Sortedamskolens. Antimobbestrategi

Transkript

1 Sortedamskolens Antimobbestrategi Overordnet forståelse af mobning Mobning kan forstås som gentagende udstødelseshandlinger, der opstår i ét eller flere af skolens fællesskaber. Handlingerne kan være forskelligartede og foregå i forskellige rum. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Mobning handler ikke om såkaldte problembørn, men problemer i børnefællesskaber. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning kan forstås som en bevidst handling. (Sortedamskolens antimobbestrategi angår, hvad der foregår i skole/kkfo-tiden og ikke privat.) Overordnet forståelse af digital mobning Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge og tolerante fællesskaber uden for de sociale medier og samtidigt styrke elevernes digitale dannelse, særligt ift. de etiske dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum. (Sortedamskolens antimobbestrategi vedrørende digital mobning angår forebyggende og oplysende tiltag. Indgribende angår det, hvad der foregår i skole/kkfo-tiden og ikke privat.)

2 Målet med Sortedamskolens antimobbestrategi Målet er, at skolen forebygger og reducerer mobning på skolen i videst mulig omfang og samtidig øger elevernes generelle trivsel og mulighed for deltagelse i trygge læringsfællesskaber. Det gør skolen ved at: Opbygge trygge og tolerante børnefælleskaber, hvor man ser hinanden og det at være forskellige som en styrke for fællesskabet og skolens læring. Tage fælles ansvar for, at alle oplever skolen som et trygt sted at være og hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever eller erfarer, at nogen bliver mobbet. Beskytte børn, der er udsatte og tage sig af de bagvedliggende problemer. Reducere omfanget af digital mobning og sørge for, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal agere på de digitale medier. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens værdiregelsæt og skolens øvrige målsætninger og politikker. Målet med skolens antimobbestrategi er at styrke elevernes generelle trivsel. Forældresamarbejde ift. skolens antimobbestrategi Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og taler positivt om klassens elever, forældre, lærere og pædagoger. Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder, temamøder og andre fælles tiltag i klassen. Skolen er opmærksom på, at forældresamarbejdet er særlig vigtigt for at imødegå digital mobning, da denne form for mobning også kan foregå efter skoletid. Samarbejdet på tværs af hjem, skole og institution får derfor stor betydning. Skolen opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes adfærd på de digitale medier og griber ind over for uhensigtsmæssig adfærd. Skolen opfordrer til og forventer, at skolebestyrelsen spiller en aktiv rolle i arbejdet med trivslen på skolen.

3 Forebyggelse af mobning Gennem undervisning Sådan forebygger skolen mobning Deltagere Ansvarlig Tidsplan Alle klassetrin gennemfører mindst en gang om 0.kl 9.kl KL/HO, AKT Mindst én en trivselsundersøgelse på klassetrivsel.dk og gang om gennemgår efterfølgende resultatet med skolens RC-team I frikvarterer At alle klassetrin i løbet af har en obligatorisk dag, hvor der arbejdes med skolens trivselsplan, herunder antimobbestrategi. Skolen har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer, og at de mindre elever altid har nogen af lege med, fx med hjælp fra de større elever igennem periodevis legepatruljer/venskabsklasser. 4.kl, 5.kl, 6.kl 0.kl, 1.kl, 2.kl, 3.kl Trivselsdagsudvalget Lærere og pædagoger En gang om Hele Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution/dagtilbud Skolen har synlige og tilstedeværende gårdvagter/tilsyn, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på hjælp fra voksne. Der er en tæt kontakt mellem skole og fritidsinstitutionen/klubben om trivselsmæssige udfordringer og samarbejde om løsninger. Der bruges fx klasselogs og ugeplaner til at samarbejde, og der kommunikeres om elevernes trivsel på skolen og i fritidshjemmet i det omfang, mulighederne giver lov til det. Der samarbejdes på tværs af faggrupper om, at: Skabe et solidt fundament af fællesskab i og på tværs af klasser, så børnene møder hinanden med et åbent sind. Løse op for udfordringer, der opstår i samspil 0.kl 6.kl Lærere Hele 0.kl 6.kl Lærere og pædagoger Hele

4 mellem børn og mellem børn og voksne. Eleverne Tante/onkel-ordning. 0.kl & 3.kl 0.kl team & 3.kl.team Startes op i starten af Samarbejde med forældre KL/HO samarbejder tæt med klassens kontaktforældre for at hurtigt at kunne agere på KL/HO KL/HO Hele Særlige arrangementer bekymringer Konflikthåndteringskursus for 5.kl. 5.KL 5.Kl team En gang om Klassemødet 1.kl, 4.kl, 7.kl. Børnemødet er en formaliseret samtaleform der styrker klassens fælles trivsel 1.kl, 4.kl, 7.kl Lærere fra 1.kl, 4.kl, 7.kl og MP (AKT) 3 gange i løbet af Forebyggelse af digital mobning Fri for mobberi Fri for Mobberi giver børnene nogle konkrete redskaber til at håndtere drillerier og mobning I temadage skal eleverne arbejde med materiale omkring digital dannelse. Sikker chat (Red barnet) 2.kl & 3.kl 0.kl, 1.kl, 2.kl, 3.kl Lærere, pædagoger og elever. Inklusionsvejleder Lærere, pædagoger. AKT/INKL. Én gang om i 4 uger En uge om I Uge 6 skal eleverne arbejde med materiale omkring digital dannelse. Sikker chat (Red barnet) & Sex & samfund (uge 6) 4.kl, 5.kl, 6.kl Lærere, pædagoger. AKT/INKL. En uge om Mellemtrinnets trivselsdag sætter fokus på mobning, sprogbrug og digital dannelse 4.kl, 5.kl, 6.kl Trivselsudvalg(lærere) & AKT/INKL En dag om En Teenager i Familien. Oplæg og debat om f.eks. alkohol, sociale medier og flertalsmisforståelser. Enten henvendt til forældregruppe, til klassen eller til både og. 6.kl el. 7.kl Forældregruppe, KL/HL & SSP Lærere, pædagoger. AKT/INKL. Et arrangement om

5 I Uge 6 skal eleverne arbejde med materiale omkring digital dannelse. Sikker chat (Red barnet) & Sex & samfund (uge 6) 7.kl, 8.kl, 9.kl En uge om Sortedamskolen Vil have fokus på læring med afsæt i anerkendelse og respekt i skolens forskellige læringsmiljøer. Vil lytte til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksomme på forskellige børns måder og muligheder for at ytre sig. Har regler for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og reglerne er synlige og kendte i klassen, på årgangen og på skolen. Kommunikerer tydeligt og jævnligt til børn og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældre i fælles alliance for at styrke klassernes trivsel. Sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning både hos personale, ledelse og i skolens ressourcecenter ved bl.a.: - Skolens AKT-vejleder og inklusionsvejleder, som er organisatorisk forankret i skolens ressourcecenter, holder sig løbende opdateret om ny viden om arbejdet med antimobbestrategi f.eks. med inspiration fra Fri fra mobberi, Destination Trivsel fra Sex og samfund og Børns Vilkår. Ligeledes sørger de for at relevant viden og sparring vedrørende skolens antimobbestrategi videregives til ledelse og personale f.eks. ved at deltage i årgangsteammøder. - Skolens SSP-lærer koordinerer de forebyggende tilbud det lokale SSP-udvalg faciliterer.

6 Håndtering af mobning Tiltag skal ikke rettes mod enkeltindivider, men skal rettes mod den destruktive kultur i gruppen/klassen/skolen. Håndtering af mobning kan ske via tre trin: 1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi. 2. Planlægning af tiltag, herunder med fokus på, om man risikerer at udsætte allerede udsatte elever yderligere. 3. Evaluering og opfølgning hold øje med hvad det er, skolen gør. Der findes ingen quick fix - løsninger på mobning. Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige og som har karakter af brandslukning, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tilfælde af mobning. Begge dele er nødvendige. Med det samme henvendelsen har fundet sted orienteres afdelingsleder. (Hvis elever i indskolingen er involveret orienteres lederen fra KKFO en også) og det øvrige team. (via antimobbehandleplanen og mail). Når KL/HO beslutter, at der skal arbejdes videre med bekymringen, skal en handleplan udarbejdes inden 10 dage! Fase 1 Bliver man gjort opmærksom på hændelser, der tenderer til mobning og/eller dårlig trivsel, rettes der henvendelse til elevens klasselærer. Når KL/HO har modtaget henvendelsen informeres afdelingslederen med det samme via antimobbehandleplan (intra Værktøjskabelonerhandleplanerantimobbehandleplan) og mail. Klasselæreren orienterer og drøfter situationen hurtigst muligt med teamet, der er tilknyttet klassen. På baggrund af inputs fra elev, forældre og elevens lærere vurderer KL/HO om og hvordan, der skal arbejdes videre med bekymringen. Med sparring fra teamet reflekterer KL/HO over mulige tiltag til at imødekomme bekymringen. Dernæst træffer teamet beslutning om, hvordan problemet skal behandles med fokus på følgende: - Forældre inddrages så der kan etableres et konstruktivt samarbejde om den særlige problematik - Hvis de berørte elever går i klasse, inddrages relevant personale fra KKFO med henblik på samarbejde om den særlige problematik - Der kan rettes henvendelse til AKT-vejleder og/eller inklusionsvejleder med henblik på sparring omkring en særlig tematik eller indgribende hjælp i forhold til den eller de involverede elever og forældre

7 De aftalte indsatser skriftliggøres vha. antimobbehandleplanen (intra Værktøjskabelonerhandleplanerantimobbehandleplan) og formidles til forældre, klasseteamet og afdelingslederen så alle relevante parter er bekendte med initiativer af indgribende og støttende karakter samt opgavefordeling, arbejdsmål m.m. samt tidspunkt for opfølgning. Team og forældre følger i fællesskab op på, hvorvidt de aftalte indsatser har løst den særlige problematik vedrørende mobning. KL/HO er tovholder i fase 1 Fase 2 Hvis problemet ikke bliver løst af den iværksatte handlingsplan, følges den op med tiltag som: KL/HO indkalder de parter, der kan hjælpe med at imødekomme bekymringen, til et møde hvor skolens afdelingsleder, AKTvejleder/inklusionsvejleder, KL/HO deltager. Formålet er evaluering af aftalerne i fase 1 og iværksættelse af nye aftaler. Inddragelse af kontaktforældre KL/HO tager sagen op på teammøde og får inputs fra teamet om status på sagen Lærerteamet holder afdelingslederen og forældrene orienteret om udviklingen i indsatsen De aftalte indsatser skriftliggøres vha. handleplanen og formidles til forældre, klasseteamet og afdelingslederen så alle relevante parter er bekendte med initiativer af indgribende og støttende karakter samt opgavefordeling, arbejdsmål m.m. samt tidspunkt for opfølgning. Team og forældre følger i fællesskab op på, hvorvidt de aftalte indsatser har løst den særlige problematik vedrørende mobning. KL/HO er tovholder i fase 2 Fase 3 Ved vedvarende mobning, hvor den gennemførte handleplan med tiltag ikke har medført de ønskede og nødvendige resultater: Skoleledelsen overtager koordineringen og ledelsen af indsatsen mod mobningen.

8 Sagen tages op på det ugentlige handleplansmøde hvor den tværfaglige support er repræsenteret. Ledelse, team og forældre følger i fællesskab op på, hvorvidt de aftalte indsatser har løst den særlige problematik vedrørende mobning. Afdelingslederen er tovholder i fase 3 Forankring - Der er fokus på antimobbestrategien på årgangsteammøder - Årgangsteammøder arbejder både forebyggende, foregribende og indgribende for at opretholde det gode fællesskab i klassen. - Skolebestyrelsen og skolens ledelse har fokus på antimobbestrategien. - Alle skolens elever gennemfører hvert år den lokale klassetrivselsundersøgelse og den nationale trivselsundersøgelse. - At skolens antimobbestrategi gennemgås mindst én gang årligt på et fælles personalemøde. (forankring) - Skolens Antimobbestrategi revideres én gang om på et PR-møde (hvor KKFO en også er repræsenteret) og på et skolebestyrelsesmøde. Klageadgang Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skolelederens afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af f.eks. mobning. Der klages først til en central indgang for klager i forvaltningen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.