Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard
|
|
|
- Joachim Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sekundavand i Nordhavn Martin Rygaard [email protected]
2 Nordhavn indbyggere job Vandforbrug: 90 L/d = 33 m 3 /person/yr (2012: 105 L/person/d) Vandforbrug erhverv: 30 L/job/dag Totalt: m 3 per år (~6% københavns nuværende forbrug) 2 Sekundavandsworkshop
3 Projektformål Et innovationsprojekt med forskningsperspektiver: Opstille koncepter for brug af sekundavand i Nordhavn Vælge kriterier og vurdere bæredygtighedsindikatorer for koncepterne Initiere sammarbejde mellem aktører på området 3 Sekundavandsworkshop
4 Hvad mener vi med bæredygtighed? Sundhedsrisici Påvirkning af miljøet Lovgivning Påvirkning af (vand) ressourcen Økonomi Bæredygtighed Borger/ kundaccept 4 Sekundavandsworkshop
5 UDVALGTE RESULTATER
6 Fire koncepter for alternativ vandforsyning K0 Business-as-usual: Rent grundvand K1 Let forurenet grundvand K2 Afsaltning som sekundavand K3 Afsaltning som drikkevand K4 Regnvand og gråvandsopsamling Til brug i husholdning Sekundavandsworkshop
7 Økonomi 7 Sekundavandsworkshop
8 Miljøvurdering LCA Grundvand HOFOR, Grundvand Fælledpark, Havvand, Gråt- og regnvand Vandindtag Vandbehandling Distribution Effekter af vandets hårdhed Forbrug af vand 8 Sekundavandsworkshop
9 mpet/m3 Miljøpåvirkning - følsomhedsanalyse Fornybar energi K0 K1 K2 K3 K4 Standard LCA Energimix Sekundavandsworkshop
10 Påvirkning af ferskvandsressourcen fra grundvandsindvinding K0 K1 K2 K3 K4 Afsaltning ikke-drikkevand Afsaltning drikkevand Lokal recirkulering m PE/m 3 Grundvand Grundvand T0 T1-T4 10 Sekundavandsworkshop
11 Borger/kunde undersøgelse Webbaserede quick polls, telefonionterview, fokusgruppe interview, personlige interviews og workshops med nøglepersoner. Udvalgte resultater vedrørende: 1. Holdning til sekundavandssystem 2. Tillid til systemet 3. Viden om systemet 4. Involvering af borgere/kunder 1. Generelt er folk meget positive overfor sekundavandsløsninger. Hvis det handler om at tage vare på ressourcer/miljø 2. Generelt stor tillid til systemet og forsyningen. Enkelte udtrykker bekymringer om kemikalier i vandet 3. De fleste vil gerne lære mere om systemet, og nogle ser gerne at et sekundavandsystem kan vises frem til besøgende 4. Interviewpersonerne vil gerne involveres yderligere i planlægningen/driften af systemet
12 Opsamling - Vurdering i forhold til K0 Business-as-usual Emne K1 Let forurenet Grundvand K2 Afsaltning sekundavand K3 Afsaltning drikkevand K4 Regnvand/ gråvand Lovgivning ? Samlede omkostninger ? LCA Ferskvandspåvirkning Risikovurdering Selvforsyningsgrad Integration med byens ressourcekredsløb Potentiale for overførsel til andre byområder Skaleringsfleksibilitet i Nordhavn Læring know how Læring - empowerment Udstillingsvindue (teknologi) Fortælling/identitet (tiltrække attraktive beboere) Robusthed - naturmæssig Robusthed - infrastruktur Sekundavandsworkshop
13 Konklusion Der findes værktøjer for beregning af økonomi, sundhedsrisici, miljøpåvirkning, ferskvandspåvirkning og evaluering af borger/kunde accept Evalueringen af 4 koncepter i Nordhavn er kompleks. Der er ikke et koncept, der er entydigt bedre end de øvrige. Derfor bør det overvejes: Er der et behov for at substituere de eksisterende vandressourcer? Er der et behov for at demonstrere teknik i /profilere Nordhavn? 14 Sekundavandsworkshop
14 Teknologiudviklingdemonstration, publicering Om projektforløbet Projektet har samlet alle væsentlige aktører indenfor udvikling af vandinfrastrukturen i Nordhavn og der er allerede et nyt initiativ Saltskyl igang. Konkrete løsninger indpasset i eksisterende (takst-)struktur Teknologiudviklingdemonstration En udfordring dog med betydelige potentialer at skabe innovation for det offentlige, teknologileverandører og vidensinstitutioner Sikre byudvikling og salg af grunde Der er lavet udkast til en vejledning i projektformulering og projektopstart Sikre byudvikling og service for borgerne
15 Tak til projektdeltagerne Martin Rygaard (DTU Miljø) Lene Alsbjørn (Aalborg Universitet København) Morten Ejsing (Københavns Kommune) Berit Godskesen (DTU Miljø) René Hansen (Naturstyrelsen) Birgitte Hoffmann (Aalborg Universitet København) Claus Jørgensen (DHI) Kirsten Ledgaard (By og Havn) Hans-Martin Friis Møller (Grontmij) Maj-Britt B. Poulsen (HOFOR) Mikas Schmidt (Grontmij) Lise Tarp-Johansen (HOFOR) Søren Vigsø (Grundfos) Kim Zambrano (HOFOR)
16 Input til projektopstart og forløb (1) Tjekliste ved opstart af F&U-projekter med mange parter En tjekliste med spørgsmål der bør overvejes i forbindelse med etablering og ansøgning om støtte til samarbejde i F&U-projekter med mange parter. Fx VTU-fonden, Vand-i-Byer og lignende. IDEFASEN Formål Er der formuleret et konkret problem eller udfordring, der ønskes løst? Roller Er det konkretiseret hvad den enkelte part bidrager med og hvordan det bidrager til at svare på problemformulering og/eller opnå succeskriterier? Formidling og kommunikation Hvilket formål tjener formidlingen? ANSØGNINGFASE Hvem er ansvarlig pennefører på ansøgningsprocessen? Succeskriterier Ressourcer Kompetencer 17 Sekundavandsworkshop
17 Input til projektopstart og forløb (2) ANSØGNINGFASE fortsat Organisering Er det klart, hvem der har kompetence til at tage beslutning om projektets indhold og retning (lead, styregruppe)? PROJEKTFASE Proces Er rollefordelingen i den enkelte aktivitet konkret? AFSLUTNING Evaluering Er der en plan for hvordan succeskriterier evalueres ved afslutning af projektet? Opfølgning/videreudvikling Er der defineret ramme for opfølgning på projektets resultater? 18 Sekundavandsworkshop
18 mpet/m3 Miljøpåvirkning - følsomhedsanalyse % færre materialer Vandkvalitet Fornybar energi K0 K1 K2 K3 K4 Standard LCA Mindre hardware (50%) Nedsat effekt af hårdt vand (50%) Energimix 2020 Energimix Sekundavandsworkshop
19 Projektorganisation Projektdel Sammenfatning Hovedforfatter, øvrige bidragydere DTU Miljø, alle 1. Konceptbeskrivelser HOFOR, Grontmij, Grundfos 2. Økonomi og finansieringsmodeller HOFOR, Grontmij 3. Lovgivning 4. Sundhedsrisici DHI Københavns Kommune, Naturstyrelsen 5. Livscyklusanalyse DTU Miljø, HOFOR 6. Kunde/borger accept Aalborg Universitet, HOFOR 7. Skalering DTU Miljø 22 Sekundavandsworkshop
Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard [email protected]
Sekundavand i Nordhavn Martin Rygaard [email protected] Projektorganisation Projektdel Sammenfatning Hovedforfatter, øvrige bidragydere DTU Miljø, alle 1. Konceptbeskrivelser HOFOR, Grontmij, Grundfos 2.
Sekundavand i Nordhavn En forundersøgelse til strategi for alternativ vandleverance
Sekundavand i Nordhavn En forundersøgelse til strategi for alternativ vandleverance Martin Rygaard Lene Alsbjørn Morten Ejsing Berit Godskesen René Hansen (DTU Miljø) (Aalborg Universitet København) (Københavns
LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering
LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering Martin Rygaard Med hjælp fra Karsten Arnbjerg-Nielsen, Sarah Brudler, Anders Damgaard, Linda Fang, Berit Godskesen, Benedek
Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn
Innovativ klimatilpasning med borgerne Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn Borgere og de professionelle Hvordan kan borgeren inddrages som innovativ ressource og aktiv part i klimatilpasningen? Hvordan
Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
KONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand
KONFERENCE OM SEKUNDAVAND HOFOR`s erfaringer med sekundavand Maj-Britt Poulsen, Planafdelingen 28 januar 2013 KORT OM OS Vi er kommunalt ejet Københavns Kommune ejer 73 procent af selskabet Vores forsyninger
Drikkevand eller sekundavand?
Drikkevand eller sekundavand? regler om anvendelse Kontorchef Inger Bergmann, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Gældende regler om drikkevand Vandforsyningsloven skal bl.a. sikre en hensigtsmæssig
ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN
ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN 2 OVERORDNEDE FORMÅL Industrielle løsninger til besparelse af vandressourcer Nuværende forbrug af drikkevand
FERSKVANDSPÅVIRKNING OG ANDRE MILJØINDIKATORER EN FORSYNINGS VINKEL
FERSKVANDSPÅVIRKNING OG ANDRE MILJØINDIKATORER EN FORSYNINGS VINKEL ErhvervsPhD, Berit Godskesen HOFOR (LCA er i denne præsentation er udført i samarbejde med DTU Miljø) OUTLINE Hvad er og hvordan LCA
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes
Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune
Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR [email protected] 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR [email protected] 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Velkommen til Stormøde i Vand i Byer
Foto: Kristoffer Sindby Velkommen til Stormøde i Vand i Byer Design med vand som ressource Hvad adskiller Vand i Byer fra andre netværk i Danmark? Velkommen til Stormøde i Vand i Byer Design med vand som
Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger
Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Anvendelse af sekundavand Industrielle symbioser (vand) Ref.: GEUS 1 Hvorfor skal vi arbejde på hele vandets kredsløb? Fordi vi skal
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Integreret forvaltning af vand i byer - et projekt under Vand i Byer samarbejdet
Integreret forvaltning af vand i byer - et projekt under Vand i Byer samarbejdet Projektets rationale Det er organisering mere end teknik, der er udfordringen i forhold til optimal håndtering af oversvømmelser
Lemvig Kommune Rådhuset 7620 Lemvig. Sendt via e-mail til: Michael Seidelin Haustorp på [email protected]. Vingsted, den 9.
Lemvig Kommune Rådhuset 7620 Lemvig Sendt via e-mail til: Michael Seidelin Haustorp på [email protected] Vingsted, den 9. januar 2014 Kære Claus, Ole, Michael og Hanne! Tak for godt møde den 16. december.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse
Låsby Vokser Strukturplan Procesbeskrivelse for Klankballevej Proces Strukturplan for borgerinddragelse for Klankballevej Indholdsfortegnelse Tidslinje Baggrund Omfang Tidsplan Hjemmeside Låsby Vokser
Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi
Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring
Projektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB
PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00
Bilag: 27.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 128980/14 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Vandforsyningens Water Footprint
Vandforsyningens Water Footprint En metode til at evaluere vandforsyningens ferskvandspåvirkning. Af: Martin Rygaard, Berit Godskesen, Anne-Marie Hybel og Ryle Nørskov Gejl Water Footprint Vandfodspor
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel [email protected] Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Danmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning
Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
VELKOMST VED FRI'S FORMAND CARSTEN TOFT BOESEN
FRI ÅRSMØDE 2017 DAGENS PROGRAM Kl. 13.40-13.50: Velkomst ved FRI's formand Carsten Toft Boesen Kl. 13.50-14.10: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt Kl. 14.10-14.40: Märtha Rehnberg,
Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni
Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar
VISIONER FOR ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND
SEKUNDAVAND En storm i et glas vand eller kilden til innovation, vækst og eksport. Odense 28. januar 2013 developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. 1 Hans-Martin
Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.
Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
RESULTATER FRA WORKSHOP OM GRUNDVAND PÅ FALSTER
RESULTATER FRA WORKSHOP OM GRUNDVAND PÅ FALSTER Torsdag d. 12. maj kl. 12.30-16.00 på Rådhuset, Guldborgsund Kommune, Nykøbing F Torsdag d. 12. maj 2016 inviterede Fonden Teknologirådet lokale interessenter
Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos
Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos Bestyrelsesmøde Novafos, den 14. september 2018 Hvad er hårdhed? Vandets hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium ioner (Ca 2+ )
Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den
Erfaringer med projektstyring og projektledelse Hvorledes stilles de rigtige og nødvendige krav til leverandørerne af maskiner og anlæg?
SESAM møde 107 Erfaringer med projektstyring og projektledelse Hvorledes stilles de rigtige og nødvendige krav til leverandørerne af maskiner og anlæg? Analyse Projektbeskrivelse Løsningsbeskrivelse Fremstilling
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Masterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel [email protected] LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
FRA SPILD TIL RESSOURCER
FRA SPILD TIL RESSOURCER Fra at tænke på affald som spild vil vi i højere grad tænke cirkulært i ressourcer. DIVERSITET Fra at omgåes de samme specialer vil professionalisering handle mere om at arbejde
overløbsvand FRODO Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Forbedret rensning og desinfektion af overløbsvand FRODO Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 1-7- 2015 1 Projekt 7202.2011: Forbedret rensning og desinfektion af overløbsvand Hovedansøger:
