Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020"

Transkript

1 20. december 2007 J.nr Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær fremskrivning til 2020 af: selvrapporterede langvarige sygdomme, baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne visse selvrapporterede specifikke sygdomme baseret på Sundhedsog sygelighedsundersøgelserne ambulante sygehuskontakter, baseret på Landspatientregisteret heldøgnsindlæggelser, baseret på Landspatientregisteret. 1

2 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Datagrundlag Landspatientregisteret (LPR-data) SIFs sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-data) Fremgangsmåde ved fremskrivningerne...9 Befolkningsprognose...9 Fremskrivning af sygdomsmål...9 Forudsætninger for fremskrivningerne Præsentation af fremskrivningerne Resultater Fremskrivning baseret på LPR-data...15 Ratebaseret fremskrivning af heldøgnsindlæggelser...15 Ratebaseret fremskrivning af ambulante forløb...16 Antalsmæssig fremskrivning af heldøgnsindlæggelser...18 Antalsmæssig fremskrivning af ambulante forløb Fremskrivning baseret på SUSY-data...27 Fremskrivning af forekomsten af langvarige sygdomme...27 Fremskrivning af forekomsten af specifikke sygdomme...28 Antalsmæssig fremskrivning af langvarige sygdomme...28 Antalsmæssig fremskrivning af specifikke sygdomme Fremskrivning af psykiske lidelser Fremskrivning af kræft Fremskrivning i udvalgte sygdomsgrupper...46 Alle indlæggelser, alle ambulante kontakter, alle langvarige sygdomme...46 Hjerte-kar-sygdomme...47 Åndedrætssygdomme...47 Muskel- og skeletsygdomme...48 Diabetes...48 Allergi...49 Skader Diskussion...51 Fremskrivningsmetoden...51 Statistisk vurdering Bilag: Fremskrivningsresultater opgjort særskilt for mænd og kvinder

3 Resume Formålet med notatet er at fremskrive sygdomsudviklingen i Danmark til Der er anvendt såvel direkte mål for sygeligheden i form af selvrapporterede langvarige sygdomme og visse specifikke sygdomme og indirekte mål i form af heldøgnsindlæggelser og ambulante kontakter til sygehusvæsenet. Fremskrivningen er baseret på Landspatientregisteret ( ), Det Psykiatriske Centralregister ( ), Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne ( ) samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Ved fremskrivningerne er der brugt en simpel lineær metode, hvor der foretages en køns- og aldersspecifik fremskrivning baseret på observerede hyppigheder. Metoden er baseret på en generel antagelse om, at de processer, der styrer sygdomsudviklingen fortsætter med samme udviklingshastighed i fremskrivningsperioden. Det gælder f.eks. udviklingen i behandlingsformer, udviklingen i arten og omfanget af risikofaktorer, udviklingen i den professionelle og folkelige sygdomsopfattelse og udviklingen i sundhedsvæsenets struktur og tilbud, eksempelvis i form af hjerte- eller kræftbehandlingsplaner. Erfaringerne viser, at lineære fremskrivninger sommetider er i uoverensstemmelse med den faktiske udvikling. Derfor bør resultaterne først og fremmest betragtes som forsigtige strømpile. Heldøgnsindlæggelser og ambulante kontakter er indirekte mål for sygeligheden. De to mål anvendes sædvanligvis som mål for aktiviteten i sygdomsvæsenet og påvirkes da også af en lang række strukturelle forhold. Selvrapporterede sygdomme er derimod direkte mål for befolkningens sygelighed. Fremskrivningen præsenteres på to forskellige måder. Dels i form af hyppigheden (aldersstandardiseret rate) af heldøgnsindlæggelser og ambulante kontakter samt hyppigheden (aldersstandardiseret forekomst) af voksne danskere med langvarige sygdomme henholdsvis specifikke sygdomme. Dels i form af antal heldøgnsindlæggelser, antal ambulante forløb og antal personer med selvrapporteret langvarig sygdom henholdsvis specifikke sygdomme. Ved de antalsmæssige fremskrivninger er der lagt vægt på inden for hver sygdomsgruppe at belyse såvel betydningen af den sygdomsmæssige som af den demografiske udvikling. Befolkningssammensætningen har været rimelig konstant i perioden , men frem til 2020 vil den demografiske udvikling være præget af en konstant stigende ældreandel. Andelen af ældre på 65 år eller derover forventes således at stige fra 15,1 % af hele befolkningen i 2005 til 20,7 % i Den ratebaserede fremskrivning af heldøgnsindlæggelserne viser generelt et noget heterogent billede nogle sygdomme stiger (f.eks. hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssyg- 3

4 domme, infektionssygdomme, blodsygdomme og hudsygdomme). Andre sygdomme er konstante (f.eks. muskel- og skeletsygdomme) og atter andre forventes at falde (f.eks. diabetes, urinvejssygdomme og sygdomme i nervesystem). Antalsmæssigt forventes en stigning på ca heldøgsindlæggelser, således at der i 2020 i alt forventes at være 1,395 mio. heldøgnsindlæggelser. Langt størsteparten af tilvæksten skønnes at kunne tilskrives den demografiske udvikling i befolkningen med flere ældre. Antalsmæssigt forventes markant stigning for hjerte-kar-sygdomme og åndedrætssygdomme og noget mindre stigning for infektionssygdomme, stofskiftesygdomme (ekskl. diabetes), blodsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganer samt muskel- og skeletsygdomme. Der forventes fald i antallet af indlæggelser for diabetes, sygdomme i nervesystem og urinvejssygdomme. Også den aldersstandardiserede hyppighed af ambulante forløb forventes at stige fra 524,0 pr personår i 2005 til 849,4 i Antalsmæssigt forventes en stigning fra 2,8 mio. ambulante forløb i 2005 til 5,1 mio. i Stigningen ses især for muskel- og skeletsygdomme, sygdomme i nervesystemet og sygdomme i fordøjelsesorganer, hjertekar-sygdomme, urinvejssygdomme, diabetes og blodsygdomme. Den stejle stigning i antallet af ambulante forløb skal ses i sammenhæng med udviklingen i behandlingstilbuddet i hospitalsvæsenet med øget vægt på ambulant behandling. Udviklingen ses tydeligt i relation til f.eks. diabetes, hvor antallet af heldøgnsindlæggelser forventes at falde, mens antallet af ambulante forløb stiger. Også udviklingen i sygdomme i nervesystem, urinvejssygdomme, muskel- og skeletsygdomme, fordøjelsessygdomme og til dels psykiske lidelser peger i retning af et skift fra indlæggelser til ambulant behandling. Fremskrivningen på basis af den selvrapporterede sygelighed viser ligeledes et broget billede med både stigende og faldende forekomster. Den aldersstandardiserede forekomsten af voksne danskere med en eller flere langvarige sygdomme er steget støt fra 34,2 % i 1987 til 41,3 % i 2000 og er dernæst faldet til 39,0 % i Forekomsten forventes at stige svagt frem til 2020 (44,3 %). Der ses især stigende forekomst i relation til infektionssygdomme, stofskiftesygdomme, psykiske lidelser, hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, hudsygdomme og skader, mens forekomsten af sygdomme i fordøjelsesorganer og urinveje forventes at falde. Antallet af voksne danskere med langvarig sygdom forventes at stige fra 1,7 mio. i 2005 til 2,074 mio. i Tilvæksten for alle langvarige sygdomme kan i lige høj grad tilskrives den demografiske som den sygdomsmæssige udvikling. Også forekomsten af en række selvrapporterede specifikke sygdomme forventes at stige frem mod Den aldersstandardiserede forekomst af allergi er steget fra 9,4 % i 1994 til 21,2 % i 2004 og forventes at stige til 37,9 % i Også forekomsten af diabetes, hovedpine/migræne, astma og rygsygdom forventes at stige. 4

5 Der er foretaget en særskilt fremskrivning af kræftsygdommene, der viser markant nedgang i både hyppighed og antal heldøgnsindlæggelser og ambulante kontakter for godartede svulster. Desuden ses stigning i heldøgnsindlæggelser for dårligt definerede kræftlidelser/-diagnoser/-former og øvrige former for kræft og fald eller stagnation i ambulante kontaktforløb. Den konsekvente anvendelse af en lineær fremskrivningsmetode ved alle sygdomme må med stor sandsynlighed resultere i fremskrevne sygdomsforekomster, der for nogle sygdomme kan virke mindre troværdige. Eksempelvis kan det være vanskeligt at forestille sig, at knap 40 % af voksne danskere i 2020 skulle rapportere at have allergi. Ved statistiske fremskrivninger er det vigtigt at se på resultaterne og stille bl.a. følgende spørgsmål: Er det en acceptabel fremskrivningsmetode, der er anvendt? Holder forudsætningerne? Er den udvikling, som fremskrivningen viser, rent faktisk ønskelig? Skal der gøres noget for at gribe ind? 5

6 1. Indledning Formålet med notatet er at fremskrive sygdomsudviklingen i Danmark til Der er anvendt såvel direkte mål for sygeligheden i form af selvrapporterede langvarige sygdomme og visse specifikke sygdomme og indirekte mål i form af heldøgnsindlæggelser og ambulante kontakter til sygehusvæsenet. Resultaterne af den foretagne fremskrivning præsenteres dels som aldersstandardiserede rater (pr personår), dels som antal. Der vil endvidere blive lagt vægt på inden for hver sygdomsgruppe at belyse såvel betydningen af den sygdomsmæssige som af den demografiske udvikling. Datagrundlaget for fremskrivningen er dels oplysninger om heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb (kontakter) fra Landspatientregisteret dels Statens Institut for Folkesundheds (SIFs) Sundheds- og sygelighedsundersøgelser I notatet beskrives datagrundlaget, den anvendte fremgangsmåde og resultaterne af fremskrivningen. I diskussionen omtales væsentlige metodiske problemstillinger. I bilaget præsenteres tabelmateriale for fremskrivningen særskilt blandt mænd og kvinder. Notatet tager udgangspunkt i to tidligere notater: 1. Laursen B, Madsen M, Rasmussen NK: Fremskrivning af sygdomsforekomst Notat. Statens Institut for Folkesundhed, Davidsen M, Juel K: Fremskrivning af forekomst af sygdomme Notat, Statens Institut for Folkesundhed, Datagrundlag 2.1 Landspatientregisteret (LPR-data) Fremskrivningen er baseret på oplysninger fra Landspatientregisteret om indlæggelser i perioden og ambulante forløb (kontakter) i perioden Indlæggelser omfatter alle heldøgnsindlæggelser på somatiske afdelinger i perioden. Da den endelige diagnose er koblet til udskrivningen, er det reelt udskrivninger, der tælles. I LPR sondres der mellem aktionsdiagnose (dvs. den diagnose, der ved afslutningen af en indlæggelse bedst angiver den vigtigste tilstand, som indlæggelsen drejede sig om) og bidiagnose (dvs. en diagnose, der supplerer beskrivelsen af indlæggelsen). Opgørelsen er udelukkende baseret på aktionsdiagnoserne. Ambulante forløb omfatter alle afsluttede ambulante kontakter i perioden Et ambulant forløb kan bestå af flere ambulante besøg og forskellige ydelser, og først ved afslutningen kobles den endelige diagnose på. Ambulante forløb er registreret i LPR siden 1995, men i 2002 ændredes registreringspraksis, idet deldøgnspatienter fra da af registreres som ambulante patienter. Ændringen betød en markant stigning i hyppigheden 6

7 af ambulante forløb og i flg. Sundhedsstyrelsen 1 er oplysningerne fra 2002 og fremefter ikke sammenlignelige med oplysningerne fra 2001 og tidligere. Indlæggelser og ambulante forløb er indirekte mål for sygeligheden i befolkningen. Antallet af indlæggelser og ambulante forløb er derimod mål for sundhedsvæsenets aktivitet ikke blot totalt men også i relation til de enkelte diagnosegrupper. Tidligere blev antallet af sengedage ofte brugt som mål for aktiviteten i sygehusvæsenet, men i dag er det økonomiske ressourceforbrug hæftet op på DRG (diagnoserelaterede grupper). Oplysninger om indlæggelser og ambulante forløb i forbindelse med psykiske lidelser fås dels fra LPR (somatiske afdelinger) dels fra Det Psykiatriske Centralregister (psykiatriske afdelinger). De efterfølgende LPR-baserede analyser af indlæggelser og ambulante forløb vedrører alene aktiviteten på de somatiske afdelinger, mens de psykiske lidelser beskrives særskilt i afsnit 3.3, hvor begge datakilder inddrages. Der er foretaget en særskilt og mere diagnosespecifik fremskrivning af kræftsygdommene. Resultaterne præsenteres i afsnit 3.4. Den anvendte sygdomsgruppering er vist i tabel 1. Grupperingen af sygdommene er som nævnt sket på baggrund af aktionsdiagnosen. Tabel 1. Definition af sygdomme baseret på WHO s sygdomsklassifikation. Sygdom ICD-8 ICD-10 Infektionssygdomme A00-B99 Cancer (svulster) C00-D48 Endokrinologisk (stofskifte) sygdom E00-E90 Diabetes E48-E49 Blodsygdomme D50-D89 Psykiske lidelser F00-F99 Sygdom i nervesystemet G00-H99* Hjerte-kar-sygdomme I00-I99 Åndedrætssygdomme J00-J99 Sygdom i fordøjelsesorganer K00-K93 Urinvejssygdomme N00-N99 Hudsygdomme L00-L99 Muskel-skelet sygdomme M00-M99 Skader S00-Y99 Andre sygdomme O00-R99 Z00-Z99 *: I SUSY henregnes H93-H99 til Andre sygdomme I analyserne er der anvendt følgende aldersgruppering: 0-4 år, 5-14 år, år, år, år, år, år, år, år og 85 år eller ældre. 1 Sygehusstatistik Sundhedsstyrelsen

8 På grundlag af LPR-oplysningerne beregnes raten for en given sygdom (sygdomsraten) som antal heldøgnsindlæggelser henholdsvis ambulante forløb pr personer pr. år. Raten fortæller således, hvor mange indlæggelser henholdsvis ambulante forløb personer har pr. år. Det er vigtigt at være opmærksom på, at samme person kan have flere indlæggelser henholdsvis ambulante forløb inden for samme år. 2.2 SIFs sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-data) Fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne anvendes oplysninger om selvrapporteret langvarig sygdom og udvalgte specifikke sygdomme. Som led i SIFs arbejde med at monitorere udviklingen i befolkningens sundhedstilstand gennemføres regelmæssige interviewundersøgelser i den voksne danske befolkning (personer på 16 år og derover). Formålet er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed, sygelighed, forbrug af sundhedsvæsenets ydelser og de helbredsmæssige konsekvenser af sygelighed samt forekomsten og fordelingen af risikofaktorer og levevaner af betydning for sundhed og sygelighed. Undersøgelserne er gennemført i 1987, , 1994, 2000 og 2005, og data er i alle undersøgelser indsamlet ved personligt interview i svarpersonernes hjem. Ved alle undersøgelserne blev deltagerne udvalgt tilfældigt. Hver af undersøgelserne er repræsentativ for den voksne danske befolkning. I 1987 blev der gennemført interview med personer, i , i , i og i 2005 med personer. Forekomsten af selvrapporteret langvarig sygdom er belyst ved flg. spørgsmål: Har De nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? (ved langvarig forstås en varighed på mindst seks måneder). Personer, der svarer ja til dette, bliver derefter for op til fire sygdomme spurgt om, hvilken sygdom, det drejer sig om og hvor på kroppen, den er lokaliseret. Svarene er efterfølgende kodet i henhold til WHO s internationale sygdomsklassifikation (i 2005-undersøgelsen svarende til version 10, tidligere undersøgelser svarende til version 8) og inddelt i 14 diagnosegrupper. Den anvendte diagnosegruppering fremgår af tabel 1. For over 90 % af de rapporterede langvarige sygdomme gælder, at svarpersonerne har oplyst, at en læge på et tidspunkt har sagt, hvilken sygdom, det drejede sig om. Forekomsten af selvrapporterede specifikke sygdomme er belyst ved at vise deltagerne en liste med en række forskellige sygdomme og bede dem for hver sygdom angive, om de har den pågældende sygdom nu, eller om de har haft den tidligere. Personer anses for 2 Specialundersøgelse med fokus på muskel- og skeletsygdomme 8

9 at have sygdommen, hvis de angiver aktuelt at lide af den. Følgende specifikke sygdomme omtales i dette notat: diabetes, kronisk bronchitis, allergi, astma, blodprop i hjertet, hovedpine/migræne og rygsygdom. Der foreligger sammenlignelige data for disse sygdomme fra undersøgelserne i 1987, 1991, 1994, 2000 og Kræft er ikke medtaget i analyserne, da der forventes at være en betydelig underrapportering af alvorlige kræftformer. Psykiske lidelser belyses i afsnit 3.3. I analyserne er der anvendt følgende aldersgruppering: år, år, år og 65 år eller ældre. Forekomsten af de forskellige former for sygdom beregnes som andelen (%) af personer med en given sygdom. I de efterfølgende tabeller indgår alle fem undersøgelsesår i beregningerne men der vises kun resultater for årene 1987, 1994, 2000 og Også her gælder det, at samme person kan have flere langvarige sygdomme henholdsvis specifikke sygdomme. 2.3 Fremgangsmåde ved fremskrivningerne For at fremskrive sygdomsmål i en befolkning skal der dels foreligge en prognose for befolkningens demografiske udvikling dels en metode til selve fremskrivningen af sygdomsmålene. Befolkningsprognose Danmarks Statistiks befolkningsprognoser for årene 2010, 2015 og 2020 danner grundlag for den demografiske fremskrivning (tabel 2). Tabellen viser dels den observerede demografiske udvikling i antal indbyggere fra 1987 til 2005, dels den forventede frem til Det fremgår, at befolkningens sammensætning har været rimelig konstant fra 1987 til 2005, men at andelen af ældre derefter forventes at stige gradvist og konstant - både totalt og blandt mænd og kvinder. Andelen af befolkningen, der er over 65 år, stiger mest markant blandt kvinder. Fremskrivning af sygdomsmål Som angivet ovenfor anvendes antal indlæggelser/antal ambulante forløb pr personer pr. år som sygdomsmål for LPR-data og sygdomsforekomst som sygdomsmål ved SUSY-data. Som fællesbetegnelse anvendes hyppighed. Fremskrivning af sygdomsmålene er baseret på en simpel lineær metode. Baseret på observerede hyppigheder indenfor køns- og aldersgrupper udregnes estimerede hyppigheder ud fra en simpel lineær regression, idet der ved SUSY-data samtidigt tages højde for størrelsen af de enkelte undersøgelser. Ved at kombinere de estimerede hyppigheder med prognosetallene for befolkningsudviklingen indenfor køns- og aldersgrupper og summere, udregnes det forventede antal heldøgnsindlæggelser, ambulante kontakter og personer med henholdsvis langvarige og specifikke sygdomme. 9

10 Tabel 2. Demografisk udvikling i befolkningen i Danmark Mænd antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % 0-15 år , , , , , , , år , , , , , , , år , , , , , , , år , , , , , , ,4? 65 år , , , , , , ,5 Mænd i alt , , , , , , , Kvinder 0-15 år , , , , , , , år , , , , , , , år , , , , , , , år , , , , , , ,5? 65 år , , , , , , ,2 Kvinder i alt , , , , , , ,4 Total Kilde: Danmarks Statistik. 10

11 For at lette fortolkningen af de fremskrevne antal af indlæggelser/ambulante forløb/ personer med langvarige henholdsvis specifikke selvrapporterede sygdomme, er disse også præsenteret som tilvækster, som udregnes som ændringen i det estimerede antal i hvert af fremskrivningsårene minus det estimerede antal i 2005 (se afsnit 2.4). For at belyse betydningen af sygelighed og demografi er tilvæksten delt op i tre komponenter: - en demografisk komponent, dvs. betydningen af ændringer i befolkningens størrelse og aldersmæssige sammensætning, når sygeligheden holdes konstant - en sygdomsmæssig komponent, dvs. betydningen af sygdomsudviklingen når befolkningens størrelse og sammensætning holdes konstant (svarende til 2005) - en demografisk-epidemiologisk komponent, dvs. betydningen af den kombinerede effekt af ændringer i både demografi og sygelighed. Summen af de tre komponenter svarer til den totale tilvækst i antal. Forudsætninger for fremskrivningerne Forudsætningen for at anvende en lineær fremskrivningsmodel er baseret på en generel antagelse om, at de processer, der styrer sygdomsudviklingen, vil fortsætte med samme udviklingshastighed i fremskrivningsperioden. Det gælder f.eks. udviklingen i behandlingsformer, udviklingen i arten og omfanget af risikofaktorer, udviklingen i den professionelle og folkelige sygdomsopfattelse og udviklingen i sundhedsvæsenets struktur og tilbud. Derfor bør resultaterne først og fremmest betragtes som strømpile. Ved opsplitningen af den samlede antalsmæssige tilvækst i de tre komponenter er der taget udgangspunkt i de estimerede hyppigheder. Det faktum, at befolkningsprognoserne fra Danmarks Statistik også kan være påvirket af udviklingen i især livstruende sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme, er ikke inddraget. Det har været en forudsætning i udviklingen af fremskrivningsmetoden, at der skulle anvendes samme fremskrivningsmetode for alle sygdomme, og at der ikke for hver enkelt sygdom skulle tages stilling til evt. afvigelser fra lineariteten. Det gælder eksempelvis forekomsten af langvarig sygdom, der er steget jævnt fra 1987 til 2000 men faldet en smule i Den valgte automatiserede fremskrivningsmetode vil utvivlsomt resultere i fremskrevne sygdomshyppigheder, som for nogle sygdommes vedkommende kan virke mindre troværdige. 2.4 Præsentation af fremskrivningerne Resultaterne af fremskrivningerne præsenteres på to forskellige måder: - som aldersstandardiserede hyppigheder i årene 2010, 2015 og som antal heldøgnsindlæggelser, ambulante forløb og antal personer med langvarige henholdsvis specifikke sygdomme i hvert af årene 2010, 2015 og

12 Som eksempel på præsentationen af fremskrivningen gennemgås udviklingen i heldøgnsindlæggelser for hjerte-kar-sygdomme nedenfor. Tabel 3 viser de aldersstandardiserede hyppigheder af heldøgnsindlæggelser for hjertekar-sygdomme i perioden og de fremskrevne hyppigheder for hvert af årene 2010, 2015 og Alle rater er aldersstandardiseret til den danske befolkning i 2005 og er derfor umiddelbart sammenlignelige. Det ses, at hyppigheden er steget fra 24,3 i 1987 til 28,0 i 2000, er dernæst faldet til 26,1 i 2005 men forventes igen at stige til 29,7 i Da der er tale om aldersstandardiserede tal, viser tabellen således, at såfremt aldersfordelingen i 2020 er som i 2005, vil der i 2020 være 29,7 indlæggelser pr personår sammenholdt med 26,1 pr personår i Tabel 3. Udviklingen i heldøgnsindlæggelser for hjerte-kar-sygdom og fremskrevet til Aldersstandardiseret rate (pr personår) Hjerte-kar-sygdomme 24,3 25,3 28,0 26,1 28,2 29,0 29,7 Tabel 4 viser den antalsmæssige udvikling af heldøgnsindlæggelser for hjerte-karsygdomme og den forventede for årene 2010, 2015 og Først vises det observerede antal heldøgnsindlæggelser for årene , der viser en stigning fra indlæggelser i 1987 til indlæggelser i Næste række viser det estimerede antal indlæggelser for hele perioden, der i 1987 var estimeret til at være og stigende til i 2005, hvilket er lidt højere end det observerede antal. I 2020 forventes der at være i alt heldøgnsindlæggelser. Den tredje række i tabellen viser den samlede tilvækst, der udregnes som det estimerede antal i hvert af fremskrivningsårene minus det estimerede antal i Således er tilvæksten i år 2020 i alt indlæggelser ( ). Tabellens sidste rækker viser bidraget til tilvæksten fra hver af de komponenter, der indgår i fremskrivningen. I alt af den samlede tilvækst på kan i 2020 tilskrives den sygdomsmæssige tilvækst, dvs. betydningen af sygdomsudviklingen når befolkningens størrelse og sammensætning holdes konstant (svarende til 2005), mens kan tilskrives den demografiske udvikling (ændringer i befolkningens størrelse og aldersmæssige sammensætning når sygeligheden holdes konstant). Endelig kan indlæggelser tilskrives den kombinerede demografiske og sygdomsmæssige udvikling. 12

13 Tabel 4. Udviklingen i antal heldøgnsindlæggelser (i 1.000) for hjerte-kar-sygdom (observeret) og fremskrevet til 2020 (estimeret). Sygdomsmæssig tilvækst (Sygd.), demografisk tilvækst (Dem.) og demografisk-sygdomsmæssig tilvækst (Dem+sygd.) Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Figur 1 viser en grafisk fremstilling af fremskrivningen i form af tilvæksten. Den gule vandrette søjle viser den forventede samlede tilvækst i antal heldøgnsindlæggelser i hvert af fremskrivningsårene. I 2010 forventes tilvæksten at være indlæggelser, i og i Søjlen neden under viser, hvor meget henholdsvis den sygdomsmæssige og den demografiske komponents forventes at bidrage til den samlede tilvækst. Det fremgår, at størsteparten af tilvæksten kan tilskrives den demografiske udvikling. I dette tilfælde bidrager alle komponenter positiv til tilvæksten, men der kan selvfølgelig også være tale om en negativ tilvækst i en eller flere af komponenterne. Figur 1. Fremskrivning af antal heldøgnsindlæggelser som følge af hjerte-kar-sygdomme Sygd. Tilvækst Dem.+sygd. Tilvækst Dem. Tilvækst Tilvækst i alt Antal i Resultaterne af fremskrivningen i hele befolkningen præsenteres i afsnit 3.1 og 3.2. I afsnit 3.3 præsenteres resultaterne af fremskrivningen af psykiske lidelser, i afsnit 3.4 præsenteres resultaterne for kræft og i afsnit 3.5 resultaterne for de øvrige folkesygdomme. I alle tabeller præsenteres et samlet tal for udviklingen i kræft, som også indgår i beregningen af mindst én indlæggelse henholdsvis mindst ét forløb. Udviklingen i kræft kommenteres dog først i selve kræftafsnittet (afsnit 3.4). I bilaget vises resultater for henholdsvis mænd og kvinder. 13

14 14

15 3. Resultater 3.1 Fremskrivning baseret på LPR-data Ratebaseret fremskrivning af heldøgnsindlæggelser I tabel 5 ses de aldersstandardiserede hyppigheder for heldøgnindlæggelser totalt og for hver enkelt sygdomsgruppe. For år 2005 og tidligere angives de observerede rater pr personår, og for årene vises de fremskrevne rater. Alle rater er aldersstandardiseret til den danske befolkning i 2005 og er derfor umiddelbart sammenlignelige. Tabel 5. Udvikling i heldøgnsindlæggelser for og fremskrevet til Aldersstandardiseret rate pr personår Mindst én indlæggelse 204,1 210,9 212,6 221,3 220,4 223,9 227,3 Infektionssygdomme 3,9 4,5 4,7 5,5 5,7 6,1 6,5 Kræft * 25,3 25,1 20,8 19,3 17,4 15,3 13,2 Diabetes 2,9 2,5 2,2 1,7 1,5 1,2 0,9 Stofskifte sygdomme (ekskl. diabetes) 2,3 2,2 2,4 3,3 3,0 3,2 3,4 Blodsygdomme 1,5 1,9 2,4 3,2 3,3 3,7 4,1 Sygdomme i nervesystemet 8,7 9,0 7,9 7,6 7,2 6,9 6,6 Hjerte-kar-sygdomme 24,3 25,3 28,0 26,1 28,2 29,0 29,7 Åndedrætssygdomme 13,0 14,1 16,5 17,9 19,3 20,7 22,1 Sygdomme i fordøjelsesorganer 17,0 17,5 16,9 16,3 16,2 16,0 15,7 Urinvejssygdomme 14,0 12,9 10,6 11,1 9,1 8,1 7,1 Hudsygdomme 2,5 2,5 2,8 3,0 3,0 3,2 3,3 Muskel- og skeletsygdomme 10,5 11,9 10,4 11,1 11,0 11,1 11,1 Skader 20,7 19,2 18,7 19,0 17,9 17,5 17,0 Andre sygdomme 54,7 59,6 65,8 73,3 74,7 79,3 84,0 *) Omfatter samtlige kræfttilfælde. Udviklingen kommenteres i særskilt afsnit. Den aldersstandardiserede rate af heldøgnsindlæggelser under ét (mindst en indlæggelse) er steget fra 204,1 i 1987 til 221,3 i Hyppigheden stiger fortsat fra 2010 til 2020 og forventes at være 227,3 i Da tallene er aldersstandardiserede, viser tallet for f.eks. 2020, at hvis aldersfordelingen i 2020 er som i 2005, ville der i 2020 være 227,3 indlæggelser pr personer pr. år. Generelt ses et noget heterogent billede nogle sygdomme stiger markant (f.eks. hjertekar-sygdomme og åndedrætssygdomme) eller moderat (f.eks. infektionssygdomme, blodsygdomme og hudsygdomme). Andre sygdomme er konstante (f.eks. muskel- og 15

16 skeletsygdomme) og atter andre forventes at falde (f.eks. diabetes og urinvejssygdomme). Indlæggelseshyppigheden blandt mænd og kvinder forventes at være den samme i 2020 men det dækker over forskellige indlæggelsesmønstre (bilagstabel 1 og 2). Mænds aldersstandardiserede indlæggelseshyppighed er højere end kvinders, hvad angår infektionssygdomme, diabetes, blodsygdomme, sygdomme i nervesystem, hjerte-karsygdomme, åndedrætssygdomme, urinvejssygdomme og skader, mens kvinder har højere indlæggelseshyppighed end mænd hvad angår øvrige stofskiftesygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganer, hudsygdomme, muskel-og skeletsygdomme og andre sygdomme. Sidstnævnte dækker bl.a. over graviditet og fødsel. Fremskrivningen viser stort set identisk mønster, dog forventes indlæggelseshyppigheden for fordøjelsessygdommene at stige blandt kvinder men at falde blandt mænd, og indlæggelseshyppigheden af hjerte-kar-sygdomme forventes at stige mere markant blandt mænd end blandt kvinder. Ratebaseret fremskrivning af ambulante forløb Tabel 6 viser udviklingen i den aldersstandardiserede hyppighed af ambulante forløb under ét og særskilt for hver sygdomsgruppe. Her ses en udtalt stigning for alle ambulante forløb under ét fra 524,0 pr personår i 2005 til 849,4 i Stigningen er særlig udtalt for muskel- og skeletsygdomme, sygdomme i nervesystemet, sygdomme i fordøjelsesorganer og diabetes, mens der ses en mere moderat stigning i relation til hjerte-kar-sygdomme, urinvejssygdomme og blodsygdomme. Der forventes et svagt fald i hyppigheden af ambulante forløb i forbindelse med skader. Samlet set er kvinders aldersstandardiserede hyppighed af ambulante forløb højere end mænds (bilagstabel 3 og 4). I 2020 forventes forskellen mellem mænd og kvinder at være mest markant i relation til muskel- og skeletsygdomme, urinvejssygdomme og andre stofskiftesygdomme end diabetes samt til gruppen af andre sygdomme. Mænd forventes at have højere hyppighed af ambulante forløb i relation til diabetes og hudsygdomme. Også i relation til ambulante forløb viser fremskrivningen et meget identisk mønster blandt mænd og kvinder. Der er dog en enkelt undtagelser, idet hyppigheden af ambulante forløb i forbindelse med urinvejssygdomme forventes at falde lidt blandt mænd men at stige lidt blandt kvinder. 16

17 Tabel 6. Udvikling i ambulante forløb og fremskrevet til Aldersstandardiseret rate pr personår Mindst ét ambulant forløb 524,0 630,9 740,1 849,4 Infektionssygdomme 2,7 2,7 2,7 2,7 Kræft* 19,1 18,9 18,6 18,3 Diabetes 5,4 6,8 8,6 10,4 Stofskifte sygdomme (ekskl. diabetes) 5,1 5,0 5,1 5,3 Blodsygdomme 2,2 3,2 4,1 5,1 Sygdomme i nervesystemet 35,2 39,0 42,0 45,0 Hjerte-kar-sygdomme 23,2 24,8 26,4 28,0 Åndedrætssygdomme 10,3 10,2 10,1 9,9 Sygdomme i fordøjelsesorganer 21,7 24,6 27,5 30,3 Urinvejssygdomme 20,1 20,9 21,6 22,2 Hudsygdomme 6,3 6,2 6,2 6,2 Muskel- og skeletsygdomme 42,6 51,4 59,8 68,2 Skader 26,8 26,1 25,3 24,4 Andre sygdomme 301,6 388,2 478,6 569,0 *) Omfatter samtlige kræfttilfælde. Udviklingen kommenteres i særskilt afsnit. I nedenstående oversigt sammenholdes den forventede udvikling for heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb fra 2005 til Udviklingen er grupperet i tre grupper: nedgang, konstant og stigning, hvor den konstante udvikling tentativt er defineret som en ændring på +/- 5 %. Nedgang i hyppigheden af heldøgnsindlæggelser kombineret med stigning i hyppigheden af ambulante forløb afspejler sygehusvæsenets strukturelle udvikling i de senere år med stadig større vægt på ambulante forløb. Også en konstant hyppighed af heldøgnsindlæggelser og stigning i ambulante forløb kan ses som udtryk for denne strukturelle udvikling. For ingen af sygdommene viser fremskrivningen en stigende eller konstant hyppighed af heldøgnsindlæggelser kombineret med nedgang i hyppigheden af ambulante forløb. Men for flere sygdommes vedkommende ses forventet stigende hyppighed af både heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb. Kun for skader forventes fald i både heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb. 17

18 Ændringer i den aldersstandardiserede hyppighed af heldøgnsindlæggelser og ambulante kontakter Ændring i heldøgnsindlæggelser Ændringer i ambulante forløb Nedgang (> 5 %) Konstant (+/- 5 %) Stigning (> 5 %) Nedgang (> 5 %) Skader Konstant (+/- 5 %) Øvr. stofskiftesygdomme Infektionssygdomme Åndedrætssygdomme Hudsygdomme Stigning (> 5 %) Diabetes Muskel- og skeletsygdomme Hjerte-kar-sygdomme Sygdomme i nervesystem Fordøjelsessygdomme Blodsygdomme Urinvejssygdomme Antalsmæssig fremskrivning af heldøgnsindlæggelser Den antalsmæssige fremskrivning af heldøgnsindlæggelser fremgår af tabel 7. I perioden er der sket en stigning i antallet af heldøgnsindlæggelser fra 1,013 mio. til 1,189 mio. I samme periode steg det estimerede antal indlæggelser fra 1,016 mio. til 1,166 mio. I 2010 forventes antallet af heldøgnsindlæggelser at øges med i alt , i 2015 med i alt og i 2020 med i alt Tilvæksten beregnes som det estimerede antal i det pågældende fremskrivningsår minus det estimerede antal i Som nævnt vil tilvæksten af antal personer med mindst én indlæggelse i 2020 være (1,395 mio.-1,166 mio.). Det fremskrevne antal indlæggelser kan som nævnt opdeles i en sygdomsmæssig og en demografisk komponent. Det fremgår af tabellen, at af den samlede tilvækst i antal indlæggelser på i alt kan tilskrives sygdomsudviklingen, af de i alt indlæggelser kan tilskrives den demografiske udvikling, mens de sidste kan tilskrives den kombinerede effekt af den demografiske og den sygdomsmæssige udvikling. Alt i alt viser den forventede tilvækst i antallet af heldøgnsindlæggelse således, at knap to tredjedele af stigningen alene kan tilskrives den ændrede befolkningsstørrelse og sammensætning. Ser man på den forventede tilvækst i de enkelte sygdomsgrupper ses igen et ganske broget billede med både stigninger og fald i det forventede antal indlæggelser (tabel 7 og figur 2). Ligeledes varierer det en del fra sygdom til sygdom, om tilvæksten i antallet af indlæggelser er begrundet i den sygdomsmæssige udvikling, den demografiske udvikling eller i begge dele. 18

19 Tabel 7. Udviklingen i antal heldøgnsindlæggelser (i 1.000) (observeret) og fremskrevet til 2020 (estimeret). Sygdomsmæssig tilvækst (Sygd.), demografisk tilvækst (Dem.) og demografisk-sygdomsmæssig tilvækst (Dem+sygd.) Mindst én Observeret indlæggelse Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Infektionssygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Kræft* Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Diabetes Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Stofskiftesygdomme Observeret (ekskl. diabetes) Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Blodsygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Sygdomme i Observeret nervesystemet Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst tabellen fortsættes næste side 19

20 (tabel 7 fortsat) Hjerte-kar sygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Åndedrætssygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Sygdomme i Observeret fordøjelsesorganer Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Urinvejssygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Hudsygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Muskel-skelet Observeret sygdomme Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Skader Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Andre sygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst *) Omfatter samtlige kræfttilfælde. Udviklingen kommenteres i særskilt afsnit.

21 Figur 2. Fremskrivningen af antal heldøgnsindlæggelser Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Tilvækst i alt Infektionssygdomme 10 Kræft -16 Diabetes -4 Stofskiftesygdomme ekskl. diabetes 10 Blodsygdomme 12 Sygdomme i nervesystemet -3 Hjerte-kar-sygdomme 54 Åndedrætssygdomme 45 Sygdomme i fordøjelsesorganer 10 Urinvejssygdomme -7 Hudsygdomme 3 Muskel- og skeletsygdomme Skader Antal i Antallet af indlæggelser forventes at stige markant for hjerte-kar-sygdomme og åndedrætssygdomme og noget mindre for infektionssygdomme, stofskiftesygdomme (ekskl. diabetes), blodsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganer samt muskel- og skeletsygdomme, mens der forventes fald i antallet af indlæggelser for, diabetes, sygdomme i nervesystemet samt urinvejssygdomme. 21

22 Således forventes antallet af indlæggelser for hjerte-kar-sygdom at stige med ca indlæggelser og for åndedrætssygdomme med ca indlæggelser. Men hvor udviklingen for hjerte-kar-sygdommene især kan tilskrives den demografiske udvikling, kan udviklingen i åndedrætssygdommene især tilskrives selve sygdomsudviklingen. Stigningen i antallet af indlæggelser for infektionssygdomme, øvrige stofskiftesygdomme og blodsygdomme skal især tilskrives den sygdomsmæssige udvikling, mens stigningen i antallet af sygdomme i fordøjelsesorganer, muskel- og skeletsygdomme og skader især kan tilskrives den demografiske udvikling. Antallet af indlæggelser for diabetes, sygdomme i nervesystemet og urinvejssygdomme forventes at falde, og faldet kan i langt overvejende grad tilskrives den sygdomsmæssige udvikling. Den forventede udvikling i antal heldøgnsindlæggelser blandt mænd og kvinder svarer i store træk til den samlede udvikling (bilagstabel 5 og 6). Der forventes en samlet tilvækst på indlæggelser blandt mænd og blandt kvinder, og størsteparten af tilvæksten kan tilskrives demografiske forhold. Det er især hjerte-kar-sygdomme og gruppen af andre sygdomme, der bidrager til det større antal indlæggelser blandt mænd end blandt kvinder. Antalsmæssig fremskrivning af ambulante forløb Den antalsmæssige fremskrivning af ambulante forløb ses i tabel 8 og figur 3. Antallet af ambulante forløb var 2,83 mio. i 2005 og forventes at stige til lidt over fem mio. i Langt størsteparten af tilvæksten (79 %) kan alene tilskrives den sygdomsmæssige udvikling. Størst tilvækst forventes i forbindelse med muskel- og skeletsygdommene ( ambulante forløb i 2020). Desuden ses klar tilvækst i forbindelse med sygdomme i nervesystemet, sygdomme i fordøjelsesorganer, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Tilvæksten i muskel- og skeletsygdomme, diabetes, sygdomme i nervesystem og sygdomme fordøjelsesorganer er overvejende sygdomsbetinget, mens tilvæksten i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme i lige stort omfang kan tilskrives den sygdomsmæssige og den demografiske udvikling. Kun i relation til skader ses et fald i antallet af ambulante kontakter. Blandt kvinder forventes antallet af ambulante forløb at stige med ca. 1,3 mio. og blandt mænd med 0,9 mio. (bilagstabel 7 og 8). Langt størsteparten (70-80 %) kan både for mænds og kvinders vedkommende tilskrives den sygdomsmæssige udvikling. For enkelte sygdommes vedkommende er den forventede udvikling i antallet af ambulante forløb forskellig for mænd og kvinder. Det gælder hudsygdomme, hvor der ses stigning blandt mænd men fald blandt kvinder samt urinvejssygdomme og skader, hvor der forventes stigning blandt kvinder og fald blandt mænd. Endvidere forventes en rela- 22

23 tiv større stigning i forbindelse med nervesystemsygdomme blandt mænd end blandt kvinder, mens stigningen i ambulante forløb i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme og andre sygdomme forventes at blive relativ større blandt kvinder end blandt mænd. 23

24 Tabel 8. Udviklingen i antal ambulante kontaktforløb (i 1.000) (observeret) og fremskrevet til 2020 (estimeret). Sygdomsmæssig tilvækst (Sygd.), demografisk tilvækst (Dem.) og demografisk-sygdomsmæssig tilvækst (Dem+sygd.) Mindst ét ambulant Observeret forløb Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Infektionssygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Kræft* Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Diabetes Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Stofskiftesygdomme Observeret (ekskl. diabetes) Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Blodsygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Sygdomme i Observeret nervesystemet Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst tabellen fortsættes næste side 24

25 (tabel 8 fortsat) Hjerte-kar sygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Åndedrætssygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Sygdomme i Observeret fordøjelsesorganer Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Urinvejssygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Hudsygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Muskel-skelet Observeret sygdomme Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Skader Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst Andre sygdomme Observeret Estimeret Tilvækst i alt Sygd. tilvækst Dem. tilvækst Dem.+sygd. tilvækst *) Omfatter samtlige kræfttilfælde. Udviklingen kommenteres i særskilt afsnit. 25

26 Figur 3. Fremskrivningen af antal ambulante forløb Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Tilvækst i alt Infektionssygdomme Kræft 2 Diabetes Stofskiftesygdomme ekskl. diabetes Blodsygdomme 20 Sygdomme i nervesystemet 86 Hjerte-kar-sygdomme Åndedrætssygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer Urinvejssygdomme Hudsygdomme 5 Muskel- og skeletsygdomme 175 Skader Antal i

27 3.2 Fremskrivning baseret på SUSY-data Fremskrivningen af forekomsten af langvarige sygdomme Tabel 9 viser den observerede og den forventede forekomst af selvrapporterede langvarige sygdomme i befolkningen og fremskrevet til Opgørelserne er aldersstandar-diseret til den danske befolkning i 2005 og således umiddelbart sammenlignelig over tid. Den aldersstandardiserede forekomsten af selvrapporteret langvarig sygdom (mindst én sygdom) steg fra 34,2 % i 1987 til 41,3 % i 2000 og faldt dernæst til 39,0 % i Frem mod 2020 forventes der dog igen en lille stigning i den aldersstandardiserede forekomst, hvor 44,3 % af voksne danskere forventes at ville angive at have en eller flere langvarige sygdomme. Tabel 9. Udvikling i forekomst af langvarige sygdomme og fremskrevet til SUSY-data. Aldersstandardiseret. I procent Mindst én sygdom 34,2 38,6 41,3 39,0 41,9 43,1 44,3 Infektionssygdomme 0,4 0,7 0,8 0,5 0,7 0,7 0,7 Stofskiftesygdomme 2,5 3,2 3,7 4,6 5,1 5,7 6,4 Blodsygdomme 0,2 0,1 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 Sygdomme i nervesystemet 5,0 5,1 5,2 4,8 4,9 4,9 4,8 Hjerte-kar-sygdomme 5,8 6,6 6,6 7,0 7,3 7,6 7,9 Åndedrætssygdomme 4,2 5,6 5,1 5,6 6,0 6,3 6,7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,3 3,2 2,3 2,2 1,9 1,7 1,4 Urinvejssygdomme 1,2 1,2 1,1 0,9 0,9 0,8 0,7 Hudsygdomme 1,2 1,7 1,7 2,1 2,3 2,5 2,7 Muskel og-skelet sygdomme 13,9 15,9 16,3 14,8 15,5 15,4 15,4 Skader 3,6 3,0 4,6 4,6 5,1 5,5 5,9 Som ved LPR-data er der tale om et broget billede med både stigende og faldende sygdomsforekomst. Den aldersstandardiserede forekomst af stofskiftesygdomme (inkl. diabetes), hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, hudsygdomme og skader forventes at stige svagt i fremskrivningsårene, mens forekomsten af sygdomme i fordøjelsesorganer og urinveje forventes at falde. Stigningen i muskel- og skeletsygdomme fra 1987 til 2000 er tydeligvis fladet ud i 2005 og forventes fortsat være det frem til Fremskrivningen af forekomsten af langvarige sygdomme er ens for mænd og kvinder og svarer til den samlede udvikling (bilagstabel 9 og 10). Fremskrivning af forekomsten af specifikke sygdomme Den aldersstandardiserede forekomst af allergi er steget stejlt siden 1994 og var i ,2 % (tabel 10). Udviklingen forventes at fortsætte, og i 2020 forventes der en aldersstandardiseret forekomst blandt voksne danskere på 37,9 %. Også forekomsten af ho- 27

28 vedpine/migræne forventes at stige markant. Desuden ses stigning i forekomsten af sukkersyge og astma. For de øvrige sygdommes vedkommende sker der kun ganske små ændringer. Blandt mænd forventes forekomsten af sukkersyge at stige lidt stejlere end blandt kvinder, mens der omvendt forventes mindre stigning i forekomsten af hovedpine/migræne blandt mænd end blandt kvinder (bilagstabel 11 og 12). Tabel 10. Udviklingen i forekomst af specifikke sygdomme og fremskrevet til SUSY-data. Aldersstandardiseret. I procent Sukkersyge/diabetes 2,0 2,6 2,7 3,7 3,9 4,4 4,9 Kronisk bronchitis 3,3 4,3 3,0 3,2 3,0 2,9 2,8 Allergi. 9,4 14,0 21,2 26,4 32,1 37,9 Astma 3,0 4,5 5,4 6,3 7,3 8,2 9,1 Blodprop i hjertet. 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 Hovedpine/migræne 5,2 7,0 7,9 11,2 12,3 14,0 15,7 Rygsygdom 12,7 10,8 11,7 15,0 14,7 15,6 16,4 Antalsmæssig fremskrivning af langvarige sygdomme Den antalsmæssige fremskrivning af langvarige sygdomme er vist i tabel 11 og figur 4. Antallet af voksne med en eller flere langvarige sygdomme steg fra 1,360 mio. i 1987 til 1,691 mio. i 2005 og forventes at være 2,074 mio. i Dvs. en tilvækst på ca voksne danskere. Tilvæksten kan i lige høj grad tilskrives den demografiske som den sygdomsmæssige udvikling. Der ses stigning i antallet af voksne med alle former for langvarig sygdom med undtagelse af sygdomme i fordøjelsesorganer og urinveje. Faldet i disse to sygdomsgrupper skyldes i overvejende grad selve sygdommens udvikling. Stigningen i den selvrapporterede sygelighed er mest markant for stofskiftesygdomme, hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, muskel- og skeletsygdomme samt skader og kan for stofskiftesygdommene, åndedrætssygdommene og skaderne overvejende tilskrives den sygdomsmæssige udvikling, mens fremskrivningen af hjertekar-sygdommene og muskel- og skeletsygdommene er præget af den befolkningsmæssige udvikling. Der er enkelte forskelle i den forventede udvikling i mænd og kvinders langvarige sygdomme. Således forventes urinvejssygdomme og nervesystemsygdomme at stige blandt mænd men at falde blandt kvinder, stigningen i hjerte-kar-sygdomme forventes at være mest udtalt blandt mænd og stigningen i åndedrætssygdomme og skader mest udtalt blandt kvinder. 28

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Folkesundheden i fremtiden

Folkesundheden i fremtiden Folkesundheden i fremtiden 35 n Statistisk fremskrivning af sygdomsudviklingen er ønskelig men også forbundet med store og mange usikkerhedsmomenter. n Det er vigtigt at forholde sig kritisk til resultaterne

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

NOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne.

NOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne. SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN NOTAT Emne: Til: Orientering om nøgletal på sundhedsområdet Social- og Kulturudvalget Dato: 24. september 2009 Sagsbeh.: jje Journalnr.: De 17 kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Lau Caspar Thygesen Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 KOL og type 2-diabetes Sygdomsudviklingen i Danmark

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

Notat Dato: 24. august 2006

Notat Dato: 24. august 2006 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2. Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere