Norges officielle Statistik, Femte Række.

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt : Nr. 1. Sindssygeasylernes Virksomhed (Hospices d'aliénés) 2. Folkemængdens Bevægelse 1901 og (Mouvement de la population) 3. Kriminel Retspleie 1901 og (Statistique de la justice criminelle : Procedure) 4. Folketælling 3die Dedernber Hovedoversigt. (Recensement. Aperçu général) 5. Skolevæsenets tilstand (Instruction publique) 6. Fagskolestatistik (Écoles professionelles.) 7. Fængselsstyrelsens Aarbog (Annuaire de l'administration ge'neral des prisons.) 8. Socialstatistik. IV. Arbeids og Lønningsforhold for Syersker i Kristiania tilligemed Oplysninger angaaende Lønninger i andre kvindelige Erhverv i Norge. (Statistique sociale et du travail. IV. Situation économique et sociale des couturières a Kristiania, et salaires d'autres ouvrières en Norvège) 9. Norges Handel (Commerce) 10. Rekrutering (Recrutement.) 11. Den almindelige BrandforsikringsIndretning for Bygninger (L'institution génei.ale des assurances des bâtiments contre l'incendie) 12. Norges kommunale Fivanser (Finances des communes.) 13. Norges Skibsfart (Navigation.) 14. Private Aktiebanker (Banques privées par actions.) 15. Veterinærvæsenet og kjødkontrollen (Service ve?érinaire et Inspection de la viande) 16. Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail) 17. Norges postvæsen ("Statistique postale.) 18. Norges Sparebanker (Caisses d'épargne) 19. Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes) 20. Fattigvæsenet 1903 og (Assistance publique) 21. Norges Telegrafvæsen 1905/06. Télégraphes et téléphones de l'état.) 22. De offentlige Jernbaner 1905/06. (Chemins de fer publics) 23. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical) 24. Civil Retspleie 1903 og (Justice civile) 25. Folkernængdens Bevægelse Hovedoversigt. (Mouvement de la population. Aperçu general) 26. Forsømte Børn (Traitement, de. sçertrants moralement abandonnés. trï: Trykt 1907: Nr. 27. Skolevæsenets Tilstand (Ins/TOion. patigi..que) 28. Sindssygeasylernes Virksomhed (FINspi;es d'aliénés) 29. Fængselsstyrelsens Aarbog P ("Annuaire de l'administration géne'rale des prisons) 30. Skiftevæsenet samt Overformynderierne 1903 og (Successions, faillites et biens pupillaires) 31. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et élève du bétail) 32. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvège) 33. Norges Bergværksdrift 1904 og (Mines et usines) 34. Folkemængdens Bevægelse og (Mouvement de la population) 35. Norges Handel. (Commerce)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 46, NORGES FISKERIER. (Grandes pêches maritimes pendant l'anne'e.) UDGIVET AF FISKERIDIREKTØREN. Z KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 For Aargangene se Norges officielle Statistik, Række III. For Aargangene se Norges officielle Statistik, Række IV, senest Nr For Aargangen 1905 se Række V. 19. BERGEN. A/S JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI.

5 INDHOLD. Side. Indledning (med Anhang) 1*22* Tabeller: Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei, Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene betalte Priser 2 Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne 22 Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne 32 Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfiskerierne 36 Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af : 1. Vaarsildfisket, 2. Storsild (og Østlandssild)fisket, 3. Brislingfisket, 4. Smaasildfisket, 5. Laksog Soorretfisket og 6. Hummerfangst 38 Tabel 6. Nærmere opgaver over udbyttet af kveite, lange og brosmefisket 42 Table des matières. Pages. Introduction (avec appendice) 1*22* Tableaux: Tableau 1. Renseignements généraux concernant le nombre des pêcheurs qui se sont adonnés aux pêches de la morue, du hareng d'été et du maquereau, et sur les valeurs des pêches côtières en général 2 Tableau 2. Renseignements detaillés concernant les pêches de la morue 22 Tableau 3. Renseignements détaillés concernant les pêches du hareng d'été 32 Tableau 4. Renseignements détaillés concernant les pêches du maquereau 36 Tableau 5. Renseignements détaillés concernant les pêches du hareng d'hiver, du grand hareng, de l'esprot, du petit hareng, du saumon ou de la truite saumonée et du homard 38 Tableau 6. Renseignements détaillés concernant les pêches du flétan, de la lingue et de la brosme 42

6 Indledning. Idet man herved fremlægger Tabelværket over Norges Fiskerier i, skal man indledningsvis meddele en Oversigt over de forskjellige Fiskeriers Udbytte i nævnte Aar, sammenlignet med de nærmest foregaaende. I samtlige Opgaver er medtaget, hvad der er fisket til Salg; det daglige Forbrug Hjemmefisket er i Regelen ikke medregnet. Værdiudbyttet af de norske Kystfiskerier i udgjorde efter de paa Fiskepladsene betalte Priser Kr. For de 10 sidste Aar var Værdien beregnet saaledes: Kr , I de siden 1866 forlobne 40 Aar, for hvilke der haves Beregninger, har Værdien varieret mellem 14.8 Millioner Kr. i 1887 og 33.2 Millioner Kr. i. Det Aar, for hvilket her fremlægges statistske Meddelelser, har saaledes givet et stare Pengeudbytte end noget tidligere Aar. Det neesthøieste Beløb naaedes i Aaret 1905 med 31.3 Mill. Kr. Den opfiskede Vægtmængde i staar dog tilbage for mange tidligere Aar; den store Værdi fremkommer ved de hoiere Priser, som opnaaedes for de fleste Fiskevarer. Gjennemsnittet for den hele Periode fra 1866 var 23.5 Millioner Kr. og for de ti sidste Aar indtil og med Millioner Kr. Man bør dog ved denne Sammenligning være opmærksom paa, at Værdien af de forskjellige Fiskerier vil stige noget efter hvert som Efterretningsvæsenet forbedres d. v. s. Opgaverne bliver fuldstændigere, hvorved der medtages mindre Partier, der før tildels ikke kom med.

7 2* De ovenfor anførte Værdier, der gjælder det aarlige Bruttoudbytte, som Fiskerne har havt af Bedriften, fordeler sig i Aarene 1904, 1905 og paa de forskjellige Fiskerier saaledes: Fiskerier Værdiudbytte Kr. Pct. Værdiudbytte Kr. Pct. Værdiudbytte Kr. Pct. 14 Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne Storsild(og østlandssild) fiskerierne Brislingfisket Smaasildfisket Vlakrelfiskerierne Laks og Sjoorretfisket Andre Fiskerier Hummerfangsten østersfangsten Ialt Udbyttet af _Havfisket samt Sæl og Hvalfangsten i (se Side 15*) er beregnet til Kr Naar hertil lægges det beregnede aarlige Gjennemsnitsudbytte af Elvefisket af Laks og Sjøørret vil den samlede Fangst af Sjødyr i belobe sig til en Værdi af Kr mod Kr i 1905, Kr i 1904 og Kr i Angaaende Værdien af de i udførte Fiskeriprodukter se Side 18* ff. Paa de forskjellige Strækninger af Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte af Kystfisket saaledes fordelt: Kyststrækning 1904 Værdiudbytte Værdiudbytte Pet Kr Kr Pct. Værdiudbytte Kr. Pct. 1. Skageraks Kyst (Fra den svenske Grcendse til Lindesnes.) 2. Nordsjøens Kyst (Fra Lindesnes til Stat.) 3. Det norske Havs Kyst. (Fra Stat til Semen i Finmarken.) 4. Ishavets Kyst Ialt

8 3* Følgende Antal Fiskere har ifølge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei, Fedsild og Makrelfiskerierne i Aarene 1897: Aar Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Skreifiskernes Antal var i Stigende fra 1876 indtil 1892, da det udgjorde Mand, men det har siden vist en ganske betragtelig Aftagen indtil og med 1903, da det naaede det laveste Antal, medens Aarene 1904, 1905 og viser en jevn Stigning af Skreifiskernes Antal. Grunden til det ringe Antal Fiskere i disse mellemliggende Aar er fornemmelig den, at de større Skreifiskeridistrikter (Lofoten, Vesteraalen og Finmarken) har givet et forholdsvis ringe Udbytte. Det bemærkes, at Opgaverne over Skreifiskerne maa reduceres meget paa Grund af, at Fiskerne enkelte Steder, og da særlig i Finmarken, flytter og saaledes af Opsynet bliver tællet flere Gange, samt fordi en Del deltager i forskjellige Distrikter først i Vinterfisket og derefter i Vaarfisket. Deltagelsen i Fedsildfisket i var større end i Den forholdsvis ringe Deltagelse har sin Grund i, at Fedsilden i Lighed med i 1904 og 1905 tildels helt udeblev paa store Dele af Kysten, hvor den ellers fanges, tildels kun forekom sparsomt. Fedsildfiskernes Antal har ogsaa tidligere varieret meget, mellem Mand i 1895 (i Mand) og Mand i Nærmest 1905 kommer 1904 med og 1899 med Mand. Deltagelsen i KystMakrelfiskerierne var i de tidligere Aar i Aftagende, hvorimod den i de sidste Aar igjen har steget, og var særlig stor i 1901 nemlig Mand, i hvilket Aar Makrelfisket var godt langt nordover. Et lignende Tilfælde som i 1901 indtraf ogsaa i 1905, da Makrelfisket langt nordover var særlig godt, saa Fiskernes Antal naaede helt op til Mand. I gik Antallet ned til Mand. Angaaende Dorgefisket i Nordsjøen, som ikke er medtaget i disse Beregninger, se Side 13*. Til nærmere Belysning hidsættes Opgaverne for Aarene 1876, 1880, 1885, 1890, 1895, 1900 og 1905: Aar Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne

9 4* Af de Fiskere, der i Aarene 1897 deltog i disse Fiskerier, faldt nedenstaaende Antal paa de vigtigste Fiskeridistrikter (amtsvis) : a. Skreifiskerierne. Aar Romsdal Nordland Finmarken b. Fedsildfiskerierne. Aar Sondre Nordre Bergenhus Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso C. Makrelfiskerierne. Aar Jarlsberg og Larvik Lister og Mandal Stavanger I deltog der i Makrelfiskerierne fra Bratsbergs Amt 842, og fra Lister og Mandais Amt 713 Mand.

10 5* Opsynschefen ved Vaarsildfiskerierne meddeler, at der ved Vaarsildfisket var tilstede i Søndre Distrikt ca Mand og i Nordre Bergenhus ca Mand. Ved Storsildfisket for vestkysten var tilstede ca Mand. I disse Tal er medtaget Seilere, Arbeidere og Besætning paa Kjobefartoier og Salterier. Ved Storsildfisket paa Østlandet deltog ca Fiskere mod 4 250, 3 100, 4 000, og i de fem neestforegaaende Aar. Skreifiskerierne (Vinter og Vaartorskfiskerierne) gav i et Udbytte af Stkr. Skrei,l) hl. Lever og hl. Rogn, hvilket tilsammen deri tillige iberegnet Værdien af solgte Fiskehoveder er anslaaet til en Værdi af Kr Gjennemsnitlig giver dette Kr pr. 100 Skrei i rund Tilstand : inklusive Lever og Rogn. Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser Udbyttet i hvert af de sidste 10 Aar: Aar Stkr. Fisk Tusinder Lever hl. Rogn hl. Samlet Værdi Kr. Værdi pr. 100 Stkr. rund Fisk Kr. Ø Da den aarlige Gjennemsnitsfangst i de 10 foregaaende Aar har andraget til 47.6 Millioner Stkr. Skrei, og i de 40 Aar, der er forløbne fr.a 1866 af; til 50.8 Millioner Stkr., kan Fisket i betragtes som noget under et Middelsaar med Hensyn til Fangstmængde. Lofotens Øgruppe, der udgjør Lofoten og Vesteraalens Fogderi, indtager som sædvanligt den første Plads blandt de vigtigere Fiskepladse. Inden det egentlige Lofotens Opsynsdistrikt fangedes i 18.6 Millioner Skrei, hvilket er det største Kvantum siden Lægges hertil, hvad der blev opfisket for Værø og Røst, Øgruppens Yderside samt i Opsynsdistriktet efter Opsynet, tilsammen Stkr., bliver det samlede Udbytte af dette Fiske ) Se Anm. 2, Side 23.

11 6* Stkr. For den sidstnævnte Del af Lofotens Øgruppe mislykkedes Fisket ligesom i 1905, saa Udbyttet blev ringe. Inden Lofotens Opsynsdistrikt i Opsynstiden var i de sidste 20 Aar Fiskernes Antal, Fangstmængden og Mandsudbyttet folgende : Aar Antal Fiskere Opfisket Kvantum i Tusinder Fisk pr. Fisker g I de sidste 10 Aar var det hele Kvantum for Lofoten og Vesteroalen : Stkr Vinter og Vaarfisket (Loddefisket) i Finmarken gav et Udbytte af Stkr. Torskl) mod i 1905, beregnet som tidligere efter 270 Kg. Torsk = 100 St., der paa det nærmeste er Gjennemsnitsvægt for Linefisk gjennem en længere Aarrække. Da Tiaarsgjennemsnittet og Gjennemsnittet for de ovennævnte 40 Aar fra var respektive 12.9 og 13.6 Millioner, vil det sees, at Fangsten var lidt under middels. 1) Heri er medregnet det i Anm. 2 Side 23 omtalte Kvantum.

12 7* De romsdalske Fiskerier afsluttedes med følgende Udbytte: Sondmor Stkr. Romsdal Nordmor Ialt Stkr. I de 10 sidste Aar var Kvantumet i disse Distrikter: Aar Sondmor (med Aalesund) Romsdal Nordmor Tilsammen Stkr. Stkr. Stkr. Stkr Da Gjennemsnitsudbyttet i de ovennævnte 10 Aar var 6.5 Mil Stkr., vil det sees, at Udbyttet af de romsdalske Fiskerier i var meget under middels, hvilket nærmest skriver sig fra, at Skreifisket paa Nordmør var meget mindre end i de nærmest foregaaende Aar. Skreifisket i Tromso Amt, der i 1897 gav Stkr., i Stkr., i Stkr., i Stkr., i Stkr., i Stkr., i Stkr. og i Stkr., og i 1905 kun Stkr., gav i Stkr. Kvaliteten af den i fangede Skrei, som gav Lever af 435 Stkr. Torsk, var lidt bedre end i 1905 med 1 Hl. Lever af 460 Stkr. I 1904 gav 795 Stkr. Torsk 1 hl. Lever, i Stkr., i Stkr., i Stkr., i Stkr. Rognkvantumet var ogsaa stare i end i de syv foregaaende Aar, se Tabellen Side 5* Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende Oversigt, der viser hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede Gjennemsnitspriser paa de forskjellige Produkter (angivet i Kr. og Ore) bar stillet sig i, jevnført med de nærmest foregaaende Aar:

13 8* Aar Sloiet Skrei Rund 100 stkr. hl. Lever Rogn Fiskehoveder 100 stkr Som det heraf vil sees, var Prisen paa Fisk lidt mindre end i Leverprisen var mindre end i de ni foregaaende Aar, og Rognprisen var mindre end i de nærmest foregaaende tre Aar. Prisen paa Fisken med Lever og Rogn var høiere end nogensinde før Aaret Fangstmængden var noget større end i 1905, og Værdiudbyttet var større end i de nærmest foregaaende ni Aar. Sildefiskeriernes Udbytte er i Tabel 3 og 5 opgivet til hl., hvoraf hl. Fedsild, hl. Vaarsild og hl. Storsild og Østlandssild. Den samlede Værdi er beregnet til Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. hl. Heri er ikke medtaget Opgaverne om Brisling og Smaasild; eiheller Drivgarnsfisket i Nordsjøen (Side 13*) og Sildefisket ved Island (Side 15*). I de 10 sidste Aar er Sildefiskeriernes Udbytte bleven opgivet saaledes: Aar Den hele Fangstmængde hl. Værdiudbytte Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø ) 5.601) Udbyttet af Sildefiskerierne blev saaledes noget bedre, baade hvad Kvantum og Værdi angaar, end i de to foregaaende Aar. Disse Tal er i Aargangene 1904 og 1903 feilagtig anført med og 4.91.

14 9* Den største Fangst falder paa Stavanger og Søndre Bergenhus Amter med henholdsvis og Hl., hvilket for hvert af Amterne udgjor omkring Trediedelen af den samlede Fangst. I Stavanger Amt og i Sondre Bergenhus Amt var saagodt som hele Fangsten Vaarsild. Betragter man de forskjellige Sildefiskerier hver for sig, er Udbyttet i og de ni nærmest foregaaende Aar opgivet saaledes: a. Fedsildfisket. Aar Den hele Fangstmængde hl. Værdiudbytte Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø b. Vaarsildfisket og Storsild(og Østlandssild)fisket. Aar Den hele Fangstmængde hl. Værdiudbytte kr. Gj ennemsnitspris pr. bl. Kr. Ø Vaarsild Storsild (og Østlandssild) 1900 f Vaarsild t Storsild (og Østlandssild) 1901 f Vaarsild Storsild (og Østlandssild) 1902 f Vaarsild t Storsild (og Østlandssild) 1903 Vaarsild Storsild (og Østlandssild) Vaarsild 1904 Storsild (og Østlandssild) Vaarsild t Storsild (og Østlandssild) f Vaarsild t Storsild (og Østlandssild) Det vil heraf sees, at Fedsildfiskets Udbytte blev omtrent som i de to foregaaende Aar og var saaledes ogsaa i helt mislykket for store Dele af Kysten. Den største Fangst faldt paa Nordlands Amt med hl.

15 10* Vaarsildfiskets Kvantum og Værdiudbytte blev større end de foregaaende syv Aar. Storsildfisket gav mindre Kvantum men større Værdiudbytte end i Tallene for Storsildfisket (og Østlandsfisket) omfatter hele Sæsonen for dette Fiske fra Oktober 1905 til Marts i Lighed med tidligere Aar. Af Brisling blev fanget hl. til en Værdi af Kr , der giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. hl. Søndre Bergenhus Amt ydede den største Andel med hl., dernæst havde Stavanger Amt hl. Smaasildfangsten blev hl. Efter en samlet Værdi af Kr bliver Gjennemsnitsprisen Kr pr. hl. Det forholdsvis største Kvantum falder paa Nordlands Amt med hl., dernæst kommer Romsdal med hl. og Finmarkens Amt med hl. I de 10 sidste Aar stillede Udbyttet for Brisling og Smaasild sig saaledes : Aar Den hele Fangstmængde hl. Værdiudbytte Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø f Brisling Smaasild 1902 f Brisling k Smaasild 1903 f Brisling Smaasild 1904 Brisling Smaasild Brisling 1905 Smaasild 1 Brisling Smaasild { oo0 0) 000 { { { " { { ' ) 192. }* 7' * 5.40} * ' ) Makrelfisket gav et Udbytte af Stkr., hvis Værdi er beregnet til Kr , hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (Se Tab. 4). Til Sammenligning tjener følgende Tabel over Udbyttet i de 10 sidste Aar: Aar Den hele Fangstmængde Stkr. Værdiudbytte Kr. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr. Kr. Ø ) Disse Tal er i Aargangene feilagtig anført med og 3.80.

16 11* Af Distrikterne stod Bratsberg Amt Wiest med Stkr., dernæst kom Lister og Mandais Amt med Stkr., Stavanger Amt med Stkr., Nedenes Amt med Stkr. og Jarlsberg og Larviks Amt med Stkr. Makrelfisket gav kun i 2 af de 9 nærmest foregaaende Aar et større Fangst og Værdiudbytte. Udbyttet af Dorgefisket i Nordsjøen er ikke medregnet ovenfor. Se Side 13*. Laks og Sjoorretfisket blev omtrent som i 1905, og kan betegnes som under middels. Der opfiskedes kg., der er værdsat til Kr , hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. kg. (Se Tabel 5). I de 10 Aar 1897 var Resultatet : Aar Den hele Fangstmængde kg. Værdiudbytte Kr. Gjennemsnitspris pr. kg. Kr. Ø Den største Fangst foregik i Nordre Bergenhus Amt med kg. Dernæst kom Søndre Trondhjems Amt ( kg.), Søndre Bergenhus Amt ( kg.), Romsdals Amt ( kg.), Lister og Mandais Amt ( kg.), Nordlands Amt ( kg.) og Nordre Trondhjems Amt (50 000). Som i tidligere.aarsberetninger anført, omfatter disse Opgaver alene Kystfiskeriet, ikke Fiskeriet i Elvene, men de er neppe engang for hint ganske fuldstændige. Oplysninger om Landets samtlige Laks og Sjøørretfiskerier findes i de af Fiskeriinspektør Landmark udgivne Indberetninger om Ferskvandsfiskerierne, af hvilke den i 1907 udkomne omfatter Aarene 1903 og Ifølge denne udgjorde Fangstmængden i 1904 ialt kg. til en Værdi af Kr. ; heraf faldt paa Sjøfisket kg. ( Kr.) og paa Elvefisket kg. ( Kr.) I disse Tal er ikke indbefattet det daglige Fiske i Sjøen, ca kg. ( Kr.) og Elvefisket i endel Elve, for hvilke nøiagtige Oplysninger savnes, men hvor der antages at være opfisket ca kg. til en Værdi af Kr. Hummerfangsten gav et Udbytte af Stkr. til en Værdi af Kr , hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr.

17 12* Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal for hvert af de ti sidste Aar : Aar Den hele Fangstmængde Stkr. Værdiudbytte Kr. Gjennemsnitspris pr. 100 Stk. Kr. Ø Kvantum og Værdiudbyttet var altsaa større end de nærmest foregaaende 9 Aar. Den største Fangst foregik i Stavanger Amt med Stkr., dernæst kommer Lister og Mandais Amt med Stkr., Nedenes Amt med Stkr., Bratsberg Amt med Stkr., Jarlsberg og Larviks Amt med Stkr., og Smaalenenes Amt med Stkr. Om Østersfangsten foreligger kun ufuldstændige Opgaver. Ifølge Tabel 1 er Værdiudbyttet anslaaet til Kr. mod Kr i 1905, Kr i 1904, Kr i 1903 og Kr i For. de øvrige Fiskerier findes nærmere Oplysninger vedkommende Kveite, Lange og Brosme i Tabel 6. Se Side 42. Samlet Værdiudbytte er i Tabel 1 opgivet til Kr. mod Kr. i 1905, Kr. i 1904, Kr. i 1903 og Kr. i For endel Distrikters Vedkommende er indbefattet i Opgaverne Værdien af Blæksprut, der afhændes til Agn, men man antager, at Blæksprutfangsten de fleste Steder har været ringe i. Ogsaa Fangst af Dybvandsreeker er tildels medtaget i de østlige Landsdele, medens der flere Steder, særlig i Stavanger Amt, er foregaaet et betydeligt Rækefiske, hvorom Opgaver ikke har kunnet skaffes. Udbyttet i Finmarkens Amt er for en stare Del at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer og Høstmaanederne. Medtaget er ogsaa anden Fisk, som fanges samtidig med Loddetorsken. I Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier skal man ogsaa omtale de forskjellige Fiskerier, der foregaar paa Bankerne udenfor Norges Kyst, samt de forskjellige Slags Ekspeditioner, der udsendes til fjernere Have paa Fiske eller paa Fangst af Hvalros, Sæl og andre Sjødyr.

18 13* Til Dorgefisket i Nordsjøen efter Makrel var der fra forskjellige Steder fra Landets Syd og Vestkyst udrustet 180 Fartøjer, Kuttere og SkOiter til samlet Drægtighed af Tons med Mands Besætning ialt. Fartøjernes Drægtighed varierede mellem 12 og 78 Reg. Tons og Besætningerne mellem 4 og 10 Mand. Disse Fartoier ilandbragte i 255 Fangstture Tdr. flmkket og Tdr. rundsaltet Makrel. Desuden anlob 112 svenske Fartoier med Tons samlet Drægtighed og 969 Mands Besætning 147 Gange norske Havne for Salg af saltet Makrel tilsammen Tdr. flækket og Tdr.. rundsaltet Makrel. Ialt ilandbragtes Tdr., hvoraf flækket og rund, der er beregnet til kg. mod i kg., i kg., i kg. og i kg. Værdiudbyttet, beregnet efter en Middelspris af 51 Ore pr. kg. flækket og 25 Ore for rund, anslaaes til Kr mod i 1905 Kr , i 1904 Kr , i 1903 Kr og i 1902 Kr Gjennemsnitsprisen for det samlede Kvantum er 49 Ore pr. kg. mod 42 Ore pr. kg. i 1905, 51 Ore pr. kg. i 1904, 64 Ore pr. kg. i 1903 og 49 Ore pr. kg. i Paa de norske Fartøjer falder Tdr. til Værdi Kr. og paa de svenske Tdr. til Værdi Kr. Om Bankfisket fra Romsdals Amt har man noiagtige Opgaver kun fra Aalesund, hvorfra 63 Dampskibe og 50 Motorbaade fiskede for et Belob af Kr Denne Værdi fordeler sig paa Dampskibene med Kr og paa Motorbaadene med Kr Mængden af de medregnede Fiskesorter falder saaledes : Lange Kg., Brosme Kg., Kveite Kg. foruden Lever og Rogn. Middelpriserne var resp. 14, 10 og 26 Ore pr. Kg. I Værdien af Aalesunds Bankfiske er ikke medregnet Udbyttet af Færø og Revtorsk, Rødfisk, Sei, Hyse etc., hvoraf der blev ilandbragt adskilligt. Desuden er fisket fra Kristiansund til en Værdi af ca Kr., hvoraf ca falder paa Kveite, og fra Herrederne, hvis Bankfiske mest er medtaget blandt Udbyttet af andre Fiskerier", Tab. 112 for Kystfiskerierne, sammen med anden Fangst af de samme Fiskesorter. Man ansætter den Del af Romsdals Amts Bankfiske, der ikke er regnet med under andre Fiskerier" for til en Værdi af ca. Kr inkl. ovennævnte Udbytte for Aalesund og Kristiansund. Lignende Bankfiske drives andre Steder i stigende Maalestok især fra de trondhjemske og bergenhusiske Amter og Nordlands Amt og er overalt medtagen i Tab for Kystfiskerierne, hvorfra Kveite, Lange og Brosme er udskilt paa Tab. 6, Side 42. Drivgarnsfisket efter Sild i Nordsjøen var i fremdeles i god Fremgang. Der ilandbragtes ca Tdr. fiskepakket saltet Sild, det meste til Bergen, mod ca i 1905, ca i 1904 og ca i Værdien af Silden uden Tonder og Salt kan ansættes til omkring Kr mod Kr i 1905 og Kr i 1904.

19 14* Haakjcerringfisket fra Finmarkens Amt dreves af 2 Baade og 25 Fartøjer med en Besætning af henholdsvis 8 og 107 Mand. Fangsten blev hl. Lever til en Værdi af Kr mod Kr i 1902, Kr i 1903, Kr i 1904 og Kr i Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var der udrustet 1 Fartoi fra Vadsø, 5 fra Vard0, 32 fra Hammerfest og 33 fra Tromsø, ialt 71 Fartøier, der tilsammen havde en Drægtighed af Tons og en Besætning af 732 Mand. Fangstens Værdi udgjorde lidt over Kr. Fangsten blev 347 Hvalros, Kobber (Sæl), 137 Hvidfisk, 533 Bjørne, hvoraf 29 levende og 20 Nebhval foruden endel Ræve, Rensdyr og Dun m. m. Som Følge af Lovforbud er der i Finmarken i ligesom i 1905 ingen Hvalfangstldrevet, derimod har der i følgende fjernere Farvande foregaaet Hvalfangst med norske Fangstskibe. Ved Spitzbergen og Bjornoen af 7 Selskaber med 14 Fangstbaade, som tilsammen fangede 315 Hval, der udbragte Fade Tran, gjennemsnitlig 785 Fade pr. Baad. Fangstmængden var betydelig mindre end Aaret forud, idet Hvalen forekom mere sparsomt, ligesom Storm og særlig Taage hindrede Fangsten. Ved _Island af 6 Selskaber med 25 Fangstbaade, som tilsammen fangede 650 Hval, der udbragte Fade Tran, gjennemsnitlig 864 Fade pr. Baad. Aaret har været forholdsvis daarligt for denne Fangst, hvilket mest skyldes slette Vejrforhold. Ved Færøerne af 5 norske Selskaber med 10 Baade, som fangede 344 Hval og 10 Bottlenose, der udbragte Fade Tran. Ugunstigt Veir hindrede ogsaa her Fangsten. Endel Hvalkjød sælges til Færøingernes Husbrug, ligesom man har begyndt at salte Hvalkjød for Export. Af de fartgne Hval var der 4 Kaskelotter. Ved _Hebriderne og Shetland af 4 norske Selskaber med 7 Baade, som fangede 410 Hval, der gav Fade Tran eller Fade pr. Baad. Fangsten var meget tilfredsstillende. (Desuden var her et skotsk Selskab med 5 Baade, 335 Hval og Fade Tran). De norske Selskaber drives ogsaa tildels for britisk Kapital. Fra Hebriderne blev der skudt 6 Nordkapere. Fuldstændige Oplysninger om Hvalfangstens Bruttoværdi haves ikke, men man vil anslaa denne til Kr. Ialt udgjorde Aarets norske Fangst paa disse Steder Hval mod Hval i Endel norske Hvalfangere har desuden drevet Hvalfangst ved NewFoundland, Ostasien, SydAmerika og i de antarktiske Farvande. Disse Foretagender, der antages for en væsentlig Del drevet med fremmed Kapital, er ikke medregnet i Norges Hvalfangst.

20 15* Sælfangst under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland dreves af 4 Fangstdampskibe fra Landets Sydostkyst med et daarligt Resultat. 2 Fartøjer fra Arendal havde tilsammen Sæl og 2 fra Sandefjord havde Sæl. Fangstens Værdi antages at udgjøre ca Kr. mod Kr. i 1905 med 4 Fartøjer, Kr. i 1904 med 5 Fartøjer, Kr. i 1903 med 8 Fartøjer og Kr. i 1902 med 6 Fartøjer. Fra Aalesund var udrustet 13 Fartøier med 124 Mands Besætning, og deres Fangst udgjorde Fade Tran, Smaasæl, Klapmyds, 16 levende og 59 døde Bjørne, 1 Hvalros og 10 Narhval til en antagelig samlet Værdi af Kr , hvilket er et meget tilfredsstillende Resultat. Nebhvalfangsten dreves fra Aalesund af 12 Fartøier med fra 13 til 16 Mands Besætning hver, der ialt fangede 331 Hval, som gav 324 Tons Tran, Værdien ansættes il Kr , samt af 28 Fartøier fra Byer ved Landets Sydostkyst, deraf 16 fra Sandefjord, 10 fra Tønsberg, 2 fra Kristiania og 2 fra Porsgrund. Fangsten blev 808 Nebhval, der antages at have en Værdi af henved Kr Den samlede Bruttoværdi af Nebhvalfangsten skulde saaledes belobe sig til ca. Kr I Sildefisket ved Island deltog i 148 norske Fiskefartøier paa tilsammen Nettotons med samlet Besætning af Mand. Af Fartøierne var 55 Dampskibe, 19 Motorfartøier og 74 Seilfartøier. Fangsten anslaaes til hl., som udbragte ca Kroner. Udbyttet of Torskefisket ved Island anslaaes til ca Kroner for de norske Deltageres Vedkommende. Nedenfor sammenstilles de udenfor Kystfiskerierne omhandlede Fangstværdier: Dorgefisket efter Makrel i Nordsjøen 1) ca. Kr Bankfisket fra Romsdals Amts Byer / Torske og Sildefisket ved Island Drivgarnsfisket efter Sild i Nordsjøen Haakjærringfisket fra Finmarkens Amt Fangst og Fiske i Polaregnene Hvalfangsten ved Bjørn0 og Spitsbergen, ved Island, Fær Oerne, Shetland og Hebriderne Sælfangst m. v. under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland Nebhvalfangsten Ialt ca. Kr ) De svenske Fiskeres i Norge solgte Fangst er ligesom for de to nærmest foregaaende Aar holdt udenom.

21 1 6* Ifølge de modtagne Opgaver omkom under Skrei, Fedsild og Makrelfiskerierne i 1904: 76, i 1905: 46 og i : 111 Mennesker, deraf omkom i under Skreifiskerierne 107 Mand og 4 Mand under Fedsildfisket. Nærmere Oplysning herom er meddelt i nedenstaaende Tabel: Fog derier Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Nedenes Sond og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Stjor og Værdalen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Lofoten og Vesteraalen Heraf : i Opsynsdistriktet Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Vardo Ialt Man har derhos Oplysning om, at under Storsildfisket omkom 11 Mand, hvoraf 3 i Nordmor og 8 i Fosen. Under Vaarsildfisket omkom 40 Mand i Søndhordland og 3 i Sønd og Nordfjord. Ialt omkom under Aarets Fiskerier 165 Mand. Dækkede Fiskefartoier. I Oktober udbad Fiskeridirektøren sig Oplysninger hos SjOdistrikternes Lensmænd og Magistrater om de i Distrikterne hjemmehørende d oakkede Fiskefartoier, idet der spurgtes om Antallet af Dampskibe, 1Vlotorfartøier og Seilfartøier. De sidste deltes igjen i to Grupper, eftersom de af Lensmændene angaves at være drægtige under eller over 18 Tons brutto, og omhandles nedenfor under Betegnelsen mindre" og større" Seilfartøier. Resultaterne af den saaledes indsamlede Statistik findes bearbeidet i en Afhandling om Havfiskefondene i 2det hefte 1907 af Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier". Der henvises særlig til Siderne samt til Bilag 12, Siderne Paa sidst citerede Sted findes Antallet af ovennævnte fire Grupper Fartøier angivet for samtlige Herreder.

22 17* Der fandtes ifolge her nævnte Oplysninger i det hele Land dækkede FiskefartOier, hvis samlede Anskaffelsesværdi er beregnet til ca. 25 Millioner Kroner. Hvorledes Antallet og beregnet Anskaffelsesværdi for de fire Grupper af dækkede fiskefartøier fordeler sig paa Amterne sees af nedenstaaende Tabel: Amt 7d c,2.<4 Seilfartoier Mindre Større ri 41,5) P.4 Motorfartøjer Dampfartøier 1) 7t4?1) ct Ialt Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsb. og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger S. Bergenhus Bergen N. Bergenhus Romsdal S. Trondbjem N. Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Kr Kr Sum for Riget Kr Kr. Kr For a a bne Fiskerbaade haves ingen anden Statistik end den Side 34 opsatte Tabel over de Farkoster som i deltog i Skreifisket. Der angives det samlede Antal af deltagende aabne og halvdwkkede Baade til , og Doryernes Antal til 8 153, i hvilke Tal dog ikke er medregnet de i Lofotfisket deltagende Baade, hvor det hele Antal deltagende Farkoster angives til Mange Skreifiskere flytter fra Vaciir til Vær og deres Baade er saaledes blevet talt flere Gange. Angaaende de Fiske og Fangstfartøier, soin 31te December var indført i Skib sr e gis t r et, henvises til oven citerede Afhandling Siderne , hvor saadanne Fartøjer er opførte efter Oplysninger fra Sjøfartsdirektøren. Nedenstaaende Tabel er et Sammendrag af disse Opgaver, hvor Grupperingen af Fartøjer er foretaget hos Fiskeridirektøren. Fiskedampere, som er indregistrerede i Norge, men soin ikke driver Fiske fra norsk Havn, er ikke medregnede.

23 18* Antal Bruttotonnage Antagen Værdi Damp Fiskefartoier / Motor Seil Tilsammen I Norge registrerede Trawlere, som ikke vides at drive Fiske fra norsk Havn Sæl, Hval og Botlenosefangere Kr Ialt Udførsel af Fiskevarer i. Som Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider (S. 20*22*) de sædvanlige fra Handelsstatistikken hentede Oversigtstabeller over Udførselen af Fiskevarer siden 1886 samt over de ved samme i Aarene 1891 erholdte Priser. Der gjøres opmærksom paa, at man har beholdt de i disse gjennem en lang Aarrække brugte Gruppebetegnelser i Oversigten (Résumé), til hvilke dog maa bemærkes, at i de under Sildefiskerier" sammenfattede Varesorter ikke er medtaget fersk Sild", som derimod findes i Gruppen andre Fiskerier", og at der iblandt de under Torskefiskerier" sammenfattede Varer ogsaa er medregnet bl. a. Hval og Sæltran og saltet Fisk af andre Sorter end Torsk. Værdien af de i Anhanget opførte Fiskevarer, som blev udførte i, udgjør 62.5 Millioner Kroner, hvilket Belob er flere Millioner, høiere end for noget tidligere Aar. (Se Tabellen Side 20* og 21*). I Handelsstatistikkens Forord er Værdien af de i udførte Fiskeriprodukter beregnet til 64.7 Millioner Kroner, idet der er medtaget Hermetik for 3.8 Millioner Kroner, medens Værdien af Sæl og Hvaltran er fratrukket. For de fire Aar er Handelsstatistikkens tilsvarende Opgaver følgende: 56.2, 53.5, 52.8 og 57.7 Millioner Kroner. I blev der af Produkter fra Hvalfangst og Ishavsfangst m. v. udført for 2.8 Millioner Kroner. Da de norske Hvalfangere driver fra udenlandske Stationer, bliver kun en forholdsvis liden Del af Produkterne udført over indenrigsk Havn. Hvis sidstnævnte Belob medregnes, og man desuden tager med Udførselsværdien af Jod og Tangaske (0.4 Mill. Kr.), er der i af Havets Produkter udført Varer for 67.9 Millioner Kroner, hvilket meget nær svarer til en Trediedel af Værdien af samtlige de i samme Aar udførte norske Varer. Fiskeridirektoriatet 28de Oktober Jens O. Dahl. Anton M. Schweigaard.

24 Anhang.

25 20* Oversigtstabel over Udførselen Fiskevarer I Gjennemsnit: A. Mcengder Vaarsild, saltet 964 hl Anden Sild, saltet Sild. letsaltet (fra, krydret) Røget Sild kg ' Ansios hl f Tørfisk kg Klipfisk Anden saltet Fisk hl Tran t Rogn Fiskeguano kg Fiskemaver og f. 03 og 04 Tunger Fiskemel Fisk, fersk: Laks Makrel Kveite Sild anden Laks, røget Hummer Tus. Stkr. 21. Ræker kg Østers Oversigt Sildefiskerier Kilogram 613. Torskefiskerier Andre Fiskerier... Ialt Kilogram B. Værdier Vaarsild, saltet 300 Kroner Anden Sild, saltet 3. Sild, letsaltet I Tørfisk Røget Sild Ansios 7. Klipfisk Anden saltet Fisk Tran Rogn Fiskeguano Fiskemaver Fiskemel Fisk, fersk : Laks Marel Kveite Sild anden Laks, røget Hummer 21. Ræker Østers Oversigt Sildefiskerier Kroner 613. Torskefiskerier Andre Fiskerier Ialt Kroner ) Deraf Makrel i hl., i hl., i hl. og i hl hl. 3) Deraf for Makrel i 1903 Kr , i 1904 Kr , i 1905 Kr i 1905 Kr og i Kr

26 I Fiskevarer * I hvert af Aarene: Produits de la pêche ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) A. Quantités. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng demisalé. 4. Hareng saure. 5. Anchois. 6. Morue séchée. 7. salée. 8. Autres poissons salés. 9. Huiles. 10. Rogue. 11. Engrais de poisson. 12. Tripes 13. Farine 14. Saumon frais. 15. Maquereau frais. 16. Flétan frais. 17. Hareng frais. 18. Autres poissons frais. 19. Saumon fumé. 20. Homard. 21. Crevette. 22. Huître. Résume Pêches du hareng Pêches de la morue Autres pêches. Total. B. Valeurs. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng demisalé. 4. Hareng saure. 5. Anchois. 6. Morue séchée. 7. salée. 8. Autres poissons salés. 9. Huiles. 10. Rogue. 11. Engrais de poisson. 12. Tripes 13. Farine 14. Saumon frais. 15. Maquereau frais. 16. Flétan frais. 17. Hareng frais. 18. Autres poissons frais. 19. Saumon fumé. 20. Homard. 21. Crevette. 22. Huître. Re'sume' Pêches du hareng Pêches de la morue Autres pêches. Total. 2) Deraf Hval og Sæltran i hl., i hl., i hl. og i og i Kr ) Deraf for Hval og Sæltran i 1903 Kr , i 1904 Kr ,

27 22* Gruppen Anden Sild, saltet", opløses for Aarene 1902 saalecles, som efterfølgende Tabel viser: Sorter A. Mængde. Fedsild Brisling Blandsild Storsild Østlandssild Sild, ikke særsk. opg. Ialt hl bl hl hl. hl Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. B. Værdi Fedsild Brisling Blandsild Storsild Østlandssild Sild, ikke særsk. opg Ialt Tabel over de ved Beregningen af de udførte Fiskevarers Værdi for Aarene 1891 benyttede Gjennemsnitspriser : 1I 2 f Fiskevarer I Gjennemsnit: Vaarsild, saltet, pr.hl. Fedsild Brisling Blandsild Storsild') Østlandssild') Torfisk pr. kg. Klipfisk Tran pr. hl. Rogn Fiskeguano... pr. kg. Fisk, fersk: Laks Makrel Kveite Sild.. anden Hummer. pr. 100 Stkr. Ræker pr. kg. Kr. Ø Kr. Ø Kr. Ø Kr f17.50 k Kr Kr } Kr Kr Storsild og Østlandssild var henholdsvis før 1898 og 1899 opført blandt en af de andre Sildesorter.

28 Tabelværk.

29 Fiskerier Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Ant al Fiskere Værdiudbytte Skreifiskerierne Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne3) Storsild (og Østlandssild) fiskeri ern e3) I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Ialt V " III. Bygderne fogderivis. Icicle og Marker Moss Aker og Folio Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle Nedenes Mandal Lister Jæderen og Dalene. Ryfylke Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss ) Opgaven omfatter de samme Fiskerier som i tidligere Aargange, idet det daglige Fiske Kveite, Lange, Brosme, Uer etc. (Fiske til daglig Forsyning ikke medregnet). 3) Lensmændenes A n m. Hvor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Tallet er. beregnet i Fiskeri

30 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Prisen) angivet i Kroner Brislingfisket Smaasild Makrelfisket fiskerierne Laks og Seerretfisket Andre Fiskerier2) Hummerfangst Østeisfangst Tilsammen Fiskerier Landsdele, nvon riske Herne er foregaaede I. 111g. Bygd. II. Bygderne amtsvis Smaalenene. í Akershus Buskerud e Jarlsb.,Larv f285 Bratsberg e Nedenes Lister og M í Stavanver S. Bergenh N. Bergenh l ' Romsdal S. Trondhj í9l N. Trondhj Nordland Tromso Finmarken Ialt. III. Bygderne fogderivis í Idde, Marker i Moss Aker, Follo Buskerud ' Jarlsberg Larvik Bamle l976 Nedenes í Mandal Lister l Jæd. og Dal Ryfylke : Sondhord ' Nordhordl _ Hard., Voss. som Regel fremdeles ikke er medtaget. 2) Væsentlig fiskerier efter Torsk udenom Skreifiskeriet, Sei, Opgaver er suppleret med Opgaver fra Opsynschefen ved Storsild og Vaarsildfisket. direktoriatet.

31 Fiskerier 4 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne er forega,aede Antal Fiskere Skreifiskerierne Skreifiskerierne Fedsild fiskerierne Makrelfiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskeriernt3 1) Værdiudbytte Storsild (og Østlandssild) fiskeriernel) Sogn 30 Sond og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Strinden og Selbu.., Stjor og Veerdalen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso Alten 785 Hammerfest Tanen Varanger 323 Vardo Ialt Iv. Herrederne. Smaalenene. Id Berg Skjeberg Hvaler Borge Onso Raade Rygge Ialt ) Se Note 3 Side 2.

32 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser angivet i Kroner fisket Smaasildfisket Maki elfiskerierne 5 Andre Fiskerier Østersfangst Laks og, Soorretfisket Hummerfangst Tilsammen Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede ( l Sogn. S. ogn.fjord. Sondraor. Romsdal. Nordmor. Fosen Strinden, S Stjordalen Inderoen Namdalen Helgeland N. Helgel. 2965O Salten Lofoten og,v Senjen og T Alten Hammerfest ' Tanen Varanger Vardo Ialt. Iv. Herrederne. Smaalenene Id Berg Skjeberg Hvaler Borge Onso Raade Rygge , Ialt

33 Fiskerier 6 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Skreifiske Herne Antal Fiskere Fedsild fiske Herne Makrelfiskerierne Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiske rierne Værdindbytte Storsild (og østlandssild.) fiskerierne Akershus. Vestby Drøbak Aker Bærum Asker Ialt Buskerud. Lier Røken Hurum Ialt Jarlsberg og Larvik. Strømmen Skoger Botne Vaale Borre Stokke Sein Nøttero Tjomo Sandeherred Tjølling Fredriks værn Brunlanes Ialt 5 20 ' Bratsberg. Eidanger Skaate Kragero Bamle med Langesund Ialt ) Se Note 3, Side 2.

34 Pedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser angivet i Kroner Brislingfisket Smaasildfisket Makrelfiskerierne 7 Andre Fiskerier Østersfangst Laks og Søørretfisket Hummerfangst Tilsammen Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaa,ede Akershus Vestby. Frogn. Aker. Bærum. Asker Ialt Buskerud. Lier. Røken. Hurum SOS Ialt. Jarlsb., Lar Strømmen. Skoger. Botne. Vaale. Borre. Stokke. Sem. Notterø. Tjømø. Sandeherred Tjølling. Fredriksv. Brunlanes. Ialt. Bratsberg Eidanger. Skaato. Kragero. Bamle m. L. Ialt.

35 Fiskerier 8 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Skrei fiske Herne Antal Fiskere Skreifiskerierne Værdiudbytte Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne Storsild (og østlandssild) fiskerierne 1) Nedenes. Arendal Risør Søndeled Dybvaag og Flosta. Tromø Risø Fjære Landvig Eide Vestre Moland Høvaag Lillesand tall Lister og Mandal. Tveid Randesund Oddernes Sogne Halsaa og Hartmark. Søndre Undal Spangereid Vanse Herred Spind Lyngdal Kvinesdal Hitterø Nes Ialt Stavanger. Sogndal Egersund Ogne Varhaug Nærbo Klep Holland Haaland Hetland } 172 { f ) Se Note 3, Side 2.

36 Fedsild og Makrelilskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier angivet i Kroner Brisling Smaasildfisket fisket Makrelfiskerierne Andre Fiskerier østersfangst Laks og. Seerretfisket Hummerfangst Tilsammen Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Nedenes Arendal. frisor. ksondeled. Dybv.,Flosta Tromo. Hiso. Fjære. Landvig. Eide. V. Moland. Hovaag. Lillesand Ialt. Lister og M e 666 p Tveid. frandosund. koddernes. Sogne. Halsaa og H. S. Tindal. Spangereid. Vanse. iherred. tspind. Lyngdal. Kvinesdal. fllitterei. Wes Ialt. Stavanger e i Sogndal. fegersund. kogne. ivarhaug. tistærbo. Klep. Holland. Haaland. Hetland.

37 Fiskerier 10 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiske Herne er forega,aede Antal Fiskere Skreifiskeriernel) Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Skreifiskeriernel) Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne 1) Værdiudbytte Storsild (og østlandssild) fiskerierne Hoie Fossan Strand Finne Renneso Mostero Skudenes Aakre Avaldsnes Torvestad Skaare Tysvær Bokn Skjold og Vats Vikedal Nerstrand Sjernero Aardal Fister Hjelmeland J else Sand Sande { 600{ 30{ Ialt Sondre Bergenhus. Strandebarm ogvaraldso Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg Sveen Valestrand Finnaas Stord Fitjar Tysnes Fuse Os Fane Austevold Sund Fjeld Askoen b ) Se Note 3. Side 2.

38 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. II Fiskerier angivet i Kroner Brisling Smaasild Makrelfisket fisket fiskerierne Andre Fiskerier Laks og Seerretfisket Hummerfangst Østersfangst Tilsammen Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede { { 1 690{ Ialt. illoale. 1Fossan. Strand. Finne. frenneso. Mostere. /Skudenes. Aakre. Avaldsnes. Torvestad. Skaare. ftysvær. kbokn. Skjold&Vats. Vikedal. fnerstrand. S',jernerei. Aardal. ifister thjelmeland. Jelse. Sand. Saude. s. Bergenhus Strandebarm og V. Kvinnherred. Skaanevik. Etne. Fjelberg. 1{VS7l esnt.rand. Finnaas. Stord. Fitjar. Tysnes. Fuse. Os. Fane. faustevold. isund. Fjeld. Askelen.

39 Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede 12 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Skrei fiske Hemel) Antal Fiskere Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Skrei fiske Hemel) VaIrdiudbytte Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne1) Storsild (og Østlandssild) fiskerierne 1) Haus Bruvik Hosanger Hammer Alversund Herlo 50 b Manger Lindaas Masfjorden.. Eidfjord Ulvik. Granvin Viker. Jondal Ullensvang Ialt Vordre Bergenhus. Lyster Lærdal Sogndal. Aurland. Leikanger Balestrand Vik. Kirkebe Lavik og Brekke. Gulen Sulen._._ Hyllestad Askvold b Ytre Holmedal Indre Holmedal Førde 4 Naustdal Vevring Kinn 1 b { ": Bremanger Selje Daviken Eid Gloppen Indviken Stryn Ialt ) Se Note 3, Side 2.

40 0 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 8 9 angivet 1 Kroner Tilsammen Smaasildfisket 10 Brislingfisket Makrelfiskerierne Andre Fiskerier Laks og Soorretfisket Hummerfangst Østersfangst Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Haus. Bruvik. Hosanger. Hammer. Alversund. Herlo. Manger. Lindaas. { Masfjorden. {Eidfjord. Ulvik. Granvin. Vikor. Jondal. Ullensvang. Ialt. Berg enhus J SOO Lyster. Lærdal. Sogndal. Aurland. Leikanger. Balestrand. Vik. Kirkebo. Lav. og Br. Gulen. Sulen. Hyllestad. Askvold. Y. Holmedal. I. Holmedal. 1Forde. Naustdal. Vevring. Kinn. (Bremanger. Selje. Daviken. Eid. Gloppen. Indviken. Stryn. Talt.

41 Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede 14 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de ` Skrei fiske Herne Antal Fiskere Værdiudbytte Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne1) Storsild (og Ostlandssild) fiskerierne 1) Romsdal. Vannelven 26 Sande, Rovde Hero j ) 'Ulstein Vartdalsstranden 870 Volden _. Orsten Hjorun dfjord Sunnelven 11 Norddalen Stranden Stordalen &Akelven Ørskog. Skodje Vatne Borgund Aalesund g) Roald Haram Vestnes. Sylte. Vold Eid Grytten Yes Eresfjord og Vistdalen. } _. Nesset Bolso Frænen Akero Sandø Bud Kvernes Grip ) { / Bremsnes 2125 } _ ) Kornstad 1 805/ _, Eide Gjemnes Ore 4 Frei. Strømsneset Tingvold Øksendalen Sundalen Ulvundeidet Stangvik Aasgaard Halse Surendalen _ Aure Valsofjorden Tusteren Edo ) Ialt ) Se Note 3, Side 2. 2) Værdiudbyttet af det fra Oktbr til Mars opfiskede Kvantum og Værdi er sammenarbeidet efter vedkommende Opsynschefs og Lensmændenes

42 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsen.e betalte Priser angivet i Kroner Brislingfisket Smaasildfisk et Makrelfiskerierne 15 Andre Fiskerier Østersfangst Laks og Soorretfisket Hummerfangst Tilsammen Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede ^ Ialt Romsdal. Vannelven. f Sande,Rovde kflero. Ulstein. Vartdalsstr. Volden. Ørsten. Hjorundfj. Sunnelven. Norddalen. Stranden. Stordalen. Sokkelven. Ørskog. Skodje. Vatne. Borgund. Aalesund. Roald. { Haram. Vestnes. Sylte. Vold. Eid. Grytten. Yee,. f Eresfj. og V. inesset. Boise. Frænen Akero. Sandø. Bud. 1Kvernes. Grip. Bremsnes. Kornstad. Eide. Gjemnes. Ore. Frei. Strømsneset. Tingvold. 10k sendalen. Sundalen. Ulvundeidet. Stangvik. Aasgaard. Halse. Surendalen. faure. kvalsofjorden Tusteren. Edo. Kvantum. I Mangel af Opgaver kan hvert enkelt Herreds Andel ikke bestemmes nærmere. Opgaver.

43 Fiskerier 16 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Sondre grondhjem. 1 2 i 3 Antal Fiskere Skreifiskerierne Fedsild fiske Herne Skreifiskerierne Værdiudbytte Makrelfiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne Storsild (og Østlandssild) fiske Herne Osen Roan Stoksund Aa Jessund Nes Bjugn Skjern Frei en Hitteren Fillan Hevne ørlandet Agdenes Rissen Lensviken Stadsbygden Børsen Gjeitestranden Byneset Buviken Strinden Malvik ^ Ialt Nordre Trondhjem. Nedre Stjordal en Leksviken Frosten Aasen Skogn Le vanger Ytterøen Mosviken ogfmosviken S. Verran iverran S. Inderoen Sparbuen Egge Vemundvik Klingen Fosnes Flatanger Nærø Vikten Leka Kolvereid Foldereid Ialt

44 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 17 Fiskerier I angivet i Kroner Østersfangst Makrelfiskerierne Andre Fiskerier Brislingfisket Smaasildfisket Laks og Seerretfisket Hummerfangst Tilsammen Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede S. Trondhjem ^ (Osen. Roan. Stoksund. faa. Vessund. res. Bjugn. Skjern. Freien. Hitteren. Fillan. Hevne. f Ørlandet. Agdenes. Rissen. Lensviken. Stadsbygden. Børsen. Gjeitestrand. Byneset. Buviken. Strinden. Ialt Trondhiem. N. Stjerdalen. Leksviken. Frosten. Aasen. Skogn. Levanger. fyttercien. kmosv. S. Mosv. Verran S,fog Ver. Indereien. Sparbuen. Egge. fvemundvik. 1Klingen. Fosnes. Flatanger. fnære. tvikten. Leka. fkolvereid. 1Foldereid.

45 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede 1 2 Skreifiskerierne Antal Fiskere Storsild Vaarsild (og Ostfiske landssild) vienne fiskenenne Skrei Fedsild fiske fiskerierne nenne Værdiudbytte Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Nordland. Bindalen Vik Brenne Vega Velfjorden Tjotta Vefsen Alstahaug Stamnes Hero Donnes Nesne Hemnes Mo Lure Trænen Rode Melis Gildeskaal Beieren Bodin Skjerstad Saltdalen Sorfolden NordfoldenKjerringo. Steigen Ledingen Hammere Tysfjorden Lødingen Ankenes Evenes Vaagan Gimse Valberg S.... Borge iborge N..... Buksnes Flakstad Være Hadsel Bo Øksnes Sortland Dverberg b Ialt l

46 Fedsild og 1Vlakrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 8 9 angivet 1 Kroner Laks og; Seerretfisket Smaasildfisket Makrelfiskerierne I 15 Andre Fiskerier Tilsammen Brislingfisket Hummerfangst estersfangst Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Nordland O Bindalen. Vik. Brenne. Vega. Velfjorden. Tjøtta. Vefsen. Alstahaug. tstamnes. Here. f Dønnes. tnesne. Hemnes. Mo. flure. Treenen. Rode. Mele. Gildeskaal. Beieren. Bodin. Skjerstad. Saltdalen. jsorfolden. knordf.kjerrin g o. Steigen. Ledingen. Hammere. Tysfjorden. Lødingen. Ankenes. tevenes. Vaagan. igimso. Valberg 81Borge Borge S. >Borge. Buksnes. Flakstad. Være. Hadsel. Be. Øksnes. Sortland. Dverberg. Ialt.

47 Fiskerier 20 Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Antal Fiskere Værdiudbytte Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Storsild (og Østlandssild) fiskerierne Skreifiskerierne Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Makrelfiskerierne Fedsildfiske nenne Vaarsild fiske Herne Tromso. Kvæfjord Trondenes Bjarke Ibbestad Salangen Trane Torsken Berg Hines() Lenviken Malangen Tromsesundet Lyngen Karise Helge Skjerve NordReisen Kvænangen Ialt ^ Finmarken. Alten Talvik 420 Loppen og Øksfjord Hasvik Hammerfest og Kvalsund Hammerfest By 190 Maass Kjelvik Kistrand 29 Lebesby 910 Tanen a3sseby 80 Nordvaranger 158 Vadsø By 48 Sydvaranger 117 Varde Herred Vardo By Ialt

48 Pedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser angivet i Kroner Brislingfisket Smaasildfisket Makrelfiskeriern e 21 Andre Fiskerier Laks og &Barretfisket Hummerfangst Østersfangst Fiskerier Til sammen Landsdele, nvon riske Herne er foregaaede Tromso Kvæfjord O Trondenes Bjarkø Ibbestad Salangen Trane (Torsken. Berg Hillesø Lenviken Malangen Tromsfasund Lyngen Karise Helge Skjerve NordReisen Kvænangen Ialt. Finmarken Alten Talvik Loppen Hasvik Hammer?. og Kv Hammf. By Name Kjelvik Kistrand O Lebesby Tanen Neesseby Nordvarang Vadsø By Sydvarang O Varde Heri Vardø By Ialt.

49 22 Fiskerier Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen a) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Antal Fiskere med Garn med Line Deraf udrustede med Snore med Line og Snore med Garn og andre Redskaber Der Antal Baade, Skøjter med Ill. M. Garn I. Rigets Bygder IL Bygderne amtsvis. 45 Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus... b) b) b) b) 860 b) 205 Romsdal Sondre Trondhjem... Nordre Trondhjem. Nordland Tromso Finmark en Ialt III. Bygderne fogderivis. Lister Jæderen og Dalene.. Ryfylke Sondhordland Nordhordland Sond og Nordfjord. Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Deraf: i Opsynsdistriktet under Opsynstiden udenfor Opsynsdistr. samt i Distr.. eft. Opnnst. Senjen og Tromso.. Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardo Ialt b) ) b) b) ) Antal Fiskere og Baade kun for Herrederne udenfor Opsynsdistriktet b) i) b)

50 i og Udbyttet af Skreifiskerierne. samt over Fangstmængden i de storre Landsdele I af udrustede med med Line Snore med Garn og med andre Line og Redskaber Snore 2)Antal Skrei Fangstmængde Lever hl. Rogn hl. Solgte Hoveder Piskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede I. Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis b) ) Lister og Mandal Stavanger Søndre. _Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Ialt b) ) ) Ialt. III. Bygderne fogderivis. Lister. Jæderen og Dalene. Ryfylke. Søndhordland. Nordhordland. Sønd og Nordfjord. Søndinør. Romsdal. Nordmor. Fosen. Inderøen. Namdalen. Søndre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten ogvesteraalen. f Deraf : i Opsynsdistriktet \ under Opsynstiden I udenfor Opsynsdistr. amt i Dist. eft. Opsynst. Senjen og Tromso. Alten. Hammerfest. Tauen. Varanger. Vardo. 2) I Finmarkens Amt er der desuden fisket Stkr. Skrei, nemlig Stkr. Hammerfest Fogderi og i Taneu. Landets samlede Kvantum udgjør saatedes Stkr. som anført i Forordet Side 5* Da der for førstnævnte Parti mangler nøiagtige Opgaver, er dette ikke medtaget i de specielle Tabeller, hvorimod Værdien kr er medregnet i Tabel 1 vedkommende Pengeudbyttet. Partiet er ligeledes medtaget i Tabel 2, e).

51 Fiskerier ',1 11=1,41 '' 24 Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over b) Opgave over Værdiudbytte og Værdiudbytte Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Fisk uden Lever og Rogn Lever Rogn Solgte Hoveder 1)Tilsammen Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. I. Rigets Bygder Bygderne amtsvis. Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Ialt III. Bygderne fogderivis 6 Lister Jeederen og Dalene Ryfylke Sondhordland Nordhordland Son& og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen.. Deraf: i Opsynsdistriktet under Opsynstiden udenfor Opsynsdistr. samt i Distr. eft. Opsynst.) Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardo Ialt I Se Anm. 2, Side 23.

52 25 Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. Gjennemsnitspriser i de større Landsdele. Fiskerier Fisk uden Lever og Rogn pr. 100 Stkr. Gjennemsnitspriser Lever pr. hl. Rogn pr. hl. Hoveder pr. 100 Stkr. Beregnet Pris pr. 100 Stkr. Fisk i rund Tilstand Landsdele, hvori Fiskeri erne er foregaaede Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø I. Rigets Bygder Ialt Ialt. II. Bygderne amtsvis. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken. Bygderne fogderivis. Lister. Jeederen og Dalene. Ryfylke. Sondhordland. Nordhordland. S and og Nordfjord. Sondmor. Romsdal. Nordmor. Fosen. Indereen. Namdalen. Sondre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten og Vesteraalen. J' Deraf : i Opsynsdistriktet k under Opsynstiden. f udenfor Opsynsdistr. TI.samt i Distr. eft. Opsynst. Senjen og Tromso. Alten. Hammerfest. Tanen. Varanger. Vardo.

53 Fiskerier 26 Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. c) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade i Herrede r, hvor mindst 500 Fiskere deltog 1 Fisket. Herreder Antal Fiskere Antal Baade Herreder Antal Fiskere Antal Baade Bremanger Selje Sande Hero (Sondmor) Ulstein Borgund Aalesund Haram Sande Bud Kornstad Eide Bremsnes Kvernes Grip Edo Osen Roan Stoksund Freien Vikten Vega Here (Helgeland) Tranen Rode Vaagan Buksnes Flakstad Borge Være Be Øksnes Torsken Berg Hilleso Hasvik Hammerfest og Kvalsund Maaso Kjelvik Lebesby Tanen Varde Varde By d) Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte F isk evæ r, forsaavidt mindst 100 Fiskere deltog i Fisket. Fiskevær Herred, hvori beliggende Antal Fiskere Fiskevær Herred, hvori beliggende Antal Fiskere Aakrehavn Aakre 150 Grip Grip 138 Kvalevaag Avaldsnes 200 Kristianssund Kr.sund By 506 Kalvaag Bremanger 730 Veiholmen Edo 329 Bremangerpollen 482 Dyrnes Raaket 194 Vaagsvaag Selje 500 Hopen 155 Fosnavaag Hero 478 Odden m m 161 Flaavær 181 Ringso m 199 Sævik 152 Stensosund 113 Runde 158 Skarpnes Stensenes 110 Gossen og Rindere Akero 250 Hallaro og Lyngvær Bjornsund Frænen 448 Været med Almenningen Roan 210 Ona og Huse Sande 316 Halten Freien 831 Hare 150 Titran Bud Bud 367 Mausund 110 Draagen 165 Sulen 378 Male Vikene 220 Humlingsvær 209 Storholm, Julshavn m.m. 240 Kya 525 Lille Sande m. m Kornstad 134 Kvenvær 150 Smorholm Honningse m. m Bremsnes Sorgjæslingerne Nordgjæslingerne Vikten 1 705

54 27 Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreffiskerierne. Fiskerier d) (Forts.). Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte Fisk e væ r, forsaavidt mindst 100 Fiskere deltog i Fisket. Fiskevær Herred, hvori beliggende Antal Fiskere Fiskevær Herred, hvori beliggende Antal Fiskere Norde og Søre m. m.. Vikten 280 Stromsjøen Sklinden Leka 276 Gaukvære Bremsten Vega 200 Nykvaag Skjærvær 100 Nyksund Aasvaer Dennes 386 SteLangenaes..... Selvær Treenen 436 Andenes Huse 444 Gryllefjord Myken Rode 370 Havn og Bergso Valvær 310 Medfjordwer Brettesnes Vaagan Nordfugleen Skroven 983 Thorsvaag Haftsund og Risvær Loksund Ostnesfjorden 121 Bredvik m m Svolvær 776 Hasvik m m Kabelvaag 878 Sørvær Storvaagen 538 Medfjord Orsvaag 175 Kjedvig Orsnes 301 Galten Hopen og Kalle 402 Sande Henningsvær Tufjord (Rolfse) Hovsund Gimse 100 Inge Eggum Borge 245 Finnes Kvalnes 125 Gaasnes Hemnes med Sande. 112 Maase Borgevær 118 Hjelmse Stamsund Buksnes Gjesvær Steine 589 Kjelvik Ure Honningsvaagene Mortsund med Brands Skarsvaag holmen Kjøllefjord Balstad Skjetningberg Nufsfjord Flakstad Lebesby forovrigt Sund Mehavn Reine Gamvik Moskenes 176 Finkongkjeilen Servaagen 884 Berlevaag og Kongsofj. Aa 510 Kvitnæs Være Være 820 Baadsfjord Røst Havningberg Hovden Bø 250 Kibergene Skagen 180 Varde By Be Øksnes Dverberg Torsken Berg Karise Helge Skjærve Hasvik Hammerfest Maasø Kjelvik Lebesby Tanen Varde Varde By

55 Fiskerier 28 Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. e) Opgave over Fangstmængden af Skrei i Her r e de r, hvor den udgjorde mindst Stkr. Fangstmængdel) Fangst Herreder Herreder mængde Herreder 1000 Stkr Stkr. Fangstmængde 1000 Stkr. Skudenes Bremanger Selje Sande Hero (Sondmor) Ulstein Borgund A alesund Roald Haram Fraenen Akero Sande Bud Kornstad Eide Bremsnes Kvernes Grip Edo Osen Roan Stoksund Freden Hitteren Flatanger Vikten Leka Vega Hero (Helgeland) Donnes Trænen Redo Vaagan Gimse Borge Buksnes Flakstad Være Hadsel Be Øksnes Dverberg Bjarke Torsken Berg Hilleso Tromsesundet Karlso Helgo Skjærve Loppen og Øksfjord Hasvik Hammerf. og Kvals. Hammerfest Herred Manse Kjelvik Lebesby Tanen Varde Varde By f) Opgave over Fangstmængden ved de enkelte Fisk e v æ r, forsaavidt den udgjorde mindst Stkr. Fiskevær Herred, hvori beliggende 1000 Stkr. Skrei Fiskevær Herred, hvori beliggende 1000 Stkr. Skrei Kalvaag Bremangerpollen Vaagsvaag Fosnavaag Flaavær Saevik Runde Gossen }Linden?) Bjornsund Ona og Huse Hare Sande Bud Draagen Male Vikene Storholm, Julshavn m.m. Smørholm m. rn Bremanger 45 Lille Sande m m Kornstad Honningso m m Bremsnes 104 Selje 185 Grip 'Grip 75 Hero 88 Kristianssund Kr.sund By Veiholmen Ede Stensosund Skarpnes Stensones 36 Akere 75 Dyrnes Raaket Odden 31 Frænen 242 Ringse og Spilvalen.. 46 Sande 129 Hallam og Lyngvær m.m Hopen Ramsoaunet og Omegn Osen 29 Bud 110 Buere og Omegn Sæter med Omegn Været og Almenningen Roan Mausund Freden 46 Kornstad 36 Humlingvær 50 1) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet:i Tabel 1.

56 29 Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreffiskerierne. Fiskerier f) (Forts.). Opgave over Fangstmængden ved de enkelte FiskeTær, forsaatidt den udgjorde mindst Stkr. Fiskevær Herred, hvori beliggende 1000 Stkr. Skrei Fiskevær Herred, hvori beliggende 1000 Stkr. Skrei Halten med Frooerne. Fiolen 266 Stromsjøen Bs 103 Titran 310 Aasanfjord 80 Sulen 61 Gaukværo 80 Kya 80 Nykvaag 78 Kvenvær Hitteren 64 Nyksund Øksnes 182 Bispoerne 40 SteLangenæs 122 Sorgjwslingerne Andenes Dverberg 125 } Vikten 708 Nordgjæslingerne Gryllefjord Torsken 521 Nords og Sere m. m Havn og Bergsø Berg 340 Skjærvær m. m 35 Medfjordvær 302 Sklinden Leka 59 Bøvær 48 Bremsten Vega 89 Nordfugleen Kariss 80 Skjærvær 60 Burøsund 30 Aasvær Dønnes 202 Thorsvaag Helga 75 Selvær Trænen 375 Grote sondre 35 Huse, 12 Loksund Skjærvei 35 Valvær Rode 325 Bredvik m m Hasvik 221 Myken 305 Hasvik in m 153 Fleinvær Gildeskaal 25 Sørvær 232 Raftsundet Risvær. Vaagan 171 Galten Hammerfest 252 Brettesnes 245 Sander 46 Skroven 68 Bole 25 Østnesfjorden 25 Medfjord 412 Kabelvaag og Storvaag 60 Kjødvig 103 Ørsvaag, Orsnes, Hopen Tufjord (Rolfse) IVIaase og Kalle 79 Inge 768 Henningsvær 467 Finnes 222 Hovsund Gimse 60 Gaasnes 296 Eggum Borge 182 Hjelmse 561 Borgevær med Kalværet 81 Gjesvær 648 Kvalnes 70 Maass 76 Baines Kelvik j Kjelvik 480 Sande 85 } Helnes 54 Stamsund og Steine... Buksnes Skarsvaag 62 Ure Honningsvaagene 912 Balstad og Mortsund Kjøllefjord Lebesby 49 Nufsfjord Flakstad Skjetningberg 163 Sund Lebesby forøvrigt Reine Mehavn Tanen Sorvaagen Gamvik 609 Være Være 457 Finkongkjeilen. 455 Rost 819 Berlevaag 963 Melbo Hadsel 150 Kvitnes 30 Stokmarknes 27 Kongsofjord 26 Hoyden Be 176 Baadsfjord Vardø 191 Gimstadsjo m. m Havningberg 82 Skagen 91 Kibergene 215 Skaarvaag 61 Vardo Bs V ard o By 1 047

57 Fiskerier 30 Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen g) Opgave over Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede )Antal Skrei ialt Stkr. Til Klipfisk Stkr. Til Russefisk Stkr. Til Saltfisk (Saltet i Tdr. eller Kasser, Persefisk etc.) Stkr. Deraf anvendt Til Rundfisk Stkr. Til Rotskjær Stkr. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhjem... Nordre Trondhjem... Nordland Tromso Finmarken b Ialt SOO III. Bygderne fogderivis. Lister Jæderen og Dalene Ryfylke Søndhordland Nordhordland Solid og Nordfjord b Sondmør Romsdal Nordmør Fosen Inderoen Namdalen Søndre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Deraf Opsynsdistriktet) i Opsynstiden deral: u.denf. Opsynsdistr.} samt i Distr. eft. Opsynst Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardo Ialt SOO ) Hvad der er forbrugt af Fiskerne selv, er kun medtaget i Tabellen forsaavidt det 2) Se Anm. 2, Side 23.

58 31 i og Udbyttet af Skreifiskerierne. (Fortsættes S. 34). Fangstens Anvendelse. Fiskerier I Ferskfiskhandelen Stkr. 7 8 Af Fiskerne selv Stkr.1) 9 Lever ialt hl Deraf anvendt Tilvirket Dampmedicintran Til Damp 1 Til andre medicin Transorter ialt tran hl. hl. hl. Landsdele, hvori Fiskerierne er Loregaaede I. Rigets Bygder. b b b Ialt. II. Bygderne amtsvis. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenlms. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken b b MO Ialt. III. Bygderne fogderivis. Lister. Jæderen og Dalene. Ryfylke. Søndhordland. Nordhordland. Solid og Nordfjord. Sondmør. Romsdal. Nordmør. Fosen. Inderoen. Namdalen. Søndre Helgeland. Nordre Helgeland. Salten. Lofoten og Vesteraalen. f Deraf i Opsynsdistriktet i Opsynstiden. J Deraf udenf. Opsynsdistrikt. samt i Distr. eft. Opsynet. Senjen og Tromso. Alten. Hammerfest. Tauen. Varanger. Vardo. indeholdes i Hovedopgaven over opfisket Skrei og saaledes medregnet i Værdiudbyttet. Se Fortsættelse Side 34.

59 Fiskerier 32 Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen a) Detaillerede Opgaver 1 2 3F 4 5 Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Deltagelsen i Fiskerierne. Deraf var Antal Fiskere Garnfiskere Notfiskere Antal Garnbaade Antal Notlag 14 I. Rigets 150 Bygder II. Bygderne amtsvis. 605 Sondre Bergenhus 605 Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhj em Nordre Trondhjem Nordland Tromso Ialt III. Bygderne fogderivis. Sondhordland Sogn Sond og Nordfjord Nordmor Fosen Stjor og Værdalen Inderøen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen 'ogitromso Ialt I

60 og Udbyttet af Fedsildtlskerierne. for de storre Landsdele. 33 Fiskerier Udbytte og Gjennemsnitspriser. Deraf opfisket med Garn med Not Fangstmængde Værdiudbytte Gjennemsnitspris pr. Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Hl. Hl. Hl. Kr. Kr I. Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis f í f Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Ialt. III. Bygderne fogderivis Sondhordland Sogn ' &Ind og Nordfjord í 7.18 Nordmor Fosen. 1698e e Stjor og Værdalen Inderoen l Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso Ialt.

61 Fiskerier Tabel 2 (Forts. fra Side 31). Nærmere Opgave over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne. h) Opgave over Baade og. Fartøjer fordelte i Klasser. Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede 1 Antal Baade og Fartøjer ialt aabne og halvdækkede Baade dækkede Baade og Fartoier alene med Seil Deraf Baade og Fartøjer med Motorer Dampfiskefartoier 6 Antal Doryer ialt I. Rigets Bygder 1) II. Bygderne amtsvis. Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland, udenom Lofotens Opsynsdistrikt').. Tromso Finmarken b Ialt III. Bygderne fogderivis Lister Jæderen og Dalerne Ryfylke Sondhordland Nordhordland Stand og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen, udenom Lofotens Opsyns(listrikt') Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tauen Varanger Vardo Ialt Si ) For L o fo ten s Op syns dis tr ik t, som ialt havde Bande i Skreifisket, har Fordelingen i de forskjellige Klasser ikke kunnet finde Sted, hvorfor de ikke er medtaget her.

62 35 Tabel 3 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne. Fiskerier b) Summariske Opgaver over Herreder, hvor mindst 200 Fiskere deltog i Fisket eller Fangstmængden udgjorde mindst hl Herreder Antal Fiskere Garnbaade Notlag Fangstmængdel) hl. Herreder Antal Fiskere Garnbaade Notlag Fangstmængde hl. Finnaas Skogn Askevold Ytterøen Selje Værran Aure Stamnes '290 Nes, Skjern, Bjugn Nesne Tysfjord Freien Lødingen Orlandet Hadsel Rissen Kvæfjord Statsbygden Bjarke Leksviken i Malangen Frosta ) Fiskets Vær di herredsvis er beregnet i Tabel 1. Tabel 3 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne. c) Summariske Opgaver for de betydeligere F iskepla dse, forsaavidt Oplysning derom haves. Fiskepladse Herred, hvori beliggende Antal Fiskere Fangstmængde 1) hl. Fiskepladse Herred, hvori beliggende Antal Fiskere Fangstmængde hl. Bjugnfjorden. Bjugn Lundstoen Dennes Skjørnfjorden Ranfjorden... Mo Valsøfjorden Skrovkjosen Tysfjord Leksviken.... Leksviken Oksfjorden... Lødingen Leksvikfjorden. Frosta Fiskefjorden i900 Udenfor Ekne. Skogn Kanstafjorden Nordviksundet. Ytterøen Eidsfjord Hadsel Al sten fj ord Kvæfjord Kvæfjord Stamnesosen. Stamsnes Bjarke Bjarkø Sjonenfjord... Nesne ) Fiskets Værdi herredsvis er beregnet i Tabe 1.

63 Fiskerier 36 Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfi.skerierne. Landsdele, hvori Fiskerierne er.n foregaaede a) Detaillerede Opgaver for de storre Landsdele Antal Deraf Gjen Deraf Baade Fiskets nem snitspris fiskede Fangstmængde med opfisket udrustede med pr. Værdiudbytte med Drivgarn 100 Drivgarn Kr. Stkr. Drivgarn Stkr. Stkr. Kr. Ø. Antal Fiskere I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. 320 Smaalenene Akershus Buskerud 18 Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Ialt III. Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle Nedenes Mandal Lister Rederen og Dalene.. Ryfylke Sondhordla,nd Nordhordland Sond og Nordfjord.. Sondmor Nordmor b.20 b. 5 b Ialt

64 37 Tabel 4 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelftskerierne. Fiskerie/ b) Summariske Opgaver for Herrede r, hvor mindst 50 Fiskere deltog i Fisket eller Fangstmængden udgjorde mindst Stkr Herreder Antal Fiskere Antal Baade med Drivgarn Fangstmeengd e 1) Stkr. Herreder Antal Fiskere Antal Baade med Drivgarn Fangstmængde Stkr. Hvaler 100 Onsø 170 Tjomo.208 Fredriksværn. 170 Brunlanes Skaato 350 Bamle med Langesund. 467 Vestre Moland 57 Hovaag 68 Søndeled, Risør 54 Tromo 80 Randosund. Oddernes 380 Sogne Haltsaa, Hart mark b Vanse Nes og Hittero Sogndal Egersund,Ogne Hoiland Rennesø og Mosterø Skudenes, Akre Torvestad.. Skaare Sund Fjeld ) Fiskets Vær di herredsvis er beregnet i Tabel 1.

65 Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede 38 Tabel 5. Nærmere Opgave over Udbyttet af: 1. Vaarsi 4. Smaasildfisket, 5. Laksa) Detaillerede Opga Fangstmængde hl. I. Vaarsildfiskerierne Værdiudbytte Kr. Gj.pris pr. hl. Kr. Ø. 2. Storsild(og Østlandssild) fiskerierne Fangstmængde hl. Værdiudbytte Kr. Gj.pris pr. hl. Kr. Ø. Fangstmængde hl. 3. Brisli Værd udbyt, Kr. I. Rigets Bygder II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik.. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem... Nordre Trondhjem... Nordland Tromso Finmarken p III. Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle Nedenes Mandal Lister Jæderen og Dalene.. Ryfylke Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss.. Sogn Sond og Nordfjord.. Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Strinden og Selbu Stjor og Værdalen.. Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso... Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardo Il f 61 0( 2 W (A 10 2( 30 0( 70 2i 183 9( , 1 8, 31 6', 1 81

66 39 konerne, 2. Storsild(og østlandssild)fiskerierne, 3. Brislingfisket, ørretfisket og 6. Hummerfangst. de storre Landsiele. e t 4. Smaasildfisket 5. Laks og Soorretfisket 6. Hummerfangst j.pris r. hl. r. Ø. Fangstmængde hl. Værdiudbytte Kr. Gj.pris pr. hl. Kr. Ø. Fangst 1 Værdimængde udbytte kg. Kr. Gj.pris pr. kg. Kr. Ø. Fangstmængde Stkr. Værdiudbytte Kr. Gj.pris pr.100stkr Kr. Ø. Fiskerier Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede I. Rigets B. II. B. amtsv. [ Smaalenene Akershus Buskerud Jrlsb.og Lrv Bratsberg Nedenes ' List. &Mand i Stavanger S. Bergenh O O N. Bergenh Romsdal t S. Trondhj N. Trondhj Nordland Tromso í Finmarken. Ill. B. fogd.v Idde & Mark Moss Aker &Folio Buskerud F Jarlsberg Larvik Bamle Nedenes i Mandal Lister Jæd. og Dal O Ryfylke i Sondhordl Nordhord Hard. og V (.0 Sogn , N.fjord ' Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Strind. og S Stjor, Værd Inderoen Namdalen S. Helgeland ' N. Helgeland ' Salten ' Lofot., Vest Senjen og T Alten Hammerfest Tallen Varanger Vardo

67 Fiskerier 40 Tabel 5 (Forts.). Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiskerierne, 2. Storsild(og Østlandssild)fiskerierne, 3. Brislingfisket, 4. Smaasildfisket, 5. Laks og Soorretfisket og 6. Hummerfangst. b) Summariske Opgaver for Herrede r, hvor større Fiske foregik. I. Brisling. Herreder Onso Hetland Finns Renneso Fister og Hjelmeland Kvinnhered Fjeldberg Fangstmængde 1) hl Herreder Fangstmængde hl. Sveen og Valestrand Finnaas 6500 Stord Tysnes Fuse Fjeld Kinn og Vevring Smaasild. Herreder Fangstmængde') Herreder Fangstmængde hl. Haaland Ørlandet, Agdenes Hole, Fossan Bronno Fuse Hero Lindaas Bodin Selje Steigen og Ledingen Borgund Hadsel Yes Sortland Bolso Tromsosundet Frænen Kvænangen Akero Talvik Nes, Bjugn, Skjorn Lebesby ) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel 1.

68 41 Fiskerier Tabel 5 (Forts.). Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiskerierne, 2. Storsild(og østlandssild)fiskerierne, 3. Brislingfisket, 4. Smaasildfisket, 5. Laks og Soorretfisket og o. Hummerfangst. 3. Laks og Soorret. Herreder Fangstmængde 1) kg fimmi Herreder Fangstmængde kg. Oddernes, Randesund Osen, Roan, Stoksund Halsaa og Hartmark Bjugn, Nes, Skjern Vanse Hitteren 4 29 Hittere Ørlandet, Agdenes Egersund og Ogne Freien Kvinnhered Fillan Fitjar Hevne Fjeld Rissen Bruvik Bynesset Herle Fosnes Manger Flatanger Lindaas Nere, Vikten Leikanger Bindalen Balestrand Dennes og Nesne Sulen Vaagan Hyllestad Buksnæs Askvold Flakstad Vevring Hellese Kinn Lyngen Selje 19O Hasvik Daviken Maase Hero Tanen Ulstein Nordvaranger Edo Hummer. Herreder Fangstmængde') Stkr. Herreder Fangstmængde Stkr. Hvaler Sogne Onse Halsaa og Hartmark Tjømø Sondre Undal Tjølling Spangereid Fredriksværn Vanse Brunlanes Herred, Spind Skaatø Lyngdal Kragere Hittere Langesund Sogndal Søndeled Egersund og Ogne Dybvaag Nærbø og Varhaug Fjære Rennese og Mostere Landvik Skudenes Eide Torvestad og Skaare Vestre Moland Finnaas Hovaag Kinn og Vevring Oddernes, Randesund Hero ) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel 1.

69 Fiskerier Tabel 6. Nærmere Opgave over Fangst af Kveite, Lange og Brosme (Bankfiske), der er medtaget under andre Fiskerier", Tabel l n. a) Detaillerede Opgaver for de storre Landsdele. Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. I. Rigets Bygderl) II. Bygderne amtsvis Kveite Fangstmængde Kg Værdi Kr Lange og Brosme Fangstmængde Kg Værdi Kr Smaalenene Akershus Jarlsberg og Larvik Bratsberg Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus It Nordre B ergenhus Romsdal') Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem i Nordland Tromso Finmarken Ialt III. Bygderne fogderivis. 110 Idde og Marker _ Aker og Follo Larvik Bamle Mandal Lister Ryfylke ' Sondhordland Nordhordland Sogn Scald og Nordfjord Sondmor2) Romsdal Nordmor) Fosen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardo Taft ) Bankfisket fra Romsdals Amts Byer m. v. Side 13*, desuden ca Mill. Kr. 2) Bankfisket fra A alesund.side 13* desuden Kr ) Bankfisket fra Kristiansund Side 13*, desuden ca. Kr

70 43 Fiskerier Tabel 6. Nærmere Opgaver over Fangst af Kveite, Lange og Brosme (Bankfiske), der er medtaget under,,andre Fiskerier", Tabel 112. b) Summarisk Opgave for Herreder, hvor Værdiudbyttet udgjorde mindst Kr. 1111M111,11111M1M / Herreder. 1 2 Fangstmængde Kg. Fiskets Værdiudbytte Kr. Kinn og Vevring Selje Daviken Sande Hero (Sendmer) Borgund Haram Frænen Akere Sande Bud Edo Osan, Roan og Stoksund Freden Nære og Vikten Leka Brenne Vega Hero Lure Rode Steigen og Ledingen Flakstad Være Be Øksnes Dverberg Torsken Karise Helge Hammerfest Herred Name Tanen Varde By

71 Forts. (suite.) Nr. 36. Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen (Service véterinaire et Inspection de la viande.) 37. Socialstatistik. V. Om Børn, fødte udenfor Ægteskab. (Statistique sociale. V. Enfants illegitimes) 38. Rekrutering. (Recrutement) 39. Socialstatistik. VI. Arbeidsledigheds rtællinger i 1905 og. (Statistique sociale. VI. De'nombrements du chômage en 1905 ou.) 40. Norges kommunale Finanser (Finances communales) 41. Kriminalstatistik 1903 og (Justice criminelle) 42. Socialstatistik. VII. Arbeids og Lønningsforhold ved Sagbrug og Høvlerier. (Statistique sociale. VII. Scieries et établissements de rabotage: Organisation et proce'de's du travail. Salaires) 43. Private Aktiebanker. (Banques privées par actions) 4.4. Norges Sparebanker. (Caisses d'épargne) 45. Norges postvæsen. (Statistique postale) 46. Norges Fiskerier. (Grandes pêches maritimes) Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet følgende Værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I, 11, III, IV. Christiania 1876, 1881, 1887, International Skibsfartsstatistik :Tabeller vedkommende FIandelstlaaderne i Aarene Kristiania Tabeller vedkommende Skibsfartsbevægelsen og Handelsfiaaderne Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet: Seksogtyvende Aargang,. Kristiania. (Annuaire statistique de la Norvège) Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Fireogtyvende Bind,. Kristiania (Journal du Bureau Central (le Statistique) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet.16de Juni Kristiania Med 4 Tillæg. Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v te Juni Kristiania Med 6 Tillæg, omfattende Tiden fra Iste Juli 1889 til 31te December Katalog over det statistiske Centralbureaus Bibliothek. I. Iste Juli Kristiania. Samtlige Værker er at erholde tilkjøbs hos H. Aschehoug & Co., Kristiania. 23de Oktober (