Kapitel 8. KRÆFT/CANCER
|
|
|
- Lise Jakobsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede; der er fortsat en usikkerhed for de sidste 2 år på grund af manglende validering, men i Embedslægeinstitutionen har vi fundet det rigtigst at offentliggøre tallene nu. Væsentlige korrektioner vil indgå i kommende årsberetninger. Antallet af kræfttilfælde i perioden var 626 svarende til en rate på 272 pr indbyggere. En stigning på 18% i forhold til raten på 231 for den forudgående 4-årsperiode, , Stigningen ses særlig indenfor kræftformer i lunger, tyktarm og bugspytkirtel. Der er mindre fald i antallet af livmoderhalskræft og brystkræft. Kræfttilfældene hos mænd forekommer i ældre aldersgrupper end hos kvinder. Den lave middellevetid i Grønland har indflydelse på antallet af kræfttilfælde, da befolkningen dør relativ ung, og kræfttilfælde sædvanligvis først optræder i sen alder. Lungekræft: I alt konstateredes 158 tilfælde, 104 hos mænd og 54 hos kvinder med aldersfordeling, som ses i tabel 22. Lungekræft skyldes helt overvejende tobaksrygning % af den voksne befolkning i Grønland er rygere, hvorfor det kan forventes at antallet af lungekræft de kommende år fortsat vil stige. Selv en intensiv indsats af forebyggende karakter kan ikke ændre denne udvikling på kort sigt. Hvis antallet af rygere fortsat holder sig på et meget højt niveau vil, antallet af kræft i lungerne fortsætte med at stige de kommende 10-år. Mavekræft: Der konstateredes 28 tilfælde i perioden. Tallet er på samme niveau som i den forudgående 4- års-periode og bryder dermed en tidligere stigende tendens. Alkoholrelateret kræft: Her fandtes 14 tilfælde af leverkræft, 26 tilfælde af spiserørskræft og 33 tilfælde af kræft i bugspytkirtelen. I den foregående 4-års periode var samme tal hhv. 9, 20 og 19. Leverkræft fremkaldes også hyppigt af visse typer af Hepatitis B, en type som har vist sig almindelig i Grønland. Brystkræft: Her er konstateret 42 tilfælde mod 50. Et fald som kan være udtryk for tilfældighed, men som klart afviger fra forhold i andre lande, hvor brystkræft er et stigende problem. Brystkræft har relation til motion og hormonbehandling. I Grønland er det ikke almindeligt at yde hormonbehandling for menopausen og motion er fortsat relativt almindelig. Kræft i svælget: En i Grønland hyppigt forekommende kræftform findes svagt faldende med 22 tilfælde mod tidligere 28, heraf 14 hos mænd mod 18, og 8 hos kvinder mod
2 Livmoderhalskræft: 28 tilfælde, et klart fald i forhold til 40 i foregående 4-års periode, formentlig delvist betinget af faldende infektionsbelastning, bedre genital hygiejne og det i 1998 indførte systematiske screeningsprogram. Aldersfordeling ses stærkt forskudt til de yngre aldersgrupper, hvilket er udtryk for at denne cancerform indtræffer meget tidligt i Grønland. Sygdommen synes også at blive diagnosticeret tidligt med deraf bedre behandles med helbredelse til følge. Kræft hos børn: Der konstateredes 7 tilfælde af kræft hos børn og unge i alderen 5-19 år. Videnskabelig opgørelse af Kræft i Grønland, Jeppe Friborg og andre læger og forskere fra Statens Serum Institut offentliggjorde en artikel i International Journal of Cancer, (2003): Cancer in Greenlandic Inuit : A Cohort Study. De havde ønsket at undersøge betydningen af den stigende vestlige livsførelse for den særlige kræft-profil i Inuit befolkningen. Undersøgelsen gennemførtes som et registerstudie med adgang til data fra Folkeregistret og Cancerregistret, der beregnedes aldersstandardiserede incidensrater for perioderne og for personer født i Grønland. Den totale kræfthyppighed steg for mænd fra til og for kvinder fra til pr person-år. Forekomsten var stigende for lunge-, mavesæk, bryst- og coloncancer, faldende for cervixcancer. Ved sammenligning med kræftforekomst i Danmark konstateredes højere forekomst af svælg-, spytkirtel-, spiserørs-, mavesæks og cervixcancer, lavere forekomst af testikel-, blære-, prostata-, bryst- og hæmatologiske cancerformer. Stigningen af kræft i Grønland blev forårsaget af de kræftformer som er almindelige i vestlige lande. Særligt syntes stigningen af mavesækskræft hos begge køn at kunne anbefale yderligere undersøgelse heraf. Arbejdet er værdifuldt og giver en god beskrivelse af 25-års cancerudvikling i Grønland, markerer således en status, som man i fremtiden kan sammenligne ud fra. De højere rater i undersøgelsen skyldes standardiseringen og udeladelse af cancer hos personer, som ikke er født i Grønland, til forskel fra de ikke-standardiserede tal i Embedslægeinstitutionens opgørelse. En vanskelighed fremover er, om det fortsat vil være muligt at kunne opdele befolkningen i etnicitet alene udfra fødestedskriteriet. DIH og kræftbehandling: I løbet af 2003 blev DIH i stand til at hjemtage undersøgelse og behandling af flere kræfttilfælde end tidligere. Den stigende forekomst af kræft og befolkningens øgede alder vil øge efterspørgslen og behovet for diagnostik og behandling, som må forventes at ligge udenfor det grønlandske sundhedsvæsens kapacitet. Der må derfor hilses velkomment at der nu udvikles en klar prioritering for, hvilke kræftsygdomme der kan og skal behandles i Grønland, og hvilke i udlandet. Forebyggelse af kræft. Sammenfattende må det antages, at over 50% af tilfældene af kræft i Grønland er forebyggelige. Det vil sige, at antallet kan forventes at falde kraftigt, hvis den forebyggende og oplysende indsats om tobaksrygning, alkoholindtagelse og hyppige skift af seksual partner/partnerske intensiveres og dermed resulterer i nedsat antal rygere, mindre alkoholindtagelse og bedre sexual hygiejne. Rygning og alkoholindtagelse koster det grønlandske samfund dyrt! 48
3 Table 21 Sumiissusaa/Ukioq Diagn.gruppe/År Diagnosis/Year Kræfti Kalaallit Nunaanni Kræft i Grønland, udvalgte former, Cancer in Greenland, selected forms, Puanni / Lunge / Lung Inalugarsuarmi / Tyktarm / Large intestine, colon Aqajaqqup sanilequtaani / Bugspytkirtel / Pancreas Ivianginni / Brystkræft / Breast cancer Illissap paavani / Livmoderhals Uterus Aqajaqqumi / Mavesæk / Stomach Kræftit tamarmi / Alle kræfttilfælde / All cancer cases Table Puakkut kræfti Kalaallit Nunaanni Lungekræft i Grønland, Lung cancer in Greenland, Ukiut/suiaassuseq Alder/køn/Year/Sex. Arnat/Kvinder/ Female Angutit/Mænd/ Male Tamakk./I alt/total Katillugit Total 49
4 Kræfti/kræft/cancer i/in Grønland ukiut suiaass./på køn og alder/in agegroups katillugit/antal/number arnat/kvinder/female angutit/mænd/male ukiut/aldersgrupper/agegroups Figur imi illissap paavatigut kræftertut agguataarneri Aldersfordeling, livmoderhalskræft i Grønland Table 23 Age distribution, cancer cervicis uteri in Greenland Table 24 Kræftip suussusaa / Ukiut Kræftform / Alder Cancer forms / Age CNS, qaratsami/ CNS, hjernen/ CNS, brain Imiusat taqaaqqat/ Lymfesystemet/ Lymphatic system Qinerseq nuffiliortoq/ Spytkirtel/ Parotic gland Kalaallit Nunaanni meeqqani kræftip suuss. agg. Kræftformer hos børn 5-19 år i Grønland, Cancer forms by children aged 5-19 years old,
5 Kræfti/kræft/cancer angutit/mænd/male 4% 3% 7% 7% 3 29% Figur 20 Mundhule og svælg ( ) Fordøjelsesorganer og bughinde ( ) Luftvejene ( ) Mandlige kønsorg. ( ) Urinvejene ( ) Hud ( ) Anden specifik lokalisation ( ) Sek.og uspec.lokalisation ( ) Lymfe- og bloddann. Væv ( ) Kræfti/kræft/cancer arnat/kvinder/female 8% 2% 1% 2% 4% 28% 18% 14% 18% Figur 21 Mundhule og svælg ( ) Fordøjelsesorganer og bughinde ( ) Luftvejene ( ) Brystcancer (170) Kvindelige kønsorg. ( ) Urinvejene ( ) Hud ( ) Anden specifik lokalisation ( ) Sek.og uspec.lokalisation ( ) Lymfe- og bloddann. Væv ( ) 51
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for året 2003 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Cancerregisteret 2009. Tal og analyse
Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.sst.dk
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret
Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Cancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
CANCERREGISTERET. Tal og analyser
CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.
Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har
Kapitel 6. Kræft/Cancer.
Kapitel 6. Kræft/Cancer. Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1993 til 1997 fra Den danske Sundhedsstyrelse (Cancerregistret). Der er i denne årsberetning
Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER
Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år
Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk
KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;
Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.
Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent
Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev
De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
