Til ARGO. Dokumenttype. Rapport. Dato. Marts 2018 ARGO BEHANDLING AF KOD

Transkript

1 Til ARGO Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 ARGO BEHANDLING AF KOD

2 ARGO BEHANDLING AF KOD Revision 1 Dato Udarbejdet af DHJ, MAROT, REOM, BA Kontrolleret af REOM, MAROT Godkendt af DHJ Beskrivelse Behandling af KOD Ref. ARGO Behandling af KOD Dokument ID Version 4.0 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Documents/Rapport_strategi for behandling af KOD_ARGO.docx

3 INDHOLD 1. INDLEDNING OG BAGGRUND 1 2. RESUMÉ OG ANBEFALING 2 3. KOD I ET CIRKULÆRT PERSPEKTIV Maksimal gasproduktion Oparbejdning af biogas til transportformål /naturgasnettet Minimalt udslip af metan Minimal transport af KOD, pulp og forgasningsrest Forgasningsresten skal gøres tilgængelig for økologisk jordbrug Opsamling KOD i et cirkulært perspektiv 6 4. FÆLLES LØSNING FOR OPLANDET Tilvalgsydelse i vedtægterne Mængde KOD i oplandet Fordele og ulemper ved en fælles behandlingsløsning for KOD 7 5. MARKEDSBASEREDE LØSNINGER Forudsætninger for økonomi i en markedsbaseret løsning Vurdering af potentialet i markedet Resultat af markedsdialog Businesscases for markedsbaseret løsning Scenarie 1A Afsætning af KOD på markedsvilkår Scenarie 1B Afsætning af biopulp på markedsvilkår Opsamling og vurdering af mulighederne for markedsbaserede løsninger EJERSKABSBASEREDE LØSNINGER Forudsætninger for økonomi i en ejerskabsløsning ARGO s rolle og indflydelse på markedet Businesscases for ejerskabsbaseret løsning Scenarie 2A Behandling af KOD på anlæg ejet af ARGO Scenarie 2B Afsætning af KOD til fælles offentligt selskab Scenarie 2B behandlingstilbud på afsætning af større mængder KOD til fælles offentligt selskab Opsamling og vurdering af mulighederne for fælles ejerskabsløsninger KONKLUSION OG ANBEFALING Konklusion Anbefaling - Fælles udbud for alle ARGO-kommunerne LITTERATURLISTE 21

4 BILAG Bilag 1 KOD i et cirkulært perspektiv samt miljømæssige vurderingskriterier Bilag 2 Business case for markedsbaseret løsninger Bilag 3 Business case for KOD behandling i en ejerskabsmodel Bilag 4 Oversigt over aktører som ARGO har haft dialog med inden for forbehandling og bioforgasning Bilag 5 Oversigt over beslutninger om KOD-behandling hos ARGO-naboselskaber

5 1 af INDLEDNING OG BAGGRUND I dag indsamles KOD (kildesorteret organisk dagrenovation) fra private husholdninger i 5 af ARGO s 9 interessentkommuner. Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner har mange års erfaring med denne indsamling. Roskilde Kommune er i gang med en trinvis indførelse, mens Lejre Kommune starter i foråret Køge Kommune har også truffet beslutning om etablering af KOD-indsamling formodentlig med start primo For Stevns, Greve og Solrød kommuner udestår beslutningen om evt. KOD-indsamling stadig. Med EU parlamentets vedtagelse af nye affaldsdirektiver vil det fra 2023 blive et krav til alle medlemsstater i EU, at KOD indsamles separat med henblik på genanvendelse. Direktiverne blev færdigforhandlede i december 2017, men skal godkendes under det Bulgarske EU-formandskab i det første halvår 2018, hvorefter de skal vedtages af EU-Parlamentet og Rådet for de træder i kraft /1/. ARGO tilbyder interessentkommunerne at varetage behandling af indsamlet KOD. Det er altså en tilvalgsydelse, som kommunerne kan vælge til, men som de ikke er forpligtet til at benytte. I dag har de kommuner, som indsamler KOD, valgt, at ARGO skal stå for behandling af KOD. Aktuelt har ARGO valgt at udbyde behandling af KOD på markedsbaserede vilkår. Der er indgået en 2-årig aftale med 2 behandlingsanlæg, hhv. Biovækst og Gemidan, som løber frem til 31. december Der er mulighed for at forlænge aftalerne 2 x 1 år, hvis det bliver nødvendigt. ARGO har i samarbejde med Rambøll undersøgt forskellige strategier for behandling af KOD. Projektet er gennemført i i samarbejde med en projektgruppe hos ARGO /2/. I rapporten blev der identificeret 4 mulige organiseringsscenarier. Projektarbejdet blev forelagt Bestyrelsen i ARGO den 15. maj 2017, og bestyrelsen besluttede på baggrund af rapportens anbefalinger og administrationens sagsfremstilling: - At undersøge og vurdere muligheder for at udbyde den samlede KOD-behandling i en langvarig kontrakt, og - At undersøge og vurdere muligheden for at indgå samarbejder med andre affaldsselskaber om fælles KOD-behandling.

6 2 af 19 Efterfølgende har administrationen arbejdet på at belyse, i hvilket omfang de to spor kan forventes at give løsninger, som er: - Miljømæssige tilfredsstillende - Økonomiske attraktive - Robuste i forhold til langvarig forsyningssikkerhed. Nærværende rapport opsamler administrationens arbejde siden maj 2017, og opstiller en anbefaling i forhold til ARGO s videre arbejde. 2. RESUMÉ OG ANBEFALING ARGO afsætter i dag KOD på det private marked. Aftalen er indgået på basis af et offentligt udbud på en kortvarig kontrakt på 2 år med mulighed for at forlænge kontrakten 2 gange med 1 år ad gangen ud fra forventede mængder KOD i de kommuner, der nu indsamler KOD i oplandet. Det har givet ARGO et tidsmæssigt rum til at afsøge markedet og vurdere hvilken fremtidige behandlingsstrategi, selskabet skal søge implementeret. Der er undersøgt hhv. en markedsbaseret løsning og en løsning, hvor ARGO indgår i en fælleskommunal løsning. Begge alternativer er vurderet i forhold til en tidshorisont på år for at sikre, at der kan etableres en behandlingsløsning med større miljømæssig behandlingskvalitet, optimeret logistisk placering og en økonomisk fornuftig behandlingspris pr. ton KOD. Markedsdialogen har vist, at der er seriøse private selskaber, der er meget langt i planlægningen i forhold til en etablering af anlæg centralt på Sjælland. Det forventes således, at være en reel markedsmæssig mulighed for, at ARGO, ved et udbud i starten af 2019, vil få gode reelle tilbud på forbehandling og bioforgasning af KOD. Dialogen med de øvrige affaldsselskaber viser, at de, lige som ARGO, gør sig forskellige overvejelser. I sommeren 2017 var der igangsat en undersøgelse af mulighederne for et stort fælles anlæg ved spildevandsanlægget på Avedøre (Biofos) med deltagelse af ARC, Vestforbrænding og Biofos. Dette arbejde blev sat i stå ved beslutninger i bestyrelserne hos henholdsvis Vestforbrænding og Biofos. Derfor er der ikke i øjeblikket noget klart billede af, hvilken retning de to affaldsselskaber ønsker at gå. ARC undersøger ligesom ARGO en række muligheder inkl. muligheden for at etablere eget anlæg. Vestforbrænding forventer at genoptage strategidrøftelserne med deres nye bestyrelse i løbet af første halvår AffaldPlus har valgt at etablere egen forbehandlingsaktivitet, hvilket låser deres engagement til at omhandle bioforgasningsanlægget. Der er udarbejdet 2 businesscases for en markedsbaseret løsning og 2 businesscases for en ejerskabsløsning. Konklusionerne af evalueringen af de 4 scenarier sammenfattes i følgende budskaber og i nedenstående figur: Alle de fire scenarier kan opfylde ARGO s miljømæssige målsætninger Der er begrænsede problemstillinger i forhold til forsyningssikkerhed Ingen økonomiske grunde til at fravælge markedsløsningen Markedsløsningen giver stor prissikkerhed og stabilitet En udbudsløsning er i overensstemmelse med målsætningerne i regeringens forsyningsstrategi Markedsløsningen giver den bedste mulighed for udvikling Der er muligheder i at være first mover på forhandlet udbud af KOD-behandling

7 3 af 19 Samlet set er det Rambølls vurdering, at ARGO vil kunne opnå størst indflydelse i forhold til behandlingskvalitet, økonomisk stabilitet og sikkerhed for forsyning ved at udbyde en langvarig kontrakt om behandling af KOD i en markedsbaseret løsning. Rambøll vil derfor anbefale, at ARGO arbejder videre med udarbejdelse af et udbudsmateriale med henblik på et langt udbud af behandling af KOD. Ved valg af udbudsform bør ARGO udover sikring af en god og sund konkurrencesituation også sikre sig mulighed for at få væsentlig indflydelse i forhold til sikring af miljøparametre og fremtidige udviklingsmuligheder. Det anbefales desuden, at ARGO-kommunerne tilslutter sig den fælles udbudsløsning: Fordi den enkelte kommune ellers selv ville skulle udbyde en behandlingsløsning Fordi man vil kunne deles om fælles omlastningsfaciliteter og logistik for transport af KOD til forbehandlingsanlægget. Fordi man med store samlede mængder må forventes at kunne opnå mere attraktive priser og bedre kunne få opfyldt politiske og miljømæssige målsætninger Fordi man vil have fordel af at have fælles kontraktopfølgning i stedet for at hver enkelt kommune skal stå for dette

8 4 af KOD I ET CIRKULÆRT PERSPEKTIV Separat indsamling og håndtering af den organiske del af dagrenovationen til bioforgasning giver ikke en større energiproduktion end håndtering af KOD en på forbrændingsanlægget med kraftvarmeproduktion. Når det så alligevel er en god ide, at indsamle og håndtere KOD i en selvstændig affaldsstrøm, er det fordi den gasproduktion, der kommer ud af biogasanlægget er mere fleksibel end el- og varmeproduktionen på forbrændingsanlægget. Dels fordi gassen kan oplagres, og benyttes til produktion senere, dels fordi gassen kan opgraderes, og dermed anvendes til mere fleksible formål, f.eks. som brændstof i transportsektoren. Ligeledes giver anvendelsen af KOD i biogasproduktionen et samspil med landbrugssektoren. Dels i forhold til at forgasningsresten kan anvendes som gødningsmiddel, hvorved næringsstoffer tilbageføres til landbrugsjorden, dels i forhold til samforgasning af KOD og husdyrgødning. Husdyrgødning (gylle) i biogasproduktion tilføres ofte et energirigt substrat for at optimere udbyttet af produktionen, og her er KOD et oplagt substrat, som kan begrænse anvendelsen af bioafgrøder. Når alle 9 kommuner har indført indsamling af KOD, er mængden beregnet til at udgøre et sted mellem og tons pr. år, i ARGO s opland. Selvom mængden lyder at meget, så bidrager den producerede gas og recirkuleringen af næringsstoffer, kun med en brøkdel af det samlede behov i Danmark. Det er dog et skridt i den rigtige retning, hvad angår det cirkulære perspektiv, og sammenlignet med traditionel affaldsforbrænding skaber det en større fleksibilitet, idet energimængden i form af gas kan oplagres. Ved valg af strategi for behandling af KOD, er der derfor en række miljømæssige kriterier, som er vigtige at holde sig for øje, for at sikre at den separate indsamling og håndtering fortsat er en god ide, sammenlignet med forbrændingsløsningen. For uddybende beskrivelse af disse miljømæssige kriterier henvises til bilag Maksimal gasproduktion Overordnet set kan biogasanlæg være opbygget med en våd eller tør proces. Et biogasanlæg, hvor processen er våd, har et langt større udbytte af metan end biogasanlæg (75 Nm 3 CH 4 /ton KOD), hvor processen er tør (56 Nm 3 CH 4 /ton KOD). Det vil sige at metan-udbyttet kan øges betydeligt (ca. 35 %) ved at behandle KOD en på et nyt biogasanlæg, der benytter våde processer frem for at behandle KOD en på f.eks. det eksisterende BioVækst anlæg, hvor processen er tør. 3.2 Oparbejdning af biogas til transportformål /naturgasnettet Biogas består af ca. 60 % metan, som er den energirige gas. Biogassen kan anvendes direkte til produktion af strøm (og varme), men for at få den maksimale effekt af biogassen, er det nødvendigt at opgradere biogassen til naturgaskvalitet. Den opgraderede biogas kan anvendes, når det er nødvendigt, og hvor det er nødvendigt. Flere steder oprettes gasfyldestationer, som leverer gas til tung trafik så som busser eller renovationsbiler. På den måde kan KOD en bl.a. bidrage til grøn energi i transportsektoren. Det forudsætter, at der stilles krav om opgradering efter bioforgasningen. 3.3 Minimalt udslip af metan Metan er en af de helt store klimasyndere, når man taler om drivhuseffekt. Metan er en drivhusgas, der er ca. 25 gange værre end CO 2. Det er derfor afgørende, at processerne omkring bioforgasning og oparbejdning af metan er kontrollerede, og at emissionerne af metan er begrænset mest muligt.

9 5 af 19 Flere ældre danske biogasanlæg er/har været plaget af metan-lækager på gennemsnitligt 5 % af metan-udbyttet /4/. Alle anlæg vil have fokus på at minimere dette lækage-tab, da det ud over den store miljømæssige problemstilling, også giver anlæggene en økonomisk belastning. Et fokus på hvordan det enkelte anlæg håndterer lækage-problemstillingen, vil være interessant ift. valg af samarbejdspartner. 3.4 Minimal transport af KOD, pulp og forgasningsrest Der er en del transport forbundet med behandling af KOD. Hvis modtagelsen af den indsamlede KOD ikke er placeret det samme sted, som forbehandlingsanlægget skal den indsamlede KOD omlastes til større læs på et omlastningsanlæg og derefter transporteres videre til forbehandlingsanlægget. En lokal placering af forbehandlingsanlægget vil minimere transporten af KOD. Efter forbehandlingen skal biopulpen transporteres til et biogasanlæg, og da biopulpen er mere vandholdig end KOD en, er der en større miljømæssig udgift forbundet med at transportere denne. Der skal ca. transporteres 1,5-2 ton biopulp pr. ton KOD. En aftager af biopulpen nær forbehandlingsanlægget vil derfor også minimere transporten af biopulp. Efterfølgende afsættes forgasningsresten til de lokale landmænd, hvilket indebærer et yderligere transportarbejde. Rejektet fra forbehandlingen, dvs. det frasorterede materiale, skal ligeledes transporteres til forbrændingsanlægget. Dette er dog en mindre mængde, og har derfor mindre betydning for regnskabet. For den KOD, som indsamles i ARGO s opland forventes afstanden fra omlastningsanlæg til forbenhandlingsanlæg eller bioforgasningsanlæg, at være højst 40 km og ligeledes, at afstanden fra bioforgasningsanlæg til de landmænd, som modtager forgasningsresten også er højst 40 km. Under disse forudsætninger vil energibehovet til transport af den indsamlede KOD efter modtagelse på et omlastnings- eller forbehandlingsanlæg udgøre ca. 5 % af energiindholdet i den indsamlede KOD. 3.5 Forgasningsresten skal gøres tilgængelig for økologisk jordbrug Forgasningsresten fra biogasproduktionen indeholder en række næringsstoffer som kan føres tilbage til landbrugsjorden, og dermed substituere traditionelle gødningsprodukter. Med bidrag fra alle ARGO s ejerkommuner, dvs. ca ton KOD pr. år, vil forgasningsresten indeholde ca. 200 ton kvælstof, ca. 100 ton fosfor og ca. 60 ton kalium pr. år, som kan føres tilbage til landbrugsjorden. Ved udbringning af forgasningsresten skal der tages højde for en række krav til gødskning. De ca ha, som er udlagt til økologisk landbrug i ARGO s opland, har i dag en estimeret mangel på ca ton kvælstof pr. år. Men da forholdet mellem kvælstof og fosfor i forgasningsresten ikke er helt optimal i forhold til kravene, vil det være mængden af fosfor, der sætter en begrænsning for hvor meget af behovet, der kan opfyldes. Omregnet vil forgasningsresten fra ARGO s opland kunne levere fosfor nok (jf. fosforloftet) til 17 % af det økologiske landbrugsareal. Den mængde vil samtidig med dække 6-7% af de økologiske landbrugsarealers totale efterspørgsel af kvælstof. Hvis bioforgasning af KOD sker sammen med andet organisk affald eller husdyrgødning (men ikke genmodificeret affald eller slam) kan forgasningsresten ligeledes anvendes af økologiske landbrug. Dermed kan forgasningsresten gøres tilgængelig for en større aftagergruppe, og medvirke til at dække noget af det aktuelle behov / underskud af næringsstoffer hos økologiske landbrug.

10 6 af Opsamling KOD i et cirkulært perspektiv Indsamling og behandling af KOD giver en række fordele, frem for traditionel indsamling af dagrenovation og forbrænding, set i et cirkulært perspektiv, idet energiudbyttet er mere fleksibelt og forgasningsresten kan anvendes som gødning. Det er dog en forudsætning, at en række kriterier er opfyldt, når behandlingsløsningen vælges, hvad enten det sker gennem et udbud eller ved etablering i eget selskab Det drejer sig om, at der skal vælges den rigtige teknologi i biogasanlægget for at sikre størst mulig gasproduktion. Gassen bør opgraderes, for at sikre en fleksibel anvendelse. Jo nyere anlæg, der afleveres til, jo mindre risiko for lækage af gas, og dermed bedre miljøbeskyttelse og større gasudbytte. Samlet placering af forbehandling og bioforgasning så tæt på de landmænd, som skal modtage forgasningsresten vil minimere transportbelastningen, og endelig vil en begrænsning på hvilke produkter, der indgår i samproduktionen, kunne gøre at gødningsresten bliver gjort tilgængelig for både konventionelle som økologiske landbrug. 4. FÆLLES LØSNING FOR OPLANDET 4.1 Tilvalgsydelse i vedtægterne Formålet med det etablerede fælleskommunale affaldsselskab KARA/NOVEREN I/S (ARGO) er iflg. Vedtægterne /3/: 1.1. Fællesskabets formål er at etablere og drive anlæg til behandling, genanvendelse, forbrænding og deponering af affald samt at varetage andre driftsopgaver for interessentkommunerne i Sjællands-regionen Fællesskabets opgaver består af grundydelser og tilvalgsydelser. Grundydelserne er de ydelser, som alle interessentkommunerne modtager af Fællesskabet. Tilvalgsydelser er de ydelser, som den enkelte interessentkommune kan beslutte at aftage fra Fællesskabet. Under tilvalgsydelser er blandt andet (2) Genanvendelse af øvrige produkter (ud over papir, pap og plast) samt (4) Biologisk affaldsbehandling beskrevet. Endvidere åbner vedtægterne op for samarbejde med eksterne aktører: 1.6. Fællesskabet kan indgå samarbejdsaftaler med andre kommunale fællesskaber, kommuner eller private virksomheder samt oprette eller deltage i selskaber til varetagelse af opgaver, der i henhold til lovgivningen kan udføres af Fællesskabet. Samtykke skal indhentes fra Statsforvaltningen, i det omfang det følger af lovgivningen. Vedtægterne åbner således op for, at ARGO kan tilbyde kommunerne biologisk affaldsbehandling af KOD, som en tilvalgsydelse. Det kan ske ved at etablere anlæg til forbehandling og bioforgasning af affaldet i eget regi, i samarbejde med øvrige kommuner og affaldsselskaber eller i samarbejde med private virksomheder. I rapporten er det forudsat at alle kommuner tilvælger den behandlingsløsning som ARGO får etableret, men denne forudsætning er reelt ikke forpligtet via en skriftlig tilkendegivelse fra alle kommuner. 4.2 Mængde KOD i oplandet Rambøll har beregnet et estimat for indsamling af KOD mellem tons (konservativt estimat) og tons (forventet estimat) KOD pr. år. Den forventede affaldsmængde til behandling er beregnet ud fra forventning om at der etableres indsamling af KOD fra alle enfamilieboliger og etageboliger i alle 9 kommuner. Som udgangspunkt er det ikke forudsat, at der indsamles

11 7 af 19 KOD fra sommerhuse. Hvis der tillige indsamles KOD fra oplandets ca ubeboede sommerhuse, kan der forventes en stigning i KOD mængden på tons KOD pr. år /2/. Signatur: interval [ton/år] Figur 1: ARGO Kommuner gradueret efter den potentielle indsamling af KOD; figur til venstre illustrerer fordeling/mængder ved et konservativt estimat, figur til højre illustrerer fordeling/ mængder ved forventet estimat. 4.3 Fordele og ulemper ved en fælles behandlingsløsning for KOD Afsætning af KOD igennem en fælles løsning hos ARGO giver en række fordele i forhold til at kunne stille krav til kvalitet af behandlingen af KOD. Jo større samlede mængder KOD, der skal behandles, jo større mulighed for at kunne påvirke en ekstern udbyder eller have midlerne til selv at etablere løsningen. Herudover er der følgende fordele ved en fælles behandlingsløsning: De samlede omkostninger til administration og driftsledelse eller udbuds- og kontraktopfølgningsarbejde vil kunne reduceres Kommunerne vil kunne deles om fælles omlastningsfaciliteter og logistik for transport af KOD til forbehandlingsanlægget Behandling af store samlede mængder KOD må forventes at kunne give en mere effektiv drift og udnyttelse af det investerede kapital og gøre det nemmere, at få opfyldt kommunernes miljømæssige målsætninger En evt. ulempe ved en fælles behandlingsløsning kunne være, at de enkelte kommuner ikke står lige så frit, hverken i forhold til fastlæggelse af miljømæssige og politiske målsætninger og pejlemærker, som de ville, hvis kommunerne selv organiserede sin egen behandlingsløsning. Herudover vil en forpligtigelse til, at samarbejde med de øvrige ARGO-kommuner selvfølgelig også begrænse den enkelte kommunes mulighed for at samarbejde med andre kommuner eller aktører om den samme behandling.

12 8 af MARKEDSBASEREDE LØSNINGER 5.1 Forudsætninger for økonomi i en markedsbaseret løsning Vurdering af potentialet i markedet I rapport vedr. behandling af KOD /2/ var der en opgørelse over eksisterende og planlagte anlæg til hhv. forbehandling og bioforgasning (status marts 2017). Markedet for behandling af KOD er, som det ses af kortet nedenfor, begrænset til få aktører, hvilket ARGO også oplevede i forbindelse med udbud af den nuværende behandling af KOD i t/år t/år t/år t/år Figur 2 Placering af forbehandlingsanlæg. Orange: Billund Biorefinery (Renseanlæg), Blå: BioVækst (kombineret sortering og tør bioforgasning), Grøn: Forbehandling, Lilla: Forbehandlingsanlæg forbundet til biogasanlæg på samme adresse, Gul: Forventede/planlagte anlæg ( bobler ) ARGO har for at afdække og vurdere mulighederne for en markedsbaseret løsning til forbehandling og bioforgasning af KOD på Sjælland, derfor været i dialog med en lang række nuværende og potentielle aktører inden for forbehandling og bioforgasning. Målet med markedsdialogen har været at afdække selskabernes nuværende status, konkrete udbygningsplaner samt overvejelser i forhold til etablering eller udbygning af behandlingsmuligheder med henblik på at vurdere muligheden for at etablere et samarbejde fra starten af 2019 eller senest med udgangen af Afrapportering og uddybende opsamling af den gennemførte markedsdialog kan ses i bilag 4. En række aktører har oplyst, at de gør sig meget konkrete overvejelser og er i gang med indledende planlægning om etablering af nye anlæg på Sjælland eller om udbygning eller opgradering af eksisterende anlæg. Branchen har i den sammenhæng, ud over KOD, fokus på en række andre organiske restprodukter eksempelvis husdyrgødning, restprodukter fra fødevarevirksomheder og madaffald fra restauranter og detailbutikker. I den sammenhæng vil de forskellige aktører i en vis udstrækning komme til at konkurrere om de mest energiholdige restprodukter. De ca ton KOD ( ton pulp) fra ARGO, som der er forudsat ved markedsdialogen vil i den sammenhæng være en interessant mængde, som vil kunne udgøre et stabilt og væsentligt bidrag for de fleste aktører.

13 9 af 19 Ud fra aktørernes tilkendegivelser og oplysninger vurderes det, at der i starten af 2019, med stor sikkerhed vil være mindst 1-2 aktører (og med nogen sandsynlighed 2-3), som vil have interesse, kapacitet og formåen til at byde på en langtidskontrakt for behandling af KOD for ARGO, hvor der er lagt vægt på, at der kan leveres en miljømæssig tilfredsstillende behandling. I en markedsmæssig sammenhæng vil ARGO-kommunerne i øvrigt kunne drage fordel af at være first-mover med udbud af en langvarig kontrakt på behandling af en stor mængde KOD. Det vil f.eks. ved valg af udbudsformen forhandlet udbud give stor mulighed for at få indflydelse på miljøparametre og fremtidige udviklingsmuligheder. Den miljømæssige tilfredsstillende behandling er præsenteret overfor aktørerne som indeholdende følgende elementer: At forbehandling og bioforgasning sker med størst mulig gasproduktion, At biogassen oparbejdes til transportformål eller indgår i naturgasnettet, At bioforgasning og gasoparbejdning sker på anlæg, som har minimalt udslip af metan, At energiforbruget til transport af KOD, pulp og forgasningsrest minimeres mest muligt, og At forgasningsresten er tilgængelig for økologisk landbrug Resultat af markedsdialog På nuværende tidspunkt er der ikke et veludviklet marked omkring forbehandling og bioforgasning af KOD, hvilket gør, at der ikke er mange erfaringspriser at trække på. ARGO har derfor i forbindelse med dialogen med de forskellige aktører søgt at få indikationer og vurderinger af, hvor markedsprisen vil kunne forventes at komme til at ligge. I udgangspunktet er dialogen med markedet gennemført med en forventning om, at det vil være mest attraktivt for ARGO, at indgå en samlet aftale om behandling af KOD, indeholdende både forbehandling og bioforgasning. Det skyldes at ARGO s mængder med eget forbehandlingsanlæg vurderes til at ligge i underkanten af, hvad der kan give en rimelig forbehandlingspris, ligesom udgifterne til at transportere pulp forventes at ligge 50% over transport af KOD. Modsat har AffaldPlus valgt at etablere egen forbehandling, idet de havde en ledig bygning, der kunne bruges til formålet og dermed undgå en investering i omlastningsfaciliteter. Af den årsag er der i forbindelse med den gennemførte dialog samtidig søgt tilkendegivelser / informationer om den aktuelle og forventede købspris af forbehandlet KOD. I bilag 5 er der en kort redegørelse for de omkringliggende affaldsselskabers status og forventninger til kommende behandling af KOD. Udbud af KOD til samlet behandling (forbehandling, bioforgasning og oparbejdning af gassen) Prisindikationerne svinger mellem tilkendegivere, der ved et langvarigt udbud har en forventning om et prisniveau, der i den ene ende ligger på kr./ton KOD, over aktører med tilkendegivelser på mellem 250 og 300 kr. pr. ton KOD leveret på anlægget, og tilkendegivere der ligger et trin højere på mellem 350 og 500 kr. pr. ton KOD leveret på anlægget. Ud fra en vægtning af tilkendegivelserne vurderes en prisforventning i intervallet kr. pr. ton KOD leveret på anlægget, at være realistisk at bruge i forbindelse med opstilling af businesscasene. Afsætningspris på forbehandlet KOD Gennem markedsdialogen er det lykkedes at få uformelle tilkendegivelser fra både sælgere og købere af pulp. Disse prisindikationer har været samstemmende, og ligger på et niveau omkring 1,5 kr. pr. m 3 metan, henholdsvis 100 kr. pr. ton færdig pulp.

14 10 af 19 Der er i de opsatte businesscases anvendt et prisniveau mellem 80 og 100 kr. pr. ton færdig pulp. 5.2 Businesscases for markedsbaseret løsning Nedenfor gennemgås 2 businesscases for afsætning af hhv. KOD på markedsvilkår eller KOD-pulp på markedsvilkår. For nærmere beskrivelse af de miljømæssige, økonomiske og organisatoriske forudsætninger for disse businesscases, se bilag 2. Den enkelte businesscase er beskrevet med en bedste case version og en værste case version, da der er en række af forudsætningerne, som ikke er entydige på nuværende tidspunkt, og derfor udgør en usikkerhed, som bør medtages i vurderingen Scenarie 1A Afsætning af KOD på markedsvilkår I denne businesscase etablerer ARGO eget omlastningsanlæg i Roskilde og betaler for transport af KOD til et privat ejet anlæg, som sørger for at KOD bliver forbehandlet og bioforgasset, og at gassen oparbejdes, samt at forgasningsresten afsættes som gødningsprodukt. Kr. pr. ton Bedste case Værste case Mængder KOD Skønnede driftsomkostninger Skønnede investeringsomkostninger Eksternt indkøb på marked Samlede omkostninger Indtægter 0 0 I alt Kr. i alt Bedste case Værste case Mængde KOD Investering 5 mio. kr. 7 mio. kr.

15 11 af Scenarie 1B Afsætning af biopulp på markedsvilkår I denne businesscase etablerer ARGO eget forbehandlingsanlæg i Roskilde og betaler for transport af pulp til privatejet bioforgasningsanlæg, der sørger for at bioforgasse biopulp og oparbejde gassen og afsætte gødningen. Kr. pr. ton Bedste case Værste case Mængder KOD (ton) Skønnede driftsomkostninger Skønnede investeringsomkostninger Eksternt indkøb på marked 0 0 Samlede omkostninger Indtægter I alt Kr. i alt Bedste case Værste case Mængde KOD Investering 35 mio. kr. 40 mio. kr. 5.3 Opsamling og vurdering af mulighederne for markedsbaserede løsninger Miljømæssigt vurderes der at være en lille forskel i de to markedsbaserede løsninger, ud fra den betragtning, at ARGO vil have sværere ved at udvikle på anlæg og proces i et forbehandlingsanlæg på grund af en relativ begrænset mængde, set i forhold til en privat udbyder. Opnåelse af den bedste case kræver at alle interessentkommunerne indsamler KOD og via information sikre en stor ren mængde KOD. ARGO kan selv påvirke teknologivalget og transportbehovet ved opstilling af kravspecifikation for hhv. eget anlæg eller udbud. Økonomisk er der en mindre forskel mellem de to markedsbaserede løsninger på den årlig beregnede omkostning pr. ton KOD. I scenarie 1A er der beregnet en årlig omkostning mellem 289 og 426 kr. pr. tons KOD, mens scenarie 1B har en beregning på omkostninger mellem 152 og 352 kr. pr. tons KOD. Investeringsbehovet er dog noget forskelligt i de to løsninger, hvor ARGO i scenarie 1A forudsættes at skulle lave en investering på ca. 5-7 mio. kr. og i scenarie 1B en investering på ca mio. kr. Det er i den forbindelse vigtig at være opmærksom på at der er en meget væsentlig forskel mellem hvad der er styrende og drivende for behandlingsomkostningen i de to scenarier. For den fuldt markedsbaserede løsning er det selve markedsprisen som er styrende for om prisen bliver høj eller lav og for løsningen hvor der etableres eget forbehandlingsanlæg vil den behandlede mængde være meget afgørende. Organisatorisk er der forskel på, hvor involveret ARGO vil blive som ejer af hhv. et omlastningsanlæg eller et forbehandlingsanlæg. En større involvering vurderes at være mere usikkert for ARGO, ud fra betragtning om, at et kommunalt ejet forbehandlingsanlæg ikke vil kunne modtage organisk affald fra erhverv, og et måske kommende krav om udbud af behandlingsydelsen, vil kunne betyde, at egne KOD mængder fra oplandet skulle forbehandles på eksternt anlæg /2/.

16 12 af 19 På den baggrund vurderes løsning 1A med udlicitering af KOD fremfor løsning 1B med udbud af bio-pulp at være mest fordelagtig for ARGO. 6. EJERSKABSBASEREDE LØSNINGER 6.1 Forudsætninger for økonomi i en ejerskabsløsning En ejerskabsløsning for behandling af KOD skal kunne konkurrere med de markedsbaserede løsninger omkostningsmæssigt for i det hele taget at være interessant for ARGO. Derfor er der regnet på to businesscases for behandling af KOD i ejerskabsbaserede løsninger: Scenarie 2A - Behandling af KOD på et anlæg ejet af ARGO Scenarie 2B - Afsætning af KOD til fælles offentligt selskab Den gennemsnitlige omkostning pr. ton behandlet KOD var på de markedsbaserede løsninger 340 kr. pr. tons KOD. I denne pris er indeholdt omkostninger til transport af KOD til forbehandling i scenarie 1A. Behandling af KOD på et anlæg ejet af ARGO, og som kun behandler KOD fra ARGO s opland, er en dyr løsning. Derfor er den mest interessante businesscase for en ejerskabsbaseret løsning en løsning med et fælleskommunalt anlæg af en størrelse som, bringer omkostningerne pr. ton behandlet KOD på niveau med omkostningerne for de markedsbaserede løsninger. På baggrund af denne baglæns udregning på KOD mængder, er det muligt at identificere hvilket behov for etableret samarbejde, der vil være behov for. Der er taget udgangspunkt i at det fælleskommunale anlæg etableres som et nyt anlæg, og dermed præstere som de anlæg, der er anført i bedste case under de to markedsbaserede løsninger ARGO s rolle og indflydelse på markedet I tabellen nedenfor præsenteres de forventede mængder indsamlet KOD på Sjælland fordelt på affaldsselskab. Tabel 1: Forventede affaldsmængder på Sjælland, fordelt på affaldsselskaber Affaldsselskab KOD (Minimum) KOD (Forventet) [t/år] Andel [t/år] Andel Norfors ,8 % ,4 % ARC* ,1 % ,8 % REFA ,4 % ,3 % AffaldPlus ,0 % ,7 % ARGO ,3 % ,1 % Vestforbrænding ,4 % ,6 % TOTAL ,0 % ,0 % *100 % af Københavns Kommune indgår i denne opgørelse i ARC s opland og er dermed ikke fordelt mellem ARC og Vestforbrænding. Mængden af KOD fra ARGO s opland svarer til cirka % af den totale mængde KOD, som genereres på Sjælland. Af den gennemførte dialog med naboselskaberne fremgår det, at ARC aktuelt overvejer de samme tre alternativer som ARGO, og at de også i dag afsætter KOD på kortsigtede kontrakter. Der er dog et udtalt ønske i ARC (København) om, at det bliver en bynær løsning, der etableres. Vestforbrænding afsætter aktuelt på kortsigtede kontrakter som ARGO, og forventer at genoptage de strategiske overvejelser i bestyrelsen i løbet af 2018.

17 13 af 19 AffaldPlus etablerer eget forbehandlingsanlæg og har efter konkurrenceudsættelse indgået en 10- årig kontrakt for behandling af biopulp. Derfor er der ikke oplagt mulighed for at indgå aftale med Affaldplus, se yderligere i bilag 5. Sættes den generede mængde af KOD i ARGO s opland i relation til NGF Nature Energys etablering af to fællesanlæg på Sjælland, hver med en kapacitet på ton våd vægt, vil ARGO s mængder svare til cirka % af den totale kapacitet for de to anlæg. 6.2 Businesscases for ejerskabsbaseret løsning Nedenfor gennemgås businesscases for behandling af KOD i ejerskabsbaserede løsninger (behandling af KOD på anlæg ejet af ARGO og afsætning af KOD til fælles offentligt selskab). For nærmere beskrivelse af de miljømæssige, økonomiske og organisatoriske forudsætninger for disse businesscases se bilag Scenarie 2A Behandling af KOD på anlæg ejet af ARGO I denne business case etablerer ARGO eget anlæg, der sørger for forbehandling, bioforgasning, oparbejdning af den producerede biogas fra den indsamlede mængde KOD i ARGO s opland. Ligeledes sørger ARGO for afsætning af gødningen. Kr. pr. ton Bedste case Værste case Mængder KOD (ton) Skønnede driftsomkostninger Skønnede investeringsomkostninger Eksternt indkøb på marked 0 0 Samlede omkostninger Indtægter I alt Kr. i alt Bedste case Værste case Mængde KOD Investering 83 mio. kr. 90 mio. kr.

18 14 af Scenarie 2B Afsætning af KOD til fælles offentligt selskab I denne business case etablerer ARGO eget omlastningsanlæg i Roskilde og betaler for transport af KOD til et fælleskommunalt anlæg der sørger for forbehandling, bioforgasning og oparbejde gassen og afsætte gødningen. Kr. pr. ton Bedste case Mængder KOD (ton) Skønnede driftsomkostninger 620 Skønnede investeringsomkostninger 271 Eksternt indkøb på marked 0 Samlede omkostninger 891 Indtægter -526 I alt 365 Kr. i alt Bedste case Mængde KOD (ton) ARGO s investering 75 mio. kr.* * Eget omlastningsanlæg til 5 mio. kr % af fælles behandlingsanlæg til 107 mio. kr Scenarie 2B behandlingstilbud på afsætning af større mængder KOD til fælles offentligt selskab I denne variation af business casen for scenarie 2B går ARGO sammen med enten affaldsselskabet ARC eller Vestforbrænding om etablering af et behandlingsanlæg. Et samlet behandlingstilbud vil skulle behandle ca tons KOD årligt. Kr. pr. ton Bedste case Bedste case Mængder KOD (ton) Skønnede driftsomkostninger Skønnede investeringsomkostninger Eksternt indkøb på marked 0 0 Samlede omkostninger Indtægter I alt Kr. i alt Bedste case Bedste case Mængde KOD Investering 71 mio. kr. 76 mio. kr. 6.3 Opsamling og vurdering af mulighederne for fælles ejerskabsløsninger Miljømæssigt kan der opnås samme løsning i ejerskabsløsningerne som i de markedsbaserede løsninger. I scenarie 2A kan ARGO selv fastsætte de miljømæssige ambitioner og målsætninger,

19 15 af 19 men i scenarie 2B skal der opnås enighed med de øvrige selskaber, der indgår i det fælleskommunale selskab. Dog vil en privat aktør, have mulighed for at påvirke anlæg og proces i større omfang, idet den private aktør kan modtage biomasse fra andre kilder end husholdningsaffald med i behandlingen, hvilket et offentlig ejet selskab ikke kan. Økonomisk er der en stor forskel mellem de to ejerskabsbaserede løsninger på den årlig beregnede omkostning pr. ton KOD. I scenarie 2A er der beregnet en årlig omkostning mellem 655 og 890 kr. pr. tons KOD, mens der for scenarie 2B, som ca. skal svare til gennemsnitsprisen for scenarie 1A på 358 kr. pr. tons. For at nå dette prisniveau (scenarie 2B lander på en omkostning på 365 kr. pr. tons) er det nødvendig, at behandle ca tons KOD. Hvis ARGO går sammen med enten ARC eller Vestforbrænding, vil mængden af KOD stige til mellem og tons KOD årligt. Omkostningsniveauet ligger mellem kr. pr. tons for tons og mellem 190 og 379 kr. for tons KOD årligt. Det betyder, at der på et stort fælleskommunalt ejet anlæg vil være en gennemsnitlig pris på ca. 315 kr. pr. ton. Organisatorisk vil scenarie 2B kræve, at ARGO gik sammen med f.eks. AffaldPlus, Vestforbrænding, ARC eller både Norfors og REFA. AffaldPlus har etableret eget pulperanlæg og har udbudt pulpen i en 10-årig kontrakt. Vestforbrænding og ARC er begge i en udredning- og overvejelsesfase. ARC forventes umiddelbart at skulle søge en bynær løsning etableret, mens det er mere usikkert hvilken vej Vestforbrænding vil søge fremadrettet. Aktuelt afsætter begge selskaber på korte kontrakter som ARGO. Økonomisk er der et langt større engagement ved ejerskabsløsningerne end ved de markedsbasered løsninger. I scenarie 2A forventes ARGO, at skulle lave en investering på ca mio. kr. I scenarie 2B skulle ARGO dels investere ca. 5 mio. kr. i et eget omlastningsanlæg i Roskilde og dels en forholdsmæssig andel (65 %, beregnet ud fra, at ca ud af de tons) af den samlede investering i det fælleskommunale anlæg, svarende til ca. 70 mio. kr. Dermed ville ARGO s samlede investering for scenarie 2B i alt beløbe sig til ca. 75 mio. kr. Et større engagement vurderes at være mere usikkert for ARGO, ud fra betragtning om, at et fælleskommunalt ejet forbehandlingsanlæg fortsat ikke vil kunne modtage organisk affald fra erhverv, og et måske kommende krav om udbud af behandlingsydelsen, vil kunne betyde at egne KOD mængder fra oplandet skulle forbehandles på eksternt anlæg/2/. På den baggrund vurderes de to ejerskabsbaserede løsninger ikke at være mere attraktive for ARGO, end scenarie 1A med udlicitering af KOD.

20 16 af KONKLUSION OG ANBEFALING 7.1 Konklusion I forhold til ARGO s valg af fremtidig behandlingsstrategi for kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) har der været gennemført dialog med en række aktører inden for forbehandling og bioforgasning. Målet har været at undersøge mulighederne for at en markedsløsning på Sjælland, som kan leve op til de politiske og miljømæssige krav som ARGO og kommunerne forventes at stille. Udgangspunktet i dialogen har været, at ARGO og kommunerne vil stille krav om: Størst mulig gasproduktion At biogassen oparbejdes til transportformål eller indgår i naturgasnettet At bioforgasning og gasoparbejdning sker med minimalt udslip af Metan At forgasningsresten vil være tilgængelig for anvendelse på økologisk jordbrug At behandlingen i udgangspunkt skal ske på Sjælland for at sikre minimal brug af energi til transport af KOD, pulp og forgasningsrest Dialogen viser, at en række seriøse private selskaber er relativt langt i planlægning om etablering af behandlingsanlæg for bioaffald centralt på Sjælland. Det vurderes på den baggrund, at der vil være stor sikkerhed for, at mindst 1-2 og med nogen sandsynlighed i alt 2-3 vil være reelt bydende, hvis ARGO i starten af 2019 udbyder en forholdsvis langvarig kontrakt på forbehandling, bioforgasning og gasoparbejdning af KOD. Rambøll har med udgangspunkt heri opstillet to markedsbaserede og to ejerskabsbaserede scenarier, som er blevet evalueret i forhold til nedenstående tre overordnede parametre: Miljø Økonomi Robusthed i forhold til langvarig forsyningssikkerhed Konklusionerne af evalueringen præsenteres i såvel tekst som i tabelformat nedenfor. Alle scenarierne kan opfylde ARGO s miljømæssige målsætninger De fem politiske og miljømæssige krav, som er lagt ind som forudsætning i ARGO s dialog med markedet kan alle opfyldes uanset, om der vælges en markedsbaseret eller en ejerskabsbaseret løsning. I forhold til markedet sikres målsætningerne ved kontraktuelle krav i udbudssituationen og en efterfølgende effektiv kontraktstyring. I forhold til de ejerskabsbaserede løsninger forankres målsætningerne i selskabsstrategien og udmøntes i projekteringskrav og driftsinstrukser. Begrænsede problemstillinger i forhold til forsyningssikkerhed Der vurderes ikke at være væsentlige udfordringer i forhold til forsyningssikkerhed uanset valg af model. Ved egne anlæg vil der altid være en risiko for driftsstop og nedbrud, hvor man lige som de private aktører må søge assistance hos andre aktører. Ved en markedsbaseret løsning vil dette være indregnet i prisen. Til gengæld er der en mindre risiko for, at en privat aktør kan gå i konkurs med deraf følgende usikkerhed i en periode under evt. rekonstruktion eller indtil et nyt udbud kan gennemføres og en ny behandlingsaftale indgås. I en sådan periode kan ARGO, ligesom ved evt. driftstop og nedbrud, i en periode søge assistance hos andre aktører. Ingen økonomiske grunde til at fravælge markedsløsningen En række aktører har ud over oplysninger om udbygningsplaner givet forsigtige oplysninger om et forventet prisniveau, ligesom der er indsamlet oplysninger om aktuelle priser på spotmarkedet for energipulp. Rambøll har med udgangspunkt heri gennemført business case beregninger på en række alternativer til en markedsløsning. Heraf konkluderes, at med undtagelse af et selv-

21 17 af 19 stændigt ARGO-anlæg til forbehandling og bioforgasning, vil omkostningerne ved egen forbehandling med efterfølgende salg af pulp samt omkostningerne på et større anlæg i fælleseje med andre affaldsselskaber kunne komme til at ligge på niveau med forventede markedspriser på en samlet behandling. Markedsløsningen giver stor prissikkerhed og stabilitet Selv om omkostningsniveauet for såvel et eget forbehandlingsanlæg som et fælles anlæg med andre affaldsselskaber teoretisk vil kunne komme på samme niveau som er markedsløsning, vil disse løsninger være omkostningsmæssige sårbare, fordi et offentligt ejet anlæg, i modsætning til private, ikke har mulighed for at udnytte overskudskapacitet eller at supplere op med andre biomasseprodukter ved faldende eller svigtende KOD-mængder. En udbudsløsning er i overensstemmelse med målsætningerne i regeringens forsyningsstrategi Af regeringens forsyningsstrategi fra 2016 fremgår det, at genanvendeligt affald skal konkurrenceudsættes og kommunernes rolle begrænses. En fuld markedsbaseret løsning vil være i overensstemmelse hermed. Det vil et fælles offentligt behandlingsanlæg formodentlig ikke være, mens eget forbehandlingsanlæg måske kan betragtes som en klargøring til genanvendelse. Markedsløsningen giver den bedste mulighed for udvikling I forhold til ønsker om også fremadrettet at kunne udvikle på kvalitet og niveau i ressourceudnyttelsen, vil en markedsbaseret løsning også give den største fleksibilitet. Et stort offentligt eget anlæg har således ikke mulighed for at optimere på processen ved at kombinere KOD med andre biomasseprodukter fra private. Optimering af kapacitet på et offentligejet anlæg kan ikke udnyttes ved at supplere med andre biomasseprodukter, og hvis der opstår krav om øget sorteringskvalitet i forhold til pulp, skal disse udviklingsomkostninger, hvis det er på eget anlæg, finansieres over egne begrænsede mængder. Der er muligheder i at være first mover på forhandlet udbud af KOD-behandling. I en forhold til en udbudsløsning vil ARGO, og dermed kommunerne, kunne drage fordel af at være first-mover med udbud af en langvarig kontrakt på behandling af en KOD-mængde, som vil være af væsentlig interesse for mange biogasanlæg. ARGO vil ved valg af udbudsform sikre sig mulighed for at få væsentlig indflydelse i forhold til sikring af miljøparametre og fremtidige udviklingsmuligheder.

22 18 af 19 Vægtet evaluering I en samlet evaluering og vurdering af de forskellige scenarier er det nødvendigt at veje forskellige hensyn sammen. Nogle forhold kan have stor betydning mens andre viser sig at være neutrale eller have mindre betydning. For at gøre denne vægtning åben og tydelig er det søgt illustreret i skemaet, hvor de forskellige forhold er tildelt en vægt efter, hvor væsentlige de vurderes at være i en samlet vurdering. Desuden er farvelægningen tænkt som hjælp til læseren, idet forhold der er vurderet problematiske på den enkelte parameter er markeret rød, forhold som bør give anledning til overvejelse er gul, mens uproblematiske forhold er markeret med grøn. Organisering Langt udbud Scenarie 1A Langt udbud Scenarie 1B Parametre KOD i udbud Eget forbehandlingsanlæg, biopulp i udbud Økonomi: Forventet niveau af Driftsomkostninger Kr. pr. ton KOD Ca Forventes at ligge i den lave ende i god konkurrencesituation Ca Forventes at ligge i den høje ende på grund af usikkerhed på mængder og usikkerhed om prisen på pulp Eget anlæg Scenarie 2A Egen forbehandling og bioforgasning Ca Fælleseje Scenarie 2B Forbehandling, bioforgasning og opgradering fælleskommunalt Ca Bedst og værst scenarie ved anlægsstørrelse på ton (Vægt 25) (Vægt 25) (Vægt 25) (Vægt 10) (Vægt 25) Prissikkerhed og stabilitet Pris vil i udgangspunktet være upåvirket af udsving i indsamlingsmængder, idet private kan justere med andre organiske produkter. Kan ikke optimere udnyttelsen af anlægget ved at supplere med tilførsel af organiske restprodukter fra erhverv. Svigtende indsamling af mængder vil have stor betydning. Kan ikke optimere udnyttelsen af anlægget ved at supplere med tilførsel af organiske restprodukter fra erhverv. Svigtende indsamling af mængder vil have meget stor betydning. Kan ikke optimere udnyttelsen af anlægget ved at supplere med tilførsel af organiske restprodukter fra erhverv. Svigtende indsamling af mængder vil have stor betydning. (Vægt 25) (Vægt 25) (Vægt 15) (Vægt 10) (Vægt 20) Investeringsbehov (Vægt 5) Ca. 5-7 mio. kr. (Vægt 5) Ca mio. kr. (Vægt 3) Ca mio. kr. (Vægt 1) Ca. 75 mio. kr. (Vægt 2) Lovgivnings- og forsyningsmæssig sikkerhed: Sikkerhed i forhold til politisk ramme (Forsyningsstrategi; politisk udspil, ikke vedtaget) En fuld markedsbaseret løsning er i klar overensstemmelse med forsyningsstrategiens intentioner Et forbehandlingsanlæg er formodentlig i bedre overensstemmelse med intentionerne med de politiske intentioner om konkurrenceudsættelse af genanvendeligt affald, da det kan ses som forberedelse til genanvendelse Et fælles anlæg ejet af de fælleskommunale affaldsselskaber er ikke umiddelbart i overensstemmelse med de politiske intentioner i forsyningsstrategien om konkurrenceudsættelse af genanvendeligt affald. Et fælles anlæg ejet af de fælleskommunale affaldsselskaber er ikke umiddelbart i overensstemmelse med de politiske intentioner i forsyningsstrategien om konkurrenceudsættelse af genanvendeligt affald. (Vægt 35) (Vægt 35) (Vægt 20) (Vægt 0) (Vægt 0) Forsyningssikkerhed Ved nedbrud er det leverandøren, der sikrer alternativ behandling. Ved evt. konkurs kan der blive usikkerhed, og ARGO må finde alternativ behandling. Pulper kan rammes af nedbrud. Egen opgave at sikre alternativ. I forhold til afsætning af pulp som i langt udbud. Eget anlæg kan rammes af driftsforstyrrelse eller nedbrud, hvor der skal findes alternativ behandling. Eget anlæg kan rammes af driftsforstyrrelse eller nedbrud, hvor der skal findes alternativ behandling. (Vægt 5) (Vægt 5) (Vægt 5) (Vægt 5) (Vægt 5)

23 19 af 19 Udviklingsmuligheder: Mulighed for tilpasning af forbehandling ved øget krav til f.eks. renhed af pulp. Mulighed kan indbygges i kontrakt. Ombygning / udvikling på stort forbehandlingsanlæg vil være relativt billigere da det kan finansieres over en større behandlingsmængde Ombygning / udvikling på eget forbehandlingsanlæg vil blive relativt dyrt, da det skal finansieres over en relativ lille behandlingsmængde Ombygning / udvikling på eget forbehandlingsanlæg vil blive relativt dyrt, da det skal finansieres over en forholdsvis lille behandlingsmængde Mulighed kan indbygges i ejeraftale. Ombygning / udvikling på fælles forbehandlingsanlæg vil være relativt billigere da det kan finansieres over en relativ større behandlingsmængde (Vægt 3) (Vægt 3) (Vægt 1) (Vægt 1) (Vægt 3) Biogasanlæg og opgradering - mulighed for udvikling af anlæg og proces Markedsbaserede anlæg har en fordel i både at kunne optimre teknisk, procesmæssigt og ved at kombinere organisk materiale fra forskellige kilder Knyttes til afsætning af forbehandlet KOD (se markedsbaseret løsning). Mulighederne begrænset til teknisk optimering, da der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for at kombinere med organisk restprodukter fra private. Mulighederne begrænset til teknisk optimering, da der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for at kombinere med organisk restprodukter fra private. (Vægt 2) (Vægt 2) (Vægt 2) (Vægt 0) (Vægt 1) Opfyldelse af miljøkrav: (Kan opfyldes i alle scenarier. Derfor neutral og udgår af vægtning) Krav til gasproduktion At gassen oparbejdes til transportformål eller til gasnettet Produktion med minimalt udslip af metan At transportafstanden begrænses til Sjælland At forgasningsresten er tilgængelig for Økologisk jordbrug Samlet Vurdering: Samlet vurdering Udbudskrav / evalueringsparameter Udbudskrav / evalueringsparameter Udbudskrav / evalueringsparameter Udbudskrav / evalueringsparameter Udbudskrav / evalueringsparameter Mest fordelagtigt Udbudskrav / evalueringsparameter for pulp Udbudskrav / evalueringsparameter for pulp Udbudskrav / evalueringsparameter for pulp Udbudskrav / evalueringsparameter for pulp Udbudskrav / evalueringsparameter for pulp Fordelagtigt Projekteringskrav Projekteringskrav Projekteringskrav Projekteringskrav Projekteringskrav Meget lidt fordelagtig Projekteringskrav Projekteringskrav Projekteringskrav Projekteringskrav Projekteringskrav Ikke fordelagtigt Vægt 100 (Vægt 100) (Vægt 71) (Vægt 27) (Vægt 56)

24 20 af Anbefaling - Fælles udbud for alle ARGO-kommunerne Samlet set er det Rambølls vurdering, at ARGO vil kunne opnå størst indflydelse i forhold til behandlingskvalitet, økonomisk stabilitet og sikkerhed for forsyning ved at udbyde en langvarig kontrakt om behandling af KOD i en markedsbaseret løsning. Rambøll vil derfor anbefale, at ARGO arbejder videre med udarbejdelse af et udbudsmateriale med henblik på et langt udbud af behandling af KOD. Ved valg af udbudsform bør ARGO udover sikring af en god og sund konkurrencesituation også sikre sig mulighed for at få væsentlig indflydelse i forhold til sikring af miljøparametre og fremtidige udviklingsmuligheder. Det anbefales desuden, at ARGO-kommunerne tilslutter sig den fælles udbudsløsning: Fordi den enkelte kommune ellers selv ville skulle udbyde en behandlingsløsning Fordi man vil kunne deles om fælles omlastningsfaciliteter og logistik for transport af KOD til forbehandlingsanlægget. Fordi man med store samlede mængder må forventes at kunne opnå mere attraktive priser og bedre kunne få opfyldt politiske og miljømæssige målsætninger Fordi man vil have fordel af at have fælles kontraktopfølgning i stedet for at hver enkelt kommune skal stå for dette

25 21 af LITTERATURLISTE /1/ Det Europæiske Råd Pressemeddelelse, 17/12/2017: Rådet og Parlamentet når til foreløbig enighed om nye EU-affaldsregler /2/ Behandling af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) hos KARA/NOVEREN, Rambøll, april 2017 /3/ Vedtægter for det kommunale fællesskab KARA/NOVEREN I/S (Fællesskabet) /4/ Metanemission fra danske biogasanlæg, klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg M.N. Hansen, k. Stefanik, S.G. Rasmussen, AgroTech, 2015

26 BILAG 1 KOD I ET CIRKULÆRT PERSPEKTIV SAMT MILJØMÆSSIGE VURDERINGSKRITERIER

27 KOD I ET CIRKULÆRT PERSPEKTIV SAMT MILJØMÆSSIGE VURDE- RINGSKRITERIER Den organiske del af dagrenovationen føres i dag i stor stil til ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene, hvor energien i det organiske affald bidrager til produktion af kraftvarme. Denne organiske del af dagrenovationen kan dog, hvis sorteret ved husstanden, anvendes i en mere fleksibel energiproduktion, hvor kulstoffet omdannes til den energirige gas, biogas, bestående af metan, som kan anvendes til produktion af kraftvarme, men også andre mere fleksible formål som f.eks. brændsel i transportsektoren. Anvendelse af organisk affald (kildesorteret organisk dagrenovation, KOD) i biogasproduktion sker i et samspil med landbrugssektoren. Dels i forhold til at forgasningsresten kan anvendes som gødningsmiddel, hvorved næringsstoffer tilbageføres til landbrugsjorden, dels i forhold til samforgasning af KOD og husdyrgødning. Husdyrgødning (gylle) i biogasproduktion tilføres ofte et energirigt substrat for at optimere udbyttet af produktionen, og her er KOD et oplagt substrat. Mængden af KOD, der kan forventes indsamlet i ARGO s opland er beregnet til et sted mellem og tons pr. år, når alle 9 interessentkommuner har indført en indsamling af KOD. Selvom tons årligt lyder af meget, så bidrager den producerede gas og recirkuleringen af næringsstoffer, kun med en brøkdel af det samlede behov. Det er dog et skridt i den rigtige retning, hvad angår det cirkulære perspektiv, og sammenlignet med traditionel affaldsforbrænding skaber det en større fleksibilitet, idet energimængden i form af gas kan oplagres. Miljømæssige vurderingskriterier Maksimal gasproduktion Biogasanlæg, hvor processen er våd, har et langt større udbytte af metan end biogasanlæg, hvor processen er tør. Biogasproduktionen ved tør-bioforgasning er typisk omkring 56 Nm 3 CH 4 /ton KOD, hvorimod biogasproduktionen ved våd-bioforgasning typisk er omkring 75 Nm 3 CH 4 /ton KOD. Det vil sige at metan-udbyttet kan øges betydeligt (ca. 35 %) ved at behandle KOD en på et nyt biogasanlæg, der benytter våde processer frem for at behandle KODén på f.eks. det eksisterende BioVækst anlæg, hvor processen er tør. Det betyder dog også at det er nødvendigt at forbehandle KOD en, således at denne bliver pumpbar, og dermed kan tilføres den våde biogasproduktion. Forbehandlingen af KOD en bidrager til at materialet bliver lettere nedbrydeligt i biogasreaktoren og gavner derved produktionen. Våd-bioforgasning giver desuden mulighed for synergi med gyllebaseret biogasproduktion, hvortil KOD-baseret biopulp virker som substrat, der booster produktionen. Anvendes KOD som substrat i gyllebaseret biogasproduktion vil det være med til at fortrænge brugen (nødvendigheden) af energiafgrøder. Oparbejdning af biogas til transportformål /naturgasnettet Biogas består af ca. 60 % metan, som er den energirige gas. Biogassen kan anvendes direkte i gasmotorer til produktion af strøm (og varme), men for at få den maksimale effekt af biogassen, er det nødvendigt at løfte energien til et højere kvalitetsniveau. Det vil sige, at biogassen skal renses for andre gasser som bl.a. CO2; denne proces kaldes opgradering. Ved opgradering af biogas fås en ren (bio)metan, som kan tryksættes og tilføres det eksisterende naturgasnet. Herfra kan det anvendes til diverse formål på niveau med naturgas. Opgradering af biogas til naturgaskvalitet sikrer en fleksibilitet i den producerede energi, som ikke ellers ses ved affaldsforbrænding. Den opgraderede biogas kan anvendes, når det er nødvendigt, og hvor det er nødvendigt. Flere steder oprettes gasfyldestationer, som leverer gas til tung trafik så som busser eller renovationsbiler. På den måde kan KOD en bl.a. bidrage til grøn energi i transportsektoren.

28 Minimalt udslip af metan Metan er en af de helt store klimasyndere, når man taler om drivhuseffekt. Metan er en drivhusgas, der er ca. 25 gange værre end CO2. Det er derfor afgørende, at processerne omkring bioforgasning og oparbejdning af metan er kontrollerede, og at emissionerne af metan er begrænset mest muligt. Flere ældre danske biogasanlæg er/har været plaget af metan-lækager på gennemsnitligt 5 % af metan-udbyttet. Dette kan dog reduceres ved simple tiltag for at forhindre lækager, således at udslippet af metan er <1% af metan-udbyttet. Ved etablering og drift af nye biogasanlæg vil metan-lækager være begrænset, da nye anlæg er tætnet bedre. Metanen er et værdifuldt produkt for biogasanlæggene, og det er derfor også i anlæggenes interesse rent økonomisk at mindske udslip /4/ Minimal transport af KOD, pulp og forgasningsrest Der er en del transport forbundet med behandling af KOD. Hvis modtagelsen af den indsamlede KOD ikke er placeret det samme sted, som forbehandlingsanlægget skal den indsamlede KOD omlastes til større læs på et omlastningsanlæg og derefter transporteres videre til forbehandlingsanlægget. En lokal placering af forbehandlingsanlægget vil minimere transporten. Efter forbehandlingen skal biopulpen transporteres til et biogasanlæg, og da biopulpen er mere vandholdig end KOD en, er der en større miljømæssig udgift forbundet med at transportere denne. Der skal ca. transporteres 1,5-2 ton biopulp pr. ton KOD. En aftager af biopulpen nær forbehandlingsanlægget vil derfor også minimere transporten. Efterfølgende afsættes forgasningsresten til de lokale landmænd, hvilket indebærer et yderligere transportarbejde. Rejektet fra forbehandlingen, dvs. det frasorterede materiale, skal ligeledes transporteres til forbrændingsanlægget. Dette er dog en mindre mængde, og har derfor mindre betydning for regnskabet. For den KOD, som indsamles i ARGO s opland forventes afstanden fra omlastningsanlæg til forbenhandlingsanlæg eller bioforgasningsanlæg, at være højst 40 km og ligeledes, at afstanden fra bioforgasningsanlæg til de landmænd, som modtager forgasningsresten også er højst 40 km. Under disse forudsætninger vil energibehovet til transport af den indsamlede KOD efter modtagelse på et omlastnings- eller forbehandlingsanlæg udgøre ca. 5 % af energiindholdet i den indsamlede KOD. Forgasningsresten skal gøres tilgængelig for økologisk jordbrug Organisk affald fra husholdninger indeholder ca. 8,3 kg N pr. ton, ca. 4,3 kg P pr. ton og ca. 2,6 kg K pr. ton (jf. analyser fra Billund Biorefinery). Med bidrag fra alle ARGO s ejerkommuner, dvs ton KOD pr. år, vil der blive ført følgende mængder næringsstoffer tilbage til kredsløbet: - - ca. 200 ton kvælstof pr. år, ca. 100 ton fosfor pr. år og ca. 60 ton kalium pr. år, Følgende betragtninger anvendes til at vurdere anvendelsen af næringsstofferne i landbruget på Sjælland. Der må jf. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (april 2017) anvendes 170 kg total-n pr. ha pr. planperiode, hvoraf op til 50 kg udnyttet N pr. ha må stamme fra ikke-økologiske produkter, som det fremgår af vejledningens bilag 1, herunder organisk affald fra husholdninger.

29 Jf. landbrugsinfo er der et minimumudnyttelseskrav til N fra husholdningsaffald på 20 %. For at dække hele behovet for kvælstof (170 kg total N) med brug af KOD skal der derfor anvendes 34 kg udnyttet kvælstof pr. ha pr. planperiode (170 kg total-n pr. ha * 20 % udnyttet N pr. kg total N i KOD). Omregnes de 170 kg N pr. ha til KOD, hvoraf der er 8,3 kg N pr. ton KOD, fås, at der må anvendes 21 ton KOD pr. ha pr. planperiode (170 kg N pr. ha / (divideret) 8,3 kg N pr. ton KOD. Udfordringen er dog at N/P-forholdet i KOD (biomasser generelt) gør at fosfor er den begrænsende faktor, for hvor meget forgasningsrest der må spredes på landbrugsarealer. Det såkaldte fosforloft jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen foreskriver, at der må tilføres 30 kg P pr. ha pr. år fra affald. Med udgangspunkt i et indhold af 4,3 kg P pr. ton KOD, må der udbringes forgasningsrest udelukkende baseret på KOD svarende til ca. 7 ton KOD pr. ha pr. år. Med en forventet affaldsmængde på ton KOD pr. år kan der leveres fosfor til ca ha landbrugsjord (som ikke modtager fosfor fra andre kilder). Jf. Danmarks Statistik (2015) er der bedrifter med dyrkede arealer på Sjælland i Disse dækker over ha jord. En gennemsnitlig bedrift på Sjælland har dermed ca. 90 ha jord og ca. halvdelen af bedrifterne har mindre end 40 ha jord. Med KOD fra ARGO s opland bør det derfor være muligt at levere fosfor til minimum 38 gennemsnitlige bedrifter. Der er i opgørelsen ikke taget højde for bedrifter med og uden husdyr samt konventionelt eller økologisk landbrug. Ca ha er udlagt til økologisk landbrug, som har en estimeret mangel på ca ton kvælstof pr. år. Som nævnt kan landbrugene ikke anvende forgasningsrest alene som kvælstofkilde, da fosforloftet derved overskrides. Forudsat at det kun er økologer, der modtager forgasningsresten, så er det muligt at levere fosfor nok (jf. fosforloftet) til 17 % af det økologiske landbrugsareal, og her dækkes 6-7% af de økologiske landbrugsarealers totale efterspørgsel af kvælstof. Af Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2017, fremgår at økologer må gødske med biomasse fra biogasanlæg så længe denne består af (økologiske biomasser eller) anførte ikkeøkologiske biomasser på vejledningens bilag 1. Dette gælder derfor både en forgasningsrest baseret udelukkende på KOD og en forgasningsrest baseret på en blanding af KOD og husdyrgødning fra konventionelle (ikke jordløse) landbrug, da begge fremgår af bilag 1. Grænser for gødskning med ikke-økologisk biomasse er de angivne 170 kg total-n pr. ha pr. planperiode, hvoraf op til 50 kg udnyttet N pr. ha. Består forgasningsresten af en blanding af husdyrgødning og KOD vil fosfor (og kvælstof) fra andelen af husdyrgødning også være afgørende for, hvor mange hektar der vil kunne forsynes med næringsstoffer. Fosforloftet og generelt det høje fosforindhold i biomasser gør det generelt rigtig besværligt for økologisk landbrug at finde kvælstofkilder, som ikke samtidig bidrager med høje koncentrationer af fosfor. Forholdet mellem de to næringsstoffer skal optimalt være 170 kg N : ca. 30 kg P. Forgasningsrest fra KOD er ikke en endegyldig løsning på dette problem.

30 BILAG 2 BUSINESS CASE FOR MARKEDSBASEREDE LØSNINGER

31 BUSINESSCASES FOR MARKEDSBASEREDE LØSNINGER Nedenfor gennemgås 2 business cases for afsætning af hhv. KOD på markedsvilkår eller KODpulp på markedsvilkår. For nærmere beskrivelse af disse businesscases, se bilag 2. Den enkelte businesscase er beskrevet med en bedste case version og en værste case version, da der er en række af forudsætningerne, som ikke entydige på nuværende tidspunkt, og derfor udgør en usikkerhed, som bør medtages i vurderingen. Miljømæssige forudsætninger: For begge business cases er der opsat følgende forudsætninger, som er af miljømæssig karakter, og som vil have indflydelse på det beregnede output af den enkelte business case. Miljømæssige forudsætninger Bedste case Værste case Mængde KOD tons tons Tørstof indhold 30 % 30 % Metan potentiale 400 Nm3/tons VS 350 Nm3/tons VS Rejekt fra forbehandling 20% 30 % Transport af KOD 30 km 40 km Transport af biopulp 30 km 40 km Transport af rejekt 30 km 40 km Transport af gødning 30 km 40 km Økonomiske forudsætninger: For begge businesscases er der opsat følgende forudsætninger, som er af økonomisk karakter, og som vil have indflydelse på det beregnede output af den enkelte business case. Økonomiske forudsætninger Bedste case Værste case Transport af KOD og rejekt 1 kr. pr. ton 1,5 kr. pr. ton Transport af biopulp og gødning 2 kr. pr. ton 3 kr. pr. ton Biopulp afsætning 100 kr. pr. ton 80 kr. pr. ton Naturgas - afsætning 6,45 kr. pr. Nm3 CH4 6,45 kr. pr. Nm3 CH4 Rente på investering 4 % 4 % Løbetid på investering 15 år 15 år Finansiering: Med en årlig rente på 4 % og med en investeringshorisont på 15 år, svarer en investering på 10 mio. kr. til en årlig annuitet på 0,9 mio. kr. Investeringsomkostningerne i de forskellige scenarier er omregnet til årlige annuiteter i en 15-årig periode. Driftsomkostninger: Driftsomkostningerne i de forskellige scenarier indeholder omkostninger til mandskab, el, vand, varme, vedligehold af bygninger og materiel gennem hele processen. Endvidere indgår transportomkostninger. Omkostningerne er opgjort pr. år. Eksternt indkøb på marked: Forventede omkostninger til indkøb af ydelse på privat marked. Samlede omkostninger: De samlede udgifter udgøres af finansieringsomkostninger og driftsomkostninger hos ARGO samt indkøb af eksterne ydelser på markedsvilkår.

32 Indtægter: Indtægter kan stamme fra salg af biopulp eller naturgas. Balance: Opgør den samlede nettoudgift for ARGO pr. ton KOD til behandling. Organisatoriske forudsætninger For begge business cases er der opsat følgende forudsætninger, som er af organisatorisk art, og som er ens for både bedste case og værste case. Organisatoriske forudsætninger Scenarie 1 A Scenarie 1 B Omlastning ARGO - Transport omlastning-forbehandling ARGO - Forbehandling Privat aktør ARGO Transport forbehandling-bioforgasning Privat aktør ARGO Bioforgasning Privat aktør Privat aktør Gasoparbejdning Privat aktør Privat aktør Afsætning af gas Privat aktør Privat aktør Afsætning af gødning Privat aktør Privat aktør Scenarie 1A Afsætning af KOD på markedsvilkår I denne business case etablerer ARGO eget omlastningsanlæg i Roskilde og betaler for transport af KOD til et privat eget anlæg, som sørger for at KOD bliver forbehandlet, bioforgasset og oparbejdning af gassen samt at forgasningsresten afsættes som gødningsprodukt. Kr. pr. ton Bedste case Værste case Mængder KOD Skønnede driftsomkostninger Skønnede investeringsomkostninger Eksternt indkøb på marked Samlede omkostninger Indtægter 0 0 Balance Kr. i alt Bedste case Værste case Mængde KOD Investering 5 mio. kr. 7 mio. kr.

33 Investering Omlastningsanlæg Best Worse Enhed '000 DKK '000 DKK Grund m.m Veje tilslutning m.m Vejebro Bygning Udstyr Projektering I alt: Scenarie 1B Afsætning af biopulp på markedsvilkår I denne business case etablerer ARGO eget forbehandlingsanlæg i Roskilde og betaler for transport af pulp til privatejet bioforgasningsanlæg, der sørger for at bioforgasse biopulp og oparbejde gassen og afsætte gødningen. Kr. pr. ton Bedste case Værste case Mængder KOD (ton) Skønnede driftsomkostninger Skønnede investeringsomkostninger Eksternt indkøb på marked 0 0 Samlede omkostninger Indtægter Balance Kr. i alt Bedste case Værste case Mængde KOD Investering 35 mio. kr. 40 mio. kr.

34 Investering Forbehandlingsanlæg Best Worse Enhed '000 DKK '000 DKK Grund m.m Veje tilslutning m.m Vejebro Bygning Bunker/modtagetank Forbehandlingsudstyr Lagertank Projektering I alt: Opsamling og vurdering af mulighederne for markedsbaseret løsninger Miljømæssigt vurderes der ikke at være forskel på de to markedsbaserede løsninger 1A og 1 B. Men der vil være forskel i den miljømæssige gevinst hvis løsningen blev gennemført som hhv. den bedste case eller den værste case. Opnåelse af den bedste case kræver at interessentkommunerne indsamler KOD og via information sikre en stor ren mængde KOD. ARGO kan selv påvirke teknologivalget og transportbehovet ved opstilling af kravspecifikation for hhv. eget anlæg eller udbud. Økonomisk er der en lille forskel mellem de to markedsbaserede løsninger på den årlig beregnede omkostning pr. ton KOD. I scenarie 1A er der beregnet en årlig omkostning mellem 289 og 426 kr. pr. tons KOD, mens scenarie 1B har en beregning på omkostninger mellem 152 og 352 kr. pr. tons KOD. Investeringsbehovet er dog noget forskelligt i de to løsninger, hvor ARGO i scenarie 1A forudsætter at skulle lave en investering på ca. 5-7 mio. kr. og i scenarie 1B en investering på ca mio. kr. Organisatorisk er der forskel på hvor engageret ARGO vil blive som ejer af hhv. et omlastningsanlæg eller et forbehandlingsanlæg. Et større engagement vurderes at være mere usikkert for ARGO, ud fra betragtning om, at et kommunalt ejet forbehandlingsanlæg ikke vil kunne modtage organisk affald fra erhverv, og et måske kommende krav om udbud af behandlingsydelsen, vil kunne betyde at egne KOD mængder fra oplandet skulle forbehandles på eksternt anlæg/2/. På den baggrund vurderes løsning 1A med udlicitering af KOD fremfor løsning 1B med udbud af bio-pulp at være mere fordelagtig for ARGO.

35 BILAG 3 BUSINESSCASES FOR EJERSKABSBASEREDE LØSNINGER

36 BUSINESSCASES FOR EJERSKABSBASEREDE LØSNINGER Nedenfor gennemgås business cases for behandling af KOD i en fælleskommunal selskabsløsning. Omlastning vil fortsat foregå hos ARGO. For nærmere beskrivelse af denne business case se bilag 2. Miljømæssige forudsætninger: Der er opsat følgende forudsætninger, som er af miljømæssig karakter, og som vil have indflydelse på det beregnede output af business casen. Miljømæssige forudsætninger Bedste case Værste case Tørstof indhold 30 % 30 % Metan potentiale 400 Nm3/tons VS 350 Nm3/tons VS Rejekt fra forbehandling 20% 30 % Transport af KOD 30 km 40 km Transport af biopulp 30 km 40 km Transport af rejekt 30 km 40 km Transport af gødning 30 km 40 km Økonomiske forudsætninger: Der er opsat følgende forudsætninger, som er af økonomisk karakter, og som vil have indflydelse på det beregnede output af business casen. Økonomiske forudsætninger Bedste case Værste case Transport af KOD og rejekt 1 kr. pr. ton 1,5 kr. pr. ton Transport af biopulp og gødning 2 kr. pr. ton 3 kr. pr. ton Biopulp afsætning 100 kr. pr. ton 80 kr. pr. ton Naturgas - afsætning 6,45 kr. pr. Nm3 CH4 6,45 kr. pr. Nm3 CH4 Rente på investering 4 % 4 % Løbetid på investering 15 år 15 år Finansiering: Med en årlig rente på 4 % og med en investeringshorisont på 15 år, svarer en investering på 10 mio. kr. til en årlig annuitet på 0,9 mio. kr. Investeringsomkostningerne i de forskellige scenarier er omregnet til årlige annuiteter i en 15-årig periode. Driftsomkostninger: Driftsomkostningerne indeholder omkostninger til mandskab, el, vand, varme, vedligehold af bygninger og materiel gennem hele processen. Endvidere indgår transportomkostninger. Omkostningerne er opgjort pr. år. Eksternt indkøb på marked: Forventede omkostninger til indkøb af ydelse på privat marked. Samlede omkostninger: De samlede udgifter udgøres af finansieringsomkostninger og driftsomkostninger hos ARGO. Indtægter: Indtægter kan stamme fra salg af biopulp eller naturgas. Balance: Opgør den samlede nettoudgift for ARGO pr. ton KOD til behandling.

37 Organisatoriske forudsætninger Der er forudsat følgende forudsætninger, som er af organisatorisk art. Organisatoriske forudsætninger Scenarie 2A Scenarie 2B Omlastning - ARGO Transport omlastning-forbehandling - ARGO Forbehandling ARGO Fælleskommunalt selskab Transport forbehandling-bioforgasning ARGO Fælleskommunalt selskab Bioforgasning ARGO Fælleskommunalt selskab Gasoparbejdning ARGO Fælleskommunalt selskab Afsætning af gas ARGO Fælleskommunalt selskab Afsætning af gødning ARGO Fælleskommunalt selskab Scenarie 2A Afsætning af KOD til fælles offentligt selskab I denne business case etablerer ARGO eget anlæg der sørger for forbehandling, bioforgasning, oparbejdning af den producerede biogas fra den indsamlede mængde KOD i ARGO s opland. Ligeledes sørger ARGO for afsætning af gødningen. Kr. pr. ton Bedste case Værste case Mængder KOD (ton) Skønnede driftsomkostninger Skønnede investeringsomkostninger Eksternt indkøb på marked 0 0 Samlede omkostninger Indtægter I alt Kr. i alt Bedste case Værste case Mængde KOD Investering 83 mio. kr. 90 mio. kr.

38 Investering Forbehandlingsanlæg Best Worse Enhed '000 DKK '000 DKK Grund m.m Veje tilslutning m.m Vejebro Bygning Bunker/modtagetank Forbehandlingsudstyr Lagertank Projektering I alt: Biogasanlæg Best Worse Enhed '000 DKK '000 DKK Grund m.m Veje tilslutning m.m Bygning Modtagetank Opvarmning Reaktortanke Lagertank Gassystem Gasrensning Projektering I alt: Opgraderingsanlæg Best Worse Enhed '000 DKK '000 DKK Grund m.m. 0 0 Veje tilslutning m.m km gasledning Bygning 0 0 Udstyr Projektering I alt:

39 Scenarie 2B Afsætning af KOD til fælles offentligt selskab I denne business case etablerer ARGO eget omlastningsanlæg i Roskilde og betaler for transport af KOD til et fælleskommunalt anlæg der sørger for forbehandling, bioforgasning og oparbejde gassen og afsætte gødningen. Kr. pr. ton Bedste case Mængder KOD (ton) Skønnede driftsomkostninger 620 Skønnede investeringsomkostninger 271 Eksternt indkøb på marked 0 Samlede omkostninger 891 Indtægter -526 Balance 365 Kr. i alt Bedste case Mængde KOD (ton) Investering 75 mio. kr.* * Eget omlastningsanlæg til 5 mio. kr % af fælles behandlingsanlæg til 107 mio. kr. Investering Omlastningsanlæg Best Enhed '000 DKK Grund m.m Veje tilslutning m.m. 500 Vejebro 500 Bygning Udstyr Projektering 500 I alt: 5.000