Afgørelse af 2. november 2005 overfor TDC på. engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (M12) IT- og Telestyrelsen

Transkript

1 af 2. november 2005 overfor TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (M12)

2 Side 1 Afsnit I Introduktion træffer hermed afgørelse over for TDC A/S vedrørende engrosmarkedet for bredbåndstilslutning. Afgørelsen omhandler marked nr. 12 i EU-Kommissionens henstilling af 11. februar , hvori EU- Kommissionen har udpeget de produkt- og tjenestemarkeder, som bør underlægges forhåndsregulering. EU-Kommissionen har udpeget disse markeder på baggrund af tre opstillede kriterier. 2 Det første kriterium er, om der kan konstateres svære, blivende hindringer for markedsadgang, hvad enten det drejer sig om strukturelle, lovgivnings- eller reguleringsmæssige hindringer. Det andet kriterium er, om markedssituationen tenderer mod reel konkurrence inden for den relevante tidshorisont. Dette indebærer bl.a. en vurdering af den konkurrencesituation, der ligger til grund for de pågældende hindringer for markedsadgang. Det tredje kriterium er, om anvendelse af konkurrenceretten alene kan imødegå markedskræfternes manglende selvregulering. EU-Kommissionen har på baggrund af disse kriterier udpeget 18 markeder i henstillingen, hvor der på forhånd ikke synes at være tilstrækkelig konkurrence. Engrosmarkedet for bredbåndstilslutning er et af disse markeder. Markedet for bredbåndstilslutning omfatter engrossalg af bit stream access (herefter benævnt BSA ) med overførselskapacitet på mere end 128 kbit/s. 1. Hjemmel til afgørelsen Afgørelsen træffes i medfør af 51 og 84 d i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med senere ændringer (teleloven), jf. senest lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. 2. Den tidligere lovgivning Den 25. juli 2003 trådte den ændring af teleloven i kraft, der implementerede EU-teledirektivpakken 3, og som fastslår, at konkurrencen på telemarkedet fremover for nærmere afgrænsede delmarkeder skal reguleres ved hjælp af konkrete afgørelser, som træffes af. 1 EU-Kommissionens henstilling af 11. februar 2003 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. Den Europæiske Unions Tidende, 8. maj 2003, L114/45. 2 Jf. begrundelsen (explanatory memorandum) for EU-Kommissionens henstilling af 11. februar 2003, s. 7 ff. 3 Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002, nr. L108, s. 33), Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF- Tidende 2002, nr. L108, s. 7), Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002, nr. L108, s. 51), Direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002, nr. L108, s. 21), Direktiv 2002/58/EF af 7. marts 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EF-Tidende 2002, nr. L201, s. 37) samt Direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (telekonkurrencedirektivet).

3 Side 2 Indtil den 25. juli 2003 blev telemarkedet reguleret efter reglerne fastsat i telelovgivningen og i de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Denne regulering lagde bl.a. andre kriterier til grund for vurderingen af stærk markedsposition (i det følgende benævnt SMP), end det er tilfældet efter de nye regler, som gælder for nærværende afgørelse. Den tidligere regulering af telemarkedet baseredes på en vurdering af fire på forhånd afgrænsede markeder. Vurderingen af, om udbydere havde SMP på disse markeder, blev foretaget ud fra konkrete kriterier i lovgivningen. Ved konstatering af SMP på et marked blev den pågældende udbyder med SMP pålagt en række ligeledes på forhånd fastsatte forpligtelser. Denne regulering er opretholdt i overgangsfasen, indtil der første gang træffes afgørelse på markedet. Ifølge de tidligere gældende regler i teleloven 4 ansås udbydere som udgangspunkt for at have SMP, hvis de havde en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt marked. På det, der i nærværende afgørelse er udskilt som engrosmarkedet for bredbåndstilslutning, er TDC efter de hidtidige regler udpeget som eneste udbyder med SMP. TDC er som følge heraf p.t. underlagt følgende forpligtelser: Pligt til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik. På engrosmarkedet for bredbåndstilslutning betyder det, at TDC har pligt til at indgå samtrafikaftaler om BSA med alle interesserede udbydere. BSA er i den nuværende lovgivning defineret som adgang til transmissionskapacitet på abonnentledningen. Pligt til at udbyde BSA på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Heri ligger, at BSA skal udbydes på samme betingelser/vilkår og med samme kvalitet, som stilles til rådighed for SMP-udbyderens interne tjenester, datterselskaber, partnere o.s.v., når forholdene er de samme. Pligt til at udbyde samtrafikproduktet BSA til omkostningsrelaterede priser. Pligt til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for udbydere, der overvejer at indgå aftaler om BSA. Pligt til at udarbejde og offentliggøre standardtilbud vedr. BSA. Pligt til for egne afdelinger, datterselskaber og lignendes køb af samtrafikydelser at opstille interne samtrafikgrænseflader, som skal omfatte vilkår, priser, tekniske forhold m.v. Pligt til at gennemføre regnskabsmæssig adskillelse af en række nærmere specificerede forretningsområder. Pligt til at tilbyde samhusning i forbindelse med udbud af BSA. Forpligtelsen omhandler samhusning til udbydere, som har indgået en samtrafikaftale med TDC. Pligt til at indsende samtlige aftaler om samtrafik (BSA og samhusning) til, der har gjort aftalerne offentligt tilgængelige. TDC er som SMP-udbyder pålagt at afsætte BSA til alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester på vilkår og betingelser, som fremgår af ovennævnte forpligtelser. 4 Med udgangspunkt i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og regler udstedt i medfør heraf.

4 Side 3 3. Den gældende lovgivning Med implementeringen af teledirektivpakken i teleloven er der sket en række ændringer i principperne for regulering af telemarkedet. I medfør af telelovens kap. 20 b opdeles det samlede telemarked efter retningslinier og henstillinger fra EU-Kommissionen i mindre produkt- og tjenestemarkeder p.t. 18 markeder der hver især underkastes en markedsanalyse med henblik på at vurdere, om der er reel konkurrence på det pågældende marked. Hvis ved en markedsanalyse konstaterer, at der er reel konkurrence på et givent marked, skal i medfør af telelovens 84 d, stk. 5, ophæve alle i medfør af loven individuelt pålagte forpligtelser på udbydere på det pågældende marked. Hvis s markedsanalyse viser, at der ikke er reel konkurrence på et marked, skal der i medfør af telelovens 84 d, stk. 1-4, udpeges en eller flere udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med SMP, og denne eller disse udbydere skal pålægges en eller flere forpligtelser, der fremgår af telelovens g, samt i særlige tilfælde, og efter forudgående drøftelse med EU- Kommissionen, andre forpligtelser end de i 51 nævnte, jf. 76 a. De forpligtelser, der pålægges, skal efter reglerne i telelovens kap. 14 tage udgangspunkt i det konkrete problem, være forholdsmæssige samt berettigede under hensyn til formålene i telelovens Afgørelsens opbygning Afgørelsen er bygget op med udgangspunkt i telelovens kronologi og med indarbejdelse af resultaterne af de høringer, der i henhold til lovens kapitel 20 c og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v. (høringsbekendtgørelsen) er gennemført over s udkast til markedsanalyse og udkast til afgørelse på markedet. Efter introduktionen i afsnit I følger en afgrænsning af markedet i afsnit II, vurderingen af, hvorvidt der er reel konkurrence i afsnit III, udpegning af SMP-udbyder i afsnit IV, en gennemgang af de pålagte forpligtelser i afsnit V, en gennemgang af høringerne i afsnit VI, afgørelse i afsnit VII, samt en klagevejledning i afsnit VIII og en bilagsfortegnelse.

5 Side 4 Afsnit II Markedsafgrænsning 1. Regelgrundlaget for markedsafgrænsning Til brug for markedsundersøgelserne skal ifølge telelovens 84 b, stk. 1, afgrænse relevante markeder, tilpasset danske forhold. Markedsafgrænsningerne skal i henhold til lovbemærkningerne til telelovens 84 b foretages under iagttagelse af EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og EU-Kommissionens retningslinjer 5 for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Ifølge bemærkningerne til telelovens 84 b, stk. 1, foretages markedsafgrænsningerne med udgangspunkt i generelle konkurrenceretlige principper konkret efter den såkaldte substitutionsmetode. 6 s markedsafgrænsning er foretaget i tæt samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. telelovens 84 c, stk Den anvendte metode Med udgangspunkt i de produktmarkeder, som fremgår af Kommissionens henstilling, har foretaget en nærmere produktmæssig og geografisk afgrænsning af det relevante engrosmarked for bredbåndstilslutning. Produktmarkedet omfatter alle de produkter og tjenester, som på baggrund af en vurdering efter substitutionsmetoden kan erstatte hinanden ud fra vurderinger om produkternes funktionalitet, kvalitet og pris m.v., og hvor konkurrencevilkårene for udbud og efterspørgsel er forholdsvis ens, jf. afsnit i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af SMP. Efter fastlæggelsen af det relevante produktmarked er der foretaget en geografisk markedsafgrænsning. Et relevant geografisk marked består af et område, hvor konkurrencevilkårene er ens eller tilstrækkeligt ensartede til, at området kan adskilles fra nærliggende områder, hvor konkurrencevilkårene er væsentligt anderledes, jf. EU-Kommissionens retningslinjer, afsnit For hvert enkelt produktmarked vurderes det således, om det relevante geografiske marked skal omfatte hele Danmark, eller om der skal defineres geografiske segmenter (udvalgte strækninger, landsdele, byområder, øer etc.). 5 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EUrammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, jf. De Europæiske Fællesskabers Tidende, 11. juli 2002, C 165/6 (2002/C 165/03). 6 Hovedprincippet i substitutionsmetoden er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhører samme marked. På efterspørgselssiden vurderes det, i hvilken udstrækning forbrugerne er villige til at erstatte den pågældende tjeneste eller det pågældende produkt med andre tjenester eller produkter. På udbudssiden vurderes det, hvorvidt andre leverandører end de, der udbyder det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste, på kort eller mellemlangt sigt og uden betydelige ekstraomkostninger vil kunne omstille deres produktion og tilbyde de pågældende produkter eller tjenester. Vurderingerne om substitution på både udbuds- og efterspørgselssiden foretages på grundlag af den hypotetiske monopolisttest (HMT). HMT er beskrevet i EU-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af SMP, afsnit 2.2, som en metode, hvorefter de nationale tilsynsmyndigheder kan vurdere, om der er tale om substitution på efterspørgsels- eller udbudssiden. Princippet om teknologineutralitet er i overensstemmelse med teleloven og EU-teledirektivpakken lagt til grund for markedsafgrænsningerne. I den af foretagne konkrete markedsafgrænsning er der udelukkende lagt vægt på produkternes egenskaber med hensyn til funktionalitet, kvalitet og pris. Det har derfor ikke været afgørende, hvilken konkret teknologi, der anvendes til produktionen af de pågældende produkter. Den anvendte teknologi har dog haft betydning for vurderingen, hvis den i sig selv har betydning for produktets funktionalitet, kvalitet eller pris. Princippet om teknologineutralitet indebærer, at s afgørelser hverken må påtvinge eller diskriminere til fordel for anvendelsen af en bestemt type teknologi.

6 Side 5 3. Processen omkring markedsafgrænsning og dataindsamling De markedsanalyser, som denne afgørelse er baseret på, er omfattende og komplekse. Gennemførelsen af analyserne har således stillet store krav til såvel telebranchen som til. For at sikre et tilfredsstillende og dækkende resultat har inddraget såvel telebranchen som Konkurrencestyrelsen i forberedelsen af analysematerialet herunder fastlæggelse af såvel de eksakte markedsafgrænsninger som de påkrævede data. I juni 2003 udsendte således udkast til koncept til grundlaget for markedsundersøgelserne i høring hos telebranchen og hos Konkurrencestyrelsen. Konceptet, der var udarbejdet efter forudgående konsultation af telebranchen og med inddragelse af Konkurrencestyrelsen, indeholdt en detaljeret gennemgang af bl.a. analysemetode, dataindsamlingsproces og markedsafgrænsning. På grundlag af et møde i september 2003 mellem og telebranchen om telebranchens høringssvar gennemførtes på telebranchens ønske en yderligere høring over de spørgeskemaer, der ligger til grund for dataindsamlingen. Denne høring gav anledning til dels ændring af visse indikatorer og dels udeladelse af visse andre. Med udgangspunkt i dialogen med telebranchen og Konkurrencestyrelsen udarbejdede det endelige dataindsamlingskoncept og en ny markedsafgrænsning, der lå til grund for IT- og Telestyrelsens analyse i juli På et såkaldt præ-notifikationsmøde i november 2004 med EU-kommissionen drøftede imidlertid markedsafgrænsningen for marked 12 med Kommissionen. Kommissionen gav i den forbindelse udtryk for, at det var Kommissionens opfattelse, at gensalgsprodukter ikke ville kunne indgå som produkter på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. foretog herefter i samarbejde med Konkurrencestyrelsen en ændret markedsafgrænsning, ligesom styrelsen i februar 2005 iværksatte en ny høring over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. I denne som i den tidligere udgave af analysen havde styrelsen vurderet, at bredbåndstilslutning via kabel-tv-net var en del af markedet. Årsagen hertil var, at vurderede, at der var substitution mellem BSA og bredbåndstilslutning via kabel-tv-net. Den 28. april 2005 notificerede afgrænsningen og analysen af marked 12 for EU- Kommissionen, jf. rammedirektivets art. 7. I forbindelse med Kommissionens behandling af styrelsens notifikation stillede Kommissionen en række spørgsmål, der meget specifikt drejede sig om medtagelsen af bredbåndstilslutning via kabel-tv-net på markedet. Der afholdtes i den forbindelse en telefonkonference mellem og Kommissionen. Kommissionen stillede i forbindelse hermed spørgsmål til, om der på det danske engrosmarked for bredbåndstilslutning er tale om udbudssubstitution mellem på ene side BSA og på den anden side bredbåndstilslutning via kabel-tv-net. Kommissionen mente af flere grunde, at dette ikke var tilfældet, bl.a. fordi TDC s kabel-tv-net ikke geografisk har samme omfang som BSA-nettet og dermed ikke fuldt ud kan substituere dette. Som en konsekvens af Kommissionens holdning og af hensyn til varetagelsen af de BSA-relaterede konkurrenceproblemer på markedet valgte at tilbagetrække sin notifikation af marked 12 den 23. maj 2005.

7 Side 6 På baggrund heraf er bredbåndstilslutning via kabel-tv-net ikke medtaget som et produkt på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning i den for nærværende afgørelse tilgrundliggende markedsafgrænsning og analyse. 4. Høringssvarene om markedsafgrænsning i hovedpunkter udsendte i juni 2003 udkast til en række dokumenter om tilrettelæggelsen af markedsundersøgelserne, herunder et dokument om afgrænsning af relevante markeder, i høring i telebranchen. I september 2003 afholdt et møde med telebranchen om høringsmaterialet og de modtagne kommentarer hertil. I forlængelse af dette møde blev dataindsamlingsprocessen og markedsundersøgelsernes videre forløb aftalt med telebranchen. Den 5. december 2003 udsendte Høringsnotat vedr. dokumenter om tilrettelæggelsen af markedsundersøgelser 7 indeholdende telebranchens høringssvar til bl.a. markedsafgrænsningerne og s bemærkninger hertil. Af de indkomne høringssvar fremgik, at ikke alle udbydere kunne tilslutte sig styrelsens vurdering af, at bredbåndstilslutning via kabel-tv-net er et substituerbart alternativ til bredbåndsadgang via BSA. De indkomne høringssvar gav imidlertid ikke ITog Telestyrelsen anledning til at ændre i markedsafgrænsningerne. Den 28. april 2005 notificerede over for EU-kommissionen udkast til afgrænsning af marked 12. Under behandlingen af notifikationen rejste Kommissionen tvivl om, hvorvidt bredbånd via kabel-tv-nettet på engrosniveau er substitut til bredbånd via telenettet. Selvom ikke var enig i Kommissionens vurdering, valgte styrelsen den 23. maj 2005 at trække notifikationen tilbage af hensyn til løsningen af de øvrige problemer på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning. Den 30. juni 2005 udsendte revideret udkast til markedsafgrænsning samt udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning og udkast til afgørelse på det pågældende marked i national høring i telebranchen, jf. 2 i høringsbekendtgørelsen. En række operatører fandt i høringssvarene bl.a., at fjernelsen af bredbåndstilslutning via kabel-tvnettet var beklagelig, da det efter disse selskabers opfattelse er væsentligt for den fremadrettede udvikling af sund konkurrence på markedet for bredbånd, at der gives adgang til dette produkt til omkostningsbaserede priser. TDC fandt det i sit høringssvar kritisabelt, at styrelsen i sin pressemeddelelse af 30. juni 2005 tilkendegiver at ville undersøge mulighederne for senere at regulere bredbåndsprodukter via kabel, når der tilsyneladende ikke er hjemmel hertil i EU-reguleringen. Hertil skal styrelsen bemærke, at bredbåndsadgang via kabel-tv-nettet ikke er medtaget i styrelsens udkast til markedsafgrænsning på marked 12 som følge af Kommissionens tvivl om, hvorvidt adgang via kabelmodem og adgang via BSA er substituerbare produkter på engrosniveau. Listen over relevante markeder i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder er ikke udtømmende i national sammenhæng, hvorfor i henhold til artikel 15, stk. 3, i rammedirektivet vil kunne udpege andre markeder i tilfælde, hvor styrelsen kan godtgøre, at der er betydelige adgangshindringer på markedet, at tendensen på markedet ikke går imod reel konkur- 7 s høringsnotat af 5. december 2003 vedr. dokumenter om tilrettelæggelsen af markedsundersøgelser er vedlagt som bilag 1.

8 Side 7 rence og, at konkurrencelovgivningen ikke alene er tilstrækkelig til at afhjælpe vedvarende markedssvigt. 8 Høringssvarerne gav ikke anledning til at revidere markedsafgrænsningen. Konkurrencestyrelsen har i medfør af 3 i høringsbekendtgørelsen i forlængelse af høringen af telebranchen afgivet en vejledende udtalelse om, hvorvidt markedsafgrænsninger, markedsanalyser og IT og Telestyrelsens angivelse af, hvilke virksomheder påtænker at udpege som havende SMP på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EU-teledirektivpakken og dennes implementering i Danmark 9. Konkurrencestyrelsen udtaler for så vidt angår markedsafgrænsningen, at inkluderer ATM-nettet som en del af det relevante marked. Konkurrencestyrelsen påpeger, at inkluderingen heraf kun vil være i overensstemmelse med konkurrenceretlig praksis, hvis delprodukterne, som sammen udgør det bundlede produkt, efter deres natur eller handelssædvane afsættes samlet. Konkurrencestyrelsen finder, at der er klare indikationer på, at en sådan de facto bundling finder sted, og at køb af bit stream acces således i praksis også indebærer køb af ATM. Konkurrencestyrelsen konkluderer på den baggrund, at det er relevant, at har inkluderet ATM i engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Konkurrencestyrelsen understreger i forlængelse heraf, at det er vigtigt for udviklingen af virksom konkurrence på markedet for transmission af bredbåndstrafik, at reel ubundtning af bredbåndsadgang og transmission realiseres Konklusion vedrørende markedsafgrænsning Under hensyntagen til EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og EU-Kommissionens retningslinier for markedsanalyser og vurdering af SMP, tilpasset danske forhold samt modtagne høringssvar afgrænser i medfør af telelovens 84 b engrosmarkedet for bredbåndstilslutning således, at det omfatter engrossalg af BSA til brug for detailudbud af bredbåndsprodukter, hvor overførselskapaciteten er på mere end 128 kbit/s. Markedet omfatter desuden transport til og via ATM-nettet i tilknytning til BSA. Under hensyn til udviklingen i overførselskapaciteten af de udbudte detailbredbåndsprodukter er der ikke fastsat en øvre grænse for overførselskapacitet for bredbåndsprodukter. De produkter, som markedet omfatter, relaterer sig ifølge henstillingen til transmissionskanaler fra slutbrugeren og videre frem i nettet. De omfattede produkter vil således som minimum skulle indeholde en access-del, men er ikke begrænset hertil. Eksempelvis omfatter TDC s nuværende BSA-produkt i Danmark ikke kun strækningen mellem slutbrugeren og lokalcentralen, men også videretransport til ATM-knuden. Endvidere tilbyder TDC ATMtransport i tilknytning med BSA-produktet. Gensalgsproduktet ADSL omfatter derimod hele strækningen fra slutbrugen og til og med ISP en. Dette sidste produkt er ikke længere medtaget i den produktmæssige markedsafgrænsning. Alle variationer af BSA vil i princippet være omfattet af markedet. Dette gælder således eksempelvis både BSA-produkter, der ikke omfatter videretransport fra DSLAM, BSA-produkter omfattende trans- 8 Jf. begrundelsen (explanatory memorandum) for EU-Kommissionens henstilling af 11. februar 2003, s. 7 ff. 9 Konkurrencestyrelsens vejledende udtalelse af 30. august 2005 i forbindelse med høring over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er vedlagt som bilag s høringsnotat om høringen over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er vedlagt som bilag 5.

9 Side 8 port til ATM-knuden samt BSA-produkter omfattende transport i ATM-net og videretransport til kundens ISP. Dette udgangspunkt harmonerer med, hvad der er omfattet af Kommissionens henstilling, hvori det anføres, at BSA er en tjeneste, der bl.a. er afhængig af det offentlige koblede telefonnet, men som kan omfatte andre net såsom ATM-nettet. Af ERG s 11 fælles holdning vedr. BSA 12 fremgår det også klart, at BSA kan omfatte alle varianter af produktet. Det skal understreges, at BSA-produkterne på de enkelte delstrækninger etableres på underliggende infrastruktur, nemlig rå kobber, transmissionskapacitet og ATM-net, som ikke er selvstændige produkter på dette marked. Inkluderet i BSA-produktet er i modsætning til eksempelvis delt rå kobber, jf. marked 11, den splitter, der adskiller xdsl-trafikken fra PSTN/ISDN-trafikken samt adgangen til ADSL-linieudstyr hos abonnenten henholdsvis DSLAM en på den tilknyttede central. Den aftagende udbyder sørger selv for leveringen af det nødvendige udstyr til slutkunden, dvs. modem m.m. har afgrænset markedet således, at adgang til bredbåndstilslutning via kabel-tv-net ikke anses for omfattet af markedsafgrænsningen. Markedet omfatter dermed kun produktet BSA. Markedet for bredbåndstilslutning er et engrosmarked. Det betyder, at udbyderne på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er de selskaber, som står for produktionen af bredbåndstilslutningen, mens kunderne på markedet for bredbåndstilslutninger er de selskaber, som aftager bredbåndstilslutninger på engrosniveau typisk mhp. videresalg til slutbrugere på detailmarkeder. Markedet omfatter både ekstern og intern afsætning. Ved intern afsætning forstås selskabets afsætning til egne afdelinger, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse, medregnes som intern afsætning. Data modtaget fra branchen indikerer, at konkurrencesituationen på marked 12 er forholdsvis ensartet i hele landet. har således ikke modtaget oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at der er markante forskelle i konkurrencevilkårene i de forskellige geografiske dele af Danmark. På den baggrund finder, at markedet for bredbåndstilslutning er nationalt. Det følger af rammedirektivets art. 15, stk. 3, at de nationale tilsynsmyndigheder under nøje hensyntagen til EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og EU- Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition og i overensstemmelse med konkurrenceretlige principper skal afgrænse de relevante markeder tilpasset nationale forhold, herunder navnlig relevante geografiske markeder på deres område. finder, at ovenstående markedsafgrænsning er i overensstemmelse med rammedirektivet og EU-Kommissionens retningslinjer og henstilling samt konkurrenceretlige principper, 11 ERG er forkortelsen for European Regulators Group, som omfatter nationale telemyndigheder i Europa samt EU-Kommissionen. 12 ERG (03) 33rev2, Bitstream Access ERG Common Position, vedtaget den 2. april 2004 og ændret den 25. maj Dokumentet kan findes på ERG s hjemmeside:

10 Side 9 herunder adgangen til for nationale myndigheder at tilpasse EU-Kommissionens overordnede markedsafgrænsninger i henstillingen til nationale forhold. 13 konkluderer på baggrund af ovenstående, at engrosmarkedet for bredbåndstilslutning er et nationalt engrosmarked for salg af bit stream access. 13 s analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (indeholdende bl.a. markedsafgrænsning samt analyse om reel konkurrence og udpegning af virksomheder med SMP) er vedlagt som bilag 3.

11 Side 10 Afsnit III Analyse af konkurrencen på markedet 1. Regelgrundlaget for vurdering af reel konkurrence I medfør af telelovens 84 c analyserer de relevante markeder, der afgrænses efter bestemmelserne i lovens 84 b, med henblik på at vurdere, hvorvidt der er reel konkurrence på de enkelte markeder. Det følger af telelovens 84 d, stk. 1, at såfremt en markedsanalyse efter lovens 84 c viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked, skal udpege virksomheder med en stærk markedsposition på det pågældende marked med henblik på at træffe afgørelse efter lovens 21 a og 21 b, 35, stk. 2, 51 og 76 a om pålæggelse af forpligtelser. Endvidere følger det af telelovens 84 d, stk. 5, at hvis en markedsanalyse efter lovens 84 c viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, skal ophæve alle forpligtelser, der i medfør af reglerne i teleloven individuelt er pålagt virksomheder på det pågældende marked. I medfør af telelovens 51, stk. 8, skal træffe afgørelse om, hvorledes underretning af parter, der berøres af, at forpligtelser ændres eller ophæves, skal ske. Det er forudsat, at underretningen sker i passende tid forud for ændringernes eller ophævelsens ikrafttræden. 2. Markedsindikatorer og -data Med henblik på at analysere, hvorvidt der er reel konkurrence på et marked, har i medfør af telelovens 107 indhentet en række oplysninger fra udbyderne. De markedsindikatorer og -data, der er lagt til grund for markedsundersøgelserne, er udvalgt og afgrænset under inddragelse af telebranchen og i samarbejde med Konkurrencestyrelsen. Under forløbet er telebranchen i efteråret 2003 ad flere omgange blevet hørt omkring begrundelser for valg og fravalg af markedsindikatorer og -data samt om fastsættelse af den periode, som undersøges. Telebranchens forslag og tilkendegivelser er i vidt omfang indarbejdet i det endelige dataindsamlingskoncept. På grundlag af de modtagne data udarbejdede et udkast til markedsanalyse, der beskrev konkurrencesituationen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. 3. Høring har i overensstemmelse med høringsbekendtgørelsens 2 gennemført en høring over udkastet til markedsanalyse af interesserede parter (analysehøringen) 14. TDC gav i sit høringssvar bl.a. udtryk for, at styrelsens konklusion om manglende konkurrence på marked 12 ikke er korrekt, idet engroskunderne kan vælge mellem køb af BSA fra TDC eller intern produktion i eget net typisk baseret på rå kobber/delt rå kobber og, at efterspørgslen på BSA-markeder er påvirket af substitutionsmulighederne i form af udbud af aktuelle bredbåndsprodukter via boligforeningsnet, kabel-tv-net og el-selskabernes fibernet og fremtidigt af 3G access infrastruktur og WIMAX. 14 s høringsnotat om høringen over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er vedlagt som bilag 5.

12 Side 11 For så vidt angår TDC s betragtninger vedr. substitution mellem BSA og en række andre engros bredbåndsprodukter skal s bemærke, at styrelsen i tidligere analyser af nærværende marked har argumenteret for substitution mellem bl.a. kobberbaseret BSA og bredbåndstilslutning via kabel-tv-net. EU-Kommissionen var imidlertid ikke enig i, at der var substitution mellem de to produkter. TDC argumenterede desuden i sit høringsbrev af 1. april 2005 for, at der ikke var substitution mellem BSA og bredbåndstilslutning via kabel-tv-net. For så vidt angår de øvrige af TDC nævnte mulige substitutter til BSA skal henvise til den foretagne markedsafgrænsning. Det fremgår heraf, at det er styrelsens vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er tale om substitution mellem BSA og de nævnte typer af bredbåndsteknologier. Konkurrencestyrelsen har afgivet en vejledende udtalelse om, hvorvidt markedsafgrænsning, markedsanalyse og s angivelse af, hvilke virksomheder påtænker at udpege som havende SMP på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EUdirektivpakken og dennes implementering i Danmark 15. Konkurrencestyrelsen har ingen bemærkninger til analysen om reel konkurrence. De indkomne høringssvar fra branchen og Konkurrencestyrelsen har ikke givet anledning til ændringer. 4. Konklusion vedrørende konkurrencen på markedet De oplysninger, som markedsanalysen er udarbejdet på baggrund af, er efter tilkendegivelse fra telebranchen indhentet vedrørende 2003, og i det omfang, det er relevant for en vurdering af udviklingen på markedet, er oplysningerne indhentet for årene 2001 til Oplysningerne er opdelt i generelle oplysninger samt i specifikke oplysninger om hhv. udbudssiden og efterspørgselssiden på det konkrete marked. Der er således indhentet oplysninger om virksomhedernes aktiviteter og om adgangsbarrierer for nye udbyderes muligheder for at etablere sig på markedet. Endvidere er der indhentet oplysninger og vurderinger om markedsandele, produktionsforhold, prisfastsættelse, købermagt, prisvilkår, information, barrierer for leverandørskift samt udbydernes adfærd. Vurderingen af, hvorvidt der er reel konkurrence på markedet, baseres dermed på en række forskellige indikatorer, og konklusionerne for de enkelte indikatorer er herefter vurderet samlet med henblik på at afgøre, hvorvidt der er reel konkurrence på markedet. Analysen tegner et billede af et marked med væsentlige begrænsninger i konkurrencen. Analyserne viser, at der er 6 udbydere af BSA på markedet. Heraf er der to eksterne udbydere af BSA. Den ene af disse to udbydere har imidlertid kun en så ubetydelig ekstern afsætning af BSA, at de eksterne kunder i praksis reelt kun kan aftage BSA-produkter fra en enkelt udbyder, TDC. TDC er således eneste landsdækkende udbyder af BSA til eksterne kunder, og der er derfor ikke tale om reelle valgmuligheder for eksterne kunder. 15 Konkurrencestyrelsens vejledende udtalelse af 30. august 2005 i forbindelse med høring over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er vedlagt som bilag 4.

13 Side 12 Situationen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger med 4 udbydere, som alene har intern afsætning, og i praksis kun en udbyder med ekstern afsætning afspejler, at udbyderne på detailmarkedet for salg af bredbåndsprodukter til slutbrugerne baserer deres udbud på en blanding af infrastrukturbaserede og tjenestebaserede bredbåndsprodukter afhængigt af vurderinger om kundegrundlag m.v. Dette er tilfældet, når en detailudbyder af bredbånd vælger at basere detailudbudet på anskaffelse af en kombination af engrosprodukter, herunder f.eks. ubundtet adgang (som anskaffes på marked 11 og suppleres med egen infrastruktur for den efterfølgende strækning) i de geografiske områder af Danmark, hvor udbyderen har mange detailkunder/slutbrugere (som kan bære infrastrukturinvesteringen), mens detailudbudet i andre områder med mindre kundegrundlag baseres på BSA eller gensalg af detailprodukter. På nærværende engrosmarked, som alene omhandler BSA, vurderes de manglende valgmuligheder for eksterne engroskunder at være en klar indikation for væsentlige begrænsninger i konkurrencen. Overordnet set dækker udbyderne stort set hele landet i kraft af, at råvaren (den ubundtede kobberforbindelse) kan lejes på engrosmarkedet for ubundtet adgang (marked 11). I det omfang der er lige adgang til råvaren i form af den ubundtede kobberforbindelse på marked 11, synes accessdelen af BSA ikke i sig selv at udgøre en flaskehals på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning. Da den ubundtede kobberforbindelse imidlertid kun udgør en del selve den underliggende infrastruktur af accessdelen af det samlede BSA-produkt, vil der kunne være flaskehalse på de dele af produkterne, der ligger ud over det ubundtede kobber her tænkes særligt på transmissionskapacitet, linie- og centraludstyr samt ATM-net. BSA-produktet omfatter således, jf. markedsafgræsningen i kapitel 2, hele strækningen fra slutbrugeren til lokalcentralen (den ubundtede kobberforbindelse) samt videretransporten til ATM-knuden og mulighed for transport i ATM-nettet frem til internet serviceprovideren (ISP). Adgangen til den ubundtede kobber-forbindelse er således kun en del af det samlede bredbåndsprodukt og dermed ikke nødvendigvis den eneste del af strækningen, hvor der kan forekomme flaskehalsproblemer på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning. For de videre strækninger frem til ATM-knuden og evt. frem til ISP en vil omkostninger i forbindelse med investeringerne på centralerne have en indflydelse på operatørernes valg. Endvidere har flere markedsaktører givet udtryk for, at de i tilknytning til BSA i praksis ikke har reelle muligheder for at anvende andet end TDC s net for transport fra ATMknuden og videre til ISP en. Etablering af konkurrerende ATM-net eller tilsvarende vil være særdeles investeringstungt, hvilket også kan være årsag til den begrænsede konkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Der tegner sig således et klart billede af et marked, hvor der i hele landet i praksis kun er en udbyder af bredbåndstilslutninger. Det må således konkluderes, at der er en flaskehalssituation på markedet for bredbåndstilslutning, idet stort set alle bredbåndstilslutninger er baseret på TDC s infrastruktur, hvilket giver indikationer om, at der trods lige adgang til råvaren på marked 11 ikke er reel konkurrence på markedet. Flaskehalse opstår typisk som følge af høje adgangsbarrierer på markedet. Omfanget af adgangsbarrierer på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning udgør en væsentlig begrænsning for, at alternative operatører kan opbygge nye konkurrerende infrastrukturer. Analysen viser, at stordriftsfordele, irreversible investeringer, samproduktionsfordele og vertikal integration er barrierer, der vil kunne begrænse potentielt nye udbydere i at etablere sig på markedet. Hertil kommer, at asymmetrisk information, adgang til finansiering samt forskning og udviklingen også i visse tilfælde vil kunne udgøre barrierer. Et marked med flaskehalse og høje adgangsbarrierer betyder som oftest, at der vil være en høj koncentration i markedet. Analysen viser, at der er tale om meget høj og oven i købet stigende markedskoncentration på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, hvor indeksværdierne ligger væsentligt højere end det niveau, der kendetegner et marked med reel konkurrence.

14 Side 13 Dette vil i praksis kunne blive afspejlet i udbydernes adfærd på markedet, idet de vil have mulighed for at udøve konkurrencebegrænsende adfærd ved at påvirke priser og vilkår m.v. til egen fordel. Det er i analysen undersøgt, hvorvidt udbydere og kunder finder, at markedet er præget af konkurrence, eller om der er begrænsninger i konkurrencen på markedet. Både udbydere og kunder oplever manglende konkurrence på markedet, hvilket ifølge besvarelserne primært skyldes, at der kun er en udbyder (TDC), som de eksterne kunder kan anvende, og at kunderne oplever, at TDC giver interne afdelinger bedre vilkår end de eksterne kunder. Desuden har omkring halvdelen af udbyderne og kunder givet udtryk for, at de oplever forskellige former for regulatoriske barrierer i den nuværende udformning af SMP-reguleringen på bredbåndsprodukter. Imidlertid giver de samme udbydere udtryk for, at de ønsker yderligere sektorspecifik regulering på området. Dette tyder på, at den eksisterende regulering ikke opfattes som en barriere i ordets egentlige forstand, men snarere som utilstrækkelig i forhold til de i øvrigt eksisterende barrierer på markedet. Såfremt der er en betydelig købermagt til stede, vil det kunne betyde, at en kunde i vidt omfang kan påvirke pris- eller leveringsvilkår. Ingen af de eksterne kunder vurderes dog at udgøre en modstående købermagt til TDC. Der er tale om et marked i stærk vækst. Det giver markant bedre muligheder for potentielle nye udbydere, idet nye udbydere vil kunne erobre markedsandele, uden at de allerede etablerede udbydere nødvendigvis behøver at miste kunder. Analysen viser dog samtidig, at der fortsat findes en række adgangsbarrierer, som trækker i den modsatte retning og gør det sværere for nye udbydere at etablere sig. Endvidere er der tale om markante fald i mobiliteten fra et forholdsvis højt niveau til et meget lavt niveau, hvilket indikerer manglende konkurrence. Idet TDC som nævnt i praksis er eneste udbyder af BSA til eksterne kunder, har det i sagens natur ikke været muligt at foretage direkte prissammenligninger. Der ses imidlertid ikke tegn på priskonkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Da der på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger i praksis kun er én udbyder med ekstern afsætning, kan de eksterne kunder ikke foretage leverandørskift. Dette understøtter klart en konklusion om, at der ikke er reel konkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. For så vidt angår TDC s information om priser, kvalitet, leveringsforhold m.v. har de eksterne kunder på markedet afgivet overvejende positive tilbagemeldinger om tilgængeligheden af TDC s information om produktudbud, kontraktforhold og leveringstid. vurderer imidlertid, at tilkendegivelserne fra kunderne i høj grad afspejler, at TDC er forpligtet til at give information herom i henhold til reguleringen. På baggrund af ovenstående er det s samlede konklusion, at der p.t. ikke er og ikke i den kommende periode vil være reel konkurrence på markedet for bredbåndstilslutning.

15 Side 14 Afsnit IV Analyse af udbydere med stærk markedsposition (SMP) 1. Analyse af SMP hos enkeltvirksomheder 1.1. Regelgrundlag Hvis en markedsanalyse efter telelovens 84 c viser, at der ikke er reel konkurrence på et marked, skal ifølge lovens 84 d, stk. 1, udpege virksomheder med en stærk markedsposition (SMP) på det pågældende marked med henblik på at pålægge en eller flere forpligtelser efter lovens 21 a og b, 35, stk. 2, 51 og 76 a. Ifølge telelovens 84 d, stk. 2, og bemærkningerne til bestemmelsen anses en virksomhed for at have SMP, hvis den indtager, hvad der i konkurrenceretten svarer til dominerende stilling. Med udtrykket dominerende stilling forstås en økonomisk styrkeposition, der giver virksomheden magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og forbrugere. Telelovens 84 d, stk. 4, angiver, at, når en virksomhed har SMP på et bestemt marked, også vil kunne udpege virksomheden til at have SMP på et nært beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder gør det muligt, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrke virksomhedens markedsposition Gennemførelse af SMP-udpegningen har i overensstemmelse med 2 i høringsbekendtgørelsen gennemført en national høring af interesserede parter over udkastet til markedsanalyse, herunder kapitlet om udpegning af udbydere med SMP (analysehøringen) 16. Ingen af høringssvarene relaterer sig specifikt til SMP-analysen og udpegningen. I forlængelse af denne høring er Konkurrencestyrelsen i overensstemmelse med 3 i høringsbekendtgørelsen blevet hørt over dels analyseresultatet og dels høringssvarerne fra de interesserede parter. Konkurrencestyrelsen har afgivet en vejledende udtalelse om, hvorvidt markedsafgrænsninger, markedsanalyser og s angivelse af, hvilke virksomheder påtænker at udpege som SMP-udbydere på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EUdirektivpakken og dennes implementering i Danmark 17. Konkurrencestyrelsen konkluderer, for så vidt angår SMP-analysen, at s udpegning af TDC som SMP-udbyder på markedet for bredbåndstilslutninger er korrekt, idet Konkurrencestyrelsen hæfter sig ved TDC s markedsandel på 86 pct., det forhold, at TDC reelt er eneste eksterne udbyder og endelig det forhold, at der er betydelige barrierer for nye udbydere på markedet. Høringssvarerne gav ikke anledning til at revidere SMP-analysen eller SMPudpegningen. 16 s høringsnotat om høringen over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er vedlagt som bilag Konkurrencestyrelsens vejledende udtalelse af 30. august 2005 i forbindelse med høring over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er vedlagt som bilag 4.

16 Side Det endelige analyseresultat om udpegning af udbyder(-e) med en stærk markedsposition TDC har haft en markedsandel på godt 70 pct. i 2001, som er steget til over 86 pct. i En så stor og oven i købet stigende markedsandel vurderes efter konkurrenceretlige principper normalt i sig selv at udgøre et bevis for SMP. Allerede ud fra markedsandelen alene kan det derfor konkluderes, at TDC har SMP på markedet for bredbåndstilslutning. For at give et samlet og mere nuanceret billede har dog valgt også at gennemgå de øvrige indikatorer. Det vurderes derfor, hvorvidt nogle af disse måtte understøtte konklusionen om, at TDC indtager en SMP-stilling på markedet for bredbåndstilslutning. Findes der eksempelvis ikke adgangshindringer overhovedet, vil dette i sig selv kunne være tilstrækkeligt til at forhindre en virksomhed med en betydelig markedsandel i at udvise konkurrencebegrænsende adfærd. Flaskehalse er måske det markedsforhold, udover markedsandelen, som oftest er afgørende for, at en virksomhed har en SMP-stilling, og som derfor kan udgøre en væsentlig barriere for nye aktørers adgang til markedet. Analyserne viser, at der ikke er tale om en flaskehals på den yderste del af kobberforbindelsen, hvor alle udbydere med den nuværende regulering har adgang til ledige ubundtede kobberforbindelser. Men når der ses på den samlede BSA-forbindelse, som ud over kobberet også omfatter yderligere strækninger fra DSLAM til ATM-knuden (og evt. også tilknyttet ATM-transport), udstyr m.m., er der en flaskehalssituation, idet TDC i praksis er den eneste udbyder, som de eksterne kunder kan anvende. Det er s vurdering, at disse forhold er med til at understøtte konklusionen om, at TDC har SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Det forhold, at TDC er eneste eksterne udbyder af bredbåndsprodukter på engrosniveauet indebærer, at det ikke har været muligt at foretage prissammenligninger. Imidlertid bestyrkes en konklusion om, at TDC har SMP på markedet af den konstaterede manglende priskonkurrence og TDC s mulighed for at føre en prispolitik på detailmarkedet, der er uafhængig af engrospriserne. En analyse af barrierer for leverandørskift viser, at de eksterne kunder ikke kan foretage leverandørskift, idet der i praksis kun er en ekstern udbyder på markedet. De manglende muligheder for leverandørskift er med til at understøtte konklusionen om, at TDC har SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. TDC vurderes desuden ikke at stå over for en modstående købermagt på kundesiden. Indikatoren om købermagt udgør derfor ikke et argument imod konklusionen om, at TDC har SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning. Analysen om TDC s muligheder for at opnå og fastholde en stærk markedsposition baseret på adgangsbarriererne viser, at stordrifts- og samproduktionsfordele begrænser nye aktørers adgang til markedet, at udbyderne vurderer irreversible investeringer som værende betydelige, hvilket i en vis udstrækning vil kunne afholde nye aktører fra at gå ind på markedet, at adgangen til finansiering kan udgøre en barriere for nye potentielle udbydere, som ikke er ejet af store udenlandske investorer med væsentlig kapitalstyrke, idet sådanne nye udbydere typisk vil opleve ringere finansieringsvilkår i forhold til de veletablerede selskaber,

17 Side 16 at TDC som den eneste udbyder er vertikalt integreret, idet TDC også er udbyder på markedet for ubundet adgang og dermed vil kunne overføre markedsmagt fra det bagvedliggende marked til engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, at nogle af kunderne oplever, at der er asymmetri mht. viden mellem TDC (som udbyder på engrosniveauet) og TDC s engroskunder, som TDC er i konkurrence med på detailniveauet, og at denne asymmetri mht. viden vil kunne udgøre en barriere for nye markedsaktører, og at markedets største udbydere typisk anvender i størrelsesordenen 1-4 pct. af deres omsætning på FoU, mens markedets mindste udbydere typisk undlader at anvende midler på FoU, hvilket kan udgøre en barriere for nye udbydere. Der er således tale om en række forskellige adgangsbarrierer, som hver især bidrager til at fastholde TDC s nuværende position på markedet. Dette er med til at understøtte, at TDC har en stærk markedsposition på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning. Den potentielle konkurrence på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning begrænses af disse adgangsbarrierer. Samtidig er der dog en kraftig vækst i den samlede afsætning, hvilket isoleret set er med til at forøge den potentielle konkurrence. Analysen om potentiel konkurrence kan dermed ikke entydigt bidrage til yderligere at styrke konklusionen om, at TDC har SMP på markedet. Tilsvarende gælder for indikatoren om største udbyderes samlede størrelse. Derimod er oplysninger fra markedsaktørerne om konkurrenceadfærden på markedet med til klart at understøtte, at TDC udpeges som udbyder med stærk markedsposition. Både på udbyder- og kundesiden er der en udbredt opfattelse af begrænsninger i konkurrencen. Der peges blandt udbyderne på, at TDC dominerer markedet, at TDC agerer som både udbyder og kunde, at TDC (via ejerskab af infrastrukturen) er i stand til at presse de øvrige udbyderes indtjeningsmargin. På kundesiden har de fleste kunder anført, at konkurrencebegrænsningerne skyldes, at TDC er den eneste udbyder, som afsætter BSA til eksterne kunder, samt at kunderne oplever, at TDC på en række forskellige måder giver sine egne interne afdelinger bedre vilkår end de eksterne engroskunder. På baggrund af ovenstående er det s samlede konklusion, at TDC har SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning. Denne konklusion kan drages alene på baggrund af TDC s særdeles høje markedsandele, men understøttes desuden af de fleste af de øvrige indikatorer.

18 Side 17 Afsnit V Forpligtelser 1. Opsummering Markedsanalysen af engrosmarkedet for bredbåndstilslutning, jf. telelovens 84 c, har vist, at der ikke er reel konkurrence på markedet. har på baggrund af analysen konkluderet, at TDC har SMP på markedet, og styrelsen skal derfor træffe afgørelse efter telelovens 51 og 76 a og pålægge TDC en eller flere af de i bestemmelserne nævnte forpligtelser, jf. lovens 84 d. 2. Regelgrundlag 2.1 Formål Formålet med reguleringen af telemarkedet ved konkrete afgørelser fremgår af rammedirektivets art. 8, der er implementeret i telelovens 1. Bestemmelsen angiver fremme af konkurrencen, udvikling af det indre marked og fremme af borgernes interesser som hovedformål, hvortil der er knyttet en række nærmere angivelser af, hvorledes og på hvilke punkter disse hovedformål nås. 2.2 Pålæggelse af forpligtelser Telelovens overordnede formål er fremme af et velfungerende, konkurrencebaseret marked til gavn for slutbrugerne, jf. i øvrigt lovens 1, stk. 1. Formålet med loven følger af telelovens 1, stk. 1, hvoraf det fremgår, at formålet bl.a. er at sikre, at slutbrugerne sikres en række rettigheder i forhold til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og tjenester, herunder valgmuligheder, jf. 1, stk. 1, nr. 1, litra a, og adgang til ydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser, jf. 1, stk. 1, nr. 2. Yderligere har loven til formål at støtte innovationsprægede investeringer i ny infrastruktur, jf. 1, stk. 1, nr. 3, litra c-e, at sikre en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer, jf. 1, stk. 3, nr. 4, samt at sikre en effektiv udnyttelse af nummerressourcerne, jf. 1, stk. 3, nr. 1. Det følger af telelovens 1, jf. 51, stk. 4-5, at forpligtelser som pålægges udbydere med en stærk markedsposition skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene nævnt i telelovens 1. I medfør af telelovens 1, stk. 3, skal forpligtelserne, som i medfør af teleloven ved afgørelse kan pålægges udbydere med SMP med henblik på at realisere det overordnede formål, som anført tilgodese en række hensyn. Denne afgørelse og de forpligtelser, som i denne forbindelse pålægges, er baseret på en konkret samlet afvejning af, hvorledes disse hensyn og lovens overordnede formål i øvrigt bedst tilgodeses. Telelovens 1, stk. 3, angiver således hvilke konkrete hensyn, der i samtrafikreguleringen skal tilgodeses i forbindelse med s realisering af det overordnede formål med loven, jf. 1, stk. 1. Disse hensyn omfatter blandt andet sikring af udbyderes reelle og ikke-diskriminerende muligheder for at indgå aftaler om samtrafik, sikring gennem prisregulering af samtrafikprodukter af, at en udbyder ikke på grund af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne, samt sikring af en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer.