes til Stat.) 3. Det norske Havs Kyst (Fra Stat til Sørøen i Finmarken.) 4. Ishavets Kyst Ialt Folgende Antal Fiskere har ifølge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne i Aarene : Aar. Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne Af de Fiskere, der deltog i disse Fiskerier, faldt nedenstaaende Antal paa de vigtigste Fiskedistrikter (amtsvis) : a. Skro:fiskerierne. Aar. Romsdal. Nordland. Finmarken

17 Aar. Sondre Nordre Bergenhus. Bergenhus. Ix. Fedsildfiskerierne. Sondre Nordre Romsdal. Trond- Trondhjem. Nordland. Tromso. hjem C. Makrelfiskerierne. Aar. Jarlsberg og Larvik. Lister og Mandal. Stavanger I Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier falder det naturligt ogsaa at omtale dels enkelte Fiskerier, der foregaar paa Bankerne udenfor Norges Kyst, dels forskjellige Slags Expeditioner, der udsendes til fjernere Have paa Fiske eller paa Fangst af Hvalros, Sæl og andre Sodyr. Folgende kortfattede Meddelelser om disse Bedrifter indeholder det væsentligste af de Oplysninger, som foreligger for Dorgfisket i Nordsøen efter Makrel er forholdsvis nyt. Til dette Fiske, der foregik fra Juli Maaned udover Hosten, var der udrustet en temmelig talrig Flaade af store Kuttere og Skoiter fra Aalesund, Haugesund og fra Kysten søndenfor paa begge Sider af Lindesnes. Af Makrelen, der saltedes, blev der ilandbragt ca Tdr. til en Værdi af omkring Kr. Angaaende denne Bedrift henvises forovrigt til de i det Folgende Side indtagne Meddelelser. Om Bankfisket paa Storeggen og paa de mindre Banker udenfor Sondmor (der i 1889 blev drevet af ca. 60 Skoiter og 1 Dampbaad med en Besætning af ca. 500 Mand og med et samlet Udbytte af ca Kr., iberegnet Kveitefangsten) bar det ikke lykkedes Bureauet at erholde specificerede Opgaver. Udbyttet skal ikke have været sau tilfredsstillende som i 1889; nogle Kuttere endte noget tidligere end sædvanligt for at kunne deltage i Nordsofisket efter Host- - makrel. Haakjeerringfisket fra Finmarkens Amt sysselsatte 15 Baade og 14 Fartøjer med en Besætning af 123 Mand. Udbyttet er opgivet til hl.- Lever til en Værdi af Kr.

18 Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var der udexpederet fra Troms6 30, fra Hammerfest 25 og fra Vardo 2 Fartøjer, drægtige tilsammen Ton og med en Besætning af 618 Mand. Af disse Fartøier forliste 2. De øvrige hjembragte 651 Hvalros, Sml, 28 Hvidfiske, 4 Hornfiske, 36 Nebhval. 161 Bjørne, 258 Rensdyr samt kg. Dun til en samlet Værdi af Kr. mod Kr. i 1889, Kr. i 1888, Kr. i 1887 og Kr. i Hvalfangsten i Finmarken blev, saavidt vides, drevet af 14 Selskaber med tilsammen 26 Dampskibe, dr. 795 Ton, og gav et Udbytte af 577 Hval, der er anslaaet til en Værdi af Kr. For Aarene stillede Fangsten sig saaledes: Hval til en Værdi af Kr Hvalfangsten i Tromso Amt, der dreves at' et Selskab med 2 Dampskibe, dr. 60 Ton, gav et Udbytte af 53 Hval til en Værdi af Kr. I Kristianiafjordens ydre Del blev der ved en i de første Dage af November Maaned begyndt Hvalfangst, der afsluttedes i Begyndelsen af Januar Maaned, 1891, af 6 i Tønsberg og 1 i Sandefjord hjemmehørende Hvalfangerdampskibe fanget 74 Hval, der er anslaaet til en Værdi af ca Kr. Under Island skal der at 3 norske Selskaber med 7 Dampskibe, dr. 225 Ton, være fanget 198 Hval. Til Sælfangst under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland var fra forskjellige Byer i det Sendenfjeldske udrustet ialt 24 Dampskibe, hvoraf, som i de foregaaende Aar, to svenske, der expederedes fra Sandefjord, samt 1 Dampskib fra Tromso. Det samlede Udbytte for disse 25 Fartøier, dr Ton og med en Besætning af Mand, var ifølge de Efterretninger, der har været at læse i de offentlige Blade Stkr. Sælskind, Tdr. Sælspæk, Tdr. Nebhvalspæk, 49 Bjørne, 1 Narhval og 53 Hvalros, som anslaaes til en samlet Bruttoværdi af ca Kr. Nebhvalfangsten blev drevet af 39 Fartoier, hvoraf 7 Dampskibe, med en samlet Drægtighed af Ton og en Besætning af 623 Mand. Fangsten var Stkr. Nebhval med ca Tdr. Spæk, som formentlig kan beregnes til en Bruttoværdi af omtrent Kr. I Sildefiske ved Island deltog 3 norske Fartøier, hvoraf 1 Dampskib, med en Besætning af 29 Mand. Udbyttet for Seilfartoierne udgjorde Tdr., medens Dampskibet ikke gjorde nogen Fangst. Forøvrigt henvises angaaende dette Fiske samt Torskefisket sammesteds til de i det Folgende Side 94 indtagne Meddelelser.

19 XI Ifølge de modtagne Opgaver omkom under Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne i 1888: 59, i 1889 : 98 og i 1890: 50 Mennesker, hvoraf undér Skreifiskerierne 37 og under Sildefiskerierne 13. Nærmere Oplysning herom er meddelt i nedenstaaende Tabel. Fogderier. Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne Lister i i Send- og Nordfjord Sondmor Nordmor i Stjør- og Vardalen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen " Heraf i Opsynsdistriktet Senj en og Tromso Alten Hammerfest Tanen i i Varde '" - Ialt 37 92, Man har derhos Oplysning om, at 5 Mand omkom under Vaarsildfisket i Ryfylke Fogderi og 7 Mand under Sommer- og Høstfisket i Finmarken, nemlig 3 i Vardø Fogderi og 4 i Varanger Fogderi. Som Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider (S. XII XIV) de sædvanlige fra Handelsstatistiken hentede Oversigtstabeller over Udforselen af Fiskevarer siden 1871 samt over de ved samme i Aarene erholdte Priser. Det statistiske Centralbureau, Kristiania den 14de Oktober A. N. Kiær. Aug. C. Mohr.

20 XII Oversigtstabel over Udførselen Fiskevarer I Gjennemsnit: A. Mængder. 1. Vaarsild, saltet hi. 2. Anden Sild, saltet - 3. Røget Sild kg. 4. Ansios hl. 5. Tørfisk kg. 6. Klipfisk Anden saltet Fisk hl. 8. Tran - 9. Rogn, 10. Fiskeguano kg. 11. Fiskemaver Fiskemel 13. Fisk, fersk: Laks Makrel Sild anden Laks, røget Hummer Tus. Stkr. B. Værdier f Vaarsild, saltet Kroner 2. Anden Sild, saltet Røget Sild 4. Ansios 5. Tørfisk 6. Klipfisk 7. Anden saltet Fisk 8. Tran 9. Rogn 10. Fiskeguano 11. Fiskemaver 12. Fiskemel 13. Fisk, fersk : Laks 14. Makrel 15. Sild anden 17. Laks, røget 18. Hummer Q f k Oversigt Sildefiskerier Kroner Torskefiskerier Andre Fiskerier Ialt Kroner SOO SOO

21 XIII af Fiskevarer I hvert af Aarene: Produits de la pêche, A. Quantités. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng fumé. 4. Anchois. 5. Morue sèche salée. Autre poisson salé. 8. Huile de morue. 9. Rogue. 10. Engrais de poisson. 11. Tripes Farine 13. Saumon frais. 14. Maquereau frais. 15. Hareng frais Autre poisson frais. Saumon fumé. 18. Homards. B. Valeurs. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng fumé. 4. Anchois. 5. Morue sèche salée. 7. Autre poisson salé. 8. Huile de morue. 9. Rogue. 10. Engrais de poisson. 11. Tripes Farine Saumon frais. 14. Maquereau frais. 15. Hareng frais. 16. Autre poisson frais. 17. Saumon fumé. 18. Homards. Résumé Pêches du hareng '2. Pêches de la morue Pêches autres I I Total,

22 X IV Gruppen,, Anden Sild, saltet) opløses for Aarene saaledes, som efterfølgende Tabel viser: Sorter. 1 2I A. Kvantum. hl. - hl. hl. hl. hl. Blandsild Fedsild Brislingsild Islandsk Sild Sild, ikke særskilt opg Ialt 794 S B. Værdi. Blandsild Fedsild Brislingsild Islandsk Sild Sild, ikke særskilt opg. Ialt Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Tabel over de ved Beregningen af de udførte Fiskevarers Værdi for Aarene benyttede Gjennemsnitspriser. Fiskevarer. 2 I Gjennemsnit: I Kr. O. Kr. O. Kr. O. Kr. O. Kr. O. Kr. 0. Kr. 0, I Kr, O Vaarsild, saltet, pr. hl Blandsild _ Fedsild Brislingsild Islandsk Sild Tørfisk - kg Klipfisk Tran - hl Rogn Fiskeguano - kg Fisk, fersk: Laks Makrel Sild i anden - - k Hummer.. pr. 100 Stkr

23 Tabelværk.

24 Piskerier Tabel 1. Opgave over beltagelsen i Skrei-, 0 af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaa,ede. I, Antal Fiskere. værdiudbytte Bygderne fogderivis. Skrei- Fedsild- Makrelfi skeri erne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskeri Skrei- Fedsild- 2) Vaarsild- 2) erne. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Ialt III. Idde og Marker Moss Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle Nedenes Mandal Lister Jæderen og Dalene Ryfylke Sondhordl and..... Nordhordland Hardanger og Voss Sogn Sond- og Nordfjord ) Opgaven omfatter de samme Fiskerier som i tidligere Aargange, idet det daglige Fiske 4) Væsentlig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme, Uer etc. Anm. Hvor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Toilet er beregnet i det statistiske

25 Pedsild- og Nlakrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 1) Fiskerler I angivet i Kroner. Landsdele, hvori Fiske- Brislingog andet Smaasildfiske. Makrelfiskerierne. Andre sammen. Fiskerier. 4) Laks- og Soorretfiske. Hummerfangst. østersfangst. Til- rime ere foregaaede I. Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis Smaalenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Søndre Trolldhjem. Nordre Troll dhj em. Nordland. Tromso. Finmarken Ialt. III. Bygderne fogderivis Idde og Marker. Moss. Aker og Follo. Buskerud. Jarlsberg. Larvik. Bamle. Nedenes. Mandal. Lister. Jderen og Dalene. Ryfylke. Sondhordland. Nordhordland. Hardanger og Voss. Sogn. Sond- og Nordfjord. ' som Regel fremdeles ikke er medtaget. 2) a: Sommer- og Høstsild. 3) : Vaarsild (og Vintersild). Centralbureau.

26 4 Piskerier Tabel l (Forts.). Opgave over beltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede I, 6 Antal Fiskere. Værdiudbytte Skreifiskeriernefiskerierne. Fedsild- Makrel- fiskerierne. Skrei- Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Sondmor Romsdal Nordm or Fosen Strindeu og Selbu Stj or- og Værdalen In dereen Namdalen Søndre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senj en og Tromsø Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardø Ialt IV. Herrederne. Smaalenene. Id Berg Skjeberg Hvaler Onso Raade Rygge Moss ) Ialt Akershus. Vestby Aas og Frogn Aker Asker og Bærum Ialt SS INNIIMI= Værdiudbyttet af det i Vinteren opfiskede Kvantum, hl. lareomaureelleas mdme

27 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier I angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. sammen. Makrelfiskerierne. Andre Fiskerier. Laks- og Soorretfiske. Hummerfangst. østersfangst. Til- Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede Sondmor. Romsdal. Nordmor. Fosen. Strinden og Selbu. Stj or- og Værdalen. Inderoen. Namdalen. Sondre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten og Vesteraalen. Senjen og Tromso. Alten. Hammerfest. Tanen. Varanger. Vardo Ialt. IV. Herrederne. Smaalenene Id. Berg. Skjeberg. Hvaler. Onso. Ruade. Rygge. Moss Ialt. Akershus Vestby. Aas og Frogn. Aker. Asker og Bærum Ialt.

28 6 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede Antal Fiskere. 5 6 Værdiudbytte Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild- fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Lier Roken Hurum Buskerud Ialt 29. Jarlsberg og Larvik. Strømmen Skoger Sande Botne Vaa.le Borre Stokke Sem Nøttero og Tjomo Sandeherred Tjølling Fredriksværn Brunlanes Ialt Bratsberg 1). Skaatø Bam le Eidanger Ialt Nedenes. Sondeled Dybvaag Troms Hiss Landvig og Fjære Eide Vestre Moland Høvaag Ialt M ) Lensmændenes Opgaver ere supplerede med Opgaver fra Byerne Kragere, Langesund,

29 Fedsild- og Nlakrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. sammen. Makrelfiskerierne. Andre Fiskerier. Laks- og Soorretfiske. Hummerfangst. Østersfangst. Til- Landsdele, hvori Fiske nenne ere, foregaaede. Buskerud Lier. Røken. Hurum ' Ialt. Jarlsberg og Larvik Strømmen. Skoger. Sande. Botne. Vaale. Borre. Stokke. Sein. Nottero og Tjoinø. Sandeherred, Tjølling. Fredriksværn. Brunlanes Ialt. Bratsberg 1) Skaato. Bamle. Eidanger Ialt. Nedenes Sondeled. Dybvaag. Tromo. Hisø. Landvig og Fjære. Eide. Vestre Moland. Hovaag. Stathelle og Brevik Ialt.

30 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede Antal Fiskere. Værdiudbytte Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Lister og Mandal. Tveid Oddernes Sogne Halsaa og Hartmark. S. Undal {Valle Spangereid Sogn Sogn.. Vanse Herred Lyngdal Kvinesdal Nes og Hittero 1) Ialt Stavanger. Sogndal Egersund og Ogne Haa Klep Holland Haal and Hetland Hole og Fossau Strand Finne Rennese og Mostero Skudenes Avaldsnes Torvestad o 0 Skaare Tysvær og Bokn Skjold Vikedal Nerstrand Sl ernero A ardal Hjelmeland og Fister.. Jelse Sand Saude Suldal Ialt ) Herunder indbefattet 6 Mand paa 2 Baade fra Kristiansand. Af ovenstaaende Belob, Stkr. Makrel.

31 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier angivet i Kroner. Makrel- Brislingog andet Smaasildfiske. fiskerierne. Andre Fiskerier. Laks- og Soorretfiske. Hummerfangst. Østersfangst. Tilsammen. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Lister og Mandal ) Tveid. Oddernes. Sogne. Halsaa og Hartmark, Valle Sogn Spangereid S. }S.IJndal. Vanse. Herred. Lyngdal. Kvinesdal. Nes og Hittero. Ialt. Stavanger Sogndal. Egersund og Ogne. Haa. Klep. Holland. Haaland. Reiland. Hole og Fossan. Strand. Finno. Renneso og Mostero. Skudenes. Avaldsnes. Torvestad og Skaare. Tysvær og Bokn. Skjold. Vikedal. Nerstrand. Sjernero. Aardal. Hjelmeland og Fister. Jelse. Sand. Sande. Suldal Ialt Kr., kommer paa disse Fiskere 800 Kr. ; det af dem opfiskede Kvantum udgjorde 5 000

32 Fiskerier Tabel l (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. I Antal Fiskere. Værdiudbytte Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei - Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Sondre Bergenhus. Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg Sveen og Valestrand Finnaas Stord Fitj e Tysnes Fuse Os Fane Sund og Austevold.. Fjeld Askoen Haus Bruvik Hosanger Hammer Alversund Manger og Heilo Lindaas Masfj orden Ulvik Viker Jondal }Evanger 440 b Ialt Nordre Bergenhus. Leikanger og Balestrand Vik Kirkebo Lavik og Brekke Gulen Sulen Hyllestad A skvold Kinn og Vevring Bremanger Selje Daviken b b _ Ialt

33 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Il Fiskerier MINNION angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. sammen. Makrelfiskerierne. Andre Fiskerier. Laks- og &ørretfiske. Hummerfangst. Østersfangst. Til- Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Sondre Bergenhus Kvinnherred. Skaanevik. Etne. Fjelberg. Sveen og Valestrand. Finnaas. Stord. Fitj e. Tysnes. Fuse. Os. Fane. Sund og Austevold. Fjeld. Askøen. Haus. Bruvik. Hosanger. Hammer. Alversund. Manger og Herb. Lindaas. Masfj orden. Vikor. Jondal. "Evanger Ialt. Nordre Bergenhus Leikanger ogbalestrand. Vik. Kirkebo. Lavik og Brekke. Gulen. Sulen. Hyllestad. Askvold Kinn og Vevrine, b Bremanger. Selje. Daviken Ialt.

34 12 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede Antal Fiskere. Skreifiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Fedsild- Makrel- Skreifiskerierne. 5 6 Værdi udbytte Fedsildfiskeri erne. Vaarsildfiskerierne. Romsdal. Vannelven Sandø Hero Ulstein Volden og Ørsten Hjørundfjord Sunnelven Stranden Sokkelven Ørskog Skodje Borgund Haram Vestnes Vold Eid Grytten Veo Nesset Bolso Frænen Akero Sandø Bud Kvernes med Grip Frei Øre Strømsneset Tingvold Sundalen og Øksendalen Stangvik Surendalen Aure Halse Tustern Edo Ialt ) ) Sondre Trondhjem. Bjørnor Aafjorden Ørlandet og Bjugn Frøien Hitteren og Fillan Hevne Stadsbygden og Rissen.. Børsen. Buviken Byneset Strinden Ialt ) Herunder indbefattet 1566 Mand paa 103 Bande, 104 Skoiter og 3 Dampfartøier fra det af dem opfiskede Kvantum udgjorde Fisk..

35 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Piskerler I j13 angivet i Kroner. Landsdele, hvori Fiske- Brislingog andet Smaasildfiske. Andre Fiskerier. sammen. Makrelfiskerierne. Hummerfangst. Østersfangst. Laks- og. Søørretfiske. Til- Herne ere foregaaede Romsdal. Vannelven. Sandø. Hero. Ulstein. Volden og firsten. Hj erundfj ord. Sunnelven. Stranden. Sokkelven. Urskog. Skodje. Borgund. Haram. Vestnes. Vold. Eid. Grytten. Veo. Nesset. Bolso. Fmnen. Akero. Sandø. Bud. Kvernes med Grip. Frei. Øre. Strømsneset. Tingvold. Sundalen ogoksendalen. Stangvik. Surendalen. Aure. Halse. Tustern. Edo. Ialt Sondre Trondhjem. Bj minor. A afj orden. Ørlandet og Bjugn. Froien. Hitteren og Fillan. Hevne. Stadsbygden og Rissen. Børsen. Buviken. Byneset. Strinden. Ialt. Nwi Aalesund og Hessen. Af ovenstaaende Belo') Kr. kommer paa disse Fiskere K L. 1

36 Piskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Oeltageisen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Antal Fiskere. Værdiudbytte Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne fiskerierne. fi skerierne. fiskerierne. fiskerierne. Nordre Trondhjem. Nedre Stjørdalen Leksviken Frosten Ytterøen Mosviken og Verran Sparbuen og Skei Egge Beitstaden Namsos Fosnes Flatanger Nærø Vikten Lekø Kolvereid og Foldereid. Ialt Nordland. Bindal en Bronno Vego Velfjorden Tjøtto efsen Alstahaug Hero Nesne og Donnes..... Hemnes Mo Lurø Trænen Rode Mele Gildeskaal Bodo Skjerstad Folden Lensmandsdistr. Steigen Hammere Lødingen og Tysfjorden. Evenes og Ankenes Vaagan Gimse Borge Buksnes Flakstad Være Hadsel Bo Øksnes Sortland Dverberg Ialt b b b SOO

37 Fedsild- og iviakrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 16 Piskerier angivet i Kroner. sammen. Makrelfiskerierne Laks- og Andre Fiskerier Brislingog andet Smaasildfiske. Soørretfiske. Hummerfangst. Østersfangst. Til b b SOO Ialt. 01, 01, 110 Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Nordre Trondhjem. Nedre Stjørdalen. Leksviken. Frosten. fyttereen. 1Mosviken og Verran. Sparbuen og Skei. Egge. Beitstaden. Namsos. Fosnes. Flatanger. f Nmro. Wikten. Leko. Kolvereid og Foldereid. Ialt. Nordland. Bindalen. Bronno. Veg.. Velfjorden. Tjotto. Vefsen. Alstahaug. Hero. Nesne og Donnes. Hemnes. Mo.!Lure. ltrmnen. Redo. Melo. Gildeskaal. Bodo. Skjerstad. Folden Lensmandsdistr. Steigen. Hammere. Lødingen og Tysfjorden. Evenes og Ankenes. Vaagau. Gimso. Borge. Buksnes. Flakstad. Være. Hadsel. Bo. Øksnes. Sortland. Dverberg.

38 lg Piskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i gkrei-, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede Antal Fiskere. Værdiudbytte Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Troms0. Kvæflord Trondenes Bjarko Ibbestad Salangen Dyro Sør-Reisen Trano Berg Hines() Lenviken Maalselven Malangen Tromsøsundet Lyngen Karim, HeIgo Skjervø Nord-Reisen Kvænangen / b Ialt Finmarken. Alten Talvik Loppen og Ogsfjord Hasvik Hammerfest 1) Kvalsund Maasø Kjelvik Kistrand Lebesby Tauen Næsseby Vadsø) Sydvaranger Varde 3) I Ialt ) Herunder Hammerfest By. Af ovenstaaende 964 Fiskere kommer 51 paa Byen, af 2) Herunder Vadsø By. Af ovenstaaende 299 Fiskere kommer 135 paa Byen af ovenstaaende 6239 Fiskere kommer 3500 paa Byen, af ovenstaaende Kr. og ' Kr. resp

39 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa - Fiskepladsene betalte Priser. Li Piskerier M 7 I 9 10 I 11 '12 13 angivet i Kroner. Brislinganet Smaasildfiske. sammen. Makrel- fiskerierne. Andre Fiskerier. Laks- og Søarretfiske. Hummerfangst. østersfangst. Til- Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. 1. Tromsø. - I Kvæfjord. Trondenes. Bjarkø. Ibbestad. Salangen. (Dyrø. Sør-Reisen. (Tram). Berg. Hilleso. Lenviken. Ma,alselven. Malangen. Tromsøsundet. Lyngen. Karlso. Help. Skjervo. Nord-Reisen. Kvænangen Ialt. Finmarken Alten. Talvik. Loppen og Ogsfjord. Hasvik. Hammerfest 1). Kvalsund. Maaso. Kjelvik. Kistrand. Lebesby. Tanen. Næsseby. Vadsø 2). Sydvaranger. Vardø 3) Ialt. ovenstaaende Kr., 2875 Kr. oc, Kr. resp Kr., 4 5 Kr. og Kr Kr. og Kr. resp Kr. og 7700 Kr. 3) Herunder Vardø By. Af ovenstaa,ende Kr. og Kr. 2

40 Viskerier Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen a) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede Antal Fiskere med Garn. med Line. Deraf udrustede med Snore. med Garn og andre s Redskaber med Line og Snore. Antal Baade. Der- med Garn. I. Rigets Bygder u. Bygderrie amtsvis. Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Ialt S9 283 ' Bygderne fogderivis. J2ederen og Dalene Ryfylke Sondhordland Nordhordland Sogn Sond- og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Deraf: i Opsynsdistriktet under Opsynstiden udenfor Opsynsdistr. 1 samt i Distr. eft. Opsynst. f Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tauen Varanger Vardo ) Ialt Heri iberegnet 147 Skolter og 4 Dampskibe med resp og 48.Mand.

41 i og Udbyttet af Skreifiskerierne. 19 Fiskerier samt over Fangstmængder i de større Landsdele. 9 I I I af udrustede med Line. med Snore. med Garn og andre Red-, sk ap. er. med Line og c, onore. Antal Skrei. Fangstmængde. Lever. hl. Rogn. hl. Solute b Hoveder. Landsdele, hvori Fiske rierne ere foreuaaede. ' Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhj ern Nordre Trond hj em Nordland Tromso Finmarken Ialt. III. Bygderne fogderivis b. 100 b JFederen og Dalene Ryfylke b. 170 b Sondhordland C b. i 000 b Nordhordland * b. 20 b Sogn Solid- og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen { Deraf: i Opsynsdistrikte under Opsynstiden, f udenfor Opsynsdistr. 1 samt i Distr.eft.Opsynst Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardo Ialt.

42 Viskerier Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over 1 2I 3I 4 5 Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Fisk uden Lever og Rogn. b) Opgave over Værdiudbytte og Gjen- Værdiudbytte. Solgte Lever. Rogn. Fiskehoveder. Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. 168 Stavanger, Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Ialt III. Bygderne fogderivis 10 Jmderen 950 Dalene Ryfylke Søndhordland Nordhordland Sogn Send- og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmer Fosen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Deraf: i Opsynsdistriktet under Opsynstiden udenfor Opsynsdistr samt i Distr. eft.opsynst.f 336 Senjen og 'Tromso Alten Hammerfest Tauen Varanger Vardo Ialt

43 21 Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. Fiskerier nemsnitspriser i de større Landsdele. 6I Fisk uden Lever og Rogn pr. 100 Stkr. Gjennemsnitspriser. Beregnet Pris pr. 100 Stkr. Fisk i Lever Rogn Fiskehoveder rund pr. hl. pr. hl. pr. 100 Stkr. Tilstand. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Kr. O. Kr. O. Kr. O. Kr. ø. Kr. O I. Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken Ialt. III. Bygderne fogderivis b b b b b b b b Jmderen og Dalene. Ryfylke. Sondhordland. Nordhordland. Sogn. og Nordfjord. Sondmor. Romsdal. Nordmor. Fosen. Namdalen. Sondre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten og Vesteraalen. Deraf: i Opsynsdistriktet under Opsynstiden. udenfor Opsynsdistr. 1. samt i Distr. eft. Opsynst. Senjen og Tromso. Alten. Hammerfest. Tanen. Varanger. Vardo Ialt.

44 22 Fiskerier Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. c) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade i H err ede r, hvor mindst 500 Fiskere deltog i Fisket. Herreder. Antal Fiskere. Antal Baade. Herreder. Antal Fiskere. Antal Baade. Haaland Skudenes Torvestad og Skaare. Manger og Herb() Bremanger Selje Sand() (Sondmor) Hero Borgund Haram Sandø (Romsdal) Bud Kvernes med Grip Edo Bjornor Freien Vikten Trænen Vaagan Gin's() Borge Buksnes Flakstad Være Be Øksnes Berg Hasvik Hammerfest Maaso Kjelvik Tanen Vardo Vardo By d) Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte Fiskevæ r, forsaavidt mindst 100 Fiskere deltog i fisket. Fiskevær. Herred, hvori beliggende. Antal Fiskere. Fiskevær. Herred, hvori beliggende. Anal Fiskere. Fedje Lindaas 345 Sveggen Kvernes. 160 Kalvaag Bremanger. 300 Reieggen 128 Vaagsvaag Selje 400 Honningso 165 Sandshavn Sandø. 367 Haaholm 101 Fosnavaag Hero. 990 Sande( 149 Seevik 479 Veiholmen Edo. 677 Runde 115 Hopen Stensosund Kvalsvik 178 Bratveer med Andholmen. 645 Furkenholm og Valkvæd Borgund. 345 Koldholmenog b God() og Dyb holmerne Alnes Dyrnes Giske og G-iskegjærde Lyngvær Hallero Giskeodegaard ogstaurnes 137 Ringso Spilvalen Sondre Bjornsund Frænen. 200 Odden 121 Nordre Bjornsund 170 Almindingsværet Bjornor. 153 Saud() Sande). 120 Buero og Kalværet Hare 182 Halten Freien. 466 Huse 175 Mausuud og Bage 259 Ona 100 Sulen og Humlingvær Bud Bud 240 Titeren I' Er ikke ind- ) Kya 180 Grip ordnet under i 275 Norde Vikten. 205 k noget Herred. J Helligholmen m. in Meldalsholm Kvernes. 308

45 23 Fiskerier Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. d) (Forts.). Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte F i skevæ r, forsaavidt mindst 100 Fiskere deltog i Fisket. Fiskevær. Herred, hvori beliggende. Antal Fiskere. Fiskevær. Herred, hvori beliggende. Antal Fiskere. Sandsundvær Selvær Huso Sydholmen Myken Valvær Raftsundet Brettesnes Skraaven Østnesfjorden Svolvær Kabelvaag Storvaagen Ørsvaag Ørsnes Hopen og Kalle Henningsvær Vikero Hofsund Laukvik Skokkelvikoerne Kvalnes Sandø Borgevær Eggum Stamsund Stene Ure Mortsund med Brandsholmerne Balstad Nufsfjord Sund Reine Moskenes Sørvaagen Aa Væro Røst Hovden Hero. Trmnen. Røda Vaagan Gimso. Borge. Buksnes Flakstad Væro Bø Nykevaag Strømsjø Lilleo Søberg Nyksund Sto Sørsand og Voje Andenes Haugenes Hekkingen Sommero Torsvaag Loksund Seglvik m. Brevik Sørvær Galten Mefjord Kjødvik Værene paa Rolfso Værene paa Ingo Værene paa Hjelmsø Havøsund m fl Gjæsvær Skarsvaag Kjelvik Sondre Honningsvaag Nordre Honningsvaag Skjotningberg og Kjelsvik Sandfjord ni fl. Mehavn Gamvik Finkongkjeilen Berlevaag m fi Baadsfjord Makur.. Syltefjord Havningberg Kibergene Kranivik Bo. Øksnes. Dverberg. Hilleso. -- Helga Skjervo. Kvænangen. Hasvik. Hammerfest. Maaso. Kjelvik. Lebesby. Tanen. -- Vardø

46 Fiskerier Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. 24 e) Opgave over Fangstmængden af Skrei i Herrede r, hvor den udgjorde mindst Stkr. Fangstmængde. Fangst- Herreder. Herreder. mængde. Herreder Stkr Stkr. Fangstir amgde Stkr. Skudenes Avaldsnes Torvestad og Skaare Sund og Austevold Fjeld Manger og Herlo Bremanger Selje Sandø (Sondinor). Hero Ulstein Borgund Haram Frænen Akero Sandø (Romsdal). Bud Kvernes med Grip Edo Bjørnor Freien Vikten Hero Trænen Redo Vaagan Giinso Borge Buksnes Flakstad Være Bo Øksnes Dverberg Bjarkø Berg Hilleso Tromsosundet Lyngen Karlso Help Skjervo Kvænangen Loppen og Ogsfjord Hasvik Hammerfest Maaso Kjelvik Tanen Vadsø Vardo Vardo By f) Opgave over Fangstmængden ved de enkelte Fiskev ær, forsaavidt den udgjorde mindst Stkr. geslizerrilannomigaimini. Fiskevær. Herred, hvori beliggende Stkr. Skrei. Fiskevær. Herred, hvori beliggende Stkr. Skrei. Fedje Liudaas. Kalvaag Bremanger. Vaagsvaag Selje. Sandshavn Sandø. Fosnavaag Hero Sævik Runde Kvennavik Kvalsvik Kvalsund Flo Ulstein. Furkenholm og Valkvæd Borgund. Gode og Dyb Aines Giske og Giskegjærde Giskeodegaard og Staurnes Søndre Bjørnsund Frænen Nordre Bjørnsund Sande' Sandø. Haro Huse Ona Bud Bud ( Er ikke ind- Grip ordnet under k noget Herred Meldalsholm Oksenvaag Sveggen Roeggen Honningso Haaholm Sandø Stromsholm Oro Hestholm Teistklub Aarsbogen Vevang... Veiholmen Hopen Stensøsund... Bratvær med Andholmen Koldholmen og Raakholmerne Dyrnes Lyngvær Hallerø Ringsø Spilvalen Odden Almindingsværet Buero og Kalværet... Skjervoerne Halten Mausund og Bage Sulen og Humlingvær Titeren Kvernes. Edo. Bjornør. Freien

47 25 Fiskerier Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. f) (Forts.). Opgave over Fangstmængden ved de enkelte F is k ev æ r, forsaavidt den udgjorde mindst Stkr. Fiskevær. Herred, hvori beliggende Stkr. Skrei. Fiskevær. Herred, hvori beliggende Stkr. Skrei. Kya Nordo Skj ærvær Helligholmen ni. iii., Sandsundvær Selvær Huse Myken Valvær Raftsundet Østnesfj orden Skraaven in. tl Svolvær Kabelvaag og Storvaagen Ørsvaag, Ørsnes, Hopen og Kalle Henningsvær Vikero Hofsund Laukvik..... Skokkelvikoerne Kvalnes Hoines Sande Kalvær Borgevær Eggum Stamsund Stene Ure Balstad Nufsfj ord Sund Reine Sorvaagen Være Rost Hovden Nykevaag Aasan Stromsjo &berg Lilleo Skjerdingstad Sundere Tinden Hjelsand Tunstad Bredstrand Freien. 57 Vikten Hero. 86 Trænen Rode Vaagan ^ Gimse) Borge Buksnes 1) Flakstad Være Be Øksnes J_ Øksnes. Myre Sorsaud Voj e Krognes Nyksund Sto Husjord Langenes Andenes Dverberg. Haugenes Hekkingen Hilleso. Torsvaag Helge. Loksund Skj erve). Nikkeby og Langnes.. Seglvik Kvænangen. Brevik Hasvik. Sørvær Galten Mefj ord Hammerfest. Kjodvik Værene paa Rolfso Maaso. Værene paa Ingo Værene paa Hjelms Havosund m. fl Gjcesvær Skarsvaag Kjelvik. Kjelvik Sondre Flonningsvaag. Nordre Honningsvaag. Sværholt Skjotningberg og Kjelsvik Sandfjord m. fl Mehavn Lebesby. Tauen. Gamvik -- Stenvaag Finkongkjeilen Berlevaag m Baadsfjord. Makur... Varde. Syltefjord Havningberg Persfj ord og Smaaværene Kibergene Kramvik Langbunes Store Ekkero Vestre Jakobselv Vadsø ) Hertil kommer Efterfiske : Stamsund 250, Balstad 80, Stene og Ure 70.

48 Fiskerier snimmionino,pmin~' 26 Tabel 3. Nærmere Opgaver over.deltagelsen a) Detaillerede Opgaver I 5 Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. Deltagelsen i Fiskerierne. Deraf vare Antal Antal Antal Fiskere. Garnfiskere. Notfiskere. Garnbaade. Notlag. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhj em Nordre Trondhj em Nordland Tromso Fiumarken t Ialt III. Bygderne fogderivis. 54 Sogn 54 1 Sond- og Nordfjord Sondm or Nordmor Fosen Stj or- og Værdalen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Sal ten Lofoten og Vesteraalen Senj en 6g. Tromso Tauen Ialt

49 og Udbyttet af Fedsildfiskerierne. 27 Fiskerier 1890.,vommimmyasiemus' for de storre Landsdele Udbytte og Gjennemsnitspriser. Deraf opfisket med Garn. med Not. Fangstmmugde. Værdiudbytte. Gjennemsnitspris pr. hl. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. hi. hl. hl. Kr. Kr. O I. Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis S Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken. Ialt. III. Bygderne fogderivis _ Sogn. Sond- og Nordfj ord. Sondmor. Nordmor. Fosen. Stjor- og Værdalen. Inderoen. Namdalen. Sondre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso. Tanen. Ialt.

50 28 Fiskerier Tabel 3 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne. b) Summariske Opgaver for Herr eder, hvor mindst 200 Fiskere deltog i Fisket, eller Fangstmængden udgjorde mindst 1000 hl I Herreder. Antal Fiskere. Garnbaade. Notlag. Fangstmængdel) hl. Herreder. Antal Garn- Fiskere. baade. Notlag. Fangstmængde. hl. Selje Lurø Daviken Meis Borgund Bodo Hero (Søndmor) Steigen Kvernes Lødingen og Stromsneset Tysfjorden. i Stangvik Evenes og Bjørnor Ankenes Aafjorden Hadsel Ørlandet og Bo Bjugn i Sortland Frøien Trondenes Hevne Bjarko Stadsbyg den og Ibbestad Rissen Salangen Sparbuen Tromsosundet Egge Lyngen Beitstaden Kvænangen Nesne og Donnes c) Summariske Opgaver for de betydeligere Fiskepladse, forsaavidt Oplysning derom haves. I Fiskepladse. Herred, hvori beliggende. Antal Fiskere. Fangstmængde. hl. Fiskepladse. Herred, hvori beliggende. Antal Fiskere. Fangstmængde. hl. Bjugnfejord... Vinjefjord Hasselviken X o!). Rissen.f Roberg Beitstadfjord.. Sparbuen Beitstadfjord.. Beitstad.fj ord.. Harjangen... Ostnesfjorden. Bjugn. Hevne. f Stadsbygd.k Egge. Beitstaden. J Evenes og k Ankenes. f Vaagan Gratangen... Lavangen... Ramfj ord Sortland. Trond enes. Ibbestad. Eidsfjord.... Raftsundet... Sigerfjord.... Skaanland- Tromsosundet Fiskets Værdi herredsvis er opgivet i Tabel 1.

51 20 Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen Udbyttet af Makrelfiskerierne. Piskerier og Detaillerede Opgaver for de større Landsdele. Landsdele, hvori Fiske- Herne ere foregaaede. 1I 2 Deraf Antal fiskede med Fiskere. Drivgarn Antal Deraf Gjen-- Baade Fangst- opfisket Fiskets nemudruste- med Værdi- snitspris de med mængde. Driv- udbytte. Pr Driv- Stkr. garn. Kr. KSrt.ko r.. garn. Stkr. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenbus Ialt SSO Bygderne fogderivis. Idde og Marker Aker og Follo 88 Buskerud 29 Jarlsberg Larvik Bamle Nedenes Mandal Lister Jmderen og Dalene Ryfylke Søndhordland Ialt SSO Summariske Opgaver for H errede r, hvor mindst 50 Fiskere deltog i Fisket, eller Fangstmængden udgjorde mindst Stkr. Herreder. Antal Fiskere. 2 Antal Baade med Drivgarn. 3 Fangstmeengdel Stkr. Herreder Antal Antal Baade med Fiskere. Drivgarn. Fangstmængde. Stkr. Hvaler..... Aker Nottero ogtjeano Tijolling Fredriksværn Brunlanes Skaatø Eide Høvaag = P Oddernes Vanse Herred Nes og Ritter Sogndal Egers. og Ogne Torvestad og Skaare 1) Fiskets Værdi herredsvis er opgivet i Tabel

52 30 Fiskerier Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske, 4. Hummerfangst Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. a) Detaillerede Opgaver Laks- Fangstmængde. hl. i. Vaarsildfiske. Værdiudbytte. Kr. Gj.pris pr. hl. Kr. Ø. 2. Brisling- og andet Smaasildfiske. Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gj.pris pr hl. Kr. Ø. Fangstmængde. kg. I. Rigets Bygder LI. Bygderne amtsvis SImaalenene Akershus Buskerud - i Jarlsberg og Larvik Bratsberg i Nedenes Lister og Mandal itavanger Slondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal i S'ondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Proms() i Finmarken III. Bygderne fogderivis. [tide og Marker \foss Aler og Follo Buskerud - - I Jarlsberg Larvik Bamle i gedenes Mandal b b Lister Jæderen og Dalene R,yfylke ondhordland Nordhordland Elardanger og Voss ogn ;loud- og Nordfjord ondmor - i lomsdal STordmor Fosen trinden og Selbu tjor- og Værdalen Enderoen gamdalen iondre Helgeland Siordre Helgeland alten Lofoten og Vesteraalen enjen og Tromso i ilten Elammerfest ranen Varanger ) Ovenanførte høie Pris er for tyndskallede Østers (11 à, 1200 Stkr. paa 1 hl.) fra de

53 31 Fiskerier 2. Brisling- og andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Sehorretfiske, og 5. Østersfangst. for de større Landsdele. 8 I 9 I I I 15 og Soørret- Fiske. Værdiudbytte. Kr. Gj.pris pr. kg. Kr. Ø. 4.Hummerfangst. 5.østersfangst. Fangstmængde. Stkr. Værdiudbytte. Kr. Grj.pris pr.100stkr. Kr. Ø. Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gj.pris pr. hl. Kr. Ø _ , _ ) b _ _. _ _ _ ) b b _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ kunstige Østersbanker i Strand Herred. Landsdele, hvori Fiskerierne ere foregaaede. I. Rigets Bygder. I I.Bygderne amtsvis. Sma,alenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhj em. Nordland. Tromso. Finmarken. III. Bygderne fog.. derivis. Idde og Marker. Moss. Aker og Follo. Buskerud. Jarlsberg. Larvik. Bamle. Nedenes. Mandal. Lister. Jæderen og Dalene. Ryfylke. Sondhordland. Nordhordland. Hardanger og Voss. Sogn. Sond- og Nordfjord. Sondmor. Romsdal. Nordmor. Fosen. Strinden og Selbu. Stjor- og Værdalen. Inderoen. Namdalen. Sondre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten og Vesteraalen. Senjen og Tromso. Alten. Hammerfest. Tanen. Varanger.

54 Fiskerier Tabel 5 (Forts.). Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske, 2. Brisling- og andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Soorretfiske, 4. Hummerfangst og 5. Østersfangst. b) Summariske Opgaver for Herreder, hvor storre Fiske foregik. 1. Brisling- og anden Smaasild. Herreder. Fangstmængde 1). hl. Herreder. Fangstmængde. hl. Hole og Fossan Sjernerø Skaanevik Finnaas Tysnes Fuse Askøen Manger og Herb) Hyllestad Kinn og Vevring Sørreisen Laks- og Soorret. Herreder. Fangstmængde 1). kg. Herreder. Fangstmængde. kg. Roken Strømmen Sande Eidanger Søndeled Tromo - Oddernes Søgne Halsaa og Hartmark.... Søndre Undal Vanse Herred Nes og Hittero Egersund og Ogne Haa Klep Torvestad og Skaare Finnaas Fitje Sund og Austevold Fjeld Hammer Manger og Herbø Ulvik Vik Kirkebo Sulen Hyllestad Askvold Kinn og Vevring Selje Daviken Hero Frænen Akero Kvernes Bjarneyr Aafj orden Orlandet og Bjugn. Froien Hitteren og Fillan Hevne Stadsbygden og Rissen Børsen Byneset Strinden Fosnes Flatanger Nærø og Vikten Bronno Nesne og Donnes Talvik Hammerfest Sydvaranger , Hummer , Herreder. Hvaler Onso Notterø og Tjørno Dybvaag Hovaag Sogne Halsaa og Hartmark Sondre Undal Fangstmængde 1). Stkr Herreder. Vanse Herred Egersund og Ogne Haaland Skudenes Torvestad og Skaare Finnaas Manger oo. Herb() 1) Fiskets V æ r d i herredsvis er opgivet i Tabel 1. Fangstmængde. Stkr

55 Beretninger Om IFiskerierne i 1S90.

56

57 h Beretning om Makrelfisket ved Uleholmerne i Tjeimo i Jarlsberg og Larvik Amt. 1) (Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.) Opsynsbetjenten har under 21de Juni 1890 afgivet nedenstaaende Beretning: Opgave over Makrelfisket ved 71,j0m0 i Sommeren Fiskernes Hjemsted.. Fiskere. Antal Baade. Opfisket Kvantum. Sammes Værdi efter Priserne paa Stedet. Stkr. Kr. Netter Herred Tjorno Hvaler Onso Raade Asker Roken Son Ladested Moss By Fredrikstad Sverige Ialt SOO Af Baadene havde 3 en Besætning af 3 Mand og 101 af 4 Mand. paa hver Baad kom 50 Drivgarn. 1) Augaaende Fiskerierne i Smaalenenes, Akershus og Buskerud Amter samt de øvrige Fiskerier i Jarlsberg og Larvik Amt henvises til Tabellerne. Tabellens Form er bleven forandret i det statistiske Centralbureau.

58 86 Foruden ovenanførte Baade og Mandskaber har omtrent 170 Snekker med 2 Mands Besætning fra forskjellige Steder været beskjæftigede som Opkjobere. Den hovedsagelige Fangst er i Snekker og mindre DEeksbaade afsendt til Kristiania, Drammen, Tønsberg, Horten, Fredrikshald og Fredrikstad. Fisket er drevet 12, 15 L 25 Kilometer i Syd af Lillefærder og begyndte den 2 Ode Mai og sluttede den lite Juli. Det bedste Fiske var den 5te, 6te 1 24de og 25de Juni saint iste og 3die Juli. Naar Garnfisket ophører, afseile samtlige Bande og Snekker til sine Hjemsteder, derfor kan ingen Oplysning gives om Dorgfiskets Størrelse. Sidstnævnte Fiske drives herfra kun af Lodse under Lodstjenesten som Binæring og kun til eget Forbrug. For ulovligt Brændevins- eller Øludsalg er Ingen mulkteret, ei heller er Nogen, saavidt vides, forulykket ved Bedriften. Arrestationer har ikke fundet Sted. 2. Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt. ') (Afgiven af Amtmanden den 234e Marts 1891.) Distrikterne. Fiskere. Antal aabne Baade. A. Makrelfisket. Opfisket Kvantum. Stykker. Heraf have Fiskerne solgt. Stykker. Dmksbaade. Gjennemsnitspris pr. 100 Stykker. Fiskets samlede Værdi. Kr. O. Kr. Garnfiske. 5 Kristiansand Oddernes Sogne Halsaa og Hartmark Herred og Spina Vanse Lyngdal Nes og Hittero Tilsammen Dorgfiske. Oddernes... Ilalsaa og Hartmark Vanse Nes og Hittero Fartøjer _ Makrelfiskets samlede Værdi Angaaende Fiskerierne i Brats b erg og Nedenes A m ter henvises til Tabellerne.

59 37 Fra- Toragtéderne 1 er uds-ki-b-e-t fra Kristiansand Stykker af Værdi Kr (27 500) Farsund (34 600) Flekkefjord Kasser (19 600) Sum Kr (81 700). Fra Mandal er ikke udskibet Makrel. I de nærmest foregaaende Aar er der fisket for udskibet for 1885 Kr Kr Uagtet der ifjor deltog omkring 200 færre Fiskere i Makrelfisket end i ctet foregaaende Aar, har Fisket dog givet et storre Udbytte end i dette. For enkelte Distrikter som Vanse har Fisket været mindre, for andre igjen som Oddernes og Nes og Hittere storre men idethele har Udbyttet været som i et Middelsaar. Exporten er i Nedgaaende. Medens den for faa Aar siden belob sig til tildels over 1/4 Million Kroner, er den nu sunket ned til Kroner. Til Gjengjæld have Exportorerne aabnet sig et ikke nbetydeligt Marked i Kristiania. England frembyder fremdeles det største udenlandske Marked. Hertil gaar hele ludforselen fra Farsunds og Flekkefjords Toldsteder, medens Exportorerne i Amtets østlige Del særlig have sat sig i Forbindelse med Danmark og Tyskland. Kristiansands Magistrat antager, at Byens Fiskeudskibere have havt god Fortjeneste af sin Udskibning. Det almindelige Garnfiske, der væsentlig er foregaaet fra sidste Halvdel af Mai til forste Halvdel af Juli, har tildels været hindret af uroligt Vein Intet Menneskeliv er dog gaaet tabt. Efter Garnfiskets Slutning har der været drevet et ikke ubetydeligt Dorgfiske. I 1889 udbragte dette Fiske, der efter Opgaverne da kun blev drevet fra Vanse, Kr , medens det ifjor har havt en Værdi af ca. Kr B. Laks- og Sorretfisket. 2) Dette Fiske som det vil sees af nedenstaaende Opgaver iaar bragt et mindre Irdbytte end i noget af de foregaaende 5 Aar. 1) De i Parenthes tilføiede Værdier ere beregnede i det statistiske Centralbureau og benyttede i den officielle Handelsstatistik. 2) T Tabelveerket er ikke Elvefisket medtaget,

60 38 Distrikterne. Opfisket Kvantum. Værdi i fersk Tilstand. Værdi af solgt Fangstmængde. Sofiske. Elvefiske. Sofiske. Elvefiske. Sofiske. Elvefiske. Kg. Kg. Kr. Kr. Kr. Kr. Tveid Oddernes og Vennesla Sogne Halsaa og Hartmark Valle Spangereid Herred og Spind Lyngdal Vanse Kvinesdal - Nes og Hitters ) ) Tilsammen ' Fra Toldstederne 2 er udskibet: fra Kristiansand kg. ( ) af Værdi Kr ( ) - Mandal ( 7 610) ( ) - Farsund ( ) ( ) - Flekkefjord ( 5 490) ( 8 200) Tilsammen kg. ( ) af Værdi Kr ( ). I de nærmest foregaaende Aar er der fisket for udskibet for 1885 Kr Kr Prisen har i 1890 i Gjennemsnit været Kr pr. Kilogram. 1) Ifølge Korrespondance med vedkommende Lensmand Kr Stat. Centralb. Ann'. 2) Se Anm. 1 frgd. Side.

61 39 C. Huninierfisket. Distrikterne. Stykker. Værdi. Kr. Oddernes Sogne Halsaa og Hartmark Valle Spangereid Herred og Spind Lyngdal Vanse Nes og Hittero Tilsammen Fra Toldstederne 1) er udskibet : fra Kristiansand Stkr. ( ) af Værdi Kr ( ) - Mandal 850 ( 7 115) ( 4 600) - Farsund ( ) ( 9 800) - Flekkefjord ( 5637) ( 3700) Tilsammen Stkr. ( ) af Værdi Kr ( ). I de nærmest foregaaende Aar er der fisket for udskibet for 1885 Kr Kr Gjennemsnitsprisen har været 70 Ore pr. Stykke, hvilket er noget Mere end i foregaaende Aar. D. Andre Fiskerier. Opgaverne over disse Fiskerier ere mangelfulde og uensartede. Af Torsk, Sei, Uer m. v. opgives i enkelte Fiskedistrikter at være fisket for over Kr , men fra andre mangler Opgave. Idethele opgives Sommer- og Hostfiskerierne (Torsk, Sei, Uer in. v.) til Kr Fiskeriet efter Kveite, Lange og Brosme til Kr. 512 Brislingfisket 400 Forskjellige andre Fiskerier Fra Toldstederne er udskibet af Hellefisk for Kr , Aal 480 kg., Sild hl., anden fersk Fisk for Kr samt Klipfisk 22 kg, 1) Se A Side 37.

62 40 3. Beretning om Vaarsildfisket (fornemmelig i Stavanger Amt). (Algiven af Opsynschefen og her meddelt i Uddrag.) Under iste November 1890 har Opsynschefen, Kaptein i Marinen, Bretteville, afgivet folgende Beretning om afvigte Vinters Vaarsildfiske og Opsynets Virksomhed under samme : Fra Kvitingso havdes gode Hvalsyner saagodtsom hele December Maaned, uden at noget Fiske dog fandt Sted. 8de Januar havdes Fornemmelse af stor fyldig Sild i Aate omkring Utsir e, hvorfra ogsaa havdes gode Udsigter. 21de fiskedes atter lidt Aatesild ved Utsire, og Udsigter havdes fra Utsire og Kvitingso. 24de foregik et ubetydeligt Aatefiske 1 Mil vest af Skudenes, og svag Natsætfornemmelse havdes ved Utsire. Storm hindrede nu saavel Udsigter som Fiske til 29de, da lidt Aatefiske foregik ved Urter, og 31te fik nogle faa Baade ved Utsire paa Natsæt fra 1-13 Maal pr. Baad, ligesom en liden Laas sattes ved Beiningen. Stort Sildeindsig fandt samme Dag Sted i Sjevigbugten (Utsire), men Kuling og svær So hindrede Stængning. iste Februar sattes et Par Smaalaase, ligesom der fiskedes ganske godt paa Natsæt ved Utsire. I Ugen fra 2den til 9de Februar begyndte Fisket at tage sig op, og Veiret var ogsaa da ganske godt. Daglig sattes nu Smaalaase ved Utsire og saavel Garnfiske som Aatefiske foregik ved Utsire, Urter, Karmoens Vestside og Ferkingstadoerne, ligesom lidt Aatefiske fandt Sted nordvest af Røvær I Ugen fra 9de til 16de Februar havdes ganske godt Veir og mange Laase sattes ved Utsire og paa Karmens Vestside. Sildindsiget var nu meget stort og store Masser kunde vistnok været optagne, om tilstrækkelig Almue havde været tilstede. Gode Udsigter med Hval og Fugl havdes ligefra Kvitingso til Brandesund. Ved Syreneset (vest af Skudenes) lastede Baadene sig flere Gange om Dagen. T Skudenes var der imidlertid stor Mangel saavel paa Fiskere som Kjobere. Ogsaa i Ugen fra 17de til 23de Februar faldt Fisket meget godt, tildels rigt, ved Skudenes og Karmens sydvestre Ende samt ved Rovær, ligesom noget Fiske foregik ved Espevær. En Mængde Laase sattes ved Skudenes, Karmens Vestside, Utsire, Rovær og Lodderso. I Ugen fra 24de Februar til 2den Marts aftog Fisket temmelig hurtig, og mange Garnfiskere sluttede paa Grund af de daarlige Priser Fisket, der nu kun dreves af mindre Almue ved Skudenes og Espevær. Laase sattes ved Fæøen, Rovær og Espevær. Mange af disse Laase ødelagdes imidlertid af indtrædende Storm. 25de Februar berettes om Sildetyngde tæt under Land paa Sletten fra Bleiskjær til Monstrevaag ; men de lave Priser bevirkede, at Ingen vilde fiske. Omkring Midten af Marts vare Laasene tomte og Fisket forbi. Angaaende de øvrige Fiskerier i Stavang er A m t henvises til Tabellerne.

63 41 - Aatefisket fordeler sig saaledes: Skudenes 500, Karmens Vestside 1 500, Urter og Utsire 2 800, Røvær og Sletten og Espevær 2 500; altsaa ialt Maal. Garnfisket ved Land foregik paa Strækningen fra Skudenes til Espevær, paa hvilket sidste Sted det dog var ubetydeligt. Det fordeler sig saaledes: Skudenes , Karmens Vestside , Urter og Utsire , Rower og Sletten og Espevær 1 500; altsaa ialt Maal. Notefisket slog bedst til ved Rovær, men faldt dog ogsaa godt ved de øvrige Fiskepladse med Undtagelse af Espevær, hvor det var misligt. Det fordeler sig saaledes Skudenes , Karmøens Vestside , Utsire , Rovær og Sletten og Espevær 600; altsaa ialt Maal. Det hele Kvantum anslaaes saaledes til Maal eller Hektoliter. Af de foreliggende Oplysninger har jeg imidlertid det Indtryk, at Kvantumet er for lavt ansat, og tror jeg med Sikkerhed at kunne ansætte det til Hektoliter. Priserne vare i Begyndelsen ganske gode, men faldt ved det indtrædende gode Fiske meget hurtig og vare undertiden saa lave, at Fiskerne tildels ophørte at fiske. For Aatesilden varierede Prisen mellem Kr. 12 og Kr. 2 med Middelpris Kr Garnsildpriserne faldt mellem Kr. 11 og Kr med Middelpris Kr og endelig. var Prisen for Laasesild mellem Kr. là og Kr med Middelpris Kr Middelpris for det hele Fiske bliver Kr pr. Maal fersk Sild ved Fiskeværene, og skulde der saaledes være betalt Fiskerne Kr. 5 A, Medens saaledes Kvantumet vistnok er det største, siden Opsynet atter etableredes, er Prisen den laveste med Undtagelse af 1887, da den kun var Kr Det opfiskede Kvantum antages behandlet saaledes : saltet bl. røget iset, borsyret eller letsaltet Tilsammen hl. Exportvare, og bliver der saaledes omkring hl. igjen som forbrugt fersk eller hjemfort som Hussild. Omstaaende Tabel viser Resultatet af foretagne Optællinger af Antal Sild Maaltonden,

64 42 Aatesild. Garnsild. Laasesild. 72 Sted. Sted. Sted / /2 464 Utsire. Røvær. 1/2 7/2 18/2-2o/2 22/2 25/, "/ Utsire. Urter. Røvær. Aakrehavn. Rovær. Skudenes. Røvær. Skudenes. Rovær. Skudenes. 1/2 17/2 18/ Utsire. Røvær. Aakrehavn. 502 Middeltal. 570 Middeltal. 530 Middeltal. Ifølge nedenstaaende Tabel har Eftertælling af Antal fersk Sild i Maaltonden fra 1882, da hyppig og noiagtig Undersøgelse heraf begyndte, givet fedgende Resultat: Aar. Aatesild Garnsild. Laasesild. Middeltal Det viser sig heraf, at Silden fra 1884 af stadig er bleven storre. Soin i en tidligere Beretning anført, antages der af den tidligere Vaarsild at have gaaet omtrent 518 Stykker i den nu brugelige 1VIaaltønde. Det synes saaledes, som om Silden nu meget stærkt nærmer sig den forrige Vaarsilds Størrelse. Kvaliteten var iaar meget god ligetil Fiskets Slut. Ved Opsynets Ankomst var kun liden Almue fremmodt, og var denne da hovedsagelig samlet paa Utsire, hvor der 24de Januar var vel 100 Baade og Skøitei Størst Almue var samlet i Røvær i Begyndelsen af Februar og i

65 43 Aakrehavn og Veavaag i Midten af Februar. Forevrigt laa Almuen spredt i alle Havne fra Skudenes til Espevær. Eftersom Silden sank i Pris, aftog ogsaa Almuen, hvis Størrelse antages at have været som ifjor eller omkring Mand. I Begyndelsen af Marts begyndte Almuen at spredes og drage hjem, og da Opsynet hævedes den 20de Marts, var al fremmed Almue hjemreist. Resultatet af de under Fisket foretagne Optællinger af Almuen sees af nedenstaaende Tabel. d 03 Sted. 'a3 Cd /i 3 /2 5/2 8/2 15/2 1 9/2 28/2 7/3 Utsire. Røvær. Utsire. Røvær. Utsire. Aakrehavn og Veavaag. Røvær. Aakrehavn. Skudenes. Rovær. Espevær. Røvær Uroligt, tildels stormende Veir herskede hele Januar og de forste Dage af Februar, hvorpaa meget gunstigt Vejr havdes i den bedste Fisketid ligetil 26de Februar, da en nordlig Storm udbrod, hvilken hindrede Fisket 26de og 27de, da ogsaa megen indestængt Sild tabtes. Godveir havdes nu til 4de Marts, da atter stormende og uroligt Veir indtraadte og vedblev lige til Fiskets Slutning. Af meteorologiske Iagttagelser paa Utsire fremgaar det, at der i Tidsrummet fra iste Januar til 16de Marts, altsaa 75 Dage, havdes 15 Dage med fra «frisk Kulling» til Storm», heraf falder 9 Dage paa Januar, 3 paa Februar og 3 paa Marts. Soens Tilstand var i samme Tidsrum 37 Dage mellem «megen Dynning» og f, oprort Hav», heraf 19 i Januar, 7 i Februar og 11 i Marts. Veiret maa betegnes som meget gunstigt. Sundhedstilstanden var mar mindre god især i den forste Tid, idet Influenza var meget udbredt. Flere af Opsynets Mandskaber led ogsaa endel af Sygdommen. Af Ulykkestilfælde, hvorved Menneskeliv gik tabt, kom 3 til Opsynets Kundskab. Ved disse omkom 5 Mand. Intet gav Anledning til Optagelse af Forhor. Redskabstabet var ubetydeligt,

66 -- Af Lovovertrædelser forefaldt kun faa. Ogsaa under afvigte Vaarsildfiske foregik der i sondre Distrikt et meget godt Torskefiske. Hovedfisket foregik paa Karmøens Vestside, især ud for Vea, medens dog ogsaa godt Fiske dreves fra Røvær, Fæøen og Kvitingso. Torskefisket dreves fra Begyndelsen af Februar til de forste Dage af April, og antages der paa Karmoen opfisket henved 1 /2 Million Fisk eller dobbelt saa meget som ifjor. Almuens Størrelse har jeg ikke kunnet erfare, den siges at øges for hvert Aar. Prisen har været 22 til 30 Ore pr. rund Fisk. Torsken var især i Begyndelsen fed og fuld af Rogn og Lever. Intet exporteredes iaar levende, da de foregaaende to Aar have givet daarligt Resultat. Ca exporteredes fersk og iset, men skal have givet mindre godt Resultat. Næsten Alt blev saaledes iaar saltet og senere tilberedt til Klipfisk. Behandlingsmaaden skal have været pen og omhyggelig. 4. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt. 1) (Afgivne at Byfogden i Aalesund, Politimesteren sammesteds saint Fogden i Nordmor.). Skreifisket ved Søndmors Kyster. a. Angaaende dette Fiske har Byfogden i Aalesund under 18de Juli 1890 afgivet følgende Beretning: Hoslagt giver jeg mig den Ære at oversende et Exemplar af «Aalesunds Handels- og Søfartstidende> for 12te April d. A., indeholdende en under Titel «Vore Fiskerier» indtaget Beretning om Vaartorskfisket ved Søndmørs Kyster 1890, hvilken Beretning, der er udarbeidet af en at Byens mest sagkyndige Kjeibmænd efter de af Opsynsbetjentene afgivne Indberetninger, jeg i Alt tiltræder. Den omhandlede Beretning er saalydende: Det nu afsluttede Torskefiske kan betegnes som et godt Middelsaar. Kvantumet udgør 5 3/4 Millioner, fordelt omtrent ligelig over hele Distriktet, og da det væsentligste heraf fangedes i den første Periode af Fisket, da Rognen var god og Leveren fedest, er Udbyttet forholdsvis tilfredsstillende. Til Sammenligning anføres, at Kvantumet for Aarene var henholdsvis 5 8h.o, 3 1/1o, 2 5ho, 2 3/1o, 2 6/io, 2, 7, 1 5/1o, 5/iø, 5 1/io Millioner. 1 Angaaende Fiskerierne i Sondre B erg enhus og N ordre Bergenhus Amter samt de øvrige Fiskerier i Rom sdals A mt henvises til Tabellerne.

67 45 Vejret var i Begyndelsen af Fisket stormende og utrygt indtil 15de Februar, da en Forandring til det bedre indtraadte. Fra denne Tid og til iste Marts opfiskedes 2 8/io Millioner under gunstige Veirforholde ; men derefter indtraf 3 Ugers uafbrudt Landligge, foraarsaget ved idelige Storme med afvekslende Sne og Regn. Fra 17de til 28de Marts fortsattes derefter Fisket dels fra de almindelige Udløb omkring Bredsundet, dels paa Ullahavet, indtil det fik sin endelige Afslutning henimod Pa,askehelgen. Ogsaa mar bar Garnfisket givet det bedste Udbytte; der er enkelte Baade, som have A , hvorimod Linebruget har været mindre heldigt. Til dette bruges væsentlig mindre Baade, som især i den sidste Tid af Fisket ikke have kunnet folge med til de yderste Banker. Paa Vigra og en Del af Gob har det primitive Snore med Ryk givet det vanlige Udbytte pr. I3aad. Redskabstabet, især hvad Liner angaar, har iaar været betydeligt. Agnsild bar været vanskelig at faa og maatte for en Del søges fra Stavanger og Flom. Skoiternes Fangst er ujevn og mindre tilfredsstillende, naar hensees til det kostbare Udstyr. Mandslodden er fra Kr. 120 til Kr Flaaden af Fiskeskoiter er nu 150, og det er et Sporgsmaal, om det ikke skulde være rigtigst at puste i Bakken med Nybygninger, ialfald indtil det viser sig, at Produkterne af Storegfisket kan realiseres til bedre Priser, end Tilfældet har været i de sidste 2 Aar. Af fremmede Fartøier har her været 2 fra Skudenes og 1 fra Bergen, hvis Fangst ikke har været tilfredsstillende. -- Vi har allerede omtalt, at en stone Del blev opfisket i den bedste Fangsttid. Som Folge deraf er Fisken gjen.nemgaaende stor og fyldig og Rognen af prima Kvalitet. Hvad Medicintran angaar, er der atter tilvirket mere, end der med Rimer lighed kan paaregnes afsat i Lobet af Aaret, naar Hensyn tages til de gamle Beholdninger. Af Rogn skal der efter Opsynsbetjentenes Indberetning være hi. Da disse Opgaver imidlertid gjælde Varen enten i raa Tilstand eller i forste Saltning, er samme vildledende, og der vil neppe komme til Udskibning mere end hoist Tønder. Det opfiskede Kvantum er fordelt paa folgende Distrikter : Dampb. Skøjter. Baade. Torsk. Rogn. Lever. Medicintran. Aalesund og Hessen Stkr hl hl. 900 hl. Vigra, Valdero 16 ' Godo, Giske ,00 - Ulstein Rundo Hero Sandø Nordoerne S S Stkr hl hl hi.

68 46 b. Angaaende Retstilstanden under Fisket har Politimesteren i Aalesund under 17de Juli 1890 afgivet følgende Beretning: Under dette Aars Vaartorskfiske er for Aalesunds Distrikt ingen Mulkt til Statskassen vedtaget. Nogen stone Konflikt mellem Fiskerne opstod ikke; alle Stridigheder bleve i Mindelighed bilagte. Retstilstanden maa under hele Fisket siges at have været god. For Drukkenskab og Gadeuorden blev ialt mulkterede 24 Fiskere, hvoraf 15 udenbyes. 2. Skreifisket ved Nordmors Kyster. Om dette har Fogden under 12te December 1890 afgivet folgende Beretning: I Slutningen af Januar og Begyndelsen af Februar var Fisket nogenlunde godt, dog bedst paa Smolen. Resten af Februar gjordes liden Fangst paa Smolen ; bedre i Kvernes Distrikt. I Begyndelsen af Marts indtraadte Uvejr med stærk Storm og Søgan g, som hindrede Fisket aldeles og bragte stort Redskabstab, navnlig i Kvernes og paa Vestsmelen. Fra Slutningen af Marts og til Midten af April fiskedes godt, især paa Vestsmolen og Grip. Vejret var dog ustadigt under næsten hele Fisket og tillod kun omtrent 30 Soveirsdage i Opsynstiden fra 14de Februar til 14de April. Fisket fortsattes dog til omkring 20de April. Der blev opfisket i Kvernes Distrikt og Kristiansund med Garn Torsk, a Line a Snore eller af 264 Baade med Mands Besætning og af 4 andre Fiskefartoier Torsk mod i I Edo (S nolens) Distrikt med Garn Torsk, «Line Line og Snore eller af 720 Baade med Mands Besætning mod i I hele Fogderiet opfisket ialt Torsk mod i Hvert Hundrede usloiet Fisk blev gjennemsnitlig betalt med Kr. 30 mod Kr i Det Opfiskedes Værdi er i Kvernes Distrikt Kr Edo « eller i Fogderiet Kr mod Kr i 1889.

69 47 Pisken var fed og leverholdig, dog mindre i den sidste Del af Fisketiden. 1 Band fra Kvernes Distrikt forliste under Fisket og derved bortkom 1 Mand af Besætningen. Redskabstabet i Kvernes Distrikt angives til. en Værdi af Kr , i Edo Distrikt til Kr Beretning om Skreifisket i Vikten Herred i Namdalen Fogderi. Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.) Opsynsbetjenten har under 20de April 1890 afgivet nedenstaaende Beretning: Den fiskende Almue, der vanligen soger Gjæslingerne, ankom først mellem 20de og 28de Februar, enkelte endog senere, dels paa, Grund af stormfuldt Veir, dels fordi Udsigterne til Fiske vare mindre lovende. For Fiskeværet Sørgkesungerne kan overhovedet kun konstateres et totalt mislykket Fiske. I Midten al Marts formærkedes Fisk for Nordgjæslingerne, Edo, Tviberg og Moflesen, hvorfor endel af Almuen fra Sorgjæslingerne søgte østover til disse Steder. Enkelte gjorde god Fangst et Par Træk, men Fisken spredtes og gik videre østover, helt op i Næresund paa den Kant og ind Smaaværraasen paa østre Side af Præstø. Folgen blev et kortvarigt og meget ujevnt Fiske paa Garn; Liner og især Dybsagn forholdsvis noget bedre. For Nordgjæslingerne, i den saakaldte «Kjønna», fiskedes ved Udgangen af Marts ganske godt, omend noget ujevnt, men aftog stærkt i Begyndelsen af April. Samtidig begyndte imidlertid paa Gjæslingraasen lidt Fiske med Dybsagn og Liner, hvilket vedvarede til over Midten af April. For Ytterværene, Nordø og Skjærvær, var Fisken vistnok sogt op til de almindelige Havgrunde temmelig tidligt, thi det viste sig, da Veiret endelig tillod at gjøre Forsøg med Garn i Ugen fra 17de til 22de Februar, at Fangsten knude gaa op til 5 A, 6 Hundrede pr. Baad paa natstaaet Garn. Senere. indtraf igjen vedvarende Stormveir, der fuldstændig hindrede Bedriften «udpaa», saa at Redskaber satte 21de Februar bleve udestaaende lige til 15de Marts. Herved gik adskillige Redskaber tabt, men paa de gjenstaaende viste sig at have været rig Fangst, skjønt denne for en væsentlig Del var beskadiget. I Begyndelsen af 1) Angaaende Fiskerierne i Son dr e Tr o n dhjems Amt samt de øvrige Fiskerier i Nordre Tr ond hj ems Amt henvises til Tabellerne.

70 Marts forsøgte man Fiske i Trangraasen, og uagtet Fangsten i Førstningen var liden og meget ujevn, formodedes, at Fisk var paa Indsig. Fra 12te Marts tiltog Fisket betydeligt, men vedblev at være meget ujevnt paa Garn, idet Fangsten varierede fra 50 til 6 à 700. Ved Underretningen om det tiltagende Fiske i Raasen reiste den Del af Gjæslingalmuen, der ikke sagte østover til Ede og Tviberg, udover til Trangraasen, Aaa at der i Tiden fra 17de Marts til 5te April var sua at sige overfyldt baade paa Sjø og Land. Fisket paa Garn aftog stærkt ved Begyndelsen af April; derimod fiskedes samtidig meget godt tildels rigt med Dagliner og Dybsagn. Efter Paaske, eller fra 8de April mærkedes, at Fisken var paa Udsig, men fra Skjærvær vestover forbi Norde fiskedes paa Liner med Skjælagn lige til 20de April. I e Gronholmpolen», en Raas paa sondre Side af Benden, blev i Ugen 17de til 22de Marts gjort god Fangst med Garn ; det samme var Tilfældet for nogle enkelte Baade paa Hausen fra 9de til 12te. April. Overalt og under hele Fisket stod Fisken meget højt i Seen, og den søgte desuden ind i Raase, Sund og paa grunde Farvande, hvor Skreifisk meget sjelden forekommer, antagelig en Folge af det usædvanlig milde Veirlag i Forbindelse med stedsevarende sydvestlige Storme. Efter Optælling sees, at der i hele Opsynsdistriktet har været i Drift 384 Baade eller i Fiskeriet deltaget 370 Baadmandskaber med tilsammen Mand. Af Kjobefartoier var tilstede 9, med en samlet Besætning al 25 Mand. Desuden var med Fiskeexpeditions- og Handelsforretninger pta Land beskjeeftiget tilsammen 31 Mand. Endelig 1 tilforordnet Emissær samt 2 Opsynspersoner, ialt samlet og paa en 'eller anden Maade beskjæftiget under Fisket tilsammen Mand. Det opfiskede Kvantum i Opsynsdistriktet er Stkr. Torsk, hl. Lever og 270 hl. Rogn. Af Leverpartiet er dampkogt 340 hl. og deraf udvundet 200 hl. Medicintran. For de i raa Tilstand solgte Fiskeprodukter er Gjennemsnitspriserne : For 100 Fisk Kr ; 1 hl. Lever Kr. 8.25; 1 hl. Rogn Kr og pr. 100 Fiskehoveder Kr Af disse er solgt Den samlede Værdi af Fisket beregnet efter disse Priser udgjor Kr , der fordelt paa foranforte Antal Fiskere giver som Gjennemsnitslodder Kr ; altsa,a vel det halve saa meget som forrige Aar. Aarsagen til Forskjellen er ikke alene det betydelig mindre Kvantum, men tillige de gjennemgaaende lavere Priser paa alle Fiskeprodukter. De bjergede og til Opsynet afleverede Fiskeredskaber ere for Størstedelen gjenkjendte og afhentede af vedkommende Eiere. Intet Menneskeliv tabtes ved Ulykkeshændelser under Fisket.

71 46 6. Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt. 1) (Afgivne af Opsynschefen ved Lofotfisket samt af Opsynsbetjenten i Væro og Lensmændene i Gimsoog Valberg samt Øksnes.) 1. Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt. Af den af Opsynschefen ved Lofotfisket, Kaptein i Marinen Knap, afgivne Indberetning 2) angaaende Lofotfisket i 1890 hidsættes folgende Uddrag: Opsynet var i Virksomhed fra 16de Januar til 14de April paa Strækningen fra Lofotodden til Guldvik, og fra 20de Februar tillige i Raftsundet. Mulktforelæggenes Antal var iaar 239 mod 194 ifjor - Da Opsynet traadte i Virksomhed, var der iaar kun fremkommen faa Fiskere til Værene, men fra 20de Januar ogedes Antallet hurtigt, og lige indtil 7de Februar kom der jevnt Baade saavel sønden- som nordenfra. Fra nu af blev Veiret en Uges Tid meget uroligt, men Dampskibene bragte stadig Fiskere, og da Veiret fra den 13de igjen blev roligt og trygt, var Størstedelen af Baadene fremkomne omkring den 2Ode Februar. Paa Grund af de særegne Forholde ivinter i Raftsuudet og Østnesfjorden kom der Fiskere til Lofoten selv efter Midten af Marts Maaned. Mange søgte iaar straks til Østnesfjorden og tildels til den indre Del af Raftsundet, hvorhen der ogsaa fra den 22de foregik en stor Tilflytning, saa at der den iste Marts var omtrent 1000 Baade tilstede. Den 8de Marts flyttede Størstedelen af disse til Østnesfjorden, hvor der allerede tidligere var samlet 900 Baade, hvilket Antal daglig øgedes ved Tilflytning fra saagodtsom samtlige Vær østenfor Sund, saa at der ved Midten af Maaneden var samlet omkring Fiskerbaade, hvoraf Garnbaade, eller ialt omkring Fiskere. Dertil kom 780 Linebaade og 61 Logisfartøier samt 421 Kjøbefartøier, saa at der vel neppe nogensinde har været en saadan Menneskemasse samlet i Ostnesfjorden. Henimod 1VIaanedens Slutning aftog Fisket, og fra den Tid foregik der endel Fraflytning vestover. Mange forblev dog endnu liggende i Fjorden og brugte Synkenoter, men da Gydningen i de første Dage af April var færdig og Fisken trak bort, var Størstedelen af de fremmede Fiskere hjemreiste den 8de April. I Slutningen af Marts og Begyndelsen af April Maaned reiste som sædvanligt en 1) Angaaende de øvrige Fiskerier i No an ds Am t henvises til Tabellerne. 2) Er tidligere trykt paa det kgl. Indre-Departements Foranstaltning som Bilag til (Departements-Tidende, for Endel af de i nærværende Værk gjengivne Tabeller ere i Formen blevne forandrede og tildels forkortede. 4

72 SO hel Del af Fiskerne nordenfra hjemover for at deltage i Finmarksfisket. sogen større Tilflytning til de vestligste Vær i April Maaned foregik ikke, og den 23de April var omtrent alt Fiske afsluttet. Hosstaaende Tabel XI viser Baadantallet samt dets procentvise Størrelse ved Begyndelsen og Midten af hver Maaned i de sidste 4 Aar. Tab. XI. Baaclenes Antal til de forskjellige Tider. Tid. Antal Baade tilstede. Procent Januar, Midten Februar, Begyndelsen - Midten Marts, Begyndelsen - Midten - Slutningen April, Slutningen af I ste Uge. - Midten ' loom E9 Tabel XIII 1) indeholder Opgave over de fra de forskjellige Amter den 17de Marts i Lofoten antegnede Fiskere, disses Fordeling ved de forskjellige Brug samt Antallet af Leiekarle. Med Dampskibet «Rost» blev der ogsaa ivinter drevet Garnfiske for Henningsvær. - I Østnesfjorden indenfor Smaaskjærene gjorde Dampskibet e Spitsbergen» ogsa,a ivinter et Notkast efter Skrei, men Noten satte sig fast i Bunden og Forsøget mislykkedes. Af. Tabellen er kun Rekapitulationen indtaget her.

73 Tab. XIII. Antallet af de den 17de Marts 1890 antegnede Fiskere deres Hjemsteder m. V. Rekapitulation. Garn. Line. Dybsagn. Samlet Antal Amt. Ce as Ce Bande 1-4 &.; 0.4 S. Bergenhus Bergen Romsdal S. Trondhjem N. Trondhjem Nordland... Tromsø Finmarken i Si Ialt Haadmandskabernes gjennemsnitlige Styrke liar været: 1890 pr, Garnbaad 6.09, pr. Lineband 3.80, pr. Dybsagnbaad , , , , , 3 87, , - 394, 3.01

74 Tabel XV viser Seg,ningen til Lofoten fra de forskjellige lijemsteder i Tidsrummet fra Tab. XV. Antal Fiskere i Aarene Hjemsted. Antal Fiskere S. Trondhjems Amt N. Trondhjems Do S. Helgeland Fogderi N. Helgeland Do Salten Do Lofoten og Vesteraaleu Do Tromso Amt Ialt ') Tabel XVI viser Forholdet mellem Brugen af de forskjellige Fiskeredskaber. Ifølge denne Tabel var i pct. af Fiskerne Garnbrugere, 49.2 pct. Natlinebrugere og 6.9 pct. Dybsagnbrugere mod henholdsvis 38.7 pct., 52.5 pct. og 8.8 pct. i Som det vil sees, var Garnmændenes Antal fremdeles steget, og er der vistnok Sandsynlighed for, at dette ogsaa vil blive Tilfældet kommende Vinter. Flere Hundrede Synkenoter sammensyede Garn 'blev anvendte i Østnesfjorden de sidste Dage af Marts Maaned af Garn- og Linemænd i Fællesskab. 1) Heri iberegnet Fiskere fra andre ikke her anførte Hjemsteder.

75 53 Efterfølgende Tabel XIX viser Antallet af de i de forskjellige Vær den 1 7de Marts antegnede Fiskere saint disses Fordeling ved de forskjellige Brug. Tab. XIX. Antallet af de i de forskjellige Vær den 17de Marts 1890 antegnede Fiskere. Fiskevær. _ Samlet Antal Baad- Fiskere. mand- skaber. Baade. Leiekarle. I, Raftsundet Brettesnes Skraaven Østnesfjorden Svolvær Kabelvaag Storvaagen Ørsvaag Ørsnes Hopen og Kalle Østenfor Henningsvær Henningsvær Skokkelvikoerne Stamsund Stene Ure øerne til Ure Mortsund med Brandsholmerne Balstad Nufsfjord Brandsholmerne til Nufsfjord Sund Reine Moskenes Sorvaagen Aa Sund til Lofotodden Vestenfor Henningsvær Hele Lofoten

76 54 Allerede i Midten af Februar var der ankommen mange Kjobefartøier, hvoraf som sædvanligt en stor Del søgte til Henningsvær. Adskillige seilede ogsaa direkte til Raftsundet og Østnesfjorden, hvorhen der i Midten af Marts Maaned foregik en stor Tilflytning fra de fleste andre Vær. Den hen imod Fiskets Slutning almindelige Flytning til de vestligste Vær var ivinter forholdsvis liden, da de fleste Fartoier havde faaet Last i Østnesfjorden. Opgave over de tilstedeværende Fartøier den 17de Marts foreligger i Tabel XXVII. I denne er medtaget Bygdefarere, Kjøbefartøier og Logisfartoier saint Fartøjer i Oplag. Ifølge denne Tabel var der den 17de Marts 1890 optegnet: Fartøjer. Ialt Besætning. Drægtighed i 'fonder. Gjennemsnitlig Besætning pr. Fartoi. Drægtighed i 'kinder. Logisfartoier eller Fartoier Oplag. Fra Byerne - Landdistrikterne Ialt Logisbaadenes Antal var meget stort. I Østnesfjorden, hvor vel omtrent alle vare tilstede, fandtes der den 17de Marts 780, foruden 61 Logisfartoier. Tabel XXX viser Fartoiernes Fordeling den 17de Marts i de forskjellige Fiskevær.

77 55 Tab. XXX. Antal Fartoier tilstede den 17de Marts Fiskevær. Antal Fartoier. Heraf Logisfartøjer eller Fartoier Fiskevær. Antal Fartøjer. Heraf Logisfartoier eller Fartøjer Oplag. Oplag. Raftsundet Brettesnes Østuesfjorden Skraaven Svolvær Kabelvaag Storvaagen Ørsvaag Ørsnes Hopen og Kalle. Henningsvær Stamsund Stene Ure Mortsund Balstad Nufsfjord Sund Reine Sorvaagen Ialt Det Antal Dage, disse regnede fra 16de Januar til 14de April inklusive Son- og Helligdage, hvorpaa Veiret tildels eller ganske hindrede Redskabstrækning, findes anført i Tabel XXXVII. Af denne Tabel fremgaar det, at Landliggedagene paa Grund af V eiret fra 1 6de Januar til 14de April 1890 udgjorde for Østlofoten i Januar 2 hele og 3 delvise, i Februar 10 og 3, i Marts 2 og 4 og i April 0 og 5 samt for Vestlofoten i Januar 3 og 4, i Februar 11 og 4, i Marts 4 og 3 og i April 0 og 6, altsaa ialt for Østlofoten 14 hele og 15 delvise og for Vestlofoten 18 hele og 17 delvise Landliggedage eller tilsammen for Østlofoten 29 og for Vest= lofoten 35 Landliggedage mod henholdsvis 39 og 44 i Det var især i den forste Halvdel af Fisketiden vanskeligt at bestemme Forskjellen paa hele og delvise Landliggedage, thi specielt Garnmændene bleve ofte liggende paa Land, selv om Veiret tillod Trækning, af den Grund, at Fangsten ikke lønnede Arbeidet ved daglig at ro paa Soen. I det Hele taget var Veirforholdene ivinter særlig i Marts og April -- meget gunstige for at drive Fisket, saameget mere som jo Skreien stod tæt under Land. Naar undtages Tiden fra 31te Januar til 12te Februar, da Storm med Sne og ltegn jevnlizen hindrede Bedriften, var Veiret ualmindelig roligt med estlige og nordlige Vinde som de fremherskende, Rigtigt voldsomt 11veir var man forskaanet for under hele Fisket.

78 56 Til Sammenligning med tidligere Aar indtages Tabel XXXVII a, hvoraf fremgaar, at af hele og tildels Hveirsdage var der i Østlofoten i Januar 5, i Februar 13, i Marts 6 og i April 5 og i Vestlofoten henholdsvis 7, 15, 7 og 6, eller tilsammen i Østlofoten 29 og i Vestlofoten 35 mod henholdsvis 39 og 44 i Søveirsdagenes Antal om Maaneden fra 16de Januar til 14de April for de sidste 5 Aar findes anført i Tabel XXXVIII. Tab. XXXV1II. Antal Soveir i Aarene Maaued. Ostlofoten. Vestlofoten Januar Februar Marts April , Uagtet Veiret, som nævnt, gjennemgaaende var roligt ivinter, indtraf der dog 10 Baadforlis, hvorved 6 Fiskere omkom, medens 33 reddedes fra Hvælvene. Under Sejlads faldt der desuden 3 Mand overbord og druknede. Tabel XL viser Antallet af Omkomne ved Forlis og andre Ulykkeshændelser i de sidste 10 Aar. Tab. XL. Baadforlis og Omkomne siden Aar. Antal Forliste. Reddede. Antal Baadforlis. Omkomne. Ialt. Omkomne. I Forhold til

79 57 Temperaturen holdt sig hele Vinteren igjennem usædvanlig høi med liden Snemængde. Enkelte Dage faldt der megen Regn, saa at Fjeld og Mark ofte var snebar, ja endog allerede i Februar Maaned paa enkelte Steder antog et vaarligt Præg med tildels grønne Græsspirer. Dette milde, gode Vejr var særdeles heldigt for de mange Fiskere, som i Østnesfjorden maatte noie sig med usselt Husrum, og som, endskjønt ofte lidende af Influenza, dog fandt ikke at kunne forsømme den gunstige Anledning til Fortjeneste Efter de af Opsynsbetjenten i Balstad hver Morgen Kl. 9 tagne Observahoner var Middeltemperaturen der for de sidste 5 Page af Januar 1.50, for Marts 1.90 og for de forste 14 Dage af April 1.20 eller for hele Tidsrummet Efterfølgende Tabel XLIII udviser Middeltemperaturen ved Middagstid Svolvær for de sidste 5 Aar. Tab. XLIIII. Luftens Middeltemperatur Middag i Grader Celsius. Tid Januar 16de--31te Februar 1ste-14de 15de-sidste Marts 1ste-15de 16de-31te April 1ste--14de Middeltemperatur Laveste Middeltemperatur Hoieste Kuldegrad : : : :- 0.6 d : I d I E ,_ ± : : : d : I Hovedtrækkene i Lofotfiskets Gang var iaar, som følger: Efter udover hele Høsten og Begyndelsen af Januar Maaned at have havt meget stormende og regnfuldt Veir, fik man en Uges Tid efter Nytaar saavidt Godveir, at der kunde anstilles Prøvefiske efter Skrei. Den 9de og 10de bleve de første Liner trukne i Vestlofoten, og var Fangsten ret god saavel for Sund, Balstad som tildels Stamsund. For Henningsvær fik man samtidig i Sætningen optil 120 Skrei, ligesom den da ogsaa formeerkedes for Kabelvaag, Svolvær, Skraaven, ja endog langt inde i Østnesfjorden. Udsigterne vare saaledes overalt ret lovende. Imidlertid var der kun fremkommen faa Fiskere til Værene, hvilket tildels i Forbindelse med mindre gunstige Veirforholde bevirkede, at det varede længe, inden der kom igang noget regelmæssigt Fiske.

80 58 I de sidste Dage af Januar gjordes der af enkelte Garnbaade, specielt for Henningsvær og Reine, meget god, tildels rig Fangst, og var det samme Tilfælde for Reine, Stamsund og Hopen, da Garnene efter flere Døgns Overstaaen igjen bleve trukne den 3die Februar. Fra nu af blev Veiret meget uroligt, saa at der kun foregik liden Redskabstrækning lige indtil 13de Februar med bedst Fangst for Stamsund, Ure og Balstad. I Østnesfjorden, hvor Fisket hidtil kun havde været ringe, begyndte man nu at faa lidt bedre Fangst paa Dagliner og tildels Garn. Henimod Midten af Februar formærkedes Skreien i Raftsundet, men her som i hele Østlofoten vedblev Fangsten at være ringe, selv under de gunstige Veirforholde, der herskede lige indtil 24de Februar. I Vestlofoten holdt Fisket sig noget bedre, uden dog at tage rigtigt Opsving. Fra nu af indtil 6te Marts var Vejret igjen uroligt, men Fisket havde bedret sig betydeligt i Raftsundet og Østnesfjorden, hvor en Mængde Baade allerede var strømmet til. Den 5te, 6te og 7de Marts fiskedes rigt paa Dagliner og Garn i Troldfjorden indenfor det der gjorte Tverstæng, men da Fjorden fres til igjen, flyttede Størstedelen af Fiskerne den 8de til Østnesfjorden, hvor der fra nu af foregik et rigt Fiske med Dagliner paa Pollerne. De gjenliggende Daglinefiskere gjorde fremdeles god Fangst i Troldfjorden, efterat Isen der af Notkompagniet igjen var opbrudt. Imidlertid fiskedes der ret godt for Stamsund og Henningsvær paa Strømmen fra 22de Marts og til Maanedens Slutning, ligesom der ogsaa en Tid foregik ret godt Fiske for Hopen og tildels Vaagene. Vestenfor Ure var Fisket ujevnt og som oftest smaat ligefra 8de Marts og indtil Begyndelsen af April, da ialfald Linefisket bedredes noget. Efter 2den April var der saagodtsom intet Fiske i Raftsundet, og efter 5te April heller ikke noget af Betydning i Østnesfjorden. Det aftog ogsaa stadigt for de øvrige Vær, dog fiskedes der indtil den 14de April noget paa de fleste Steder, hvorfor omkring Baade vedblev at drive Fisket, efterat Opsynet hævedes. Den 22de Marts, da Fisket i Troldfjorden var misligt paa Garn og Liner, begyndte man der at anvende Synkenoter, og med disse blev der i en Uges Tid optaget omtrent Fisk. Lignende Nøter i et Antal af flere Hundrede bleve fra 27de Marts ogsaa anvendte i Østnesfjorden, hvor der med disse paa nogle Dage blev optaget omtrent 1 1/4 Million Torsk. Omkring 23de April var alt nævneværdigt Fiske ophørt i Østlofoten, omkring 25de i Stamsund--Balstad, og ved MaanedenS Slutning i de vestenfor liggende Vær. Saagodtsom under hele Fisket holdt Skreien sig usædvanlig nær Land. Oplysning om de nærmere Forholde i de enkelte Vær findes i den som Bilag til,, Departements-Tidencle» for 1890 trykte Originalberetning, Side

81 59 Den 1 4de April var ifølge Opsynets Optælling Fiskepartiet 30 Millioner, hvoraf 3.4 Milioner hængte og 26.6 Millioner saltede til Klipfisk. Leverpartiet var omtrent og Rognpartiet hl., men af det sidste blev der neppe tilvirket til Handelsvare over Da Prisen nemlig var liden, blev den mindre gode Rogn ikke saltet af Fiskerne. Desuden var der dampet hl. Medicintran og indsamlet omtrent 19.3 Millioner Fiskehoveder til Guanofabrikation. Værdien af samtlige ovennævnte Fiskeprodukter udgjorde omtrent 7 1/4 Millioner Kroner. Foruden det foranforte Kvantum blev antagelig 1 Million Fisk fortæret i Lofoten ; hjemsendt til Husbrug eller afskibet i fersk eller rivet Tilstand. Afsendelsen af fersk Torsk i Is var ivinter ubetydelig, medens der i Stamsund blev præpareret og røget Stykker. Efterat Opsynet var hævet, skal der være bleven opfisket henved 1 Million Skrei, hvoraf omtrent 1/5 blev hængt. Leverpartiet udgjorde hl., og der blev dampet omkring 50 hl. Medicintran. Rogn blev saagodtsom ikke benyttet til Agn ivinter. Efterfølgende Tabel XLV viser det aarlige Udbytte af Fisk, Lever og Tran samt Antallet af Fiskere i de sidste 10 Aar. Tab. XLV. Fiskernes Antal, opfisket Kvantum, Leverholdighed m. m. siden Aar. Antal Fiskere. Opfisket Kvantum Fisk pr. Fisker. Tusinder. Leverholdighed. Fisk pr. Td. Lever. Lever- Tranparti. parti Tønder. Medicintranparti. ') ) ) ) , ) A n m Tdr. Tran kommer paa 1 Td. Lever. For Oversigtens Skyld hidsættes Tabel XLVI, som viser, hvert Aar fra 1876 er opfisket i de forskjellige Maaneder. livormeget der 1) Medicintranen er ikke medregnet i Lever- og Tranpartiet. 2) Lever-, Tran- og Medicintran,partiet er fra 1884 opgivet i Hektoliter,

82 60 Tab. XLVI. Udbytte for hver Manned siden Aar. Januar og Februar. Millioner Stykker. Procent. Millioner Stykker. Marts. Procent. April. lste- 14de. Millioner Stykker. 15de--30te. Millioner Stykker. Ialt. Procent. Procent. Millioner Stykker i Gj.snit Tabel XLVII indeholder den sædvanlige Opgave over Udbyttet af Fisk, Lever, Medicintran og Rogn for hver. Uge. Antallet af Trækningsdage i det Tidsrum, Tabellen omfatter, er anført længst tilhoire. Tab. XLVII. Udbyttet ved hver Uges Slutning i Ugen, som endte Ialt. Fisk. Heraf saltet. Ugens Fiske. ati ca c.) r-4 rt:$ a) ZaD PC4 Dage Trækning. a) -4-, 49, o cn co o ;>. r-4 Millioner Stkr. Hektoliter. ce. 25de Januar.... iste Februar 8de - 15de 22de iste Marts 8de - 15de 22de 29de - Ste April 12te 15de A n m. Medicintranen er ikke medregnet i Leverpartiet.

83 Visken Var ligesom ifjor meget fed og fyldig. Gjennemsnitlig blev der at Leveren udvundet fra Vo Medicintran. I efterfølgende Tabel XLVIII er anført det antagelige Udbytte af Fisk ved liver Uges Slutning i de sidste 5 Aar. Tab. XLVIII. Lofotfiskets Udbytte ved hver Uges Slutning i Aarene Maaned..2 r-i o t4;.2.o 2 Februar Marts April Tabel XLIX viser Lofotfiskets Udbytte af de forskjellige Produkter i de sidste 5 Aar. Tab. XLIX. Lofotfiskets Udbytte iberegnet Fisket efter ilde April. Aar. Ialt Fisk. Heraf Klipfisk. Tørfisk. Hoveder. Rogn. Medicintran. Tran. Millioner Stykker Hektoliter. I Gj.snit ) ) Det til Handelsvare virkede Kvantum. Stat. Centralb.

84 Fordelingen af det erholdte Kvantum paa de forskjellige Fiskedistrikter vil sees af Tabel L. Tab. L. Udbyttets Fordeling paa Opsynsdistrikterne. Fisk. Lever. Rogn. Millioner Hoveder. Opsynsdistrikt. CP.) prz. reve. C:1 4. te -t 1000 Stykker. Hektoliter. Raftsundet Østnesfjorden Skraaven Svolvær Kabelvaag og Storvaagen Ørsvaag, Ørsnes, Hopen og Kalle Henningsvær Stamsund og Stene Ure Balstad Nufsfjord og Sund Reine Sorvaagen SOO Tabel LI giver Oversigt over det procentvise Forhold mellem Udbyttet for de forskjellige Brug og Antallet af Fiskere ved disse. Som det vil bemærkes, blev Udbyttet nogenlunde lige fordelt mellem Linemændene og Garnmændene. Det saa en Tid temmelig mørkt ud for de sidste, men Ostnesfjordfisket, der søgtes af Garnbaade selv fra de vestligere Vær, rettede adskilligt paa Forholdet.

85 Tab. LI. Forholdet mellem Brugenes Udbytte siden Garnbrug. Linebrug. Dybsagn. Aar. (33 co <Li - I : pet. pet. pet. pet. pet. pet. I Gjennemsnit Gjennemsnitlig faldt der Fisk pr. Garnmand, pr. Linemand og 311 pr. Dybsagnmand. Efter en Gjennemsnitspris af Ore pr. rund Fisk og under Forudsætning af Udbyttets lige Fordeling inden de forskjellige Brug, var altsaa Bruttolodden for Garnmændene omtrent Kr. 250, for Linemændene Kr. 252 og for Dybsagnmændene Kr Tabel LIII viser det aarlige Gjennemsnitsudbytte pr. Mand siden 1881.

86 Tab. LITT. Gjennemsnitsudbytte pr. Mand siden 1Š81. Aar. Stykker Skrei. Kroner Gjennemsnitsudbyttet pr. Mand blev altsaa ivinter større, end det har været paa mange Aar.. Agnforbruget var ivinter meget stort, dels paa Grund af de mange Seveirsdage, dels fordi den ferske Sild tildels var liden og udroi. I det Hele forbrugtes der antagelig omkring Hektoliter fersk Sild, Hektoliter saltede Skjæl, Hektoliter Lodde foruden henimod Hektoliter saltet Sild samt endel uskallede Skjæl, saltet Blæksprut og Blæksprutlever. Værdien heraf kan formentlig anslaaes til omkring Kr eller Kr gjennemsnitlig pr. Linefisker. Fiskeprisen var fornemmelig i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts temmelig hei. I Raftsundet gik den saaledes endog op til Kr. 26, men da Fisket i Østnesfjorden gav stort Udbytte, gik den noget ned i samtlige Vær og var inden Fiskets Afslutning almindeligvis mellem 15 og 17 Kroner pr. Hundrede. Saavel Leverprisen som Rognprisen var lav, ja den sidste endog i den Grad, at Fiskerne ikke engang fandt det lønnende at salte den mindre gode. Som nævnt, var Fisken ivinter saagodtsom den hele Tid stor og fed, specielt var dette Tilfældet med den, der optoges med Synkenøter i Ostnesfjorden, om hvilken det endog berettedes, at den gjennemsnitlig veiede 1/4 mere end almindelig Garnfisk og antoges at ville give omkring 7 Vog Klipfisk pr. Hundrede. Noget lignende var Tilfældet med den Fisk, der optoges indenfor Tverstmnget i Troldfjorden, hvilken endog syntes at blive federe, jo længere den stod indestængt. Nogen særskilt Aate bemærkedes ikke, men den store Masse af udgydt Rogn og Mælke ydede vistnok rigelig Næring.

87 Tabel LIX angiver for de sidste 10 Aar Gjennemsnitsværdien al den sloiecie Fisk og Fisken i rund Tilstand. Tab. LIX. Gjennonsnitspris pr. sloiet og rund Fisk. Aar. Sloiet. Ore pr. Stykke. Rund Vistnok væsentligst paa Grund af det som oftest rolige Veir i Forbindelse med den Omstændighed, at Fisken ivinter stod nær Land og paa grundt Vande, blev saavel Tab som Slitage pa' Redskaberne forholdsvis ringe. Ogsaa Fiskernes Forstaaelse af, at det i Længden lønner sig bedst for alle Parter, at man er forsigtig og skaansom mod hverandres Redskaber pa Soen, tor vel antages at have bidraget til det gode Resultat. Da langvarigt Uvejr indtraf i Begyndelsen af Februar, tabtes et Par Garnlænker for Henningsvær og storre eller mindre Dele af andre, men forøvrigt var Garntabet usædvanlig lidet. Det samme var ogsaa, om end i mindre Grad, Tilfældet for Linernes Vedkommende. Under det vilde Fiske, der i nogle Dage foregik i Troldfjorden, var selvfølgelig Slitagen paa Redskaberne temmelig stor. I Østnesfjorden led ogsaa Garnene adskillig Slitage, medens dette neppe var Tilfældet med Linerne, der saagodtsom udelukkende benyttedes som Dagliner. For Reine og Sørvaagen var der adskilligt Tab og Slitage pa,a Liner, da stærk Strom ofte sammenviklede dem indbyrdes. Værdien af de tabte Redskaber kan anslaaes til Kr , hvoraf Kr falder paa Garnmændene og Kr paa Linemændene. Slitagen gik antageligvis op til Kr for Garnbruget og Kr for Linebruget. Efter dette skulde der altsaa falde en Udgift af Kr paa hver Garnfisker og Kr for hver Linefisker.

88 66 For hele Lofotens Vedkommende er funden følgende Middelvægt i Kg. for Skreien: Garnfisk, flækket Linefisk - Lever i Garnfisk - Linefisk Rogn i Garnfisk - Linefisk II. Skreifisket i Vcero Herred. Opsynsbetjenten har under 16de Mai 1890 afgivet folgende Beretning: Opsynet var iaar i Virksomhed fra iste til 30te April. - Ved Opsynets Begyndelse var tilstede 72 Garnbaade og 131 Linebaade. Lensmanden i Væro angav som opfisket til 30te Marts Torsk, hvoraf saltet , Tdr. Rogn og Tdr. Lever ; hvoraf produceret 160 Tdr. Medicintran. Mulktforeheggenes Antal var iaar kun 7, samtlige for Overtrædelse af Handelslovgivningen Ordenen blandt Fiskerne i Opsynstiden var god saavel paa Land som paa Søen. - Af Forlis indtraf der ingen iaar. Heller ikke indtraf der noget nævneværdigt Tab af Fiskeredskaber. - Fiskeriet for Rost har givet et adskilligt storre Udbytte iaar end paa Væro. Dette hidrører væsentligst fra det stormende Vejr, som for en Del hindrede Fiskerne paa Væro med deres smaa Baade at søge ud paa Havet, samtidig som Fiskerne paa Rost med sine store solide Listerbaade kunde søge ud og tildels gjøre god Fangst. Paa Værøens Yderside var en Tid i April Maaned Fisk tilstede i større Mængder. Linebaade, som da turde vove sig ud, kom iland med en Fangst indtil 600 Torsk pr. Baad. Da dette kun var nogle enkelte Fiskere, havde det ingen mærkbar Indflydelse paa det samlede Udbytte. Vil man for Væros Vedkommende ikke gaa over til at anskaffe sig storre og niere sodygtige Baade og samtidig udruste sig med solide Redskaber, tør. det hoende, at Udbyttet som Regel vil blive lidet i Forhold til, hvad det ellers kunde være. Samtlige Baade, som benyttes for Væro, ere smaa Otringsbaade med en Besætning af 4 til 5 Mand.

89 67 Trækningsdagenes Antal var i April Maaned : I Væro : I Rost: 11 almindelige, 13 delvis. 16 almindelige, 6 delvis. Da Opsynet hævedes den 30te April, udgjorde det opfiskede Kvantum : I Væro : Torsk, hvoraf saltet 7 900, 490 hl. Rogn, 940 hl. Lever - Rost : , Torsk, hvoraf saltet , hl. Rogn, hl. Lever, hvoraf tilvirket 250 hl. Medicintran. I Fiskeribedriften deltog: I Væro : - Garnbaade, 121 Linebaade med Besætning 544 Mand. ( Rost: I I Hero var 3 Landkjøbere og i Rost 1 Landkjober og 7 Kjobefartoier, Lodderne pr. Mand blev: I Være: Kr. 176 for Linebaadenes Vedkommende, - Rost: Garnbaadenes - 40 Linebaade, som fortsatte efter endt Garnfiske, som have drevet Fiske hele Vinteren. Værdien af Fisket stiller sig saaledes : A. Væro : Torsk Kr Lever Rogn Hoveder Kr B. Rost: Torsk Kr Lever Rogn Hoveder Tilsammen Kr ) Antallet af Leiekarle var iaar i Væro 124 og - Rost 79 Tilsammen 203, der var fra forskjellige Distrikter fra Trondbjem og nordover. Luftens Temperatur var i April Maaned gjennemgaaende hoi. Kun 2 Dage havde man 1. Paa Grund at skarpe østlige og nordlige Vinde føltes Vejret oftere surt og koldt. III. Skreifisket i Gimso Herred. Om dette liar Lensmanden i Gimso og Valberg under 30te April 1890 afgivet folgende Beretning: 1) Efter Korrespondance med vedkommende Lensmand er Værdien af Bureauet beregnet til Kr *

90 Pisket tog sin Begyndelse den 2den Januar og vedvarede til den 15de April, da de fleste Baade forlod Værene og kun ganske enkelte 13aade agtede at fortsætte. I Fisket deltog ialt 93 Baadlag med en samlet Besætning af 590 Mand, af hvilke 62 Baadlag med 405 Mand vare hjemmehørende i Distriktet, 24 Baade med 129 i Mand i Hadsel og 7 Baade med 56 Mand i Borge. 47 vare Garnbaade med 350 Mands Besætning og 46 Linebaade med 240 Mand. I sin Helhed maa Fisket ansees for et Middelsfiske. Det hele opfiskede Kvantum udgjør Stkr, Skrei, samtlige hjeldheengt, hl. Lever og 450 hl. Rogn. Efter en Gjennemsnitspris af Kr. 20 pr. 100 Fisk, Kr. 10 pr. hl. Lever, Kr. 6 pr. hl. Rogn samt Kr pr. 100 Hoveder vil Kapitalværdien af det samlede Kvantum udgjore Kr Ligesom forrige Aar formærkedes Fisken allerede før Jul, uden at dog i denne Tid paa Grund af Uveir gjordes nogen nævneværdig Fangst. Den første almindelige Trækning fandt Sted 8de Januar med Fangst for Garnbaade gjennemsnitlig af Stkr., for Linebaade 250 Stkr. I Januar faldt Fisket ganske godt og var begunstiget. af ganske godt Veir med Undtagelse af de sidste 8 Dage af Maaneden, i hvilken Tid ligesom ogsaa i næsten hele Februar Uveir og Strom hindrede Bedriften. I den øvrige Tid af Fisket herskede godt Vejr, men faldt Fangsten da liden. Omkring Midten af Marts forlod en Flerhed af Bande Distriktets Vær for at deltage i Fisket paa Indersiden. Tab af Redskaber har været adskilligt, navnlig bevirket ved den stærke Strømsætning, der iaar herskede udenfor Kysten. Sundhedstilstanden har med Undtagelse af de sædvanlige Værkefingre samt den ogsaa her i Distriktet optrædende Influenza været god. Almuens Forhold og Orden har i Lighed med de forrige Aar været aldeles upaaklagelig, dog maa fremdeles fremhæves Fiskernes Ulyst til at respektere Lov af 18de Mai , til hvis Omgaaelse de utroligste Paaskud og Paafund ophittes. Intet Forlis har fundet Sted; et Menneskeliv gik dog tabt den 6te Februar, idet under en Vending en Bands nedfirede Seil fyldtes af en Rosse, der tog Seilraaen tilveirs og kastede 3 Mand af Besætningen overbord, hvoraf der under den stærke Storm, som den Dag rasede, blot lykkedes de Tilbageblevne at redde de to. Intet Kjøbefartoi var tilstede under Fisket. IV. Skreifisket i Øksnes Herred. Om dette har Lensmanden under 14de April 1890 afgivet folgende Beretning: Ligesom ved tidligere Vinterfiskerier hersteds har ogsaa i afvigte Vinter Torskestimer stødt tidligt til under Kysten for nærværende Distrikt. Flere af Distriktets Indvaanere reiste saaledes ud til Fiskeværene allerede ved afvigte December Maaneds Begyndelse og paabegyndte Vinterfisket, ligesom flere fremmede Fiskere ankom omkring Midten af, Maaneden tilligemed endel Kjøbefartoier

91 69 og Landkjøbere samt andre tilreisende Handelskarle, Haandvserkere m. v. Der var saaledes over Midten af December Maaned en ikke liden Almue tilstede i Fiskeværene. De i denne Mulled ankomne Fartoier søgte alle til Fiskeværet Nyksund og fortøiedes i Vigen indenfor Moloen. Trækning af Brug foregik i denne Maaned, eftersom Veiret tillod, den 10de, 13de, 16de, 20de og 24de med vekslende Udbytte, pr. Trækning fra 100 op til Torsk foruden en Del, Sei, det meste dog hovedsagelig med Garnbrug. For Linefisket var Veiret mindre gunstigt, saa ihvorvel Fangsten for de enkelte Linetrækninger, som lykkedes, var noksaa tilfredsstillende, blev dog idetheleta,get Udbyttet i denne Tid for Linefisket af mindre Betydning. Det for December Maaned opfiskede Kvantum andrager til omkring Torsk og ca Sei, hvilket indbefattet Leverudbyttet andrager til en samlet Værdi af omkring Kr Dette opfiskede Kvantum er imidlertid ikke indtaget i vedlagte Tabel 1), der kun omfatter det (til Handelsvare) opfiskede Kvantum i Tidsrummet: Januar til Udgangen af Marts, medens det samlede Opsynspersonale var tilstede. I de forefaldende Stormdage, som vedvarede fra Aftenen den 16de til og med 19de December, forefaldt Natten til 18de en stone Skade i Nyksund, idet de mægtige Sobrydninger gik over Moloen og i Forbindelse med Stormen satte de indenfor beliggende Fartoier og Baade i voldsom Bevægelse og foranledigede, at to Fartøjer sledes fra sine Fortøininger og blev totalt Vrag, et tredie Fartøj sank og to andre blev tildels beskadigede. Med Fartøierne gik den indehavende Ladning af Salt tabt. Foruden de anførte Fartoier blev ved samme Anledning 27 Fiskerbaade, for det meste Wringer, knust, hvorhos nogle Kaier blev beskadiget. Et Held i Ulykken var det, at der ikke, da Skaden indtraf, var Springflod, i hvilket Fald der er Sandsynlighed for, at samtlige Fartoier og Baade i Havnen ikke havde undgaaet Ulykken. iste Januar tiltraadte Opsynet. I de forste Dage af Januar saasnart Veiret tillod ankom de fleste udenbygds Fiskere tilligemed de øvrige Fartoier. Med Undtagelse af nogle Stormdage var Veiret i Januar Manned saavidt taaleligt, at navnlig Garnbruget kunde nogenlunde røgtes, om ikke netop daglig, saa dog ikke med noget længere Mellemrum. Garntrækningerne i 1VIaaneden afgav jevnlig overalt og ved enkelte Trækninger Fiskedamperen «Røst», som var stationeret i Sundero, erholdt endog i et Par Trækninger, 4de og 21de Januar, og og i 2 andre Trækninger hver Gang foruden en Del Sei. Denne sidste Fiskesort, som medfulgte i de forste Trækninger i Januar, forsvandt efterhaanden, saa de senere Trækninger var udelukkende Torsk. Veirforholdene var i den første Halvdel af Maaneden jevnlig fra Sydkanten, dels noget østlig, og dels vestlig, af og til med Regn eller Slud; sidste Halvdel mest østlig; Luften gjennemgaaende mild med Undtagelse af 24de og 28de Januar. Fangsten for Januar Maaned særlig for Garnbaadene var idetheletaget Ikke trykt.

92 70 meget god, saa man nærede Forhaabning endog om et rigt Viuterfiske for dette Slags Brug. For Linefisket derimod blev som Folge al Veiret Udbyttet mindre godt. Februar Maaned var gjennemgaaende stormfuld for det nieste S.V. til N.V. med jevnlig Regn. Af de hele eller delvise Trækninger, som forefaldt i Maaneden, mærkedes fornemmelig i den forste Tid, at en ikke ubetydelig Fisketyngde fremdeles stod under, saa havde Veiret ikke været til Hinder, vilde utvivlsomt en storre Fangst være foregaaet. Som Følge af Veiret tabtes i Maaneden en betydelig Del Brug, hovedsagelig Linebrug, ligesom Garnbruget ved dets lange Henstaaen i Søen blev meget beskadiget. Da Veiret blev vedvarende ugunstig for Bedriften og Udsigterne for Fisket over Midten af Maaneden heller ikke viste sig synderlig lovende, afreiste i sidste Halvdel flere Baade og Fartøier fra de nordre Rorvær til Lofoten. Naar undtages de forste 6 Dage af Marts 1VIaaned, var Veiret saagodtsom i hele den øvrige Del af Maaneden særdeles godt, men Fisket derimod yderst smaat saavel for Garn som Liner. En storre Del af udenbygds Fiskere afreiste derfor tilligemed nogle Fartøjer til Lofoten i den forste Del af 1VIaaneden, og i den sidste Halvdel flere saavel indenbygds soin udenbygds Fiskere til Finmarken. Ved Udgangen af Maaneden var samtlige Fartøjer afreist tilligemed Resten af fremmede Fiskere paa faa nær. Nogle og tyve Garnbaade i iste Distrikt samt endel Garnbaade i 2det Distrikt blev tilligemed en Del Linebaade der og i Værene nordenfor fremdeles beliggende i Fisket til udover Paaskedagene. Enkelte Baade fik i denne Tid i Trækningerne fra [00-500, Linebaadene Tal. I Tiden fra iste til 14de April er antagelig opfisket ca Torsk, soin heller ikke er medtaget i den vedlagte Tabel. Tilstrækkelig Forsyning med Fiskeagn fornemmelig i de nordre Rorvær blev besorget vekselvis af Dampbaadene q Harstad», Hindo», q Løven», «Svolvær,(Trano»,,<Skytten» m. fl., i Maanederne Januar og Februar udelukkende med Sild, der betaltes med fra Kr. 6 op til Kr. 10 pr. Staatonde. Senest i Marts fik man Tilførsel af Loddeagn fra Senjen efter en Pris af Kr. 30, senest Kr. 10 pr. Tonde. Det hele opfiskede Kvantum i Tidsrummet Januar til og med Marts udgjør : for 106 Garnbaade med 773 Mand Torsk hl. Lever og 830 Tdr. Rogn Linebaade for 281 Baade med Mand Torsk hl. Lever og Tdr. Rogn som beregnet efter Gjennemsnitsprisen Kr. 21 pr. 100 Torsk, Kr. 10 pr. hl. Lever og Kr. 8 pr. Td. Rogn repræsenterer en Kapital af Kr Hertil kommer for solgte Fiskehoveder ca. Kr à, Kr pr samt Fiskedamperen crest» med Torsk, 100 hl. Lever, 25 Tdr. Rogn Hertil kommer for solgte Fiskehoveder ca Stkr 100 Tilsammen Kr Foruden foranstaaende, der udelukkende er Handelsvare, er endvidere opfisket og forbrugt af Almu.eu antagelig en Torsk foruden en Del paa

93 71 Liner samtidig bekommet anden Smaafisk. Gjennemsnitsudbyttet pr. Garnmand bliver ca. Kr. 295 og pr. Linemand Kr. 175, hvilket Udbytte, naar hensees til Brugstab og de videre med Driften i det Hele forbundne Udredsler, er et saare misligt Resultat for Linemændene især baade af Hensyn til det forholdsvis storre Brugstab som til det dyrekjobte Fiskeagn. Noget stone egentligt Garntab forefaldt ikke iaar, derimod blev Bragsslitagen temmelig stor. Denne i Forbindelse med Brugstabet kan ansættes til mindst Kr. 20 pr. Mand eller tilsammen Kr Linebaadenes Brugstab udgjor Kr hvortil Agnforbrug eller pr. Lillemand omkring Kr. 33. Fiskepriserne under dette Fiske have varieret fra Kr. 18 til Kr. 24 pr. 100, enkelte Gange under knebent Fiske op til Kr. 26. Den jevnligste Pris har været Kr. 20. Leverpriserne og Rognpriserne have været smaa, respektive Kr. 10 og Kr. 8. Af det opfiskede Kvantum er af 19 Kjobefartoier saltet og af Landkjobere i de forskjellige Rorvær Resten er hjeldhængt. Af 13 Trandamperier er tilvirket Tønder Medicintran. Tilsammen Fisken faldt iaar jevnlig smaa; efter foretagen Veining af tilvirket saltet Fisk viste det sig, at af 100 Tal erholdtes en Vægt af 206 kg. Et lignende Parti i 1888 afgav en Vægt af 278 kg. og i 1887 af 300 kg. Den var dog i Regelen fed, saa man i Januar af Garnfisk og af Linefisk erholdt 1 hl. Lever og lignende i den forste Tid af Februar. Senere aftog den efterhvert i Fedme, saa man i Marts af Garnfisk og Linefisk fik en lignende Del Lever. Af Leiekarle har i det hele 185 været forhyret, disse har været fra Landets forskjellige Egne og endog enkelte fra Finland. Hyrelønnen med Alt frit Kr. 120, uden samme, kun frit Mel, Fiskespise, Brænde og Belysning, Kr For Overtrædelse af 19 i Lov af 23de Mai 1857 er 9 i iste Distrikt forelagte Boder mindelig vedtagne, ligesaa et Forelæg for Overtreedelse af samme Lovs 14. Bøderne indfordret og expederet til Fogden med Belob Kr I de øvrige tre Distrikter ere ogsaa Bøder forelagte dels for Overtrædelse af Fiskeriloven, dels for ulovlig Handel og 01- og Brændevinsudskjeenkning, dog ikke i nogen storre Grad. Noget egentligt Ulykkestilfælde under Fiskebedriften har iaar heldigvis ikke indtruffet. Derimod forulykkede et Par unge Gntter, den ene paa Reise fra Dverberg til Langenes og den anden nede ved Sigerfjord, hvor han var reist for at hente Fiskeagn,

94 72 Sundhedstilstanden blandt Almuen har iaar været mindre god, dog har Sygdommen ikke egentlig været af nogen epidemisk Art, men almindelig Forkjølelse samt Bryst- og Mavetilfælde. 7. Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf. 1) (Afgiven af Amtmanden den 27de Juni 1891.) Til Fangst og Fiske i Ishavet har fra Tromso By for Aaret 1890 været udrustet ialt 30 Fartoier, drægtige 1595 Ton og med en Besætning af tilsammen 353 Maud. 2 Fartøier forliste. Det samlede Udbytte er opgivet saaledes: 418 Hvalros h Kr store Kobber smaa,6. 24 Hvidfisk h Bjørne h(< Rensdyr h Bottlenoser Hornfisk Kilogram Dun h 2 Kr Tilsammen Kr Desuden har der i 1890 været drevet Hvalfangst af et Hvalfangerselskab med 2 Dampskibe, der i nævnte Aar indbragte til dets Etablissement paa Skaaroen i Karlso 10 Finhval, 10 Knolhval og 33 Seihval til en opgiven Værdi af tilsammen Kr ) Angaaende de øvrige Fiskerier i Tr om so Amt henvises til Tabellerne.

95 73 8. Beretninger om Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf. (Afgivne af Amtmanden.) I. Vinter- og Vaartorskfisket. Herom liar Amtmanden under 27de Januar 1891 afgivet efterfølgende af forskjellige Tabeller ledsagede Indberetning i): Udbyttet al Vinterfisket er som sædvanligt medtaget i Opgaverne over Loddefiskets Udbytte. Lodden formærkedes inden Rolfsø Opsynsdistrikt og ved Kiberg allerede sidst i Januar, i Lebesby og Kjøllefjord, ved Finkongkjeilen, Berlevaag, Vardo og enkelte af Varangerfjordværene i Februar, men synes i Almindelighed at have stødt under Land saavel i Vestfinmarken som i Østfinmarken i forste Halvdel eller Midten af Marts, paa enkelte Steder noget senere; den forsvandt i Løbet af Mai, men holdt sig dog i mindre Stimer ved nogle Vær noget længere. Agnmangel synes i alle Fald paa enkelte Steder at have været følelig. I Vestfinmarken stødte Fisken under Land i enkelte Vær i Slutningen af Marts, men i de fleste Vær viste den sig dog først omkring Midten af April Maaned og forsvandt i Løbet af Mai. I Østfinmarken stødte Fisken under Land omtrent samtidig soin for Vestfinmarken, ved Kibergnes og i Varangerfjorden dog noget senere, og foregik Hovedfisket antagelig væsentlig i Mai Maaned. Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket Forulykkede 11. Et exceptionelt Afbræk indtraf i nogle Vær som Folge af Influenza; forøvrigt var Sundhedstilstanden almindelig god. Tælling af Fiskere, Baade og Fartøier fandt Sted den iste Mai. Hedge vedlagte Tabel I (se Side 80) udgjorde den fiskende Almue paa lingsdagen Mand, hvorunder indbefattet 695 Fiskere fra Sverige, Finland og Rusland. Antallet af Baade udgjorde 4 289, hvoraf 1 finlandsk og 157 russiske; 63 Mand drev Fiske fra Fartøj. 1) Det bemærkes, at endel af Tabellerne saavel i denne Beretning som i den efterfølgende om Sommer- og Hostfisket i Formen ere blevne forandrede og tildels forkortede i det statistiske Centralbureau.

96 i Det tilsvarende Antal Fiskere paa Tællingsdagen i de tidligere Aar var : Mand (hvoraf 911 Udhendinger) med Baade, ( 541 ) ( 616 ) ( 476 ) ( 925 ) Folgende Vær vare paa Tællingsdagen mest belagte Vardø By. Kjelvik og Honningsvaagene. Mehavn. Gjæsvær. Ingo. Berlevaag m. fl. Vær. Havningberg. Syltefjord. Hj elmesø. Gamvik og Stenvaag. Kiberg. Mand Baade Tabel II (se Side 81) viser Fiskernes Hjemsteder. Nævnte Tabeller indeholde ogsaa Oplysning om, med hvilke Redskaber Fiskeriet i de forskjellige Vær dreves. 1) Paa Tmllingsdagen var saaledes et Antal af 167 Mand med 45 Baade udelukkende Garnfiskere, Mand med 917 Baade Linefiskere, Mand med Baade Dybsagnfiskere, medens Mand med 913 Baade benyttede samtlige Redskaber. Af medfølgende Tabel III (se Side 82) fremgaar, at Antallet af Kjøbefartøier paa Tællingsdagen udgjorde 181 med en Drægtighed af /4 Ton og en Besætning af 905 Mand ; heri er ogsaa medregnet de Fartoier, som med fuld Last havde forladt Fiskeværene for Teellingsdagen. Med Hensyn til Deltagelsen i Fisket tillader jeg mig at henvise til Tabel IV og V (se Side 83) 2), hvilke indeholde Oplysning om Antallet af Fiskere og Baade, som for kortere og længere Tid deltog i Loddefisket i de forskjellige Vær. Af sidstnævnte Tabeller vil ogsaa sees, med hvilke af de forskjellige Redskaber Fisket dreves, ligesom Tabel VI (se Side 84) indeholder Oplysning om Antallet af de til de forskjellige Fiskevær fremmødte Kjøbefartoier. Politiopsyn fortes af vedkommende Lensmænd samt af særskilt ansatte Opsynsbetjente paa de samme Steder som tidligere. Der forefaldt et Drab i Berlevaag og endel vanlige Rolighedsforstyrrelser foraarsaget ved Drik, Forøvrigt var Ordenen under Fisket i det Hele taget god. 1) Er af Bureauet ikke medtaget i Tabellerne.?) Er af Bureauet slaaet sammen i en Tabel. Opgaverne med Hensyn til Redskaber ere ikke medtagne for de enkelte Værs Vedkommende,

97 75 Der opgives udfærdiget 27 Mulktforelæg eller Indberetninger til Paata lemyndigheden om Lovovertrædelser hvoraf en for at have drevet Fiske uden at have meldt sig for Opsynet, 5 for forskjellige andre Overtrædelser af Fiskerilovgivningen, 6 for ulovlig Brændevinshandel, 1 for ulovlig Olhandel, 6 for ulovlig. Handel og 8 for Rolighedsforstyrrelse. Priserne paa Raaproduktet varierede mellem Kr pr. smalt Hundrede Torsk, Kr for 1 hl. Lever, Kr for 1 hl. Rogn og fra Kr for 100 Stkr. Fiskehoveder. Iøvrigt henvises til vedlagte.tabel VII 1), der indeholder Opgaver over Gjennemsnitspriserne i de forskjellige Vær. Af den fangede Torsk kan gjennemsnitlig regnes paa 1 hl. Lever. Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjentene modtagne Opgaver er der under dette Vinter- og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængde Torsk og Hyse, beregnet i Hundreder, Kveite m. v., beregnet i kg., saint Lever og Rogn, beregnet i hl., ligesom der opgives solgt nedenanførte Antal Hoveder. Landsdele. Torsk. Hyse. Hoveder. Kveite in. v. Lever. Rogn. Stkr. Stkr. Stkr. kg. hl. hl. Loppen og Ogsfjord Herred Alten Fogderi Hasvik Herred Mefjord Hammerfest Herred forøvrigt Hammerfest By Kvalsund Herred.. Rolfso Ingo Havosund (Maasø) Hjelmso Gjæsvær Skarsvaag Kjelvik Herred forøvrigt Hammerfest Fogderi Lebesby og Kjøllefjord Mehavn Gamvik og Stenvaag Finkongkjeilen Berlevaag Indre Tanen Næsseby Herred Tanen Fogderi _ Ikke trykt,

98 76 (Forts.) Landsdele. Torsk. Hyse. Hoveder. Kveite m. V. Lever. Rogn. Stkr. Stkr. Stkr. kg. hl. hl. Store Ekkero Lille Ekkero Vestre Jakobselv Vadsø By Bugones Ostre Jakobselv Sydvaranger Herred forovrigt Varanger Fogderi Baadsfjord og Maim Syltefjord Havningberg Persfjord og Smaaværene.. Vardo By Kiberg Kramvik Vardo Fogderi Hele Finmarkens Amt ) ) Af det anførte Antal Torsk og Hyse skal være forbrugt under Fisket tilsammen Stkr. 3) Ifølge Tabel VIII 4) er af det anførte Kvantum Torsk opfisket med Garn Line Snøre Line Snøre eller Not Ialt Fiskeriets samlede Udbytte, omsat i Penge efter Priserne paa Raaproduktet, er i de indkomne Opgaver beregnet til folgende Belob, afrundet til Hundreder og iberegnet Udbringendet af Hyse, Kveite og Hoveder, men fraregnet, hvad der af Fangsten er forbrugt under Fisket : 1) Efter Bureauets Beregning skal heraf Stkr. være Hysehoveder. 2) 4, hl. Hyselever. 3) K, Stkr. (K Torsk. 4) Ikke trykt.

99 For Alten Fogderi: Loppen og Ogsfjord Herred Kr For Hammerfest Fogderi: Hasvik Herred Kr Hammerfest Herred : Mefjord Kr Herredet forovrigt Hammerfest By Kvalsund Herred Maaso Herred: Rolfso Kr Ingo Havosund elm so Gj Se svær Kjelvik Herred : Skarsvaag Kr Herredet forøvrigt For Tanen Fogderi: Lebesby Herred Tanen Herred : Mehavn Kr Gamvik og Stenvaag Finkongkjeilen Berlevaag Indre Tanen Næsseby Herred For Varanger Fogderi: Nordvaranger : Store Ekkero Kr Lille Ekkero 400 Vestre Jakobselv Kr Vadsø By Sydvaranger Herred : Bugon es Kr. 500 Ostre Jakobselv 900 Herredet forovrigt Lateris Kr

100 For Vardo Fogderi: 78 Baadsfjord og Makur Kr Syltefjord Havningberg Persfjord og Smaaværene Varde By Kiberg Kramvik De tilsvarende Tal vare: i 1885 Kr Transport Kr Ialt Kr. 1) Fiskernes Antal udgjorde efter Tabel IV (se Side 83) Mand, hvorefter Gjennemsnitsfortjenesten pr. Mand har udgjort ca. Kr. 99 mod i 1885 Kr. 150, i 1886 Kr. 90, i 1887 Kr. 97, i 1888 Kr. 134 og i 1889 Kr Den gjennemsnitlige og høieste Mandslod i de forskjellige Vær findes ängivet i medfølgende Tabel IX (se Side 85). Af anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk, Rotskjær, Russefisk samt Klipfisk: Herreder. Rotskjær Rundfisk. og Klipfisk. Russefisk. Stkr. Stkr. tkr. 75 Loppen og Ogsfjord Alten Fogderi Hasvik Hammerfest Hammerfest By _ Kvalsund Maaso Kjelvik Hammerfest Fogderi Naar Summen (efter Detailopgaverne noiagtigt Kr ) ikke stemmer med det i Tabelvoerket under Finmarken for Skreifiskerierne opførte Belob, Kr , har det sin Grund i, at Bureauet har fratrukket Værdien af Hyse, Kveite m. V., tilsammen Kr , der er henført under (K Andre Fiskerier», samt et Beløb af Kr , der udgjor hvad det af Fiskerne selv tørrede Kvantum Torsk var mere værd end samme Kvantum i raa Tilstand.

101 79 Herreder. Rundfisk. Rotskjær og Russefisk. Klipfisk. Stkr. Stkr. Stkr. Lebesby Tanen Nmsseby Nordvaranger Vadsø By Sydvaranger Vardo Vardo By Tanen Fogderi Varanger Fogderi Vardo Fogderi Finmarkens Amt Ialt Fisken antages gjennemsnitlig af hvert Hundrede at have givet 59 kg. Rundfisk og 95 kg. Klipfisk. Af Medicintran opgives tilvirket hl., hvoraf i Vardo By 1 000, i Kiberg 403, i Mehavn 310, i Syltefjord 210, i Baadsfjord 60, i Mefjord 40 og i Berlevaag 36.

102 Šo 'Tab. I. Opgave over Almuens Fordeling mellem de enkelte Fisicevr i :Finmarkens Amt den isle Mai 1890, da Optælling skede, samt over Fordelingen af de forskjellige Redskaber. Fiskende. Fiskende. Fiskevær. Mand. Baade..,9 Fiskevær. Mand. Baade. 7c; P 220 Loppen og Øgsfjord 68 Brevik Sorvær Galten og Bole Kvalsund Mefjord Hammerfest Herred forøvrigt Hammerfest By Rolfso Ingo Havosund, Maaso m. V Hjelmso Ojæsvær Skarsvaag Kjelvik og Honningsvaagene Helnes, Kamovoer og Opnan Sværholt Skjotningberg Kjelsvik Bones og Sandfjord Mehavn Gamvik og Stenvaag Finkongkjeilen Indre Tauen Berlevaag m. fl. Vær Baadsfjord og Makur Syltefjord Havningberg Persfjord og Smaaværene Vardo By Kiberg Kramvik Vestre Jakobselv. Skalelv og Sandskjær Store Ekkero Lille Ekkere Bugones... Østre Jakobselv.. Vadsø By Næsseby Ialt Deraf var udrustede: med Garn - Line Dybsagn alle Redskaber

103 t Tab. II. Opgave over de i Finmarkens Amt den iste Mai 1890 forsamlede Fiskere og deres Hjemsteder. Fiskendskende Fi- Hjemsted. Mand. Baade. fra Hj emsted. Mand. Baade. fra Fartøj. Fartøj. Bergen Aalesund Kristiansund Trondhj em Bodo By... Tromso Hammerfest -- Vardø Vadsø Trondhjems Stifts Landdistrikt Bindalen Brønno Vego Tjotto og Vivelstad.. Alstahaug og Stamnes Hero Vefsen Hatfjelddalen Nesne og Dønnes itenmes og Korgen Mo Lurø og Tranen Rødø og Melo Gildeskaal Beieren Skjerstad Saltdalen Bodo Landsogn Folden Steigen og Ledingen. Hammer Tysfjorden Ofoten Lødingen og Hol Vaagan og Gimso Borge og Valberg Buksnes og Hol Flakstad og Moskenes Veer og Rost Hadsel Øksnes og Langenes Bo og Malnes Dverberg og Andenes Sortland Kvæfjord.... Trondenes og Sand Berg og Torsken Trano, Dyrø og Sør- Reisen Maalselven og Bardo A stafjord og Salangen Lenvik og Hilleso Balsfjord og Malangen Tromsøsundet Karlso Lyngen og Sørfjorden Skjervo, Nord-Reisen og Kvænangen Loppen og figsfjord Hasvik Alten og Kaafjord Talvik Hammerfest Landsogn Kvalsund Maaso Kjelvik Kistrand Karasjok Lebesby og Kjøllefjord Tanen og Gamvik.... Næsseby og Polmak Sydvaranger Nordvaranger Vardo Landsogn Sverige Finland Rusland Ialt

104 Tab. III. Fortegnelse over Kjobefartoier i Fiskeværene i Finmarkens Amt den isle Mai a) Efter Hjemsted. Hjemsted. Antal. Ton. Hjemsted. Antal. Ton. Bestetning. Besæt- ning. Stavanger Bergen Aalesund Molde Kristiansund Trondhjem Tromso Hammerfest Vardo Tysnes Hardanger Nordmor / Indherred Fosen Namdalen Helgeland Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso... Finmarkens Landdistrikt Rusland Ialt / /4 905 b) Bitter Fiskevær. Hjemsted. Antal. Ton. Bestet ning. Hjemsted. Antal. Ton. Besfet- ning. Loppen og figsfjord. Brevik Sørvær Galten og Bole.. Mefjord Sand() Hammerfest By... Ingo Havosund Hjelmso Gjæsvær Skarsvaag Kjelvik / Sondre og Nordre Honningsvaag Skjotningberg og Kjelsvik Mehavn Gamvik Berlevaag Syltefjord Vardo Kiberg Ialt / V/

105 Tab. IV og V. Opgave over de i Loddefisket i 1890 i de forskjellige Piskevcer deltagende Fiskere og Baade med Angivelse af Redskaber. Fiskevær. Mand. Baade. Fiskevær. Mand. Sande. 42 Loppen og figsfjord Persfjord og Smaaværene 14 Hasvik Kvalsund Mefjord Hammerfest Herred forovrigt Hammerfest By Rolfso Ingo Maas() Hjelmsø Gjæsvær Skarsvaag Vardo By Kiberg Kramvik Store Ekkero Lille Ekkero Vestre Jakobselv Vadsø By Bugønes Ostre Jakobselv Sydvaranger forovrigt Næsseby Kjelvik Herred forøvrigt Ialt 128 Lebesby og Kjøllefjord Mehavn Gamvik og Stenvaag.... Finkongkjeilen 44 Berlevaag Deraf var udrustede : med Garn 12 Indre Tauen Baadsfjord og Makur Syltefjord Havningberg Line Snore baade Line og Snore. alle Redskaber

106 Tab. VI. Opgave over Antallet af fremmødte Kjobefartoier i de forskjellige Distrikter under Pinter- og Yaarfisket i Distrikt. Samlet Antal Fartøjer. Deres Besætning, Føreren iberegnet. Drægtighed i Ton. Loppen og Ogsfjord Hasvik Herred Mefjord Hammerfest Herred forøvrigt Hammerfest By Rolfso Ingo Maaso Hjelmso Gjesvær Skarsvaag Kjelvik Lebesby og Kjøllefjord Mehavn Gamvik og Stenvaag Berlevaag Baadsfjord og Makur Syltefjord Havningberg Vardo By Kiberg Ialt

107 85 Tab. IX. Fortegnelse over den gjennemsnitlige og højeste Mandslod i de forskjellige Opsynsdistrikter. Opsynsdistrikt. Loppen og Ogsfjord Hasvik Herred: Brevik Sørvær Galten Hasvik Kvalsund Mefjord Hammerfest Herred forøvrigt Hamm.erfest By, Rolfsø Ingo Raymund Hjelmsø Gjæsvær Skarsvaag Kjelvik Lebesby og Kjøllefjord: Sværholt Kjøllefjord Skjotningberg og Kjelsvik Bonæs, Sandfjord og Roren Mehavn Gjennemsnitslod. Kr. Højeste Lod. Kr Opsynsdistrikt. Gamvik Stenvaag Finkongkjeilen: Finkongkjeilen Omgang Losvik Russevik Berlevaag Indre Tauen Baadsfjord og Makur Syltefjord Havningberg Persfj ord og Smaaværene Vardo By Kiberg Kramvik Store Ekkerø Lille Ekkero Vestre Jakobselv Vadsø Bugones Østre Jakobselv -... Sydvaranger Herred forøvrigt Næsseby Gjennemsnitslod. Kr. Hoieste Lod. Kr De øvrige Fiskerier. OM Udbyttet af Sommer- og Høstfiskerierne samt af Haakjcerringfangsten og øvrige Ishavsexpeditioner m. v. i Aaret 1890 inden Finmarkens Amt liar Amtmanden under 21de Mai 1891 afgivet følgende Indberetning: A. Sommer- og Høstfisket efter Sei, Torsk m. v. Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomne Opgaver er der i Sommeren og Hosten 1890 opfisket: a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer in. v., solgt i raa eller saltet Tilstand til Russerne for Matter Mel (Matterne veier ca. 144 kg.), soin efter dets Pris i Salg til Almuen er ansat til Kr b kg. Rotskjær, som angives udbragt til C kg. tør Sei af alle Størrelser d. Forskjellige Fiskevarer, saasom Torsk, Hyse, Sei solgt i ma Tilstand til de norske Handelsmænd eller til Russerne mod andre Varer end Mel, Rundfisk og Titling fra Høstfisket, Uer, Laks, fanget ved Kysten, m. v. udbragt til en Pengeværdi af e hl. Lever udbragt til Ialt Kr ) Den tilsvarende Sum var i 1889 Kr , i 1888 Kr , i 1887 Kr , i 1886 Kr , i 1885 Kr ) I Tabelvaerket opfort under candre Fiskerier», dog med Fradrag af Kr for Laks og Soorret samt med Tillæg af Kr (se Anm. Side 78).

108 For de forskjellige Distrikter inden Amtet stiller Udbyttet af dette Fiske sig saaledes, som efterstaaende Tabel viser: Distrikt. Antal Matter Mel. a. Raafisk Pris pr. Værdi. Matte. Kr. Kr. b. Rotskjær. C. Tørret Sei. Antal kg. Pris pr. 20 kg. Kr. Værdi. Kr. Antal kg. Pris pr. 20 kg. Kr. Værdi. Kr. d. Forskjellige Fiskevarer (se foran Litr. d). Værdi. Kr. Heraf Laks og Soørret. Antal Værdi. kg. Kr. Antal hl.. Lever. Pris Værdi. pr. hl. Kr, Kr. Ialt. Kr. Alten Talvik Loppen og Ogsfjord Hasvik Hammerfest Herred Hammerfest By... Kvalsund Maasø Repvaag Kjelvik Herred forøvrigt.... Kistrand Lebesby og Kjøllefjord Tanen Næsseby. Nordvaranger... Sydvaranger Vadsø By Kiberg Vardo Herred forøvrigt 'Yard() By ) ) ) ) 930 7) ) , 8.00, ' Ialt ) ) Solgt til Russerne for Mel. 2) I Maasø er under Sommerfisket saltet til Klipfisk Stkr. Torsk til en Værdi af Kr )7 7 6 kg. og Kr er Elvefiske. 4) Elvefiske. 5) kg. og Kr er Elvefiske. 6) 300 kg. og Kr. 180 er Elvefiske. 7) kg. og Kr er Elvefiske. 8) kg. og Kr er Elvefiske. 9) Elvefisket, kg. til Værdi Kr , er ikke medtaget i Tabelværket.

109 87 Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Hostfisket i 1890 tillader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennemsnitslod og heiieste Lod i de forskjellige Distrikter Deltagere. Gjennemsnitslod Hoieste Lod Distrikt. Ialt. Heraf for for Fremmede. Hjemfolket. Fremmede. for Hjemfolket. for Fremmede. Alten Herred Talvik Loppen og figsfjord Kr Kr Er Kr Alten Fogderi Hasvik Herred Hammerfest Hammerfest By Kvalsund Herred 1VIaaso Kjelvik Kistrand Lebesby Herred Tanen Næsseby Nordvaranger Sydvaranger Vadsø By Vardo Herred Varde By Hammerfest Fogderi Tanen Fogderi Varanger Fogderi Vardo Fogderi Fiumarkens Amt _ Russiske Fiskerbaade deltoge ikke i Sommerfisket fra noget Vær. I Kiberg henlaa 4 Baade til 21de Juni, dog uden Fangst paa Grund af stormende

110 88 Den gjennemsuitlige Mandslod under Sommerfisket udgjorde Kr for Hjemfolket og Kr. 65,20 for Fremmede. Gjennemsnitslodden udgjorde for 1889 henholdsvis Kr. 97 og Kr. 132, for 1888 Kr. 76 og Kr. 82, for 1887 Kr. 67 og Kr. 57 og for 1886 Kr. 79 og Kr. 61. I Tuskhandelen med Russerne betaltes 20 kg. Rugmel med fra kg. stor Kveite, fra kg. smaa Kveite, fra kg. Torsk og Uer, fra kg. Flyndre, fra kg. Hyse og fra kg. Sei. De vekslende Priser bero dels paa Tilstrømningen af Kjobefartøier til de forskjellige Vær, dels ogsaa paa Fiskens forskjellige Størrelse. -Under Fisket forulykkedes 7 Mand, hvoraf 3 i Vardø og 4 i Nordvaranger Herred. B. Sildefisket. a. Et mindre Fedsildfiske har i December Maaned foregaaet i Ifjord og Frierfjord i Lebesby og Kjøllefjord. Deltagelsen og Udbyttet viser nedenstaaende Tabel: Antal Fiskere med ialt. Garn. med Not. Antal Antal Opfisket hl. Sild Pris Samlet Baade. Notlag. med med pr. hl. Værdi. Garn. Not. Kr. Kr Samtidig med dette Fiske optoges paa samme Sted med Not Masser af Smaasild; den benyttedes til Kreaturfode, da den forekom i saadan Overflod, at den blev værdiløs. Ingen Kjobefartøier fremmødte ved dette Fiske, ligesom heller ikke noget Menneskeliv gik tabt. b. Vaarsildfiske foregik i Loppen og Ogsfjord i sidste Halvdel af April og forste Halvdel af Mai Maaned, hvor der af 76 Fiskere fordelt paa 5 Notlag opfiskedes hl. Sild til en samlet Værdi af Kr Gjennemsnitsprisen pr. hl. var 4 Kroner. Af Kjobefartoier fremmødte kun 2 Dampskibe med en Besætning af 7 Mand og en Drægtighed af 38 Ton. Intet Menneskeliv gik tabt. Angaaende Sildefisket i Talvik beretter Lensmanden følgende: «I Talvik Herred er intet nævneværdigt Sildefiske foregaaet i Det lille opfiskede Kvantum er for det meste benyttet til Agn». Forovrigt er intet Sildefiske foregaaet inden Amtet.

111 89 C. Haakjærringfisket. Udbyttet af dette Fiske vil erfares af nedenstaaende Opgave, der tillige viser Værdien efter den for Mandskabets Part bestemte Pris: Hjemsted. Antal. Farbaier. Baade. Besætning. Antal. Drægtighed. Besæt- Opfisket Lever. Værdi. Ton. hl. Kr. Hammerfest By Hasvik Loppen og Ogsfjord Vardo By Ialt mod i Baadenes Udbytte fordeltes for Vardos Vedkommende soin tidligere, idet Baadeierne fik 1/4 af Fangsten mod at holde Baad og Fangstredskaber, medens de øvrige 3/4 fordeltes ligelig mellem Mandskabet. Baadeieren har saaledes gjennemsnitlig havt et Udbytte af Kr. 145 og Mandskabet af ca. Kr. 121; de tilsvarende Tal i 1889 var henholdsvis Kr. 67 og Kr. 50. I Hasvik opgives 1 Mands Lod paa Baadeieren for Baaden. For Loppen og Ogsfjords Vedkommende er Baadeiernes Lod ikke opgivet. Udbyttet af Fartøierne fordeltes for Hammerfests Vedkommende saaledes, at Mandskabet erholdt 1/3, og Rederiet de andre 2/3 for Fartoi og Udrustning. De nærmere Betingelser for Skipperen ere ikke opgivne, men antages at have været som tidligere 1 1/2 A 2 Parter af Mandskabets Hyre og en Maanedshyre af ca. Kr. 80. For Vardos Vedkommende fordeltes Udbyttet saaledes, at Rederiet erholdt 1/3 af Fangsten f Fartoi og Fangstredskaber, medens Resten fordeltes mellem Besætningen. i nsbetingelsen for Skipperen er heller ikke her opgivet, men antages at have v,ret soin tidligere. Den gjennemsnitlige Mandslod anslaaes for Hammerfests Ved ommende til ca. Kr. 100 mod i 1889 Kr. 128, i 1888 Kr. 200, i 1887 K. 164 og i 1886 Kr For Vardos Vedkommende udgjorde den gjenne nitlig ea. Kr. 147 mod i 1889 Kr. 70, i 1888 Kr. 114, i 1887 Kr. 68 og Kr. 80. Fartoiernes Bruttoudbytte pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 76 mod Kr. 86 i 1889, Kr. 130 i 1888, Kr. 108 i 1887 og Kr. 114 i

112 90 Vardø udgjorde det samme Udbytte ca. Kr. 58 mod Kr. 35 i 1889, Kr. 76 i 1888, Kr. 57 i 1887 og Kr. 42 i Fangsten dreves som tidligere for Hammerfests Vedkommende tildels udenfor Kysten og tildels under Spitsbergen, for Hasvik samt Loppen og Ogsfjords Vedkommende i Maanederne Juli, August og Oktober udenfor Kysten og for Vardos Vedkommende i Vaarmaa,nederne paa Bankerne og i Sommermaanederne under Spitsbergen. Fangstredskabet var paa samtlige Steder den almindelige Haakjærr ingjuks (et Slags Dybsagn). Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis. D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. V. i Polaregnene. Denne Fangst dreves i 1890 med 25 i Hammerfest hjemmehørende Fartoier, drægtige 951 Ton, med en Besætning af 244 Mand ; fra Vardo med 2 Fartøier, drægtige 60 Ton og en Besætning af 21 Mand. Udbyttet udgjorde efter de for Mandskabets Part betalte Priser: for Hammerfest Kr Varde Ialt Kr Udbyttet fordeltes saaledes, at Rederiet for Fartoi og Udrustning fik 2/3 og Mandskabet 1/3 til Deling. Den gjennemsnitlige Mandslod udgjorde ca. Kr. 165 mod Kr. 118 i 1889, Kr. 140 i 1888, Kr. 221 i 1887 og Kr. 138 i Rederens Bruttofortjeneste pr. Ton udgjorde ca. Kr. 87 mod Kr. 64 i 1889, Kr. 74 i 1888, Kr. 131 i 1887 og Kr. 80 i Fangsten er som tidligere drevet under Spitsbergen og Novaja Semlja og gav et Udbytte af 233 Stkr. Hvalros, Stkr. Kobbe, 4 Hvidfiske, 1 Hornfisk, 82- Bjørne, hvoraf 10 levende, 38 Rensdyr og 206 kg. Duun.. Intet Farted forliste. E. Hvalfangst. I 1890 fangedes fra Dampskib: i Hasvik Herred 108 Hval til Værdi Kr Maass Tanen Vardo Sydvaranger Hval til Værdi Kr Desuden ilanddrevet eller dræbt paa anden Maade: i Maass Herred 1 Hval til Værdi Kr Lebesby Varde Sydvaranger Talt 581 Hval til Værdi Kr

113 mod i Hval til Værdi Kr Nedenstaaende Tabel viser det samlede i Handelen komne Bruttoudbytte af dette Amts Fiskerier, Expeditioner til Ishavet m. V. i Aarene Fiskerier Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr. Vinter- og Vaarfisket Sommer- og Hostfisket Fedsildfisket Vaarsildfisket Haakjærringfisket Ishavsexpeditioner. Hvalfangsten Ialt Opgave over levende og fersk Fisk indført til Kristiania Brygger i (Meddelt af «Foreningen til Fremme af Fiskeriet i Kristianiafjorden indenfor Drøbak».) Efter Sammendrag af Fiskeoptcellerens Maanedsrapporter er indkommet over Kiistiania Fiskebrygger i 1890;

114 92 Indenfor Drobak. Udenfor Drobak. Sverige og Danmark. Kr. Kr. Kr. AalStkr. Hummer østerssnes Skj æl Laks Kg Ørret Torsk Stkr. Lange Kolje Snes Flyndre Kg Helleflyndre Makrel Stkr. Horngj Hvitting Snes Smaasild Liter Snesesild Snes Ansj os Liter Ræker Krabber Snes Ialt Ialt Kr S Værdien for 1890 fordeler sig paa de forskjellige Maaneder saaledes: Januar Kr Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Ialt Kr

115 Opgave over Dorgfisket efter Makrel i Nordsøen i (Meddelt af Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i Sondre Distrikt.) Farteliernes Hjemsted. Fartoiernes Antal. Besætningens Størrelse. Fartoiernes Drægtighed i Ton. Udbytte fiskepakkede 'fonder. Værdi. Kr. Vrængen Sandefjord Kragero Arendal Kristiansand Mandal Svenor Farsund Rasvaag og Kirkehavn Aaensire Josingfjord... Rægefjord Egersund Tananger Kvitingsø.... Stavanger Skudenes Aakrehavn Yea Kopervik Haugesund Espevær Mosterhavn Lervik Sunde Flesland Bergen Aalesund Hertil bør formentlig lægges Oplysning mangler Si i i i6000 Ialt

116 I den foranstaaende Opgave ledsagende Skrivelse, dateret 15de Mai 1891, meddeles, at det bedste Fiske faldt i Juli Maaned og at den største Del af det opfiskede Kvantum blev solgt for ca. 40 Ore pr. kg., men senere kom Prisen op i 60 à 70 Ore. Det samlede Belob skulde saaledes blive betydeligt høiere, end hvad Fiskerne have anslaaet det til. Spekulanternes Fortjeneste kan anslaaes til ca. Kr , der maa tillægges Belobet. Det antages, at de modtagne Opgaver ikke ere fuldt ud paalidelige; det opfiskede Kvantum er sandsynligvis storre og vil Udførselen vistnok komme til at udvise flere fiskepakkede Tønder end anført, hvilket dog for en Del kommer af, at de svenske Fiskere, som deltog i Fisket, solgte sin Makrel i Norge 1 ). 11. Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i (Meddelt af Sekretæren i cselskabet for de norske Fiskeriers Freinme».) a. I Sildefisket deltog: 1 Galeas 4 Noter, 13 Mand Fangst Tdr. 1 Jagt 1 Dampskib 4 16» medbragte til Norge 350 Tdr. Sild, kjobt paa Island. b. I Torskefisket deltog Brøndsmakkerne «Solo», «Duo» og «Rutland» af Skudenes, med et samlet Fangstudbytte af Kr Grunden til det mindre gunstige Resultat var, at Udbyttet af den levende Fisk, der som sædvanligt afsattes i Grimsby, var lidet. 1) Fiskeriinspektoren har i en senere Avisartikel anslaaet det af de svenske Fiskere opfiskede Kvantum til ca Tønder til en Værdi af ca Kr.

117 4 Fortsættelse. (Suite.) No Fattigstatistik (Statistique de l'assistance publique.) De offentlige Jernbaner 1889/90. (Rapport sur les chemins de fer publics.) Norges Bergværksdrift (Statistique des mines et usines.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Norges Handel (Statistique du commerce.) Skifteviesenet (Tableaux des successions et faillites.) Den norske Statskasses Finantser 1885/ /90. (Finances de l'état.) Strafarbeidsaustalter (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) Veterinærvæsenet (Compte rendu du service vétérinaire.) Distriktsfengsler (Prisons départementales.) Den norske Statstelegraf (Statistique des télegraphes de l'état.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Hos H. Aschehoug & Co. erholdes ligeledes tilkjobs folgende af det statistiske Centralbureau udgivne Værker : Statistique internationale: Navigation maritime. I. Jaugeage des navires. Christiania H. Les marines marchandes. Christiania III. A. Jaugeage des navires. (Renseignements complémentaires.) B. Les marines marchandes Christiania International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania Annuaire statistique de la Norvége. Première-Cinquième Annie ( ). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Forste-Femte Aargang ( ). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Sjette Aargang ( ), Syvende Aargang (1887), Ottende Aargang (1888), Niende Aargang (1889), Tiende Aargang (1890). - Annuaire statistique de la Norvége. Sixième Annie ( ), Septième Annie (1887), Huitiètne Année (1888), Neuvième Annie (1889), Dixième Année (1890). Kristiania Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Forste-Ottende Bind ( ). Kristiania (Journal du Bureau central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 31 Oktober Kristiania Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v Juni Kristiania Oktober KIIISrlAVIA. Di/ Srnnzz BOOTILTIRM. 17-

118