Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Transkript

1 Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke mobning på Boesagerskolen idet vi ved, at trivsel har afgørende betydning for læring og udvikling. Antimobbestrategien skal fungere som en handleplan for, hvordan vi håndterer mistrivsel og mobning. Derudover spiller antimobbestrategien en central rolle i forhold til undervisningsmiljøet og bidrager til kontinuerligt fokus på gode relationer blandt skolens interessenter. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Hvad forstår vi ved mobning? Mobning definerer vi som systematisk forfølgelse og krænkelse af en person, der ikke kan trække sig. Mobning bør ikke forveksles med drilleri, der defineres som hhv. godmodigt drilleri, hvor begge parter opfatter kontakten som positiv, og generende drilleri, hvor den ene part opfatter kontakten som negativ. Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter definerer vi som uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Konflikter skal ikke undgås, men håndteres så problemerne løses og de gode relationer bevares. Side 1 af 6

2 STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? I skoleåret 2008/09 foretog vi en undersøgelse på hele skolen med brug af Termometeret fra DCUM. Hvis ja: Hvad er status? På Boesagerskolen trives langt størstedelen af eleverne. Dog var der ifølge undersøgelsen i gennemsnit én elev i hver klasse, som var udsat for mobning. FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? - fokuserer på det positive i elevernes og forældrenes indsats og samvær. - er opmærksomme på alle elevers trivsel. - formulerer sociale mål i årsplaner og elevplaner. - taler om trivsel på klasseniveau i klassens tid og på forældremøder. - taler om trivsel på individniveau ved lærer/elev-samtaler og skole/hjem-samtaler. - holder drenge-/pigemøder efter behov. - opfordrer forældrene til at danne trivsels-/spisegrupper. - har Store-ven-ordning på 0. og 5. årgang. - afholder forebyggende kurser i social træning i indskolingen og på mellemtrinnet. - deltager i Skolernes nationale trivselsdag hvert år første fredag i marts. - indfører skolemægling i løbet af skoleåret 2010/11. Hvad er elevernes rolle? - behandler andre som de selv vil behandles. - er opmærksomme på hvordan andre har det. - hjælper og trøster hinanden. - holder ingen udenfor - taler pænt til hinanden - taler jævnligt om trivsel i klassens tid og på elevrådsmøderne. - udarbejder sociale spilleregler for den enkelte klasse og evt. blok Hvad er forældrenes rolle? - tager ansvar for deres barns opførsel og trivsel. - taler respektfuldt om elever, andre forældre og personale derhjemme. - laver forældreaftale for klassen. Forældreaftalen ajourføres årligt. - er opmærksomme på alle børns trivsel. - laver fælles sociale arrangementer fx med inspiration fra kontaktforældremappen. Side 2 af 6

3 Hvilken rolle spiller AKT-teamet? AKT-teamet: - vejleder skolens personale om elevers adfærd, kontakt og trivsel. - forestår undervisningsforløb i klasser eller med enkeltelever i tilfælde af mistrivsel. - deltager i skole/hjem-samarbejde med berørte elevers forældre. - afholder forebyggende kurser i social træning for klasser/grupper. - planlægger Skolernes nationale trivselsdag første fredag i marts. - koordinerer Store-ven-ordningen for 0. og 5. årgang. - er tovholder for elevmæglere samt mægling i udskolingen. - indkøber relevant materiale til undervisning i trivsel og antimobning. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? - er opmærksomme på alle elevers fremmøde og adfærd i skolen. - taler med elever og forældre ved mistanke om mistrivsel. - er opmærksomme på, hvordan de andre har det. - lægger mærke til, om nogen ændrer opførsel. - taler med deres barn om trivsel hos deres eget barn og i klassen generelt. - er opmærksomme på alle børns deltagelse og trivsel ved sociale arrangementer. - er i dialog med skolens personale om elevernes trivsel. INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? - reagerer på signaler og henvendelser angående elevernes velbefindende. - taler med eleven/eleverne, deres forældre og evt. klassen om problemet. - tager sagen op på et teammøde. - kontakter evt. relevante fagpersoner som fx klasselæreren, AKT-team, SSP-konsulent eller skoleledelsen. - spørger til, hvordan eleven, har det, og om vedkommende ønsker hjælp til noget. - giver en voksen besked om, hvem der mistrives. - reagerer på signaler om mistrivsel ved at kontakte hinanden og/eller klasselæreren/sfo. Herefter kan AKT-team/ledelsen evt. kontaktes. Side 3 af 6

4 Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? - taler med eleven/eleverne, deres forældre og evt. klassen om problemet. - tager sagen op på et teammøde, hvor en handleplan udarbejdes. - opfordrer evt. parterne til at gå til mægling. - kontakter evt. relevante fagpersoner som fx klasselæreren, AKT-team, SSP-konsulent eller skoleledelsen. - informerer kollegaerne, så gårdvagter kan være opmærksomme i frikvartererne. - tager hensyn til den, der bliver mobbet. - stopper dem, der mobber. - fortæller de voksne, hvis mobningen gentager sig. - taler med deres barn og personalet om situationen med et fremadrettet og konstruktivt sigte. - deltager i eventuelle møder på skolen. Hvad gør personalet for de direkte involverede? - Vi tager uafhængige samtaler med mobbeofret og dem, der mobber. - Vi tager herefter en samtale, hvor begge parter er tilstede. - Vi flytter evt. dem der mobber til andre klasser i en periode. Hvad gør personalet for hele klassen eller årgangen? - Vi inddrager klassen/årgangen i det nødvendige omfang. Hvad gør personalet for forældrene? - Vi opfordrer forældrene til at tale med deres barn om situationen, herunder ansvar og omsorg. - Vi henstiller til, at forældrene taler sammen indbyrdes i en respektfuld tone. - Vi indkalder de berørte forældrene til en samtale. - Vi informerer forældrene om handleplanen for en fælles indsats mod mobningen. Hvad gør personalet for lærerteamet omkring klassen/årgangen? - En AKT-lærer og/eller leder afholder evt. møde med klasseteamet/årgangsteamet. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? - er særligt opmærksomme på det sociale liv i klassen efter at mobning har været konstateret. - er løbende i kontakt med de relevante forældre. - tager situationen op på de efterfølgende teammøder. - indhenter oplysninger fra gårdvagter. Side 4 af 6

5 - er opmærksomme på mobning. - støtter den, der er blevet mobbet, fx ved at inddrage vedkommende i lege/aktiviteter. - minder hinanden om indgåede aftaler. - kontakter en voksen, hvis mobningen gentager sig. - har øget opmærksomhed på trivsel fremover. - kontakter hurtigt hinanden og skolen, hvis der opstår ny mistanke om mobning. - øger klassens sociale aktiviteter i fritiden for at styrke sammenholdet. - inddrager relevante dele af handleplanen i forældreaftalen. Hvordan håndterer skolen eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? - Vi taler med parterne om situationen og indkalder evt. til samtaler med AKT-teamet eller ledelsen. - Vi tilbyder parterne at komme til mægling. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? - Elever kan henvende sig til deres lærere, forældre og elevråd. - Ansatte kan henvende sig til deres kollegaer, AKT-teamet eller ledelsen samt andre relevante fagpersoner. - Forældre kan henvende sig til elevens lærere og efterfølgende evt. ledelsen. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skoleledelsen prioriterer indsats på såvel elev, medarbejder og forældreniveau. Der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang, og ud fra tesen, at når de voksne har det godt, så har eleverne det også godt. Skoleledelsen har afsat ressourcer til et AKT-team, som de kontinuerligt holder møder med. Dette sker for at udveksle informationer om trivsel på skolen, samt at understøtte projekter som trivselsdag, Store-ven projekt, skolemægling, forældremøder om trivsel m.m. Skoleledelsen forestår kontakt med kommunens flyverkorps, og sørger desuden for regelmæssige vurderinger af undervisningsmiljøet ved brug af Termometeret fra DCUM. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Ledelsen går ind i sager på baggrund af henvendelser fra lærere, pædagoger, forældre, flyverkorps, AKTteam og elever. Side 5 af 6

6 Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ledelsen sørger for at give det pædagogiske personale teoretiske og praktiske redskaber ved at vælge kurser i Cooperativ learning, anerkendende dialog, inklusionskurser, temaeftermiddage m.v. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, SFO og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Der holdes faste kontinuerlige møder mellem skole og SFO-ledelse. Der er desuden faste fælles procedurer omkring f.eks. indskrivning. I inklusionssammenhæng er der i forbindelse med enkelte elevers trivsel et samarbejde mellem skole og klub. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen gør en aktiv indsats for at understøtte, at forældrene i klasserne etablerer gode netværk. Dette sker bl.a. via fælles kontaktforældremøder og temaaftener om bl.a. elektronisk etik. Skolebestyrelsen har udarbejdet en idébank med sociale aktiviteter, som forældre kan foretage i egen klasse. Derudover afholdes arbejdsdage med henblik på at skabe spændende udearealer. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Antimobbestrategien ligger på skolens hjemmeside og italesættes ved enhver given lejlighed, herunder personalemøder. Derudover gøres Antimobbestrategien visuelt tilgængelig på skolen. OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Vi laver trivselsundersøgelser for hele skolen med 2-3 års mellemrum. Derudover har personalet mulighed for når som helst, at undersøge trivslen i den enkelte klasse bl.a. ved brug af redskaber fra Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Vi evaluerer antimobbestrategien hvert efterår ved at drøfte den i elev-, forældre- og personalefora næste gang i En opdateret udgave lægges på skolens hjemmeside. Side 6 af 6