Miljøgodkendelse af Skade Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Transkript

1 Skade Dambrug Thomas Voldby Tyrstingvej Klovborg Ikast-Brande Kommune Bygge og Miljøafdelingen 7330 Brande Den 26. juni 2014 Sags.ID 2013/46440 Sagsbeh.: Lenny Stolborg Tlf. direkte Miljøgodkendelse af Skade Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Skade Dambrug Afgørelse annonceres den: Klagefristen udløber den:

2 Miljøgodkendelse af Skade Dambrug juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE STAMBLAD FOR DAMBRUG DAMBRUGETS AKTIVITETER Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Historik Væsentlige miljøforhold ANSØGNING AFGØRELSE VILKÅR Generelt Drift og vandindtag Spildevand Vandkvalitetskrav Vaccination, medicin og hjælpestoffer Støj Vibrationer Lugt Affald Slam Uheldsforebyggelse GODKENDELSENS UDNYTTELSE KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Generelt Skade Dambrug OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHED LOVGRUNDLAG Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger LITTERATURLISTE MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Indretning Produktion og foderforbrug

3 Miljøgodkendelse af Skade Dambrug juni Energiforbrug Støj, lugt og vibrationer Udledninger Renere teknologi og BAT Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Medicin og hjælpestoffer Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold områder naturbeskyttelsesloven EF-habitat-områder Konklusion på den miljøtekniske vurdering ANSØGNINGENS SAGSAKTER TIDSFRISTER Overholdelse af vilkår Indberetning Foranstaltninger uden tidsfrist FAUNAKLASSEFASTSÆTTELSE EFTER DVFI DRIFTSJOURNALENS INDHOLD VVM FORELØBIG KONSEKVENSVURDERING IFT. EF-HABITATOMRÅDER MILJØKVALITETSKRAV

4 GODKENDELSE 1 Stamblad for dambrug Dambrugets navn Skade Dambrug Dambrugets adresse Tyrstingvej 36, 8765 Klovborg Dambrugets telefonnumre Tlf Fax Dambrugets matrikelnumre 21 Skade by, Klovborg Selskabsform Enkeltmandsejet Dambrugets ejer Thomas Voldby, Tyrstingvej 36, 8765 Klovborg Drifts- og miljøansvarlig Thomas Voldby Fiskemester Thomas Voldby Miljøansvarlig kontaktperson Thomas Voldby Listebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 I3 Branchebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 Ferskvandsdambrug Nace kode CVR-nr P-nummer CHR nr. Dato for miljøgodkendelse 27. juni 2014 Miljøgodkendt foderforbrug Udlederkontrol uden foderloft Udmeldt foderforbrug 88 tons/år Relateret foderforbrug 163,7 tons/år Nærrecipient Mattrup Å DVFI Faunaklasse (målsætningsopfyldelse) Faunaklasse 6 i Mattrup Å Vandløbets medianminimumsvandføring l/s Maksimal tilladt vandforbrug 35 l/s fra boring og væld Passageforhold Fri passage Fjernrecipient Gudenå, Randers Fjord Tilsynsmyndighed Ikast-Brande Kommune 4

5 2 Dambrugets aktiviteter 2.1 Hovedaktivitet Dambrugets produktion er baseret på æg og yngel/sættefisk samt en mindre produktion af konsumørred. 2.2 Væsentlige biaktiviteter 1stk indendørs fuldt recirkuleret yngel varmtvandsanlæg drives uden udledning til vandløbet og med slam som eneste affaldsprodukt. Vandforbruget er under 1 l/s. 1stk m2 stort fuldt recirkuleret sættefiskanlæg drives uden udledning til vandløbet og med slam som eneste affaldsprodukt. Vandforbruget er under 1 l/s. Disse anlæg er generelt undtaget godkendelsespligt jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 (liste I 202) og vurderes ikke omfattet af godkendelsesregler for FREA-anlæg (liste I 204), der opfattes som konsumanlæg med en produktionsstørrelse på ca tons årligt. Et eventuelt overløb fra slamdepot til det traditionelle anlæg vil medtages i dette dambrugs udledningstilladelse ligesom de recirkulerede anlægs produktion indgår i vurderingen af BAT for det samlede akvakulturanlæg. 2.3 Historik Skade Dambrug (afsnit 1) blev i sin tid etableret som et jorddambrug med 24 damme på grundlag af landvæsenskommissionskendelse af 24. august I 1964 blev afsnit 2 oprettet uden kendelse. Vejle Amt miljøgodkendte i afgørelse af 20. oktober 1978 dambrugets afsnit 1 med tilladelse til vandindvinding fra 5 boringer med et maksimalt årligt vandforbrug på m3/år. Miljøstyrelsen har 14. marts 1990 meddelt afsnit 2 maksimalt må udlede 10 l/s. Det tidligere Vejle Amt meddelte 3. januar 1994 afgørelse om dambrugets indretning og drift efter dambrugsbekendtgørelsen og at den maksimale fodertildeling til begge dambrugsafsnit udgør 88 ton/år. Den 18. marts 2004 indsendte Dansk Dambrugerforening ansøgning om forsøgsvis opregulering af det årlige foderforbrug fra 88 tons til 130 tons. Denne ansøgning blev udvidet ved brev af februar 2005 til at udgøre 180 tons foder/år. Vejle Amt har den 4. april 2006 miljøgodkendt dambruget efter miljøbeskyttelseslovens 33 til et årligt maksimalt foderforbrug på 140 tons. Forud for afgørelsen vurderede amtet, at udvidelsen ikke var omfattet af VVM pligt. Det fuldt recirkulerede yngelanlæg blev samtidig godkendt som en 5

6 biaktivitet jf. bek. Nr. 943 af 16. september Dambruget blev af amtet vurderet sammenligneligt med et modeldambrug type 2A med mindst samme renseeffekt, men amtet fandt ikke at dambruget havde dokumenteret en renseeffekt, der kunne berettige en fodertilladelse på op til 180 tons/år som ansøgt. Miljøgodkendelsen blev påklaget af dambruget den 2. maj 2006 til Skov- og Naturstyrelsen. Dambruget har uddybet klagen ved brev af 10. juni Der klages i det væsentlige over fodertildeling og vilkår vedr. anvendelse af medicin og hjælpestoffer samt ekstra krav til slamanalyser. Sagen er først afsluttet af Natur og Miljøklagenævnet den 1. juli Natur- og Miljøklagenævnet ophævede amtets tilladelse og hjemsendte sagen til fornyet behandling i Ikast Brande Kommune (indeværende afgørelse). Miljøklagenævnet fandt ikke dokumentationen i form af de anvendte egenkontrolanalyser var tilstrækkelig til miljøgodkendelsen af et udvidet foderforbrug ligesom amtets vilkår vedr. anvendte mængder medicin og hjælpestoffer ikke var tilstrækkeligt vurderet, når det gælder dambrugets behandlingsbehov. Endvidere har amtet ikke i tilstrækkelig grad vurderet betydningen af udledte dambrugsstoffer fra 3 dambrug i drift opstrøms dambruget. Natur- og Miljøklagenævnet accepterer ikke at disse 3 dambrugs medicin- og hjælpestofudledninger immobiliseres 100 % ved passage af Halle Sø og/eller Stigsholm Sø - bl.a. mangler en vurdering af opholdstiden i søerne. Det ene opstrøms dambrug er efterfølgende lukket. 2.4 Væsentlige miljøforhold Dambruget indtager grundvand fra boring og grundvand/overfladevand fra væld. Dambruget afgitres med en 10 mm rist ved udløb. Dambrugets påvirker ikke Mattrup Å negativt, der er målsætningsopfyldelse nedstrøms dambruget. Målsætningen i Mattrup Å er faunaklasse 6 som beskrevet i Regionplan 2005 for Vejle Amt (landsplandirektiv). Som et led i skærpede regler jf. ny dambrugsbekendtgørelse af 8. februar 2012, skal der etableres impermeabel membran i slamdepot og omkring bundfældningsanlæggets nye slamsump. Miljøstyrelsen har meldt ud (telefonisk til kommunens konsulent), at styrelsen ved bekendtgørelsens planlagte revision i 2013 med 90 % sikkerhed frafalder krav om membraner i jorddamme. Bekendtgørelsen stiller strenge BAT-krav til udledte årsmængder af N, P og BI5 pr. produceret tons fisk. Vilkår omkring medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav, idet der kun tillades anvendelse af stoffer, der respekterer risikovurdering for Gudenåsystemet foretaget af Niras

7 3 Ansøgning Ved ansøgning af 20. december 2012 har dambrugskonsulent Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur, på vegne af Skade Dambrugs ejer, søgt om miljøgodkendelse af Skade Dambrug. Der ansøges om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap og jf. ny dambrugsbekendtgørelse af 8. februar Der ansøges om tilladelse under dambrugsbekendtgørelsens regler om udlederkontrol med baggrund i et udmeldt foderforbrug på 88 tons foder pr. år. Der søges om forlængelse af eksisterende vandindvindingstilladelse til indtag af dræn- og boringsvand. Der ansøges om, at der dispenseres fra etableringen af membraner i damme, da det er umuligt pga. trykvand. Der ansøges om at bruge medicin og hjælpestoffer på en måde, så miljøkvalitetskrav sikres i Mattrup Å, Gudenå og Randers Fjord. 4 Afgørelse Der gives hermed godkendelse til det ansøgte efter kap Godkendelsen gives på grundlag af ansøgningens oplysninger (Bilag 7), og miljømyndighedens vurdering inklusiv VVM-screening (se bilag 8) og foreløbig vurdering jf. EF-habitatdirektivet (bilag 9). Det anvendte lovgrundlag er nævnt i Bilag 1. Samtidig gives tilladelse til, at udlede procesvand fra dambrugets ikke fuldt recirkulerede enheder til henholdsvis Mattrup Å og tilløb til Mattrup Å i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel Dambruget er retsbeskyttet i 8 år efter godkendelsesdato. Godkendelsen skal senest revurderes senest efter 10 år sammen med dambrugets vandindvindingstilladelse. Vilkår vedr. egenkontrol er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar 2012 om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug stiller mindstekrav til dambruget. Der gives dispensation fra dambrugsbekendtgørelsens krav om etablering af impermeable membraner i jorddamme mv., da Miljøstyrelsen har meldt ud at 7

8 kravet om membraner i jorddamme fjernes sammen med den igangværende revision af bekendtgørelsen. Dambrugets tilladelse til vandindvinding er samtidig revideret i selvstændig afgørelse, men med baggrund i samlet VVM vurdering (se VVM Screening bilag 8) og foreløbig EF-habitatvurdering (bilag 9). Skade Dambrug er ansvarlig for at indhente eventuelle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. 5 Vilkår 5.1 Generelt Godkendelsen omfatter hele anlægget Dambruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, og i henhold til de opstillede vilkår Ændringer eller udvidelser, såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som indebærer forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før ændringen eller udvidelsen er godkendt af tilsynsmyndigheden Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold, skal tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses den til enhver tid gældende dambrugsejer som ansvarlig Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være til gængelig på dambruget. Placering og indhold af godkendelsen skal være bekendt af alle ansvarlige. De vilkår i godkendelsen, der angår driften skal være kendt af de personer, der er ansvarlig for den pågældende del af driften Andre miljøbelastende aktiviteter end de, der er beskrevet i godkendelsen, må ikke finde sted. I tvivlstilfælde afgør tilsynsmyndigheden, hvad der skal betragtes som miljøbelastende aktiviteter Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld. 8

9 5.1.8 Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysningerne skal sendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. februar det efterfølgende år. Bilag 6 beskriver de oplysninger driftsjournalen skal indeholde Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Hvis driftsjournalen foreligger elektronisk kan tilsynsmyndigheden forlange udskrift af denne. Driftsjournalen skal opbevares mindst 5 år Dambruget skal senest 1. januar 2014 have etableret impermeabel membran i slamdepot og i bundfældningsanlæg i skrånende område mod slamsump Den afledte vandmængde sikres minimum 70 % iltmætning i perioder hvor udledningen overstiger 10 % af Qmm ellers minimum 50 % iltmætning. 5.2 Drift og vandindtag Dambruget er reguleret ved udlederkontrol med baggrund i et udmeldt foderforbrug på 88 tons/år Foderforbruget anvendes jf. ansøgningens afsnit 2.0. Hvis produktionen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse Der må alene benyttes tørfoder på dambruget Foderkvotienten må ikke overstige kravværdi i dambrugsbekendtgørelsen der p.t. er 1,0 for moderfisk større end 1 kg og 0,95 ved produktion af fisk mindre end 1 kg Foderets indhold skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Tabel 1 angiver hvilke krav til foderindhold der skal være opfyldt for konsum og sættefisk. Konsum- og sættefisk Fosfor [% af tørvægt] max. 1 Kvælstof [% af tørvægt] max. 9 Nettoenergiindhold [Mcal. pr. kg min. 4,35 tørvægt] Smuldindhold [%] 1 max. 1 Tabel 1. Krav til foder. 1 Smuldindholdet defineres, som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål. 9

10 5.2.6 Foderforbruget skal indføres i driftsjournalen med angivelse af mængde, art og periode. Hvis der anvendes mere end én fodertype ved dambruget skal hver fodertype opgøres for sig Dambrugets tilladelige udledning må maksimalt udgøre 62 l/s Vandføringen gennem dambruget skal fra 1. oktober 2014 registreres kontinuert ved samtlige dambrugets ind- og udløb. 5.3 Spildevand Driften af Skade Dambrug, må ikke forhindre, at vandløbets målsatte faunaklasse kan opfyldes. Målsætningen i Mattrup Å er faunaklasse 6. Faunaklassen er fastsat efter Dansk Vandløbsfaunaindeks Udløbsvandet fra dambruget skal altid have en iltmætning på minimum 50 % såfremt udledningen ikke overstiger 10 % af Qmm. Overstiger udledningen 10 % af Qmm er kravet til iltmætning 70 % Dambruget skal med start i 2014 udføre egenkontrol i ind- og udløb 26 døgn årligt jævnt fordelt over et året (365 dage +/- 15 dage). Certificeret laboratorium udtager og analyserer puljede døgnprøver for organisk stof (BI 5 ), ammoniumkvælstof, totalfosfor, totalkvælstof. Prøver udtages repræsentativt med sugespids placeret i vandfasen 1/3 over bunden. Prøver fra boring/dræn kan udtages som stikprøver. Alle analyser skal foretages i henhold til Analysekvalitetsbekendtgørelsen. Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: Vandføring i dambrugets vandindtag og udløb. Data skal omfatte log-fil med alle målinger siden sidste prøvetagning Mængden af N og P i det foder, der er anvendt i perioden 48 timer op til prøvetagningens start. Vandtemperatur, iltmætning og ph i hvert målepunkt Fiskebestand på prøvetagningsdagen og dagen før Dato for prøvetagnings begyndelse og afslutning Prøvetagning og analyse skal følge anvisningerne i faglig rapport nr. 260 fra DMU (1998) om Afløbskontrol af dambrug og statistiske aspekter og kontrolprogrammer 10

11 Kopi af analyseskemaer, samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes kommunen senest 4 uger efter prøvetagningen Dambrugets drift må ikke give anledning til, at følgende værdier overskrides i dambrugets udløb. Parameter Maksimal årlig udledning Maksimal daglig udledning (løbende gennemsnit over 7 dage) Maksimal gennemsnitlig nettokoncentration i udløbet (U k)* Maksimal koncentration i udløbet (aprilseptember)** Maksimal koncentration i udløbet (oktobermarts)** Total-N kg 45,8 kg Total-P 281 kg 2,81 kg BI 5 1,93 mg/l 46,8 mg/l 70,2 mg/l NH 3 -NH 4 - N 3,10 mg/l 18,7 mg/l 28,1 mg/l *beregnet ud fra et vandforbrug på 35 l/s. ** beregnet ud fra et vandforbrug på 35 l/s og en Qmm på 410 l/s Alle maksimalt tilladte koncentrationer må øges proportionalt med en reduktion i vandafledningen BI 5 og NH 4 -N Dambrugets gennemsnitlige nettokoncentrationudledning af organisk stof (BI5) og ammoniumkvælstof ( NH 4 + -N) angivet i vilkår (kolonne 4) d k + k k (n) s k < U k d k er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen svarende til forskellen mellem indløbs- og udløbskoncentrationen. K k (n) er justeringsfaktoren 0,5035 for 26 prøver (n = 26) S k er spredningen for de 26 nettoudledninger U k er kravværdien (udledergrænseværdien) i mg/l 11

12 Ingen beregnet nettodøgnudledning udtaget i henholdsvis sommerperioden og vinterperioden må overskride de i vilkår (kolonne 5 og 6) anførte nettokoncentrationer Total-N og Total-P - Transportkontrol Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning af totalkvælstof (total-n) og totalfosfor (total-p) skal overholde følgende kontrolregel: d t + k T (n) s T < U T, d t er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen (forskellen mellem ind- og udløbskoncentrationen). k T (n) er justeringsfaktor -0,3352 for 26 prøver (n=26) S t er spredningen for de 26 nettoudledninger U t er den korrigerede udledergrænseværdi i kg/døgn, der beregnes som: U t = UT k + (k T k k ) s T Hvor k T og k k er justeringsfaktorer for tilstandskontrol på hhv. 0,5035 og 0,3352 og s T er standardspredning for hhv. total-n og total-p. Den korrigerede udledergrænseværdi U T for Skade Dambrug, indtil der foreligger 26 prøvesæt beregnes til: Total-N: 4.584/365 + ((-0,3352 0,5035) 0, /10 6 ) = 11,2 kg/døgn Total-P: 281/365 + ((-0,3352 0,5035) 0, /10 6 ) = 0,68 kg/døgn. Når der foreligger resultat af mindst 26 samlede prøvesæt indenfor en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) anvendes den aktuelle spredning (S T beregnet) for disse målte stofudledninger ved beregning af de efterfølgende korrigerede udledergrænseværdier Dambruget må ikke udlede mere end henholdsvis 28 kg N, 2,1 kg P og 20 kg BI5 pr. tons produceret fisk. Kravværdi = (udledning pr. tons fisk produceret) x (tons foder) / Fk. Fk = foderkvotienten Udledningen = summen af den gennemsnitlige målte døgnudledning. 5.4 Vandkvalitetskrav 12

13 5.4.1 Skade Dambrug skal overholde gældende miljøkvalitetskrav i vandløb og nedstrøms beliggende marine områder vedrørende medicin og hjælpestoffer Skade Dambrug må ikke udlede stofmængder der overskrider værdier jf. nedenstående tabel. Stof aktivt stof gennemsnit over udledningsperioden [mg/s] aktivt stof maksimal mængde i udledningsperioden [mg/s] Formaldehyd 3,77 18,86 Kobber 0,41 tilføjet naturlig baggrundskoncentration 0,82 tilføjet naturlig baggrundskoncentration Kloramin-T 2,37 2,37 Brintoverilte 4,10 41,0 Sulfadiazin 1,88 5,74 Trimethoprim 41,0 65,6 Florfenicol 3,69 8,61 Oxolinsyre 6,15 7,38 Oxytetracyclin 4,10 8,61 Amoxicillin 0,031 0,15 Tabel 2. Maksimalt udledte stofmængder af medicin og hjælpestoffer pr. tidsenhed Overholdelse af miljøkvalitetskrav vurderes ved beregning. 5.5 Vaccination, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af medicin og hjælpestoffer til behandling af fisk skal begrænses mest muligt ved anvendelse af renere teknologi - såsom vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimeringer med henblik på sygdomsminimering Dambruget skal have godkendt anvendelsesprocedurer for medicin og hjælpestoffer, før de nye stoffer må anvendes på dambruget Dambruget skal overholde de procedurer for anvendelse af hjælpestoffer og medicin, der er beskrevet i ansøgningen. I de tilfælde procedurer er skærpet af Ikast Brande Kommune skal de skærpede procedurer overholdes. 13

14 5.5.4 På Skade Dambrug må anvendes hjælpestoffer i flg. omfang i enheder uden fuld recirkulering (i øvrige afsnit ingen begrænsning efter miljøbeskyttelsesloven): Stof Dosering pr. dam aktivt stof Max antal enheder Flow i anlæg Timer før behandling på dambruget med samme stof Formaldehyd 15 mg/l dvs. i alt 238 liter 37 % formalin til m m3 svarende til 50% af jorddammene 35 l/s 24 Kloramin-T 1,5 mg/l 7 enheder i alt 56 m3 35 l/s 24 Blåsten 1 mg blåsten /l svarende til 0,25 mg kobber/l 7 enheder i alt 56 m3 35 l/s 24 Brintoverilte 5 mg/l aktivt stof i samtlige jorddamme og sættefiskanlægget Alle i alt m3 35 l/s 24 Fx 193 l 30% opløsning Pereddikesyre 1,6 mg/l i behandlede damme Alle i alt m3 35 l/s 24 Tabel. 3 maksimal anvendelse af hjælpestoffer i ikke recirkulerede enheder (sættefiskanlæg og jorddamme) Behandling med medicin på Skade Dambrug Stof Dosering [mg/kg fisk] Anvendt stof/dag [g] Max. mængde fisk behandlet [ton] Florfenicol 10 70,8 7,1 Oxolinsyre 12, ,5 Sulfadiazin ,89 Trimethoprim 5 24,4 4,89 Oxytetracyclin* ,8* Amoxicillin* 80 1,4 0,017* Tabel 4. maksimal anvendelse af medicin på Skade Dambrug. 14

15 * Dispensationskrævende ved Veterinærdirektoratet før hver yngelbehandling I de fuldt recirkulerede enheder er der ingen restriktioner vedrørende brugen af medicin og hjælpestoffer Den samlede mængde af medicin, vaccine og hjælpestoffer skal opgøres én gang om året som kg aktivt stof og indberettes til kommunen. 5.6 Støj Driften af dambruget må ikke medføre, at det samlede bidrag til støjbelastningen overstiger nedenstående grænseværdier til omliggende boliger (tabel 5). Til virksomhedens bidrag hører stationære og mobile støjkilder. Mandag-fredag kl. 07:00-18:00 Lørdag kl. 07:00-14:00 Mandag-fredag kl. 18:00-22:00 Lørdag kl. 14:00-22:00 Søn- og helligdage kl. 07:00-22:00 Alle dage kl. 22:00-07:00 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 5. Maksimal støjbelastning. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag aften og natperioden overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) Såfremt der konstateres problemer med støj, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget skal lade udføre målinger og beregninger til dokumentation af støjniveauet. 5.7 Vibrationer Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L AW ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. Såfremt der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget, for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet. 15

16 5.8 Lugt Dambrugets drift skal tilrettelægges på en sådan måde, at lugtemissioner begrænses mest muligt. Driften må ikke medføre lugtemissioner uden for dambrugets område, som Tilsynsmyndigheden skønner væsentlige. 5.9 Affald Såfremt der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan Tilsynsmyndigheden anmode dambrugets ejer om nærmere oplysninger (jf. miljøbeskyttelseslovens 72) og meddele påbud til imødegåelse heraf (jf. bl.a. miljøbeskyttelseslovens 69) Oplagring af affald fra produktionen såsom foder, hjælpestoffer, medicinemballage, olie- og kemikalieaffald må ikke give anledning til forurening. Oplagring af affald, der kan medføre forurening, skal ske i tætte emballager og på fast bund Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tætlukket beholder, indtil bortskaffelse efter de til enhver tid gældende regler kan finde sted Rester af medicin må ikke gemmes til senere brug, men skal bortskaffes jf. kommunens regulativ for erhvervsaffald Dambrugets affaldsbortskaffelse skal ske i overensstemmelse med Ikast Brande Kommunes regulativ for erhvervsaffald Slam Slam og slamvand, der stammer fra renseforanstaltninger eller fra oprensning af damme, laguner, kanaler og bundfældningsbassin skal deponeres i dambrugets slamdepot eller fjernes straks og håndteres på en sådan måde, at der ikke sker udsivning til vandløb Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt, og må udbringes på landbrugsjord, hvis det overholder kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål, skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet af certificeret firma, og analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - tørstof, % af vådvægt (TS) 16

17 - massefylde, kg/l slam - kvælstof, g/kg TS - fosfor, g/kg TS - cadmium, mg/kg TS - nikkel, mg/kg TS Vurdering af overholdelse af grænseværdierne for slam foretages efter de til enhver tid gældende regler. På godkendelsestidspunktet svarer dette til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål ( slambekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen for anvendelse til jordbrugsformål, må det ikke udbringes, men skal deponeres på kontrolleret losseplads, medmindre der foreligger dispensation (p.t. fra Miljøstyrelsens husholdningsaffaldskontor) Uheldsforebyggelse Virksomheden skal følge procedurer mht. uheldsforebyggelse som beskrevet i ansøgningen (jf. afsnit 9). 6 Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen træder i kraft ved modtagelsen. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest ét år fra godkendelsesdatoen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klage har opsættende virkning for udnyttelse af godkendelsen. Miljøklagenævnet kan tillige ændre eller ophæve godkendelsen. 7 Kommunens bemærkninger 7.1 Generelt Ikast Brande Kommune henviser til kommuneplanen og Regionplan 2005 for Vejle Amt (landsplandirektiv), når det gælder mål og retningslinjer for brug af vandområder herunder retningslinjer for kommunens akvakultur. De nødvendige tiltag for Randers Fjord gøres i forbindelse med implementering af vandplanen for Randers Fjord. Der er ikke udmeldt særskilt indsats ved Skade Dambrug ud over dambrugets miljøgodkendelse. 7.2 Skade Dambrug Den konkrete afgørelse for Skade Dambrug er truffet med baggrund i virksomhedens ansøgning og miljømyndighedens vurdering (Bilag 3). 17

18 Kommunen vurderer, at projektet vil medvirke til at sikre, at miljømål i vandområderne kan opfyldes. Der stilles krav om at dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav skal overholdes med baggrund i et F till på 88 tons foder årligt. Der er BAT krav for dambrugets indretning og udledning. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker i overensstemmelse med fastsatte miljøkvalitetskrav i en delvandføring i Mattrup Å på 205 l/s svarende til 50 % af medianminimumsvandføringen. Der gives en tilladelse, der anvender genfindingsprocenter for mediciner på 100 % jf. Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Møbjerg Dambrug dvs. at alt anvendt medicin forventes at havne i recipienten. Gældende for florfenicol har Miljøstyrelsen dog fundet, at undersøgelser dokumenterer en intern omsætning i fiskene på 39 %, der dermed reducerer genfindingsprocenten/udledningen til 61 %. Der tillades anvendt nye veldokumenterede reduktionsrater for formaldehyd, brintoverilte og pereddikesyre jf. dambrugsbekendtgørelsens bilag 8, mens øvrige stoffer udledes 100 %. Dambrugets udløbsafgitring sikrer, at der ikke indtages opvandrende stadier af større fisk, da udløb sker gennem 10 mm afgitring. Dambrugets vandindvindingstilladelse til grundvand fornyes, gælder i 10 år og tages op ved miljøgodkendelsens revurdering. Et vandforbrug på 0,2 l/s/relateret ton foder er et lille vandforbrug for en anlægstype som Skade Dambrug, som må betegnes som både traditionelt indrettet efter dambrugsbekendtgørelsen i visse afsnit og fuldt recirkulerede i andre dele af dambruget. Vand beluftes til en iltmætning ved udløb på min. 50 %, da vandforbrug/udløbsflow er under 10 % af vandløbets Qmm. 18

19 8 Offentliggørelse og klagemulighed Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering i på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside den Klagevejledning - miljøbeskyttelsesloven Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden af visse organisationer, som angivet i lovens Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast eller på [[email protected]]. Klagen vil herfra blive videresendt til Natur og Miljøklagenævnet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Klagen skal være Ikast Brande Kommune i hænde senest 25. juli 2014 inden kontortids ophør. En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på ansøgers egen risiko og ansvar. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsens meddelelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 1 år fra dette brevs dato. Klagevejledning - Planloven Ikast-Brande Kommune har i medfør af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (jf. bek. 5 stk.1) truffet afgørelse om, at ændringen af Skade Dambrug ikke er omfattet af VVM-pligt, da ændringen antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der kan efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, klages til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Natur- og Miljøklagenævnet c/o Ikast Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast eller på [[email protected]]. 19

20 Klagen skal være Ikast Brande Kommune i hænde senest 25. juli 2014 inden kontortids ophør. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager til Natur- og Miljøklagenævnet: Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på kr 500 til Natur- og Miljøklagenævnet.( Se vejledning 1 ). De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast Brande Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Yderligere oplysninger kan fås hos Lenny Stolborg på eller [email protected]. Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen / Lenny J. Stolborg Chef for Bygge- og Miljøafdelingen Biolog

21 Kopi af denne godkendelse er sendt til: Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Embedslægeinstitutionen midtjylland, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg. Danmarks Naturfredningsforening, Ikast Brande. Danmarks Sportsfiskerforbund. Miljøkoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund Leif Hyldgård Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby. leif.poulsen@ .dk Natur og Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. [email protected] Danmarks Fiskeriforening. Nordensvej 3, 7000 Fredericia. [email protected] JL Vandløbsrådgivning, v. Jakob Larsen, Helgolandsgade 21, 7500 Holstebro. [email protected] Dansk Akvakultur v. Kaare Michelsen. [email protected] Fiskeriinspektorat Vest [email protected] Naturstyrelsen Vestjylland [email protected] Miljøstyrelsen v. Thomas Bjerre [email protected] 21

22 BILAG 1 Lovgrundlag Dambrugets retsbeskyttelsesperiode udløber 8 år efter godkendelsesdato og revurderes senest efter 10 år. Retsbeskyttelsen sikrer, at der almindeligvis ikke kan meddeles forbud eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 til en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, før der er forløbet 8 år efter godkendelsens meddelelse. Frem til 8 år efter godkendelsesdatoen kan vilkårene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 2 kun ændres ved påbud eller forbud, såfremt: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning fra dambrugsdriften 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse eller 3. dambrugets forurening i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for denne ved godkendelsens meddelelse. 4. væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger 5. det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller 6. der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil miljøgodkendelsen forsat være gældende. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for, til den tid, at tage den samlede godkendelse eller dele heraf op til revision, når dette er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet renere teknologi eller bedre rensningsformer. Revision af eksisterende godkendelse efter udløbet af den 8 årige periode sker i givet fald ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41 b. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen er godkendt af Tilsynsmyndigheden. Opmærksomheden henledes på, at det er 22

23 tilsynsmyndigheden, der skal vurdere, om en ændring eller en udvidelse kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger 1. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer. 3. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 13. december Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli Fiskeriministeriets bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts EU s fiskevandsdirektiv - rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. 10. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 11. Miljøstyrelsens vejledning nr af 26. marts 2008 om godkendelse af ferskvandsdambrug. 12. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr. 5/1998 biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 13. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) ) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 23

24 2 Litteraturliste Vandplan for Randers Fjord, december 2011 (hjemsendt dec. 2012) Regionplan for Vejle Amt 2005 (landsplandirektiv) Dambrugsudvalgets rapport. Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr 260, Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav rapport fra faglig arbejdsgruppe. DMU-rapp. nr Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave, 2003 Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr. 322, 2000 Natura 2000-plan nr. 49 Gudenå og Gjern Bakker. Habitatområde H45. Naturstyrelsen Natura 2000-plan nr. 14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Habitatområde nr. 14. Naturstyrelsen

25 3 Miljøteknisk beskrivelse 3.1 Indretning Fuldt recirkulerede afsnit uden udledning jf. ansøgningens bilag 4 Yngel varmtvands anlæg Anlægget er etableret indendørs og består af 14 glasfiberbassiner med en volumen på 2 m 3 /stk og 6 betonbassiner med en volumen på 4m 3 /stk i alt 52 m 3. Anlægget er etableret med en mikrosigte med en lysning i filterdugen på 30 µm efterfulgt af et biologisk moving bed filter. Efter vandet passage af biofilteret ledes en delstrøm på ca. 50 % af vandflowet over en UV enhed for reduktion af patogener. Moving bed filteret har en volumen på ca. 25 m 3 med en fyldning af ca. 15 m 3 filtermedie, filtermediet har en specifik overflade på ca. 800 m 2 /m 3 kapaciteten for filteret, er beregnet ved en arealspecifik omsætningsrate af NH 3 +NH 4 -N på 0,5 g m 2 /døgn, til ca. 150 kg foder/døgn. Temperaturen i anlægget holdes ved hjælp af en varmeveksler på ca C. Forbruget af friskvand i anlægget udgøres udelukkende af den vandmængde der anvendes til rengøring af mikrosigte dugen samt fordampning og vandtab ved håndtering af fiskene, det samlede friskvandforbrug udgør således < 1 l/s. Flowet i anlægget sker over iltkegler der sikre en iltkoncentration i indløbsvandet på 150 %, Efter vandet passage af bassinerne er iltindholdet faldet til 80 % målt i udløbet fra de enkelte kummer, det samlede vand flow udgør op til 75 l/s. Det samlede energiforbrug i varmvandsanlægget udgør ca. 12 kw fordelt på cirkulationspumpe, mikrosigte iltkegle og varmeveksler. Ved fuld udnyttelse af biofilterets kapacitet vil energiforbruget til produktion af 1 kg fisk udgøre ca. 1,35 kwh Produktions flow Fiskene overføres fra klækkerenderne som forfodret yngel. I Varmvandsanlægget vokser fiske til de som minimum har en størrelse hvor de kan vaccineres og dermed overføres til sættefiskeanlægget eller sælges fra dambruget. Størrelsen på ynglen når de overføres til sættefiskeanlægget eller sælges er ca. 3-7 g Sættefiskeanlæg I 2011 opførtes i en ca m 2 isoleret hal et nyt fuldt recirkuleret produktionsanlæg til produktion af sættefisk anlægget blev opført med økonomisk støtte fra den Europæiske Fiskerifond 25

26 Bygningen hvori anlægget er placeret Anlægget består af 15 parallelle raceways med dimensionerne 14 X 2,5 X 1,40 m resulterende i en volumen på 49 m 3 pr. raceway og en samlet produktionsvolumen på 735 m 3. Ved en gennemsnitlig bestandstæthed på 70 kg/m 3 vil den stående bestand andrage ca kg fisk Udsnit af de parallelle raceways Produktions flow Fiskene overføres fra varmtvandsanlægget efter at disse er blevet vaccineret, ved en størrelse på ca. 3 7 g/stk. Den videre produktion af fiskene op til salgsstørrelse på ca g/stk foretages i sættefiskeanlægget. Hovedparten af produktionen afsættes via kontraktlige forpligtigelser. 26

27 Skulle der i fremtiden opstå ændringer i efterspørgslen, er sættefiskeanlægget konstrueret så fleksibelt at en produktion af fisk op til konsum størrelse vil være muligt. Vandforsyning Der sker ingen direkte udledning fra anlægget. Vandudskiftningen sker derfor udelukkende for at kontrollere temperaturen i anlægget, og for at kompensere for vandtab med slamperkulatet, rengøring af mikrosigten og fordampning. Friskvandstilførslen sker i dambrugets bagkanal som ses herover og udgør < 1 l/s, Det samlede vandflow udgør op til 700 l/s. Anlæggets renseforanstaltninger Efter vandets passage af bagkanalen ledes vandet gennem en mikrosigte med en lysning i filter dugen på 40µm, Mikrosigte med niveau regulering af spulepumpe Fra mikrosigten ledes vandet til det biologiske filter der er opbygget som et moving bed filter, den samlede volumen af filterkamrene udgør ca. 200 m 3, biofiltermediet udgør ca. 100 m 3, hvilket resulterer i en fyldningsgrad på 50 %. Som biofiltermedie er anvendt RK plastelementer der har en specifik overflade på 730m 2 /m 3, kapaciteten for filteret kan beregnes ved en arealspecifik omsætningsrate af NH 3 +NH 4 -N på 0,45 g m 2 /døgn, til ca. 820 kg foder/døgn. 27

28 Moving bed biofilteret Vandbehandling Efter biofilteret ledes vandet til afgasning, primært for afgasning af CO 2, produktionen af CO 2 fra fiskenes respiration, ved anvendelse af 500 kg foder, vil dagligt andrage omkring 350 kg CO 2 som for en dels vedkommende vil passivt diffundere til atmosfæren der er dog stadig et behov for en aktiv afgasning af vandet. Afgasningen foretages på Skade dambrug, ved gennembobling med atmosfærisk luft under et tryk på ca. 0,08 atm. Luftmængden genereres af ventur blæsere Område for afgasning 28

29 De to Ventur blæser der anvendes til afgasning Efter afgasningen ledes vandet til enten primærpumpen, der ved en løftehøjde på 0,5 m har en kapacitet på 450 l/s, eller de to injektor platforme til indløsning af ren ilt til vandet. Injektor platformene fungere som kombination af iltboblerne stigehastighed og et overtryk på ca. 0,08 atm Princippet egner sig bedst til tilførsel af ren ilt i et forholdsvist stort vand flow med en moderat overmætning, de to injektor platforme er således i stand til at sikre en mætning i det samlede vand flow til fødekanalen på > 170 % De to injektor platforme med primær pumpen i baggrunden Hver af injektorplatformene har en kapacitet på omkring 125 l/s, ved anvendelse af begge injektorplatforme og primærpumpen er det samlede vand flow således omkring 700 l/s. 29

30 Miljø og næringssalte i tal: Affaldsstofferne fra anlægget vil i al væsentlighed bestå af en organisk fækaliedel indeholdende en fosfat- og kvælstofsfraktion og en mængde opløst kvælstof på ammoniumform. I forbindelse med nedenstående tekst er vamtvandsanlægget og sættefiskeanlægget behandlet under et Organiske del: Ved et samlet foderforbrug i varmtvandsanlægget og sættefiskeanlægget på 228 t/år vil der vil i snit blive produceret 80 kg fækalie slam i timen, med et tørstofindhold på 2-3 %, svarende til et totalt volumen på ca. 700 m 3 vådt slam om året, eller ca. 18 m 3 tørstof. Slamfraktionen kan ikke afdrænes fuldstændig, derfor er den nødvendige opbevaringskapacitet på 4 mdr. beregnet ud fra vådt slam med en tørstofprocent på mellem 2-3 % hvilket resulterer i en opbevaringskapacitet på 250 m 3. Slamperkulatet fra mikrosigten i sættefiskeanlægget behandles i en slamtykner, der øger tørstofindholdet i slamperkulatet ved hjælp af afdræning af overflade vandet, overflade vandet ledes tilbage før mikrosigten. Slamtykner Det resterende slamperkulat med et tørstofindhold på ca 6 %udtømmes fra slamtykneren ca, 1 gang pr. døgn gødningen /slammet ledes til dambrugets centrale slamdepot der har en volumen på ca m 3 Kvælstof Den årlige produktion vil være op til 250 ton om året. Til denne produktion skal der bruges ca. 228 ton foder, med et totalt kvælstof indhold på ca kg/år. 30

31 Heraf vil kg indgå i den fiske biomasse der bliver produceret. Af det resterende vil ca kg være indeholdt i fækalie slam fra anlægget, der opsamles i dambrugets centrale slamdepot. Den resterende mængde kvælstof vil overgå på nitrat form, hvoraf en del omsættes i anlægget dog må der forventes en koncentrationen af nitrat N i anlægget på ca mg nitrat N. Fosfor Fosfor indholdet i foderet vil ved 250 ton produktion udgøre i alt ca kg, heraf vil fiskene optage ca kg, hvor de resterende 802 kg overvejende vil indgå i fækalie delen og vil blive opsamlet til udbringning j.f. reglerne om udbringning af husdyrs gødning. Den resterende mængde fosfor kan langt overvejende fældes og overføres til fækalie/gylle tanken. Der vil således til udbringning på landbrugsarealer fra de fuldt recirkulerede anlæg på Skade Dambrug blive produceret et samlet årligt volumen på ca. 700 m 3, med et tørstofindhold på ca. 2-3 % med et samlet fosfatindhold på ca. 800kg, og et kvælstof indhold på ca kg. De pågældende 700 m 3 benævnes teknisk som slam, men burde rettelig kaldes fiske gylle anvendes til jordbrugsformål jf reglen om udbringning af husdyrgødning. Sættefiskeanlæggets energiforbrug Sættefiskeanlæggets samlede energiforbrug fordeler sig på, pumper, blæsere og mikrosigte, under normal drift vil energiforbruget andrage ca kwh. Ved et foderforbrug i sættefiskeanlægget på 500 kg, og en foderkvotient på 0,8 vil den daglige produktion af fisk andrage 625 kg/dag, energiforbruget til produktion af 1 kg fisk kan herefter beregnes til mellem 0,76 kwh 0,96 kwh. Dette energiforbrug udgør ca. ½ af det gennemsnitlige energiforbrug der blev målt på de 8 modeldambrug type tre der deltog i modeldambrugsforsøget. Anlægget er etableret med nødstrømsgenerator der automatisk starter op ved strømudfald. Generatoren bliver testet regelmæssigt. 31

32 Indretning af det traditionelle anlæg Hovedtavle og generatoranlæg Sættefiskanlæg med 7 bassiner med et samlet volumen på 56 m3. 11 stk 1,5 m dybe jorddamme med et samlet volumen på m 3. Et internt vandflow på 235 l/s og et friskvandsindtag på ca. 24 l/s sikrer en recirkuleringsgrad på 85 %. Dambruget er indrettet med 2 mikrosigter en plantelagune på m 2 og 2 biofiltre på i alt 70 m 3. Den specifikke biofilteroverflade er 730 m 2 /m 3 og det samlede biofilterareal er hermed m 2. Ift. bekendtgørelsens indretningskrav ved et relateret foderforbrug på 167,7 tons er plantelagunen på m 2 mindre end bekendtgørelsens krav på m 2. Dambruget har i stedet etableret biofilter og anvender en lille vandmængde, hvilket resulterer i en meget stor opholdstid. Der er et bundfældningsbassin på 324 m 3 Umiddelbart må det vurderes, at dambruget kan få problemer med overholdelse af udlederkrav til kvælstof, såfremt dambruget anvender 167,7 tons foder i det traditionelle anlæg, idet det ikke virker logisk at plantelaguner er placeret før biofilteret, ligesom plantelagunerne har et mindre areal end krævet i bekendtgørelsen. Rækkefølgen på renseforanstaltningerne synes ikke at være optimal ift. nitrifikations- og denitrifikationsprocesserne. Konklusion på dambrugets samlede indretning Skade Dambrug har samlet set en høj grad af recirkulering og effektive renseforanstaltninger, der samlet muliggør en stor produktion indenfor udledningsrammen svarende til F till 88 tons/år. 32

33 3.2 Produktion og foderforbrug Skade Dambrug godkendes til produktion uden foderkvote med et relateret foderforbrug på 167,7 tons, der af ansøger forventes at kunne realiseres i de ikke fuldt recirkulerede produktionsafsnit ved dambrugets miljøgodkendte indretning. Det er dambrugets ansvar, at foder anvendes på et niveau, så udlederkrav overholdes i dambrugets udløb. Ikast Brande Kommune vurderer, at dambruget ikke kan anvende 167,7 tons foder i det traditionelle anlæg, men sandsynligvis omkring 120 tons, mens der er vidde rammer for foderanvendelse i de fuldt recirkulerede afsnit, så det samlede årlige foderforbrug væsentligt overstiger 167,7 tons. Dambruget forventer en maksimalt stående bestand i det traditionelle anlæg på ca. 40 tons i perioden maj-august. 3.3 Energiforbrug Ansøger forventer anvendelse af et energiforbrug på kwh årligt, som i Energi anvendes til returpumpning og beluftning. 3.4 Støj, lugt og vibrationer Støj på dambruget vil forekomme ved brug af pumper, beluftere og i forbindelse med lastbiler, der leverer foder og afhenter/leverer fisk. Døde fisk opsamles dagligt og opbevares i lukket beholder til de afhentes af Bjarnes Fisketransport. Dambrugets drift medfører ikke vibrationer af betydning. 3.5 Udledninger Iltforhold Der er i godkendelsen stillet krav om en iltmætningsprocent på minimum 50 % i udløbet fra dambruget jf. krav i dambrugsbekendtgørelsen, så længe vandforbruget er under 10 % af Qmm, ellers er kravet 70 % iltmætning i udløbsvandet Udlederkrav Dambruget reguleres ved udlederkontrol hvor det lægges til grund at dambrugets F till er 88 tons foder/år. Dambrugsbekendtgørelsen opstiller produktionsbidrag, rensegrader og resulterende årsudledninger: 33

34 Produktionsbidrag Rensegrad Resulterende teoretisk årsudledning total-n kg 7 % kg total-p 431,2 kg 20 % 344 kg BI kg 20 % kg Tabel 6, Standarddambrug med F till på 88 tons. Ved ombygning af dambruget kræves rensegrader jf. nedenstående tabel til et relateret foderforbrug på 1,86 * 88 = 163,7 tons Produktionsbidrag for relateret foderforbrug Rensegrad Max. netto årsudledning (U max ) NH 4 -N kg 55 % 2.868,8 total-n kg 50 % 4.584,8 kg total-p 802 kg 65 % 281,6 kg BI kg 75 % 3.968,8 kg Tabel 7. Max. Udledning ved et relateret foderforbrug på 163,7 tons/år. Der stilles hermed skærpede krav for udledningen af P og BI 5. Dambruget er ansvarlig for at udlederkrav overholdes og om nødvendigt reducere foderforbruget. Dambrugets udledninger indgår i den fosforkvote på 800 kg fra dambrug som i Regionplan 2005 for Århus Amt (landsplandirektiv) er sat for dambrug i gl. Vejle Amt med udledning til Gudensø Målte udledninger Skade Dambrug har i 2004 gennemført et udvidet dokumentationsprogram med 26 prøvetagningsdøgn af dambrugets udledninger fra den traditionelle del af dambruget. Ansøger vurderer at denne måleserie er tilstrækkelig til at dokumentere at dambrugets nuværende indretning har fuldt ud så god resulterende rensegrad som bekendtgørelsens indretningskrav medfører. Miljøklagenævnet har 1. juli 2011 underkendt dambrugets dokumentation, da klagenævnet fandt, at også fodermængden, der blev anvendt i en periode før prøvetagningsdøgn, skulle danne grundlag for beregningerne af dambrugets udledning. Det skyldes at dambrugets opholdstid er meget stor og væsentligt større end 24 timer. Samtidig fandt klagenævnet ikke, at der var dokumentation for 12 måneders drift, ligesom prøvetagningsdøgn ikke som krævet var jævnt fordelt over dokumentationsperioden. 34

35 Ikast Brande Kommune vurderer i øvrigt, at det er vanskeligt at konkludere på baggrund af rensegrader, der er fremkommet på baggrund af et lavere foderforbrug, end det der svarer til det relaterede foderforbrug på 163,7 tons/år. Ikast Brande må dog lægge til grund, at det samlede dambrugs indretning incl. de fuldt recirkulerede enheder til fulde lever op til BAT og at det derfor er dambruget, der i praksis må indrette foderforbruget på hele anlægget, så udlederkrav baseret på F till = 88 tons/år samlet overholdes ved dambrugets afløb. Det er ligeledes kommunens vurdering at krav til BAT i form af maksimal udledning pr. produceret mængde fisk skal vurderes med baggrund i hele dambrugets produktion incl. fuldt recirkulerede afsnit. Dambrugsbekendtgørelsen af februar 2012 incl. senere ændringer til bekendtgørelsen anviser, hvordan udlederkrav overholdes. Der henvises i bekendtgørelsen til faglig rapport nr. 260 fra Danmarks Miljøundersøgelser (1998) Afløbskontrol af ferskvandsdambrug. Statistiske aspekter og kontrolprogrammer. 3.6 Renere teknologi og BAT Generelt Med henblik på at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer er det vigtigt, at virksomheden indfører renere teknologi, for at forhindre produktion af miljøskadelige stoffer. Samtidig er det nødvendigt ved hjælp af BAT, bedste tilgængelige teknik, at frarense allerede producerede affaldsstoffer før udledning Skade Dambrug Dambrugets viden om renere teknologi og BAT omfatter her bl.a. områderne: 1) mulighed for nedbringelse af udledninger til vandmiljøet Kommunen konstaterer, at dambruget gennem årene er ombygget til høj grad af recirkulering og lille udledning pr. ton anvendt foder. Dambruget er opmærksom på værdien af at have et optimalt iltniveau for at sikre en god foderkonvertering. 2) mulighed for nedbringelse af el-forbrug Elforbruget på kwh forventes ikke at stige ved overgangen til udlederkontrol. Da dambruget er indrettet med høj grad af recirkulering er energiforbruget til ilt og pumper større end det ses ved traditionelle anlæg med vandindtag ved stemmeværk. 3) mulighed for nedbringelse af vandforbrug Kommunen konstaterer, at vandforbruget på 35 l/s grundvand er et lille vandforbrug ved en produktion som ved Skade Dambrug. 4) mulighed for at flytte udløb opstrøms til stemmeværk Ikke relevant, da dambruget anvender grundvand. 35

36 5) mulighed for nedbringelse af miljøbelastningen fra slam og medicin Kommunen konstaterer, at dambruget søger at tilrettelægge produktion med gode iltforhold der formindsker risikoen for sygdomsudbrud. Medicin og hjælpestoffer anvendes i overensstemmelse med miljøkvalitetskrav og der anvendes recirkulering med henblik på øget omsætning af stofferne. 6) egenkontrol Bekendtgørelsen stiller krav om egenkontrol med op til 26 prøver årligt i indog udløb. 7) uhelds- og sygdomsforebyggelse Da dambrugets drift primært er højteknologisk sikres primært mod uheld ved visuel kontrol og alarmer. Forebyggelse af sygdomsudbrud ved vaccination mod ERM, hindring af smittespredning og check af iltniveauer og ph. Endvidere ved høj grad af hygiejne og udpræget brug af desinfektion. 3.7 Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Generelt Miljøkvalitetskrav er fastsat i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 for en række antibiotika og andre kemiske stoffer hovedsagelig anvendt på dambrugsområdet. (bilag 10) Skade Dambrug Skade Dambrug har ansøgt om fornyet udledningstilladelse til medicin og hjælpestoffer. Anvendelse og udledning tillades på en række vilkår, der sikrer miljøkvalitetskrav ikke overskrides i ferske og marine områder. 3.8 Medicin og hjælpestoffer Generelt Medicin- og hjælpestoffer skal anvendes så lidt som muligt ved at indrette indretning og drift på dambruget, så fiskene stresses så lidt som muligt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at minimere partikel- kuldioxid- og ammoniakniveau minimere temperatursvingninger minimere håndtering 36

37 minimere fiskenes størrelsesvariation i dammene optimere besætningsstørrelsen i de enkelte damme optimere iltforhold og flow på dambruget anvende vaccination Hjælpestofanvendelse på Skade Dambrug Dambruget har ansøgt om anvendelse af flg. hjælpestoffer med mulig udledning til recipient: Brintoverilte Formalin Pereddikesyre Kloramin-T Blåsten Risikovurdering vedr. anvendelse af medicin og hjælpestoffer ved Skade Dambrug. Niras har november 2010 udarbejdet risikovurdering for Gudenå-systemet samt Randers Fjord. Denne risikovurdering lægges til grund ved behandling af ansøgning om brug og udledning af medicin og hjælpestoffer ved Skade Dambrug. Skade Dambrug er ikke det eneste dambrug i drift i vandsystemet Mattrup Å jf. tabel 8. Vandløb/sø 37 Qmm nedstrøms dambrugene Tildelt fortyndingsflow [% af Qmm] Halle Sø Dambrug Halle Sø 100 l/s 50 Halle Søhus Dambrug Halle Sø 100 l/s 50 Skade Dambrug Mattrup Å 410 l/s 50 Brejnholm Mølle 485 l/s Mattrup Å Dambrug 50 Tabel 8. Tildelt fortyndingsflow jf. risikovurdering. Skade Dambrug kan jf. samlet risikovurdering (Niras, 2010) anvende 50 % af medianminimumsvandføringen (410 l/s) svarende til 205 l/s til fortynding ved dambruget. En delvandføring nedstrøms dambruget på 205 l/s danner derfor

38 grundlag for en vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav for medicin og hjælpestoffer. 2 dambrug udleder til Halle Sø med et volumen på m 3 og en medianminimumsvandføring på ca. 100 l/s dvs. en opholdstid på ca. 70 dage. Det vurderes, at udledning til Halle Sø ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav nedstrøms i Mattrup Å ved Brejnholm Mølle Dambrug, hvor der er en buffer på 37 l/s, selvom der er en samtidig behandling ved Skade Dambrug og Brejnholm Mølle Dambrug. Det marine miljøkvalitetskrav lægges til grund ved en vandføring på l/s ved udløbet til Randers Fjord. Skade Dambrug På Skade Dambrug må anvendes flg. hjælpestoffer (aktivt stof). Formaldehyd, brintoverilte, pereddikesyre, kobber og kloramin-t. Der benyttes nedenstående omregningsfaktorer ved beregning af mængden af aktivt stof. Stof Produkt Formel for produkt Vægtfyl de Molvægt produkt Molvægt stof aktivt stof pr enhed Formalin Formalin 37 % CH 2 OH + H 2 O 1, g pr liter Formalin 24,5 % CH 2 OH + H 2 O 1, g pr liter Kobber Blåsten CuSO 4,5H 2 O 249,61 63, g pr kg Kloramin-T C 7 H 7 ClNaNO 2 S, 281,71 227, g pr kg Brintoveril te 3H 2 0 Opløsning 30 % H 2 O 2 + H 2 O 1,11 34, g pr liter Opløsning 35 % H 2 O 2 + H 2 O 1,13 34, g pr liter Oxyper BioCare SPC (90 %) Divosan, Deosan, Peraqua Tabel 9. Beregning af aktivt stof 2Na 2 CO 3 3H 2 O 2 314,06 34,02 97 g pr kg Pereddikesyreopløsning med ca % brintoverilte 1,09 Op til 164 g pr liter 38

39 Antal kummer/damme Totalvolumen m3 Vandflow l/s Friskvand l/s Recirkulering % Recirkuleret yngelanlæg Yngel/sættefiskanlæg (gennemstrømning) Recirkuleret sættefiskanlæg <1 l/s 97, < 1 l/s 99,8 Jordamme Kanal Leveringskanaler Tabel 10. Volumen af anlæg. Dambruget har indsendt ansøgning, der baserer sig på anvendelse af en fortyndingsmodel pool-sim samt på reduktionsrater jf. dambrugsbekendtgørelsen. 39

40 Relevante værdier for dybde og overfladeareal, samt tilhørende reduktionsrater er angivet i nedenstående tabel. Dybde på damme/bassiner 1,5 m Dybde på bundfældningsbassin 1 m Overflade på bio mediet 730 m 2 /m 3 Dybde på plantelagune 0,9 m Stof Enhed Rate Beregnings rate beton anlæg Beregningsrate jorddamme Formaldehyd Vandfase mg/l/t 0,05 0,050 0,127 mg/l Sediment mg/m 2 /t 115 Biofilter mg/m 2 /t 10 7,300 mg/l Bundfældning 0,050 0,165 mg/l Plantelagune mg/m 2 /t 130 0,144 0,144 mg/l Brintoverilte Vandfase mg/l/t 2 2,000 2,667 mg/l Sediment mg/m 2 /t 1000 Biofilter mg/m 2 /t mg/l Bundfældning 2 2,800 mg/l Plantelagune mg/m 2 /t ,44 4,44 mg/l Pereddikesyre Vandfase mg/l/t 0,25 0,250 0,250 mg/l Sediment mg/m 2 /t 0 Biofilter mg/m 2 /t 5 3,65 mg/l Bundfældning 0,25 0,250 mg/l Plantelagune mg/m 2 /t 500 0,56 0,56 mg/l Tabel 11. Anvendte reduktionsrater Resulterende stofkoncentrationer i Mattrup Å (Q 205 l/s) simuleres v.hj.a. Pool Sim og de oplyste anlægsvolumener. Der er taget udgangspunkt i et samlet flow gennem dammene på totalt 35 l/s ved behandling. Kloramin-T Sættefiskanlæg og fuldt recirkulerede enheder kan behandles samtidig. Der tilsættes 1,5 mg kloramin-t/l til hver behandlet enhed i alt 105 g til sættefiskanlæggets 56 m 3. Normalt flow opretholdes på anlægget. Den maksimale koncentration i vandløbet vil ikke overstige 0,92 µg/l. 40

41 Koncentration af kloramin-t i 205 l/s af Mattrup Å s vandføring ved behandling af sættefiskanlæg 56 m 3 (y akse viser koncentrationen i mg/l) Brintoverilte Hele dambruget kan behandles samtidig ved fuldt vandvolumen i alt m3. Der tilsættes 5 mg brintoverilte (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed i alt 58 kg aktivt stof. Normalt flow opretholdes på anlægget. Miljøkvalitetskrav overskrides ikke, stoffet nedbrydes meget hurtigt. Ikast Brande Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå som ansøgt ved anvendelse af fx 193 l 30 % opløsning eller 165 l 35 % opløsning. Koncentration af brintoverilte i 205 l/s af Mattrup Å s vandføring ved behandling af alle jorddamme (y akse viser koncentrationen i mg/l) 41

42 Formaldehyd Sættefiskanlæg og 5 store jorddamme behandles samtidig i alt m3. Der tilsættes 15 mg formaldehyd (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed. Der ventes 15 minutter uden vandudskiftning, hvorefter normalt flow genoprettes i behandlede enheder. Der anvendes fx 238 l 37 % formalin. Miljøkvalitetskrav overskrides ikke i en delvandføring på 205 l/s. Den maksimale koncentration vil ikke overstige 0,5 µg/l og den gennemsnitlige koncentration i udledningsperioden på ca. 48 timer vil ligge langt under miljøkvalitetskravet på 9,2 µg/l. Ikast Brande Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå, som her beskrevet. Der kan behandles 5 nye damme 24 timer efter første behandling. Koncentration af formaldehyd i 205 l/s af Mattrup Å s vandføring ved behandling med 15 mg/l formaldehyd i sættefiskanlæg og 5 jorddamme og et vandindtag på 35 l/s. Pereddikesyre Samtlige produktionsenheder behandles samtidig ved fuldt vandvolumen i alt m3. Der tilsættes 1,6 mg pereddikesyre (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed i alt 18,5 kg rent stof. Normalt flow opretholdes på anlægget efter tilsætning. Pereddikesyre nedbrydes meget hurtigt og vil ikke kunne registreres i Mattrup Å. 42

43 Ikast Brande Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå som ansøgt. Koncentration af pereddikesyre i 205 l/s af Mattrup Å s vandføring ved samtidig behandling af alle jorddamme (y akse viser koncentrationen i mg/l) Blåsten Sættefiskanlæg kan behandles med et vandvolumen på i alt 56 m 3 Der tilsættes 1 mg blåsten/l til hver behandlet enhed. 22 % af den tilsatte blåsten er aktivt kobber - dvs. i alt 14 g. flow opretholdes med 5 l/s til behandlede enheder efter tilsætning. Der anvendes ikke reduktionsrater. Behandlingen medfører at koncentrationen af kobber i 205 l/s i Mattrup Å ikke overskrider 0,15 µg/l som max. koncentration. Ikast Brande Kommune vurderer, at behandlingen med kobber kan foregå som ansøgt. 43

44 Koncentration af blåsten i 205 l/s af Mattrup Å s vandføring ved behandling i sættefiskanlæg med blåsten og 100 % recirkulerede enheder Medicinanvendelse på Skade Dambrug Medicin anvendes til behandling over typisk ca. 10 dage. Skade Dambrug har ansøgt om tilladelse til anvendelse af florfenicol, oxolinsyre, sulfadiazin, trimethoprim, oxytetracyclin og amoxicillin jf. tabel. Medicin udledning - ferskvand Til opblanding 410 Procent af vandmængde som kan benyttes til opblanding 50 Vandflow under udledning (l/sek) 35 Antal dage behandlingen foregår 10 Stof Mængden af fisk som ønskes at kunne behandle (kg) Dage udlednin gen varer Gennemsnit skonc i udløb (µg/l) MKK (µg/l) KMKK (µg/l) Normal dosis pr. dag (mg/kg) Genfindel sesprocent (%) Gennemsnit s konc efter opblanding (µg/l) Max. mængde fisk som MKK kommune tillader at kunne behandle (kg) Amoxicillin ,04 0,46 0,078 0,37 17 Florfenicol ,21 2,46 0,42 1, Oxolinsyre , ,50 87, Oxytetracyclin ,00 58, Sulfadiazin ,30 26,94 4, Trimethoprim ,00 58, "Konc. i vandløb" angiver den gennemsnitlig koncentration som anlægget bidrager med i udledningsperioden i vandløbet Med den nuværende viden kan der ikke beregnes overholdelse af KMKK. Men da udledningskurven er meget flad ved anvendelse af medicin over flere dage (vist i DFU rapport ) og KMKK ofte er betydelig større end MKK, så beregnes mængden af fisk udelukkende udfra overholdelse af gennemsnitskoncentrationer (MKK). Tabel 12. Ansøgt brug af medicin Ikast Brande Kommune vurderer, at dambruget kan have et reelt behov for de ansøgte stoffer. Ikast Brande Kommune finder med grundlag i dambrugsbekendtgørelsens bilag 8, at genfindingsprocenter for florfenicol kan anvendes som ansøgt. Såfremt Ikast Brande Kommune skal kunne godkende genfindingsprocenter mindre end 100 for øvrige mediciner, skal de dokumenteres på Skade Dambrug eller på 3 andre dambrug af samme type. For alle stoffer med undtagelse af oxolinsyre vil det være miljøkvalitetskravet, der er afgørende for tilladelsen. For oxolinsyre er korttidsmiljøkvalitetskravet på 18 µg/l afgørende for tilladelsen. Ikast Brande Kommune har kontrolberegnet, at dambruget samtidig kan behandle nedenstående mængder fisk med medicin uden at overskride miljøkvalitetskrav jf. risikovurderingen. Udledningsperioder jf. dambrugsbekendtgørelsens bilag 8 lægges til grund. 44

45 Oxolinsyre Det lægges til grund at udledningsperioden er 17 dage, men at KMKK (18 µg/l) er dimensionerende. Der kan derfor ikke anvendes mere medicin pr dag end at det samtidig udelukkes at KMKK overskrides. Der indstiller sig en ligevægt efter nogle dages behandling, hvor den dagligt tilførte medicinmængde svarer til den udledte. På den baggrund kan det beregnes at det maksimale forbrug bliver 18 µg/l x 205 l/s x 3600 sek x 24 t = 319 g oxolinsyre/dag eller nok til en behandling af 25,5 tons fisk. Tribrissen (sulfadiazin og trimethoprim 5:1) Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 15 dage. For tribrissen er det MKK af sulfadiazin på 4,6 µg/l der er afgørende for behandlingsomfanget idet KMKK for sulfadiazin og MKK og KVKK for trimethoprim ikke er i risiko for at overskrides. Det betyder at der totalt i den 10 dages behandlingsperiode kan anvendes: 4,6 µg/l x 205 l/s x 3600 x 24 x 15 = g eller 122 g/dag i 10 dage. 4,89 tons fisk kan samtidig behandles med tribrissen Florfenicol Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 21 dage. Specielt når det gælder florfenicol har Ikast Brande Kommune taget udgangspunkt i det marine kvalitetskrav på 0,42 µg/l. Dambruget kan behandle 7,1 tons fisk med florfenicol i de ikke fuldt recirkulerede enheder: Formel: Max udledt til fjord = 0,42 µg/l x = µg/s Skade Dambrugs andel 4,1 %. Ved Skade Dambrug kan udledes 238 µg/s svarende til 432 g på 21 dage. Genfindingsprocenten er 61 %, der kan derfor anvendes 708 g eller 70,8 g/dag 7,1 tons fisk kan behandles samtidig. Amoxicillin 45

46 Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 10 dage. For amoxicillin er det MKK på 0,078 µg/l der er afgørende for behandlingsomfanget. Det betyder at der totalt i den 10 dages behandlingsperiode kan anvendes: 0,078 µg/l x 205 l/s x 3600 x 24 x 10 = 13,8 g eller 1,4 g/dag i 10 dage. 17 kg fisk kan samtidig behandles med amoxicillin. Behandlingen kræver efter anden lovgivning særlig dispensation i hvert enkelt behandlingstilfælde. Oxytetracyclin Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 10 dage. For oxytetracyclin er det MKK på 10 µg/l der er afgørende for behandlingsomfanget. Det betyder at der totalt i den 10 dages behandlingsperiode kan anvendes: 10 µg/l x 205 l/s x 3600 x 24 x 10 = g eller 177 g/dag i 10 dage. 1,8 tons fisk kan samtidig behandles med oxytetracyclin. Behandlingen kræver efter anden lovgivning særlig dispensation i hvert enkelt behandlingstilfælde. 3.9 Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold Der udføres årligt en bedømmelse af vandløbskvaliteten i Mattrup Å op- og nedstrøms dambruget. I nedenstående tabel er resultatet af de seneste 4 års bedømmelser udført efter Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI). År Opstrøms dambruget Nedstrøms dambruget Tabel 13. Bedømmelse af vandløbskvaliteten (DVFI) i Mattrup Å i årene Nedstrøms Skade Dambrug har der generelt været målsætningsopfyldelse i Mattrup Å jf. Regonplan for Vejle Amt 2005 (landsplandirektiv). Faunaklasse 6 46

47 jf. dansk vandløbsfaunaindeks er opnået i 3 ud af de 4 seneste år, hvor faunaen er bedømt. Faunaen er karakteriseret ved en god tilstedeværelse af rentvandsarter såsom døgnfluearterne Ephemera danica, Heptagenia sulphurea og Paraleptophlebia submarginata samt vårfluen Sericostoma personatum. Der er kun en lille tilstedeværelse af forureningsindikatorer blandt dansemyg og børsteorm, samt overvægt af Gammarus pulex ift. Asellus aquaticus områder naturbeskyttelsesloven. Ingen tørre naturtyper beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven berøres af projektet. Der ligger ikke 3 beskyttet natur på dambrugsarealet, men 3 eng syd, vest og nord for dambruget. Mattrup Å er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens EF-habitat-områder I habitatområder skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper området er udpeget for. EF- habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker udpegningsgrundlag: EF-habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker er udpeget på grundlag af arterne grøn kølleguldsmed og odder samt på grundlag af naturtypen vandløb med vandplanter: Resten af udpegningsgrundlaget er terrestrisk eller tilknyttet vandhuller og ikke påvirket af dambrugsdrift. EF- habitatområde H 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjords udpegningsgrundlag: EF- habitatområde H 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er udpeget på grundlag af arterne havlampret, flodlampret, stavsild og odder samt på grundlag af naturtyperne vandløb og næringsrige søer. Resten af udpegningsgrundlaget er terrestrisk eller tilknyttet vandhuller og ikke påvirket af dambrugsdrift. Miljøministeriet har i de 2 Natura 2000 planer listet de nødvendige initiativer der skal gennemføres for at opnå gunstig bevaringsstatus i habitatområderne. Disse initiativer understøttes af vandplanen for Randers Fjord. Miljøgodkendelse af Skade Dambrug indgår som et virkemiddel og dambrugets udledninger indgår i den samlede belastning af nedstrøms vandløb og marine områder. 47

48 Se i øvrigt bilag 9, Foreløbig EF-Habitatvurdering. Vilkår vedrørende udledning af medicin og hjælpestoffer er udformet så miljøkvalitetskrav overholdes. Dambrugets udledninger påvirker derfor ikke Natura 2000 områder i et omfang så det er i strid med miljømålsætningen Konklusion på den miljøtekniske vurdering Skade Dambrug: Dambrugets indretning inkluderer renere teknologi i tilfredsstillende omfang i forhold til virksomhedstypen og dambrugsbekendtgørelsen. Internt stabile opdrætsforhold (temperatur, ilt og stofkoncentrationer) bør medvirke til et lavt sygdomspres med et forventet lavere behandlingsbehov. Det forventes heller ikke, at der bliver problemer med den fremtidige målsætningsopfyldelse i Mattrup Å nedstrøms Skade Dambrug. Der fastsættes krav til en iltmætning på mindst 50 % i udløbsvandet og BAT-krav for N, P og BI5. Det vurderes, at dambrugets udlederkrav (mg/l) overholdes ved den tilladte foderfordeling i en vandføring på 410 l/s, skulle det ikke være tilfældet følges op med påbud om yderligere vandrensning i Der vil efter behov blive fulgt op på BAT-krav efter et års egenkontrolmålinger er gennemført ved udløbet af 2014 og disse målinger samtidig kan vurderes i forhold til den producerede mængde fisk på hele dambruget Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker med baggrund i overholdelse af miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse nr og iht. risikovurdering for Gudenå systemet udarbejdet af Niras (2010). 4 Ansøgningens sagsakter Risikovurdering for Gudenå-systemet samt Randers Fjord. Brug og udledning af medicin og hjælpestoffer. Niras, september Dambrugets ansøgning om miljøgodkendelse modtaget i Ikast Brande kommune 20. december 2012 (ansøgning udarbejdet af Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur). Ikast Brande Kommunes anmodning om supplerende oplysninger til hjælpestofberegninger af 10. august 2013 (v. JL Vandløbsrådgivning). 48

49 Dambrugets supplerende oplysninger vedr. anvendelse af medicin og hjælpestoffer. af 22. august 2013 indsendt af Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur. Tidsfrister 4.1 Overholdelse af vilkår Ombygning og drift Vilkår Dambruget skal senest 31. december 2013 have etableret impermeabel membran i slamdepot og i skrånende område mod slamsump i bundfældningsbassin. Vilkår Miljøuheld Vilkår Ændret produktion Vilkår Tømning af slamdepot Vilkår Etablering af kontinuert flowmåling i ind- og udløb senest 1. januar Staks orientere kommunen ved miljøuheld og senest 14 dage efter uheldet indsende forslag til kommunen der beskriver hvordan uheld kan forhindres fremadrettet. Kommunen orienteres før ændringer i produktion og kommunen skal inden 14 dage meddele om ændringen kræver tillæg til miljøgodkendelsen. Slamdepot skal tømmes mindst en gang om året. 49

50 4.2 Indberetning 1.februar Vilkår En måned før udbringning Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Resultatet skal sendes til Ikast Brande Kommune med de i bilag 6 beskrevne oplysninger inden den 1. februar det efterfølgende år. Vilkår måned før udbringning af slam, skal der udtages slamprøve til analyse og analyseresultaterne fremsendes til Ikast Brande Kommune direkte fra laboratoriet. 4.3 Foranstaltninger uden tidsfrist Når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet Vilkår Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Tilsynsmyndigheden kan forlange udskrift af driftsjournalen. Vilkår 5.6.1, vilkår og vilkår Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, er dambruget forpligtet til, at foretage foranstaltninger til afhjælpning af støj, vibrationer og lugtgener fra anlægget. 50

51 5 Faunaklassefastsættelse efter DVFI Ikast Brande Kommune benytter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) til biologisk bedømmelse af vandløbsstationer ved dambrug. I Mattrup Å er målsætningsklassen fastsat til faunaklasse 6 nedstrøms dambruget. 51

52 6 Driftsjournalens indhold Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysninger om bestand, produktion, foderforbrug, anvendelse af hjælpestoffer og medicin, samt slamhåndtering skal sendes til Ikast Brande Kommune inden 1. februar det efterfølgende år. Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Følgende punkter skal beskrives i dambrugets driftsjournal, Aktuel bestand af fisk pr. måned Tilgang af fisk Afgang af fisk ved salg Indkøb af foder med angivelse af fodertype. Foderets sammensætning skal kunne dokumenteres ved fx varedeklaration. Mængde af anvendte hjælpestoffer til vandbehandling og angivelse af hjælpemidlets navn og mængde, numre på damme der konkret er behandlet og tidspunkt for start og slut for behandlingen. Mængde af anvendte mediciner til sygdomsbehandling og angivelse af præparatets navn og mængde, numre på damme der konkret er behandlet og tidspunkt for start og slut for behandlingen. Tidspunkt for oprensning af kanaler, laguner og fiskedamme. Tidspunkt for oprensning af slamdepot. Den oprensede mængde slam skønnes. Inklusiv oplysning om endelig deponering for slam. Afgang af døde fisk Vandforbrug. Registreringen skal ske kontinuert ved hjælp af flowmåler i indtag og udløb med en nøjagtighed på 95 %. Logfil skal være tilgængelig i forbindelse med driftsjournalen. Øjeblikkeligt og gennemsnitligt vandforbrug skal altid opgøres samtidig med gennemførelsen af egenkontrollen. Returpumpning. Angivelse af periode og mængde. Slutdeponering af slam. Opgørelsen sker, hver gang slam bortskaffes, med oplysning om, hvor slammet blev deponeret. Dambrugets egenkontrol 52

53 7 VVM Notat af 27. august 2013 om VVM-screening i forbindelse med revision af vandindvindingstilladelse, afgitring samt miljøgodkendelse af Skade Dambrug (Ikast Brande Kommune). i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr 1510 af 15/12/2010) Ansøgningen Kaare Michelsen har ved revideret ansøgning af december 2012 ansøgt om miljøgodkendelse af Skade Dambrug efter dambrugsbekendtgørelsens regler om udlederkontrol uden foderkvote. Der søges samtidig om uændret vandindvinding af grundvand i et omfang af 35 l/s. Efter reglerne om samtidighed i sagsbehandlingen ved ferskvandsdambrug (bekendtgørelse 130 af 8. februar 2012) tages dambrugets vandindvindingstilladelse op til vurdering sammen med miljøgodkendelsen. VVM Screening På baggrund af ovenstående fakta i sagen, gennemføres der hermed en VVM-vurdering af det ansøgte projekt med de justeringer, der er foretaget undervejs i sagsbehandlingen. Screening omfatter miljøgodkendelse, dambrugsafgitring og vandindvinding. Intensivt fiskeopdræt er omfattet af bekendtgørelsens krav om VVMscreening (jf. bekendtgørelsens bilag 2). Screening vedr. ejendom: Skade Dambrug - matr. nr. 21 Skade by, Klovborg. Ejet af: Thomas Voldby, Tyrstingvej 36, 8765 Klovborg. Screeningen foretages med baggrund i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 1) Projektets karakteristika projektets dimensioner Skade Dambrugs ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 indebærer, at dambruget fortsætter driften på basis af de udlederkrav, der svarer til et udmeldt foderforbrug på 88 tons/år. Dambrugets moderne indretning muliggør et realiseret foderforbrug der er 53

54 væsentligt større. Der sættes vilkår for dambruget hjælpestof- og medicinforbrug i de enheder, der ikke er fuldt recirkulerede. Grundvandsindtaget udgør 35 l/. Udløb fra dambruget til Mattrup Å gennem 10 mm rist. Udledning af medicin og hjælpestoffer sker jf. den risikovurdering Niras har foretaget for Gudenå- systemet i Udledningen sikrer, at miljøkvalitetskrav i Mattrup Å og nedstrøms ferske og marine vandområder overholdes af Skade Dambrug. kumulation med andre projekter Skade Dambrug er et af flere dambrug med udledning til Mattrup Å. Der lægges i forslag til vandplan for Randers Fjord ikke op til yderligere tiltag overfor dambruget end miljøgodkendelse efter dambrugsbekendtgørelsen. Dambrugets udledninger indgår i den samlede belastning af natura-2000 områder jf. den foreløbige EF-habitatvurdering. anvendelsen af naturressourcer Grundvandsindvinding udgør 35 l/s. Der anvendes ikke overfladevand og stemmeværker. beskyttelseskrævende fauna i Gudenå systemet Udpegningsgrundlaget i nedstrøms EF-habitatområde Mattrup Å er særskilt beskyttelseskrævende, men vandløbets målsætning er opfyldt og udledninger af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav. forurening og gener Dambruget udleder organisk stof, kvælstof og fosfor. Stofferne indgår i den samlede belastning af Randers Fjord. I Vandplan for Randers Fjord tages der initiativer til målsætningsopfyldelse. Der kræves ikke en særlig indsats overfor Skade Dambrugs udledninger ud over miljøgodkendelse og implementering af bekendtgørelsens BAT-krav. Slam udspredes på landbrugsjord efter forudgående analyse. Der vil være 1-2 lastbiltransporter om ugen primært med tilkørsel af foder og frakørsel af fisk. Der vurderes ikke at være væsentlige nabogener. risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier Det vurderes, at der ikke er risiko for uheld i forbindelse med projektet, der kan influere negativt på omgivelserne. 54

55 2) Projektets placering 3 områder - hede, overdrev, eng, mose, sø og vandløb. Skade Dambrug ligger ved Mattrup Å, der er 3 beskyttet jf. naturbeskyttelsesloven. Der er ikke beskyttet natur på produktionsområdet. det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) vandløb Mattrup Å ved Skade Dambrug er målsat til en faunaklasse, der ikke må være ringere end 6. Dambrugets udledning påvirker ikke vandløbskvaliteten så målsætningen ikke kan opfyldes. Udledningen af BI5 reduceres ift. hidtidig drift af Skade Dambrug, idet dambrugets etablerer forbedret bundfældningsbassin og slamdepot. Beluftning af udløbsvandet til 50 % iltmætning, når udledningen er mindre end 10 % af medianminimumsvandføringen ellers min. 70 % b) fjorde Mattrup Å udmunder i Gudenå, der løber til Randers Fjord. Projektet medfører en reduceret påvirkning af fjordmiljøets dyre- og plantearter, idet der gennemføres BAT-tiltag, der senest i 2015 vil slå fuldt igennem i vandmiljøet. Vandplanen tager N og P reducerende initiativer i oplandet til Randers Fjord. c) vådområder Der sker ikke yderligere påvirkninger af 3 områder ift. den nuværende drift. d) grundvand Skade Dambrug indtager grundvand i et omfang svarende til 35 l/s. f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF- fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Dambruget udleder til Mattrup Å opstrøms Habitatområde nr. H45 Gudenå og Gjern Bakker. Grundlaget for udpegningen af habitatområderne er bl.a. grøn Kølleguldsmed og odder samt en række terrestriske naturtyper, der ikke påvirkes af projektet Skade Dambrug. Dambruget udleder til Mattrup Å opstrøms Habitatområde nr. H14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 55

56 Grundlaget for udpegningen af habitatområderne er bl.a Havlampret, flodlampret, stavsild og odder samt naturtypen vandløb samt en række terrestriske og våde naturtyper, der ikke påvirkes af projektet Skade Dambrug. I tabel 14 er angivet tilladelsens betydning for EF-habitatarter tilknyttet habitatområde H 14 og H45. Det vurderes ikke at andre naturtyper og EF-habitatarter berøres af tilladelsen. Habitatarter Flodlampret Havlampret Stavsild Odder Grøn Kølleguldsmed Bevaringsstatus Flodlampretter påvirkes ikke af Skade Dambrug i EF-habitatområdet. Udledning af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav og andre udledte stofmængder forøges ikke af det samlede projekt. Den samlede næringssaltbelastning i Randers Fjord håndteres i den kommende vandplan. Der er målsætningsopfyldelse med faunaklasse 6 nedstrøms dambruget. Ukendt prognose pga. manglende viden Havlampretter påvirkes ikke af Skade Dambrug i EF-habitatområdet. Udledning af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav og andre udledte stofmængder forøges ikke af det samlede projekt. Der er målsætningsopfyldelse med faunaklasse 6-7 nedstrøms dambruget. Ukendt prognose pga. manglende viden Ukendt prognose pga. manglende viden Prognose gunstig eller vurderet gunstig Projektet reducerer udledningen af organisk stof. Faunaklassen er i dag 6 nedstrøms dambruget, hvilket er giver gode vilkår for grøn kølleguldsmed. Prognose gunstig eller vurderet gunstig Prognose gunstig eller vurderet gunstig Vandløb med vandplanter Tabel 14. Ansøgningens effekt på EF-habitatarter der er omfattet af habitatområde nr. H14 og H45. g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Randers Fjord har ikke målsætningsopfyldelse pga. for store næringsstof udledninger. Dette problem håndteres i vandplan for Randers Fjord, hvor udledningen fra Skade Dambrug indgår. h) tætbefolkede områder Skade Dambrug ligger i et tyndt befolket område ved Skade. i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Ingen nye arealer er indgået i projektet. 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) 56

57 Der er indtages ikke vand fra vandløbet og påvirkningen af Mattrup Å lever op til det målsatte. påvirkningens grænseoverskridende karakter Projektet er ikke af et sådant omfang at påvirkningens karakter er grænseoverskridende. påvirkningsgrad og kompleksitet Det er vurderet, at påvirkningsgraden og -kompleksiteten ikke er af et sådant omfang, at projektet vil få negativ indflydelse på miljøet ift. dambrugets hidtidige drift ligesom projektet vil leve op til vandløbets målsætninger herunder beskyttelsen af udpegningsgrundlaget i EF-habitatområde nr. H14 og H45 påvirkningens sandsynlighed Det er ikke sandsynligt, at det ansøgte projekt vil påvirke fisk og lampretter i strid med det målsatte beskyttelsesgrundlag. påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Dambrugets drift vil være helårlig og kontinuert. Påvirkninger vil ophøre samtidig med et eventuelt ophør af dambrugets produktion. Konklusion: Ikast Brande Kommune vurderer, at miljøgodkendelse af Skade Dambrug med udlederkvote jf. dambrugsbekendtgørelsen. udledning af medicin og hjælpestoffer, der overholder miljøkvalitetskrav. formindsket udledning af stoffer af betydning for nær- og fjernrecipienten. Ingen vandindtag fra Mattrup Å. medfører at projektet ikke er af væsentlig negativ betydning for miljøet, men derimod samlet indebærer miljøforbedringer i forhold til den hidtidige drift. Ikast Brande Kommune konkluderer derfor, at det ansøgte og godkendte projekt ikke er VVM-pligtigt. 57

58 58

59 8 Foreløbig konsekvensvurdering ift. EFhabitatområder. Projektets betegnelse Miljøgodkendelse af Skade Dambrug efter miljøbeskyttelseslovens kap og bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Vandindvindingstilladelse og afgitringsmæssige forhold. Overordnet beskrivelse af projektet. Miljøgodkendelse af dambrugets produktionsforhold med en udledningstilladelse baseret på en F till på 88 tons/år. Samtidig er grundvandsindtaget uændret 35 l/s. Afgitring forbliver uændret jf. afgitringsbekendtgørelsen med maksimalt 10 mm gitterafstand ved udløb. Dambruget indtager ikke vand fra vandløb. Lovgrundlag Projektet indebærer tilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 4-5 og bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. I øvrigt kræver projektet tilladelse efter lov om vandforsyning. Habitatdirektivets bestemmelser Den foreliggende foreløbige konsekvensanalyse er gennemført i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6.3: Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens (habitatområdets) forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, og med forbehold af stk 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de hvis det anses for nødvendigt har hørt offentligheden. Ifølge EU-domspraksis fremgår følgende med hensyn til gennemførelse af konsekvensvurderinger efter artikel 6.3: at alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for et habitatområde væsentligt, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. at de kompetente nationale myndigheder kun giver tilladelse til en aktivitet på betingelse af, at de ud fra konklusionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på det omhandlede habitatområde under 59

60 hensyn til bevaringsmålsætningen herfor har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet, og at vished foreligger, når der ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke foreligger sådanne virkninger. Faunapassagetype Der er ikke indtag af vand fra Mattrup Å og dermed ikke faunapassageproblemer. Grundvandsindvinding Der indtages grundvand i et omfang på 35 l/s. Miljøfaktorer Målsætningen er opfyldt nedstrøms dambruget. Udledninger af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav i vandløbet nedstrøms dambruget Kommunen vurderer, at projektet fortsat giver målsætningsopfyldelse nedstrøms Skade Dambrug. Anlægget vurderes ift. anlægstypen, at have en tilfredsstillende slamhåndtering efter at dambruget får etableret bedre slamdepot. Udledningen af N, P og BI5 skal holdes indenfor den maksimale udledning angivet af dambrugsbekendtgørelsen relateret til en Ftill på 88 tons foder/år. Habitatområder og udpegningsgrundlag Følgende internationale beskyttelsesområder påvirkes potentielt af projektet: Habitatområde nr. H14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord samt H45 Gudenå og Gjern Bakker. Konsekvensanalysens dækning Skade Dambrug ligger ved Mattrup Å og udleder opstrøms habitatområde nr. H45 Gudenå og Gjern bakker og habitatområde H 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Dambrugets udledninger påvirker derfor potentielt udpegningsgrundlaget i habitatområdet, mens vandindvindingen ikke påvirker ind i habitatområdet (jf. Miljøklagenævnets afgørelse ved Risbjerg Dambrug) Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet, der potentielt kan påvirkes af dambruget udgør følgende arter og naturtyper: 1. Flodlampret (H14) 2. Havlampret (H14) 3. Stavsild (H14) 60

61 4. Grøn Kølleguldsmed (H 45) 5. Odder (H14, H45) 6. Vandløb med vandplanter (H14, H45) 7. Næringsrige søer (H14, H 45) 8. marine naturtyper sandbanke, flodmunding, vadeflade, lagune og bugt (H14) En række fortrinsvis tørre naturtyper konstateres som ikke i fare for påvirkning af Skade Dambrugs udledning og produktion. Natura 2000 planen Gudenå og Gjern Bakker Miljøministeriet har i Natura 2000 planen for habitatområdet Gudenå og Gjern Bakker opstillet initiativer til at opnå gunstig bevaringsstatus for habitatarter og udpegede naturtyper. Her indgår udledningen fra Skade Dambrug i den samlede organiske belastning og Natura 2000 planen angiver miljøgodkendelse af dambruget som en indsats, der ligger i vandplanlægningen. Status for de udpegede arter og naturtyper: Prognosen for naturtypen vandløb med vandplanter er gunstig eller vurderes som gunstig. Prognosen for grøn kølleguldsmed er gunstig eller vurderes som gunstig. Bestanden er stabil eller stigende. Prognosen for odder er gunstig eller vurderes som gunstig. Bestanden er stigende og arten under spredning. Prognosen for naturtypen næringsrig sø vurderes ugunstig pga. for stor næringsstoftilførsel. Natura 2000 planen Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Miljøministeriet har i Natura 2000 planen for habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord opstillet initiativer til at opnå gunstig bevaringsstatus for habitatarter og udpegede naturtyper. Her indgår udledningen fra Skade Dambrug i den samlede organiske belastning og Natura 2000 planen angiver miljøgodkendelse af dambruget som en indsats, der ligger i vandplanlægningen. Status for de udpegede arter og naturtyper: 61

62 Prognosen for odder er gunstig eller vurderes som gunstig. Bestanden er stabil eller stigende. Prognosen er ugunstig for de marine naturtyper sandbanke, flodmunding, vadeflade, lagune og bugt pga. næringsstofbelastning (iltsvind) og miljøfarlige stoffer. Prognosen er ukendt for havlampret, flodlampret og stavsild pga. manglende viden. Indsatsen overfor dambruget vil være at få dambruget miljøgodkendt herunder reguleret dambrugets anvendelse af medicin og hjælpestoffer så miljøkvalitetskrav overholdes jf. risikovurdering for Gudenåsystemet (Niras 2010). Vurderingen af Skade Dambrugs individuelle påvirkning af habitatområder H14 og H45. Der udledes jf udkast til vandplan for Randers Fjord pt. ca tons N årligt til Randers Fjord og 100 tons P. Dambrugssektoren står for 2 % af N udledningen og 5 % af P udledningen. Skade Dambrugs bidrag udgør kun en ubetydelig del heraf. Med de nye BAT-krav til dambrug vil den fremadrettede nedsatte udledning fra Skade Dambrug udgøre ca. 4,6 ton N, 0,28 ton P og 4 ton BI5. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker iht. risikovurdering, der inddrager muligheden for samtidige udledninger fra øvrige dambrug i Gudenåsystemet. Udledning af medicin og hjælpestoffer fra dambruget sker iht. nationale miljøkvalitetskrav. Miljøkvalitetskrav er fastsat, så der ikke sker skade på flora og fauna. Mulige kumulative effekter i forhold til andre projekter og planer Gennemførsel af initiativer i vand- og natura 2000 planlægningen vil arbejde mod målsætningsopfyldelse og gunstig bevaringsstatus for habitatområdernes udpegningsgrundlag. Konklusion Det er kommunens vurdering, at dambrugets udledning ikke vil være i strid med opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i natura 2000 områderne nedstrøms dambruget (H 14 0g H 45). Det forventes at en samlet handleplan for området udarbejdes af oplandskommunerne på baggrund af statens natura 2000 planer. Vandindvindingen og dambrugets afgitring påvirker ikke ind i EFhabitatområdet. 62

63 Kommunen finder på ovenstående baggrund ikke at udledningstilladelsen og vandindvindingstilladelsen indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for eller i øvrigt hindre en effektiv indsats på basis af målsætningen for Mattrup Å, Gudenå og nedstrøms fjordområder som den fremgår af Forslag til vandplan for Randers Fjord og Natura 2000 plan for habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord samt Natura 2000 plan for habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker. 63

64 9 Miljøkvalitetskrav Stof Miljøkvalitetskrav ferskvand (MKK) (g/l) Miljøkvalitetskrav saltvand (MKK) (g/l) Korttidsmiljøkvalitetskr av (KMKK) (g/l) Tilføjet naturlig baggrundskoncentration Formaldehyd 9,2 9,2 46 Ja, naturlig koncentration under målegrænsen Florfenicol 9 0,42 21 i ferskvand 1,3 i saltvand Sulfadiazin 4,6 4,6 14 Oxytetracyclin Kloramin-T 5,8 0,58 5,8 Trimethoprim Kobber 1,0 1,0 2,0 Ja, med øvre grænse i ferskvand på 12 (g/l) Jod Ja, grundvand 1-21 (g/l) og saltvand 60 (g/l) Kaliumperma 0,84 0,084 8,4 nganat Brintoverilte Ja Oxolinsyre Amoxicillin 0,078 0,078 0,37 Tabel 15. Miljøkvalitetskrav fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledninger til vandløb, søer og havet. 64