November 2016 BILAG 2. NaturKraft Arealinteresserapport

Transkript

1 November 2016 BILAG 2

2 PROJEKT Projekt nr Dokument nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af LOE Kontrolleret af LIHO Godkendt af LOE NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: niras@niras.dk E: loe@niras.dk 8000 Aarhus C

3 1 Arealinteresser Indledning Kommuneplan Hovedstruktur Rammer for lokalplaner Retningslinjer og arealudpegninger Lokalplaner Øvrige plan- og lovgivningsmæssige bindinger Natura 2000 områder Natur- og vildtreservat Arealfredninger Naturområder beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens Bygge- og beskyttelseslinjer Fortidsminder Kystnære landskaber Øvrige emner Referencer

4 1 AREALINTERESSER 1.1 Indledning I dette kapitel gennemgås de nuværende planmæssige rammer og arealbindinger for projektområdet og hvis relevant for nærliggende områder. Rammerne er fastsat af Ringkøbing-Skjern Kommuneplan og af øvrige myndigheders plan- og lovgivningsmæssige bindinger. Arealinteresser er afdækket ved opslag i gældende planer for området og ved søgninger i Danmarks Miljøportal I dette kapitel foretages desuden en umiddelbar vurdering af foreneligheden mellem og arealinteressen. Den faglige vurdering foretages i de respektive fagkapitler, som bl.a. omfatter en vurdering i forhold til de relevante arealinteresser omtalt i dette kapitel. en indeholder alene en gennemgang af arealinteresser, der er repræsenteret i projektområdet og i relevant omfang nærliggende områder, mens arealinteresser, der ikke er aktuelle for projektområdet ikke gengives. 1.2 Kommuneplan Kommuneplanen har udlagt arealer til i hovedstrukturen og i rammedelen. En mindre del af projektområdet omfatter en stiforbindelse langs den nordlige bred af Skelbækken til Vonå. Dette areal vil fortsat ligge i landzone efter lokalplanens vedtagelse. Hvor det i det efterfølgende konkluderes, at projektet er i overensstemmelse med kommuneplanen, gælder dette for hovedprojektet, mens stien til Vonå etableres pba. en landzonetilladelse, og således ikke nødvendigvis skal være omfattet af kommuneplanens udlæg Hovedstruktur Projektområdet ifølge Ringkøbing Skjern Kommuneplan (Ringkøbing-Skjern Kommune, 2013) inden for arealer udlagt til fremtidig byzone. Figur 1 viser et udsnit af hovedstrukturkortet i kommuneplanen. Mod øst og syd støder projektområdet op mod hhv. boligområde og et andet areal planlagt til fremtidig byzone. 2

5 Figur 1-1: Projektområdet ligger med undtagelse af en stil til Vonå inden for område til fremtidig byzone (Ringkøbing-Skjern Kommune, 2013). Projektet er således i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur Rammer for lokalplaner Projektområdet er omfattet af rammeområde 36rf115. Figur 1-2: Kommuneplanramme for projektområdet (Ringkøbing-Skjern Kommune, 2013). 3

6 Rammeområde 36rf115 er udlagt til oplevelses-, viden- og aktivitetscenter med følgende bestemmelser: Den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 40. Bebyggelsen må maksimalt opføres i 2,5 etager og 10 meters højde. Bebyggelsen og områdets udformning og indretning skal ske efter samlet plan, der hviler på en arkitektkonkurrence eller lignende kvalificerede udvælgelseskriterier for høj arkitektonisk kvalitet. Arealerne tættes på Vonåen skal søges friholdt for bebyggelse. Området skal indeholde stier for gående, cyklende og bevægelseshandicappede, herunder til forbindelse med hovedstinettet i Ringkøbing o de omkringliggende naturområder. Området skal vejbetjenes af en ny vej mellem omfartsvejen og Enghavevej. Inden for pumpe- og landvindingslag skal der sikres areal til vandstandsstigning (VS), at konstruktioner kan tåle VS, eller at der etableres foranstaltninger mod VS. Området er lavbundsareal med middel risiko for udledning af okker. Det skal sikres, at der ikke planlægges for byggeri med videre, der ved deres placering og omfang medfører skadelig udledning af okkerholdigt vand. Området skal sammentænkes med foranstaltninger til klimatilpasning og naturgenopretning. Området overføres med fremtidig lokalplan til byzone. kan etableres i overensstemmelse med rammebestemmelser med undtagelse af det øvre højdegrænseplan. Dette medfører et behov for et kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanen, der hæver den maksimale byggehøjde for hovedbygningen til 15 m, samt giver mulighed for, at 5-10 enkeltattraktioner kan etableres i en højde på op mod 50 m, samt at 1 tårn kan etableres i op til 150 meters højde Retningslinjer og arealudpegninger I dette afsnit gennemgås de arealudpegninger, der er foretaget i kommuneplanen med tilhørende retningslinjer. Værdifulde kulturmiljøer Dele af projektområdet er udpeget til værdifulde kulturmiljøer. 4

7 Figur 1-3: Værdifulde kulturmiljøer. Projektområdet er indgår i tre udpegninger af værdifulde kulturmiljøer: Fjordene Vonå og Sommerlyst Rindumgård m.v. Følgende relevante retningslinjer er knyttet til arealudpegningerne for værdifulde kulturmiljøer: Ved planlægning i områder angivet på kortet skal de kulturhistoriske interesser tillægges særlig opmærksomhed. Der skal foretages en vurdering af, hvordan planlægningen for området kan tilrettelægges, så der ikke sker en forringelse af oplevelsen, kvaliteten og forståelsen af kulturmiljøet, og der skal vises særlige hensyn over for bevaringsværdier og bevaringsværdige sammenhænge. Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre, der vil fremstå i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer, skal der vises særlige hensyn overfor disse områders karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Områder udpeget som særligt værdifulde kulturmiljøer fremgår ligeledes af kortet. Inden for disse områder skal det så vidt muligt undgås at inddrage areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier. Det skal tilstræbes, at eventuelle nye anlæg og bebyggelser bliver udformet og placeret, så der vises særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdier og sammenhænge, og at der ikke sker en forringelse af oplevelsen, kvaliteten eller forståelsen af de bærende kulturhistoriske værdier. I det åbne land og i byzone bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre ændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser, herunder kulturmiljøer og fredede og bevaringsværdige bygninger. Indtil der foreligger en uddybende og supplerende registrering og udpegning af værdifulde kulturmiljøer og kulturarv i byerne, dækkes sikringen af kulturarv og disse miljøer af bygnings- 5

8 fredninger, kirkefredninger, tidligere aftaler om hensyn til landsbykirkers omgivelser, bevaringsdeklarationer, bevarende lokalplaner og andre tinglysninger med bevaringsbestemmelser og lignende. Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjerne. Processen og miljørapporten skal understøtte dette. Målsat natur Projektområdet grænser op til udpeget naturområde langs Vonåen med målsætning. Stiforbindelsen på den nordlige side af Skelbækken løber igennem denne arealudpegning. Målsætningen knytter sig til naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 samt internationale naturbeskyttelsesområder, der behandles særskilt andetsteds i dette kapitel. Figur 1-4: Målsat natur. De naturbeskyttede arealer mellem og Vonåen er C-måsatte, hvilket indebærer, at: Der arbejdes for at bevare en god biologisk tilstand af de målsatte områder. Der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget Lysåbne naturarealer søges sikret imod tilgroning Egekrat er C målsatte, medmindre andet fremgår af kortet Beskyttet natur, der på kortet ikke er målsat, er C-målsat Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjerne. Processen og miljørapporten skal understøtte dette. Tilstandsændringen 6

9 i forbindelse med etablering af sti langs Skelbækken til Vonåen vil dog kræve en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Landskab Projektområdet ligger i bevaringsværdigt landskab. Figur 1-5: Bevaringsværdigt landskab. Følgende retningslinjer er knyttet til arealudpegningerne for bevaringsværdigt landskab: I bevaringsværdige landskabsområder (se kort) tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt, hvorfor ønsker om etablering af byggeri og anlæg samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Inden for de overordnede landskabstyper skal etablering og tilpasningen af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen så vidt muligt ske under hensyntagen til landskabets karakteristika. Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjerne. Processen og miljørapporten skal understøtte dette. Kystnærhedszonen Projektområdet ligger i kystnærhedszonen. 7

10 Figur 1-6: Kystnærhedszonen og kystnærhedszone fri for bebyggelse. Følgende retningslinjer er knyttet til arealudpegningerne for kystnærhedszonen: I kystnærhedszonen, må der som udgangspunkt kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. I planlægningen skal offentlighedens adgang til kysten sikres. I kystnærhedszonen må der kun etableres ny bebyggelse og anlæg, som er afhængig af en kystnær placering. Det skal sikres, at åbne kyster fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur og landskab har høj prioritet. Opførelse af byggeri og anlæg i kystnærhedszonen kan kun ske, når der ligeledes foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Det gælder for eksempel vindmøller, byudvikling i kystnære byer, ferie- og fritidsbebyggelse ved bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse samt anlæg til opretholdelse eller forbedring af offentlighedens adgang til kysten. Undtaget er jordbrugs- og fiskerimæssig bebyggelse. For projekter for ferie- og fritidsanlæg, der ønskes placeret i kystnærhedszonen, skal der redegøres for sammenhængende turistpolitiske overvejelser. I kystnærhedszonen skal de sammenhængende, uberørte kystområder, af landskabelige grunde friholdes for ny bebyggelse og anlæg. Undtaget er jordbrugs- og fiskerimæssig bebyggelse. Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjerne. Processen og miljørapporten skal understøtte dette. Lavbundsarealer 8

11 Projektområdet ligger delvist i område udpeget som lavbundsareal, der ikke er omfattet af okkerklasse, og lavbundsarealet er ikke udpeget som potentielt genetableret vådområde. Figur 1-7: Lavbundsarealer. Der er ikke specifikke retningslinjer knyttet til arealudpegningen for lavbundsarealer, der ikke samtidigt er udpeget til potentielt genetablerede vådområder. Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjerne. Processen og miljørapporten skal understøtte dette, herunder forholdet til okkerproblematikken. Skovrejsning Projektområdet ligger delvist i område, hvor skovrejsning er uønsket. 9

12 Figur 1-8: Skovrejsning uønsket. Følgende retningslinjer er knyttet til arealudpegningerne vedr. skovrejsning: Omfang og beliggenhed af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, er vist på kort. Tilplantninger med henblik på at etablere vildtremisser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift bliver ikke regnet for skovtilplantning Ved skovrejsning tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv samt drikke- og grundvandsinteresser. Uanset udpegninger kan skovtilplantning ikke finde sted i områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturtyper), ligesom skovrejsning skal respektere naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer jf. 15, 16 og 18. Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles tilladelse til plantning, hvor skovrejsning er uønsket, hvis tilplantningen ikke slører værdifulde landskabs-, natur- eller kulturhistoriske værdier, og hvis området ikke skader Ramsarområder og udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde eller EF-habitatatområde, og hvis eventuelle råstoffer i regionale graveområder og råstofinteresseområder er udnyttede. Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjerne. Projektet omfatter ikke etablering af beplantning på arealer, hvor skovrejsning er uønsket. Geologi Projektområdet ligger delvist i område udpeget som nationalt geologisk interesseområder med betegnelsen nationalt kystlandskab. 10

13 Figur 1-9: National geologisk interesse: Kystlandskab. Følgende retningslinjer er knyttet til arealudpegningerne vedr. nationale geologiske interesser - Kystlandskab: Inden for områder med nationale geologiske interesser skal hensynet til geologien tillægges stor vægt, så landskabsformer og blottede profiler, som afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, bevares og beskyttes. Gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovplantning, terrænopfyldning og lignende, som slører eller ødelægger landskabets dannelsesformer, skal undgås. Inden for det nationale kystlandskab Holmsland Klit - Ringkøbing Fjord skal det sikres, at de naturlige kyst- og vandløbsdynamiske processer i videst muligt omfang kan forløbe frit, og at de geologiske landskabsformer fremtræder åbent. Offentligheden bør så vidt muligt sikres adgang til og indsigt i geologisk interessante områder. Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjerne. Processen og miljørapporten skal understøtte dette. El-, naturgas- og biogasledninger Langs projektområdets østlige afgrænsning løber en naturgasdistributionsledning. 11

14 Figur 1-10: Naturgasledning Følgende retningslinjer er knyttet til arealudpegningen vedr. naturgasdistribution: Der reserveres arealer til gasledninger som vist på kortet. I en zone på 100 meters bredde må der ikke ske aktiviteter, der kan true leveringssikkerheden for naturgas. Mindre betydende afvigelser fra de reserverede arealer accepteres Etableringen af vurderes at kunne realiseres med respekt for retningslinjen. Processen og miljørapporten skal understøtte dette. 1.3 Lokalplaner Projektområdet er ikke omfattet af gældende lokalplaner 1.4 Øvrige plan- og lovgivningsmæssige bindinger I dette afsnit gennemgås de øvrige planmæssige bindinger for og nær området, som vurderes at være betydende i forhold til projektet. Det drejer sig især om bindinger indenfor følgende områder: Naturområder (bl.a. internationale naturbeskyttelsesområder, natur- og vildttreservater, fredninger og beskyttede naturtyper), beskyttelseslinjer, kulturhistorie, drikkevandsinteresser, jordforurening samt vandplaner Natura 2000 områder Mod nord er der ca. 2 km til Natura 2000-område nr. 66: Stadil og Veststadil Fjord, som består af: Habitatområde H59: Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Fuglebeskyttelsesområde F41: Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. 12

15 Mod syd er der ca. 3 km til Natura 2000-område nr. 69: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, der udgøres af: Habitatområde H62: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Fuglebeskyttelsesområde F43: Ringkøbing Fjord. Figur 1-11: Natura 2000 områder. EF-habitatområder er områder, der indeholder truede naturtyper samt levesteder for sjældne og truede dyr og planter. Områderne er udpeget på grundlag af EFhabitatdirektivet (Rådet for Den Europæiske Union, 1992)). Fuglebeskyttelsesområder er områder, hvor ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder, beskyttes, og områder, hvor fugle som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre, skal beskyttes. Områderne er udpeget på grundlag af EFfuglebeskyttelsesdirektivet (Rådet for Den Europæiske Union, 2009). 13

16 Udpegningsgrundlag (Miljø- og Fødevareministeriet, 2013): Tabel 1: H59: Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Tabel 2: F41: Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. 14

17 Tabel 3: H62: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Tabel 4: F43: Ringkøbing Fjord. 15

18 Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen Natur- og vildtreservat Figur 1-12 viser placeringen af natur- og vildtreservatet i forhold til. Beskyttelsen og begrænsningerne fremgår af Bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord (Miljøministeriet, 2006). Projektområdet indgår ikke i reservatet, men ligger i en afstand på godt 500 m nord for reservatet. Der er ingen særlige begrænsninger i færdsel og anvendelse på den del af fjorden, der ligger nærmest. Figur 1-12: Natur- og vildtreservat i Ringkøbing Fjord (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) Arealfredninger En fredning har til formål at bevare et område i en bestemt tilstand eller at fastlæge en særlig drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand. Ud over det store natur- og vildtreservat i fjorden, er der fredninger på land, der primært har til formål at bevare natur- og landskabsinteresser. Fredning af Ringkøbing Strand ses på Figur En mindre del af projektområdet til at anlæg af sti langs nordlige bred af Skelbækken til Vonå er omfattet af fredningen. 16

19 Figur 1-13: Fredede områder i nærheden af. I den sydvestlige del af -området går er en mindre del omfattet af Fredningen (Overfredningsnævnet, 1968). Fredningen skak bevare områderne langs Ringkøbing Fjord og Vonå i status quo, idet der dog skal være mulighed for at visse arealer udlægges til offentlige opholdsarealer med mulighed for anlæg af stier. Etableringen af stiforbindelsen fra til Vonå vurderes at kunne realiseres på baggrund af en dispensation fra fredningen. Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen Naturområder beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3 Naturområder beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven omfatter f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder, biologiske overdrev, søer, vandløb og vandhuller af en vis størrelse, beliggenhed eller med et naturligt plante- og dyreliv. Mindre vandhuller kan også være beskyttede, hvis de ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype, f.eks. rørsump, mose eller eng (Miljøministeriet 2007) Beskyttelsen skal sikre områderne som naturlige levesteder for en lang række truede dyr og planter og som vigtige elementer i kulturlandskabet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturområder, dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Dog kan der opnås dispensation efter Naturbeskyttelsesloven til ændringer i beskyttede naturområder. Et 3-område kan med tiden naturligt ændre sig så 17

20 meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan områder, der i dag ikke er beskyttet, blive omfattet af beskyttelsen. Om et konkret areal er beskyttet eller ej, bliver i tvivlstilfælde afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet, der afgør, om et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Som det fremgår af Figur 1-14, ligger der centralt i området en sø på ca m 2 omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Skelbækken, der løber langs forbindelsen fra til Vonåen er 3-beskyttet vandløb, ligesom arealerne mellem og Vonåen er 3-mose. Figur 1-14: Beskyttede naturområder i nærheden af (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Etableringen af vurderes at kunne ske med respekt for 3- beskyttelsen. Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen Bygge- og beskyttelseslinjer Omkring Vonå er en å-beskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens 16. En meget lille del af beskyttelseslinjen går ind over områdets vestlige grænse. Dertil er tæt ved -området en mindre skov der kaster skovbyggelinje efter naturbeskyttelseslovens

21 Formålet med bygge- og beskyttelseslinjer er at sikre, at de nærmeste omgivelser ved søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse, og andre væsentlige ændringer i landskabet. Kommunen har myndighed til i særlige tilfælde at meddele dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjerne. Figur 1-15 Åbeskyttelseslinje (blå signatur), Skovbyggelinje (Grøn signatur) og Område hvor skovbyggelinjen er ophævet (Gul signatur) Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen Fortidsminder Mod nordøst er en del af området omfattet af et kulturarvsareal af national betydning Mejlby Ringkøbing Skjern Museum har udtalt at fortidsminder kan forventes i området. Dette på baggrund af topografi samt tidligere fund i området. I området er desuden udlagt et fortidsmindeareal omfattende en pansergrav fra 2. verdenskrig. Fortidsmindet er ikke fredet. 19

22 Figur 1-16 Kulturarvsareal (brun farve) og fortidsmindeareal (grå farve) For begge arealudpegninger gælder, at fortidsminder i området nyder generel beskyttelse efter museumslovens 29e, hvorved de arbejdet skal standses og udgravning foretages. Arealudpegningerne har dermed det formål at opfordre til at undlade projekter i området, hvis forsinkelser som følge af udgravninger ønskes undgået. berører den vestlige rand af kulturarvsarealet. Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen Kystnære landskaber Kystnærhedszonen I princippet består kystnærhedszonen af alle arealer i landzone og sommerhusområder i en afstand af 3 km fra kysten. Kystnærhedszonens afgrænsning og de overordnede retningslinjer for planlægning og administration af kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2015). Hensigten med bestemmelserne er at bevare kystlandskabets særlige karakter ved at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne til det nødvendige, specielt på de åbne kyststrækninger. Disse områder skal principielt friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængige af kystnærheden. Inddragelse af arealer i kystnærhedszonen i byzone må kun ske, hvor der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse. Planlægning til turistformål accepteres således sædvanligvis i kystnærhedszonen. De 20

23 anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. Ved planlægning skal der redegøres for den visuelle påvirkning. Kystnærhedszonen omkring kan ses på Figur 1-17 Figur 1-17: Kystnærhedszonen omkring projektområdet (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen Øvrige emner Jordforurening Projektområdet er ikke kortlagt som forurenet, ligesom det heller ikke er omfattet af områdeklassificeringen. Der er dog kortlagte arealer i nærområdet. 21

24 Figur 1-18: Kortlagt jordforurening omkring projektområdet. Drikkevandsinteresser Projektområdet ligger i OD, dvs. område med drikkevandsinteresser, men ikke særlige drikkevandsinteresser. En del af projektområdet ligger inden for et indvindingsopland for Ringkøbing Vandværks kildeplads i den nordøstlige del af projektområdet. Kildepladsen forventes dog nedlagt, mens der fortsat skal ligge forsyningsledninger igennem projektområdet. 22

25 Figur 1-19: Drikkevandsinteresser omkring projektområdet. Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen. Vandplaner I vandområdeplaner (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) er Ringkøbing Fjord målsat med et godt økologisk potentiale, mens Skelbækken og Vonå fortsat ikke er målsat. 23

26 Figur 1-20: Basisanalyse for Vandområdeplaner (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Miljømålslovens 12 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2015b) indeholder den overordnede målsætning om god økologisk og kemisk tilstand for alt overfladevand og grundvand med mulighed for lempelser eller stramninger. Processen og miljørapporten skal dokumentere foreneligheden med interessen. 24

27 1.5 Referencer Erhvervs- og Vækstministeriet. (2015). LBK nr 1529 af 23/11/2015 om planlægning. Miljø- og Fødevareministeriet. (2013). Udpegningsgrundlag for Natura områderne. Miljø- og Fødevareministeriet. (2014). Vandplaner ( ) - udgivet Oktober Hentet fra Miljø- og Fødevareministeriet. (2015b). LBK nr 1531 af 08/12/2015 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomåder. Miljø- og Fødevareministeriet. (2016). Danmarks Miljøportal. Miljø- og Fødevareministeriet. (2016). Vandområdeplanerne Hentet fra 13 Miljøministeriet. (2006). BEK nr 1678 af 20/11/2006 om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord. Overfredningsnævnet. (1968) Fredning af Ringkøbing Strand. Ringkøbing-Skjern Kommune. (2013). Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Rådet for Den Europæiske Union. (21. maj 1992). Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Rådet for Den Europæiske Union. (30. november 2009). Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/147/EF af 30. novmeber 2009 om beskyttelse af vilde fugle. 25