Oplæg for. Dyspraksiforeningen. d. 29. juni v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Transkript

1 Oplæg for Dyspraksiforeningen d. 29. juni 2017 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

2 Dagens program Hvem er DUKH Sociale rettigheder og pligter Klagemuligheder Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Støtte i daginstitution Støtte i skolen Hvor kan man hente mere viden Spørgsmål fra salen

3 Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH er oprettet efter 15 i Serviceloven: En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau DUKH er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet Fokus på uvildighed og retssikkerhed

4 Du kan få rådgivning i DUKH når du: Mangler viden om lovgivning og støttemuligheder Undrer dig over kommunens behandling af din henvendelse Mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre Har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren Oplever at være kastebold mellem forskellige systemer Er utilfreds med en afgørelse og i tvivl om mulighederne for at klage Søg altid først hjælp i kommunen!

5 Rådgive om et specifikt handicap Udmåle støtte Varetage behandlingen af din sag hos myndigheden eller træffe afgørelser Ændre en afgørelse truffet af en myndighed Være bisidder eller partsrepræsentant (advokat) for dig

6 DUKHs erfaringer: 1. Borgeren har fået utilstrækkelig rådgivning 2. Der er ikke foretaget en individuel/konkret vurdering i forbindelse med, at der er truffet en afgørelse. 3. Det er uklart, om der er truffet en afgørelse eller ej 4. Begrundelsen for en afgørelse mangler eller er mangelfuld 5. Der er ikke foretaget en helhedsvurdering af sagen 6. Sagsbehandlingstiden er ukendt og lang 7. Problemstillinger i forhold til det tværgående samarbejde mellem myndigheder, sektorer og mellem forskellige afdelinger koordinering

7 Sociale rettigheder og pligter Sagsbehandlingsregler og ansøgers forpligtelser

8 Sagsbehandlingsregler Sagsbehandlingstid - RSL 3 Borgerinddragelse - RSL 4 Helhedsvurdering - RSL 5 Undersøgelsesprincippet RSL 10 Individuel og konkret vurdering SEL 1, stk. 3

9 Sagsbehandlingsregler fortsat Vejledningsforpligtelse - FVL 7 Partsrepræsentation/bisidder - FVL 8 Aktindsigt - FVL 9 Partshøring - FVL 19 Notatpligt - OFL 13

10 Sagsbehandlingsregler fortsat Afgørelser Begrundelse - FVL Klagevejledning - FVL 25 Forvaltningsretligt principper Sektoransvarlighedsprincippet Faktisk forvaltningsvirksomhed

11 Ansøgers forpligtelser Medvirke og samarbejde Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Borgeren skal medvirke til at få oplysningerne frem, som er nødvendige (RSL 11). - Dette kan også betyde, at man skal lade sig undersøge af en læge.

12 Ansøgers manglende medvirken Hvis borgeren ikke vil medvirke, give oplysninger eller samtykke til, at kommunen må indhente relevante oplysninger, skal kommunen behandle sagen på det foreliggende grundlag. Dette kan resultere i et afslag, hvis kommunen vurderer at sagen ikke er tilstrækkelig belyst.

13 Klage over en afgørelse Afgørelser efter serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen (SEL 166) Borgerens klagefrist: 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen (28 dage) Kommunens genvurderingsfrist: 4 uger, besked hvis dette ikke kan overholdes

14 Klage over sagsbehandlingen Klage over f.eks. sagsbehandlingens tilrettelæggelse, sagsbehandlingstiden eller sagsbehandlers optræden kan ikke indbringes for Ankestyrelsen. Sådanne klager indbringes for kommunens ledelse; dvs. borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

15 Merudgifter, SEL 41 Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter Personkreds Betingelser Hvilke udgifter

16 Merudgifter hvad siger loven SEL 41.stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

17 Personkreds for merudgifter En forudsætning for dækning af merudgifter er, at barnet eller den unge har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller Indgribende kronisk lidelse eller en indgribende langvarig lidelse

18 Betydelig og varig nedsat funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen Det er graden af funktionsnedsættelsen og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for berettigelsen til ydelsen

19 Indgribende kronisk eller langvarig lidelse Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse Ved en kronisk lidelse forstås sygdomstilstande o.l. som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen vil vare barnealderen ud Ved langvarig lidelse forstås at lidelsen normalt strækker sig over min. 1 år

20 Nødvendig merudgift ved forsørgelsen Der skal være tale om en nødvendig merudgift En udgift, som familien ellers ikke ville have haft Udgiften skal være en følge af funktionsnedsættelsen Udgifter ved forsørgelsen Altid en konkret og individuel vurdering

21 Eksempler på merudgifter Kost og diæt Medicin Sygehusophold Drift af handicapbil Befordring (fx til dagtilbud, behandling, fritid) Kurser

22 Eksempler på merudgifter fortsat Beklædning Fodtøj Vask Ferie Bolig og boligskift SFO Aflastning - pasning i hjemmet

23 Beregning af merudgifter Merudgifterne skal sandsynliggøres - ikke krav om dokumentation af udgifterne (PA 98-13) Årlig vurdering af kommende merudgifter (løbende såvel som enkeltudgifter) for den efterfølgende 12 måneders periode. Løbende ydelse med opfølgning min. 1 x årlig. Ændringer i ydelsen forudsætter en afgørelse herom. Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100 kr.

24 Tabt arbejdsfortjeneste hvad siger loven 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

25 Personkreds for tabt arbejdsfortjeneste Målgruppen for støtte efter 42 afgrænses i første omgang efter de samme principper som målgruppen for støtte efter 41 Målgruppen er dog mindre, idet det drejer sig om de familier, hvor det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene

26 Betingelser for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste Barnet/den unge forsørges og passes i hjemmet Barnet/den unge skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Det er mest hensigtsmæssigt, at det er forsørgeren, der passer barnet/den unge Den pågældende forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/den unge Forsørgeren har haft et indtægtstab ved at passe barnet, indtægtstabet (kan både være som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende)

27 Tabt arbejdsfortjeneste i hvilke situationer Stort behov for pleje og/ eller overvågning Stort behov for tilsyn, fordi barnet ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger Sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe barnet i løbet af natten, Mange behandlinger og undersøgelser

28 Tabt arbejdsfortjeneste i hvilke situationer - fortsat Hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole Nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko, hvorved barnet ikke kan være i et dagtilbud eller skole Hensynet til søskende

29 Tabt arbejdsfortjeneste - beregning af ydelsen Ydelsen fastsættes på baggrund af den bruttoindtægt, man har umiddelbart forud for overgang til ydelsen, dog højst med et beløb på kr om måneden (gældende for 2017) Bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag Pensionsbidrag (svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag, dog max 10%) Fradrag for sparede udgifter Årlig regulering

30 Støtte i daginstitution Støtte jf. DTL 4, stk. 2 Sprogstimulering jf. DTL 11 Børnehave eller vuggestue Specialpæd. bistand jf. FSL 4 Der er ikke frit valg Faktisk forvaltningsvirksomhed Ingen klageadgang

31 Særligt dagtilbud (servicelovens 32) Visitering sker efter en grundig tværfaglig undersøgelse/udredning, hvor det vurderes om barnet har behov for støtte og behandling fordi det har en betydelig og varig nedsat funktionsevne. Der visiteres til et konkret dagtilbud, som er ansvarlige for indhold (fx fysioterapi, ergo og talepædagogisk bistand mv.) Forældrene har klagemulighed ift. indhold i dagtilbuddet

32 Støttemuligheder i folkeskolen Supplerende undervisning eller anden faglig støtte FSL 3a og 5, stk. 5 Behov for støtte ud over undervisningsdifferentiering og holddannelse Kan også være personlig assistance og hjælpemidler Støtte under 9 timer/12 lektioner ugentligt Kan iværksættes uden inddragelse af PPR Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand FSL 3 stk.2 jf. 20, stk. 2 Støtte ud over 9 timer/12 lektioner ugentligt eller ønske herom, i almindelig folkeskole, specialklasser og specialskoler PPR skal inddrages og der skal laves en pædagogiskpsykologisk vurdering

33 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand udgøres af forskellige foranstaltninger: Specialpædagogisk rådgivning Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler Specialpædagogisk bistand i folkeskolens fag og fagområder og i børnehaveklassen Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder Personlig assistance Særligt tilrettelagte aktiviteter

34 Henvisning til specialundervisning og specialpædagogisk bistand Skoleleder indstiller eleven til pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) der skal udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), der redegør for elevens behov og kommer med anbefalinger. Afgørelse om iværksættelse af specialundervisning og specialpædagogisk bistand indenfor skolens rammer træffes af skolelederen - på baggrund af faglige vurderinger i PPV og efter samråd med forældrene og eleven. Afgørelse om henvisning til specialklasse på anden skole eller specialskole træffes af Skoleforvaltningen - på baggrund af faglige vurderinger i PPV og efter samråd med forældrene og eleven.

35 Afgørelse vedr. støtte i skolen Som forældre har man ret til at få en afgørelse ift. beslutningen om udmåling af støtte til sit barn. Man kan kontakte skolelederen og anmode om en skriftlig, begrundet afgørelse inden 14 dage efter, at man har fået meddelt afgørelsen mundtligt medmindre afgørelsen giver en fuldt ud medhold. Det er skolelederens ansvar at beskrive, hvordan elevens undervisningsmæssige behov dækkes inden for rammerne af klassens undervisning.

36 Klagemuligheder Skolelederen har selvstændig beslutningskompetence ift. alle konkrete beslutninger om skolens elever indenfor de af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen fastlagte mål, rammer og principper jf. FSL 45, stk. 2, 2. pkt. Klager over skolelederens afgørelser om supplerende undervisning eller anden faglig støtte jf. FSL 3 a og 5, stk. 5, kan kun ske til skolelederen og evt. til kommunalbestyrelsen. Klagen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Derimod kan afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand jf. FSL 3, stk. 2 indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning jf. FSL 51, stk. 3-5.

37 Træning og behandling efter flere regler SEL 11, stk. 7 SEL 32 SEL 52, stk. 3 nr. 9 SEL 44 jf. 86, stk. 2 Sundhedslovens 140 a Folkeskolelovens 3, stk. 2

38 Hvor kan man hente mere viden VISO: Vidensportalen: Forældrerådgivningen (skoleområdet): Ankestyrelsen: Undervisningsministeriet:

39 Henvendelse til DUKH kan ske telefonisk og via nettet 1. En adm. medarbejder tager imod henvendelsen og aftaler hvornår en konsulent ringer tilbage. 2. Herefter kontaktes du af konsulenten for rådgivning omkring din henvendelse.

40 Generelle informationer om lovgivning Netsvar DUKHs lovguider DUKHs Praksisnyt DUKH-nyt Artikler og temahæfter Og meget mere Følg DUKH på Facebook

41

42 DUKH s 10 gode råd - til borgeren 1. Gør dig klart, hvad du vil tale med din sagsbehandler om 2. Tag evt. en bisidder med 3. Fortæl din sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde 4. Bed om generel rådgivning om dine støttemuligheder 5. Giv de oplysninger, som er nødvendige for sagen 6. Tal med din sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan 7. Bed din sagsbehandler, om at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid, der forventes 8. Du kan bede om at få kopi af de papirer, der indgår i din sag 9. Ved mundtligt afslag, bør du bede om en skriftlig begrundelse der skal være vedlagt en klagevejledning 10. Samarbejd positivt og respektfuldt med din sagsbehandler