Bilag 1: Spørgeskema. Kommunal idrætspolitik SPØRGESKEMA

Transkript

1 Bilag 1: Spørgeskema Kommunal idrætspolitik SPØRGESKEMA 1

2 Til alle nuværende kommuner Undersøgelsen omfatter ALLE nuværende kommuner. Det er vigtigt, at kommunen besvarer spørgeskemaet, så undersøgelsen kan give et nuanceret billede af idrætspolitikken i kommunerne. Måske virker nogle af spørgsmålene ikke så relevante for netop Jeres kommune, og nogle af spørgsmålene kan være vanskelige at svare fyldestgørende på. Forsøg alligevel at besvare disse spørgsmål så godt det er muligt. Send også skemaet selvom I ikke kan svare på alle spørgsmålene. Alle svar er fortrolige Det er naturligvis frivilligt at være med i undersøgelsen, men vi vil gerne have så mange svar som muligt af hensyn til undersøgelsens pålidelighed. Alle besvarelser vil blive behandlet fortroligt, og hverken organisationer eller offentlige myndigheder vil få adgang til kommunens svar. Hvordan besvares spørgeskemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i boksen ud for kommunens svar eller ved at skrive et tal i den åbne boks. Ved flere af spørgsmålene beder vi endvidere om uddybende svar, hvis kommunen har svaret JA på spørgsmålet. Kontakt os Har I spørgsmål om undersøgelsen, eller er der tvivl om, hvordan nogle af spørgsmålene skal besvares, er I velkommen til at kontakte undertegnede, der er ansvarlige for undersøgelsen. Skemaet bedes besvaret og returneret i vedlagt svarkuvert senest tre uger efter modtagelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaet kan også besvares elektronisk. Adgang til den elektroniske udgave fås ved henvendelse til Jonas Havelund, jhavelund@health.sdu.dk. Bjarne Ibsen Jonas Havelund Centerleder og leder af undersøgelsen Forskningsassistent / / Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund 2

3 Syddansk Universitet Kommunens idrætspolitik 1.1. Har kommunen en skriftligt formuleret idrætspolitik, som kommunalbestyrelsen og eller et stående udvalg har vedtaget? Hvis JA: Dokumentet hvoraf indholdet i denne politik fremgår bedes vedlagt eller sendt elektronisk til jhavelund@health.sdu.dk 1.2. Har kommunen en særskilt skriftligt formuleret eliteidrætspolitik, som kommunalbestyrelsen og eller et stående udvalg har vedtaget? Hvis JA: Dokumentet hvoraf indholdet i denne politik fremgår bedes vedlagt eller sendt elektronisk til jhavelund@health.sdu.dk 1.3. Har kommunen andre skriftligt formulerede idrætspolitikker for bestemte grupper, som kommunalbestyrelsen og eller et stående udvalg har vedtaget? Hvis JA hvilke målgrupper? 1.4. Har kommunen givet økonomisk støtte til særlige idræts-events de seneste 5 år (større nationale mesterskaber, internationale arrangementer, store nationale gymnastikopvisninger, landsstævner ol.)? Hvis hvilke 1.5. Har kommunen en eller flere økonomiske puljer til fremme af bestemte formål, som idrætsforeningerne kan søge (ud over den lovbestemte støtte)? Hvis JA hvilke 3

4 1.6. Har kommunen inden for de seneste fem år gjort en særlig indsats på nedenstående områder (støtte, initiativ, projekt mv.) Særlig støtte til bestemte grupper i henhold til den kommunale støtteordning skal ikke medtages. JA a Idræt og motion for fysisk inaktive børn.. b Idrætsbørnehave, idræts-sfo ol... c Samarbejde mellem idrætsforeninger og SFOer og / eller skoler om mere og bedre idræt for børn i kommunen d Idrætsaktiviteter for børn i sommerferien eller andre ferier... e Motion på arbejdspladsen... f Samarbejde med privat fitnesscenter eller privat fysioterapi om tilbud om træning for bestemte grupper... g Idræt og motion for fysisk inaktive voksne.. h Idræt for ældre / seniorer.. i Motion på Recept, Motion som Medicin ol. j Idræt for handicappede. k Idræt for marginaliserede / vanskeligt stillede grupper l Integration af indvandrere og flygtninge i idrætten. m Bekæmpelse af doping i idrætten. n Bekæmpelse af pædofili i idrætten.. o Stræbt efter at blive en af Team Danmarks eliteidrætskommuner.. p Andre indsatser, initiativer eller politikker. Uddyb venligst 4

5 På denne side beder vi om en kortfattet beskrivelse af de indsatser og initiativer, som kommunen har taget de seneste fem år på det idrætspolitiske område (jf svaret i spørgsmål 1). Den kommunale støtteordning for Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde bedes vedlagt sammen med spørgeskemaet, når det returneres. Dokumentet kan også sendes elektronisk til jhavelund@health.sdu.dk. 5

6 Tilskud og økonomi Fra de kommunale regnskabstal har vi tallene for kommunens udgifter i 2004 til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (kontoplan 3.73) og lokaletilskud til foreningers udgifter til egne eller lejede lokaler (kontoplan 3.74). Vi har endvidere fået adgang til kommunernes besvarelse af spørgeskemaet Statistik vedrørende Folkeoplysningsloven 2004, hvor kommunen bl.a. har givet oplysninger om det samlede tilskud til idrætsforeninger og andre folkeoplysende foreninger. Derfor beder vi kun om supplerende oplysninger, som ikke fremgår af kommunens regnskabstal og Statistik vedrørende Folkeoplysningsloven Har kommunen ydet andre former for tilskud eller afholdt udgifter, som ikke falder ind under Folkeoplysningsloven, til idræt, motion og lignende aktivitet i fritiden. Dvs. udgifter som ikke er bogført under 3.73 i kontoplanen (i 2004)? Hvis JA: Uddyb venligst hvilke former for tilskud eller aktiviteter? Hvad var de samlede udgifter i 2004 til sådanne aktiviteter og tilskud, som ikke er bogført under 3.73 i kontoplanen? Evt. udgifter til eliteidræt skal ikke medtages (se næste spørgsmål) 2.2. Har kommunen givet direkte økonomisk tilskud til eller haft særlige udgifter til eliteidræt i 2004? Med eliteidræt menes hold eller idrætsudøvere, der deltager i de øverste rækker i Danmark og / eller deltager i danske eller internationale mesterskaber Hvis JA: Hvilken form for støtte har kommunen ydet? Beløb Særlig pulje til eliteidræt som foreninger eller udøvere kan søge Sponsorater eller markedsføringsaftaler Støtte til særlig organisation eller sekretariat for eliteidræt Anden form for støtte uddyb venligst 6

7 Idrætsfaciliteter Fra Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase har vi oplysninger om antallet af idrætsfaciliteter i kommunen, og de kommunale regnskabstal giver os tallene for de kommunale udgifter til idrætsfaciliteter. Vi beder derfor om nogle supplerende oplysninger om kommunens faciliteter Hvad kendetegner idrætsfaciliteternes placering og fordeling i kommunen? Det typiske for kommunen Findes men ikke det typiske Findes ikke i kommunen a Der findes en idrætshal ved kommunens folkeskoler b c d Der findes en idrætshal i forskellige lokalområder i kommunen (fx bydel, mindre by, gammelt sogn) Idrætshaller og idrætsbaner er samlet i ét eller flere idræts-, fritids- eller kulturcentre (typisk med idrætshal, svømmehal og udendørs baner) Andre kendetegn ved faciliteternes placering og fordeling i kommunen uddyb venligst nedenfor 3.2. Findes der i kommunen idrætsfaciliteter eller anlæg, som helt eller delvis stilles til rådighed for uorganiseret eller selvorganiseret idræt? (sæt ét kryds i hver linie) NEJ 1-2 anlæg 3 og flere Svømmehal Friluftsbad. Skøjtehal Udendørs skøjtebane. Idrætshal Udendørs boldbane Skateranlæg... Udendørs multibane (fx med hockey- og basketbane).. Oplyst motionssti, udendørs fitnessbane ol.. Idrætslegeplads. Andet Skriv hvad 7

8 3.3. Har kommunen en overordnet plan for udbygning, renovering og ombygning af idrætsanlæg? Hvis JA: Vedlæg venligst denne plan (kan også sendes elektronisk til eller beskriv den nedenfor 3.4. Har kommunen konkrete planer for opførelse af opvisningshal, idrætsarena ol. for eliteidræt og større idrætsarrangementer og stævner? Hvis JA hvilke planer? a Der er fremsat forslag til en opvisningshal, idrætsarena ol... b Der er udarbejdet et konkret forslag. c Der er en principbeslutning derom i kommunalbestyrelsen d Kommunen har afsat penge til formålet.. e Opførelsen af opvisningshallen eller idrætsarenaen er påbegyndt Uddyb gerne hvor langt kommunen er med planerne for et sådant anlæg Har kommunen en skriftligt formuleret kost- og rygepolitik for kommunale idrætsanlæg? Hvis JA hvilke regler 8

9 Den kommunale forvaltning af idrætten 4.1. Har kommunen et folkeoplysningsudvalg? 4.2. Har kommunen et stående udvalg, der alene beskæftiger sig med idrætslige spørgsmål? 4.3. Har kommunen et samarbejdsudvalg eller lignende med repræsentanter for såvel kommunalbestyrelsen som idrætten? 4.4. Findes der i kommunen et idrætssamvirke, idrætsråd, idrætsunion ol. organisation for idrætsforeninger i kommunen? Hvis JA hvilke opgaver har dette idrætssamvirke / råd, og hvilke relationer har det til kommunen? (sæt eventuelt flere krydser) Afholder kurser og aktiviteter for idrætsforeningerne. Repræsenterer foreningerne i forhold til kommunen.. Fordeler medlems- og aktivitetstilskud til idrætsforeningerne (i henhold til Folkeoplysningsloven).. Fordeler idrætsanlæggenes anvendelse (timer og tidspunkter) mellem idrætsforeningerne Modtager økonomisk tilskud fra kommunen til samvirkets aktiviteter Andet skriv hvad 4.5. Hvilken forvaltningsenhed hører idrætten under i kommunen? (sæt evt. flere krydser) Enhedsforvaltning. Skole- og kultur / fritidsforvaltning. Kultur- og fritidsforvaltning Socialforvaltning. Anden forvaltning skriv hvilken 9

10 4.6. Hvor mange ansatte i den centrale kommunale forvaltning arbejder med idræt? (ansatte på idrætsanlæg mv. skal ikke medregnes) Giv et skøn over, hvor mange årsværk, arbejdet med idræt i forvaltningen udgør (bedes opgivet i år og mdr.) år mdr Hvilken uddannelse har de ansatte i forvaltningen, som beskæftiger sig med idræt? Kontoruddannelse (HK) antal Akademisk uddannelse (med bl.a. idræt som fag) antal Akademisk uddannelse (men ikke med idræt som fag) antal Anden uddannelse antal. Skriv hvilken 4.8. Er der samarbejde om konkrete projekter og aktiviteter mellem idrætsforvaltningen og andre forvaltningsenheder i kommunen? a Samarbejde med socialforvaltningen Hvis JA hvilke projekter eller aktiviteter? b Samarbejde med miljøforvaltningen? Hvis JA hvilke projekter eller aktiviteter? c Samarbejde med anden forvaltningsenhed skriv hvilken Hvis JA hvilke projekter eller aktiviteter? 10

11 Kommunalreformen De sidste spørgsmål skal kun besvares af kommunen, hvis den fra 1. januar 2007 indgår i en ny storkommune Er der taget beslutning om regler og principper for den kommunale støtte til idræt for den nye kommune efter ? Hvis JA Hvordan adskiller disse regler og politikker sig fra reglerne i den nuværende kommune? a Ændrede tilskudsregler og principper for kommunal støtte til foreningerne? Hvis JA skriv kortfattet hvilke regler b Større eller mindre økonomisk støtte i forhold til den støtte kommunen yder i dag Større Uændret Mindre c Ændrede regler for refusion af udgifter til private eller selvejende idrætslokaler og faciliteter. Hvis JA skriv kortfattet hvilke regler Fortsættes på næste side 11

12 d Større eller mindre refusion af foreningers udgifter til private eller selvejende idrætslokale og -faciliteter Større Uændret Mindre e Planer for udbygning af lokaler, anlæg og faciliteter til idræt? Hvis JA skriv kortfattet hvilke planer f Særlige initiativer og politikker for idrætten? Hvis JA hvilke politikker? g Planer for den kommunale forvaltning som idrætten skal høre under? Hvis JA hvilke planer? h Skal den nye kommune have et folkeoplysningsudvalg? Ikke besluttet endnu Tak for besvarelsen af spørgeskemaet 12

13 Bilag 2: Tabeller Tabel 1: Andel af kommunerne som har besvaret spørgeskemaet, opdelt på amtskommunerne (pct.) Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg N = 80,0 20,0 20 Frederiksborg Amt 100,0,0 19 Roskilde Amt 72,7 27,3 11 Vestsjællands Amt 78,3 21,7 23 Storstrøms Amt 75,0 25,0 24 Bornholm 100,0,0 1 Fyns Amt 67,7 32,3 31 Sønderjyllands Amt 82,6 17,4 23 Ribe Amt 78,6 21,4 14 Vejle Amt 81,3 18,8 16 Ringkøbing Amt 77,8 22,2 18 Århus Amt 76,9 23,1 26 Viborg Amt 70,6 29,4 17 Nordjyllands Amt 81,5 18,5 27 Alle kommuner 78,5 21,5 270 Tabel 2: Andel af kommunerne som har besvaret spørgeskemaet, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.) Har besvaret spørgeskemaet N = Antal indbyggere indbyggere 71,2 28, indbyggere 79,0 21, indbyggere 76,6 23,4 77 Flere end indbyggere 87,7 12,3 65 Alle kommuner 78,5 21,

14 Antal indbyggere Færre end Tabel 3: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for at få flere voksne til at dyrke idræt og motion, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.) Motion på Motion på arbejdspladsen Recept ol. Samarbejde med privat fitnesscent er eller fysioterapi om tilbud om træning for bestemte grupper Idræt og motion for fysisk inaktive voksne Antal kommuner i hver kategori (= 100 pct.) 25,0 50,0 12,5 12, til ,8 21,6 12,5 5, til ,3 28,8 16,9 13, til ,8 19,0 21,4 7,1 42 Flere end ,7 60,0 26,7 26,7 15 Alle kommuner 20,8 26,9 16,5 9,9 212 Tabel 4: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for særlige grupper ældre, handicappede, marginaliserede grupper, indvandrere til at dyrke idræt og motion, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.) Antal indbyggere Færre end Idræt for ældre / seniorer Idræt for handicappede Idræt for marginaliserede grupper Integration af indvandrere og flygtninge i idrætten Antal kommuner i hver kategori (= 100 pct.) 12,5,0 12,5, til ,5 3,4 4,5 10, til ,8 13,6 10,2 23, til ,8 26,2 23,8 45,2 42 Flere end ,3 66,7 46,7 66,7 15 Alle kommuner 33,0 15,1 13,2 24,5 212 Tabel 5: Andel af kommunerne som har gjort en særlig indsats på andre områder inden for idrætten, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.) Bekæmpel se af doping Antal indbyggere Færre end Bekæmpel se af pædofili i idrætten Andre indsatser, politikker mv. En kostog rygepolitik for kommunale idrætsanlæg? Antal kommuner i hver kategori (= 100 pct.),0 25,0,0 25, til ,4 15,9 3,4 10, til ,1 16,9 10,2 17, til ,8 33,3 28,6 30,0 42 Flere end ,7 40,0 6,7 46,7 15 Alle kommuner 5,7 21,7 10,4 19,

15 Tabel 6: Kommunal støtte til eliteidræt, opdelt efter kommunernes størrelse (pct. andel af kommunerne) Blive TD Anden eliteidrætskommune form for støtte Antal indbyggere Færre end Givet direkte tilskud til eller haft udgifter til eliteidræt i 2004 Særlig pulje til eliteidræt som foreninger eller udøvere kan søge Sponsorat er eller markedsføringsaftaler Støtte til særlig organisatio n eller sekretariat for eliteidræt Antal kommuner i hver kategori (= 100 pct.),0,0,0,0,0, til ,1 8,3 1,2 3,5 2,3 2, til ,8 12,5,0 8,6,0, til ,9 48,8 24,4 24,4 2,4 4,9 42 Flere end ,3 78,6 21,4 21,4 35,7 14,3 15 Alle kommuner 7,1 22,2 6,8 10,1 3,9 2,9 212 Tabel 7: Andel af kommunerne hvor idrætsfaciliteter eller anlæg stilles helt eller delvist til rådighed for uorganiseret eller selvorganiseret idræt, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.) Antal indbyggere Friluftsbad Skøjtehal Udendørs skøjtebane Idrætshal Udendørs boldbane Udendørs multibane Oplyst motionssti Svømmehal Skateranlæg Idrætslegeplads Færre end 5.000,0,0,0,0 85,7 87,5 14,3,0 14,3, til ,5 1,3 1,3 3,9 43,8 63,0 27,3 20,3 9,2 14, til ,3,0,0 11,8 38,5 69,2 54,7 39,6 20,4 20, til ,3 9,1 9,1 25,7 40,0 73,5 59,0 69,7 29,4 20,6 Flere end ,7 50,0 50,0 66,7 42,9 60,0 85,7 93,3 50,0 57,1 Alle 39,8 6,2 6,2 15,2 43,1 67,4 45,3 39,6 19,4 20,2 N = Tabel 8: Udvalg og korporative organer i idrætten, opdelt på små og store kommuner (pct. af kommunerne) Kommune n har et folkeoplysningsudvalg Kommunen har et stående idrætsudvalg Kommunen har et samarbejdsudvalg ol. med repr. for idrætten Der findes et idrætssam virke eller lignende i kommunen Antal indbyggere og kommunen Færre end ,0,0,0 37, til ,8 7,0 4,7 40, til ,6 7,0 12,3 50, til ,7 13,2 15,4 92,1 Flere end ,0 40,0 20,0 93,3 Alle 97,1 10,3 9,8 56,4 N =

16 Tabel 9: Forvaltningsenhed som idrætten hører under, opdelt på små og store kommuner (pct. af kommunerne) Enhedsforvaltning Socialforvaltning Anden forvaltning Færre end Skole- og kulturforvaltning Kultur- og fritidsforvaltning N = 100 pct. 25,0 37,5,0,0 37, til ,8 50,0 14,0 1,2 32, til ,2 48,3 27,6,0 36, til ,0 29,3 39,0 2,4 39,0 41 Flere end ,0 20,0 46,7,0 60,0 15 Alle 4,8 42,8 24,5 1,0 37, indbyggere Tabel 10: Idrætsforvaltningernes samarbejde med andre forvaltningsenheder i kommunen, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.) Socialfor- N = 100 valtning? N = 100 Miljøforvaltningen Anden forvaltning N = 100 pct. 14,3 100,0,0 100,0 12, indbyggere 11,0 100,0 6,3 100,0 9, indbyggere 29,6 100,0 7,8 100,0 43, indbyggere 41,7 100,0 20,0 100,0 50,0 34 Flere end indbyggere 53,8 100,0 50,0 100,0 76,9 13 Alle kommuner 25,0 100,0 12,2 100,0 31,3 179 Tabel 11: Antal ansatte i den centrale forvaltning, der arbejder med idræt, opdelt på små og store kommuner (pct. af kommunerne) eller flere N = 100 pct. Færre end ,7,0 33, til ,9 24,4 9, til ,9 30,9 18, til ,7 21,1 55,3 38 Flere end ,0,0 100,0 14 Alle kommuner 48,4 23,4 28,

17 Tabel 12: Antal måneder om året, der arbejdes med idræt i forvaltningen, opdelt på Amtskommuner (pct.) indbyggere Antal mdr. om året, der arbejdes med idræt i forvaltningen 1-4 mdr mdr. Mere end 10 mdr. N = 100 pct. 25,0 50,0 25, indbyggere indbyggere indbyggere Flere end indbyggere Alle kommuner 60,3 32,4 7, ,0 40,0 35,0 40,0 11,8 88,2 34,0,0 100, ,9 27,8 39,2 158 Tabel 13: Hvilken uddannelse har de ansatte (en eller flere) i de kommunale forvaltninger procentuel andel af kommunerne opdelt efter kommunernes størrelse (pct. andel af kommunerne) Færre end Kontorudd annelse Akademisk uddannelse med idræt som fag Akademisk uddannelse men ikke med idræt som fag Anden uddannelse * N = 100 pct. 50,0,0,0 50, til ,0 3,9 7,8 20, til ,7 5,7 18,9 28, til ,8 26,3 26,3 47,4 38 Flere end ,0 61,5 69,2 53,8 13 Alle 87,6 13,0 18,9 31,4 185 lærer (11) akademiøkonom med speciale i sport og fritid (2) masterstuderende i idræt og velfærd autodidakt - produkt af sportens verden bygningskonstruktør diplomudd. i kultur HK'ere med supplerende efteruddannelse (4) kandidatudd. kommunal uddannet leder pædagog (4) korrespondentuddannet bibliotekar sekretariatschef, kommunalt uddannet socialrådgiver statsforvaltning og idrætsleder tidl. skoleleder videregående inden for kommunal forvaltning 17

18 Tabel 14: Akademisk ansattes andel af alle ansatte der arbejder med idræt i forvaltningen, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.) indbyggere Akademisk ansattes andel af alle ansatte der arbejder med idræt i forvaltningen Ingen Under halvdelen Halvdelen eller større andel N = 100 pct. 100,0,0, indbyggere 88,3,0 11, indbyggere 75,5 5,7 18, indbyggere 55,3 18,4 26,3 38 Flere end indbyggere,0 69,2 30,8 13 Alle kommuner 71,9 10,3 17,8 185 Tabel 15: Korrelation mellem fem uafhængige variable Partipolitisk dominans Partipolitisk dominans Antal indbyggere pr. idrætsaktiv i forening under 25 år Det kommunale udgiftsniveau pr. indbyggere i gennemsnit for perioden 1993 til 2005 Antal indbyggere i kommunen Kommune i Københavns Amt (inkl. Københavns og Frederiksberg kommune), Frederiksborg amt eller Roskilde amt Antal indbyggere pr. idrætsaktiv i forening under 25 år,335 ** 1) Det kommunale udgiftsniveau pr. indbyggere i gennemsnit for perioden 1993 til 2005,286** 1),204** 2) Antal indbyggere i kommunen,117* 1),144* 2),429** 2) Kommune i Københavns Amt (inkl. Københavns og Frederiksberg kommune), Frederiksborg amt eller Roskilde amt.137* 1).325** 1).199** 1).378** 1) * Korrelationen er signifikant på 0,05 niveau ** Korrelationen er signifikant på 0,01 niveau 1) Spearman korrelationstest 2) Pearson korrelationstest 18

19 Tabel 16: Multipel regressionsanalyse for sammenhængen mellem fem forklarende variable og udvalgte dimensioner ved kommunal idrætspolitik. Forklarende variable Afhængige variable for kommunal idrætspolitik Regressionsmetode 1) Estimat Partipolitisk dominans 2) Storkøbenhavn 3) Antal idrætsaktive 4) Det kommunale udgiftsniveau 5) Kommunens størrelse 6) Skriftlig idrætspolitik Logistisk Wald 1,480 3,344 3,008 7,157 ** Aktiviteter for fysisk inaktive børn Logistisk Wald 0,342 0,733 1,518 7,424 ** Idræt for ældre / seniorer Logistisk Wald 0,045 3,348 * 1,165 10,521 *** Haft udgifter til eliteidræt i 2004 Logistisk Wald 2,721 1,799 5,501* 23,110 *** Udgifter til sport og fritid: ) Lineær Beta -0,010-0,352 *** -0,043 0,448 *** Akademisk ansattes andel af ansatte Lineær Beta 0,062 -,158 * 0,003 0,209 ** Antal indbyggere pr. storhal Lineær Beta 0,118** -,381 *** 0,074 0,281 *** 1) Lineær regression (LiR) er gennemført på kontinuerte variable. Beta varierer mellem 0 og 1. Jo højere Beta er, jo stærkere er sammenhængen. Logistrisk regression (LoR) er gennemført på nominalvariable. Jo højere Wald, jo stærkere er sammenhængen. 2) For at inddrage denne variabel er analysen er der oprettet en såkaldt dummy-variabel, hvor alle venstredominerede kommuner har fået værdien 0 og alle øvrige kommuner har fået værdien 1 3) Kommune i Københavns Amt (inkl. Københavns og Frederiksberg kommune), Frederiksborg amt eller Roskilde amt 4) Antal indbyggere pr. idrætsaktive barn og unge som deltager i foreningsorganiseret idræt 5) Samlede udgifter pr. indbygger i gennemsnit for perioden 1993 til ) Antal indbyggere i kommunen 7) R 2 angiver, hvor stor en del af variationerne mellem kommunerne der kan forklares af modellen. 8) Udgifter til sport og fritid (idræts- og fritidsfaciliteter + støtte til foreninger, aftenskoler mv. i henhold til Folkeoplysningsloven) pr. indbygger i gennemsnit for perioden 1993 til 2005 * sammenhængen er signifikant på 0,10-niveau ** sammenhængen er signifikant på 0,05-niveau *** sammenhængen er signifikant på 0,001-niveau På grund af denne stærke sammenhæng mellem indbyggertallet og det samlede udgiftsniveau (fra 1993 til 2005) har det været nødvendigt at udelukke en af de to variable (UNI-C 2000). Det er gjort på den måde, at den af de to variable i hver analyse, som har den svageste koefficient for sammenhængen med den pågældende dimension for idrætspolitikken, udelades. 19