Bilag 4. Analyser om reel konkurrence på engrosmarkedet for mobilaccess (marked nr. 15)

Transkript

1 Bilag 4 Analyser om reel konkurrence på engrosmarkedet for mobilaccess (marked nr. 15) 13. september

2 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING Indledning Konklusioner på analysen MARKEDET ANALYSE OM REEL KONKURRENCE Indledning Nuværende regulering Markedsaktører Markedsandele Markedskoncentration Ændringer i markedsandele (mobilitetsindeks) Adgangsbarrierer Regulatoriske barrierer Potentiel konkurrence Flaskehalse Konkurrenceadfærd udbydernes adfærd Prisudvikling Købermagt Information Barrierer for leverandørskift Leverandørskift i praksis Samlet vurdering af konkurrencen

3 1. Sammenfatning 1.1 Indledning Med indførelsen af de nye EU-regler i den danske telelovgivningen i 2003 skal reguleringen på teleområdet overgå fra primært at være fastsat i love og bekendtgørelser til i overvejende grad at blive fastsat i afgørelser baseret på konkrete markedsundersøgelser. Markedsundersøgelser omfatter følgende elementer: (1) Afgrænsning af det relevante marked 1. (2) Analyse mhp. vurdering om, hvorvidt der er reel konkurrence på det relevante marked 2. Såfremt der ikke er reel konkurrence, vil markedsundersøgelserne desuden omfatte: (3) Udpegning af virksomheder med stærk markedsposition (SMP) 3. (4) Pålæggelse af passende forpligtelser/regulering af virksomhederne med stærk markedsposition 4. Nærværende dokument omfatter IT- og Telestyrelsens udkast til konklusioner om de to første elementer for engrosmarkedet for mobilaccess (marked nr. 15). I kapitel 2 gennemgås således afgrænsningen af det relevante marked mht. de omfattede produkter og den nærmere geografiske afgrænsning, mens kapitel 3 omhandler analysen om reel konkurrence. 1.2 Konklusioner på analysen IT- og Telestyrelsens konkluderer i kapitel 3, at der er tale om et marked med reel konkurrence. Det er i denne forbindelse bl.a. lagt til grund, at der generelt er tale om konkurrenceprægede markedsforhold, og at de barrierer, der er for at etablere sig som udbyder og for kunders skift af udbyder, ikke vil kunne elimineres gennem en evt. SMP-regulering. 1 Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder til brug for markedsundersøgelserne er fastsat 84b i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Lovbekendtgørelse nr. 661 af 10. juli 2003), herefter blot omtalt som teleloven. IT- og Telestyrelsen udarbejdede i løbet af foråret 2003 et udkast til dokument vedr. afgrænsningen af de relevante markeder, som var genstand for en bred høring i telebranchen hen over sommeren I forlængelse af denne høringsproces samt flere branchemøder mv. udsendte styrelsen 5. december 2003 (dvs. forud for dataindsamlingen til brug for markedsanalyserne) et samlet dokument om Afgrænsning af relevante markeder - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d, som omfattede de danske markedsafgrænsningerne for markederne nr i Kommissionens henstilling af 11/02/2003 om relevante produkt- og tjenestemarkeder. De nævnte dokumenter og alle øvrige relevante dokumenter om markedsundersøgelserne kan ses på under menupunktet: It- og telebranchen > Markedsundersøgelser. 2 Rammerne for analyserne om reel konkurrence er fastsat i telelovens 84c. IT- og Telestyrelsen udarbejdede i løbet af foråret 2003 udkast til et koncept for analyserne om reel konkurrence, SMP og relevante SMP-forpligtelser, som var genstand for en bred høring i telebranchen hen over sommeren I forlængelse af denne høringsproces samt flere branchemøder mv. udsendte styrelsen 5. december 2003 (dvs. forud for dataindsamlingen til brug for markedsanalyserne) et dokument om Koncept for analyser om reel konkurrence, udpegning af SMP og konkurrenceforhold, som adresseres ved hjælp af SMP-forpligtelser - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d. De nævnte dokumenter og alle øvrige relevante dokumenter om markedsundersøgelserne kan ses på under menupunktet: It- og telebranchen > Markedsundersøgelser. 3 Rammerne for udpegning af virksomheder med SMP er fastsat i telelovens 84d. Se i øvrigt note 2 mht. den mere detaljerede forklaring om, hvordan bestemmelsen udmøntes ved hjælp af det udarbejdede analysekoncept mv. 4 Rammerne for pålæggelse af passende forpligtelser på virksomheder med SMP er fastsat i telelovens 21a-21c, 35, stk. 2, 51 og 76a. Se i øvrigt note 2 mht. den mere detaljerede forklaring om, hvordan bestemmelsen udmøntes ved hjælp af det udarbejdede analysekoncept mv. 3

4 Markedet Engrosmarkedet for mobilaccess, som er mere udførligt beskrevet i kapitel 2, omfatter den samlede tjeneste, det er at formidle afgående trafik fra abonnenten frem til og med nærmeste koblingspunkt. Markedet omfatter to tjenester: Abonnenters tilslutning til nettet. Originering af opkald (alle opkald til såvel fastnet, mobilnet og udlandet). Markedet for mobilaccess omfatter alle taleopkald i GSM- og 3G-mobilnet, mens SMS og andre datatjenester ikke er omfattet af markedet. Der er tale om ét samlet marked, som omfatter al mobilaccess i Danmark. Markedet er et engrosmarked. Det betyder, at udbyderne på mobilaccessmarkedet er de selskaber, som står for produktionen af mobilaccesstjenesterne tilslutning og originering af opkald, mens kunderne på mobilaccessmarkedet er de teleselskaber, herunder tjenesteudbydere og MVNO er, som aftager mobilaccesstjenester på engrosniveau mhp. at videresælge disse (som mobilabonnementer og mobilopkald) til slutbrugere (detail). Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Ekstern afsætning er afsætning af mobilaccess til service providere og MVNO er eller af en national roamingtjeneste til MVNO er og andre mobilnetudbydere. Ved intern afsætning forstås udbydernes afsætning til egne afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse. Det betyder således, at et selskab, som både producerer og (internt i selskabet) aftager mobilaccesstjenester mhp. at videresælge disse til selskabets egne slutbrugere (hvilket gælder alle de fire nuværende mobilnetudbydere), opfattes som både udbydere og (interne) aftagere ("kunde hos sig selv") af mobilaccesstjenester. Analysen om konkurrence Analyserne af de forskellige indikatorer i kapitel 3 tegner samlet et billede af et konkurrencepræget marked på trods af, at der er barrierer for at etablere sig som udbyder og for kunders skift af udbyder. Disse barrierer er imidlertid, som det fremgår nedenfor, af en sådan karakter, at de ikke vil kunne elimineres gennem en evt. SMP-regulering. Derfor er det IT- og Telestyrelsens samlede konklusion, at der er tale om et marked med reel konkurrence. Udgangspunktet for analysen blev fastlagt i markedsafgrænsningen, hvor der blev afgrænset et samlet marked for mobilaccess i Danmark. Et væsentligt karakteristika er kravet om tilladelse til etablering og drift af mobilnet. Dette tilladelseskrav skyldes, at der kun er et begrænset antal tilladelser til rådighed pga. knaphed på de frekvensressourcer, der (på internationalt plan) er allokeret til etablering og drift af mobilnet. Markedet er derfor præget af en strukturel barriere, idet de knappe frekvensressourcer i praksis fører til et begrænset antal mobilnet. Dette har i Danmark medført, at der er blevet tildelt tilladelse til fire udbydere af GSM-mobiletelefoni og fire udbydere af 3G-mobiltelefoni. Dette udgangspunkt går igen i mange af analyserne. Indtil sommeren 2004 har alle de tilgængelige tilladelser til mobiltelefoni været fordelt på fem udbydere. Heraf havde tre udbydere tilladelser til både GSM og 3G, en udbyder alene tilladelse til GSM og den sidste udbyder alene tilladelse til 3G. Antallet af udbydere er med fusionen mellem TeliaSonera og Orange, som begge havde tilladelse til både GSM og 3G, nu faldet til fire udbydere. Fusionen betyder dog også, at der bliver frigjort både GSM-tilladelser og én 3G-tilladelse, og at disse tilladelser evt. vil kunne erhverves af nye udbydere, således at antallet af udbydere i princippet vil kunne komme op på fem eller seks indenfor den kommende periode. Den potentielle konkurrence er derfor i den kommende periode begrænset til de aktører, som evt. vil kunne erhverve disse frigjorte tilladelser. Analysen om, hvorvidt der konkret vil komme nye udbydere til, giver dog ikke et entydigt billede. På den ene side gør markedsudviklingen med stigende afsætningsmængde (som gør det lettere at opnå markedsandele), jf. figuren 1.1 nedenfor, og fraværet af væsentlige regulatoriske barrierer det attraktivt for nye aktører at etablere sig som udbyder af mobilaccess. På den anden side er der tale om en række forskellige strukturelle barrierer, som gør, at der bl.a. skal foretages massive investeringer, hvilket gør det mindre attraktivt at etablere sig som ny udbyder af mobilaccess i Danmark. 4

5 Figur 1.1 Samlet afsætning af abonnenttilslutninger Abonnenttilslutninger (stk.) Den nuværende situation, hvor der er fire udbydere af mobilaccess, vurderes på baggrund af tilladelseskravet ikke at kunne tages som tegn på manglende konkurrence. Der vurderes heller ikke at være tale om en flaskehalssituation, idet kunderne på markedet har fire udbydere at vælge imellem, hvoraf de tre er landsdækkende. Hertil kommer, at de tre største udbyderes markedsandele er forholdsvis jævnt fordelt, og at der er tale om ganske lav markedskoncentration forholdene taget i betragtning. Dette billede af konkurrence mellem udbyderne understøttes også i analyserne af en række af de øvrige indikatorer, hvor flertallet af udbydere og eksterne kunder fremkommer med tilkendegivelser om konkurrenceprægede markedsforhold. Til spørgsmålet om konkurrenceadfærd svarer udbyderne samstemmende, at engrosmarkedet for mobilaccess er præget af konkurrence. Dette kommer ifølge udbydere bl.a. til udtryk i form af faldende priser og stor interesse for at tiltrække tjenesteudbydere. Knap halvdelen af de besvarende eksterne kunder giver også udtryk for, at de finder markedet præget af konkurrence. Resten af kunderne peger dog på konkurrenceproblemer vedrørende især forskelsbehandling mellem interne og eksterne kunder, og at det kan være vanskeligt at skifte udbyder. Sidstnævnte problemer om vanskeligheder ved at skifte udbyder er analyseret i indikatoren om barrierer for leverandørskift, hvor de eksterne kunder især peger på, at omkostninger ved skift og administrative forhold udgør væsentlige barrierer. En evt. SMP-regulering vurderes imidlertid ikke at ville kunne fjerne de pågældende omkostninger eller løse de administrative problemstillinger i forbindelse med flytninger af en kundeportefølje fra en udbyder til en anden. I forhold til de administrative forhold har branchen i øvrigt selv indført administrative systemer, som muliggør overførsel af kundeporteføljer i forbindelse med tjenesteudbyderes skift af netudbyder, jf. den mere udførlige omtale heraf i afsnit Som det i øvrigt også fremgår af afsnit 3.11., vil en udbyder af mobilaccess, som ønsker at tiltrække nye tjenesteudbydere til sit mobilnet, desuden selv kunne afholde (en del af) de omkostninger, som tjenesteudbydere har ved skift til den pågældende udbyders net. Branchen og udbyderne vil på denne måde selv kunne medvirke til at gøre de pågældende barrierer væsentligt mindre for engroskunderne (tjenesteudbyderne). Det fremgår i denne forbindelse også af analyserne, at kunderne i vidt omfang er villige til at skifte leverandør, hvis der er prismæssige fordele herved. Kunderne ønsker således at udnytte de fordele, der er ved et konkurrencepræget marked. Analysen viser dog samtidig, at ingen kunder i praksis har skiftet leverandør de seneste 3 år. De manglende leverandørskift kan skyldes, at konkurrencesituationen enten er sådan, at det netop ikke har været muligt at opnå fordele ved at skifte leverandør, eller at der er barrierer for leverandørskift, som har ført til en fastlåsning af kunderne. Dette afspejles også i analyserne om udviklingen i udbydernes markedsandele, hvor der er 5

6 tale om en beskeden mobilitet. Forklaringen kan også her være, at der enten er tale om en så hård konkurrence mellem udbyderne, at det ikke har været fordelagtigt at skifte leverandør, eller at konkurrencesituationen er fastlåst pga. begrænsninger i mulighederne for at skifte udbyder. På baggrund af analyserne af alle indikatorerne er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at de manglende leverandørskift og den beskedne mobilitet formentlig kan tilskrives en kombination af begge de mulige forklaringer dvs. at der er tale om en situation, hvor der er så stor konkurrence mellem udbyderne, at kunderne ikke har kunnet opnå tilstrækkelige fordele til at gøre et skift økonomisk rentabelt, når skiftet samtidig er forbundet med omkostningsmæssige og administrative barrierer. Alle de resterende indikatorer peger samstemmende i retning af, at der er tale om et konkurrencepræget marked. Dette fremgår både for udbydersiden og for kundesiden. På kundesiden er der således tale om et så stort antal eksterne kunder (ni tjenesteudbydere og en MVNO), at der kan være konkurrenceprægede markedsforhold. Flertallet af kunderne giver udtryk for, at udbyderne giver gode informationer om alle relevante forhold til brug for kundernes vurderinger om evt. leverandørskifte. Desuden undersøger kunderne relativt ofte, om der vil kunne være fordele ved at skifte leverandør. På udbydersiden viser analyserne, at ingen af udbyderne står over for en modstående købermagt, idet ingen af de eksterne kunder aftager mere end 10% af de respektive udbyderes samlede afsætning. Analyserne om prisudviklingen giver også indikationer om konkurrenceprægede markedsforhold og en skærpet priskonkurrence. Udbyderne har her valgt forskellige prisstrategier, som gør, at de kan differentiere sig fra hinanden og henvende sig til forskellige markedssegmenter. Desuden har der været tale om markante prisfald i perioden På baggrund af ovenstående er det IT- og Telestyrelsens samlede vurdering, at der er tale om reel konkurrence på engrosmarkedet for mobilaccess. Denne vurdering er baseret på, at analyserne af de forskellige indikatorer samlet tegner et billede af et konkurrencepræget marked, hvor der dog er barrierer for at etablere sig som udbyder og for kunders skift af udbyder. IT- og Telestyrelsens har i den samlede vurdering lagt til grund, at de pågældende barrierer ikke vil kunne elimineres gennem en evt. SMP-regulering. 6

7 2. Markedet Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder fremgår af 84b i teleloven. IT- og Telestyrelsen skal afgrænse relevante markeder tilpasset danske forhold med udgangspunkt i EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og under hensyntagen til EU-Kommissionens retningslinier for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Markedsafgrænsningerne er foretaget i tæt samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. telelovens 84c, stk. 2, og markedsafgrænsningerne foreligger ved dokumentet Afgrænsning af relevante markeder til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d af 5. december IT- og Telestyrelsen har i processen med udarbejdelse af dokumentet om markedsafgrænsninger afholdt flere branchemøder, og udkast til dokumentet har to gange været i høring i branchen. Markedsafgrænsningerne er foretaget med udgangspunkt i generelle konkurrenceretlige principper nærmere bestemt ved hjælp af substitutionsmetoden. Hovedprincippet er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhører samme marked. IT- og Telestyrelsen har i markedsafgrænsningsdokumentet afgrænset engrosmarkedet for mobilaccess således, at det omfatter den samlede tjeneste, det er at formidle afgående trafik fra abonnenten frem til og med nærmeste koblingspunkt. Afgrænsningen i forhold til det mellemcentrale net (engrosmarkederne for transporttjenester, marked 10) sker ved første samtrafikpunkt set fra håndsættet, hvor der kan ske kobling, og en evt. anden udbyder kan overtage den videre befordring af opkaldet. Grænsedragningen er i samtrafikpunktet i MSC. Dette kan grafisk illustreres således: Transmissionsudstyr Samtrafikpunkt Tilslutning Accesstrafik Håndsæt MSC Marked 15 Marked 15 Marked 10 Markedet omfatter således to mobilaccesstjenester: - Abonnenters tilslutning til nettet, dvs. antal slutbrugere knyttet til nettet (tilslutninger). - Originering af opkald i MSC (destination m.v.), herunder transport af opkald til MSC, analyse af opkald samt abonnenthåndtering (spærring, mulighed for at foretage bestemte typer af opkald m.v.). Følgende typer af kald indgår i mobilaccessmarkedet: Mobil til eget eller andres fastnet Mobil til eget eller andres mobilnet Mobil til udlandet Markedet for mobilaccess omfatter som udgangspunkt GSM taletjenester. 7

8 IT- og Telestyrelsen finder det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at brugerne generelt anser SMS for at være en fuldt tilstrækkelig substitut for mobile taletjenester, hvorfor IT- og Telestyrelsen i markedsafgrænsningsdokumentet har afgrænset engrosmarkedet for mobilaccess således, at det omfatter mobile taletjenester, mens SMS og andre datatjenester ikke er omfattet af markedet. 3G-mobiltelefoni er bl.a. kendetegnet ved væsentlig større kapacitet til overførsel af data i forhold til GSMmobilsystemet, men 3G-mobiltelefoni tillader også taletjenester som GSM-systemet. Taleopkald i 3Gmobilnet er fra et brugersynspunkt identisk med GSM-taletjenester og bør derfor være en del af samme relevante marked. EU-Kommissionen har i sine bemærkninger til den engelske notifikation 5 på engrosmarkedet for mobilaccess påpeget, at Kommissionen generelt finder, at markedsdefinitionerne skal være teknologineutrale og, at 3G taletjenester er eller i den nærmeste fremtid fra et brugersynspunkt vil være identiske med 2G taletjenester og derfor som udgangspunkt er en del af det samme relevante marked. IT og Telestyrelsen har i overensstemmelse hermed og ud fra princippet om teknologineutralitet samt ud fra det forhold, at IT- og Telestyrelsens markedsanalyser skal være fremadrettede, og det forhold at ét 3G-net allerede er sat i drift i Danmark, afgrænset markedet således, at markedet for mobilaccess omfatter tilslutning og originering af taleopkald i både GSM-net og 3G-net. Det skal bemærkes, at inddragelsen af tilslutning og originering af taleopkald i 3G-net udgør en ændring i forhold til styrelsens oprindelige markedsafgrænsning af 5. december En MVNO 6 anses som kunde på markedet for mobilaccess, idet denne i praksis køber mobilaccessydelsen hos ejeren af værtsnettet. Det skal bemærkes, at IT- og Telestyrelsen ikke har set eksempler på, at MVNO er udbyder mobilaccess i Danmark. Markedet er i EU Kommissionens henstilling defineret således, at der er tale om et samlet marked for tilslutning og originering på offentlige mobiltelefonnet. Der er fire udbydere af mobilaccess i Danmark. Engroskunder vil derfor kunne skifte til en anden udbyder i det tilfælde, at en udbyder hæver prisen på ydelsen. Udbyderne er således udsat for et konkurrencemæssigt pres i forbindelse med deres prissætning, og derfor har IT- og Telestyrelsen ligeledes defineret et samlet marked, der omfatter de fire offentlige mobilnet. Markedet er et engrosmarked. Det betyder, at udbyderne på mobilaccessmarkedet er de selskaber, som står for produktionen af mobilaccesstjenesterne tilslutning og originering af opkald, mens kunderne på mobilaccessmarkedet er de teleselskaber, herunder tjenesteudbydere og MVNO er, som aftager mobilaccesstjenester på engrosniveau mhp. at videresælge disse (som mobilabonnementer og mobilopkald) til slutbrugere (detail) 7. Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Ekstern afsætning er afsætning af mobilaccess til service providere og MVNO er eller af en national roamingtjeneste til MVNO er og andre mobilnetudbydere. Ved intern afsætning forstås selskabets afsætning til egne afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse, medregnes som intern afsætning. Det betyder således, at et selskab, som både producerer og (internt i selskabet) aftager mobilaccesstjenester mhp. at videresælge disse til selskabets egne slutbrugere (hvilket gælder alle fire mobilnetudbydere), opfattes som både udbydere og (interne) aftagere ("kunde hos sig selv") af mobilaccesstjenester. De relevante produkter udbydes i hele landet. 5 SG (2003)D/ (Case No UK/2003/0001: Mobile network access and call origination. Comments pursuant to Article 7(3) of Directive 2002/21/EC) 6 MVNO (Mobil Virtuel Net Operatør) er ikke nærmere defineret i telelovgivningen. En MVNO har hverken frekvenstilladelse eller mobiltilladelse (tilladelse til at etablere og drive et mobilnet) og har derfor ikke mulighed for at etablere radiodelen i et mobilnet. MVNO en tilbyder derfor sine tjenester til slutbrugere gennem et værtsnet. En MVNO adskiller sig typisk fra en almindelig tjenesteudbyder ved at anvende SIM-kort med egen MSC-kode, hvilket giver MVNO en mulighed for at udvikle egne tjenester. En MVNO kan opnå større eller mindre uafhængighed af værten/værtsnettet afhængig af, hvor mange elementer i mobilnettet (fx MNC, HLR, AuC, MSC m.v. ) MVNO en selvstændigt etablerer og driver. 7 Efter IT- og Telestyrelsen oplysninger er der ingen kunder som aftager mobilaccesstjenester via frit operatørvalg, jf. i øvrigt afsnit

9 IT- og Telestyrelsen har ikke ved dataindsamlingen modtaget oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at der er markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark, fx forskelle i handelsmønstre, forbrugsvaner, distributionsformer eller transportomkostninger, eller at der i bestemte områder praktiseres eksklusiv-rettigheder, der begrænser konkurrencen mellem mobiloperatører i bestemte områder. På den baggrund finder IT- og Telestyrelsen, at der ikke er grundlag for at afgrænse et eller flere geografiske delmarkeder. IT- og Telestyrelsen anser således markedet for mobilaccess for at være nationalt. 9

10 3. Analyse om reel konkurrence 3.1 Indledning Når det relevante marked for markedsundersøgelsen er fastlagt, skal det undersøges og vurderes, om der er reel konkurrence på markedet. Analyserne af, om der er reel konkurrence eller ej, baseres på konkurrenceretlige analysemetoder 8 ved hjælp af en række forskellige indikatorer. Tilsammen udgør de grundlaget for den samlede vurdering af konkurrencen på hvert enkelt marked. Hvis analyserne viser, at der er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen ophæve alle eksisterende sektorspecifikke forpligtelser, som har været pålagt udbydere med SMP på det pågældende marked. Markedet vil herefter alene være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige regler. Der vil derfor ikke skulle foretages analyser om SMP. Hvis der derimod ikke er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen udpege en eller flere udbydere med SMP. Analyserne om reel konkurrence vil blive baseret på vurderinger af en række forskellige indikatorer. Der gennemgås følgende indikatorer: - Markedsaktører - Markedsandele (koncentration og mobilitetsindeks) - Adgangsbarrierer - Flaskehalse - Konkurrenceadfærd - Prisudvikling - Købermagt - Information - Barrierer for leverandørskift (omkostninger, bindingsperioder og andre barrierer) - Leverandørskift i praksis Ved vurderingen af, om der er reel konkurrence på markedet, er det afgørende, om markedet hidtil har været reguleret, idet den nuværende konkurrencesituation kan være påvirket af reguleringen. De efterfølgende analyser foretages på baggrund af datamateriale, som afspejler den nuværende markedssituation, og dermed også konsekvenserne af den nuværende regulering. Idet følgende beskrives derfor den nuværende regulering på engrosmarkedet for mobilaccess. 3.2 Nuværende regulering Indtil den 25. juli 2003 blev telemarkedet udelukkende reguleret efter reglerne fastsat i telelovgivningen og i de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Denne regulering lagde bl.a. andre kriterier til grund for vurderingen af SMP, end det er tilfældet med de nye regler, som gælder for nærværende analyse. Desuden var de forpligtelser, der blev pålagt udbydere med SMP, på forhånd overordnet afgrænset og defineret i lovgivningen. Denne regulering er opretholdt i overgangsfasen, indtil der første gang træffes afgørelse på markedet. Ifølge de hidtidigt gældende regler i teleloven 9 anses udbydere for at have en stærk markedsposition (SMP), hvis de har en markedsandel på mere end 25% af en telekommunikationsaktivitet på et givet delmarked. 8 Når der i teksten henvises til konkurrenceretlige metoder, skal dette generelt opfattes som praksis efter den almindelige konkurrencelovgivning, men dog med de modifikationer som følger af direktiverne på teleområdet, Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Kommissionens retningslinier for markedsanalyser og beregning af SMP. 9 Med udgangspunkt i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. 10

11 De hidtidigt gældende regler i teleloven definerede ét samlet marked for mobilkommunikationstjenester. I henhold til de hidtidigt gældende regler i teleloven har alene TDC og SONOFON SMP-status på markedet for mobilkommunikationstjenester. I modsætning til fastnetmarkedet har mobilmarkedet ikke været underlagt prisregulering. Dette skyldes, at anvendelse af prisregulering forudsætter, at udbyderen har SMP på fastnet- og mobilmarkedet samlet. Ingen af de fire mobilnetudbydere har haft denne status. TDC og SONOFON er som følge af deres SMP status på mobilmarkedet i henhold til de tidligere gældende regler i teleloven underlagt en forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik på mobilmarkedet. Disse to udbydere er tillige underlagt en forpligtelse til at give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende vilkår. Dette indebærer, at selskaberne under tilsvarende forhold skal anvende samme betingelser overfor andre parter, der stiller samme tjenester til rådighed, samt stille samtrafikprodukter til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for partens egne tjenester eller for tjenester under partens datterselskaber eller partnere, når dette er relevant. Hertil kommer, at alle udbydere af mobilkommunikationsnet i henhold til den tidligere gældende telelov skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om national roaming. I modsætning til hvad der gælder på fastnetområdet, kræver etablering som udbyder på mobilområdet erhvervelse af tilladelse til brug af frekvenser samt til etablering og drift af et mobilnet. Antallet af tilladelser beror på omfanget af de frekvensressourcer, som internationalt er allokeret til GSMhhv. 3G mobiltelefoni. Da udbud af mobilaccess forudsætter etablering af eget mobilnet, er adgangen til at udbyde mobilaccess således begrænset af det udbudte antal tilladelser. Hidtil er tilladelserne blevet tildelt ved skønhedskonkurrencer eller auktion. IT- og Telestyrelsen har udbudt og tildelt i alt 10 landsdækkende tilladelser til GSM-mobiltelefoni, som tidligere har været fordelt på i alt fire selskaber (aktuelt tre selskaber), samt fire tilladelser til 3G-mobiltelefoni, som tidligere har været fordelt på fire selskaber (aktuelt tre selskaber) 10. Det skal i den forbindelse bemærkes, at IT- og Telestyrelsen ved afgørelse af 21. september har godkendt en midlertidig overdragelse af Oranges mobiltilladelser med tilhørende frekvenstilladelser (én GSM-tilladelse, én DCS1800-tilladelse samt én 3G-tilladelse) til TeliaSonera AB eller et selskab kontrolleret heraf på en række nærmere bestemte vilkår 12. IT- og Telestyrelsen har i lyset af fusionen mellem Orange og TeliaSonera givet udbyderne og kunderne lejlighed til at justere deres tidligere afgivne besvarelser. Oplysningerne fra markedsaktørerne, som analyserne baseres på, er afgivet på baggrund af de konkrete markedsforhold, hvor denne regulering spiller en rolle. 10 TDC er tildelt en GSM900-tilladelse, to DCS1800-tilladelser samt en 3G-tilladelse. SONOFON er tildelt en GSM900-tilladelse samt to DCS1800-tilladelser. TeliaSonera er tildelt en GSM900-tilladelse, en DCS1800 tilladelse, samt en 3G-tilladelse. Orange er tildelt en GSM900-tilladelse, en DCS1800-tilladelse samt en 3G-tilladelse. Oranges tilladelser er midlertidigt overdraget til TeliaSonera AB eller et selskab kontrolleret heraf. Udbyderen 3 er tildelt en 3Gtilladelse. 11 Afgørelsen har sin baggrund i en anmodning fra Orange A/S til IT- og Telestyrelsen om at godkende en indirekte overdragelse af samtlige de mobil- og frekvenstilladelser, der indehaves af Orange A/S eller et nystiftet datterselskab af Orange Holding A/S, til TeliaSonera AB eller et selskab kontrolleret heraf. 12 Følgende to vilkår indgår i IT- og Telestyrelsens afgørelse, for så vidt angår de til Orange A/S tildelte mobiltilladelser med tilhørende frekvenstilladelser: 1. TeliaSonera AB eller et selskab kontrolleret heraf skal senest den 31. januar 2005 meddele hvilket sæt af selskabets GSM900- og DCS1800-tilladelser, der ønskes tilbageleveret. Senest samtidig hermed skal TeliaSonera AB, eller et selskab kontrolleret heraf have disponeret over den ene af selskabets to 3G-tilladelser, således at denne enten er tilbageleveret eller forudsat IT- og Telestyrelsens godkendelse overdraget til en tredjepart. 2. TeliaSonera AB eller et selskab kontrolleret heraf skal senest 14 måneder efter tidspunktet for closing, dog senest den 31. december 2005 tilbagelevere det ene af selskabets to sæt GSM900-tilladelser og det ene af selskabets to sæt DCS1800-tilladelser i overensstemmelse med den meddelelse selskabet har givet IT- og Telestyrelsen senest den 31. januar 2005, jf. vilkår nr

12 3.3 Markedsaktører Generelt kan det siges, at jo flere udbydere og kunder der findes på et marked, desto mere konkurrence vil der være. På markeder med få kunder og udbydere er der derimod større risiko for, at virksomhederne koordinerer deres handlinger mhp. fx at opnå øget indtjening, hvilket svækker konkurrencen. En oversigt over antallet af udbydere og kunder på engrosmarkedet for mobilaccess fremgår af tabel 3.1. Tabel 3.1 Udbydere og kunder Aktører Abonnenttilslutninger Originering Udbydere i alt GSM og 3G Kun GSM Kun 3G Kunder i alt Intern kunde SP MVNO Antallet af udbydere er for så vidt angår abonnenttilslutning og originering ens. I begge tilfælde er der således fire udbydere, hvoraf de tre udbyder mobilaccess via GSM, mens én udelukkende udbyder mobilaccess via 3G. Tre af markedets fire udbydere afsætter abonnementstilslutninger og originering såvel internt som til eksterne kunder, mens en mindre udbyder i øjeblikket udelukkende afsætter internt. I modsætning til hvad der gælder på fastnetområdet, kræver etablering som udbyder på mobilområdet erhvervelse af tilladelse til brug af frekvenser hhv. etablering og drift af et mobilnet. Da udbud af bl.a. abonnenttilslutninger og originering forudsætter etablering af eget mobilnet, er adgangen til at etablere sig som udbyder på engrosmarkedet for mobilaccess således begrænset af antallet af udbudte tilladelser. Antallet og fordelingen af disse tilladelser er beskrevet i afsnittet vedr. den nuværende regulering. Det skal desuden bemærkes, at IT- og Telestyrelsen ved afgørelse af 21. september 2004 har godkendt en midlertidig overdragelse af Oranges mobiltilladelser med tilhørende frekvenstilladelser til TeliaSonera AB eller et selskab kontrolleret heraf på en række nærmere bestemte vilkår. Konsekvensen heraf er, at én 3Gtilladelse senest den 31. januar 2005 enten tilbageleveres til IT- og Telestyrelsen eller med IT- og Telestyrelsens tilladelse overdrages til en tredjepart, mens én GSM900-tilladelse og én DCS1800-tilladelse senest 14 måneder efter tidspunktet for closing, men dog senest den 31. december 2005, tilbageleveres. Det er således muligt, at evt. nye aktører på et senere tidspunkt får mulighed for at erhverve sig de pågældende tilladelser og herigennem etablere sig som udbyder af abonnementstilslutninger og originering. Fire udbydere må generelt vurderes at være i underkanten af det minimumsantal af udbydere, som vil kunne sikre reel konkurrence på markedet. Imidlertid vil der generelt være færre udbydere på mobilaccessmarkedet end på andre markeder, idet det forudsætter store investeringer i en landsdækkende infrastruktur at etablere sig som udbyder. Ydermere er antallet af udbydere bestemt af reguleringen, idet der som nævnt kræves tilladelse til etablering af mobilnet. Således kan antallet af udbydere af mobilaccess reelt ikke anvendes som et tegn på manglende konkurrence. Der er på engrosmarkedet for mobilaccess fsva. både abonnenttilslutninger og originering 14 kunder. Fire af kunderne er identiske med de fire udbydere. De resterende 10 kunder er ikke selskabsmæssigt forbundet med udbyderne på markedet og benævnes i det følgende eksterne kunder. Kundernes størrelse varierer fra store mobilnetejere til helt små tjenesteudbydere. Langt størstedelen af kunderne er typisk kunde hos alene én udbyder, som på kundens vegne sørger for at indkøbe abonnentstilslutninger og originering hos de øvrige udbydere af mobilaccess

13 Det er vurderingen, at 14 kunder, hvoraf de 10 er eksterne, på markedet er tilstrækkelig til, at der vil kunne være reel konkurrence på markedet for mobilaccess. Sammenfattende er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at antallet af udbydere ikke kan anvendes som indikator for konkurrencen på engrosmarkedet for mobilaccess, da antallet af udbyder er begrænset af antallet af tilladelser. Antallet af kunder på markedet er tilstrækkeligt til, at der kan være reel konkurrence på markedet. 3.4 Markedsandele Udbydernes markedsandele opgøres og vurderes i et fremadrettet perspektiv på baggrund af de modtagne oplysninger om udbydernes afsætning opgjort i volumener i hhv. 2001, 2002 og Det skal bemærkes, at der i opgørelsen af markedsandele er medregnet såvel intern som ekstern afsætning. Markedsandelene bruges i to forskellige vurderinger, dels vurderingerne om udbydernes størrelsesfordeling (koncentration), dels vurderingerne om hvorvidt der flyttes" markedsandele mellem udbyderne (mobilitet). Det bemærkes generelt for alle analyserne om markedsandele nedenfor, at IT- og Telestyrelsen undtagelsesvist ikke har foretaget lineære fremskrivninger af afsætningsmængder og udarbejdelse af estimater for markedsandele (samt koncentrations- og mobilitetsindeks, som er baseret på markedsandele) i den kommende periode for engrosmarkedet for mobilaccess. Dette skyldes, at sådanne konkrete fremskrevne estimater på engrosmarkedet for mobilaccess efter IT- og Telestyrelsens vurdering ville skulle tages med væsentligt større forbehold, end det er tilfældet på de øvrige markeder omfattet af markedsundersøgelserne. Begrundelserne for, at direkte fremskrivninger af afsætningsmængderne er undladt på engrosmarkedet for mobilaccess er, at en lineær fremskrivning af afsætningen af abonnenttilslutninger vil resultere i, at der ved udgangen af 2006 vil være ca. 6,5 mio. abonnenttilslutninger. Dette vil bevirke, at penetrationen i 2006 vil ligge ca. 120 %, hvilket efter IT- og Telestyrelsens vurdering ikke vil være retvisende. Styrelsen har i stedet fundet det mest hensigtsmæssigt at anlægge mere skønsmæssige vurderinger for markedsandeles og indeksværdiers udvikling i den kommende periode Markedskoncentration Til brug for vurderingen af de strukturelle markedsforhold anvendes traditionelt forskellige former for koncentrationsindeks. Disse indeks har til hensigt at give et billede af udbydernes fordeling med hensyn til antal og størrelse. Markedskoncentration kan beregnes efter en række forskellige metoder, hvoraf de mest almindelige er summariske rateindeks (CR4) og Hirschman-Herfindahl indekset (HHI). CR4 opgøres som den kumulerede markedsandel for de fire største udbydere på markedet. Generelt vurderes CR4 ud fra, at jo højere værdien er, des mindre må konkurrencetrykket på markedet generelt antages at være. I opgørelsen af CR4 tages der imidlertid ikke højde for det samlede antal selskaber på markedet og den relative størrelsesfordeling mellem de fire udbydere, som indgår i indekset. Derfor opgøres koncentrationen også ved hjælp af HHI-indekset. HHI opgøres som summen af kvadraterne af hver virksomheds markedsandel. Det bevirker, at udbydere med stor markedsandel vil indgå i indekset med større vægt end mindre udbydere. Dvs. HHI antager værdien 1, når der kun er én udbyder på markedet, mens HHI vil være tilnærmelsesvis 0, når der er mange udbydere med små markedsandele. En oversigt over de konstaterede CR4 og HHI værdier for samt IT- og Telestyrelsens vurdering for på engrosmarkedet for mobilaccess fremgår af tabel

14 Tabel 3.2 Koncentrationsindeks Abonnenttilslutninger Vurdering for CR4 100% 100% 100% 100% HHI 0,38 0,36 0,37 ca. 0,35 Originering Vurdering for CR4 100% 100% 100% 100% HHI 0,38 0,37 0,37 ca. 0,36 CR4 værdien på 100% er indlysende, da der kun findes fire udbydere af abonnenttilslutninger og originering. HHI indekset for både abonnenttilslutninger og originering er derimod betydelig lavere 13 end de værdier, man normalt ser i telesektoren. HHI-indekset har i perioden ligget stabilt for både abonnenttilslutninger og originering, og forventes også i perioden frem til 2006 fortsat at ligge på dette niveau. Mens CR4 værdien peger i retningen af et koncentreret marked med et lavt konkurrencetryk, tegner HHI værdien derimod ikke et billede af et koncentreret marked. For abonnenttilslutninger falder HHI-indekset i perioden fra 0,38 til ca. 0,35, mens indekset for originering i perioden falder fra 0,38 til 0,36, hvilket må vurderes at være ganske lavt, idet HHI-indekset ikke kan blive lavere end 0,25, når der er tale om et marked med fire udbyder. Såfremt der kun var de tre GSM-udbydere på markedet, kunne HHI-indekset ikke blive lavere end 0,33. Dette indikerer en jævn størrelsesfordeling blandt de tre GSM-udbydere. Koncentrationsværdierne skal endvidere ses i lyset af, der kræves tilladelse for at etablere sig som udbyder af mobilaccess, og at der dermed ikke er fri adgang til at etablere sig som udbyder. Det er desuden af betydning, hvor kapitalintensivt det undersøgte marked er. Som nævnt i afsnit 3.3. kræver det store kapitalinvesteringer at etablere sig som udbyder på markedet. Dette kan bidrage til at forklare graden af koncentration. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at koncentrationen på markedet peger i retningen af konkurrenceprægede markedsforhold. Denne vurdering skal især ses i lyset af, at adgangen til frekvensressourcer er begrænset, og at der derfor kun er plads til få udbydere med tilladelse til brug af frekvenser mv. på markedet. Ud fra dette udgangspunkt er der tale om ganske lave indeksværdier, som indikerer, at udbydernes størrelsesfordeling er forholdsvis jævn blandt de tre GSM-udbydere, hvilket vurderes at give indikationer om konkurrenceprægede markedsforhold Ændringer i markedsandele (mobilitetsindeks) Når der er reel konkurrence på markedet, vil de mest ineffektive udbydere miste markedsandele. Hvis der derimod er begrænsninger i konkurrencen, fx samordning mellem udbyderne om en deling af markedet, vil det være muligt for ineffektive udbydere at fastholde deres markedsandel. Det er således aktuelt for vurderingen om reel konkurrence, hvorvidt der over en tidsperiode er sket ændringer i markedsandelene. Ændringerne i markedsandele måles ved hjælp af et mobilitetsindeks, som beregner summen af ændringer i markedsandelen for hvor enkelt udbyder mellem to perioder divideret med 2, således at værdierne er mellem 0 og 100. En indeksværdi på 100 svarer til, at ingen af de aktører, der havde en markedsandel i år 1, er på markedet i år 2, mens et indeks på 0 svarer til et helt statisk marked med nøjagtig de samme virksomheder på markedet og med ens markedsandele begge år. Et indeks mellem 0 og 100 angiver hvor mange markedsandele, der er flyttet mellem to år. 13 Mht. CR4-værdien har Konkurrencestyrelsen i Konkurrenceredegørelsen fra 1999 beregnet, at denne for hele den danske økonomi siden starten af 1980 erne gennemsnitligt har ligget på ca. 37 pct. For HHI-værdierne kan der henvises til, at de amerikanske konkurrencemyndigheder, FTC, bruger følgende tommelfingerregler: Værdier under 0,10 er udtryk for, at markedet ikke er koncentreret, værdier mellem 0,10 og 0,18 viser moderat koncentration, mens værdier over 0,18 er udtryk for højt koncentreret markeder. 14

15 En oversigt over de konstaterede mobilitetsindeks for , og for engrosmarkedet for mobilaccess fremgår af tabel 3.3. Tabel 3.3 Mobilitetsindeks Mobilitetsindeks Abonnenttilslutninger 2,7 0,7 2,1 Originering 3,0 2,1 2,0 Som det ses af tabellen, er mobiliteten i den undersøgte periode meget lav. På abonnenttilslutningerne er der tale om en meget beskeden mobilitet i markedsandelene, mens mobiliteten på originering også er langt under, hvad der opleves på andre markeder 14. I perioderne og synes der at være tendens til faldende mobilitet for abonnenttilslutninger, mens niveauet for mobiliteten på originering er mere konstant. Også når der beregnes mobilitetsindeks for perioden , er der stadig kun tale om mindre ændringer i fordelingen af udbydernes markedsandele. Den beskedne mobilitet kan ud fra en teoretisk betragtning skyldes én af følgende situationer. Hvis der er meget hård priskonkurrence mellem udbyderne på markedet, vil det føre til næsten ens priser, hvilket vil resultere i, at kunderne ikke vil skifte udbyder. Situationen kan dog også skyldes manglende konkurrence, hvor mobiliteten er begrænset, fordi kunderne i praksis ikke har reelle muligheder for at skifte udbyder pga. forskellige former for konkurrencebegrænsninger. Det er herefter IT- og Telestyrelsens vurdering, at den beskedne mobilitet i markedsandelene afspejler en situation, hvor der enten er hård konkurrence, eller hvor konkurrencesituationen er fastlåst pga. begrænsninger i kundernes muligheder for at skifte udbyder. 3.5 Adgangsbarrierer 15 Adgangsbarrierer kan tage mange forskellige former og forekomme af forskellige årsager. Barriererne er dog alle kendetegnet ved, at de begrænser konkurrencen ved at reducere nye markedsaktørers mulighed for at etablere sig som udbydere. Idet der på mobilmarkederne forudsættes, at udbydere er i besiddelse af en tilladelse til at drive mobilnet, er det som tidligere beskrevet ikke umiddelbart muligt for en aktør at etablere sig som udbyder på engrosmarkedet for mobilaccess. Da mulighederne for at etablere sig som udbyder af mobilaccess er begrænset af antallet af tilladelser, er det mindre relevant at vurdere, hvorvidt der er tale om andre adgangsbarrierer. Imidlertid afdækker adgangsbarriererne vilkårene for at agere på markedet for de enkelte udbydere. Derfor har IT- og Telestyrelsen valgt at gennemføre analyserne af adgangsbarriererne og kort gengive undersøgelsesresultaterne for de enkelte adgangsbarrierer. Analysen af de regulatoriske barrierer er gengivet i sin helhed, idet denne indikator består af udbydernes kommentarer til eksisterende forhold, og kommentarerne har dermed relevans for vurderingen af markedssituationen i relation til den gældende teleregulering. Alle udbyderne oplever stordriftsfordele 16 på markedet for mobilaccess, ligesom der vurderes at være så betydelige irreversible investeringer forbundet med at etablere sig som udbyder af mobilaccess, at sådanne investeringer udgør en væsentlig barriere for såvel adgang til som afgang fra markedet. 14 IT- og Telestyrelsen har i Konkurrenceredegørelsen 2003 beregnet, at der for den samlede danske økonomi i gennemsnit flyttes markedsandele på ca procentpoint pr. år (bygge- og anlægssektoren 18 procentpoint, servicesektoren 15 procentpoint og fremstillingssektoren 12 procentpoint). 15 IT- og Telestyrelsen har til alle spørgsmålene vedrørende adgangsbarrierer kun angivet én rubrik, som kan udfyldes, hvis aktøren mener, at der er tale om den pågældende barrierer på det pågældende marked. Manglende besvarelse af spørgsmålet kan derfor dække over, at udbyderen enten mener NEJ eller bare ikke har besvaret spørgsmålet. 15

16 Analysen af indikatoren omkring adgang til finansiering viser, at nye potentielle udbydere vil opleve ringere finansieringsvilkår i forhold til de veletablerede selskaber som en barriere for at etablere sig som udbyder af mobilaccess. Ligeledes viser analysen af samproduktionsfordele, at der især opnås betydelige fordele i forbindelse med de enkelte udbyderes produktion af forskellige former for mobil (mobilaccess, mobilterminering og international roaming), hvilket tillige indikerer en adgangsbarriere for nye udbydere. For så vidt angår vertikal integration må det antages, at udbydere af abonnenttilslutninger og originering, som ligeledes udbyder mobiltelefoni på detailniveau, har mulighed for at overføre en evt. markedsmagt fra engrosmarkedet for mobilaccess og til detailmarkedet for mobiltelefoni. Derimod vurderes manglende viden og asymmetrisk information generelt ikke at udgøre en barriere for adgangen til at etablere sig som udbyder på markedet for mobilaccess, ligesom omfanget af mærkevarefordele og reklameomkostninger samt forskning og udvikling (FoU) ikke entydigt kan fastslås at udgøre barrierer for nye aktørers adgang til markedet Regulatoriske barrierer I konkurrenceanalyser omtales en række sektorspecifikke regler ofte under overskriften regulatoriske barrierer. Hermed menes, at de pågældende regler i et givent omfang begrænser såvel udbydernes handlefrihed som deres mulighed for at agere ud fra selvstændige vurderinger af konkurrencesituationen. IT- og Telestyrelsen skal indledningsvis gøre opmærksom på, at adgangsbarriererne på mobilområdet er høje som følge af begrænsede frekvensressourcer, der sætter en grænse for antallet af tilgængelige tilladelser til at etablere sig som netoperatør. I Danmark kræves tilladelse til at etablere sig som udbyder med eget mobilnet. Herved kommer de begrænsede frekvensressourcer per se til at udgøre en regulatorisk barriere, som sætter begrænsninger for det antal udbydere, som kan etablere sig med eget mobilnet på markedet. Spørgsmålene til markedsaktørerne om regulatoriske barrierer indgår i det generelle spørgeskema 17, og svarerne er således ikke specifikt stilet mod markedet for mobilaccess. I nedenstående analyse er således medtaget de svar, der enten direkte eller indirekte berører markedet for mobilaccess, mens kommentarer, der er irrelevante for dette marked, er udeladt. På markedet for mobilaccess har to af de fire udbydere peget på regulatoriske barrierer. TDC har afgivet enslydende bemærkninger til alle markeder. IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at styrelsen ikke ser, at den nuværende regulering i praksis har afholdt TDC fra at konkurrere med andre mobiludbydere om at tiltrække nye kunder (tjenesteudbydere). Det er derfor IT- og Telestyrelsens vurdering, at TDC s for alle markeder enslydende bemærkninger ikke i praksis synes at have særlig stor relevans for netop dette marked for mobilaccess. En anden udbyder har anført, at strålingsdebatten og det forhold, at opsætning af master ifølge masteloven er en decentral beslutning, som sker hos kommunerne udgør en regulatorisk barriere på mobilaccessmarkedet. Hertil skal IT- og Telestyrelsen bemærke, at det er korrekt, at den begrænsede adgang til opsætning af master udgør en barrierer for at etablere sig som udbyder på markedet for mobilaccess. Adgangen til at opsætte master begrænses i vidt omfang af miljømæssige hensyn, der henhører under kommunernes kompetence, og således ligger uden for IT- og Telestyrelsens kompetenceområde. Den konkurrencebegrænsende virkning, som begrænsninger i adgangen til opsætning af master kan have på telemarkeder, er imidlertid søgt adresseret i masteloven. 16 For en nærmere beskrivelse af indikatorerne henvises til note 2 og det heri nævnte analysekoncept. 17 IT- og Telestyrelsen anvender i forbindelse med markedsundersøgelserne to slags spørgeskemaer: Et generelt spørgeskema, der indeholder en række generelle virksomhedsspørgsmål, som skal besvares af alle aktører, og en række specifikke spørgeskemaer, der indeholder spørgsmål, der er relevante for de specifikke markeder, og som udfyldes af aktører, der er enten udbyder eller kunde på det pågældende marked. 16

17 På kundesiden har kun én af de 14 kunder på markedet for mobilaccess peget på regulatoriske barrierer, der specifikt vedrører markedet for mobilaccess. Kunden, som er ekstern kunde, har anført, at der mangler regulering af samtrafikpriserne for mobilaccess. Selskabet påpeger således, at der i dag ikke er økonomisk mulighed for at udbyde forvalgstelefoni fra mobilnettene, som det er tilfældet med fastnettet. Reguleringen og dermed vilkårene er ifølge kunden meget forskellige for fastnet og mobilnet, hvilket forhindrer selskabet i at drive en tilsvarende forretning med forvalg og fastforvalg på mobilområdet, som selskabet gør i dag på fastnetområdet. Sammenfattende kan det konstateres, at der kræves tilladelse til at etablere sig som udbyder med eget mobilnet. De begrænsede frekvensressourcer udgør per se en barriere i form af begrænsninger for det antal udbydere, som kan etablere sig med eget mobilnet på markedet. Herudover er der på udbydersiden peget på strålingsdebatten og miljømæssige hensyn, der begrænser adgangen til opsætning af master som regulatoriske barrierer. Kun én af de 14 kunder har peget på regulatoriske barrierer, hvor det især kan nævnes, at kunden ser den i praksis manglende mulighed for forvalgstelefoni som en barriere. Størstedelen af udbydere såvel som kunder oplever dog ikke regulatoriske barrierer for konkurrencen på markedet for mobilaccess Potentiel konkurrence Tilstedeværelsen af potentiel konkurrence vil som udgangspunkt kunne afholde veletablerede udbydere fra at sætte prisen op, hvis prisstigninger vil tiltrække nye udbydere. På et marked med betydelige barrierer vil nye udbydere i mindre grad overveje at etablere sig, end hvis der er små eller ingen adgangsbarrierer. Dermed vil allerede etablerede udbydere på markeder uden betydelig potentiel konkurrence være i stand til at opretholde høje priser uden at tiltrække nye konkurrenter. Tidligere i dette kapitel er undersøgelsesresultaterne for de enkelte strukturelle adgangsbarrierer kort gengivet og regulatoriske adgangsbarrierer analyseret. Det blev i den forbindelse vurderet, at stordriftsfordele, irreversible investeringer, adgang til finansiering, samproduktionsfordele og vertikal integration kan udgøre barrierer, der vil kunne begrænse nye/potentielle nye udbydere i at etablere sig på markedet, mens de regulatoriske barrierer vurderes kun i et begrænset omfang at blive opfattet som en barriere. Den potentielle konkurrence begrænses desuden pga. de begrænsede frekvensressourcer, der sætter en grænse for antallet af tilgængelige tilladelser til at etablere sig som netoperatør. Vurderingen af den potentielle konkurrence påvirkes desuden af, om markedet er stagnerende eller i vækst. Hvis markedet er stagnerende, vil der være færre potentielle udbydere, end på et marked i vækst. På et vækstmarked vil nye udbydere kunne erobre markedsandele, uden at de allerede etablerede udbydere nødvendigvis behøver miste kunder. Figur 3.1 Oversigt over udviklingen i afsætningen på engrosmarkedet for mobilaccess Originering (1.000 minutter) Abonnenttilslutninger (stk.)