Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen

Transkript

1 Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år hvilke muligheder er der for hjælp efter den sociale lovgivning (efterværn og voksenbestemmelser efter serviceloven) og efter lovgivningen om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

2 18 år Ophør af hidtidig hjælp Når en person bliver 18 år ophører hjælp efter børnebestemmelserne, U: efterværn: Tabt arbejdsfortjeneste Særlige foranstaltninger efter børnebestemmelserne i serviceloven (kontaktperson/personlig vejleder) Anbringelsessteder efter servicelovens 66 (plejefamilier/døgninstitutioner) Merudgifter efter 41 (anden vurdering efter 100) Aflastning efter 44 (anden vurdering, når en person bliver 18 år) Behov for personlig og praktisk hjælp skal vurderes på ny.

3 Betingelser for iværksættelse af støtte i form af efterværn Unge ( år),som frem til det 18. år var omfattet af en foranstaltning efter reglerne om særlig støtte til børn og unge efterværn skal bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse Der skal derfor være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn Principafgørelser og

4 Efterværn ændring af kommunens afgørelse Af den reviderede handleplan af 17. september 2015 fremgår, at du fortsat har problemer i forhold til dannelse af positive sociale relationer, og håndtering af traumer, men at du oplever en positiv udvikling. I klagen af 7. september 2016 er det oplyst, at du har en tendens til at skære i dig selv, når du oplever psykiske belastninger. Det ADHD medicin du aktuelt behandles med, giver dig alvorlige bivirkninger, som depression. Du har ikke kontakt til selvmordscenteret, og du bruger din kontaktperson til at tale med. Det fremgår af klagen at du ikke taler med din mor, når du føler dig deprimeret, men at du bruger din kontaktperson, og dette fungerer for dig. Det fremgår også, at du er afhængig af din mor, Søs Nielsen og din kontaktpersons støtte til at klare almindelige praktiske opgaver i dagligdagen. Ud fra de samlede oplysninger i sagen er det vores vurdering, at efterværn i form af en kontaktperson opfylder sit formål under hensyn til dit behov for støtte. Det er oplyst, at du modtager psykolog behandling for depression og traumer i barndommen. Vi bemærker, at der ikke er noget til hinder for, at du kan modtage anden støtte fra kommunen samtidig med efterværn i form at en fast kontaktperson.

5 Efterværn stadfæstelse af kommunens afgørelse Ung pige, som har meget svært ved at åbne sig over overfor personer, som hun ikke er knyttet til. Hun har fra det 16. år haft en støtte- kontaktperson ydet som foranstaltning, som hun gerne vil beholde. Fagligt befinder hun sig på et niveau svarende til 4. klasse, og hun er ikke i stand til at læse og forstå breve fra offentlige myndigheder. Hun isolerer sig og stort set ikke taler med andre end sin mor. Hun er pga. angst ikke i stand til at tage offentlige transportmidler på trods af mange pædagogiske forsøg på at afhjælpe problemet. Kommunen finder, at der skal foretages en udredning for at vurdere hendes støttebehov for evt. botilbud. Ankestyrelsen vil her vurdere, at der ikke er udsigt til udvikling, eller at udviklingen er så minimal, at hun alligevel vil have brug for ganske omfattende hjælp efter det 23. år. Overvejelser: Kan denne person ikke ansættes som hjælper efter servicelovens 85 Er der andre personer, som vil kunne ansættes, som personen vil have eller kan få tillid til.

6 STU-forløb Målgruppe Ændringer er sket, fordi klagenævnet for specialundervisning har vurderet, at den unge har så massive vaskeligheder, at den unge ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Kommunerne har foretaget afprøvninger af Længere forløb (virksomhedspraktik vedvarende behov for støtte kan være i målgruppen) Kortere forløb (psykologsamtaler arbejdes med angstproblematikker/personlighedsproblemstillinger, som hæmmer den unge i at indgå i uddannelsesforløb) Skal kunne via disse tiltag kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse indenfor nærmeste fremtid

7 STU-forløb Uddannelsessted Borger ønsker et andet uddannelsestilbud Klagenævnet kan ikke pege på et andet tilbud, men se på om det opfylder det unges behov for uddannelse Borger klager over indholdet i tilbuddet Se på om indholdet på den tilbudte uddannelse, om den er i overensstemmelse med uddannelsesplanen. Krav i øvrigt Afprøvning af forskellige muligheder og kompetencer. Se på den unges forcer, herunder interesser. (STU-indholdet skal ikke være for snævert)

8 Den unge er ikke omfattet af personkredsen En ung mand, som ved sit 17. år har fået diagnosen atypisk autist, har søgt om at komme på et STU-forløb. Han har hele sit liv haft meget svært ved at klare sig i skolen, og har ikke haft tætte fælleskaber med nogen. Det fremgår af udtalelser fra skolen, at lærerne har fundet ham indenfor normalområdet, men han har på grund af sine vanskeligheder svært ved at klare de krav, der er for at gennemføre folkeskolens afgangseksamen Kommunen har henvist ham til et særligt forløb for personer med autisme, herunder for at give redskaber til at kunne håndtere et liv med autisme. Det fremgår af de faglige udtalelser i sagen, at det ikke vil kunne udelukkes, at personen vil kunne forbedre sig. Kommunen har herefter vurderet, at det ikke kan udelukkes efter ovennævnte forløb, at han vil kunne gennemføre et ordinært ungdomsuddannelse. Klagenævnet for specialundervisningen var enig heri. Kommunen havde henvist til de afgørende vurderinger og lagt vægt på personens udviklingsmuligheder. Hvis det senere hen viser sig, at der vil være behov for STU, kan der søges herom

9 Den unge omfattet af personkredsen En ung mand med hjerneskade, og han har derudover store vanskeligheder med sin motorik. Han har en meget lav arbejdshukommelse. Han tager meget lang tid til at forstå og udføre opgaver. Han kan ikke rumme mange beskeder, og han skal have meget hjælp til at udføre opgaverne. Han kan læse og skrive lidt med voksenstøtte. Efter de faglige udtalelser, vil dette ikke kunne bedres gennem afprøvninger. Han er meget fastlåst i sin opfattelse af ting. Her vil Ankestyrelsen vurdere, at denne person ikke vil kunne gennemføre et ordinært ungdomsuddannelse, heller ikke på sigt. Han vil således være omfattet målgruppen for STU.

10 Hvornår kan kommunen træffe afgørelse Hjælp efter voksenbestemmelserne kan først bevilges ved det fyldte 18. år Kommunerne kan forberede sagsbehandlingen/afgørelserne, så bevillingerne/afslag er klar ved det fyldte 18. år Der er ingen bestemt fremgangsmåde. Det kan foregå ved tæt samarbejde mellem børneafdelingen, jobcenteret og muligvis socialafdelingen med afholdelse af fælles møder med den unge og forældrene Der er overgangsproblemer, der skal søges løst

11 Problemstillinger ved bevilling af botilbud fra det 18. år. Den unge skal have hjælp: 1. Behov for botilbud 1. Midlertidigt 1. Ikke frit valg 2. Længerevarende 1. Frit valg Retsgaranti at den unge kan udnytte frit valg. Forældrene kan ikke udnytte fritvalg af botilbud, medmindre de er værger. Kommunen kan gøre sagen klar, men kan ikke pege på et bestemt botilbud, da borger ikke før det 18. år kan pege på et. Værgemål skal overvejes i god tid. Hvis den unge modsætter sig eller ikke kan give informeret samtykke skal magtanvendelsesbestemmelserne 124 a, og 129, stk. 1, iagttages både ved ophold på midlertidige botilbud og længerevarende botilbud. Den unge kan stå i en periode uden et botilbud, skal så levere hjælpen på anden vis kan være en udfordring. Borgere med stort og særligt hjælpebehov vil som udgangspunkt ikke kunne henvises til herberg, da de typisk ikke vil få deres hjælpebehov dækket.

12 Klageberettigede Ankestyrelsen er ved at behandle nogle sager principielt, hvor vi vil præcisere, hvem der er klageberettigede i klagesager på det sociale område, og hvordan borgeres retssikkerhed kan sikres, når de ikke selv er i stand til at varetage egne interesser. Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse: Pårørende har ingen legale beføjelser efter retssikkerhedsloven og kan derfor ikke klage over kommunens afgørelser på den unges vegne, når denne er fyldt 18 år. U: reglerne om magtanvendelse

13 Borgerens retssikkerhed Kommunerne skal inddrage borgeren i sagsbehandlingen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne Kommunen skal være opmærksom på behov for værgemål Kommunerne skal medmindre borgeren har fået fuldt ud medhold begrunde sine afgørelse i overensstemmelse med forvaltningslovens Kommunen skal vejlede borgeren om dennes klagemuligheder Kommunerne skal sikre sig, at borgeren kan gøre brug af klagemulighederne, dvs. kan borger selv klage, herunder kende til konsekvenserne ved at udfærdige en fuldmagt Der er ingen formkrav til en klage. Skal påse at mundtlig anmodning om klage bliver skrevet ned (notatpligt) Selvom kommunen har fulgt praksis mv. skal borgeren have klagevejledning, medmindre borgeren har fået fuldt ud medhold.

14 Borgerens mulighed for at få hjælp Ankestyrelsen har vejledningspligt overfor kommunerne, og kan derfor alene i begrænset omfang vejlede/hjælpe borgere, medmindre vi har en klagesag hos os. Ankestyrelsens praksis og nogle af Ankestyrelsens vejledende svar til kommunerne (juridisk hotline) kan findes på Borgeren kan også søge rådgivning hos DUKH (Den uvildige Konsulentordning på Handikapområdet)

15 Task forcen rådgiver kommuner på handicapområdet. Task forcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen. Formålet med Task forcen er at støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Task forcen på handicapområdet tilbyder korte forløb i form af enkeltstående oplæg og temadage, der giver viden og indsigt i et afgrænset tema samt lange langt analyse- og udviklingsforløb, hvor Task forcen tilbyder en række sammenhængende ydelser i form af blandt andet rådgivning og vejledning