Sammenfattende rapport om resultatet af den offentlige høring fra GD TAXUD. En europæisk kodeks for skatteydere

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNION Direkte skatter, skattekoordinering, økonomisk analyse og evaluering Politik og samarbejde vedrørende direkte skatter Bruxelles, den 12. september 2013 TAXUD.D.2 (Ares 2013) Sammenfattende rapport om resultatet af den offentlige høring fra GD TAXUD En europæisk kodeks for skatteydere Commission européenne/europese Commissie, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË - Tlf

2 1. RESULTAT AF HØRINGEN Den 25. februar 2013 lancerede GD TAXUD en onlinehøring, der sluttede den 15. maj Ud over de lukkede spørgsmål indeholdt den også såvel obligatoriske som valgfri åbne spørgsmål for at få yderligere tilbagemeldinger fra respondenterne, særligt hvad angår deres konkrete erfaringer og opfattelse af, hvilke fordele eller ulemper der er ved at have en europæisk kodeks for skatteydere, samt relevante principper og prioriteter. Selvom ikke alle bemærkninger indgår i den sammenfattende rapport, er alle høringssvar blevet analyseret med henblik på at udvikle en europæisk kodeks for skatteydere. 117 høringssvar blev modtaget. Syv af besvarelserne blev dog ikke taget i betragtning (i modstrid med databeskyttelsesreglerne indeholdt de personoplysninger i fritekstfelterne, ukorrekte eller manglende kontaktoplysninger, og nogle af besvarelserne blev sendt to gange). 110 bidrag blev taget i betragtning, af hvilke 53 (48 %) er fra borgere, 47 (42 %) er fra organisationer, der er registreret i åbenhedsregistret over interesserepræsentanter, 9 (8 %) er fra ikkeregistrerede organisationer, og 1 (1 %) er fra en offentlig myndighed. Det skal imidlertid bemærkes, at 26 ud af de 56 besvarelser, der er indsendt af organisationer (registrerede eller ej), er fra en og samme enhed (repræsenteret i 26 medlemsstater) med svar eller forklaringer, der minder om hinanden. Derudover anførte én organisation, at den opererer i 19 medlemsstater, og en anden organisation anførte, at den opererer i tre medlemsstater. Det største antal besvarelser er fra Tyskland (18) efterfulgt af Frankrig (17), Spanien (9) og Det Forenede Kongerige (8). Figur 1 giver et overblik over besvarelserne pr. land: Figur 1: Samlet antal besvarelser pr. land 2

3 Kommissionen har offentliggjort alle besvarelser på sit websted med undtagelse af dem, hvor respondenten udtrykkeligt har anmodet om, at de ikke bliver offentliggjort Forekomst af og kendskab til en national kodeks for skatteydere På spørgsmålet om forekomsten af en national kodeks for skatteydere eller lignende instrumenter svarede 19 (17 %) "ved ikke", mens 62 (56 %) svarede, at deres land har en kodeks for skatteydere, og 29 (26 %) svarede, at der ikke findes en national kodeks for skatteydere. Især besvarelser fra Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Nederlandene, Rumænien og Det Forenede Kongerige var modstridende, idet nogle besvarelser bekræftede forekomsten af en national kodeks for skatteydere, mens andre påstod det modsatte. Der er også modtaget modstridende resultater vedrørende den nationale kodeks for skatteyderes (eller lignende instrumenters) juridiske art. De fleste tyske, spanske, franske og nederlandske besvarelser angav, at den nationale kodeks er juridisk bindende i sin helhed, og for hvert af disse lande svarede én respondent, at kodeksen kun er delvist bindende. Hvad angår Det Forenede Kongerige svarede de fleste respondenter, at kodeksen slet ikke er bindende, mens én respondent svarede, at den er delvist bindende. I alt 48 (77 %) svarede, at deres nationale kodeks er juridisk bindende i sin helhed, 7 (11 %) svarede, at den kun er delvist juridisk bindende, 5 (8 %) svarede, at den slet ikke er juridisk bindende, og 2 (3 %) svarede "ved ikke". Ifølge besvarelserne finder den nationale kodeks for skatteydere anvendelse på personer med bopæl i landet (58 (94 %)), ikkebosiddende personer (50 (80 %)), nationale juridiske enheder (60 (97 %)), andre nationale enheder (52 (84 %)) og udenlandske juridiske enheder, der driver virksomhed gennem et fast driftssted (56 (90 %)). Kun 2 (3 %) vidste ikke, hvilke personer eller enheder den nationale kodeks omfatter. Flertallet af respondenterne svarede, at den nationale kodeks for skatteydere finder anvendelse på direkte skatter (60 (97 %)), moms (57 (92 %)) og punktafgifter (49 (79 %)). Nogle kodekser for skatteydere finder imidlertid også anvendelse på andre former for skatter. De fleste nationale kodekser for skatteydere er tilgængelige som trykte publikationer, mens mindre end 50 % er tilgængelige som onlinepublikationer eller på webstedet. Alle kodekser for skatteydere er tilgængelige på det pågældende nationalsprog, men ifølge bidrag fra syv medlemsstater (Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Tyskland, Spanien og Rumænien) er oplysningerne også tilgængelige på mere end et sprog. 36 (75 %) kender deres rettigheder og forpligtelser, mens det ikke er tilfældet for 12 (25 %). De fleste respondenter er blevet oplyst om deres rettigheder og pligter igennem trykte publikationer efterfulgt af onlinepublikationer og websteder. Andre svarede, at de har lært om deres rettigheder og pligter gennem bøger, programmer til udfyldelse af selvangivelserne, ved at have fået dem af en skatterådgiver, eller fordi de er opført i (skatte)lovgivningen. Én besvarelse fra Nederlandene angiver, at rettigheder og forpligtelser slet ikke offentliggøres. Flertallet (43 (63 %)) svarer, at de gældende skatteprincipper og skatteyders rettigheder og forpligtelser offentliggøres, men er vanskelige at forstå. 89 (26 %) svarede, at de gældende skatteprincipper og skatteyders rettigheder og forpligtelser offentliggøres, men er vanskelige at finde, mens 6 (9 %) svarede, at de offentliggøres, men ikke i et sprog, som de mestrer. Den følgende tabel 3

4 viser fordelingen af kendskabet til rettigheder og forpligtelser inden for de forskellige medlemsstater: Tabel 1: Kender De Deres rettigheder og forpligtelser? Land Nej Ja I alt AT 2 2 BE BG 1 1 CZ 1 1 DE DK 1 1 EE 1 1 EL 2 2 ES FR IT 1 1 LU 3 3 LV 1 1 NL 3 3 Andet land RO 3 3 SK 1 1 UK I alt Konkret erfaring med en national kodeks for skatteydere 32 (52 %) svarede, at en kodeks for skatteydere er utrolig nyttig, og 47 (43 %) har allerede benyttet en kodeks for skatteydere i deres kontakt med skattemyndighederne. Der er dog også en række borgere, som mener, at en kodeks for skatteydere er ubrugelig. Enten fordi det ikke er kendt, at den findes, dens anvendelse er for generel, rettighederne og forpligtelserne ikke er tydeligt angivet, der er behov for flere oplysninger, eller fordi kodeksen for skatteydere generelt er for kompliceret. Det er desuden værd at bemærke, at der også er nogle besvarelser, som insisterer på, at en kodeks for skatteydere er mindre nyttig og troværdig, hvis den ikke er bindende, og at den ikke er specifik nok og ikke kan gøres retligt gældende. Eftersom de tilgængelige oplysninger er begrænsede, ville et særligt telefonnummer også være nyttigt. Baseret på antallet af besvarelser giver de følgende grafer en detaljeret oversigt over, hvordan skatteyderne opfatter en kodeks for skatteydere: 4

5 Figur 2: Hvordan opfatter skatteyderne en kodeks for skatteydere? oplysende (den letter og øger skatteydernes forståelse) Figur 3: Hvordan opfatter skatteyderne en kodeks for skatteydere? troværdig (den udgør et pålideligt grundlag for at lære de gældende principper at kende) Figur: 4 Hvordan opfatter skatteyderne en kodeks for skatteydere? nyttig (den kan anvendes direkte i kontakten med skattemyndighederne) 5

6 Figur 5: Hvordan vurderer De den reelle merværdi og hjælp, som kodeksen for skatteydere giver i kontakten med skattemyndighederne? 1.3. En europæisk kodeks for skatteydere 89 (81 %) af respondenterne går ind for udviklingen af en europæisk kodeks for skatteydere. Begrundelserne for at støtte en sådan udvikling er blandt andet, at det ville sikre en lige behandling af alle borgere og en større grad af retssikkerhed samt øge gennemsigtigheden og harmonisere de forskellige retssystemer. Derudover svarede fem respondenter, at en europæisk kodeks for skatteydere ville reducere uenigheder og standardisere processen til at sikre overholdelse. Tre respondenter svarede, at den burde indeholde klare regler, så det er muligt på forhånd at evaluere ens situation, og sikre en mere effektiv adgang til det indre marked. To respondenter mente, at en sådan kodeks kunne fungere som rettesnor for tredjelande. Derudover blev der fremhævet følgende fordele: en forbedret praksis og forudsigelig vurdering af skattepligten, en opstilling af yderligere principper (revision og undersøgelser, konklusioner vedrørende bestemte kendsgerninger), en tilnærmelse af lovgivningen, en større forståelse, når der kommunikeres med skatteforvaltningen i en anden medlemsstat, rettigheder og forpligtelser, der er lette at forstå og juridisk bindende, et fælles fundament for minimumsrettigheder og forbindelse til direktiv 2011/16/EF, mindskelse af skattesvig, oversættelse til alle EU-sprog. Der er imidlertid givet udtryk for ønsket om, at en europæisk kodeks for skatteydere på ingen måde bør være bindende, da nationale skatteanliggender er et meget følsomt emne, og der ville være en risiko for, at man gik for langt og for hurtigt på europæisk plan. Ethvert forsøg på at gøre en kodeks bindende ville desuden sætte spørgsmålstegn ved overholdelsen af nærhedsprincippet, og mange af de nævnte problemer, der er årsag til ønsket om at udvikle en sådan kodeks, kunne løses på nationalt plan. Andre betænkeligheder: en sådan kodeks kunne bringe retssikkerheden i fare og sammenblande forskellige retsområders principper. Derudover ville EU ikke have kompetence til at indføre forpligtelser, som ikke er opført i nationale kodekser, hvis medlemsstaterne har valgt ikke at gøre dette. Endelig ville en sådan kodeks ikke være et passende instrument til at håndtere skattesvig og skatteunddragelse. 6

7 Nogle organisationer bemærkede især, at det i betragtning af den manglende harmonisering er for tidligt, at der ingen fordel er ved at have generelle foranstaltninger, rettigheder og forpligtelser bør defineres på nationalt plan, at en blød lovgivning kun giver ringe merværdi, men selv hvis det var et bindende instrument, ville det mindske retssikkerheden og øge risikoen for konflikt, og at suveræniteten bør forblive ved de nationale domstole. Desuden fremhævede syv respondenter, at dette primært er medlemsstaternes ansvar. De fleste respondenter svarede, at den største fordel ved en europæisk kodeks for skatteydere vil være at sikre ligebehandling af europæiske skatteydere og som følge af anvendelsen af ensartede principper forbedre adgangen til det indre marked i forbindelse med grænseoverskridende operationer. Hvad angår de principper, der var opført på listen i den offentlige høring, svarede flertallet for hvert princip, at det bør indgå i en europæisk kodeks for skatteydere. Det var dog ikke alle principper, der blev anset for at være lige vigtige. Den følgende tabel viser, hvilke principper der er blevet stemt ind som de vigtigste: Tabel 2: Det vigtigste princip Rangorden Princip Antal bidrag 1 Lovlighed (beskatning sker kun i henhold til loven) Lovgivningsproces og høring (mulighed for, at interesserede parter kan blive hørt) 14 Retssikkerhed (ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft, ret til en høj grad af forudsigelighed, princip om god tro, korrekt, effektiv og rettidig anvendelse af dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande...) 13 Udarbejdelse af standarder for skattelovgivning (sikrer, at skattelovgivningen er tydelig og forståelig) 12 5 Domstolskontrol (mulighed for appel ved en uafhængig domstol) Hjælp til skatteyder (stille tilstrækkelige og ajourførte oplysninger til rådighed for skatteyderen, så er mulighed at overholde loven) 8 Skatteyderregister (opbevaring af skatteyders registreringer, ransagning og beslaglæggelse) 6 evalueringsprocedure (gennemsigtig skatteberegning, oplysning om løsninger) 4 Lempelse af dobbeltbeskatningen (dvs. eksistensen af bestemmelser, der har til formål at eliminere dobbeltbeskatning efter national ret eller efter dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande) 3 Afgørelser og fortolkninger (mulighed for, at skatteyderen kan bede om på forhånd at få en bindende fortolkning) 3 Foranstaltninger til at håndtere brud på kodeksen for skatteydere (af både skatteyder og skattemyndighed) 2 Ikke-forskelsbehandling og ligestilling af skatteydere (ingen forskelsbehandling som følge af køn, nationalitet, religion etc.) 2 Svartid (tidsfrister for, hvornår skatteadministrationen skal svare på anmodninger fra skatteyderen) 2 7

8 11 Fornuftig skatteforvaltning (skatteadministrationen bevæger sig fra en kontroltilgang til en serviceorienteret tilgang og respekterer alle principper, såsom lovlydighed) 2 11 Frivillig udlevering af oplysninger (mulighed for, at skatteyder kan rette fejl/udeladelser i tidligere indgivelser) 2 16 Revisionsproces (fuldstændige oplysninger om rettigheder og forpligtelser, bestemmelser om fairplay, skatteyders pligt til at samarbejde) 1 16 Bevisbyrde (hovedregel og forhold, der berettiger omvendt bevisbyrde) 1 16 Sandfærdige oplysninger fra skatteyders side (indberetning af selvangivelser og skatteoplysninger, overholdelse af frister) 1 16 Upartiskhed og uafhængighed 1 16 Oplysninger om mulige foranstaltninger til at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig (bestemmelser om, hvordan man behandler overførsler og ordninger, der er rettet mod skatteunddragelse og skattesvig, herunder eventuelle sanktioner og straffe) 1 16 Betalingsprocessen (skatteyder pligt til rettidig skatteindbetaling) 1 16 Ret til et forsvar (ret til at blive bistået og hørt, ret til at blive repræsenteret af en retlig aktør) 1 Ud over de anførte principper blev respondenterne opfordret til at nævne andre principper. Både borgere og organisationer gjorde brug af denne mulighed og anførte flere principper, der også kunne indgå Andre beslægtede anliggender, der kunne indgå i en kodeks for skatteydere Onlineselvangivelse 90 (82 %) svarede, at deres land giver mulighed for at indberette selvangivelsen online, 8 (7 %) svarede, at dette ikke er muligt, og 7 (6 %) vidste ikke noget om denne mulighed. Nogle af resultaterne er modstridende hvad angår Østrig, Belgien, Tyskland, Italien og Luxembourg. Mange af respondenterne (55 (61 %)) svarede, at denne online-tjeneste også er tilgængelig for ikkebosiddende med skatteforpligtelser i deres land, 8 (9 %) svarede, at dette ikke er tilfældet, og 27 (30 %) svarede "ved ikke". Størstedelen (62 (69 %)) benytter sig af dette tilbud. 6 (86 %) svarede, at denne tjeneste bør være gratis, og 5 (72 %) svarede, at der ikke skal være nogen fordel ved at benytte sig af denne onlinetjeneste. Med hensyn til eventuelle fordele var ingen af respondenterne interesserede i senere frister eller nogen anden form for bonus eller lignende præmier, men en borger anførte, at der bør være en hurtigere behandlingstid. 66 (60 %) går ind for at lade nogle elementer af onlineudfyldelse af selvangivelser indgå i en kodeks for skatteydere. 8

9 Elektroniske dokumenter 73 (66 %) svarede, at deres land giver mulighed for elektronisk indgivelse af skattedokumenter, 11 (10 %) svarede, at dette ikke er muligt, og 15 (14 %) svarede "ved ikke". Nogle af resultaterne er modstridende hvad angår Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Rumænien og Det Forenede Kongerige. 46 (63 %) svarede, at denne onlinetjeneste også er til rådighed for ikkebosiddende med skattepligt i deres land, 8 (11 %) svarede, at dette ikke er tilfældet, og 7 (23 %) svarede "ved ikke". Størstedelen (44 (60 %)) benytter sig af denne mulighed. 71 (65 %) går ind for at lade rettigheder og forpligtelser med hensyn til elektroniske skattedokumenter indgå i den europæiske kodeks for skatteydere Forhåndsudfyldte selvangivelser Respondenter fra 17 lande svarede, at deres land stiller forhåndsudfyldte selvangivelser til rådighed for de enkelte skatteydere, men resultaterne hvad Østrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Luxembourg, Rumænien og Det Forenede Kongerige er modstridende, hvor flertallet svarede, at forhåndsudfyldte selvangivelser ikke er til rådighed. Flertallet svarede, at de enten ikke ved det (17 (36 %), eller at denne tjeneste ikke er tilgængelig for ikkebosiddende personer med indberetningsforpligtelser i deres land (17 (36 %), mens 12 (26 %) svarede, at den er tilgængelig. Størstedelen (31 (66 %)) gør brug af denne mulighed. Størstedelen (18 (47 %)) går generelt ikke ind for at stille forhåndsudfyldte selvangivelser til rådighed for enkeltpersoner, mens 12 (32 %) går ind for det, og 6 (16 %) ikke har en holdning til det. 46 (42 %) svarede, at forhåndsudfyldte selvangivelser bør være omfattet af en kodeks for skatteydere, 31 (28 %) svarede, at de ikke bør være omfattet, og 18 (16 %) svarede "ved ikke". 2. DE NÆSTE SKRIDT Resultaterne viser, at flertallet af respondenterne i lande, der har indført en kodeks for skatteydere eller et lignende instrument, svarede, at de kender deres rettigheder og forpligtelser, mens en stor del af respondenterne fra Belgien og Grækenland, hvor der ikke findes en sådan kodeks, svarede, at de ikke kender deres rettigheder og forpligtelser. Resultaterne af denne offentlige høring vil skabe klarhed i forbindelse med arbejdet i en Fiscalis-arbejdsgruppe, der består af nationale eksperter på området og er blevet nedsat for at diskutere og udvikle en europæisk kodeks for skatteydere. Arbejdet vil finde sted i denne gruppe, som blev nedsat i juni 2013, med deltagelse af eksperter fra tolv medlemsstater. 9