Sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Klinisk studieplan for akutafdelingen Hospitalsenheden Horsens

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan for akutafdelingen Hospitalsenheden Horsens 6. semester 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Klinisk vejleder/vejledere: Pernille Hasager Simonsen / Mette Krogsgård Afdeling/hospital: Akutafdelingen Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: pernifsk@rm.dk / mette.krogsgaard@horsens.rm.dk

2 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Akutafdelingen er en selvstændig afdeling på hospitalet og er en fusion mellem skadestuen og akutmodtagelsen. I Akutafdelingen modtages de fleste af hospitalets akutte patienter, der er visiteret via AMK, egen læge, vagtlæger og ambulatorier. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Akutafdelingen modtog i indlæggelser og akut ambulante (hvor de er ortopædkirurgiske skadestuepatienter). Akut ambulante = ortopædkirurgisk skade, medicinsk skade, kirurgisk skade og dagklinikpatienter. Akutafdelingen har i foråret 2017: 27 sengepladser, 3 traumestuer, 3 skadestuer (bliver lukket midlertidig på et tidspunkt i 2018, under ombygning) og 1 dagklinik (1 stue til akutambulante) med 4 "flystole". Enkelte patientkategorier (fx patienter med apopleksi eller urinvejsproblematikker) viderevisiteres til regionens andre hospitalsenheder i fx Aarhus eller Randers nogle gange direkte og andre gange efter en stabiliserende behandling i Horsens. Derudover bliver patienter med svære hjertesygdomme fx AMI modtaget direkte i hjertemedicinsk afdeling M2. Akutafdelingen arbejder tæt sammen med både Falck/Responce, lægeambulancen og lægevagten, sådan at hele systemet omkring de akutte patienter bliver en enhed. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Der er to afdelingssygeplejersker samt en ledende sekretær. Afdelingens personale består af ca. 90 sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter og to-tre patientassistenter. Deriblandt er der en specialeansvarlig sygeplejerske, en udviklingssygeplejerske, to kliniske vejledere, serviceassistenter, lægesekretærer, yngre læger og akutlæger. Afdelingen samarbejder tæt med de øvrige afdelinger på hospitalet. Der er tæt samarbejde med akutlæger, yngre læger og kirurgiske/ortopædkirurgiske/medicinske speciallæger. Ligeledes samarbejdes der med KOL case manager, fysioterapeut, ergoterapeut, geriatrisk sygeplejerske og farmakologer. Vi er organiseret med en visitationssygeplejerske, som modtager opkald fra praktiserende læger, vagtlæger og AMK om akutte patienter til indlæggelse. Derudover er der en koordinatorsygeplejerske, som fordeler patienterne/opgaverne til sygeplejerskerne i afdelingen. Afdelingen er delt i gang 1 (stue 10-13), gang 2 (stue 21-28), gang 3 (stue 30-33), gang 4 (stue 40-44) og skadestuerne (1-4). Ved modtagelsen triageres patienten straks efter ankomst af sygeplejersken mhp. behandlingsbehov (vurdering af hvor kritisk patientens tilstand kan være ud fra en særlig skala). Patienterne bliver i afdelingen til der er lavet journal og plan. Ved forventet indlæggelse på mere end 48 timer, overflyttes patienten til den stamafdeling som han/hun hører til og ellers forbliver de i afdelingen og udskrives derfra indenfor 48 timer.

3 Plejepersonalet samarbejder tæt med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling til patienterne: - Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling, udredning og visitering. - Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. - Bioanalytikeren tager EKG + blodprøver og analyserer disse. - Serviceassistenter/portører sørger for transport af patienter i afdelingen eller mellem afsnittene, rengøring og opfyldning af depotvare. - Fysioterapeuter bidrager især med lungefysioterapi til indlagte patienter. Du kan læse mere om afdelingen her: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I akutafdelingen modtages akutte patienter med hhv. organkirurgiske, ortopædkirurgiske og medicinske sygdomme. Der modtages patienter med organkirurgiske og medicinske sygdomme fra og med 15 år. Hyppigst forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme hos de patienter, der indlægges i akutafdelingen: KOL/Astma, allergiske reaktioner, UVI (urinvejsinfektion), sepsis, pneumoni, dehydratio, ændret adfærd, konfusion, diarre og opkast, abstinenser, forgiftninger, veneficium suicidale, migræne, galdesten, ileus, ulcus, appendicit eller akut abdomen Hyppigst forekommende ortopædkirurgiske skader: Patienter med sår, forbrændinger, frakturer, epistaxis, forgiftninger, kranietraumer, hjertestop, nedkølede patienter/nærdruknede patienter eller kemikalieforurenede patienter. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i Akutafdelingen kan overordnet betegnes som korttidssygepleje. En stor opgave i den sammenhæng er vejledning og information. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende, hvilket gør at flere patienter og pårørende er i krise. Derfor tager vi ligeledes højde for den psykiske pleje til både patienter og pårørende. For at sikre patienten den bedste og mest kvalificerede behandling har vi i afdelingen indført triage. Patienten bliver således triageret som det første i modtagelsen. Efterfølgende overgår patienten til TOKS algoritmen. For at vi som plejepersonalet er bedst forberedte til et arbejde i akutafdelingen, er der flere efteruddannelser vi kan blive tilbudt (basismodul i akut sygepleje, team-triage, behandlermodul).

4 Ligeledes afholdes der træningsøvelser/simulationsøvelser løbende. Dette kunne bl.a. være Medicinsk teamtræning, Traumeteamtræning eller avanceret hjertestop. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I akutafdelingen vil typiske kliniske sygeplejeopgaver inden for det centrale indhold på 6. semester være følgende: Patient- og sygeplejeperspektiv - Du arbejder med primær kontaktsygepleje, hvor du primært har fokus på et-to patientforløb. - Informerer patienten og pårørende om forventet planer for dagen. - Reflekterer over patientens oplevelser af indlæggelse og hvordan du kan gøre en forskel. - At du selvstændigt fx via sygeplejeprocessen opsætter mål for patienten og vurderer og evaluerer udførte handlinger og herunder anvender klinisk beslutningstagen. - At du selvstændigt håndterer konkrete sygeplejehandlinger til den hele patient. - Reflekterer og håndterer afdelingens screeningredskaber så som tryksårs- og ernæringsscreening samt registrerer indikation for pvk samt vurderer immobiliseringsfare. - Selvstændigt vurderer og anvender pædagogiske redskaber til vejledning, undervisning og formidling til patient, pårørende og fagprofessionelle. - At du i din sygepleje vurderer patientinddragelse, samt støtter patient og pårørende i mestring af det akutte forløb. - Forholder dig kritisk til ordineret medicin, rammeordineret medicin samt pn-medicin inden administration og udlevering. Herunder også ordineret iv-væske. Reflekterer over egne kompetencer ift. medicinadministration. - Reflekterer over og anvender kliniske retningslinjer i f.eks. E-dok, klinisk mikrobiologi og promedicin. - At du selvstændig reflekterer over og udfører instrumentel sygepleje, fx. anlæggelse af pvk, a- gas, V-sonde og KAD. - At du reflekterer over etiske og kulturelle dilemmaer. Fx pligtetik versus nytteetik i afdelingen, socialt udsatte (socialsygeplejerske) eller kommunikative problemstillinger (tolk). - Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Klinisk lederskab - Tæt samarbejde/sparring med den ansvarlige sygeplejerske, som er tilknyttet din patient. - Vurderer og reflekterer over egne sygeplejehandlinger og prioritering deraf. - Være dine egne kompetencer bevidst og synliggøre dem. - Selvstændig organisere overflytning af patienter til andre afdelinger eller udskrivelse til hjemmet. - Informerer og korresponderer med flowkoordinator og koordinator. - Indgå i et kollegialt fælleskab. - Anvende klinisk logistik (cetrea-tavler) og EPJ til dokumentation. Sundhedsudfordringer og sygdoms sammenhænge - Integrerer viden om sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder, sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i sygeplejen. - Reflekterer over det gode patientforløb. - Reflekterer over Flowkoordinatorens funktion i det tværsektorielle samarbejde i forhold til at sikre det gode patientforløb. - Relaterer og argumenterer over etiske dilemmaer, patientrettigheder og patientsikkerhed. Fx i forbindelse med tavshedspligt og tvang ved demens, psykiske sygdomme eller delir.

5 Udvikling af sygepleje - Som studerende skal du ved pleje og behandling kunne vurdere afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. - Derudover skal du udvikle aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen i afdelingen, som understøtter patientoplevet sammenhæng. - Deltage i og skabe kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af igangværende projekter i afdelingen bl.a. med udgangspunkt i praksis-, forsknings- og evidensbaseret viden i samarbejde med bl.a. (udviklingssygeplejerske/specialeansvarlig) Studiekompetence - Anvendelse af ISBAR-tjekliste ved patientoverdragelse og lægekontakt. - Anvendelse af model for praktiske færdigheder ( - Anvende sygeplejeprocessen til kobling mellem teori og praksis. Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patientens problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning og evaluere den udførte sygepleje. Observation, intervention og vurdering vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patientens behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand - herunder triage, TOKS, ISBAR ernæringsscreening, blodprøver, tryksårsscreening, analyse af urin (u-stix og HCG), måling af blodsukker, blærescanning, kateteranlæggelse, a-gas analyse, anlæggelse af PVK, V- sonde og ernæringssonde. Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling Model for praktiske færdigheder Patientforløb Anvende Praktikportalen Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling - herunder relevante retningslinjer Anvende evidensbaseret-, forsknings- og udviklingsviden i afdelingen Anvende og udvikle metoder i forhold til patientsikkerhed

6 4 4. Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Forud for samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Den individuelle kliniske studieplan skal være færdig inden udgangen af tredje praktikuge. Forud for praktikstart laver den studerende den uddannelsesmæssige præsentation i Praktikportalen. Helt særlige forhold der gælder for praktikperioden skal oplyses til den kliniske vejleder forud for praktikstart fx vedr. mødetider, internationale studieophold etc. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Disse vejledningssituationer kan også foregå bed-side eller via Praktikportalen. Den kliniske undervisning indbefatter følgedage, studieunits, grupperefleksion ift. ABCDE og SIRS/sepsis samt de tre studieaktiviteter. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen - I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. - Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om studieforløbet kræver det. - Den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser.

7 - Der kan planlægges med to møder mellem studerende, klinisk vejleder og underviser. Det ene møde retter sig mod den obligatoriske studieaktivitet, det andet møde kan bestemmes lokalt. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. På 6.semester betyder det at: Det kliniske uddannelsessted opgiver sider. Den studerende opgiver sider. (Det halve hvis den studerende er i afdelingen i 10 uger). Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Der kan ikke planlægges med længere studiefri perioder ud over de ferieperioder der er anført på praktik.via.dk. Arbejder i den individuelle studieplan i Praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Udarbejder de tre obligatoriske kliniske studieaktiviteter: - 1. OKSA finder sted i studieuge 7-8 og omhandler tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje og behandlingsforløb i samspil med patient OKSA finder sted i studieuge og omhandler udvikling af klinisk sygepleje OKSA finder sted i studieuge 20 og omhandler skriftlig refleksion i Praktikportalen over det kliniske forløb og semestrets to øvrige studieaktiviteter.

8 Der vil under den 20 ugers kliniske praktik være udveksling til andre afdelinger/specialer Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder