Kræftrådgivningen i Lyngby

Transkript

1 Kontaktoplysninger til Brystkræftgruppen i Lyngby Har du behov for at tale med en vejleder, kontakt da: Birgitte Behrendt Kutter Administrativ koordinator Tlf bbl@cancer.dk Kræftens Bekæmpelse Nørgaardsvej 1 28 Lyngby Birgitte vil derefter sørge for, at du bliver kontaktet af en vejleder fra Brystkræftgruppen. Kræftrådgivningen i Lyngby

2 Brystkræftgruppen i Lyngby Brystkræftgruppen støtter kvinder med brystkræft uanset hvor man er i sit forløb. Vejlederne er frivillige og har naturligvis tavshedspligt. Vi er en del af en landsdækkende gruppe af frivillige kvinder, der har haft brystkræft, og som hjælper andre kvinder med brystkræft. I Lyngby er vi i dag 7 frivillige vejledere, der alle har været igennem et brystkræftforløb. Nogle af os har afsluttet behandlingen for nylig, andre har været raskmeldt i en længere periode. Vi står til rådighed med støtte og vejledning til de kvinder, der får diagnosen brystkræft i Lyngby og omegn. Det er vigtigt at vide, at mange af kvinderne bliver helbredt og igen kommer til at leve et godt liv. Det er vejlederne et levende bevis på. Hvad kan vi tilbyde? Telefonrådgivning Personlige samtaler Gruppearrangementer Foredrag og lignende aktiviteter Motionstilbud På de næste sider kan du læse om de kvinder, der sidder som vejleder i Lyngby. De fortæller, hvilken diagnose, de har været igennem, hvad der har været vigtigt for dem igennem deres sygdomsforløb, og hvorfor de nu arbejder som frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Vores gruppe har en god aldersspredning, som spænder fra 41 til 65 år, og de aktiviteter, vi tilbyder i vores gruppe, henvender sig til alle aldersgrupper. P I vores arbejde har vi kontakt til brystkræftpatienter, der får eller har fået behandling på Herlev Hospital. Vi deltager en gang om måneden i CAMMA, som er et tilbud Herlev Hospital giver deres brystkræftpatienter. Her kommer gerne to vejledere, som fortæller deres historie til deltagerne. Vi afholder løbende forskellige typer af arrangementer, som kan give et positivt pusterum midt i en svær tid. Alle vejledere har telefonsamtaler med brystkræftpatienter, der ønsker at tale med en ligesindet. Vi kan alle mærke, hvor meget støtte, samtalerne giver de kvinder, der står midt i et kræftforløb. Det er forskelligt, hvornår vi bliver kontaktet i en kræftpatients forløb. Det kan f.eks. være, når kvinden står foran operation, kemobehandling, strålebehandling eller anden efterbehandling. Vi taler også med kvinder, der har behov for at tale om en forestående rekonstruktion, eller som har problemer med senfølger.

3 Anett, født 1971, bor i Hellerup, frivillig i Brystkræftgruppen i Lyngby Historik Fik konstateret brystkræft i april 211, og blev færdigbehandlet november i 211. Jeg fik en brystbevarende operation, kræften havde ikke spredt sig til lymfesystemet. Fik som forebyggende behandling kemobehandling, 33 strålebehandlinger, og er i Antihormonbehandling med Tamoxifen med et planlagt forløb på fem år. Har oplevet en del bivirkninger af kemobehandlingen. Jeg har valgt at arbejde frivilligt i Brystkræftgruppen, fordi jeg ønsker at dele min erfaring med de kvinder, der står overfor en lignende diagnose. Jeg manglede selv en kontakt til tidligere kræftpatienter, da jeg fik stillet min diagnose. Derfor ved jeg, hvad det betyder at have et sted at henvende sig med alle de spørgsmål, der helt naturligt dukker op i forbindelse med diagnosen og den efterfølgende behandling. Jeg ved også, hvad det betyder ikke at have nogen at tale med, der har samme forståelse og indsigt som en kvinde, der selv har været igennem et brystkræftforløb. P Jeg var under mit sygdomsforløb sygemeldt fra mit arbejde, men er i dag tilbage på fuld tid. Jeg har accepteret, at jeg i dag arbejder i et andet tempo, og ved, at hvis jeg melder klart ud til mine omgivelser, når min grænse er nået - ja så udvises der forståelse og accept af det. Mit ønske er, at jeg kan være med til at skabe en styrke og en tro hos kvinder, der står overfor eller midt i et behandlingsforløb på at de kommer ud på den anden side af behandlingen. At de vender tilbage til livet med nye ressourcer og ofte også en større indsigt i livet. Jeg selv kan med stor glæde sige, at jeg i dag er meget lykkeligere, end før jeg blev syg, og at mit liv i dag har taget en drejning, som er den rigtige for mig.

4 Eva Roijer Bjerre, født i 1956, bor i Rudersdal, frivillig i Brystkræftgruppen i Lyngby Historik: Jeg fik konstateret brystkræft sommeren 28 og gennemgik to brystbevarende operationer. Efterfølgende fik jeg seks kemoterapibehandlinger med Taxoterre, 25 strålebehandlinger og fem års antihormonbehandling. I 29 valgte jeg at få en brystkorrigerende operation. I forbindelse med anti-hormonbehandlingen har jeg haft så store fysiske bivirkninger, at jeg har måttet skifte mellem næsten alle tilgængelige præparater. På grund af invaliderende smerter, som følge af operation og stråler, har jeg været i langvarig smertebehandling på Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital, og er nu kronisk smertepatient. Siden januar 212 har jeg været medlem af bestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse i Rudersdal og frivillig vejleder i Brystkræftgruppen i Lyngby. Desuden har jeg siden maj 212 arbejdet som frivillig-koordinator på det helt nye kræftrehabiliteringscenter Møllebo i Lyngby, der bliver centrum for kræftrehabiliteringsindsatsen i Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Tårbæk kommune. Jeg har valgt at arbejde som frivillig i Kræftens Bekæmpelse, fordi jeg gerne vil være med i kampen for et liv uden kræft og samtidig dele mine egne erfaringer med andre mennesker, der har fået en kræftdiagnose. Indtil 212 har jeg arbejdet med Human Resources, og jeg kender derfor mange af de spørgsmål, der uvægerligt dukker op undervejs - både i relation til en kræftdiagnose og at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Min professionelle erfaring med rådgivning af mennesker er en stor hjælp i mit frivillige arbejde. Ganske mange spørgsmål kan være svære at finde konkrete svar på, og det kan så være befriende at tale med én, der kender både regler og rettigheder indgående, og som selv har været gennem en langvarig kræftbehandling. Jeg håber, at jeg med min erfaring på både det professionelle og personlige plan kan være med til at hjælpe de kvinder, der står overfor en kræftdiagnose. Mange af de kvinder, jeg har mødt undervejs i systemet, er kommet styrkede gennem behandlingen, netop fordi de har søgt indsigt, information og fællesskab med andre i samme situation.

5 Barbara, født i 1961, bor i Charlottenlund, frivillig i Brystkræftgruppen Lyngby Historik: I 1997 fik jeg konstateret brystkræft og fik fjernet mit venstre bryst. Kræften havde spredt sig til to lymfeknuder og derfor kom jeg i efterfølgende kemobehandling(cmf)- og strålebehandling. Jeg har stadig ikke fri bevægelighed i min venstre side og går derfor regelmæssigt til behandling hos en osteopat. I 211 fik jeg tilbagefald af min sygdom i to lymfeknuder over venstre nøgleben. Hospitalet anbefalede mig både at få fjernet æggestokkene og at få genetisk rådgivning om arvelig brystkræft. Efter grundig overvejelse besluttede jeg at sige ja til begge tilbud, og dethar jeg ikke fortrudt. I august 211 kom jeg i behandling med Herceptin, Zometa og Vinorelbine (kemo). I september 212 stoppede jeg med Vinorelbine og startede med aromatasehæmmeren Exemestan (antiøstrogenbehandling.) Jeg er frivillig i Brystkræftgruppen for at dele de erfaringer, jeg har gjort gennem de mange år, jeg har haft kræft inde på livet, med andre i samme situation. Sygdommen har lært mig, hvor kostbart livet er. Hvor mit liv førhen ofte kørte på automatpilot, lever jeg nu med større bevidsthed, frihed og glæde. Jeg vil gerne hjælpe kvinder i en lignende situation til at se de positive sider, kræft også kan give til ens liv. Det kræver, at man arbejder med sig selv, men det er ikke umuligt. Alt er bestemt ikke lyserødt, der er også nogle virkelig forfærdelige tider, men jeg har lært at få mig selv op af det sorte hul igen. Det at kunne tale med én, der selv har mærket kræft i sin krop, har været meget givende for mig. Selvom nogle måske har oplevet at pårørende eller venner har kræft, så er det ikke det samme. Efterhånden har jeg haft kræft inde på livet i 14 år. Der er stor forskel på dengang, hvor børnene var 9 og 11 år gamle, og nu, hvor de begge to er voksne. Selvom det var meget svært i starten, har jeg valgt at være åben omkring sygdommen. Jeg fortæller, hver eneste gang jeg har været til en undersøgelse, hvad den viste, og snakker åbent om angsten for at miste livet og selvfølgelig også om deres angst for at miste mig. Kun på den måde kan man bevare tilliden til hinanden, og det er meget vigtigt for mig.

6 Birgitte, Født 1962, bor i Lyngby, frivillig i Brystkræftgruppen i Lyngby Historik: Fik konstateret brystkræft i april Min behandling bestod af fjernelse af brystet og jeg fik tilbudt at få rekonstrueret brystet under samme operation. Kræften havde ikke spredt sig til lymfesystemet, og derfor var der ingen efterbehandling. Jeg har valgt at arbejde frivilligt i brystkræftgruppen, fordi jeg ønsker at gøre en forskel for andre i samme situation. Jeg var meget ung, da jeg blev syg, og mor til en lille pige på 4 år, og jeg savnede kontakt med tidligere kræftpatienter på min egen alder, da jeg fik stillet min diagnose. Jeg ved i dag, hvad det betyder at have et sted at henvende sig, når man har så mange spørgsmål, og tanker i hovedet - at kunne tale med andre kvinder, der selv har været igennem et brystkræftforløb, og derfor har samme forståelse og indsigt som en selv. Jeg håber ved at melde mig som frivillig i Kræftens Bekæmpelse at kunne gøre en forskel med de kompetencer, jeg sidder inde med.

7 Inge, født 1964, bor i Lyngby, frivillig i Brystkræftgruppen i Lyngby Historik I 26 fik jeg konstateret en 1 cm stor kræftknude i mit ene bryst. Jeg er brystopereret og har fået Tamoxifen i 5 år. At jeg kunne få kræft kom som et chok, snigende uden varsel. Det er den mest eksistentielt skræmmende oplevelse, jeg nogensinde havde haft. Selvom jeg mistede min far til kræft i 21, er det noget andet, når den rammer en selv. Nærmest som at få døden ind under huden; jeg kunne jo dø. Den der dybere forståelse af, at der er et endeligt, kom pludselig meget tæt på. Det eneste jeg kunne tænke på var at leve, så mine to drenge havde en mor. Alle ambitioner, værdier, identitetstanker, magtbehov osv. forsvandt som dug fra solen. Da jeg var færdig med behandlingen, følte jeg mig som Palle alene i verden. Hvad så nu? Behovet for at tale med ligesindede var stort, og noget jeg manglede som tilbud. Derfor besluttede jeg mig for at stille mig selv til rådighed for andre kvinder, der stod i sammen situation, ved at være frivillig i Brystkræftgruppen. For mig handler det om at kunne møde kvinder, der netop står med behovet for at tale med en, der er kommet igennem et brystkræftforløb, om alt det, der måtte have betydning lige nu. En som forstår det fordi hun har været der selv.