Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 9. KRÆFT/CANCER"

Transkript

1 Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200: 8 og i 20: 95. Dette svarer til en rate pr indbyggere på 320,6 i 200 og 344,4 i 20. Den lave middellevetid i Grønland har indflydelse på antallet af kræfttilfælde, da befolkningen dør relativ ung, og hyppigheden af kræft stiger med stigende alder. Lungekræft: konstateredes 45 tilfælde i 200 og 5 i 20. Lungekræft skyldes helt overvejende tobaksrygning. 670% af den voksne befolkning i Grønland er rygere, hvorfor det kan forventes at antallet af lungekræft de kommende år fortsat vil stige. Selv en intensiv indsats af forebyggende karakter kan ikke ændre denne udvikling på kort sigt. Nyere tal fra befolkningsundersøgelse tyder på et begyndende skift i befolkningens holdning til rygning. Mavekræft: Der konstateredes 9 tilfælde i 200 og 7 i 20. Tyktarms- og endetarmskræft: I 200 konstateredes 8 tilfælde af tyktarmskræft og 5 tilfælde af endetarmskræft. I 20 konstateredes 9 tilfælde af tyktarmskræft og 8 tilfælde af endetarmskræft Alkoholrelateret kræft: Der fandtes i tilfælde af leverkræft, 8 tilfælde af kræft i spiserøret og 9 tilfælde af kræft i bugspytkirtlen. I 20 fandtes 2 tilfælde af leverkræft, 9 tilfælde af kræft i spiserøret og 5 tilfælde af kræft i bugspytkirtlen. Brystkræft: Der blev konstateret 5 tilfælde af brystkræft i 200 og 8 i 20. Forekomsten af brystkræft er dog fortsat lav i Grønland i forhold til de nordiske lande. Kræft i svælget: Der forekom 4 tilfælde i 200 (3 mænd og kvinde) og 9 tilfælde i 20 (8 mænd og kvinde). Livmoderhalskræft: I 200 sås 7 tilfælde af livmoderhalskræft og i 20 7 tilfælde. Det blev i efteråret 2007 besluttet at indføre tilbud om vaccination af 2-årige piger mod human papilloma virus, HPV, som kan føre til livmoderhalskræft. Kræft i æggestokke: Der fandtes 7 tilfælde i 200 og 4 i 20. Kræft hos børn og unge: Der konstateredes i tilfælde af kræft hos børn under 5 år og 8 tilfælde hos unge mellem 5 og år. I 20 konstateredes 4 tilfælde af kræft hos børn under 5 år og 8 tilfælde hos unge mellem 5 og år. Forebyggelse af kræft. Et stort antal tilfælde af kræft i Grønland vil kunne forebygges, hvis den forebyggende og oplysende indsats om f.eks. kost, motion, tobaksrygning og alkoholindtagelse intensiveres og dermed resulterer i en sundere livsstil med et nedsat antal rygere og mindre alkoholindtagelse. En stigende middellevetid med flere ældre samt ændringer i livsstil vil på den anden side medføre en stigende kræftforekomst. Landslægeembedets årsberetning 20 & 202 Side 35/5

2 Table 26 Diagnosegruppe/ Diagnosis group/ Lunge Lung Tyktarm Large intestines, colon Bugspytkirtel Pancreas Bryst Breast Svælg Pharynx Livmoderhals Cervix uteri Mavesæk Stomach Alle kræfttilfælde All cancerregisteret cases Kræft i Grønland, udvalgte former Cancer in Greenland, selected forms Kræftilfælde fordelt på aldersgrupper blandt mænd Cancer cases by age group among men Antal/ (5-års gennemsnit og enkeltår) (5-year average and single year) Figur Kræftilfælde fordelt på aldersgrupper blandt kvinder Cancer cases by age group among women 50 Antal/ (5-års gennemsnit og enkeltår) (5-year average and single year) Figur 30 Landslægeembedets årsberetning 20 & 202 Side 36/5

3 Table 27 Alder/Køn /Sex Lungekræft i Grønland (ICD-0: C33-34) Lung cancer in Greenland Tabel Table 28 Aldersfordeling af livmoderhalskræft i Grønland (ICD-0: C53) Age distribution, cervix cancer in Greenland Tabel Table Aldersfordeling, kræft i æggestokkene i Grønland (ICD-0: C56,C57574) Age distribution, ovarian cancer in Greenland Kræft hos mænd i 200 Cancer in men % 5% 8% 3 % Mandlige kønsorganer Sekundær og uspecifik lokalisation Figur 3 Landslægeembedets årsberetning 20 & 202 Side 37/5

4 2% 8% Kræft hos kvinder i 200 Cancer in women 7% 20% 22% Kvindelige Kønsorg. Sek.og uspec.lokalisation Brystcancer Figur 32 4% Kræft hos mænd i 20 Cancer in men 4% 2% 5% 4% 9% 34% 25% Mandlige kønsorganer Sekundær og uspecifik lokalisation Figur 33 2% 2% 2% 4% Kræft hos kvinder i 20 Cancer in women 2% 8% 9% 22% Kvindelige Kønsorg. Sek.og uspec.lokalisation Brystcancer Figur 34 Landslægeembedets årsberetning 20 & 202 Side 38/5

5 Table 30 Kræftform/Alder Cancerforms/Age Spytkirtel Salivary gland Mavesæk Stomach Tyktarm Colon Endetarm Rectum Lunge, bronkier, luftrør Lung, bronchus, trachea Knogler og ledbrusk Bone and joint cartilage Modermærkekræft Melanoma Mesotel og bindevæv Mesothelial and connective tissue Livmoderhals Cervical Livmoder Uterus Æggestok Ovary Testikel Testicle Nyre Kidney Øje Eye Hjernen Brain Rygmarv, kranienerver, Spinal cord, cranial nerves Skjoldbruskkirtel Thyroid Binyre Adrenal gland Lymfatisk væv Lymphatic tissue Leukæmi Leukaemia Andet og dårligt specificeret væv Other and ill-specified tissues 4 Aldersfordeling, kræftformer hos børn og unge Age distribution, cancer forms among children and youth Landslægeembedets årsberetning 20 & 202 Side 39/5

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kapitel 6. Kræft/Cancer.

Kapitel 6. Kræft/Cancer. Kapitel 6. Kræft/Cancer. Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1993 til 1997 fra Den danske Sundhedsstyrelse (Cancerregistret). Der er i denne årsberetning

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for året 2003 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: [email protected] At analysere

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm KRÆFTENS BEKÆMPELSE FADL S FORLAG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Forfattere: Overlæge Inge Haunstrup

Læs mere

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser DØDSÅRSAGSREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere