Er der økonomi i Biogas?

Transkript

1 Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet

2 Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger, samfundsøkonomiske kr./ton CO2 Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi, 2005 Biogasfællesanlæg Fleksible mekanismer Omstilling fra kul til naturgas Biomasse Havvindmøller Ændret fodring af køer Biobrændstoffer (1. generation) 2. generation Kørselsafgifter 40 kr/ton kr/ton kr/ton 290 kr/ton 270 kr/ton 590 kr/ton 740 kr/ton????? 1140 kr/ton

3 Biogas kan få stor betydning i Danmark fordi vi dermed har mulighederne for at give landbruget en ny og betydelig rolle som energileverandør til samfundet uden at det koster en eneste ha madjord Samtidig kan vi fuldstændig ændre håndteringen og anvendelsen af husdyrgødningen med markante gevinster for vandmiljøet som resultat. Endelig kan det give landbruget en øget fleksibilitet i tilpasningen til stadigt stigende miljøkrav og international konkurrence En visionær dansk energipolitik (2007): 3 store anlæg/år

4 Incitamenterne er til stede: -Miljøkravene bliver stadigt strammere -Jordprisen er høj og stigende -Mange ønsker at separere gylle - Det kan med fordel kombineres med biogas -Energiaftale 21. februar meget bedre elpris -Olieprisen stiger og stiger og stiger Så der er mange og gode grunde til at tænke i biogas

5 15 spørgsmål om biogas

6 Spørgsmål 1 Kan det nu betale sig? Det kan det. Det afgørende er de forudsætninger anlægget etableres på. Det viser bl.a. de regnskaber, der årligt indsamles fra 13 biogasfællesanlæg. De viser, at der generelt er balance i økonomien. Vi har ikke den samme opdaterede viden om resultater fra gårdbiogasanlæg, men der er ingen tvivl om, at gårdbiogasanlæg, der er velforsynet med affald kan have pæne økonomiske resultater. Men der findes givetvis fortsat anlæg i begge kategorier, hvor de økonomiske resultater er ringere. På den anden side set, er det sjældent, at der lukkes anlæg af økonomiske årsager. Den forbedrede elpris vil få stor betydning for gamle som nye anlæg

7 Spørgsmål 2 Gårdanlæg eller fællesanlæg? -Forskellen er mere organisatorisk end teknisk Gårdanlæg: Hele risikoen, men også hele gevinsten Al bøvlet Ofte dårlig varmeudnyttelse Fællsesanlæg: Lille risiko/gevinst Andre får bøvlet Lettelser, omkostningsbesparelser Fleksibelt ifht. strukturudviklingen Ofte god varmeudnyttelse Valget må afhænge af manden og situationen, vi vil nok se begge typer

8 Spørgsmål 3 Hvad karakteriserer et økonomisk sundt anlæg -Etableret på rimelige forudsætninger, skal være robust -Biomasse til rådighed, optimering af tørstofindhold -Begrænset afhængighed af affald -Optimeret anlæg i alle led -Priser, afsætning for varme - Betaling for løsning af harmoniproblematikken -Teknisk velfungerende velafprøvet teknik -Dygtig ledelse og personale

9 Spørgsmål 4 Hvordan skaffer vi affald, og hvad må det koste? Affald er noget man for penge for at modtage, det er ikke noget man betaler for Som jeg ser det skal fremtiden biogas i Danmark produceres på husdyrgødning og i langt mindre grad end hidtil på organisk industriaffald. Det handler om tørstof, men: -ikke affald nok til alle -afgrøder? Måske! (særlige forhold for øko?) -men vi har MASSER, MASSER af husdyrgødning Så i jo højere grad driften og økonomien kan baseres på husdyrgødning, jo mere robust er det

10 Spørgsmål 5 Jamen hvordan det? I har jo hele tiden sagt, at det ikke er rentabelt alene at afgasse gylle Fremtidens biogasanlæg skal modtage gylle, forseparerede gyllefibre, fjerkrægødning og fast gødning, evt mod betaling. Og så naturligvis det organiske affald de kan få fat i. Derfor kan det godt være, at anlæg i fremtiden skal kunne håndtere højere tørstofmængder end de nuværende anlæg kan, hvor % typisk er det maksimale.

11 Spørgsmål 6 Hvordan ser fremtidens anlæg så ud? Bedrifter Transportsystem Spredning og anvendelse Biogas anlæg Lagertanke Efterseparering Separering på gården Forbehandling Handelsgødning?? Langdistance transport til GØDNING ELLER FORBRÆNDING? (Evt. forgasning, ethanol, methanol mv)

12 Et eksempel fra virkelighedens verden Linkogas Udvikling i løbende indtjening, samt indtjeningskrav

13 Linkogas Regnskabstal for 2005, og beregnet eksempel uden affald 2005 Uden affald -Salg af varme Salg af el Modtagegebyr Lagerleje 0 -Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Driftsudgifer i alt Løbende indtjening 4560 Affald, og gebyrer for modtagelse af det, skal i fremtiden erstattes af forsepareret fiber og faste gødningstyper samt betaling for løsning af harmoniproblemerne.

14 Spørgsmål 7 Hvad så med afsætning af overskudsgylle? Det meste kan afsættes som afgasset gylle +/- betaling Noget kan afsættes som fiber til gødningsformål +/- betaling Men vi skal nok også have gang i muligheden for at forbrænde afgassede separerede fibre. Det er jo nu både lovligt og fri for affaldsforbrændingsafgift.

15 Spørgsmål 8 Hvad skal gassen bruges til? NU: I fremtiden: stort set alene til el og varmeproduktion el og varmeproduktion + distribution via naturgasnettet (el, varme, transportformål)

16 Spørgsmål 9 Hvor stort skal anlægget være? Det kan der ikke gives et entydigt svar på, da det afhænger af flere ting. Men jo større, jo billigere pr. ton Der er især to ting der afgør hvor stort anlægget bør være a. gødningsmængderne i området b. mulighederne for gas/varmeafsætning.

17 Spørgsmål 10 Hvorfor er størrelsen så vigtig? (både gård og fællesanlæg) Størrelsesøkonomiske fordele giver større økonomisk robusthed Ordentlige forhold for driftspersonalet Magter lettere investeringerne i sikkerhed, hygiejne og teknik

18 Spørgsmål 11 Hvilke andre forhold er vigtige? En engageret landmandsgruppe, der vil forpligte sig overfor selskabet. Høj grad af tilslutning blandt landmænd i området Tilstrækkelig mængde tørstof mindst m 3 gas/ton i gennemsnit Rimelige afsætningsvilkår for gas eller varme At anlægget er teknisk og økonomisk robust At der ansættes de rigtige folk At ledelsen formår at træffe de rigtige beslutninger.

19 Spørgsmål 12 Hvordan kommer vi godt i gang? Undersøg interessen for et anlæg i jeres område. Få evt. hjælp fra jeres rådgivere Inddrag planteavls/gødningsrådgivningen tidligt Få en samarbejdsaftale med et eksisterende anlæg. De vil med glæde øse af deres erfaringer. Etabler et godt og forpligtende forhold til kommunen. Garanter at I vil gøre alt for at hindre lugtgener Etabler et godt og forpligtende forhold til det kraft-varmeværk, der skal aftage gassen hør om de er interesseret. Kontakt et firma, der kan udarbejde et forprojekt

20 Spørgsmål 13 Hvordan sikrer vi så at vi får et robust projekt? Engagerede landmænd er vigtigt især tørstofforsyning Der kræves høj grad af professionalisme Uafhængig rådgivning, flere øjne vær kritisk hele vejen Brug en erfaren driftsleder og formand/anlægsejer som sparringspartner: Foreningen for Danske Biogasanlæg Spørg Søren Tafdrup i Energistyrelsen, Gå kun i gang hvis grundlaget er godt nok

21 Spørgsmål 14 Hvor finder vi de gode rådgiver og leverandørfirmaer? Brancheforeningen for Biogas

22 Spørgsmål 15 Hvordan finder vi ud af hvem vi skal bruge? Brug tid på udvælgelsen Spørg til firmaernes referencer Besøg referenceanlæggene og spørg til erfaringerne

23 Held og lykke