Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik rn. v Juni 1889, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Juli December 1891, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar December 1894, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar December 1897, S De offentlige Jernbaner 1896/97. (Rapport sur les chemins de fer publics.) Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folketællingen i Kongeriget Norge 1 Januar (Apergu général du recense- No. ment du ler Janvier 1891.) Norges Bergverksdrift 1894 og (Statistique des mines et usines.) 286. Strafarbeidsanstaltei 1895/96. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 287. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége.) 288. Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) 289. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 290. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Kriminel Retspleie 1892 og (Statistique de la justice criminelle: Procédure.) Distriktsfæugsler (Prisons départementales.) Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) Den norske Rigstelegraf (Statistique des télégraphes du Royaume.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.,) Norges Handel (Statistique du commerce.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Veterinærvæsenet og kjødkontrollen (Compte rendu du service vétérinaire et de l'inspection de la viande.) Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) 301. Norges kommunale Finautser (Finances des communes.) 302. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) 303. Det tekniske undervisningsvæsen (Enseignement technique.) 304. Livs- og Dødstabeller / /91. ( Tables de mortalité et de survie.) 305. Norges Fabrikaulæg (Établissements industriels.) 306. Valgmandsvalgene og Storthingsvalgene (Statistique électorale.) 307. De offentlige Jernbaner 1897/98. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 308. Strafarbeidsanstalter 1896/97. (Statistique des maisons. centrales pénitentiaires.) 309. Distriktsfængsler (Prisons départementales.) 310. Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) 311. Folkemængdens Bevægelse ( Mouvement de la population.) 312. Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) 313. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 314. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et élève du bétail.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No TABELLER VED KOM MENDE I AARET (Grandes pêches vuiritimes po(laot lau ae 1898.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU..t 111, KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS II. ASCHEHOUG & CO

4 For Azugau*Ile se Norges officielle Statistik, Tredie Række No. i 1, 29, 49, 81, 99, 120, 142, 163, 183, 203, 225, 250, 281, 298. STEEN'SKE BOUTRYKKERI.

5 INDHOLD. side. Indledning (med Anhang) 1*-16* Tabeller: Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene betalte Priser.. 2 Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne 22 Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og udbyttet af Fedsildfiskerierne 30 Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfiskerierne Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfisket, 2. Brislingog andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Soorretfisket, 4. Hummerfangst og 5. Ostersfangst.. 34

6 Table des matières. Introduction (avec, appendice) Pages. 1 *--16 * Tableau Tabl ea n 2. Tableau Tableau n 4. Tableau n 5. Tableaux: Renseignements généraux sur le nombre des pêcheurs qui se sont adonnés aux pêches de la morne, du hareng d'été et du maquereau, et sur les valeurs des pêches côtières en général 2 Détails sur les pêches de la Inorue 22 Détails sur les pêches du hareng d'été 30 Détails sur les pêches du maquereau 33 Détails sur les pêches du hareng d'hiver, de l'esprot, saumon ou de la truite saumonée, du homard et des huîtres 34

7 Indledning. Idet man herved fremlægger Tabelværket over Norges Fiskerier i 1898, skal man indledningsvis meddele ell Oversigt over de forskjellige Fiskeriers ITdbytte i nævnte Aar, sammenlignet med de nærmest foregaaende. Det hele Værdiudbytte Of de norske Kystfiskerier i 1898 udgjorde efter de paa Fiskepladsene betalte Priser '2 Kr. For de sex sidste Aar var Værdien beregnet saaledes: Kr de siden 1866 forløbne 32 Aar, for hvilke der haves Beregninger, har Værdien varieret mellem 14.8 IVIill. Kr. i 1887 og 29.4 Mill. Kr. i 1877; Gjennemsnittet for den hele Periode var 22.4 Mill. Kr. og for de ti sidste Aar indtil og med Mill. Kr. Værdien har saaledes i 1898 været under middels, og der har med Hensyn til denne vigtige Næringsvei, i den senere Tid saavelsom i en lang. Aarrække, overhovedet ingen Fremgang været at spore, jfr. Bureauets Bemærkninger i Indledningen til Fiskeristatistiken for DO ovenfor anførte Værdier, der gjælder det aarlige Bruttoudbytte, som Fiskerne har havt af Bedriften, fordeler sig i Aarene 1896, 1897 og 1898 paa de forskjellige Slag's Fiskerier saaledes: Fiskerier Værdiudbytte Kr. Pet Værdiudbytte Kr. Pet Værdiudbytte Kr. Pct. Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne Brisling-og andetsmaasildfiske Makrelfiskerierne Laks- og Soorretfisket Andre Fiskerier Elummerfangsten Østersfangsten Ialt

8 2* Paa de forskjellige Strækninger (V Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte saaledes fordelt : Kyststrækning. Værdiudbytte Kr Pct. Værdiudbytte. pet Kr Værdiudbytte Kr. Pct. 1. Skagerakhavets Kyst (Fra den svenske (rzendse til Lindesnes.) 2. Nordsøens Kyst (Fra Lindesnes til Stat.) 3. Det norske Hays Kyst (Fra Stat til Soroen i' Finmarken.) 4. Ishavets Kyst Ialt : tio Folgende Antal Fiskere har ifolge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne i Aarene : Aar. 8kreitiskerierne. Fed.sildfiskerierne. Makrelfiskerierne Sammenholder man disse Opgaver med de for tidligere Aar foreliggende, vil det sees, at Deltagelsen i Skreifiskerierne har.vaiet i Stigende fra 1876, det forste Aar, for hailket noiagtige ()pgaver foreligger, og indtil 1892, Melt at den i de folgende Aar har været mindre end i sidstmevnte Aar. For Fedsildtiskeriernes Vedkommende har Deltagelsen været meget ujævn, idet den har varieret mellem Mand i 1876 og Maud i Nærmest 1896 kommer Aaret 1882 med Mand. Makrelfiskernes Antal har i de senere Aar været jævnt aftagende, dog med nogen (.)pgang i 1897 og Til nærmere Belysning hidsættes Opgaverne for Aarene 1876, 1880, 1885, 189.0; 1892, 1897 og 1898:

9 3* Aar. Fedsild - fiskerierne. Skreifiskerierne. Makrelfiskerierne Af de Fiskere, der i Aarene deltog i disse Fiskerier, fald nedenstaaende A BO 1 paa de vigtigste Fiskeridistrikter (amtsvis): a. Skreifiskerio.ne. Aar.Romsdal. Nordland. Finmarken b. Fedsildfiskerierne. Aar. Sondre Nordre SøndreNordre S Romsdal. rurond Trond- Nordland. Tromso. Bergenhus. Bergenhus, hjem. hj em I t C. Maklwlfiskoierne. Aar. Jarlsberg og. Larvik. - Lister og Maud al. I Stavanger ,, (

10 4 I Vaarsild- og Viiitersild.fiskerierne har deltaget omkring Mand. Heraf falder pa det i Stavinger L. Sondre liergenhus Amter stedfundne "s un ea Mand, hvorhos der i Sand- og Nordfjord Fogderi deltog omtrent :Maud. 1 Fisket ved Hvaler deltog Mand og i Smaalenenes Amt forovrigt ea. 100 Aland; paa Vestsiden af Kristianiafjorden og Kyststrækningen vestover til omkring Kristiansand ea. 400 'Aland. 1 Storsildfisket deltog i Romsdals Amt ea Mand og i Fosen Fogderi Mand. Skreifiskerierne (Vinter- og Vaartorsktiskerierne) gav i 1898 ifølge Tabel 2 et Udbytte af Stkr. Skrei, hl. Lever og hl. Rogn, hvilket tilstunnen deri tillige iberegnet Vzerdien af de solgte Fiskehoveder -- er anslaaet til en Værdi ii t Kr. tr-jennemsnitlig giver dette Kr P Stkr. Skrei i rund Tilstmd. inklusive Lever og, Rogn. Til Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser Udbyttet i hvevt af de sidste sex Aar:, Stkr. Fisk. Lever. Rogn. Aar. Tnsiiidei lii Samlet Værdi. Kr. Værdi pr. 100 Stkr. rund Fisk. Kr. O GS Pa den aarlige Gjennemsnitsfangst i de 10 foregaaende Aar har andraget til 61.7 Mill. Stkr. og i de 32 Aar, der er forlohne fra 1866 af, til 54.7 Mill. Stkr., kan Fisket i 1898, forsaavidt Antallet af den opfiskede Skrei anga ar, betegnes som misligt. Siden 1866 er der kun 3 Aar, i hvilke Fangsten har været mindre, nemlig i 1871: Stkr., i 1876: th. og i 1883: Stkr var der omtrent samme Edbytte som i 1898, nemlig Stkr. Blandt de vigtigere Fiskepladse indtager Lofotens Øgruppe, som sædvanligt, den forste Rang. Inden det egentlige Opsynsdistrikt blev der opfisket 15.0 Mill. Stkr. Lægges hertil, hvad der blev optisket for Væro og Rost og paa 0g-rappel's Yderside (Vesteraalen), tilsammen Stkr., bliver det samlede rdbytte af dette Fiske 16 8ti6 600 Stkr. Et 1ll)vtt( 1f knn 15 Stkr. i Opsynsdistriktet er den mindste Faitgt, ( li i kjiides lilcit Nærmest kommer..narene 1883 og 1884 med 17 Mill. Stk r. i hvert Aar. Ogsaa for den øvrige Del af Lofotens Øgruppe var Ildhyttet misligt.

11 5* I de sidste sex Aar var det hele Kvantum for Lofoten og Vesteraalen Stkr Vaarfisket i Finmarken, det saakaldte Loddefiske, var betydeligt under et Middelsfiske, idet det afsluttedes med et Resultat af Stkr. Torsk, medens Tiaarsgjennemsnittet og Gjennemsnittet for de ovennævnte 32 Aar var resp og 14.4 Mill. De romsdalske Fiskerier afsluttedes med folgende ttdbytte Sonclmor Stkr. Romsdal Nordmor Ialt Stkr. I de sex sidste Aar var Kvantumet i disse Distrikter : Sondmor Aar. Romsdal. Nordmor. (med Aalesund.). Tilsammen. Stkr. Stkr. Stkr. Stkr Da Gjennemsnitsudbyttet i de sidstforlobne 10 Aar var 8.1 Mill., vil det sees, at Udbyttet af de romsdalske Fiskerier i 1898 var under middels. Skreifisket i Tromso Amt, der i 1895 gav i Udbytte Stkr., i Stkr. og i Stkr., gav i Stkr. Kvaliteten af den i 1898 fangede Skrei var bedre end i de nærmest foregaaende Aar, idet Fisken var gjennemgaaende stor og fed. Naar samtlige Skreifiskerier tages underet, gik der nemlig 447 Fisk paa 1 hl. Lever mod i Fisk, i Fisk og i Fisk. Rognkvantumet var tilfredsstillende, idet der, naar man fratrækker Udbyttet af Finmarksfisket, der foregaar, efterat Torsken har gydt, falder hl. Rogn paa de øvrige Skreifiskerier, hvis samlede Fangst udgjorde 32.3 Mill. Stkr. Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende Oversigt, der viser, hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede

12 6* Gjennemsnitspriser paa de forskjellige Produktev (angivet i Kr. og (1.) liar stillet sig i 1898, jevnført med de nærmest foregaaende Aar Skrei, sloiet, pr. 100 Stkr. Lever Rogn bl. Fiskehoveder Stkr. Skrei, mud ' ' Som man heraf vil se, var Priserne for samtlige Produkter, med -Undtagelse af for Leveren, noget hoiere end i Naar det mislige Fangstudbytte ikke medforte nogen story( Prisstigning for Fiskeits Vedkommende, Irir dette vusentlig be.., rundet- i yore kliptiskkjobende Landes uheldige Stilling, særlig Spanieli og nba, paa Grund af den stedfindende Krigstilstand. Soin Folge af det ringe Fiskekvantum var Skreifiskeriernes samlede Værdiudbytte i Mill. Kr. mindre end i SildefiskerierPes Udbytte er i Tabel 3 og 5 opgivet til Id., hvoraf la. Fedsild og hl. Vaar- og Vintersild. Fangstværdien er beregnet til Kr , hvilket giver en Gjenimusnitspris af Kr pr. hl. I de sex_ sidste er disse Fiskeriers Udbytte bleven opgivet saaledes: Aar. Den hele Fangstimungde Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hi. Kr. Ø : Sildefiskerierne gav saaledes i 1898 baade i Henseende til _K vantum ( g Vairdi et adskilligt mindre Udbytte end i Af den samlede Fangst faldt hl. paa Romsdals Amt, dernæst kom Vinmarkens Amt med hl. (deraf alene i Øksfjord hi.), Stavanger Amt med hl. og Sondre Bergenhus Amt med hl. 1 Romsdals og Søndre Bergenhus Amter var det Aleste af Fangsten Vaar- og Vintersild, nemlig resp og la., edens i Finmarkens Amt Forholdet var omvendt, idet det Meste af Fangsten var Fedsild, nemlig hl. Fangsten i Stavanger Amt er i sin Helhed opført som Vaarsild. Betragter man Fedsild- og Vaarsildfisket hvert for sig, er Udbyttet i 1898 og i de fem nærmest foregaaende Aar opgivet saaledes:

13 7* a. Fedsildfisket. (Sommer- og Høstsild.) A ar. Den bele Faii,o;stm ængde. hl. N7-erdiud1)ytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø b. Vaarsildfisket. Vaar og Vintersild.) Aar. Den hele Fan gstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø Det vil heraf sees, at Fedsildfiskets Udbytte, baade hvad Mængde og Værdi angaar, var ganske betydeligt lavere end i 1897, men Priserne derimod adskilligt Mere. Fisket maa udenfor Finmarken, hvor der opfiskedes hl. til en Værdi af Kr. eller altsaa adskilligt mere end Halvdelen af Fangstmængden og Værdiudbyttet, betragtes som mislykket. Vaar- og Vintersildfiskets Fangstudbytte var ogsaa lavere end i 1897, dog gav det i Aarets Slutning væsentlig i Sondmor og Nordmor Fogderier stedfundne Storsildfiske et ganske godt udbytte. Priserne var lidt lavere end i Af Brisling og anden Smaasild blev der ialt opfisket hl. til en Værdi af Kr eller i Gjennemsnit Kr pr. hl. (se Tab. 5). ITdbyttet i de sex sidste Aar udgjorde Aar. Den hele Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. j ennemsnitspri s PI, Kr. Ø

14 8* Af de forskjellige Distrikter har Sondre Bergenhus Amt ydet det største Bidrag, nemlig hl. ; dernæst kom Stavanger Amt med IA., Nordre Bergenhus Amt med hl. og Tromso Amt med hl. Makrelfisket gav et udbytte af Stkr., hvis Værdi er beregnet til Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 4). Til Sammenligning tjener folgende Tabel over Udbyttet i de sex sidste Aar: Aar. Den hele Fangstmængde. Stkr. ATærdirtdbytte. Gjennemsnitspris. pr. pr. 100 Stkr. Kr. Ø i Udbyttet i 1898 maa, uagtet det, baade hvad Mængde og Værdi angaar, var adskilligt bedre end i 1895, 1896 og 1897, alligevel betegnes som forholdsvis ringe i Sammenligning med det sædvanlige Udbytte i Sytti- og Ottiaarene. Priserne var, som det vil sees, adskilligt lavere end i de 3 nærmest foregaaende Aar. Ser man hen til de enkelte Distrikter, stod Lister og Mandal Amt høiest med Stkr., dernæst kom Stavanger Amt med Stkr. Tarlsberg og Larvik Amt med Stkr., Nedenes Amt med Stkr., Sondre Bergenhus Amt med Stkr. og Smaalenenes Amt med Stkr. Udbyttet af Dorgfisket er ikke medtaget ovenfor, se herom Side 10*. Laks- og Soorretfisket, der gav et mindre Udbytte end i 1897, kan betegnes som godt middels. Ifølge Opgaverne blev der fisket ialt kg., soin efter en Middelpris af Kr er værdsat til Kr. (se Tab. 5). I de sex Aar var Resultatet : Aar. Den hele Fangstmængde. kg. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. kg. Kr. Ø Den største Fangst foregik, som sædvanligt, i Sondre Trondhjems Amt ( kg.); dernæst 'cum Nordre Bergenhus ( kg.), Sondre Bergenhus ( kg.), Nordre Trondhjem, Romsdal, Nordland, Finmarken, Buskerud, Stavanger og Lister og Mandal Amter.

15 Som i tidligere Aarsberetninger anført, omfatter disse Opgaver alene Kystfiskeriet, ikke Fiskeriet i Elvene, men de er neppe engang for hint ganske fuldstændige. Oplysninger om Landets samtlige Laks- og Soorretfiskerier findes i de af Fiskeri-Inspektor Landmark udgivne Indberetninger om Ferskvandsfiskerierne, af hvilke den i 1899 udkomne omfatter Aarene 1895 og Ifølge denne udgjorde Fangstmængden i 1896 ialt kg. til en Værdi af Kr.; heraf faldt paa Sofisket kg. ( Kr.) og paa Elvefisket kg. ( Kr.). I disse Tal er ikke indbefattet det daglige Fiske i Soen, ca kg. ( Kr.), og Elvefisket i endel Elve, for hvilke noiagtig Oplysning savnes, men hvor der antages at være opfisket ca kg. til en Værdi af Kr. Hummerfangsten gav et Udbytte af Stkr. til en Værdi af Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 5). Til Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal for hvert af de sex sidste Aar: Aar. Den hele Fangstmængde. Stkr. Værdindbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr. Kr. O NO Fangsten var altsaa noget bedre end i 1 8)7, ligesaa Værdien. Priserne har været stadig stigende. Opgaverne over Østersfangsten (se Tab. 5) er for ufuldstændige, til at de skulde særskilt omhandles i nærværende Indledning. For de øvrige Fiskerier, hovedsagelig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme 111. v., kan Oplysning om Fangstmængde ikke meddeles. Værdindbyttet er i Tab. I opgivet til ialt Kr., medens det i 1897 var anslaaet til Kr. og i 1896 til Kr. Den overveiende Del af disse Fiskerier falder, som bekjendt, paa Landets nordligste Kyststmkning, navnlig Finmarkens Amt, hvor Udbyttet væsentlig er at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer- og Hostmaanederne. Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier skal man ogsaa omtale dels enkelte Fiskerier, der foregaar paa Bankerne udenfor Norges Kyst, dels forskjellige Slags Expeditioner, der udsendes til fjernere Have paa Fiske eller paa Fangst af Hvalros, Sæl og andre Sodyr.

16 10* Folgende kortfattede lieddelelser con disse Fiskerier imleholder det va,sentligste af de Oplysninger, som foreligger for Dorgfisket i Nordsøen efter Hakrel foregik væsentlig i August og September Maaneder. Til dette Fiske var der udrustet en temmelig talrig Flaade al store Kuttere og Skøjter fra forskjellige Steder mellem Hvaler og Kristiansund eller ialt 173 Fartoier, dr Ton, med en Besætning. af Mand, hvorhos Fangsten fra 78 svenske og 4 danske Fartoier, dr. tilsammen Ton, med cii Besætning af 637 Afand, blev ilandbragt i Norge. Det samlede TTdbytte var Tdr. flækket Makrel og Tdr. rundsaltet Makrel eller tilsammen kg. (i kg..), der efter en Middelpris for det hele Parti af pr. kg. (61 Ore for flakket og 39 Ore for rundsaltet) giver en "Værdi af Kr val. 'Middelprisen 54.8 Ore pr. kg. Af ovennævnte Kvantum og Værdi faldt paa de udenlandske Faftoier /2 Tdr. og. omkrin12,' Kr. Angzuiende donne Virksomhed henvises forovrigt til de i arsberetning vedkommende Norges Fiskerier for 1898, Side 199 -fig. hidtag-ne Meddelelser. Bankfisket paa Storeggen blev drevet med Held, uagtet Veiret ofte var til Hinder, saa ITdbyttet blev mindre, end det ellers kunde blevet. I samme deltog fra Aalesund og nærmeste Distrikter 9 Dampbaade samt 120 Skøjter og Dæksbaade med en Besætning of ea. 720 'Maud. Fra 'Mai til December Manned blev of dem opfisket 1 1/2 Mill. Stkr. Lange or Brosme og kg. Kveite samt lidt Torsk. Fangstva-rdien anslaaes til ea Kr. Omtrent alle Dampbaadene og 10 a 12 Skoiter tiskede saa langt tilhavs, at Fiskepladsene var mermen, Shetland end Norge. Haakjærringfisket fra Finmarkens Amt sysselsatte 29 Baade og 20 Fartoier, dr. 329 Ton, med en Besætning af henholdsvis 112 og 89 *Aland. Fra Hammertest gjorde 3 Fartelier 2 Reiser og et 3 Reiser. Tre Fartøjer fra Vardo forliste. Udbyttet er opgivet til hl. Lever til en Værdi af Kr. mod Kr. i 1897 og Kr. i Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var der udexpederet fra Tromso 44 Fartoier, hvoraf 2 Dampskibe, fra Hammerfest 23 og fra Vardø 5 Fartoier, dr. tilsammen Ton og med en Besætning of ca. 750 Aland. 4 Fartøjer fra Tromso gjorde 2 Reiser. Et Fartoi fra Tromso forliste. De hjembragte 999 Hvalros, Kobber, 74 Hvidfiske, 20 Narhval, 24 Nebhval, 521 lijorne, hvoraf 42 levende, 366 Rensdyr, kg. Dun samt 388 hl. Haakjæninglever til en samlet Værdi af Kr. mod Kr. i 1897 og Kr. i Hvalfangsten i "Finmarkens og Tromso Amter blev drevet af 25 Dampskibe, dr. 646 Ton, med en Besætning af tilsammen 504 Mand, hvoraf 25 Skyttere.

17 11* Udbyttet var for Finmarkens Amts Vedkommende Hval, der er anslaaet til en Værdi af Kr. For Aarene stillede Fangsten sig saaledes : Hval til en Værdi af Kr Hvalfangsten i Tromso Amt gav et Udbytte af 65 Hval til en Værdi af Kr. Paa Island skal der af 21 Dampskibe, hvori Nordmænd er interesseret, være ilandbragt 796 Hval. Disse Dampskibe maalte tilsammen 669 Ton og havde en Besætning af 473 Mand, hvoraf 21 Skyttere. Ender Færoerne er der af 3 norske Dampskibe, dr. 67 Ton og med en Besætning af 43 Mand, hvoraf 3 Skyttere, fanget 118 Hval. Tilsammen er der saaledes ved ovennævnte Expeditioner bleven fanget omkring Hval. Til Sælfangst under,tan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland var fra forskjellige Byer i det Søndenfjeldske udrustet ialt 13 Dampskibe, nemlig fra Kristiania 2, Tønsberg 4, Sandefjord 2, Arendal 3 og, som i de foregaaende Aar, 2 svenske, der expederedes fra Sandefjord. Det samlede Udbytte for disse 13 Fartøjer, dr Ton og med en Besætning af 590 Mand, hvoraf 88 Skyttere, var Stkr. Sælskind (hvoraf Ungsæl, gammel Sæl og Klapmyds), Tdr. Sælspæk, 135 Nebhval, der gav Tdr. Hvalspæk, 11 Isbjørne og 219 Hvalros, som anslaaes til en samlet Bruttoværdi af ca Kr. Nebhvalfangsten blev drevet af 53 Fartoier, hvoraf 5 Dampskibe, med en samlet Drægtighed af Ton og en Besætning af 820 Mand, hvoraf 101 Skyttere. Fangsten var Stkr. Nebhval med ca Tdr. Spæk, som formentlig kan beregnes til en Bruttoværdi af omtrent Kr. 3 Fartøjer forliste. Om Udbyttet af vort Sildefiske og Torskefiske ved Island savnes Oplysninger. Det har i de senere Aar formentlig- været af ringe Omfang. En historisk Oversigt over det islandske Sildefiske indtil Aaret 1895 er indtaget i «Norsk Fiskeritidende» for 1898, Side 187 fig.

18 12* Ifølge de modtagne Opgaver onikont under Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne i 1896: 99, i 1897: 60 og i 1898: 51 Mennesker, samtlige i 1898 under Skreifiskerierne. Nwrinere Oplysning heroin er meddelt i nedenstaaende 'Tabel: Fogderier. Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne Bamle Mandal Ryfylke Sondmor.Romsdal Nordmor Fosen Lofoten og Vesteraalen Heraf: i Opsynsdistriktet Senjen og Tromso Haliunerfest Tanen Varanger Vardo : Is Ialt t; 4 Man har derhos Oplysning' om, at under Storsildfisket omkom i Nordmor Fogderi 4 Mand og i Fosen Fogderi 2 Mand samt under Sommer- og Høstfisket 8 Mand i Hammerfest Fogderi, 3 Mand i 'fallen Fogderi, 2 Mand i Varanger Fogderi og 4 Mand i Vardø Fogderi. Derhos omkom 4 Mand fra Vardø under Haakjærringtisket og 3 Mand under Host-Makreltisket i Nordsoen; under samme Fiske forsvandt et Fartoi fra Bremanger med hele Besætningen. Som Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider (S. 14*-16*) de sædvanlige fra Handelsstatistiken hentede Oversigtstabeller over rdførselen af Fiskevarer siden 1876 samt over de ved samme i Aarene erholdte Priser. Det statistiske Centralbureau, Kristiania 31 Oktober A. N. Kieer. Aug. C. Mohr.

19 Anhang.

20 - 14* Oversigtstabel over Udførselen Fiskevarer. I O-j ennemsnit : A. Mængder. 1. Vaarsild, saltet hl. 2. Auden Sild, saltet Sild, letsaltet 4. lim.2:et Sild kg. 5. Ansios id. 6. Tørfisk kg. 7. Klipfisk - 8. Anden saltet Fisk hl. 9. Tran 10. Rogn i, il. Fiskeguano kg. 12. Fiskemaver Fiskemel Fisk, fersk : Laks Makrel - - Sild an den 18. Laks, røget / Hummer Tus. Stkr. Oversigt. 1-5 Sildefiskerier Kilogram Torskefiskerier A mire Fiskerier ialt Kilogram B. Værdier. i. Va arsild, saltet Kroner 2. Anden Sild, saltet 3. Sild, letsaltet 4. Røget Sild 5. An'sios 6. 'Tørfisk 7. Kliptisk 8. Anden saltet Fisk 9. Tran Rogn il. Fiskeguano 12. Fiskeinaver 13. Fiskemel 14. Fisk, fersk : Laks Makrel Sild 17. anden Laks, røget 19. Hummer Oversigt Sildetiskerier Kroner Torskefiskerier Andre Fiskerier talt Kroner loi : t t.) i i il is : ,

21 15* af Fiskevarer hvert af A arene : Produits de la pêche ,, it SOO A. Quantités. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng demi-salé. 4. Hareng saure. 5. Anchois. 6. Morue sèche salée. 8. Autre poisson salé. 9. Huile de morue. 10. Rogue. 11. Engrais de poisson. 12. Tripes 13. Farine Saumon frais. 15. Maquereau frais. 16. Hareng frais. 17. Autre poisson frais. 18. Saumon fumé. 19. Homard. Résumé Pêches du hareng Pêches de la morue Pêches autres. Total. B. Valeurs. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng demi-salé. 4. Hareng saure. 5. Anchois. 6. Morue sèche salée. 8. Autre poisson salé. 9. Huile de morue. 10. Rogue. 11. Engrais de poisson. 12. Tripes Farine Saumon frais. 15. Maquereau frais. 16. Hareng frais. 17. Autre poisson frais. 18. Saumon fumé. 19. Homard. Résumé Pêches du hareng Pêches de la morue Pêches autres.* Total.

22 1 6 * Gruppen «Anden saltet>, opløses for Arene saaledes, Soin efterfolgende Tabel viser: Sorter hl. hl. hl. hl. hl. Fedsild Brislingsild Blandsild Storsild') Sild ikke særskilt opg. talt ) B. Værdi. Fedsild Brislingsill Blandsild Storsild ') Sild, ikke særskilt opg. Ialt Kr Kr. Kr. Kr. Kr Tabel over de ved Beregningen at de udførte Fiskevarers Værdi for Aarene benyttede Gjennemsnitspriser Fiskevarer. I Gjenneinsnit : ; Kr. Ø. Kr " 0 Kr. Ø.Kr. O. Kr. O. Kr. 0. Kr. O. Kr. O. Vaarsild, saltet pr. hi. Fedsild Brislingsild, Blandsild Storsild 1) Tortisk kg. Klipfisk Tran bl. Rogn Fiskeguano kg. Fisk, fersk : Laks - Makrel Sild - anden - Hummer.. pi'. 100 Stk Storsild var for Aaret 1808 opfort blandt en af de andre Sildesorter.

23 Tabelveerk.

24 2 Fiskerier 1898.,wwwwww,, Tabel I. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de -^ Antal Fiskere. Værdiudbytte Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. Skrei- Fedsil(t- Makrel- ; Skrei- Fedsild- 2) Vaarsil(l- 3) tiskerierne. fisk(rierne, fiskerierne. tisk(riene. fiskerierne fiskerierne. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. Smaalenelie A kershns Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg * Nedenes Lister og Miiithi.1 Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken s9 564 GO :; Ialt s g $ Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle Nedenes Mandal Lister Jwderen og Dalene Ryfylke Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss ) Opgaven omfatter de samme Fiskerier som i tidligere Aargange, idet det daglige Fiske 4) Væsentlig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme, Uer etc. (Fiske til daglig Forsyning Anm. Hvor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Tallet er beregnet i det statistiske

25 3. Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 1) Fiskerier angivet i Kroner Brisling- MakrelgLaks- Andre 1 og andet ' lli-tinnier- Osiers- Til- Søørret- Smaasildfiske. Fiskefiskerierne. fisket. fangst : fangst. sammen. rier. 4) Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede I Rigets Bygder. 11. Bygderne amts vis it i Il I, 1 I I I I! I I I , ' Smaalenene, I Akershus Buskerud I Jarlsberg og Larvik ' I Bratsberg II Nedenes I Lister og Mandal _ ' I Stavanger I Søndre Bergenhus : Nordre Bergenbus Romsdal Søndre Trondhjem I Nordre Trondhjem I Nordland Tromso I : I Finmarken Talt ( : SOO III. Bygderne fogderivis. bide og Marker. Moss. Aker og Folio, Buskerud. Jarlsberg. Larvik. Bamle. Nedenes Mandal. Lister. Jæderen og Dalene. Ryfylke. Søndhordland. Nordhordland. Hardanger og Voss. som Regel fremdeles ikke er medtaget. 2 ) Sommer- og 'Høstsild. 3) a : Vaarsild (og Vintersild). ikke medregnet.) Centralbureau. 1*

26 FiskeHer Tabel l (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de 3 ;i 4 5 Antal Fiskere. Landsdele, hyori Fiske rierne er foregaaede. Skrei- Fed.sild-, Ifiskerierne. fiskerierne. t ; i Værdiudbytte 1., Makrel- Skrei-, Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Sogn Mond- og Nordflord Sonflinor Romsdal Nordmor Fosen Orkedalen Strinden og Selbit jor- og. Vardalen Inderoen Namdalen Sondre *Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen. Senjen og Tromso.. Alien Hammerfest Tanen Varanger Vardo Ialt ; , i ' ; , 060 s G i _ IV. Herrederne. Smaalenene. Berg Skjeberg Hvaler Borge Onso _Ramie Rygge Moss, N0 Ialt 168

27 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 5 Fiskerier 1898, angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. Makrelfiskerierne. Laks- Soorretfisket. Andre Hummer- østers- Til- Fiskerier. Î fangst. fangst. sammen. Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede t O27 Î , Sogn Î Î Send- og Nordfjord Î Î, i , Sondmor : , Romsdal Î Î Nordmor Î Fosen i 550 Î Orkedalen Î Strinden og Selbu Stiff- og '2"-a2rdalen, Î Î Inderoen Î ' Namdalen Î Sondre Helgeland SOO Nordre Helgeland Î Salten Î Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso Alten Hammerfest ' Tanen Î : , Varanger j Î Vardo. 3862' ' lait., Î [ O Id Berg Skjeberg Hvaler Borge Ouse Rande Rygge Moss SIalt. IV. Herrederne. Smaalenene.

28 Fiskerier Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei- 5 af Kystfiskerierne efter de o. Lan (Isdele, hvori Fiskerierne Antal Fiskere. Værdiudbytte - er foregaaede. Skrei- Fe1lsil(1- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsil(I- - tiskerierne. tiskerienie. tiskerierne. iiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Akershus. Vestby Frogn') Aker Bærum Ialt Lier Roken Hurtun Buskerud. 12 Ialt Jarlsberg og Larvik. Strømmen Skoger Sande Botne Vaale Borre Stokke Sem Nøttero Tjorno Sandeherred Tjolling Fredriksværn Brunlanes Ialt Bratsberg'). Skaato Bamle Eidanger Talt 182 ;i 1) Lensmandens Opgave er suppleret med Opgave fra Drobak. 2) Lensmændenes Opgaver 200

29 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 7 Fiskerier angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske Makrel- Laks- ; A ndr( Hummer- Osters- Søorrettiskerierne. fisket. Fiskerier fangst. fugst. sammen. Landsdele, hvori iskerierne er foregaaede. Akershus ) Vestby. e) 365 Frogn A ker , Bærmo Ialt ' Lier Haken Hurum ' Talt. Buskerud. ;, () ISO IIt 700 I t i Jarlsberg og Larvik. 494 Strømmen , Skoger Sande. 944 Botne Vaale Borre. 760 Stokke , Sem Nattera Tjomo Sandeherred Tj Fredriksværn Brunlanes., Ialt., SOO Skaatø Bamle Eidanger Ialt. Bratsberg. er supplerede med Opgaver fra Kragerø, Langesund og Brevik.

30 Fiskerier Tabel 1 (Forts.. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Antal Fiskere. Værdiudbytte Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne fiskerierne fiskeri erne. fiskerierne. Nedenes. Søndeled Dybvaag Trome _Rise Fj ære Landvig Eide Vestre Moland H evaag Ialt SOO Lister og Mandal. Tveid Ran desund Oddernes Segue Halsaa og Hartmark.. S. 111(1J/ Valle So(il Spangereid Sogn, ' Vanse Herred Spind.Lyngdal Kvinesdal Hittere Nes Ialt Sogndal -Egersund Ogne Varhaug Nærbø Klep Heiland Haal and Hetland Stavanger

31 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier NIMI B , Landsdele, hvori Fiske- atigivet I Kroner= Laks- Brisling-Makreloog andet An Hummer- st ers- Til- Smaasildfiskerierne Soorretfiske. fisket. 1Fiskerier. fangst. fangst. sammen. rierne er foregaaede to t Nedenes. Søndeled. Dybvaag. Tromo. flise. Fjære. Landvig. Eide. Vestre Moland. Høvaag. 1 Ia ltị Lister og Mandal. Tveid. randosund. Oddernes. Sogne. Halsaa og Hartmark. Valle Sogn S Spangereid S.f Vanse. Illerred. 1Spind. Lyng-dal. Kvinesdal. Hitter. {1Nres O5 Ialt Sogndal. iegersllnd * togme. IYarhang. knærho. Klep. Holland Haaland. Hetland. Stavanger.

32 ; Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de Antal Fiskere. Værdiudbytte Landsdele, hvori Fiske- ; 1 1 rierne er foregaaede., Skrei- Fedsild- ; Makrel- ` Skrei- Fedsild- ' Vaarsildfiskerierne. tiskerierne. fiskerierne. tiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. i - Hole FosSan Strand Finno Rennese Mo stem Skudenes A akre Avaldsnes Torvestad Skaare Tysvær Bokn Vikedal Nerstrand Sjernero Fister Aardal Flj elmeland Jelse Sand Sande Suldal _ I Ialtl $ S f Sondre Bergenhus. Strandebarm og Varaldso Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg Sveen Vale strand Finnaas Stord Fitjar Tysnes 12 Fuse Os 20 Fane Austevold Sund Fjeld Askoen Aarstad f - - '

33 1 Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 11 Fiskerier angivet i Kroner. Landsdele, hvori Fiske- Andre Hummer- ()sters- Til rierne er foregaaede. Fiskerier. fangst. fangst. s am men. Brisling- :Laksog andet Makr Smaasildfiske. I, Soonetfiskerierne.fisket. 29 '224 is it () i {Hole. Fossan. Strand. Finn. fltenneso. inlostero. {Skudenes. Aakre. Avaldsnes. Torvesta (1. { Skaare. ITysvwr. Vikedal. Nerstrand. Sjernero. Fister. Aardal. Hjelmeland. Jelse. Sand. Sande. Suldal i Ialt. Søndre Bergenhus , [ li i Strandebarm ogvaraldso. KvimihelTed. Skaanevik. Etne. Fjelberg. 1{ Sveen. Valestrand. Finnaas. Stord. Fitjar. Tysnes..Fuse. Os. Fane. Austevold. Sund. Fjeld. Askoen. A arstad.

34 7 Fiskerier Landsdele, hvori Fiske- rierne er foregaaede. Tabel I ÇForts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, af Kystfiskerierne efter de 1 2 Antal Fiskere Værdiudbytte Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. H aus Bruvik Hosanger H ammer Alversund H eilo Manger Iiindaas Masfjorden Eidfford Graven Vikor Jondal levanger - I i ,1 250 lait 2, 010 0s Nordre Ber g e)lhus :Lyster Hafslo Aardal Lærdal Sogndal Aurland Leikanger Balestrand vik Kirkebo Lavik og Brekke G-ulen Sulen Hyllestad ASkyold.... Ytre Holmedal Førde Naustdal 'Vevling Kinn Bremanger Selje Dayiken Eid Gloppen Indyiken Stryn I i i _ 700, k i t Ialt ,2 i S

35 1 Fedsild- og IVIakrelfiskerierne samt over Veerdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 13 Fiskerier angivet i Kroner. Landsdele, hvori Fiske Bris ling%, Laks- 0 0, i Makrelog andet, - ''' i A mire Hummer- 0 sters- i Til- riern e er foregaaede. Smaasild- I Soorret- i fiske. fiskerierne '.1 fisket. Fiskerier. fangst. ' fangst. sammen ! !, , () ! 638! ! 4 620! Haus. Bruvik. Hosanger. Hammer. Alver sun d Manger. Masf,j orden. Eidfjord. Ulvik. Graven. Vikor. Jondal. Ævanger i Ialt i , _ Nordre Bergenhus. 400! Lyster Hafslo. 000 A.ardal. 500 Lærdal. 333! Sogndal. 500! fleikanger. 700 I Walestran d. 450 Vik. 250 Kirkebo. 100! Lavik og Brekke. 564! Gulen. 757! Sulen. 260 Hyllestad. 422! Askvold. 440 Ytre Holmedal. 844!rorde Naustdal. 790 ivevring. tkinn. 131 Bremanger. 120 Selje. 109 Daviken. 490 Eid. 464 Gloppen. 541 {Indviken. Stryn S 05S Ialt.