Kystsikringsprojekt ved Hejlsminde Konsekvensvurdering

Transkript

1 Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Natur og vand Dato 26. januar 2015 Sagsnr. 12/9444 Løbenr /15 Sagsbehandler Peter Witt/Lotte Madsen Direkte telefon Emne: Konsekvensvurdering af kystsikringsprojekt ved Hejlsminde Kystsikringsprojekt ved Hejlsminde Konsekvensvurdering

2 Indhold 1. Baggrund Indledning Projektbeskrivelse Data og rapporter til grund for vurderingerne... 5 Undersøgelser om udbredelsen af ålegræs... 5 Tidligere kystsikringsprojekt... 5 Statens Natura 2000-planer og basisanalyse... 5 Feltregistreringer Kolding Kommune Habitatområde H96 (Lillebælt)... 5 Marsvin (1351)... 7 Marine naturtyper (bugt, sandbanke og vadeflade)... 7 Tør natur - strandeng og strandvolde (1210, 1220 og 1330) Fuglebeskyttelsesområde F47 (Lillebælt)... 9 Havterne Fjordterne Dværgteme Klyde Mosehornugle Havørn Plettet rørvagtel Engsnarre Rørhøg Brushane Andre arter (Arter som raster i internationalt betydende antal) Sangsvane Bjergand Ederfugl Hvinand Toppet skallesluger Bilag IV-arter Konklusion Anbefalede beskyttelsesforanstaltninger Referencer Side 2

3 Bilag Bilag 1 Luftfoto, hvor projektets dele er vist (C3_106.pdf) Bilag 2 Udskrifter af registreringer fra Naturstyrelsens kortlægning af strandeng og strandvold. (Strandeng2011.pdf hhv. Strandvold2005.pdf). Side 3

4 Baggrund Kolding Kommune har ansøgt Kystdirektoratet om at gennemføre kystbeskyttelse på arealer ved Hejlsminde, for at sikre forholdene langs Havnevej, der er i risiko for at blive undergravet. Projektet har samtidig en rekreativ sidegevinst. Det berørte område ligger indenfor et Natura 2000-område, der omfatter habitatområde nr. 96 (Lillebælt) og fuglebeskyttelsesområde nr. 47 (Lillebælt). Kystdirektoratet har afgjort, at projektet kræver udarbejdelse af en konsekvensvurdering, jf. 4, stk. 1 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Indledning Området, der skal kystsikres mod havets påvirkning omfatter en strækning på ca. 300 meter langs Havnevej i Hejlsminde. Projektet strækker sig dog over ca. 500 meter, for at opnå tilstrækkelig kystsikring langs Havnevej. Projektområdet består dels af de vanddækkede marine naturtyper, dels af de tørre arealer mellem vejen og kystlinjen. Området er i dag præget af den eksisterende kystsikring med høfder langs kysten. Mod syd afgrænses området af lystbådehavnen. Strandarealerne langs Havnevej rummer ikke naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Stranden har blå flag status og arealerne benyttes flittigt af lokale, turister fra den nærtliggende campingplads og fra et større sommerhusområde umiddelbart op til projektområdet. De lavvandede områder langs kysten er mest forstyrret af badegæster i sommermånederne, men hele området forstyrres af den menneskelige aktivitet året igennem. Den betydelige kulturpåvirkning præger generelt naturværdien af områdets naturtyper og områdets funktion som levested for værdifulde arter. Projektbeskrivelse Projektet omfatter etablering af en stenkastning langs Havnevej på en strækning over 160 meter. Etablering af trekanthøfde, forlængelse af 3 eksisterende høfder og fjernelse af 5 mindre høfder. Derudover skal der sandfodres med m3. I forbindelse med strandfodring i vandlinjen spredes sandet fra strandsiden med doser. Sandet der lægges på selve stranden og langs stenkastningen udlægges ligeledes fra strandsiden. Det areal, som bliver direkte berørt ved anlæggelse af Høfder og sandpumpning udgør ca. 2,7 ha, hvoraf ca. halvdelen ligger på land mellem Havnevej og kystlinjen. Den øvrige del udgøres af det meget lavvande område langs kysten. På det bredeste sted vil sandfodringen påvirke ca meter ud i vandet fra den nuværende kystlinje, men i den nordlige del strækker sandfodringen sig meter ud i vandet. Entreprenørmaskinerne vil have et arbejdsbælte på op til 45 meter ud på vandfladen i forbindelse med etablering af høfder. Maskinerne arbejder i et smalt arbejdsområde rundt om de høfter der skal etableres, for at påvirke området, mindst muligt. Færdsel på langs af stranden vil helt overvejende foregå på landsiden. Sandfodring og etablering af høfder vil betyde, at kystlinjen flyttes 5-30 meter mod øst på den ca. 500 meter lange strækning. Den ovenfor del af projektet vil ifølge planen være afsluttet inden 1. maj Det er desuden vurderet, at det fremover vil være nødvendigt med supplerende sandfodring med ca m3 sand hvert år. Det er oplyst, at dette arbejde vil foregå i vintermånederne dvs. 1. oktober til 1. april. Side 4

5 Projektet er nærmere beskrevet i rapporten Hejlsminde Kystbeskyttelse (Niras 2014a). Rapporten er suppleret af rapporten: Hejlsminde redegørelse for design (Niras 2014b).Anlæggende er skitseret på kortbilaget (C3_106.pdf). Data og rapporter til grund for vurderingerne Denne konsekvensvurdering er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra en række kilder. Undersøgelser om udbredelsen af ålegræs I 2012 blev udbredelsen af ålegræs i de lavvandede områder nord for Hejlsminde Lystbådehavn undersøgt af Grontmij A/S (Grontmij 2012). Tidligere kystsikringsprojekt I 2005 gennemførte Christiansfeld Kommune et Kystsikringsprojekt nord for Hejlsminde Lystbådehavn ved omlægning af høfder på en 1900 meter langs strækning. Ved den lejlighed blev der udarbejdet en konsekvensvurdering i forhold til påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesområder. De to projekter er ikke identiske og en række forhold er uændrede i forhold til i dag. Konsekvensvurderingen blev i 2005 udarbejdet af Amphi Consult (Amphi Consult 2005) Statens Natura 2000-planer og basisanalyse Der er primært hentet oplysninger om registrerede terrestriske og marine naturtyper på hjemmesiden: (Naturstyrelsen 2014a). Ovennævnte data er en del af grundlaget for basisanalysen for Natura 2000-området Lillebælt (N112) (Naturstyrelsen 2014b). Derudover er anvendt vurderinger og data fra den gældende Natura 2000-plan for området Natura 2000-område nr. 112 (Lillebælt). (Naturstyrelsen 2011). Feltregistreringer Kolding Kommune Kolding Kommune har foretaget en botanisk registrering af terrestriske naturarealer i projektområdet d og igen den (Bent Vestergaard, pers kom). Habitatområde H96 (Lillebælt) Natura 2000-området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Havområdet udgør ca. 280 km2, mens ca. 70 km2 ligger på land. Hovedparten af de marine naturtyper ved Hejlsminde udgøres af naturtypen bugt, dvs. en lavvandet indskæring i kysten, der generelt set er skærmet fra bølgepåvirkningen fra åbent hav. I nærheden af projektområdet findes mindre sandbanker. Sandbanker er forhøjede dele af havbunden, som ikke blottes ved lavvande, og sedimentet udgøres oftest af sand. En del af det areal, der direkte vil blive berørt ved projektet udgøres af vadeflade, det vil sige mudderog sandflader, der er tørlagt ved lavvande. Det vil mange tilfælde være vanskeligt præcist at afgrænse de tre naturtyper i forhold til hinanden, og ofte vil afgrænsningen være temmelig dynamisk. Naturstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste basisanalyse for habitatområdet (Naturstyrelsen 2014b) opgjort arealet af de forskellige marine naturtyper i området, og naturtypernes udbredelse er angivet på kort. I nedenstående gennemgang er taget udgangspunkt i denne screening af marine naturtyper i området. Side 5

6 Tabel 1 Udpegningsgrundlaget for Habitatområde N96 Lillebælt. Naturtyper og arter, som ikke forekommer i nærheden af området ved Hejlsminde, og som derfor ikke kan påvirkes af projektet, er markeret med grå tekst. Naturtyper og arter som vurderes at kunne forekomme i projektområdet eller blive påvirket af projektet er fremhævet med fed. Kode D0 91E0 * Navn Skæv vindelsnegl Sump vindelsnegl Stor vandsalamander Marsvin Sandbanke Vadeflade * Lagune Bugt Rev Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Kystklint/klippe Enårig strandengsvegetation Strandeng Forklit Hvid klit *grå/grøn klit Kransnålalgesø Næringsrig sø Vandløb Kalkoverdrev (* vigtige orkidélokaliteter) * Surt overdrev Tidvis våd eng Urtebræmme Nedbrudt højmose * Kildevæld Rigkær Bøg på mor Bøg på muld Egeblandskov * Skovbevokset tørvemose * Elle- og askeskov Prioriteret naturtype. Habitatområdet er stort og varieret, og kun en mindre del af de arter og naturtyper, som habitatområdet er udpeget for at beskytte, vurderes at kunne forekomme i projektområdet eller blive påvirket af projektet. Disse naturtyper og arter er fremhævet i tabel 1. Naturtyper og arter, som vurderes ikke at forekomme i nærheden af området, og som derfor ikke vil kunne blive påvirket af projektet, er i tabellen markeret med grå tekst. I de følgende afsnit gennemgås de arter og naturtyper, der kan tænkes at kunne blive påvirket projektet. For hver naturtype beskrives naturtypens forekomst i habitatområdet og i projektområdet og betydningen af projektets mulige påvirkning på naturtypen. På figur 1 ses Naturstyrelsens aktuelle registrering af terrestriske og marine naturtyper i og ved projektområdet. Side 6

7 Marsvin (1351) Marsvin indgår som en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet, desuden er marsvin en bilag IV-art. Arten er hyppigt forekommende i Lillebælt men kommer ikke helt inde på det lave vand i projektområdet. Det vurderes at marsvin i mindre grad vil kunne blive påvirket af støj i anlægsperioden, men påvirkningen vil være midlertidig og arten er mobil og vil kunne flygte fra området i anlægsperioden. Det vurderes at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af marsvin i habitatområdet. Figur 1. Kortlagte terrestriske og marine naturtyper i og ved det berørte område ved Hejlsminde. Data fra Geodatastyrelsen, ortofoto. Marine naturtyper (bugt, sandbanke og vadeflade) Naturstyrelsen har vurderet, at bugter (1160) udgør ha i habitatområdet, og dermed er det den klart mest dominerende naturtype i området (Naturstyrelsen 2014b). Bugter er som habitatnaturtype beskrevet som en lavvandet indskæring i kysten, der generelt set er skærmet fra bølgepåvirkningen fra åbent hav. Naturtypen er også den dominerende naturtype ved Hejlsminde. I nærheden af projektområdet findes mindre sandbanker (1110). Sandbanker er forhøjede dele af havbunden, som ikke blottes ved lavvande, og sedimentet udgøres oftest af sand. Naturstyrelsen har vurderet, at der findes 1538 ha sandbanke i habitatområdet. Ifølge Naturstyrelsens kortlægning udgøres den kystnære del af vandfladen af naturtypen vadeflade (1140), det vil sige mudder- og sandflader, der er tørlagt ved lavvande. Det er angivet, at naturtypen udgør 125 ha i habitatområdet (Naturstyrelsen, 2014). Det vil oftest være vanskeligt at afgrænse de tre naturtyper præcist i forhold til hinanden, og ofte vil afgrænsningen være temmelig dynamisk. Vandområdet nær kysten er lavvandet, men det vurderes, at kun en del af de marine forekomster reelt er naturtypen vadeflade, der tørlægges ved lavvande. Side 7

8 Det er ifølge Naturstyrelsens kortlægning primært naturtypen vadeflade, der bliver direkte berørt, mens de to andre marine naturtyper i området - bugter og sandbanker - ligger på lidt dybere vand øst for projektområdet. Den væsentligste bekymring vurderes at være en mulig påvirkning af ålegræsbevoksningen. I 2012 undersøgte man udbredelsen af ålegræs ud for Hejlsminde. Udbredelsen af ålegræs er stor i et større område nord for Hejlsminde havn, men den tætte ålegræsbevoksning ligger ca. 200 meter øst for de arealer, der bliver direkte berørt af projektet. Spredt forekomst af ålegræs og blåmuslinger begynder på sandbanken ca. 120 meter øst for projektområdet (Grontmij 2012). De ålegræsbevoksede arealer bliver ikke påvirket direkte af anlægsarbejdet, men de kan potentielt påvirkes af suspenderet materiale fra arbejdet. Det vurderes, at den anvendte metode vil give anledning til en forholdsvis begrænset sandtransport, der vil være uvæsentlig for de nærmeste ålegræsbevoksninger. Maskinerne vil forårsage en vis opblanding af sandet i vandfasen mens anlægsarbejdet foregår. I driftsfasen vurderes sandtransporten at kunne sidestilles med den nuværende sandtransport for området. På de marine arealer langs kysten vil der blive udlagt sand i ca. 0,5 meters tykkelse med faldende tykkelse til nul yderst i vandet. Det direkte påvirkede vandareal omfatter i alt ca. 1,4 ha. På en stor del af arealet vil også efter projektets gennemførsel være tidvist oversvømmet, men kystlinjen flyttes permanent ved projektet, så det samlede areal af naturtypen vadeflade reduceres med op mod halvdelen af det berørte vandareal. Det må forventes, at færdslen og sandfodring på de lavvandede arealer vil medføre en vis midlertidig påvirkning mens arbejdet står på. Det vurderes imidlertid, at naturtypen vadeflade er så dynamisk, at den er robust nok til at modstå en forstyrrelse som denne. Arealer med naturtyperne bugt (1160) og sandbanke (1110) berøres ikke direkte af anlægsarbejdet, og den sandtransport projektet vil afstedkomme vurderes ikke kunne påvirke de to naturtyper. Naturtypen vadeflade (1140) forventes at blive påvirket på de mest kystnære arealer. Det vurderes, at naturværdien af det berørte område i forvejen er kraftigt påvirket kulturpåvirket, og selvom der forventes en lille permanent arealreduktion af naturtypen vurderes den sammenholdt med naturtypens kvalitet i området og naturtypens samlede areal i habitatområdet ikke at være væsentlig for naturtypens bevaringsstatus i habitatområdet. Tør natur - strandeng og strandvolde (1210, 1220 og 1330) Langs hovedparten af arealet mellem vejen og kysten udgøres som tidligere nævnt af en meget forstyrret strand uden forekomst af naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De habitatnaturtyper man ville forvente at finde på en kyst som denne er strandvolde og strandenge. Strandvolde findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning. Naturtypen er stærkt afhængig af havets dynamik, og udbredelsen vil derfor variere fra år til år. På lidt mere stabile strandvolde udvikles typisk en vegetation med større indslag af flerårige arter (strandvold med flerårige planter 1220). Strandenge (1330) omfatter saltpåvirkede plantesamfund, oftest på arealer som jævnligt oversvømmes af havet. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning. Der er ikke i alle tilfælde en skarp grænse mellem strandvold med flerårige urter og strandeng. Ved den seneste kortlægningsperiode (2010/11) har Naturstyrelsen ikke kortlagt strandvolde i området ved Hejlsminde, men et mindre areal på 1870 m2 er kortlagt som strandeng (1330). Vedlagt som Strandeng2011.pdf. Det er på baggrund af besigtigelsesdata beregnet, at arealet i 2011 var i ringe naturtilstand (tilstandskasse 4). Ved den tidligere kortlægning i 2005 blev arealet ikke kortlagt som strandeng, men som strandvold med flerårige arter (1220), og arealet blev karakteriseret som en strandfælled med volleybane. Vedlagt som strandvold2005.pdf. Side 8

9 Arter som strandarve, grå-bynke, mælkebøtte, kruset skræppe og marehalm blev registreret på arealet i både 2005 og i De invasive arter bukketorn og rynket rose blev registreret på arealet i hhv og Under feltregistreringer i 2005 i forbindelse med et tidligere kystsikringsprojekt blev det nævnte areale registreret som en mindre forekomst af strandvold med flerårige arter (Amphiconsult 2005). Det vurderes, at det kortlagte areal på kun 1870 m2 er en habitatnaturtype - strandeng eller strandvold. Botanisk set rummer arealet ikke værdifulde arter, men til gengæld er der registreret flere invasive arter. Arealet er primært i en dårlig naturtilstand på grund af den meget omfattende forstyrrelse fra strandgæster året igennem. Det kortlagte areal ligger i et område, der ved sandfodring vil blive dækket af mere end 0,5 meter sand, og dermed vil naturtypen delvist blive fjernet fra arealet. Strandvolde og visse typer af strandenge er meget dynamiske, og indenfor overskuelig tid vil en lignende vegetation etablere sig igen på arealet og med en hensigtsmæssig forvaltning vil projektet kunne bidrage til at fjerne de nævnte invasive arter fra arealet. Det vurderes ikke at en helt eller delvis fjernelse af det pågældende naturareal har væsentlig betydning for bevaringsstatus for hverken strandvolde med enårige arter, strandvolde med flerårige arter eller strandenge i habitatområdet. Fuglebeskyttelsesområde F47 (Lillebælt) Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet fremgår af tabel 2. I nedenstående afsnit er art for art gennemgået, om det er sandsynligt, at arten vil kunne træffes i den periode anlægsarbejdet udføres, og det vurderes om der findes egnede rasteeller ynglelokaliteter ved projektområdet. Endeligt vurderes det hvilken påvirkning projektet vil kunne påføre den enkelte art. I vidt omfang er beskrivelse af den enkelte arts biologi og levevis skrevet med baggrund i Konsekvensvurdering af kystsikringsprojekt ved Hejlsminde (Amphi Consult 2005). Der er justeret og suppleret, bl.a. fordi udpegningsgrundlaget er ændret. De væsentlige anlægsarbejder ved kystsikringsprojektet gennemføres hurtigst muligt i foråret 2015, og det vil være afsluttet senest 1. maj 2015, arbejdet vil således strække sig ind i de første uger af ynglesæsonen for en række af de ynglefuglearter, der indgår som en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Den berørte kyststrækning er kraftigt forstyrret året igennem se ovenfor. Det vurderes derfor, at arealerne i og ved projektområdet er uegnede som ynglelokalitet for samtlige arter, der er oplistet på listen over udpegningsgrundlaget. Det vurderes, at kystsikringsprojektet ikke ændrer vilkårene for fuglene på længere sigt. Der er derfor ikke for den enkelte art foretaget en vurdering af en langsigtet effekt af kystsikringsprojektet. Se dog konklusionen om opfølgende sandfodring. Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. Sangsvane Havørn Rørhøg Plettet rørvagtel Engsnarre Klyde Brushane Fjordterne Andre arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende Y Y Y Y Y Y Y Trækgæst T Kriterier F2, F4 F1 F1 F1 F1 F1 F3 F3 Side 9

10 Havterne Dværgterne Mosehornugle Y Y Y Bjergand Ederfugl Hvinand Toppet skallesluger T T T T F1 F3 F3 F4 F4 F4, F7 F4 Tabel 2. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F47 - Lillebælt. Kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidragervæsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, påtrækket mod ynglestederne og lignende. Havterne Havternen er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den er i Danmark i perioden fra april til august. Havternen yngler på holme og øer, og lignende steder, hvor der ikke kommer rovdyr. Der findes ikke egnede ynglelokaliteter i eller i nærheden af det område, hvor anlægsarbejdet foregår. Det vurderes ikke, at området er et vigtigt raste eller fourageringsområde for arten. De planlagte arbejder synes ikke at kunne påvirke havternen negativt. Fjordterne Fjordternen er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den er i Danmark i perioden fra april til september. Fjordternen yngler bl.a. på holme og øer, og lignende steder, hvor der ikke kommer rovdyr. Det vurderes ikke, at området er et vigtigt raste eller fourageringsområde for arten. De planlagte arbejder synes ikke at kunne påvirke fjordternen negativt. Dværgteme Dværgternen er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den er i Danmark i perioden fra april til september. Dværgternen yngler l små kolonier, ved sandede flade kyster eller revler, uden eller med lav sparsom vegetation. Det er vigtigt for dværgternen at der er ro ved Kolonien. Der findes ikke egnede ynglelokaliteter i eller ved det område, hvor kystsikringen skal omlægges, blandt andet fordi området er intensivt rekreativt udnyttet i dværgternens yngletid. De planlagte arbejder synes ikke at kunne påvirke dværgternen negativt. Klyde Klyden er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den kommer til Danmark i april, og kan blive her helt frem til november. Klyden fouragerer især på lavvandede områder, og området inde i Hejls Nor, vil derfor være et meget mere oplagt sted at fouragere, end i området hvor kystsikringen skal omlægges. Klyden yngler hovedsageligt på strandenge, der ikke findes indenfor det område hvor kystsikringen skal omlægges. De planlagte arbejder, synes ikke at kunne påvirke klyden negativt. Side 10

11 Mosehornugle Mosehornuglen er delvist trækfugl, der kan træffes i Danmark hele året. I Danmark træffes både den hjemlige bestand, og trækfugle fra Skandinavien. Mosehornugle lever af mus, der jages på strandenge, kyster, moser og heder. Da sådanne arealer findes i området, vil arbejdet kunne påvirke eventuelle trækgæster og overvintrende mosehornuglers fødesøgning. Arten optræder imidlertid meget spredt og ofte i skiftende områder fra år til år, og der kendes ikke større eller jævnlige forekomster af arten i projektområdet. Mosehornuglen yngler på strandenge, klitter, moser og heder, der ikke findes indenfor det område hvor kystsikringen skal omlægges. De planlagte arbejder, synes ikke at kunne påvirke mosehornugle negativt. Havørn Havørnen yngler i Danmark og er standfugl, og kan derfor træffes hele året. Havørnen fouragerer i nærheden af fjorde, kyster og søer, hvor den tager fisk og vandfugle. Havørnen jager over så store afstande, at det er usandsynligt at arbejdet på kyststrækningen kan påvirke arten, endda hvis gode jagtlokaliteter bliver midlertidigt forstyrrede. Havørnen yngler i gammel uforstyrret løvskov. Der findes ikke sådanne lokaliteter indenfor det område hvor kystsikringen skal omlægges. De planlagte arbejder, synes ikke at kunne påvirke havørn negativt. Plettet rørvagtel Plettet rørvagtel er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den er i Danmark i perioden fra april til oktober. Plettet rørvagtel yngler og fouragerer i ferske enge og store sump- og moseområder. Der er ikke egnede steder i eller ved området hvor kystsikringen skal omlægges. De planlagte arbejder, synes ikke at kunne påvirke plettet rørvagtel negativt. Engsnarre Engsnarre er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den er i Danmark i perioden fra maj til september, og vil således ikke være i området når arbejdet udføres. Engsnarre yngler og fouragerer i artsrige tørvemoser og kærmoser eller lignende. Der er ikke sådanne egnede steder i området hvor kystsikringen skal omlægges. De planlagte arbejder synes ikke at kunne påvirke engsnarre negativt. Rørhøg Rørhøg er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den er i Danmark i perioden fra april til september. Rørhøgen yngler typisk i vådområder med veludviklet rørskov, og arten findes i Hejls Nor vest for Hejlsminde. Rørhøgen finder sin føde i rørskoven, på enge og på marker. Der er ikke egnede levesteder for arten indenfor projektområdet. Brushane Brushane er en trækfugl, der yngler i Danmark. Den er i Danmark fra april til oktober. Arten yngler hovedsagelig på flade, kortgræssede brakvandsenge, men den kan også yngle på strandenge og i moser. Brushanen er en ret almindelig trækfugl i Danmark, hvor den raster på fugtige enge, mudrede kyster, søbredder og græsmarker. Der er ikke egnede levesteder for arten indenfor projektområdet. Side 11

12 Andre arter (Arter som raster i internationalt betydende antal) Sangsvane Sangsvanen er en trækfugl der overvintrer i Danmark. Der er et enkelt par, der har forsøgt at yngle i Nordjylland i de seneste år, men normalt ankommer sangsvanen i oktober og kan ses indtil begyndelsen af maj. Der er således stor sandsynlighed for at sangsvane er i området når arbejdet skal udføres. Sangsvanerne søger føde i søer og lavvandede fjordområder samt på land i landbrugsafgrøder. Sangsvanen flytter sig over store afstande i sin fødesøgning, og derfor vil de være i stand til at kompensere, hvis de forstyrres midlertidigt i at søge føde, mens arbejdet udføres. Det synes i øvrigt mere oplagt for sangsvanen at søge føde i Hejls Nor og omliggende marker. De planlagte arbejder synes ikke at kunne påvirke sangsvane negativt. I tilfælde af hård frost, er det vigtigt ikke at forstyrre fuglene i vågen. Bjergand Bjergand er en trækfugl der overvintrer i Danmark. Bjerganden ankommer til Danmark fra september og kan træffes helt til maj, selvom hovedparten af fuglene kun er her fra november til marts. Fuglen kan således træffes i dele af den periode, hvor der arbejdes. Om dagen raster arten langt fra kysten, og om aftenen/natten trækker den ind til lavvandede områder for at fouragere. Anlægsarbejdet foregår ikke om natten og vil således ikke forstyrre arten. Yderligere vil bjergand sandsynligvis hovedsageligt fouragere på det lavvandede område lidt længere fra kysten end der hvor høfderne placeres. De planlagte arbejder synes dermed ikke at kunne påvirke bjergand negativt. Ederfugl Ederfugl yngler i Danmark, men derudover optræder arten som hyppig vintergæst fra Skandinavien. Den kan således træffes hele året. Ederfugl søger oftest føde nær kysten, men er ikke specifik i kravet til fourageringsterræn. Arten kan således sagtens søge føde i området hvor kystsikringen omlægges. Da arten er rimelig bred i valg fourageringsområder, skulle det ikke være noget problem at finde andre steder at søge føde. De planlagte aktiviteter vurderes ikke at påvirke ederfugl negativt, da arten kan finde alternative fourageringsmuligheder i anlægsperioden, og fourageringsbetingelserne hurtigt vil genskabes efter anlægsarbejdet er afsluttet. Hvinand Hvinand er en trækfugl, der overvintrer i Danmark. Den kan træffes i landet hele året, men vintergæsterne er her kun fra september til maj. Hvinand fouragerer hovedsageligt i lavvandede fjordområder og beskyttede kystområder. Hvinand vil sandsynligvis fouragere på det lavvandede område lidt længere fra kysten end der hvor høfderne placeres. De planlagte arbejder synes dermed ikke at kunne påvirke hvinand negativt. Toppet skallesluger Toppet skallesluger yngler i Danmark, og er desuden en hyppig trækgæst. Arten fouragerer ved fjorde og lavvandede beskyttede kyster, og kan godt fouragere lige ude for stranden, hvor kystsikringen skal omlægges. Der er dog tilstrækkeligt gode områder for toppet skallesluger i området, hvor det er muligt at fouragere mens anlægsarbejdet står på. De planlagte ændringer synes ikke at kunne påvirke toppet skallesluger negativt. Bilag IV-arter Den eneste bilag IV-art, som vurderes at forekomme i området er marsvin, der er behandlet i afsnittet om habitatområdet ovenfor. Det vurderes ikke at arten vil blive påvirket væsentligt ved projektet. Side 12

13 Konklusion Hvis kystsikringsprojektet ved Hejlsminde gennemføres som projekteret, vurderes det, at projektet kan gennemføres uden væsentlige negative konsekvenser for de arter og naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde H96 og fuglebeskyttelsesområde F47. Projektområdet er kraftigt påvirket af menneskelig aktivitet året igennem på landsiden. På vandsiden stammer den mest betydelige forstyrrelse fra sommerhalvårets strandgæster Generelt vurderes det, at de terrestriske habitatnaturtyper og de kystnære dele af de marine naturtyper er kraftigt negativt påvirkede af den menneskelige aktivitet i området, og naturtypernes naturindhold og funktion som levested for arter er begrænset. Der er i de marine naturtyper lidt længere fra kysten, udenfor det berørte projektområde mulighed for at finde større naturværdier. Bl.a. er der registret væsentlige ålegræsbevoksninger meter fra kysten. Området vurderes ikke at have værdi som ynglelokalitet for de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, men det kan ikke udelukkes at enkelte arter, der yngler på nærtliggende lokaliter, f.eks. Hejls Nor, i visse situationer vil anvende dele af det marine område til fødesøgning. Ingen af de overvintrende trækfugle, der er oplistet på listen over fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag vurderes at blive væsentligt påvirket af anlægsarbejdet. Helt overordnet gælder det, at den opfølgende sandpumpning med 5 7 års mellemrum er et meget beskedent indgreb sammenlignet med indsatsen i Da indsatsen i 2015 ikke vurderes at påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, så vurderes den efterfølgende vedligeholdelse heller ikke at have betydning. Anbefalede beskyttelsesforanstaltninger Arbejdet skal gennemføres som planlagt Dvs. at arbejdet skal være afsluttet ca. 1. maj. Hvis det mod forventning skulle være isvinter og der samles mange afkræftede rastende fugle i våger mens arbejdet gennemføres, kræves der særlige hensyn for at undgå at forstyrre fuglene. De nødvendige hensyn i tilfælde af isvinter kan eventuelt specificeres nærmere på et senere tidspunkt, hvis klimaforholdene viser det er nødvendigt. Referencer Grontmij, 2012: Notat, Hejlsminde, Udvidelse af Lystbådehavn og Kystsikring. Notat Grontmij A/S, Amphi Consult 2005: Konsekvensvurdering af kystsikringsprojekt ved Hejlsminde Naturstyrelsen, 2011: Natura 2000-plan Lillebælt. Natura 2000-område nr Naturstyrelsen Naturstyrelsen,2014a: s2013. Naturstyrelsen Naturstyrelsen, 2014b: Natura 2000-basisanalyse Revideret udgave Lillebælt Natura 2000-område nr Naturstyrelsen NIRAS, 2014a Hejlsminde Kystbeskyttelse. Rapport udarbejdet af NIRAS for Kolding Kommune. Dateret 21. marts 2014 med opdateringer 7. juli Side 13

14 NIRAS, 2014b Hejlsminde redegørelse for design. Notat udarbejdet af NIRAS for Kolding Kommune. Dateret 10. november 2014 med opdateringer 27. november Side 14

15 Devano kortlægning, lysåbne naturtyper, strukturanalyse Stamdata Sted Hejlsminde strandfælled Sted nr 1_/_354_Tilda_DB_Ident[26700] Sted DBIdent Ansvarlig myndighed Naturstyrelsen Startdato 23. Maj 2005 Starttid Slutdato Sluttid Side: Maj 2005

16 1. Fane 1 Naturtype Naturtype Strandvold med flerårige Arealandel i pct. 25 Registrerings ID 50_354 Habitatområde 96 Info Naturtilstand Naturtilstand, indeks Enhed -- Naturtilstand, klasse Strukturindeks, indeks Enhed -- Strukturindeks, klasse Artsindeks, indeks Enhed -- Artsindeks, klasse Stjernearter Enhed stk. To-stjernearter Enhed stk. Problemarter Enhed stk. Vegetationsstruktur Side: 2 Arealandel uden vegetationsdække 3: 10-30% Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 4: 30-75% Arealandel med græs/urtevegetation cm 1: 0-5% Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (høje stauder) 1:0-5% Arealandel med dværgbuske 1: 0-5%

17 Arealandel med vedplanter (kronedække) 1: 0% Arealandel med forekomst af invasive arter 1: 0% Hydrologi og kystsikring Afvanding og vandindvinding (kun lavbundsjorde) 1: Afvanding og vandindvinding forekommer ikke Vandløb Kystsikring (kun kystnære lokaliteter) 3: Kystsikring hæmmer zonering og dynamik, oversvømmelser og salt- og vindpåvirkningen svækket Andre strukturer Arealandel med græsning/høslet 1: 0-5% Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) 1: 0 Naturtypekarakteristiske strukturer 1330 Strandeng, positive strukturer 1330 Strandeng, negative strukturer 2130 Grå/grøn klit, positive strukturer 2130 Grå/grøn klit, negative strukturer 2140 klithede, positive strukturer 2140 klithede, negative strukturer 2190 klitlavning, positive strukturer 2190 klitlavning, negative strukturer 2250 enebærklit, positive strukturer 2250 enebærklit, negative strukturer 4010 våd hede, positive strukturer 4010 våd hede, negative strukturer 4030 tør hede, positive strukturer 4030 tør hede, negative strukturer 6120 tørt kalksandoverdrev, positive strukturer 6120 tørt kalksandoverdrev, negative strukturer Side: 3

18 6210 kalkoverdrev, positive strukturer 6210 kalkoverdrev, negative strukturer 6230 surt overdrev, positive strukturer 6230 surt overdrev, negative strukturer 6410 tidvis våd eng, positive strukturer 6410 tidvis våd eng, negative strukturer 7110 højmose, positive strukturer 7110 højmose, negative strukturer 7140 hængesæk, positive strukturer 7140 hængesæk, negative strukturer 7150 tørvelavning, positive strukturer 7150 tørvelavning, negative strukturer 7210 avneknippemose, positive strukturer 7210 avneknippemose, negative strukturer 7220 kildevæld, positive strukturer 7220 kildevæld, negative strukturer 7230 rigkær, positive strukturer 7230 rigkær, negative strukturer Naturtypekarakteristiske strukturer 2: Spredt/rudimentært 2: Spredt/rudimentært 1330 Strandeng, positive strukturer 1330 Strandeng, negative strukturer 2130 Grå/grøn klit, positive strukturer 2130 Grå/grøn klit, negative strukturer 2140 klithede, positive strukturer 2140 klithede, negative strukturer 2190 klitlavning, positive strukturer 2190 klitlavning, negative strukturer Side: 4

19 2250 enebærklit, positive strukturer 2250 enebærklit, negative strukturer 4010 våd hede, positive strukturer 4010 våd hede, negative strukturer 4030 tør hede, positive strukturer 4030 tør hede, negative strukturer 6120 tørt kalksandoverdrev, positive strukturer 6120 tørt kalksandoverdrev, negative strukturer 6210 kalkoverdrev, positive strukturer 6210 kalkoverdrev, negative strukturer 6230 surt overdrev, positive strukturer 6230 surt overdrev, negative strukturer 6410 tidvis våd eng, positive strukturer 6410 tidvis våd eng, negative strukturer 7110 højmose, positive strukturer 7110 højmose, negative strukturer 7140 hængesæk, positive strukturer 7140 hængesæk, negative strukturer 7150 tørvelavning, positive strukturer 7150 tørvelavning, negative strukturer 7210 avneknippemose, positive strukturer 7210 avneknippemose, negative strukturer 7220 kildevæld, positive strukturer 7220 kildevæld, negative strukturer 7230 rigkær, positive strukturer 7230 rigkær, negative strukturer 1330 Lodannelser Side: 5

20 Strandvoldsystemer Engmyretuer Store fritliggende sten 1330 Udtørret, uden zonering Tilgroet med tagrør Rig lavflora Rig karplanteflora 2130 Tilgroning med rynket rose Tilgroning med indførte nåletræer 2140 Udbredte bestande af revling 2140 Udbredte bestande af blåtop 2190 Oversvømmede og våde partier Side: 6

21 2190 Eutrofieret Udtørret 2250 Aldersvariation i ene 2250 Tilgroning med indførte nåletræer 4010 Udbredte forekomster af klokkelyng 4010 Ingen eller ringe forekomst af klokkelyng Dominans blåtop 4030 Stor aldersvariation i hedelyng 4030 Udbredte bestande af blåtop Udbredte bestande af bølget bunke 6120 Rig flora af enårige blomsterplanter Åben sandet bund Side: 7

22 6120 Tilgroet med tuedannende græsser 6210 Store fritliggende sten Stejle skrænter Enkelte træer/buske m fodpose 6210 Næringsberiget, dominans af rajgræs Næringsberiget, dominans af agertidsel Næringsberiget, dominans af nælde Næringsberiget, dominans af kørvel 6230 Store fritliggende sten Engmyretuer Enkelte træer/buske m fodpose Forekomst af dværgbuske 6230 Næringsberiget, dominans af rajgræs Næringsberiget, dominans af kvik Næringsberiget, dominans af agertidsel Næringsberiget, dominans af fuglegræs og enårig rapgræs 6410 Side: 8

23 Tegn på hyppige oversvømmelser Rig flora Udbredte bestande af blåtop 6410 Ingen tegn på oversvømmelser 7110 Dominans af sphagnum Ingen græsser Ingen vedplanter Tydelig høljestruktur med våde tørvemospartier 7110 Udtørret Tilgroet med græsser, fx blåtop Opvækst af vedplanter 7140 Gyngende bund Dominans af tørvemosser Dominans af bladmosser 7140 Udtørret Tilgroet med græsser Tilgroet med dværgbuske Tilgroet med træer Side: 9

24 7150 Fugtig bund med lav og åben vegetation 7150 Udtørret, med høj, sluttet vegetation 7210 Dominans af Avneknippe 7210 Udtørret Tilgroet med tagrør Opvækst af vedplanter 7220 Tuf (Kalkudskillelser) Rig mosflora 7220 Udtørret Tilgroet med høje urter/vedplanter 7230 Trykvand i terrænniveau Rig mosflora Rig blomsterflora 7230 Side: 10

25 Udtørret Eutrofieret Dominans af høje urter Opvækst af vedplanter Plejebehov Plejebehov Ingen indsats nødvendig Arter i 5m cirkel Videnskabeligt navn Dansk navn Artemisia vulgaris grå-bynke Atriplex longipes ssp. longipes stilk-mælde Cakile maritima ssp. maritima almindelig strandsennep Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare almindelig hønsetarm Elytrigia juncea ssp. boreoatlantica Honckenya peploides strandarve Leymus arenarius marehalm Lolium perenne almindelig rajgræs Lycium barbarum bukketorn Rumex crispus kruset skræppe Tanacetum vulgare rejnfan Taraxacum sect. Celtica kærmælkebøtter Trifolium repens hvid-kløver Arter uden for cirkel Videnskabeligt navn Side: 11 Dansk navn

26 Kortlægning af terrestriske habitatnaturtyper Stamdata Side: 1 Sted Sted nr Sted DBIdent Ansvarlig myndighed Naturstyrelsen Startdato 12. Maj 2011

27 1. Strukturanalyse Info Habitatnaturtype Strandeng Arealandel i pct. 100 Tidligere AktID på arealet Naturtype nej Forekomst nej Vegetationsstruktur Arealandel uden vegetationsdække (bar jord, sand, vand..) 1: 0-5% Arealandel med laver 1: 0-5% Arealandel med bladmosser 1: 0-5% Arealandel med sphagnummosser 1: 0-5% Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 5: % Arealandel med græs/urtevegetation cm 2: 5-10% Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm 1: 0-5% Arealandel med dværgbuske 1: 0-5% Arealandel med vedplanter (kronedække) 2: 1-10% Arealandel med forekomst af invasive arter 2: 1-10% Kystsikring (kun kystnære lokaliteter) 1) Ingen kystsikring. Fri dynamik Hydrologi Afvanding (kun lavbundsjorde) Afgræsning og drift Side: 2 Arealandel med græsning 1: 0-5% Arealandel med slæt (biomasse fjernes) 1: 0-5% Arealandel med slåning (biomasse efterlades) 1: 0-5% Samlet andel 1: 0-5% Arealandel tydelig eutrofieret (direkte gødskning el. tilskudsfodring) 1: 0% Arealandel med tydelig randpåvirkning fra gødskning af naboarealer 1: 0%

28 Arealandel med tydelig randpåvirkning fra sprøjtning af naboarealer 1: 0% Samlet andel 1: 0% Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Større eller gamle tang-, sten- eller grusvolde p2 Bølgepåvirket rullestenskyst p3 Artsrig flerårig flora, p4 Artsrig mos- og/eller lavflora Samlet positive n1 Tilplantning med kystsikrende arter n2 Menneskeskabt slid på strandvegetationen n3 Beskyttet kystlinie med sand/dynd n4 Landværts anlæg (diger, veje, mv) Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer (1230) p1 Partier med erosion og skred p2 Udyrket bufferzone langs top af klint p3 Reder i klinter (digesvaler, tejst o.a.) p4 Stejle uopdyrkelige skrænter Samlet positive n1 Bunker af affald eller marksten n2 Næringspåvirkning fra landbrugsdrift på øvre arealer n3 Tilgroning med vedplanter n4 Dækning af rajgræs, agertidsel, nælde, kørvel o.a. problemarter Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) Side: 3 p1 Lodannelser, saltpander eller strandvolde 1) ikke tilstede p2 Dækning af enårige arter (kveller, firling mm) 1) ikke tilstede p3 Engmyretuer, 1) ikke tilstede

29 p4 Store fritliggende sten, 1) ikke tilstede Samlet positive 1) ikke tilstede n1 Kraftig, friskgrøn eutrofieret vegetation 3) udbredt/veludviklet n2 Dækning af kulturgræsser el. vadegræs 1) ikke tilstede n3 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation (1310 undtaget) 1) ikke tilstede n4 Forekomst af vedplanter 2) spredt/rudimentært Samlet negative 2) spredt/rudimentært Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Vindbrud og haverodering i yderste klitter p2 Konstant vindomlejring af sand p3 Dækning af rensdyrlaver o.a. laver p4 Sammenhængende artsrig karplantevegetation Samlet positive n1 Kystsikret med plantet hjælme eller gran/fyrkviste n2 Kraftigt slid fra kørsel eller færdsel n3 Dækning af indførte nåletræer (ikke skovfyr, rødgran, taks og ene) eller rynket rose n4 Bunden dækket af stjerne-bredribbe (invasiv mos) Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer (2140) p1 Aldersvariation i revling o.a. dværgbuske p2 Forekomst af ene p3 Varieret dværgbusksammensætning p4 Dækning af rensdyrlaver o.a. laver Samlet positive n1 Dækning af blåtop og/eller bølget bunke n2 Dækning af indførte nåletræer n3 Tydelige angreb af lyngens bladbille n4 For højt græsningstryk Side: 4

30 Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Dækning af havtorn, gråris og/el. ene p2 Dækning af rensdyrlaver o.a laver p3 Aldersvariation i ene p4 Partier med fugtig bund Samlet positive n1 Dækning af indførte nåletræer (ikke skovfyr, rødgran, taks og ene) n2 Andre vedplanter end havtorn, gråris og ene n3 Dækning af gederams, nælde, o.a. problemarter n4 Dækning af rynket rose Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer (2190) p1 Oversvømmede og våde partier, p2 Forekomst af soldug, dværgstar, liden ulvefod m.fl. p3 Partier med rigkærsvegetation p4 Partier med hængesæksvegetation Samlet positive n1 Dækning af gederams, nælde o.a. problemarter n2 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation n3 Dækning af vedplanter n4 Overgræsning Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Forekomst af visse-arter p2 Dækning af rensdyrlaver o.a laver p3 Vindbrud og barsandspartier p4 Forekomst af enårige arter Side: 5

31 Samlet positive n1 Hindringer for naturlig dynamik/sandflugt n2 Dækning af gederams, nælde, o.a. problemarter n3 Dækning af blåtop og/eller bølget bunke n4 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer (4010) p1 Forekomst af pors, børste-siv, tuekogleaks, benbræk el. kæruld p2 Aldersvariation i klokkelyng p3 Dækning af rensdyrlaver o.a laver p4 Lavninger med sphagnum Samlet positive n1 Hedelyng- eller græsdomineret uden vådbundspræg n2 Under tilgroning med høje buske og træer n3 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation n4 Dækning af gederams, nælde, o.a. problemarter Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Dværgbuske domineret af hedelyng p2 Aldersvariation i hedelyng p3 Dækning af rensdyrlaver o.a laver p4 Dækning af ene Samlet positive n1 Dækning af ørnebregne n2 Dækning af blåtop og/el. bølget bunke n3 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation n4 Dækning af gederams, nælde, o.a. problemarter Samlet negative Side: 6

32 Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Store fritliggende sten, engmyretuer, evt højryggede agre p2 Urterig vegetation med mange rosetplanter p3 Stejle uopdyrkelige skrænter, evt m. fårestier p4 Nedbidte træer og buske med fodpose Samlet positive n1 Dækning af rajgræs, agertidsel, nælde, kørvel o.a. problemarter n2 Lukkede krat n3 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation n4 For højt græsningstryk Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer (6410) p1 Tegn på fluktuerende vandstand, p2 Artsrig vegetation af bredbl. urter og halvgræsser p3 Forekomst af karakteristiske, lavtvoksende star-arter p4 Fugtig, blottet el. optrådt jordbund Samlet positive n1 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation n2 Dækning af nælde, skræppe, lodden dueurt n3 Lukkede krat af pil, birk, fyr el. andre træarter n4 Tegn på tilskudsfodring/gødskning Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Dækning af aktiv sphagnum p2 Tydelig høljestruktur med våde tørvemospartier p3 Tydelig højmoseflade omgivet af laggzone p4 Fugtig højmoseflade med småsøer Samlet positive Side: 7

33 n1 Forekomst af græs- og stararter på højmosefladen (på nær dynd-star) n2 Dækning af hedelyng el. revling uden levende tørvemos n3 Forekomst af pil, birk, fyr el. andre træarter n4 Grøfter eller dybe tørvegrave Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Gyngende bund med aktiv tørvedannelse p2 Dækning af sphagnum og/el. bladmosser p3 Fugtig blottet tørv el. sand p4 Åben bund med næbfrø, soldug og/eller liden ulvefod Samlet positive n1 Dækning af høje urter/ dunhammer o.a. høje græsser n2 Krat af pil, birk, fyr el. andre træarter n3 Dækning af blåtop n4 Dækning af hedelyng el. revling uden levende tørvemos Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Trykvand (koldt vand, tydelig vandbevægelse) p2 Artsrig mosflora af sphagnum og/el. bladmos p3 Artsrig vegetation af bredbl. urter og halvgræsser p4 Dækning af avneknippe, Samlet positive n1 Monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation n2 Dækning af nælde, skræppe, lodden dueurt n3 Lukkede krat af pil, birk, fyr el. andre træarter n4 Tegn på tilskudsfodring/gødskning Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer (7230) Side: 8

34 p1 Vandstand i eller over jordoverfladen p2 Artsrig mosflora af sphagnum og/el. bladmos p3 Artsrig vegetation af bredbl. urter og halvgræsser p4 Optrampet tørvebund/ knoldstruktur Samlet positive n1 Dækning af tagrør o.a. høje græsser n2 Dækning af nælde, skræppe, lodden dueurt n3 Lukkede krat af pil, birk, fyr el. andre træarter n4 Tegn på tilskudsfodring/gødskning Samlet negative Naturtypekarakteristiske strukturer ( ) p1 Eksponerede partier med klippegrund p2 Åbent plantedække, rigt på stenurter, bregner, mosser og laver p3 Lav urterig vegetation p4 Tørkepræget med mange enårige planter Samlet positive n1 Stærkt nedtrampet vegetation n2 Tilgroning af tørre klipper med krat n3 Høj og tæt urtevegetation n4 For højt græsningstryk Samlet negative Beskrivelse af nuværende drift/pleje Beskrivelse af nuværende drift/pleje Side: 9 Ingen.

35 2. Arter i dok.felt Arter i dokumentationsfelt Side: 10 Tidligere dok.felt benyttet ja Tidligere AktID/DbIdent for dok.felt 50_354 Videnskabeligt navn Dansk navn Taraxacum mælkebøtteslægten Anthriscus sylvestris vild kørvel Rosa rugosa rynket rose Prunus spinosa slåen Leymus arenarius marehalm Dactylis glomerata hundegræs Phragmites australis tagrør Honckenya peploides strandarve Argentina anserina gåsepotentil Artemisia vulgaris grå-bynke Rumex crispus kruset skræppe Atriplex prostrata spyd-mælde Anisantha tectorum tag-hejre Festuca pratensis eng-svingel Festuca rubra rød svingel Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus blød hejre Cerastium semidecandrum femhannet hønsetarm Tripleurospermum perforatum lugtløs kamille

36 3. Arter udenfor dok.felt Arter udenfor dokumentationsfelt Videnskabeligt navn Side: 11 Dansk navn

37 4. Naturtilstand Naturtilstand: Hele arealet Strukturindeks 0.55 Enhed -- Artsindeks 0.21 Enhed -- Naturtilstandsindeks 0.35 Enhed -- Antal arter fundet i alt 18 Enhed stk. Antal arter i dokumentationsfelt 18 Enhed stk. Antal problemarter 2 Enhed stk. Antal stjernearter 2 Enhed stk. Antal to-stjernearter 0 Enhed stk. Naturtilstand: Dok. felter Artsindeks, dok. felt A 0.21 Enhed -- Artsindeks, dok. felt B Enhed -- Naturtilstand: Info Side: 12 Version af tilstandsberegner Dato for beregning Enhed ååååmmdd Tidpunkt for beregning Enhed ttmmss

38 a 44 i am 44 7k 24 7g g 24 i i 22 ba 24 m 22 ah 44 h 24 ac 24 7i g 21 i 22 o 44 9m c 21 b a c 24 f b fx g fy 7t en 44 ah d 14 b e h 45 s 45 r v 45 bq 21 q b 85 B p e 50 r 12 n 13 ing Stenkastn B bu A A 2 a 85 C3_106 NOTE: Koter er i m angivet i kotesystem DVR90 c 85 SIGNATURER: 1 Sandfodring Promenade, ikke inkluderet i dette projekt Alternativ fremtidig pynt, ikke inkluderet i dette projket Fremtidige kystline 1: m Udgave Betegnelse/Revision Dato Sag: Hejlsminde Sag nr.: Dato: Emne: Cad File: Kystbeskyttelse Oversigtsplan C3_106.dwg Kontrol Godkendt Tegn nr.: Rev.: C3_106 Udf.: TPR Kont.: Godk.: JAD Sortemosevej 19 1:750 Telefon Telefax niras@niras.dk Print: :27:02