Råstofplan for Region Sjælland

Transkript

1 Råstofplan for Region Sjælland FORSLAG Høring 16. januar marts 2012

2 En miljømæssig og økonomisk bæredygtig råstofplan Regionsrådet vil med en revidering af den gældende råstofplan medvirke til, at den ønskede vækst og udvikling i regionen, herunder specielt de store bygge- og anlægsprojekter understøttes af en tilstrækkelig forsyning med sten, grus, sand, ler og kalk. Udlægget af grave- og interesseområder foreslås derfor ændret væsentligt i forhold til den gældende råstofplan. Regionsrådet fastlægger med graveområderne, hvor råstofindvindingen skal foregå nu, og interesseområderne sikrer, at vi også har tilstrækkelige råstoffer til fremtidige byggerier og vejanlæg. I den indledende debatfase for råstofplanen i efteråret 2010 var der livlig debat på de to offentlige møder afholdt af Region Sjælland. Regionen har også derudover fået mange ideer og forslag fra blandt andre borgere, kommuner og råstofbranchen. Regionsrådet vil gerne takke for den store interesse. På baggrund af blandt andet debatten har Regionsrådet udarbejdet dette forslag til en ny råstofplan, der omfatter perioden Vi vil med forslaget sikre forsyningen med råstoffer under hensyntagen til de omkringliggende områder. Det betyder, at indvindingen skal kunne ske i respekt for det omgivende miljø, hvad enten der er tale om naturområder, landsbyer eller byer. Vi har samtidig givet råstofplanen en forsyningsmæssig tidshorisont, der giver borgere, kommuner og branche mulighed for at planlægge langsigtet. Vi vil også sikre, at forsyningen med råstoffer så vidt muligt kan ske lokalt. Råstoffernes naturlige fordeling er sammen med hensynet til natur, miljø og mennesker også afgørende for, hvor områderne kan udlægges. Forslaget skal på denne baggrund sikre en miljømæssig og økonomisk bæredygtig råstofplanlægning. Regionsrådet sender nu dette forslag til råstofplan i høring, og ser frem til en afsluttende debat med borgere, råstofbranchen, myndigheder og foreninger. Alle er velkomne til at komme med indsigelser og bemærkninger indtil den 12. marts Steen Bach Nielsen Formand for Regionsrådet Råstofplan for Region Sjælland udgives af Region Sjælland Redaktion: Anette Petersen Foto: Anette Petersen og Gert Ellegaard 2

3 Forord Indledning 4 Generelt om råstoffer og råstofindvinding 8 Status og prognose for råstofforsyningen 14 Strategi for råstofforsyningen i Region Sjælland 23 Retningslinjer og redegørelse 25 De nye graveområder 30 De nye interesseområder 44 3

4 Indledning En af Region Sjællands vigtige opgaver er at lave en råstofplan for hele regionen. Råstofplanen er en plantype, der er fastlagt i råstofloven og som fastlægger, hvor der i fremtiden kan foregå indvinding af råstoffer. Det drejer sig fortrinsvis om sand, grus og sten, men også råstoffer som kalk og ler hører til de materialer, der indvindes i regionen. Derudover er lossepladsgas omfattet af råstofloven, men vil ikke blive berørt yderligere i denne plan. Råstoffer i jorden under os er en del af grundlaget for den økonomiske vækst i vores region. De naturlige råstoffer i regionens undergrund, bidrager med materialer til vejanlæg, asfalt, beton, teglsten, og almindeligt sand og grus til private og kalk til byggeri og anlæg. Råstofindvinding er ofte i konflikt med en række andre interesser. Når der graves efter råstoffer, foretages der samtidig et væsentligt indgreb i landskabet og som al anden industri, kan indvinding af råstoffer medføre en uhensigtsmæssig påvirkning af natur og miljø. I Region Sjælland skal råstofindvindingen ske på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Dette forslag til råstofplan som gælder for perioden , er udarbejdet med henblik på at afløse den gældende råstofplan. Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, på baggrund af den offentlige høring i november og december 2010, at råstofplanen skulle revideres. Råstofplan 2008 for Region Sjælland blev udarbejdet i regionens første leveår efter kommunalreformen trådte i kraft. Af tidsmæssige årsager blev det derfor overvejende en sammenskrivning af de tre tidligere amters regionplaner på råstofområdet. Det nærværende forslag er dermed den første råstofplan som er skrevet ud fra en regional helhed, og som er udarbejdet med samme grundlag i hele regionen. Regionsrådet har besluttet, at råstofplanen for Region Sjælland skal baseres på, at der er udlagt tilstrækkelig med råstofgraveområder, som indeholder råstofressour- 4

5 cer til forsyning i to planperioder. Råstofplanen skal med andre ord være robust nok til at kunne modstå de strukturelle udsving der kan være indenfor en lang tidshorisont, så der til enhver tid er råstoffer at hente til regionens bygge- og anlægsprojekter. Hvorfor en råstofplan? Råstoffer genskabes ikke. I det mindste ikke inden for en tidshorisont, som vi normalt opererer med. Den dominerende råstoftype vi indvinder i Danmark på landjorden omfatter sand, grus og sten, som repræsenterer geologiske aflejringer overvejende fra sidste istid, dvs. forekomster, der er dannet for mellem og år siden. Andre råstoffer er dannet i endnu ældre tider, for eksempel kalk og kridt, som er forekomster aflejret for helt op til 100 millioner år siden. Det er med andre ord langstrakte geologiske processer som har dannet de forekomster vi i dag anvender til en lang række formål, og når de er brugt genskabes de ikke. Derfor skal der planlægges nøje for at holde hus med ressourcerne. Hovedformålet med råstofplanlægningen er at fastlægge den regionale råstofpolitik inden for rammerne af den nationale råstofpolitik, således som den kommer til udtryk gennem råstofloven: Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr 950 af 24/09/2009). Råstoflovens formålsparagraffer 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. 5

6 Gennem afvejningen af de forskellige interesser opnås, at der er fastlagte rammer for arealanvendelsen med henblik på, at blandt andet råstoflovens formål kan tilgodeses i Kompetencefordeling mellem myndigheder 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i 3, fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen må kun ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. den videre planlægning og administration. Hvem er myndighed? Råstofloven fastlægger myndighedernes arbejde på råstofområdet. Administrationen af råstofloven er således delt mellem regionsråd og kommunalbestyrelse: Regionsrådet skal udarbejde en plan for, hvor råstofferne skal indvindes og fastlægge de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Det er også regionen, der skal kortlægge nye råstofforekomster. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. Råstofplanen er med andre ord kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding. Samtidig er den regionale råstofplan en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til råstofloven, men har også sammenhæng med en række andre love, der ifølge deres indhold og ordlyd har bestemmelser, der vedrører råstofindvinding, og som derfor skal inddrages i sagsbehandling efter råstoflovens 8 om samordningspligten. Administration af råstoffer på havbunden/søterritoriet hører under staten, som også administrerer de råstoffer, der henhører under undergrundsloven (olie og gas mm.). Borgerinddragelse Regionsrådet har allerede i den gældende råstofplan lagt op til, at råstofplanen skulle revideres efter fire år, da den blandt andet afspejlede at være en sammenskrivning af tre tidligere amters regionplaner. Samtidig indkom der i offentlighedsfaserne i forbindelse med den første råstofplan mange forslag til nye graveområder, som regionen ikke kunne nå at behandle, inden det første forslag skulle foreligge. Råstofplanen påviste også, at der var behov for at få udlagt yderligere graveområder og for at kortlægge i udvalgte områder. Allerede inden igangsættelse af første offentlighedsfase i for- 6

7 bindelse med revisionsarbejdet, nedsatte regionen en følgegruppe til at følge og komme med ideer til planlægningsarbejdet. I følgegruppen sidder repræsentanter fra regionens kommuner (udpeget af Kommunekontaktrådet), og der sidder repræsentanter udpeget af Vejdirektoratet, Østlige Øers Landboforeninger, Kalk- og Teglværksforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Friluftsrådet, Region Hovedstaden og Staten (Miljøcenter Roskilde). Inden regionsrådet kan påbegynde arbejdet med at revidere råstofplanen, skal offentligheden først høres omkring behovet for revision. Dernæst skal regionsrådet indkalde ideer og forslag, såfremt det bliver besluttet, at der er behov for en revision. For at komme hurtigt i gang med processen besluttede regionsrådet derfor at igangsætte en samtidig høring om behov for revision og indkaldelse af ideer og forslag til en eventuel revision med indledning af 1. offentlighedsfase den 11. oktober Regionsrådet udsendte en redegørelse om revision og et debatoplæg, som også blev offentliggjort på regionens hjemmeside, og der blev afholdt to offentlige møder, i Vordingborg og i Holbæk. Høringsfasen sluttede den 6. december og resulterede i en lang række forslag og idéer fra kommuner, organisationer, virksomheder og privatpersoner, heriblandt nye forslag til graveområder. Den. 3. februar 2011 besluttede regionsrådet på baggrund af høringsbidrag at igangsætte revisionsarbejdet. Alle disse bidrag har, sammen med bidragene indkommet i de to offentlighedsfaser i forbindelse med udarbejdelse af gældende råstofplan, været med til at danne grundlag for regionens arbejde med dette planforslag:»forslag til Råstofplan for Region Sjælland«På regionens hjemmeside er foruden forslag til råstofplan, offentliggjort en hvidbog, som beskriver alle de høringsbidrag, som er indkommet i forbindelse med 1. offentlighedsfase til revisionsarbejdet sammen de høringsbidrag, som indkom i forbindelse med Råstof- plan 2008, og som blev udskudt til revisionsarbejdet samt regionsrådets beslutning vedrørende høringsbidrag. Inddragelse af offentligheden 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Stk. 7. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. 7

8 Generelt om råstoffer og råstofindvinding Hvad er råstoffer? Råstofforekomster defineres som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem indvinding og oparbejdning. De råstoftyper, som regionerne planlægger for, omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. I Region Sjælland er det for øjeblikket hovedsagelig sand, grus og sten, der bliver indvundet samt kalk og ubetydelige mængder ler. Sand, grus og sten findes i de øverste lag i den danske undergrund, fortrinsvis som moræne- og smeltevandsaflejringer tilført af isen under en række gletsjerfremstød fra Norge og Sverige. Lerforekomster, der anvendes i teglværkerne, findes både i moræneaflejringer og dybere liggende hav- og søaflejringer. Kalk findes ligeledes i undergrunden, men ligger i de fleste områder under tykke lag af istidsaflejringer eller ældre tiders hav- og flodaflejringer. Det er de geologiske processer der skaber råstofferne og definerer hvor råstofferne findes. Det er ikke alle steder vi kan finde alle typer af råstoffer eller at råstofferne er rentable at udnytte. Hvad bruger vi råstoffer til? Vi bruger råstoffer overalt i hverdagen. Ler til mursten og tagsten. Kalk til kalkmørtel. Kalk og kvartssand i vinduesglas. Kalk i plastiktagrender og -tag. Ler, sten og grus i mineraluld. Sandsten og grus til belægninger. Kalk til aviser og ugeblade. Sand til sandkassen. Moler til kattegrus. Kridt i hvid maling. Tørv i spagnum. Kalk til gummistøvler. Sand, grus og kalk i betonfliser. Granit til brosten og kantsten. Sand og grus i vejkassen og til fyld. Hvad er et graveområde? Et graveområde er et område udpeget i råstofplanen indenfor hvor, der er en veldokumenteret forekomst af et råstof. Graveområderne kan have meget forskellig størrelse afhængig af den geologiske forekomst. Størrelsen kan også være defineret af, at regionen ikke ønsker at»åbne op«for indvinding i hele råstofforekomstens udbre- 8

9 delsesområde med det formål, at områder graves helt færdigt, inden der åbnes op for nye arealer. Graveområdernes afgrænsning kan enten være den geologiske forekomst, hvor den kendes, eller være defineret af matrikelgrænser. Afgrænsningen skal helst også rumme mulighed for, at indvinderen af råstofforekomsten, kan opmagasinere den overjord, der skal fjernes, før man kan indvinde selve forekomsten. Der kan også være behov for arealer til at bygge støjværn på, og det vil være uhensigtsmæssigt om overjord og støjværn blev lagt ovenpå en råstofforekomst. Inden for et graveområdes areal kan der være en lang række barrierer i forhold til råstofindvinding. Man kan med andre ord ikke regne med at kunne grave råstoffer uden hensyntagen til de interesser, der i øvrigt måtte være inden for graveområdets udbredelse. De mest almindelige barrierer er: huse, mindre naturområder for eksempel søer og moser, mindre fredede områder for eksempel gravhøje, beskyttede diger eller beskyttelseslinjer efter anden lovgivning, som skal iagttages, når der graves efter råstoffer. Når regionen flere steder udlægger graveområder i områder med At områder er udpeget som graveområder betyder ikke altid, at der graves efter råstoffer. Hvis ikke ejeren af et område, som befinder sig indenfor graveområde, ønsker, at der bliver gravet råstoffer, så ligger områderne oftest uudnyttede hen. 9

10 ovennævnte interesser, skyldes det, at der skal fortages en konkret afvejning, herunder mulighed for at dispensere fra anden lovgivning i forbindelse med disse øvrige interesser. Denne kompetence ligger i kommunerne, som foretager den konkrete afvejning i sagsbehandlingen, når der søges om gravetilladelse i et graveområde og vil komme til udtryk som vilkår i gravetilladelsen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at udlægge et graveområde udenom alle de nævnte interesser, da regionen derved kommer til at foretage en afvejning som først skal foretages i forbindelse med et konkret projekt, som en garvetilladelse er. Når råstofgravningen er slut skal graveområderne efterbehandles. Det er kommunerne, der planlægger for, hvordan områderne skal se ud efter endt råstofgravning og efterbehandlingsplanen er en del af gravetilladelsen. Det er indenfor graveområderne, der gives gravetilladelse. Hvad er et interesseområde? Et interesseområde er et område udpeget i råstofplanen, hvor der ud fra geologiske data er stor sandsynlighed, for at der er en udnyttelig råstofforekomst. Oftest er der tale om boringer og geofysiske undersøgelser, som indikerer, at der kunne være en forekomst, men det skal understøttes af yderligere undersøgelser. Interesseområderne udpeges for at sikre forekomsterne på lang sigt, så der ikke bliver planlagt hen over forekomsterne, uden at det først bliver undersøgt, om der er en udnyttelig forekomst, og at denne i så fald udnyttes, inden arealet tages i brug til anden anvendelse. Der gives som regel ikke gravetilladelse indenfor interesseområderne. Interesseområderne kan have en højere grad af konflikter med øvrige interesser. Først i det øjeblik områderne ønskes opgraderet til graveområde, skal råstofinteressen afvejes mod de øvrige interesser. Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne Råstofindvindingen skal ske som led i en bæredygtig udvikling, det fremgår af råstoflovens formålsparagraf. På den ene side er råstofindvindingen en proces sådan, at når råstofferne er indvundet et sted, genskabes de ikke. På den anden side indgår en stor del af råstofferne i kredsløbet igen, når den anvendelse, de var gravet op til, ophører. En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, indgår i genbrug. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer. Genanvendelsen af byggeaffald i Danmark ligger på over 90%. Alligevel erstatter det kun 7% af råstofforbruget. Der kan økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil kunne fremme brug af 10

11 alternative materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i byggeri og anlæg. Også indvinderen har et stor ansvar for, hvor effektivt råstofferne indvindes. Det kræver i dag stor grad af professionalisme at udnytte råstofferne bedst muligt. Det gælder både når der graves, og når materialerne skal oparbejdes. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet og dermed et stort bidrag af CO2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Det kan ikke betale sig at udnytte råstofferne alle steder. Om et råstof udnyttes afhænger blandt andet af: - Omfanget af vejbygning og anlægsaktiviteter - Aktiviteten i byggebranchen - Prisen på råstoffer - Indvindingsteknologi - Krav til genanvendelse - Størrelsen og beliggenheden af graveområder - Ejerforhold og landbrugets behov for jord - Prisen på importerede råstoffer og sømaterialer - Prisen og kapaciteten på transport - Offentlige reguleringer og restriktioner Beskyttelse af råstofressourcen Det er i samfundets interesse at beskytte de råstoffer, der er til stede. Derfor må de områder, der med stor sandsynlighed indeholder råstofforekomster i en mængde og kvalitet, der har betydning for samfundet, ikke anvendes til formål, der senere kan hindre eller besværliggøre indvinding. Det er derfor, regionen udlægger grave- og interesseområder. I råstofplanlægningen skal det tilstræbes, at en råstofforekomst udnyttes, inden arealet overgår til en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse. Sådanne anvendelser kan for eksempel være byformål, infrastrukturanlæg eller skovtilplantning. Råstofferne bør også udnyttes optimalt i forhold til forekomsten. Dvs. hvor det er muligt, bør der graves under grundvandsspejl, ligesom skel skal gennemgraves, hvor det er muligt. Derfor udarbejder regionen retningslinjer for råstofindvindingen. Kvaliteter Afhængig af hvad råstofferne skal anvendes til, stilles der forskellige krav til råstoffernes egenskaber. Det gælder krav til kornstørrelse, krav til kornform, krav til humusindhold, chloridindhold, indhold af reaktive korn samt en lang række andre parametre afhængig af projektet og defineret af Dansk Standard. Helt overordnet kan kvalitetsmaterialer siges at omfatte stabilgrus, beton og asfaltmaterialer. Betonmaterialer inddeles i fire miljøklasser efter anvendelse: E ekstremt aggressivt miljø (f.eks broer, hvor betonen er udsat for saltvand, vind og vejr) A aggressivt miljø M moderat miljø P passivt miljø (f.eks. indendørs brug betongulve mm.) 11

12 41,9 36,8 43,7 19,0 37,7 0 36, ,2 0 33,8 0 Betonsand Betonsten Bundsikringsmaterialer Grus og sandfyld Stabilgrus Andet 39,7 22,0 37,8 Figur 1. Oversigt over hvor i regionen de forskellige kvaliteter findes. Tallet angiver hvor mange % af de indberettede mængder hvor kvalitet er oplyst. 12

13 I aggressive miljøer, som fritstående betonkonstruktioner, broer og vejanlæg, anvendes fortrinsvis sømaterialer og importeret knust granit til byggematerialer. Ifølge vejdirektoratets rapport fra 2008 er der i Danmark en generel mangel på sten i miljøklasse A og E til beton, sand i miljøklasse E samt materialer til stabilgrus. Grundvand Region Sjælland har 52 % af sit areal udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, hvortil kommer yderligere 9 %, der er indvindingsopland for almen vandforsyning. Råstofinteresserne vil derfor ofte være sammenfaldende med områder med grundvandsinteresser. Råstofindvinding, både over og under grundvandsspejl, medfører, i følge Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr , ikke særlige problemer i forhold til sænkning af grundvandspejl, såfremt visse standarder vedrørende indretning og drift af råstofgravene er opfyldt. Det er kommunerne, der foretager den konkrete vurdering af de nævnte forhold og stiller de relevante vilkår i forbindelse med udarbejdelse af en gravetilladelse. Derimod kan det i forbindelse med efterbehandlingen være hensigtsmæssigt, at der tages særlige hensyn for at beskytte grundvandet mod forurening. Ved grusgravning under vand skal det tillige vurderes, om indvinding og efterbehandling er i konflikt med væsentlige naturinteresser. Det ligger indenfor kommunalbestyrelsens kompetence på råstofområdet at stille sådanne krav. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt, at der fastsættes vilkår om, at der ved den efterfølgende arealanvendelse ikke må benyttes pesticider eller kunstgødning, såfremt råstofindvinding er foregået indenfor et vandindvindingsopland. Det er i sig selv ikke en trussel mod grundvandsressourcen, at der indvindes råstoffer. Det er dog vigtigt, at der i gravetilladelsen stilles krav om håndtering af forurenende stoffer i grusgraven, mens der indvindes. Derimod kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en risiko. 13

14 Status og prognose for råstofforsyningen I forbindelse med igangsættelsen af høringen om hvorvidt, der var behov for at igangsætte en revision af gældende råstofplan, udarbejdede regionsrådet en status over råstofindvindingen, følgende er et udtræk fra denne status: STATUS over råstofforsyningen i Region Sjælland med enkelte opdateringer. Det fremgår af denne status, at siden regionens første råstofplan blev vedtaget, har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land, og det er nu på niveau med indvindingen i 1993 samlet set for hele Danmark, figur 2. Den lavere indvinding af råstoffer afspejler den lavere aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren. På landsplan blev der i 2009 indvundet 19,3 mio. m 3 sand, sten og grus hvilket er 33 % mindre end i året før. Denne udvikling med lav indvindingsmængde er fortsat ind i Indberetningerne for Region Sjælland afspejler samme tendens, idet den samlede indvinding i regionen er faldet fra 5,3 mio. m 3 i 2008 til 3,2 mio. m 3 i 2009, et fald 33 %. Indvindingsmængden i Region Sjælland er yderligere faldet med 0,7 mio. m 3 i Region Sjælland står for 1/5 af den samlede råstofmængde af sand, sten og grus der indvindes i Danmark. Lokalt i regionen er der stor variation i indvindingsmængderne fra de forskellige graveområder fordelt på kommuner. Roskilde Kommune har således Danmarks rekord med den største indvinding Råstofindvinding (1000 m 3 ) sand, grus og sten Skal ændres til: Figur 2. Indvundne mængder af råstofferne sand, grus og sten (1000 m3) over Danmark Region Sjælland Figur 2. Indvundne mængder af råstofferne sand, grus og sten (1000 m 3 ) over de sidste 21 år for hele DK og for Region Sjælland de sidste 5 år. Den samlede råstofindvinding er summen af råstofindvindingen fra land og fra havbunden, Danmarks Statistik. 14

15 af sand, grus og sten på 1,8 mio. m 3 hvilket svarer til næsten 10 % af Danmarks forbrug i Med i tallene fra Danmarks Statistik tæller også de mængder der hentes på havet. I Region Sjælland blev der i 2009 loset ca m 3 sand, grus, sten og ral samt fyldsand i regionens havne. Det er med andre ord ubetydelige mængder af de råstoffer, der anvendes i regionen, som kommer fra havet. Som det fremgår af tabel 1 ligger Region Sjælland på en tredjeplads i forhold til den mængde af sand, grus og sten som indvindes på landsplan, og kun i Region Nordjylland indvindes der større mængder kalk og kridt end i Region Sjælland, som står for ca. 20 % af den samlede indvinding. Af øvrige råstoffer er der stort set ikke nogen indvinding i Region Sjælland, da der ud over sand, grus og sten samt kalk og kridt blot indvindes 0,2 mio. m 3 ler. For både Region Midtjylland og Region Sjælland er det bemærkelsesværdigt, at der er så store mængder der indvindes som rubriceres som øvrige råstoftyper i Danmarks Statistik. Det vides ikke, hvad der ligger bag de tal. Forbrug af ressourcen Råstoffer formodes anvendt lokalt, idet hver kilometer, som råstofferne skal transporteres, er med til at fordyre prisen for byggeri og anlæg. Afstand er således en væsentlig faktor, når råstoffer skal afsættes. Det er de almindelige markedskræfter, der styrer forbrug, pris og dermed transport af råstofferne. Råstofkvaliteten er også afgørende for, hvor lang en transport, der må forventes, idet de gode kvaliteter ikke er jævnt fordelt i landet/regionen. Råstofferne som indvindes i Region Sjælland, formodes først og fremmest at blive anvendt i regionen. Det er Region Sjællands vurdering, at i 2006, hvor regionen havde den største indvinding i nyere tid, blev omkring 30 % eksporteret til hovedstadsregionen. Beregningen var baseret på et gennemsnitligt forbrug pr. indbygger på 6 m 3. Den størrelse holder ikke længere, hvor der ikke er den store aktivitet i bygge- og anlægssektoren, men billedet formo- Råstofindvinding på land i 2010, fordelt på råstoftyper og regioner (1000 m 3 ) Sand, grus Kvarts- Ekspand. Andre og sten sand Granit Ler ler Moler Kridt/kalk Tørv råstoffer Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tabel 1. Råstofindvinding på land i 2010, fordelt på råstoftyper og regioner (1000 m 3 ). Tal fra Danmarks Statistik. 15

16 des at være generelt. Region Sjælland baserer således ressourcebehovet på en formodet fortsat afsætning til hovedstadsregionen, som ikke har mulighed for lokalt at finde råstoffer af tilstrækkelig god kvalitet. Råstofkvaliteter i Region Sjælland I 2008 udgav Vejdirektoratet rapporten: Råstofforsyning i Danmark. Rapporten er Vejdirektoratets bud på, hvor råstofbehovet ligger i fremtiden baseret på planlagte projekter og en opgørelse af, hvor der er mangel på bestemte kvaliteter. Rapportens datagrundlag er fra perioden og er indhentet hos Danmarks Statistik samt danske grus- og betonproducenter. Nedenstående information er fra denne rapport. Af de ca. 6 mio. m 3 råstoffer der blev indvundet i gennemsnit i denne periode, vurderer Vejdirektoratet, at 27 % bruges til beton, 60 % til veje og anlæg, og de resterende 13 % bruges til andet så som singels og større sten (> 32 mm), stenmel og ballastskærver. Fordelingen mellem kvaliteterne for vej- og anlægsmaterialer er: 48 % opfyldningssand, 23 % bundsikringsmateriale, og 29 % stabilt grus. I forhold til det landsdækkende gennemsnit er der relativt set en overindvinding af stabilt grus, en passende indvinding af opfyldningssand, mens der indvindes for lidt bundsikringsmateriale. Da der er en større indvinding, end der er behov for i Region Sjælland, vil der være et overskud både af stabilt grus og opfyldningssand, mens der stadig vil være underskud af materiale til bundsikring. For betonmaterialerne er fordelingen på 42 % sand og 58 % sten, hvilket stemmer godt overens med den fordeling, der er ved betonproduktionen. Iflg. Vejdirektoratet indvindes der i Region 16

17 Sjælland for lidt sand i miljøklasse E, mens der indvindes procentvis passende mængde P- og A-sand. Hvad angår sten indvindes der for lidt i samtlige miljøklasser. Den overskydende råstofindvinding taget i betragtning, vil der ikke være mangel på sand og sten i Passiv miljøklasse, men fordi der sker en stor eksport til Region Hovedstaden, må der konkluderes, at der med undtagelse af P-sand er mangel på alle kvaliteter til beton tilslag. Ca. 72 % af de materialer, der bliver indvundet på havet og losset i Region Sjællands havne, bliver brugt som materialer til veje, anlæg og beton, mens de resterende 28 % anvendes til kystfodring og havneudvidelser. I Region Sjælland sker den største losning af sømaterialer ( m 3 ) i kommunerne Køge, Kalundborg, Nakskov, Næstved og Stubbekøbing. Indvinding og restressource Region Sjælland har opgjort restressourcen for sand, grus og sten, ler og kridt i de udlagte graveområder, og tabel 2 viser hvordan restressourcen fordeler sig inden for de enkelte kommuner. Fra indberetningerne til Danmarks Statistik i 2010 fremgår det, at der indvindes råstoffer i 12 af Region Sjællands 17 kommuner. Der indvindes sand, grus og sten i 11 af regionens kommuner, kalk og kridt i to kommuner og ler i en kommune. I kommunerne Greve, Køge, Solrød, Ringsted og Slagelse var der ingen indvinding af råstoffer i Det medfører, at det er indvindingen fra de øvrige 12 kommuner, der må forsyne med råstoffer Kommune Indvundet 2010 (1000 m 3 ) Restressource 2011 (1000 m 3 ) Sand, Kalk/ Sand, Kalk/ grus, sten Ler Kridt grus, sten Ler Kridt Faxe Greve Guldborgsund Holbæk ) Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø ) Stevns Vordingborg ) 10 3) Region Sjælland ) udenfor graveområde 2) heraf m 3 udenfor graveområde 3) heraf udenfor graveområde Tabel 2. Råstofindvinding i Region Sjælland baseret på indberetninger til Danmarks Statistik, 2010 samt restressource fordelt på kommuner. 17

18 til de bygge- og anlægsprojekter, der udføres i nævnte kommuner. I juni måned 2010 var der 85 aktive gravetilladelser i regionen. Det er 14 færre end ved sidste opgørelse i Kalk og kridt indvindes kun i Faxe og Stevns kommuner og ler fremgår som en ikke betydelig råstof i regionen og indvindes udelukkende i Vordingborg Kommune Baggrunden for at nogle kommuner producerer mere end andre, skyldes overvejende, at råstofferne ikke er fordelt jævnt i regionen: Kalundborg, Sorø og Roskilde er forsat de kommuner der producerer flest råstoffer, fordi de naturgivne forhold, de geologiske aflejringer, er til stede Figur 3. Restlevetid af råstofressourcer i de nuværende graveområder fordelt på kommuner. Beregning af råstofressourcens restlevetid for de tre kommuner med regionale graveområder: Kalundborg, Roskilde og Sorø er foretaget ud fra et gennemsnit af indberetning i årene , se mere uddybende i teksten Restressource < 24 år Restressource > 24 år Prognose for råstofbehovet Der skal være udlagt tilstrækkelig med råstofgraveområder til at forsyne regionen med råstoffer til to planperioder, det vil sige 24 år. På den måde er råstofplanen robust nok til at sikre råstofforsyningen til kendte og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Ved et se på det samlede forbrug af råstoffer i Danmark over en længere årrække sammenholdt med indbyggertallet, kan man beregne, at den enkelte borger i gennemsnit forbruger 6 m 3 råstoffer om året. Anvendes denne tommelfingerbetragtning for hele regionen, og for de enkelte kommuner, opnås et billede af behovet for råstoffer. Sammenholdes dette med restressourcen i regionens graveområder, kan det illustreres, hvor mange år, der er råstoffer til på kommunebases, figur 3. 18

19 Ressourcebehovet for de 14 kommuner, hvor der er lokale råstofgrave er, beregnet ud fra indbyggertallet og et råstofbehov på 6 m 3 /år for en 24-årig periode. Ressourcebehovet i de tre kommuner med regionale graveområder Kalundborg, Roskilde og Sorø er beregnet ud fra den gennemsnitlige indvinding, der har været i årene Det skyldes, at de tre regionale graveområder vurderes, at være de områder, der forsyner de store bygge- og anlægsprojekter i hele regionen samt eksporterer til hovedstadsregionen. Det vil sige, at der er behov for at udlægge nye graveområder i 15 af regionens 17 kommuner, for at kunne dække råstofbehovet 24 år frem. Transport Råstofforekomsterne er som nævnt tidligere ikke ligeligt fordelt i regionen. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i bestemte områder. Det betyder, at råstofferne skal transporteres, og det foregår oftest med lastbil. Yderligere har udviklingen med færre og større graveområder medført, at transportafstandene øges fra produktionssted til anvendelsessted. Tidligere kunne»lav-kvalitetsmaterialer«hentes i små lokale grusgrave. De råstoffer, der har de laveste kvalitetskrav er samtidig de materialer, der er mest følsomme overfor lange transportafstande. Vejdirektoratets skøn over transportafstande,viste i 2007 at Region Sjælland var den region med den længste gennemsnitlige transport for råstoffer på omkring 44 km. Skibstransport kan være et alternativ til lastbiltransport. Det kræver dog, at der bevares havnefaciliteter til ind- og udlosning af råstofferne. Ligeledes kunne godstogstransport være et alternativ til lastbiltransporten, men det vil forudsætte en udbygning af jernbanenettet først. Sømaterialer En mulighed for at mindske presset på landbaserede materialer og reducere transporten med råstoffer kunne være at øge andelen af råstoffer som indvindes på havet, til at supplere det samlede råstofforbrug i regionen. Som det er i dag, er det begrænset, hvor mange af de råstoffer, der forbruges i Region Sjælland, som 19

20 Region Sjælland Samlet indvinding på hav Sand Ral og sten Grus Fyldsand Grabsten og søsten Skaller Andet Tabel 3. Lodsning af råstoffer fra havet (1000 m 3 ) efter råstoftype og tid kommer fra havet. I hvert fald hvis indberetningerne til Danmarks Statistik skal tages som udtryk for forbruget. I tabel 3 fremgår det, hvor mange m 3 der lodses i regionens havne. En væsentlig forudsætning for at kunne anvende sømaterialer er, at der er de nødvendige havnefaciliteter til lodsning af råstoffer. Det forudsætter samtidig, at der er tilstrækkelig dybde i havnene til at skibe med råstoffer kan sejle ind, og det stiller krav til at der er plads til at opbevare råstofferne indtil de skal anvendes. 7 Figur 4 viser viser regionens havne og indsejlingsdybder til illustra tion af mulige lodsningshavne for sømaterialer. Det er staten, der kortlægger og 7 administrerer råstofferne på havet. En koordinering mellem regioner og stat er derfor vigtig, så planlægningen for ressourcerne kan foregå mest hensigtsmæssigt. Helt aktuelt er der et arbejde i gang 5 5 med at nedsætte en projektgruppe, hvor regioner og naturstyrelsen er Figur 4. Indsejlingsdybder i Region Sjællands havne. repræsenteret. Formålet med projektet er at få belyst, hvilke 20

21 muligheder og begrænsninger der er for, i højere grad end nu, at anvende sømaterialer og evt. andre importerede råstoffer frem for råstoffer indvundet på landjorden. Projektet afsluttes med en grønbog som forventes at foreligge i slutningen af 2012 eller starten af Femern Bælt-forbindelsen I 2009 ratificerede Danmark og Tyskland traktaten om bygningen af en fast forbindelse over Femern Bælt mellem de to lande. Femern A/S har til opgave at designe og planlægge forbindelsen. På baggrund af nye retningslinjer for VVM-arbejdet har transportministeren i marts 2011 anmodet Femern A/S om at indarbejde de nødvendige produktionspladser og råstofindvinding i VVM-redegørelsen. Først ved udgangen af 2012 forventes VVM-redegørelsen at være færdig. Det medfører, at udgangspunktet for regionsrådets planlægning for råstofforsyningen til Femern projektet må basere sig på de forudsætninger, der er i skrivende stund (november 2011). De aktuelle forudsætninger for projektet er, at forbindelsen skal laves som en sænketunnel, og at produktionsstedet skal placeres øst for Rødby Havn. Tidsplanen er fortsat, at byggeriet skal starte i 2014 efter vedtagelsen af anlægslov i slutningen af Råstofbehovet til projektet er anslået til at udgøre ca. 7 mio. m 3, som Femern A/S planlægger at indvinde fra havet. Råstofestimatet dækker også byggeriet af landanlæg. Femern A/S opererer med andre ord udelukkende med, at råstofferne til projektet skal komme fra havet. I Danmark skal de tilførende danske landanlæg, ifølge statstraktaten, forbedres forud for åbningen af Femern forbindelsen. Forbedringerne omfatter: Udbygning af E47 vejstrækningen Ønslev-Sakskøbing til motorvej. Dette arbejde er allerede udført. Elektrificering af den eksisterende jernbane mellem Ringsted og Rødbyhavn. Dette arbejde kan medføre, at broer skal hæves, hvilket vil medføre et behov for råstoffer. Udbygning til dobbeltsporet jernbane fra Vordingborg til Masnedø og fra Orehoved til Rødbyhavn. Derudover er der planlagt udvidelse af jernbane til dobbeltspor fra Ringsted (Storstrømsbroen dog fortsat enkeltsporet) og forbedring af motorvejsstrækningen fra Sakskøbing og til Rødbyhavn. Helt aktuelt er der fokus på Storstrømsbroen, som muligvis skal renoveres i et større omfang eller det kan vise sig, at der er behov for en ny bro. Det er endnu for tidligt at sige, hvad der skal ske, men erfarin- 21

22 gen viser, at til brobyggeri syntes sømaterialer at være at foretrække. De affødte anlægsaktiviteter ind i landet vil medføre et behov for råstoffer. Således vurderer Banedanmark, at behovet for sand, grus og sten ligger mellem m 3 og m 3 til udbygningen af jernbanen til to spor. Der er ikke nogen estimater for opgraderingen af motorvejsstrækningen fra Sakskøbing, men motorveje er et af de anlægsprojekter, som forbruger mange råstoffer. Vejdirektoratet forventer, at der i 2012 fremsættes forslag til anlægslove for såvel de affødte projekter af Femern forbindelsen som for Femern projektet. Det er regionsrådets vurdering, at med dette forslag til råstofplan for perioden , og med et graveområdeudlæg, der baserer sig på, at der er råstoffer til en periode på 24 år, er planen robust nok til at kunne forsyne ikke alene de almindelige bygge- og anlægsaktiviteter med råstoffer, men også til at dække råstofbehovet til projekter, som udspringer af Femern Bæltforbindelsen. Øvrige større projekter Det forventet råstofforbrug til kendte statsvejsprojekter og andre større projekter i Region Sjælland frem til 2020 er angivet i tabel 5. Råstofbehovet til de ovennævnte projekter udgør, hvad der svarer til mindre end ét års råstofindvinding i hele regionen, og vurderes at kunne rummes indenfor modellen med et årligt råstofforbrug på 6 m 3 /indbygger når dette beregnes over en længere årrække. Hvorimod enkeltstående store projekter som Femern Bælt vil kræve en revurdering af regionens samlede restressource i forhold til råstofbehovet, såfremt råstofferne skulle hentes fra land. I Region Hovedstaden er der planlagt statsvejprojekter, som samlet vurderes at skulle forbruge 2.7 mio. m 3 råstoffer. Projekt Samlet råstofbehov (m 3 ) Vej: Slagelse Omfartsvej Vej: Holbæk - Vig Vej: Fløng Roskilde V Vej: Greve S Køge Vej: Holbækmotorvejen Regstrup Vej: Regstrup Kalundborg Vej: Nykøbing F. Omfartsvej Vej: Næstved Omfartsvej Jernbane: Banestrækning KBH - Ringsted Sygehusbyggeri?? SUM Tabel 5. Forventet råstofbehov til større projekter i Region Sjælland. Oplysninger bl.a. fra Vejdirektoratet, Samarbejde omkring råstofbehovet Til at sikre den bedst mulige planlægning for udnyttelse af råstofressourcen, er regionen løbende i dialog med Femern A/S. Vejdirektoratet er repræsenteret i følgegruppen til råstofplanarbejdet. Desuden starter der et projekt op ved udgangen af 2012, som beskrevet under afsnit om sømaterialer, hvor stat og region samarbejder omkring belysning af fremtidig råstofforsyning. 22

23 Strategi for råstofforsyningen i Region Sjælland at sikre mulige fremtidige indvindingsområder. Kalk indvindes hovedsagelig fra Faxe og Stevns kommuner, og det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er udlagt tilstrækkelig med graveområde for kalk, og at der ikke er behov for at revurdere den arealreservation, der ligger i interesseområderne for kalk og kridt. Region Sjælland baserer således råstofforsyningen af sand, grus og sten på tre forudsætninger: Forsyningsstruktur Region Sjælland ønsker at råstofindvindingen skal ske på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Det opnås ved at fastholde den forsyningsstruktur, som der er i dag for råstofferne sand, grus og sten. Det vil sige med store regionale graveområder, hvor de naturgivne forhold tillader det, sammen med mindre lokale graveområder for at sikre den lokale forsyning. Ler indvindes meget lokalt i Vordingborg Kommune, og denne indvinding skal understøttes af nye graveområdeudlæg. Samtidig skal der udlægges interesseområder for ler strategisk i 3 til 4 kommuner for Lokal selvforsyning Det skal tilstræbes, i forbindelse udlæg af nye graveområder, at kommunerne får så høj grad af selvforsyning, som det er muligt, indenfor den enkelte kommune. Det vil sige, at lokale råstofgrave skal sikre lokal forsyning. Regionale graveområder De tre regionale graveområder skal opretholdes, og der skal være udlagt tilstrækkelig med graveområder inden for hvert regionalt graveområde, så de kan opretholde samme årlige indvinding, som der gennemsnitlig må forventes at være efterspørgsel efter. De regionale 23

24 graveområder skal forsyne hele regionen med råstoffer til større bygge- og anlægsprojekter og med kvalitetsprodukter samt supplere Region Hovedstaden med råstoffer i det omfang, hovedstadsregionen ikke kan forsyne sig selv. Robusthed i planen Der skal udlægges graveområder, så det er muligt at forsyne med råstoffer til en periode på 24 år. Det giver råstofplanen en forsyningsmæssig tidshorisont hvor borgere, kommuner og branche har mulighed for at planlægge langsigtet. Råstofplanen er derved robust overfor de strukturelle udsving med høj- og lav konjunkturer. Samtidig ønsker regionsrådet at få reserveret de områder i hele regionen, som med rimelighed kan forventes at komme til at indgå i den fremtidige råstofforsyning, ud fra de kriterier som i dag vil være gældende for at råstofressourcen kan udnyttes. Disse områder reserveres ved at blive udlagt som interesseområder. Den planlagte forsyningsstruktur understøtter regionens klimastrategi, fordi den bidrager til nedbringelse af transportafstande, den fremmer mindre lokale erhverv og bidrager til at holde råstofpriserne nede. Der et samtidig et behov for at forsyne hovedstadsregionen med råstoffer. Derfor skal fokus være på, om der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder i området som grænser op til hovedstadsregionen. 24

25 Retningslinjer og redegørelse Råstofplanen skal indeholde retningslinjer for udnyttelse af sand, sten, grus og andre naturforekomster i jorden. Formålet med retningslinjerne er at give råstofindvinding første prioritet inden for de udlagte graveområder. Samtidig skal retningslinjerne forhindre, at der planlægges indenfor de udlagte grave- og interesseområder, på en måde, som vil kunne hindre eller besværliggøre senere råstofindvinding. Det er regionsrådets mål, at indvinding og anvendelse af råstoffer gennemføres på en så bæredygtig måde som muligt, og at vigtige råstofressourcer bevares tilgængelige for en fremtidig udnyttelse. Retningslinjer for råstofindvinding i Region Sjælland fremgår af tekstboksene nedenfor. Til de generelle retningslinjer, er der i den efterfølgende tekst redegjort for, hvordan retningslinjerne er tænkt administreret. Regionens graveområder og interesseområder fremgår af figurerne 11 og 12. Generelle retningslinjer Inden for graveområderne prioriteres råstofindvinding over andre generelle interesser. Indenfor Retningslinje 1 Graveområder Sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster skal primært indvindes inden for de lokale eller regionale graveområder. Graveområderne kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding. råstofplanens graveområder er kommunerne som udgangspunkt forpligtet til at meddele tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper, infrastrukturanlæg mv. Tilladelsen kan gives på vilkår. Kommunalbestyrelsen skal høre de relevante myndigheder forud for udstedelse af en råstoftilladelse. Der kan ske mindre justeringer af råstoftilladelser i forhold til graveområdernes afgrænsning. Der må ikke ske en ændring af arealanvendelsen inden for de udlagte graveområder i form af byggeri og anlægsarbejder m.v., der kan forhindre udnyttelsen af råstofferne. Ændring i arealanvendelse kan først ske, når råstofferne er udnyttet, og det er foreneligt med udnyttelsen af de tilstødende forekomster, eller det påvises ved kvalitetsundersøgelser, at forekomsterne, på grund af materialernes karakter, er uden interesse for erhvervsmæssig udnyttelse. Tilladelse til råstofindvinding skal bl.a. forudsætte, at det er dokumenteret, at forekomsten, der ønskes udnyttet, har en sådan udbredelse i horisontal og vertikal retning, at indvindingsmængden står i rimeligt forhold til det ansøgte. Samtidig skal kvaliteten af forekomsten dokumenteres. Regionen tager ved udlæg af nye graveområder generelt hensyn til beliggenheden af Natura 2000-områder og udlægger ikke nye graveområder indenfor Natura 2000-områder. Kommunerne skal efter loven samtidig vurdere forholdet til nærliggende Natura 2000-områder ved ansøgning om gravetilladelse og tage de nødvendige hensyn hertil. Kommunen kan i visse tilfælde afslå at meddele gravetilladelse, hvis en sådan vil være i strid med beskyttelsen af Natura 25

26 2000-området. Områderne må ikke påvirkes negativt, heller ikke selvom indvindingen foregår uden for selve Natura 2000-området. Det kan forventes, at der indenfor et graveområde, på visse vilkår, vil blive givet tilladelse til indvinding af råstoffer. Jord i råstofgrave Der gives som hovedregel ikke dispensation fra forbud om jord i råstofgrave. For at beskytte grundvandet mod forurening besluttede Folketinget i 1997 at indføre et generelt forbud mod at tilføre jord til råstofgrave. Forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave gælder såvel forurenet som uforurenet jord. Det, som i daglig tale kaldes råjord eller fyldjord, og som antages at være ren. Forbuddet er nu indarbejdet i jordforureningsloven, jf. lovens 52. Deponering af selv let forurenet jord i råstofgrave, dvs. jord som indeholder forureningsparametre under detektionsgrænsen for jordanalyse, kan medføre en ikke uvæsentlig grundvandsforurening. Derfor gives der som hovedregel ikke dispensation fra forbuddet. Forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave omfatter den fyldjord, råjord eller almindelig jord, som tilføres råstofgraven udefra. Det muldlag og den overjord, der afgraves på det aktuelle graveareal, og som normalt indgår i efterbehandlingen af råstofgraven, må fortsat anvendes som opfyldning og som almindelig ny jordoverflade i forbindelse med efterbehandlingen af det pågældende graveareal. Råstofindvinderen eller ejeren af råstofgraven kan i særlige tilfælde få en dispensation fra forbuddet. Regionsrådet kan give dispensation, hvis en række betingelser er opfyldt. Først og fremmest må der ikke være nogen risiko for forurening af grundvandet eller omgivelserne. Der kan knyttes forskellige vilkår til dispensationen, så det sikres, at tilførslen af jord til den pågældende råstofgrav sker miljømæssigt forsvarligt. 26

27 Regionsrådene har mulighed for at dispensere fra forbuddet: hvis råstofindvinderen eller ejeren før 19. december 1996 har indgået kontrakter eller aftaler, der forpligter til at tilføre jord til ejendommen. hvis råstofindvinderen eller ejeren afskæres fra en forventet udnyttelse af ejendommen, og forbuddet derfor vil medføre væsentlige økonomiske tab, eller hvis en dispensation ikke vil medføre risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvandsmagasiner, som det er planlagt at udnytte eller som er egnede til drikkevandsproduktion. Hvis dispensationen ikke modvirker formålet med efterbehandlingen. Regionsrådet skal høres såfremt en ansøgning om råstoftilladelse forudsætter dispensation fra jordforureningslovens forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave. Inden kommunalbestyrelsen forelægger sagen for regionsrådet, skal ansøgningen være fuldt belyst, de fornødne undersøgelser foretaget, og kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at tilladelse kan gives uden at tilsidesætte andre interesser. Der er regionsrådet, der skal træffe afgørelse om eventuel dispensation. Regionsrådet er tilsynsmyndighed med dispensationer givet efter 52. Retningslinje 2 Interesseområder Interesseområderne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Interesseområderne kan ikke udlægges til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, uden at det forinden er undersøgt, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Der kan kun undtagelsesvis og i begrænset omfang gives tilladelse til råstofindvinding inden for interesseområder, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser. Det kan også ske for at fremme en ønsket efterbehandling på et ellers færdiggravet areal. Regionen skal give forudgående samtykke til en gravetilladelse. Udlæg af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse. Et interesseområde kan udlægges til andre formål, hvis der opnås enighed med regionen, efter en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse. Denne reservation for råstof i interesseområderne vil i praksis betyde, at inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling til, om råstofferne skal udnyttes, før arealerne beslaglægges til andre formål. Der vil kun blive givet samtykke til en gravetilladelse indenfor interesseområde, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser. Det kan også ske for at fremme en ønsket efterbehandling på et ellers færdiggravet areal. Inden kommunalbestyrelsen forelægger sag om gravetilladelse for 27

28 regionsrådet, skal ansøgningen være fuldt belyst, de fornødne undersøgelser skal være foretaget, og kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at tilladelse kan gives uden at tilsidesætte andre interesser. Retningslinje 3 Øvrige områder Der kan kun undtagelsesvis og i begrænset omfang gives tilladelse til råstofindvinding uden for de udlagte grave- og interesseområder, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser. Det kan også ske for at fremme en ønsket efterbehandling på et ellers færdiggravet areal. Regionen skal give forudgående samtykke til en gravetilladelse. I de områder, som ikke er udlagt som grave- eller interesseområder, vil det kun undtagelsesvis være muligt at opnå en gravetilladelse. I tilfælde hvor der træffes råstoffer af særlig interesse, og som ikke er inddraget under de ovennævnte arealudlæg, vil det være muligt at ansøge om indvindingstilladelse. Indvindingen skal have et begrænset omfang, og det vil som udgangspunkt være en forudsætning, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative og landbrugsmæssige interesser m.v. ikke tilsidesættes. Der kan også gives tilladelse for at fremme en ønsket efterbehandling på et ellers afsluttet areal. For at opnå tilladelse til råstofgravning, skal regionen give samtykke. Forud for at kommunalbestyrelsen forelægger sag om gravetilladelse for regionsrådet, skal ansøgningen være fuldt belyst, de fornødne undersøgelser foretaget, og kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at tilladelse kan gives uden at tilsidesætte andre interesser. Fra tiden før råstofloven blev vedtaget, findes der grusgrave, hvor indvindingen er ophørt, men hvor arealet ikke er efterbehandlet. Hvor sådanne råstofgrave ligger uden for graveområderne, kan der ofte gennem yderligere råstofindvinding og efterbehandling skabes muligheder for at anvende arealerne til f.eks. natur- og fritidsformål. For at sikre at råstofferne udnyttes til bunds i disse råstofgrave, åbner regionplanens retningslinjer mulighed for, at myndighederne kan give tilladelse til færdiggravning af en given forekomst. Der skal udvises størst muligt hensyn til områdets overordnede karakter. Det betyder, at hvor en råstofforekomst ønskes udnyttet optimalt, kan udnyttelsen af forekomsten kun finde sted til naturligt forekommende grænser i landskabet, f.eks. veje, jernbaner, åer, diger m.m. Retningslinje 4 Ressourceudnyttelse Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. At råstofudnyttelse skal ske som led i en bæredygtig udvikling indebærer, at der ved administration af råstofloven skal tages udgangspunkt i den omstændighed, at der er tale om ikke- fornybare 28

29 ressourcer. Der skal derfor økonomiseres med råstofressourcen, og indvinding skal tilrettelægges på en sådan måde, at forekomsten udnyttes bedst muligt. For at sikre en optimal udnyttelse af råstofressourcen inden arealet kan overgå til andet formål., bør forekomsten i en åbnet råstofgrav udnyttes fuldt ud, med mindre hensyn til andre interesser taler afgørende imod det. Det kan ske ved at stille vilkår om gennemgravning af skel, når to graveområder støder op til hinanden, også selv om graveområderne udnyttes af forskellige firmaer eller på forskellige tidspunkter. For at sikre en optimal udnyttelse af ressourcen skal råstofferne udnyttes udtømmende også under Grundvand, hvor det er muligt, og i overensstemmelse med deres kvalitet, så der ikke efterlades små forekomster, som det ikke vil være rentabelt at udnytte på et senere tidspunkt. Tilladelse til indvinding under grundvandsspejl skal gives på baggrund af en konkret vurdering. Lokale retningslinjer Retningslinje 5 Kildepladszoner Ingen ny indvinding i kildepladszoner i det tidligere Roskilde Amt. Retningslinje i HURs regionplan videreføres i denne råstofplan. Retningslinjen gælder kun for kommunerne beliggende i det tidligere Roskilde Amt (Greve Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune samt en del af Stevns Kommune (tidligere Vallø Kommune)). Retningslinjen bortfalder ved ikrafttrædelse af en statslig vandplan for området. Retningslinje 4.6.3, der foreløbig videreføres lyder således: Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. Retningslinje 6 Stevns Kridtbrud Tilladelse til inddragelse af nye arealer til kridtindvinding vil kun kunne opnås inden for de udlagte graveområder. Der vil ikke blive givet tilladelse til inddragelse af yderligere arealer til kridtindvinding øst for Hærvejen. Retningslinje 7 Faxe Kalkbrud Råstofplanen tager primært hensyn til områder med anmeldte rettigheder og områder med allerede givne indvindingstilladelser i området ved Faxe Kalkbrud. Nye arealer vil dog løbende kunne udlægges. Ved ressourcebevaringen skal der sigtes mod, at anden arealanvendelse ikke hindrer en kommende, langsigtet planlægning af indvindingen. 29

30 De nye graveområder Der er behov for udlæg af nye graveområder i stort set samtlige af regionens kommuner. Det fremgik af figur 3, i kapitel om status og prognose for råstofbehovet. Figuren viste, at 15 af regionens 17 kommuner ikke havde udlagt tilstrækkelig med graveområde, i forhold til den forsyning som regionsrådet ønsker, der skal planlægges for. De nye graveområder skal findes ved regionens egen kortlægning, og ved en vurdering af de forslag der er indkommet til regionen. Regionens kortlægning Regionen har prioriteret at få udført kortlægning indenfor tre indsatsområder, ud fra hvor der blev vurderet at der var størst behov for at finde nye råstofforekomster, blandt andet på baggrund af de høringsbemærkninger, som regionen har modtaget. Følgende områder blev defineret som undersøgelsesområder: - et hovedstadsnært bælte på grundlag af at forsyningssikkerheden til Region Hovedstaden skal sikres. Kommunerne Lejre, Roskilde, Greve og Solrød blev valgt som undersøgelsesområde. - nordligt i regionen på grundlag af manglende ressourcer sammenholdt med, at det ligger i udkanten af regionen, hvilket automatisk medfører øgede transportafstande. Kommunerne Holbæk og Odsherred blev valgt som undersøgelsesområde. - sydligt i regionen, samme grundlag som nordligt. Kommunerne Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland blev valgt som undersøgelsesområde. Kortlægning i hovedstadsnært bælte Der har været stor opmærksomhed omkring behovet for at kunne forsyne Region Hovedstaden med råstoffer i det omfang, råstofferne ikke kan findes indenfor hovedstadsregionen. Ikke mindst staten har peget på behovet for råstoffer i denne del af Region Sjælland, blandt andet for at sikre at anlægspriserne ikke bliver for høje på grund af transportafstande. I 2009 startede regionen et projekt op med at finde egnede områder at kortlægge efter råstoffer, som bestod i først at få iværksat en undersøgelse af konflikter med andre interesser. Formålet med kortlægningen af interessekonflikter er at kunne fokusere den efterfølgende kortlægning af de geologiske betingelser for råstofindvinding i områder, hvor interessekonflikter ikke umuliggør en senere indvinding. En række GIS-lag blev udvalgt og kategoriseret til beskrivelse af interessekonflikterne i de fire kommuner. GIS-lagene dækker over lovgivning inden for miljø, planlov, skovlov, arealanvendelse og andre informationer. Der er både medtaget arealanvendelser og lovog planmæssige forhold, der helt udelukker råstofindvinding i et givet område, og arealanvendelser og lovog planmæssige forhold, der ikke udelukker råstofindvinding, men blot repræsenterer interessekonflikter i forhold til indvindingen. Figur 6 viser et kort med antal af konflikter indenfor nogle definerede områder (polygoner på kortet), i bl.a. kategorierne: fredninger, naturbeskyttelse, geologi, kultur, natur og skov, som alle er områder, hvor råstoffer ikke kan indvindes, eller der skal dispenseres fra anden lovgivning for at kunne udnytte råstofferne fuldt ud. 30

31 Figur 6. Kortet er inddelt i felter (polygoner), som har fået tildelt en farve efter hvor mange interesser der er indenfor området, og som kan siges at være i konflikt med råstofindvinding. 31

32 Der blev udvalgt 6 undersøgelsesområder blandt de polygoner, hvor summen af konflikter var lave sammenholdt med en forventning om, at der kan findes en udnyttelig forekomst. De områder, som regionen på den baggrund valgte, blev der lavet geofysiske undersøgelser inden for. På kortet, figur 7, ses undersøgelsesområderne. I alt blev der udført 30 km PACES profiler i undersøgelsesområderne, som viste at i: område 1: omkring Kirke Hyllinge, er der i mindre områder fundet indikationer på terrænnære sand-/grusforekomster. område 2: mellem Roskilde og Vindinge, er der i alle tre undersøgte delområder fundet indvindingsrelevante forekomster af sand/grus tilhørende Hedeland-formationen. område 3: nord for Tune, indenfor Hedelandformationens østlige afgrænsning, er der muligvis et indvindingsrelevant område længst mod vest. område 4: ved Svogerslev, indenfor Hedelandformationens vestlige afgrænsning, fremtræder det geofysiske profil ikke med indvindingsrelevans. område 5: ved Glim, var modstandsforholdene vanskellige at tolke, dog tyder data på mulig forekomst af sand-/ gruslag i delområder, særligt i den nordlige del af området. Område 6: ved Snoldelev, ses ingen indvindingsrelevante sand-/grusforekomster. Resultatet af kortlægningerne var magre. Områderne 4 og 6 vurderedes negativ mht. at finde råstof- 32

33 Figur 7. Undersøgelsesområder for supplerende geofysiske undersøgelser vha. PACES-metoden. 33

34 Resultatet af regionens kortlægninger kan ses på regionens hjemmeside i form af kortlægningsrapporter. ressourcer. Områderne 3 og 5 skal tolkes yderligere med henblik på en vurdering af, om der er noget, som kan udlægges som interesseområde. Undersøgelsesområde 2 er delvis overlappende med et forslag til graveområde, som er indkommet i høringsperioden til regionens første råstofplan, og det område foreslås udlagt som graveområde. Den østlige del udlægges som interesseområde på baggrund af kortlægningen. I undersøgelsesområde 1 blev der, ud fra de geofysiske profiler, udvalgt to mindre områder til supplerende undersøgelser i form af boringer og sigteprøver. Kun det sydlige af områderne viste sig at have råstofinteresse, og dette område forslås udlagt som interesseområde. Kortlægning i nordlig og sydlig del På baggrund af det første udkast til nye interesseområder (se kapitel om interesseområder) blev der udvalgt 5 områder til supplerende kortlægning i kommunerne Odsherred, Holbæk, Guldborgsund og Lolland, se figur 8. Det ene undersøgelsesområde, Kettinge i Lolland Kommune, kom også ind som et forslag til nyt graveområde i høringsperioden til regionens første råstofplan. Indenfor de valgte undersøgelsesområder, blev den geofysiske målemetode MEP valgt til supplerende kortlægning af hensyn til at kortlægningen, af tidsmæssige år- 34

35 a) Birket, Lolland Kommune d) Jyderup, Odsherred Kommune b) Kettinge, Lolland Kommune e) Butterup, Holbæk Kommune c) Bregninge, Guldborgsund Kommune Figur 8. Undersøgelsesområder i nordlig og sydlig del af regionen. 35

36 I råstofplanens bilagsbind er forslag til nye graveområder beskrevet mere indgående mht. både konflikter og ressourcer. sager, skulle foregå om sommeren, hvor der er afgrøder, der kan tage skade. MEP undersøgelsesmetoden er noget dyrere end PACES, men er den mest skånsomme af hensyn til afgrøder. I Butterup hvor der var tilstrækkelig med geofysiske data, valgte regionen at nøjes med at få udført boringer. På basis af de geofysiske resultater blev der sat boringer til at supplere de geofysiske data, og der blev udtaget prøver til analyser. De viste undersøgelsesområder har alle sammen medført, at regionen vil udlægge arealer indenfor områderne som enten interesseområde eller graveområde i forslag til Råstofplan for Et mindre område i undersøgelsesområdet ved Birket og området ved Kettinge på Lolland bliver begge foreslået udlagt som graveområde. Det meget store område ved Bregninge, Guldborgsund Kommune, har vist sig at indeholde en særdeles fin forekomst af kvartssand, som er egnet til industriformål. Derfor udlægges området ikke som graveområde i forslaget, da det først skal undersøges, hvilke muligheder der er for at udnytte ressourcen i forhold til kvaliteten. Området udlægges i stedet som interesseområde. Undersøgelsesområdet i Butterup, Holbæk kommune, foreslås udlagt som graveområde, og den nordlige del af Jyderup, Odsherred Kommune, foreslås udlagt som graveområde. Den sydlige del af Jyderup udgår, da der er en massiv forekomst af fredede og ikke fredede områder (gravhøje), som umuliggør en råstofindvinding. Den resterende del af undersøgelsesområdet udlægges som interesseområde i forslaget. SkyTEM i Næstved Region Sjælland har i samarbejde med Naturstyrelsen fået udført SkyTEM kortlægning i et område i Næstved i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning, se figur 9. Undervejs i projektet blev der ved flere SkyTEM kortlægninger rundt omkring i landet fundet urealistiske lave modstandslag i de øverste ca. 10 m af lagserien. Geofysiksamarbejdet, Århus Universitet, besluttede derfor, at testmodellen skulle omdefineres, og resultatet, og hvad det ville medføre af gentolkninger, kendes endnu ikke. Det er dog vurderet at have mindre betydning for netop dette undersøgelsesområde, men regionen har endnu ikke besluttet, hvilke undersøgelser der skal følges op med, og der er derfor endnu ikke udlagt grave- eller interesseområder på baggrund af SkyTEM resultaterne. Rapporten som beskriver resultatet af regionens SkyTEM flyvning i 36

37 Figur 9. Undersøgelsesområde ved Næstved Næstved kan ses på regionens hjemmeside. Indkomne forslag Regionen har modtaget mange forslag til nye graveområder fra borgere, branche og kommuner. Forslagene er indkommet i forbindelse med offentlighedsfaserne til første råstofplan, i den mellemliggende planperiode og i 1. offentlighedsfase til revision af gældende råstofplan. Alle forslagene er nu blevet vurderet i forbindelse med arbejdet med at revidere råstofplanen. det, hvordan forslagene er blevet vurderet, og hvilke forslag regionsrådet har vurderet skal indgå i forslag til råstofplan. Strategisk Miljøvurdering (SMV) Når regionen ønsker at udlægge nye graveområder, skal disse miljøvurderes. Det er en del af grundlaget for den miljøvurdering, der skal laves af hele råstofplanen. Miljørapporten kan ses på regionens hjemmeside. forslagene i scoping hos relevante myndigheder med henblik på at indhente oplysninger og forslag til, hvilke forhold der bør belyses i miljøvurderingen. På baggrund af scopingen, og ud fra en overordnet betragtning, understøttede den forsyningsstrategi, som regionsrådet har besluttet skal være for Region Sjælland, blev 33 områder SMV vurderet. I disse områder inkluderedes også områder fra regionens egen kortlægning samt tre områder, hvor der var aktiv råstofgravning, og hvor regionsrådet vurderede, at der var grundlag for at udlægge områderne til graveområde. Endelig blev et eksisterende graveområde SMV vurderet, da der var opstået tvivl om, hvorvidt der var tale om en udnyttelig ressource. De 33 SMV-rapporter kan ses på regionens hjemmeside. I hvidbogen til 1. offentlighedsfase for Råstofplan fremgår Forud for miljøvurderingen af de nye graveområder sender regionen 37

38 Lokale graveområder Kommune Kode* Område til SMV Beslutning Udlæg (ha) Ressource(mio. m 3 ) Faxe A Vester Egede Udlægges som graveområde i forslag 7,4 0,8 N Bjerrede Udlægges som graveområde i forslag 52 1,6 Guldborgsund U Kettinge Udlægges som graveområde i forslag 75 3,7 U Maglebrænde Udlægges som interesseområde U St. Musse Udlægges som graveområde i forslag 4 0,1 K Bregninge Udlægges som interesseområde Holbæk A Mogenstrup Udlægges som graveområde i forslag 8,5 1,3 A Igelsø Udlægges som graveområde i forslag 9 0,5 N Butterup Udlægges som graveområde i forslag 40,2 1,4 Køge N Store Salby Udlægges som graveområde i forslag 15 0,7 Lejre N+N Kr. Hyllinge + Rye Kr. Hyllinge udgår, Rye udlægges til interesseområde Lolland U Hoby Udlægges som graveområde i forslag 13 0,5 U Birket Udlægges som graveområde i forslag 17,9 0,6 Næstved U Myrup Udlægges som graveområde i forslag 3 0,3 U Mogenstrup Udlægges som graveområde i forslag 42 2,5 Odsherred N Jyderup Udlægges som graveområde i forslag 32,7 3,7 Roskilde U Gundsømagle Udlægges som graveområde i forslag 17 1,3 Vordingborg U Bårse 1 Udlægges som graveområde i forslag 16 0,9 A Bårse 2 Udlægges som graveområde i forslag 14 0,6 U Lundby Udlægges som graveområde i forslag 21 0,2 U Bøgebjerg Udlægges som graveområde i forslag 10 0,5 A Grumløse Udlægges som graveområde i forslag 0,5 - Stuby Stuby Graveområde er fortsat udlagt som graveområde i forslag til RP 2012 Regionale greveområder Kommune Kode* Område til SMV Beslutning Udlæg (ha) Ressource(mio. m 3 ) Kalundborg U Aunsø Udlægges som graveområde i forslag. 14,4 1,3 U Bregninge Udlægges som graveområde i forslag. 32,7 6,3 U Kaldred Udlægges som graveområde i forslag. 50,4 3,3 U Stenrand Noget af areal udlægges som graveområde i forslag. 22,3 2,3 N Viskinge Udlægges som interesseområde Roskilde/Lejre N Glim Noget af areal udlægges som graveområde i forslag. 121,1 13,9 Roskilde U Øde Hastrup Udlægges som graveområde i forslag. 37 2,9 U Øde Hastrup Udlægges som graveområde i forslag. 11 0,3 Sorø U Lynge Noget af areal udlægges som graveområde i forslag. 17 1,2 U Munke Bjergby Udlægges som graveområde i forslag. 34 1,3 Stuby er et gældende graveområde Vester Egede, Grumløse og et areal ved Bårse er områder hvor der foregår råstofgravning Tabel 6. SMV vurderingerne. *N = nyt område, U = udvidelse af graveområde, A = aktiv råstofgrav udenfor graveområde. 38

39 Tabel 6 viser de graveområder, eller forslag til graveområder, der blev udarbejdet SMV rapporter for, samt regionsrådet beslutning på baggrund af SMV. Graveområder i tal Resultatet af kortlægningen, samt regionsrådets beslutning omkring de forslag der er blevet indsendt, er præsenteret i forslag til ny Råstofplan for Nedenfor, i tabel 7 fremgår det i hvilke kom- muner der er blevet udlagt nye graveområder, hvor meget der er blevet udlagt i de enkelte kommuner, og hvad det har medført i forhold til målet om lokal selvforsyning. Tabellen viser, at 12 kommuner har fået tilført nye gravearealer. Det er sket enten i form af udvidelse af eksisterende graveområde eller udlæg af helt nyt graveområde. Forslaget medfører at kommu Graveområder forslag til Råstofplan Kommune Nye udlæg Nye udlæg Samlet volumen Ny restlevetid (ha) (mio. m 3 ) (mio.m 3 ) (år) Faxe 58,95 2,4 2,4 11 Greve 0,00 0,0 4,6 16 Guldborgsund 79,28 3,8 9,0 24 Holbæk 57,92 3,8 3,8 9 Kalundborg 115,73 12,2 36,6 26 Køge 15,20 0,7 0,7 2 Lejre 62,90 13,9 20,8 (129) Lolland 30,49 1,1 2,6 9 Næstved 45,53 2,9 5,5 11 Odsherred 32,75 5,2 7,5 38 Ringsted 0,00 0,0 3,8 19 Roskilde 122,54 3,8 54,2 18 Slagelse 0,00 0,0 21,6 46 Solrød 0,00 0,0 0,0 0 Sorø 51,06 2,5 28,4 25 Stevns 0,00 0,0 0,0 0 Vordingborg 62,20 2,0 6,8 24 Region Sjælland ,2 208,3 24 Tabel 7. Resultat af nye udlæg af graveområder i forslag til Råstofplan Restressource < 24 år Restressource > 24 år Figur 10. Restlevetid af råstofressourcer i udlagte graveområder (eksisterende og nye udlæg) i forslag til Råstofplan for nerne Guldborgsund, Odsherred og Vordingborg opnår, at have udlagt tilstrækkelig med graveområde til lokal forsyning og to regionale graveområder kan nu levere med samme indvindingsfrekvens, som udgjorde beregningsgrundlaget, i en periode på 24 år frem, figur

40 Sammenlignes med figur 3, fremstår et»før«og»efter«billede af ressourcefordelingen i regionen. I 5 kommuner er der ingen ændringer i forhold til tidligere. I Solrød forventer Region Sjælland ikke at finde råstofressourcer i fremtiden. Stevns kommune har også meget ringe mulighed for at opfylde betingelserne til lokal forsyning. Greve var blandt indsatsområderne, idet kommunen hører med til det hovedstadsnære bælte, men det medførte ikke nye udlæg i denne plan. Ringsted og Slagelse lå udenfor indsatsområder. Kun i Slagelse indkom der forslag til nyt graveområde, men området blev ikke vurderet til at skulle udlægges i forslaget. Slagelse Kommune har i øvrigt tilsyneladende råstoffer til et overskud af år frem. Men der har ikke fundet indvinding sted af betydning i mange år og der er basis for at revurdere ressourcen og udlægget fremadrettet. Det samme gælder også en række andre af regionens graveområder. I Lejre er der sat parentes omkring restlevetiden af råstofressourcen. Lejre Kommune ligger indenfor det store forsyningsområde, der er defineret som Roskilde Regionale Graveområde. Som det er nævnt tidligere er beregningen for de kommuner, der som mål skal være selvforsynende, baseret på indbyggertallet, hvor kommunerne med de regionale graveområder baserer sig på indvindingsfrekvensen. Som udgangspunkt for beregningerne, er det alene Roskilde Kommunes indberetninger der har ligget til grund for det regionale garveområde i Roskilde. Beregningen for Lejre baserer sig derimod på indbyggertallet. Det kan overvejes om ikke kommunerne Roskilde, Lejre samt Greve fremadrettet bør beregnes som ét samlet forsyningsområde, som skal bidrage til den 40