Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem

Transkript

1 Gelsbro Fiskeri Haderslevvej 191 Gelsbro 6760 Ribe (Sendt som E-post) Torvegade Esbjerg Dato 23. oktober 2013 Sags id Sagsbehandler H. Sonne-Frederiksen/jolom Telefon direkte Miljøgodkendelse af Gelsbro Fiskeri Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem Gelsbro Fiskeri Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matrikel nr: 1c, 1d, 1k, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt: I

2 Indholdsfortegnelse Indledning Vilkår Generelt Indretning og drift Udlederkrav og egenkontrol Lugt og støv Støj Affald, olie og kemikalier Driftsforstyrrelser og uheld Ophør af drift Medicin og hjælpestoffer Afgitring mellem dambruget og vandløbet Godkendelsens gyldighed og retsvirkning Gyldighed Retsbeskyttelse Klagevejledning Offentliggørelse Lovgrundlag Indhentede udtalelser Ansøgers bemærkninger Nabohøring Baggrund for godkendelsen Miljøteknisk redegørelse og vurdering Ejer og ansvarsforhold Etablering og beliggenhed Driftstid og ansatte Planforhold Indretning og drift Nuværende forhold Fremtidig indretning Medicin og hjælpestoffer Renseforanstaltninger Udledning til recipienten Afgitring mellem dambruget og vandløbet Bedste tilgængelige teknik (BAT) Luft Lugt Spildevand Støj Affald Olier og kemikalier Driftsforstyrrelser og uheld Konklusion Bilag: Bilag 1. Datablad Bilag 2. Oversigtskort 1: Bilag 3. Målfast plan over Gelsbro Fiskeri Bilag 4. Driftsjournalens indhold Bilag 5. Beregning af udlederkrav for næringsstoffer Bilag 6. Beregning af udlederkrav for medicin og hjælpestoffer

3 Indledning Esbjerg Kommune, Miljø, giver Gelsbro Fiskeri miljøgodkendelse med forudsætninger og vilkår for anlæg, drift og kontrol, som angivet i det følgende. Gelsbro Fiskeri har den 14. marts 2013 søgt om godkendelse til en modernisering af dambruget. Virksomheden ønsker at modernisere produktionsanlægget og i den forbindelse etablere en række renseforanstaltninger. Det er ikke muligt for virksomheden, at gennemføre moderniseringen inden for en kort tidsfrist. Denne godkendelse er derfor opdelt i to faser. I den første fase vil virksomheden fortsat producere på baggrund af en fast foderkvote. Når moderniseringen er gennemført overgår virksomheden til udlederkontrol i stedet for at have en fast foderkvote som produktionsgrundlag. Miljøgodkendelsen gives efter miljøbeskyttelseslovens 1 godkendelsesbekendtgørelsen 2. 33, stk. 1, og efter Virksomheden godkendes under listepunktet i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 punkt I 202: Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. I henhold til miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen må virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen ikke anlægges eller påbegyndes, før de er godkendt. Virksomheder, som optræder på bilaget må heller ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der kan indebære forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. I godkendelsen indgår tilladelse til at udlede produktionsvand til Gels Å efter spildevandsbekendtgørelsen 3 og bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav 4. Det er blandt andet derved sikret, at miljøkravene til miljøfremmede stoffer ikke overskrides. Dambrugsbekendtgørelsen 5 stiller en række krav, som skal overholdes når ferskvandsdambrug miljøgodkendes. Igennem de stillede vilkår i denne godkendelse er det sikret, at reglerne i dambrugsbekendtgørelsen er overholdt. Med baggrund i dambrugsbekendtgørelsen er Miljø forpligtet til at behandle Gelsbro Fiskeris vandindvindingsforhold samtidig med, at dambruget bliver miljøgodkendt. Der gives derfor en ny vandindvindingstilladelse samtidig med denne miljøgodkendelse. Virksomheden er omfattet af punkt 1 e Intensivt fiskeopdræt - på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen 6. 1 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer. 2 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr af 20. december 2012 med senere ændringer. 3 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr af 11. december 2007 med senere ændringer. 4 Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr af 25. august Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug, nr. 130 af 8. februar Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 15. december

4 Hele projektet, inklusive vandindvindingen, skal derfor VVM-screenes. Miljø har efter Planloven afgjort, at projektet ikke er VVM-pligtig. Vilkår Miljøgodkendelsen gives på nedenstående vilkår. Nogle af vilkårene gælder kun i fase 1 og andre kun i fase 2. For de vilkår, hvor det er tilfældet er den pågældende fase fremhævet med fed skrift. Alle andre vilkår gælder i begge faser. Generelt 1. Godkendelsen omfatter hele virksomheden. Godkendelsen bortfalder, hvis ikke dambruget er moderniseret (fase 2) inden, der er gået 3 år fra offentliggørelsen. Dambruget skal senest 2 år fra offentliggørelsen af godkendelsen indsende en tidsplan for, hvordan det sikres, at ombygningen af dambruget er færdiggjort inden fristen udløber, samt en endelig målfast plan over indretningen af dambruget. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 78a gælder endvidere, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. 2. Godkendelsen skal fornys mindst hver 10. år. Tidspunktet for fornyelsen skal være sammenfaldende med tidspunktet for fornyelse af virksomhedens vandindvindingstilladelse. 3. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for driftspersonalet på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om miljøgodkendelsens indhold. 4. Virksomheden skal indrettes og drives som beskrevet i denne miljøgodkendelse og ansøgningsmaterialet. 5. Ingen ændring eller udvidelse af virksomhedens drift, bygninger eller område, der indebærer forøget forurening eller affaldsfrembringelse, må påbegyndes før ændring eller udvidelse er godkendt af tilsynsmyndigheden. 6. Virksomhedens ejer skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er driftsansvarlig på dambruget. Kommunen skal straks orienteres ved ophør af drift. Indretning og drift 7. Når virksomhedens renseforanstaltninger er fuldt funktionsdygtige skal virksomheden have skriftlig accept fra tilsynsmyndigheden før virksomheden overgår til udlederkontrol. 8. Fase 1: Indtil virksomheden overgår til udlederkontrol er det maksimale tilladte foderforbrug 476 t/år. Det maksimale vandforbrug i fase 1 er 800 l/s

5 9. Der må kun bruges tørfoder. Indholdet af fosfor og kvælstof i foderet må ikke overskride henholdsvis 1 og 9 % af foderets tørvægt. Indholdet af fordøjelig energi (DE) skal være mindst 18,2 MJoule/kg og smuldindholdet må maksimalt være 1 %. 10. Foderkvotienten må ikke overskride 0,95 kg foder pr. kg produceret fisk. 11. Driften af virksomheden må ikke medføre, at miljømålene for Gels Å ikke overholdes. 12. Der skal monteres vandur med log-funktion med en nøjagtighed på målingerne, der ikke overstiger 5 % afvigelse eller tilsvarende instrument i alle vandindtag og afløb fra virksomheden. Vandindtag og afløb skal logges hvert 10. minut eller hyppigere. 13. Fase 2: Bund og sider i produktionsenhederne skal bestå af beton eller andet impermeabelt materiale. 14. Fase 2: recirkuleringsgraden i produktionsenhederne (dobbeltkanalerne) skal være mindst 95 % og vandets opholdstid i produktionsanlægget skal være mindst 18 timer. 15. Fase 2: Det maksimale vandforbrug er 150 l/s. 16. Fase 2: Der skal være slamfælder i alle produktionsenheder og fælderne skal dække hele bredden i den enkelte produktionsenhed. 17. Fase 2: Mikrosigter, biofiltre og slamfælder skal altid være i drift. 18. Fase 2: Mikrosigter må maksimalt have en maskevidde på 75 m. 19. Fase 2: Indholdet af slamfælderne skal pumpes til slamdepot mindst hver anden dag. 20. Større slamansamlinger i produktionsenheder skal fjernes straks. 21. Fase 2: Det skal ved drift af plantelagunerne sikres, at: Produktionsvandet fordeles jævnt over det samlede laguneareal, så det sikres, at en enkelt lagune ikke modtager uforholdsmæssigt meget vand. Plantelagunen opbygges som en mæandrerende vandløbsagtig lagune. Vandet i de enkelte laguneafsnit fordeles jævnt i hele lagunens bredde. Der etableres et plantedække i lagunerne. Plantedækket skal være af en type, der sikrer et stort overfladeareal også i vintersituationer. Eventuelt kan der udlægges kunstige planter i vinterhalvåret. Med kunstige planter menes et kunstigt medie, der i en periode uden naturligt plantedække giver en alternativ overflade for mikroorganismer

6 Vandets opholdstid i plantelagunerne mindst er 36 timer, og at den hydrauliske belastning højest er 0,021 l/s pr. m 2 plantelagune. Mindst en gang om året gennemgås plantelagunerne for slamaflejringer. Dette bør ske sidst på vinteren/først på foråret, når der er færrest planter i lagunerne. Ved større slamaflejringer fjernes disse. Er der ingen planter i et området med slam kan det graves op, men som udgangspunkt er det mest hensigtsmæssigt at suge slammet op for ikke at fjerne planterødder og frøpulje i bunden af lagunen. Under slamfjernelse sikres, at der ikke sker slamflugt til vandløbet ved f.eks. at lukke for afløb fra virksomheden, til vandet i den nedre del af plantelagunen er klart. Lagunerne har en dybde på cm og en gennemsnitsdybde på cm. Der ikke er fisk i plantelagunerne Det oprensede slam fra plantelagunerne skal straks tilføres virksomhedens slamdepot. 22. Fase 2: Slambehandlingsanlæggets bund og sider skal være af impermeabelt materiale, så der ikke sker overløb eller udsivning til vandløbet, eller nedsivning til jord eller grundvand. 23. Fase 2: Alt slam og slamvand fra slamkegler, mikrosigter, biofiltre, kanaler og plantelaguner skal pumpes til slambehandlingsanlægget, og håndteres således, at der ikke kan ske udsivning til vandløb. 24. Det skal sikres, at der ved uheld på slambehandlingsanlægget ikke kan ske afløb direkte til Gels Å. 25. Slammet fra slambehandlingsanlægget skal løbende bortskaffes. 26. Slammet skal overholde grænseværdierne for udspredning på landbrugsjord. Grænseværdierne fremgår af slambekendtgørelsen 7. Der skal udtages prøver af slammet mindst hver 3. måned. Prøverne skal udtages og analyseres af et laboratorium, der er omfattet af Dansk Akkrediteringsordning eller tilsvarende. Analyseresultaterne skal sendes til kommunen direkte fra laboratoriet. Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen, må det ikke udbringes eller afleveres til biogasanlæg, men skal deponeres på kontrolleret losseplads. Dog kan Miljøstyrelsen ansøges om dispensation. 27. Fase 2: Overskudsvand fra slambehandlingsanlægget ledes til mikrosigte, biofilter og derefter til plantelagunernes indløb. Udlederkrav og egenkontrol 28. Virksomheden skal føre driftsjournal og som minimum løbende registrere de oplysninger, der er nævnt i bilag 3. 7 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) nr af 13. december

7 29. Iltmætningen i afløbsvandet fra virksomheden skal i fase 1 altid være mindst 70 %. I fase 2 skal iltmætningen altid være mindst 50 %. 30. I fase 2 skal der inden for en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) udtages 26 prøver af det samlede udledningsvand og 26 prøver af det samlede vandindtag som forsyner virksomheden med vand. Prøverne fordeles jævnt over perioden (der udtages 2-3 prøver i både vandindtag og udledning pr. måned). De enkelte prøvesæt udtages samtidig som puljede (tidsproportionale) døgnprøver. Udtagning og analyse skal foretages af et laboratorium, der er omfattet af Dansk Akkrediteringsordning eller tilsvarende. Prøverne analyseres for: 1) Organisk stof målt som modificeret BI 5 (mg/l) 2) Totalfosfor (mg/l) 3) Totalkvælstof (mg/l) 4) Ammoniumkvælstof (mg/l) I forbindelse med hver prøvetagning skal følgende supplerende oplysninger noteres: a) Vandføringen i virksomhedens samlede indløb (l/s) og en log-fil med alle målinger siden sidste prøvetagning. b) Vandføringen i virksomhedens samlede afløb (l/s) og en log-fil med alle målinger siden sidste prøvetagning. c) Vandtemperaturen ( C) i hvert målepunkt. d) ph i hvert målepunkt. e) Iltmætning (%) i hvert målepunkt. f) Bestand (tons) på prøvetagningsdagen og dagen før. g) Den samlede mængde af kvælstof og fosfor i det foder, der er anvendt i produktionen i perioden på 48 timer inden prøvetagningen er påbegyndt. h) Dato for prøvetagningens begyndelse og afslutning. 31. Resultatet af hver enkelt prøve samt de supplerende oplysninger skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 4 uger efter, at prøven er udtaget. 32. Virksomheden skal i fase 2 overholde følgende maksimale årlige og daglige udlederkrav: Stof Årlig udledning (kg) Daglig udledning (kg) Ammonium-N Total-N Total-P ,9 BI De daglige udledninger må ikke overskrides som et løbende gennemsnit over 7 dage. Der ud over foretages kontrol af overholdelse af udlederkravene ved nedenstående beregningsmetoder

8 BI 5 og ammonium-n For organisk stof (BI 5 ) og ammonium-n skal virksomhedens gennemsnitlige nettodøgnudledning overholde følgende kontrolregel (tilstandskontrol) Hvor d k + k k * s k < U k d k - gennemsnitlig overkoncentration (udløb indløb) k k - justeringsfaktor for tilstandskontrol, 26 analysesæt = 0,5035 s k - standardafvigelse U k udledergrænseværdi (mg/l) Den udledergrænseværdi, der skal overholdes findes ved, at dele den tilladte årlige udledning med 365. Det giver følgende grænseværdier: - U k BI 5 = 35,3 kg/døgn (f.eks. 2,7 mg/l ved 150 l/s) - U k Ammonium-N = 33,1 kg/døgn (f.eks. 2,6 mg/l ved 150 l/s) Total-N og total-p For total-n og total-p skal virksomhedens gennemsnitlige nettodøgnudledning overholde følgende kontrolregel (transportkontrol) Hvor d t + k t * s t < U t U t - kravværdi, U t = U tk + (k t k k ) * s t d t - gennemsnitlig overkoncentration (udløb indløb) k k - justeringsfaktor for tilstandskontrol, 26 analysesæt = 0,5035 k t - justeringsfaktor for transportkontrol, 26 analysesæt = -0,3352 s t - standardafvigelse U tk udledergrænseværdi (kg/døgn) Den udledergrænseværdi, der skal overholdes findes ved, at dele den tilladte årlige udledning med 365. Det giver følgende grænseværdier: - U tk Total-N = 67,9 kg/døgn - U tk Total-P = 3,5 kg/døgn 33. Virksomheden skal desuden i fase 2 overholde følgende krav til den maksimale koncentration af ammonium-n og BI 5 i virksomhedens udløb: Stof Maksimal koncentration i udledning april-september (mg/l) Maksimal koncentration i udledning oktober-marts (mg/l) Ammonium-N 18,7 28 BI 5 46, Virksomheden skal desuden i fase 2 overholde følgende krav til effektiviteten af produktionen af fisk: - 8 -

9 Stof Udledning (kg/t produceret fisk) Total-N 27 Total-P 1,4 BI 5 14 Kravene vurderes op mod virksomhedens egenkontrolprøver over et års produktion ud fra den nettostoftilførsel som virksomheden bidrager med pr. tons produceret fisk. 35. I fase 1 skal der inden for en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) udtages 12 prøver af det samlede udledningsvand og 12 prøver af det samlede vandindtag som forsyner virksomheden med vand. Prøverne fordeles jævnt over perioden (der udtages 1 prøve i både vandindtag og udledning pr. måned). Virksomheden skal i fase 1 overholde følgende krav til udledningen af næringsstoffer: Ammonium-N = 0,4 mg/l * Q mm /Q va Total-N = 0,6 mg/l * Q mm /Q va Total-P = 0,05 mg/l * Q mm /Q va BI 5 = 1,0 mg/l * Q mm /Q va Kontrol af overholdelse af kravene foretages ved den beregningsmetode, der er beskrevet i vilkår 32. Dog er justeringsfaktor for tilstandskontrol og transportkontrol ved udtagning af 12 prøvesæt henholdsvis k K = 0,3586 og k T = -0,5205. Lugt og støv 36. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. Støj 37. Driften af virksomheden må ikke medføre, at den samlede støjbelastning overstiger nedenstående grænseværdier ved omliggende boliger. Til virksomhedens samlede støjbelastning hører stationære og mobile støjkilder. Man-fredag kl lørdag kl Man-fredag kl lørdag , søn- og helligdage Alle dage kl db(a) 45 db(a) 40 db(a) 38. Virksomheden skal, hvis tilsynsmyndigheden forlanger det, lade foretage støjmålinger eller beregninger til dokumentation for, at grænseværdierne er overholdt. Dokumentationen skal ske under forhold, hvor virksomheden er i fuld normal drift. Nævnte målinger/beregninger skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj i henhold til gældende lovgivning, og skal udføres - 9 -

10 af et laboratorium eller en person, som er godkendt til dette af Miljøstyrelsen. Som udgangspunkt accepteres en usikkerhed på de målte eller beregnede støjbelastninger på maksimalt 3 db(a). Affald, olie og kemikalier 39. Opbevaringen af affald må ikke give anledning til lugtgener, støvgener eller uæstetiske forhold, der af tilsynsmyndigheden skønnes væsentlige. 40. Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i tætte containere. Fiskene skal bortskaffes til destruktionsanstalt eller biogasanlæg. 41. Olie, kemikalier, hjælpestoffer, medicinemballage og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med uigennemtrængelig belægning uden afløb eller med afspærringsventil. Beholderne skal være sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Omhældning af olie, kemikalier og farligt affald må kun finde sted på denne oplagsplads. Driftsforstyrrelser og uheld 42. Spild af olier og kemikalier (produkter, affald m.v.) skal straks opsamles. Alt opsamlet spild, inkl. opsamlingsmaterialet, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Ved eventuelt spild af olier og kemikalier på ubefæstet areal skal der ske opsamling af det forurenede jordvolumen og bortskaffelse af jorden til godkendt modtageanlæg efter anmeldelse til og godkendelse af tilsynsmyndigheden. 43. Virksomheden skal registrere større driftsforstyrrelser, der kan påvirke virksomhedens miljøforhold og beskrive årsag, varighed, affødt miljøbelastning og hvilke foranstaltninger virksomheden eventuelt har gennemført for at undgå gentagelser. Ophør af drift 44. Ved ophør af driften skal virksomheden straks underrette tilsynsmyndigheden herom. Medicin og hjælpestoffer 45. Brugen af medicin og hjælpestoffer skal begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik. Det kan f.eks. være vaccination, recirkulering, substitution med mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimering med henblik på sygdomsminimering. 46. Der må maksimalt bruges kg brintoverilte (H 2 O 2 ) (aktivt stof) pr. år. 47. Der må maksimalt bruges l formaldehyd (aktivt stof) pr. år

11 48. Der må maksimalt bruges 9 kg kobber (aktivt stof) pr. år. Der må maksimalt anvendes 25,5 g kobber pr. døgn på virksomheden. 49. Der må maksimalt bruges 140 kg kloramin-t (aktivt stof) pr. år. Der må maksimalt anvendes 808 g kloramin-t pr. døgn på virksomheden. 50. Der må maksimalt bruges kg pereddikesyre (aktivt stof) pr. år. 51. Behandling skal ske efter nedenstående anvisninger. Formaldehyd som 37 % formalin Behandling i 3 damme samtidigt Anvendt 37 % formalin 16 l Gentagelse Behandlingen kan foretages hver dag Behandlingsprocedure Der doseres med 20 mg formaldehyd/l til behandlede enheder Under behandlingen trækkes dammene halvt ned og vandtilførslen reduceres til 8 l/s Pereddikesyre Op til 21 damme behandles samtidigt Anvendt pereddikesyre, rent stof g Gentagelse Behandlingen kan foretages hver dag Behandlingsprocedure Der doseres 5,0 mg pereddikesyre/l til behandlede enheder Under behandlingen trækkes dammene halvt ned og vandtilførslen reduceres til 8 l/s H 2O 2 Op til 37 damme behandles samtidigt Anvendt H 2O 2, 30 % 29 kg Gentagelse Behandlingen kan foretages hver dag Behandlingsprocedure Der doseres 30 mg H 2O 2/l til samtlige behandlede enheder Under behandlingen trækkes dammene halvt ned og vandtilførslen reduceres til 8 l/s 52. Der må maksimalt behandles 41,7 ton fisk med sulfadiazin ad gangen på hele virksomheden. Sulfadiazin må maksimalt doseres i en koncentration på 25 g aktivt stof pr kg fisk. 53. Der må maksimalt behandles ton fisk med trimethoprim ad gangen på hele virksomheden. Trimethoprim må maksimalt doseres i en koncentration på 5 g aktivt stof pr kg fisk. 54. Der må maksimalt behandles 193 ton fisk med oxolinsyre ad gangen på hele virksomheden. Oxolinsyre må maksimalt doseres i en koncentration på 10 g aktivt stof pr kg fisk. 55. Der må maksimalt behandles 0,147 ton fisk med amoxicillin ad gangen på hele virksomheden. Amoxicillin må maksimalt doseres i en koncentration på 80 g aktivt stof pr kg fisk. 56. Der må maksimalt behandles 15,1 ton fisk ad gangen med oxytetracyclin på hele virksomheden. Oxytetracyclin må maksimalt doseres i en koncentration på 100 g aktivt stof pr kg fisk

12 57. Der må maksimalt behandles 57,3 ton fisk ad gangen med florfenicol på hele virksomheden. Florfenicol må maksimalt doseres i en koncentration på 100 g aktivt stof pr kg fisk 58. Ved behandlinger med medicin skal dosis, og hvor store mængder fisk, der skal behandles fremgå af dyrlægens recept. Recepterne skal ved tilsyn være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. 59. Indholdet af hjælpestoffer i det udledte produktionsvand må ikke overstige nedenstående værdier. Stof Middelkoncentration i udløb (µg/l) Maksimal koncentration i udløb (µg/l) Brintoverilte 21,9 218 Formaldehyd 20,1 100 Kloramin-T 3,3 12,7 Kobber 2,2 4,4 60. Indholdet af medicin i det udledte produktionsvand må ikke overstige nedenstående værdier. Stof Middelkoncentration i udløb (µg/l) Maksimal koncentration i udløb (µg/l) Oxolinsyre 32,8 39,4 Oxytetracyclin 21,9 45,9 Amoxicillin 0,2 0,8 Sulfadiazin 10,1 30,6 Trimethoprim 56,9 350 Florfenicol 2,4 7,4 Afgitring mellem dambruget og vandløbet 61. Fase 1: Dambruget skal afgitres med en 6 mm rist ved indløb. 62. Dambruget skal afgitres med en 10 mm rist ved udløb. 63. Ind- og udløbsgitre skal udføres i et solidt, ikke fleksibelt og ikke forgængeligt materiale. Materialet må ikke være træ. 64. Ind- og udløbsgitre skal fastmonteres i et bygværk og være tætsluttende langs bredder, sider og bund af vandløbet. 65. Gitterstavene skal være rektangulære i tværsnit og gitteret skal være sikret, så det ikke umiddelbart kan fjernes. 66. Udløbsgitterets overkant skal være mindst 1 m over højeste vandstand, og gitteret skal placeres så det flugter med vandløbets bredder. 67. Afgitringen skal være intakt og i funktion hele året

13 Godkendelsens gyldighed og retsvirkning Miljøgodkendelsen vedrører alene virksomhedens forhold til Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og fritager derfor ikke virksomheden for at indhente eventuelle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Gyldighed Virksomheden kan udnytte miljøgodkendelsen straks efter, at virksomheden har modtaget den. Hvis der kommer en klage, kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at miljøgodkendelsen ikke må udnyttes, før klagen er behandlet. Bliver miljøgodkendelsen udnyttet i klageperioden, og mens en eventuel klage bliver behandlet, sker det på virksomhedens eget ansvar. De miljømæssige vurderinger af konsekvenserne af produktion og indvinding af vand i fase 1 på Gelsbro Fiskeri er baseret på tidsbegrænsningen af fase 1. Virksomheden skal være opmærksom på, at de forhold, der skal sikre, at der kan gennemføres en produktion i fase 2, skal være bragt i orden inden fase 1 udløber. De miljømæssige forhold betyder, at det med stor sikkerhed ikke er muligt at forlænge de vilkår, som gælder i fase 1. Hvis ikke fase 2 kan starte når fase 1 udløber, bør virksomheden derfor forberede sig på, at det kan blive nødvendigt at lukke ned for produktionen indtil fase 2 kan igangsættes. Retsbeskyttelse Tilsynsmyndigheden kan tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele forbud eller påbud, hvis der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forurening og dette ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen er væsentligt større, end det er forudsat i godkendelsen jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 41. Klagevejledning Afgørelsen kan jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11, 91, stk.1 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald embedslægeinstitutionen foreninger og organisationer, i det omfang de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 En eventuel klage skal være skriftlig og bedes så vidt muligt sendt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk, ellers pr. brev til Esbjerg Kommune, Industrimiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 20. november 2013, der er dagen for klagefristens udløb. Klagen sendes videre til Natur- og Miljøklagenævnet med det materiale, der er anvendt ved behandling af sagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Esbjerg Kommune. Klager skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet

14 modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. En klage har ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at samtlige krav skal efterkommes, såfremt tilladelsen udnyttes. Udnyttelsen af godkendelsen sker dog på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkning i klagemyndig-hedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1, dvs. senest den 23. april Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på Esbjerg Kommunes hjemmeside 23. oktober Henvendelse i sagen kan rettes til undertegnede på telefon (direkte) Lovgrundlag Godkendelsen meddeles med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 33 stk. 1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes indenfor 2 år efter den er meddelt jf. godkendelsesbekendtgørelsens 33 eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år jf. Miljøbeskyttelseslovens 78a. Indhentede udtalelser Ansøgers bemærkninger Et udkast til godkendelse har været forelagt Gelsbro Fiskeri til kommentering. Virksomheden er ikke fremkommet med bemærkninger, som miljømyndigheden ikke har kunnet redaktionelt indarbejde i miljøgodkendelsen. Nabohøring Industrimiljø har vurderet, at der ikke skal foretages en partshøring af naboer i henhold til forvaltningslovens 19, idet der er tale om et eksisterende an

15 læg, hvor det vurderes, at de ændringer der vil blive foretaget ikke medfører en forøgelse af nabogener. Baggrund for godkendelsen Den 14. marts 2013 har Gelsbro Fiskeri ansøgt om modernisering af dambruget. Det er ikke muligt for virksomheden, at gennemføre moderniseringen inden for en kort tidsfrist. Denne godkendelse er derfor opdelt i to faser. I den første fase vil virksomheden fortsat producere på baggrund af en fast foderkvote. Når moderniseringen er gennemført overgår virksomheden til udlederkontrol i stedet for at have en fast foderkvote som produktionsgrundlag. I fase 1 vil den fysiske indretning af dambruget være som hidtil. I denne fase ønsker dambruget at producere på baggrund af den hidtidige foderkvote på 476 t/år. Dambruget vil desuden bruge den samme mængde grundvand og overfladevand som hidtil. I fase 2 vil følgende fysiske ændringer blive gennemført: Der etableres seks dobbelte kanalanlæg til produktion af konsumfisk. Anlæggene har slamkegler til fjernelse af slam og airlifts, der ilter vandet og sikrer det nødvendige vandflow i kanalerne. Alle anlæggene indrettes til recirkulering. For hver to kanalanlæg indrettes mikrosigteanlæg og biofiltre, så der i alt er tre mikrosigteanlæg og tre biofiltre tilknyttet produktionsanlægget. Der etableres ca m 2 plantelagune, der renser produktionsvandet inden det ledes tilbage i Gels Å. Der etableres et centralt slamanlæg med kemisk fældning af slam fra hele dambruget. Efter ombygningen i fase 2 vil dambruget være i stand til at recirkulere produktionsvandet i langt højere grad end i dag. Der skal derfor kun bruges 150 l/s vand i produktionen. Det forventes, at der kan findes egnet grundvand i et omfang, så det efter gennemførslen af fase 2 ikke længere er nødvendigt for virksomheden at indvinde vand fra Gels Å. Da reglerne på dambrugsområdet er ændret overgår dambruget i forbindelse med gennemførslen af fase 2 fra at være reguleret af en foderkvote til udlederkontrol. Det betyder, at forbruget på dambruget godt kan blive større end de hidtidige 476 t/år, hvis det vand, der udledes fra dambruget renses tilstrækkeligt godt. Gelsbro Fiskeri har desuden søgt om tilladelse til udledning af produktionsvand til Gels Å, samt udledning af produktionsvand med indhold af medicin og hjælpestoffer. Miljøteknisk redegørelse og vurdering Ejer og ansvarsforhold Virksomheden ejes af: Preben Meyer Vesterbækvej

16 Sig 6800 Varde Ansvarlige for driften: Preben Meyer Tlf. nr Etablering og beliggenhed Virksomhedens beliggenhed: Haderslevvej 191 Gelsbro 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1k, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem Driftstid og ansatte Aktiviteterne på dambruget vil fortrinsvis foregå inden for normal arbejdstid, hvilket er fra kl Der kan dog forekomme læsning af fisk fra omkring ca. kl Virksomheden beskæftiger i alt ca. 3-4 medarbejdere. Planforhold Kommuneplan Virksomheden er i gældende kommuneplan - Kommuneplan for Esbjerg Kommune beliggende i enkeltområde Områdets anvendelse er fastlagt til naturområde. Dette medfører, at der ikke må tillades etableret eller ændret anlæg, så de landskabelige værdier, der tilsigtes beskyttet, forringes. Der stilles således krav om afskærmende, slørende beplantning omkring bygninger, tekniske anlæg m.v. Støjbelastningen fra hver virksomhed er dag/aften/nat, fastsat til 55/45/40 db(a)) ved opholdsarealet for nærmeste bolig uden for egen grundgrænse. Området er fastholdt som landzone. Vest for virksomheden ligger enkeltområde Dette områdes anvendelse er fastlagt til landbrugsområde. Området er fastholdt som landzone. Lokalplan Der er ikke udarbejdet en lokalplan for området, hvor virksomheden er beliggende. Zonetilladelse Da der ikke gennemføres byggeri, så skal der ikke gives en separat landzonetilladelse med hjemmel i planlovens 35, stk. 1, samt en dispensation med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1. VVM Virksomheden er omfattet af punkt 1 e Intensivt fiskeopdræt - på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Esbjerg Kommune har derfor også betragtet den ansøgte udvidelse som en anmeldelse i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. På grundlag af en VVMscreening, udarbejdet i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsens bilag 3, har kommunen truffet afgørelsen om, at det ansøgte ikke er VVM-pligtigt. Spildevandsplan Virksomheden er beliggende uden for offentligt kloakopland

17 Dette er ensbetydende med, at afledning af spildevand løses ved etablering af godkendte private spildevandsanlæg. Vandløbsforhold Gels Å er en del af Ribe Å-systemet. Fra Gelsbro Fiskeri løber Gels Å ca. 5 km indtil den ved sammenløbet med Gram Å, ca. 8 km øst for Ribe, danner Ribe Å. Fra Ribe løber åen ca. 6 km videre mod vest indtil udløbet i Vadehavet. Udover Gelsbro Fiskeri findes der ét andet dambrug i vandløbssystemet. Der ligger dog ikke dambrug i åens hovedløb nedstrøms Gelsbro Fiskeri eller i Gels Å opstrøms fiskeriet. Længden af vandløbsstrækning med reduceret vandføring fra virksomhedens indløb til udløb er ca. 800 m. Gelsbro Fiskeri ligger i den nederste del af Gels Å. Åen strækker sig næsten hele vejen gennem Jylland og de øverste spidser starter ca. 4 km fra Østersøen. Derfor er der opstrøms virksomheden mange kilometer vandløb. Af udkastet til vandplan for området fremgår det, at målet for Gels Å er at opnå god økologisk tilstand 8. For at dette mål er opfyldt skal faunaklassen nedstrøms dambruget være 5, mens den opstrøms skal være 6. Ifølge vandplanen er målene opfyldt ved dambruget på nuværende tidspunkt. Der er ikke fastsat indsatskrav i vandplanen til Gels Å på strækningen ved dambruget. Nedenstående tabel viser resultatet af faunaklassebedømmelser udført som DVFI siden 2009 i vandløbet oven- og nedenfor Gelsbro Fiskeri. År Faunaklasse opstrøms Faunaklasse nedstrøms Tabel 1. Faunaklasse oven- og nedenfor Gelsbro Fiskeri Det fremgår af tabellen, at vandplanens målsætning for vandløbet i de seneste 5 år har været opfyldt oven- og nedenfor Gelsbro Fiskeri. Udover vandplanens målsætninger er Gels Å på strækningen forbi dambruget beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. I området omkring dambruget ligger der desuden 3 mose, overdrev og ferske enge. Fjernrecipient og Natura 2000-områder Udover, at det skal sikres, at dambruget ikke påvirker vandløbet, skal det også sikres, at der ikke sker en uhensigtsmæssig påvirkning af fjernrecipienten, som i dette tilfælde er Vadehavet. Desuden skal der i henhold til 7, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om projek- 8 Naturstyrelsen Vandplan Vadehavet, Hovedopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn forslag maj

18 tet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Nærmeste Natura 2000-områder er: Afstand - EF-fuglebeskyttelsesområde F51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb 4,5 km - Ramsarområde R27 Vadehavet - Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde 0,0 km Der er foretaget en vurdering af projektets påvirkning af fjernrecipienten og de internationale naturbeskyttelsesområder i VVM-screeningen af projektet. På baggrund af udpegningsgrundlaget for områderne er der foretaget en indledende konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder. Vurderingen indgår som en integreret del af VVM-screeningen. Det konkluderes i vurderingen, at projektet ikke har væsentlige negative effekter på Natura 2000 områder. Indretning og drift Nuværende forhold Gelsbro Fiskeri er i dag indrettet som et traditionelt lavteknologisk dambrug. Fiskeriet er opdelt i to afdelinger. Produktionen foregår i 106 jorddamme samt fødekanaler og bagkanaler. Desuden foregår der produktion af yngel og sættefisk i et kummehus og tre betonkummeanlæg. Virksomhedens primære renseforanstaltning er ligeledes lavteknologisk og består af to sedimentationsbassiner. Der er desuden to mindre laguneanlæg på virksomheden. Vandforsyningen af virksomheden har hidtil bestået af op til 12,5 l/s vand fra to boringer, op til 250 l/s vand fra drænrør under dambrugsanlægget og op til 850 l/s fra Gels Å. Dambrugets produktionsgrundlag er et tilladeligt foderforbrug på 476 tons/år

19 Fremtidig indretning Denne godkendelse er derfor opdelt i to faser. I fase 1 vil virksomheden fortsat producere på baggrund af en fast foderkvote og indretningen af virksomheden vil være som beskrevet ovenfor. I fase 2 vil følgende fysiske ændringer blive gennemført: Der etableres seks dobbelte kanalanlæg til produktion af konsumfisk. Anlæggene har slamkegler til fjernelse af slam og airlifts, der ilter vandet og sikrer det nødvendige vandflow i kanalerne. De enkelte kanaler er 8 m brede, 60 m lange og 1 m dybe. Anlæggene har slamkegler til fjernelse af slam og airlifts, der ilter vandet og sikrer det nødvendige vandflow i kanalerne. Alle anlæggene indrettes til recirkulering. For hver to kanalanlæg indrettes mikrosigteanlæg og biofiltre, så der i alt er tre mikrosigteanlæg og tre biofiltre tilknyttet produktionsanlægget. Mikrosigterne vil hver have en kapacitet på ca. 500 l/s og en maskevidde i filterdugen på maksimalt 74 µm. Biofiltrene indrettes med bevægeligt medie i en rund tank med en diameter på 11 m og en vanddybde på 3,7 m. Filtrenes samlede specifikke overfladeareal bliver ca m 2. Mediet i filtrene holdes i bevægelse ved indblæsning af luft i et rør med en diameter på 4 m. Luften indblæses gennem et diffusorarrangement placeret 1,5 m under filterets vandspejl. Filtrene er selvrensende og skal ikke returskylles. Der etableres ca m 2 plantelagune, der renser produktionsvandet inden det ledes tilbage i Gels Å. Der etableres et centralt slamanlæg med kemisk fældning af slam fra hele dambruget. Efter ombygningen i fase 2 vil dambruget være i stand til at recirkulere produktionsvandet i langt højere grad end i dag. Der skal derfor kun bruges 150 l/s vand i produktionen. Det forventes, at der kan findes egnet grundvand i et omfang, så det efter gennemførslen af fase 2 ikke længere er nødvendigt for virksomheden at indvinde vand fra Gels Å. Da reglerne på dambrugsområdet er ændret overgår dambruget i forbindelse med gennemførslen af fase 2 fra at være reguleret af en foderkvote til udlederkontrol. Det betyder, at forbruget på dambruget godt kan blive større end de hidtidige 476 t/år, hvis det vand, der udledes fra dambruget renses tilstrækkeligt godt. Plan over dambrugets fremtidige indretning findes i bilag 3. Der skal sendes en revideret tegning til Esbjerg Kommune senest 1 år inden fristen for ombygning udløber. Medicin og hjælpestoffer Gelsbro Fiskeri har i ansøgningen søgt om tilladelse til at behandle med hjælpestofferne brintoverilte, kobber, kloramin-t, pereddikesyre og formaldehyd og medicinerne amoxicillin, florfenicol, oxolinsyre, oxytetracyclin, sulfadiazin og trimethoprim

20 Esbjerg Kommune har modtaget en ansøgning med beregninger, der viser, hvordan virksomheden vil behandle med brintoverilte, kobber, pereddikesyre og formaldehyd, samt en beregning af, hvor mange kg fisk dambruget ønsker at behandle med de forskellige mediciner. Industrimiljøs vurdering Hidtidigt forbrug Gelsbro Fiskeris forbrug af medicin og hjælpestoffer i de seneste år fremgår af nedenstående tabel. Stof Formaldehyd (som Formalin 37 %) (l) Kloramin-T (kg) Oxolinsyre (som Branzil) (kg) 5,5 5 6,8 3,4 1,9 Kobber (som blåsten) (kg) Sulfadiazin og trimethoprim (som Tribrissen Forte Vet 40 %) (kg) Valbazen Vet (der bl.a. indeholder 5 benzoesyre) (l) Florfenicol (som Selectan, Colfen og 0, ,1 Nuflor Vet) (l) Florfenicol (som Aquavet FF 50 %) 31,8 39,6-24,6 31,5 Tabel 2. Forbrug af medicin og hjælpestoffer på Gelsbro Fiskeri de seneste 5 år Miljøkvalitetskrav Bortset fra pereddikesyre er alle de stoffer som Gelsbro Fiskeri har søgt om at bruge omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav. Ved tilladelse til udledning af medicin og hjælpestoffer skal det sikres, at miljøkvalitetskravene overholdes. Derudover skal udledning af medicin og hjælpestoffer begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik - BAT. De relevante miljøkvalitetskrav kan ses i nedenstående tabel. Stof Miljøkvalitetskrav Fersk/marin (µg/l) Korttidsmiljøkvalitetskrav Fersk/marin (µg/l) Formaldehyd 9,2 A 46 Brintoverilte 10 A 100 Kobber 1 A, B 2 A Kloramin-T 5,8/0,58/1,5 5,8 Oxytetracyclin Amoxicillin 0,078 0,37 Sulfadiazin 4,6 14 Trimethoprim 100/10/ Oxolinsyre Florfenicol 9/0,42/1,1 21/1,3/3,4 Tabel 3. Miljøkvalitetskrav for de stoffer som Gelsbro Fiskeri har søgt om at bruge For de værdier i tabellen, der er markeret med et A, gælder, at miljøkvalitetskravet er denne koncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. B ved kobber indikerer, at den samlede maksimale koncentration fra alle kilder ikke må overstige 12 og 2,9 µg i henholdsvis ferske og marine vådområder. Røde værdier er skærpede krav, se afsnit om risikovurdering

21 Ud over de stoffer, der vises i tabellen er der fastsat miljøkvalitetskrav til stoffet benzoesyre, som indgår som en bestanddel i et ormemiddel, der anvendes på dambrug. Det vurderes dog umiddelbart, at koncentrationen af dette stof i ormemidlet er så lav, at det ikke er nødvendigt at foretage beregninger af om miljøkvalitetskravene overholdes. Risikovurdering Miljøstyrelsen skrev i et notat til dambrugsamterne fra den 27. oktober 2006, at den ansvarlige myndighed bør vurdere risikoen for, at flere udledere til samme recipient udleder rester af samme stof samtidigt. På baggrund af vurderingen skal der om nødvendigt fastsættes reducerede udlederkrav for de pågældende virksomheder. Denne opfattelse underbygges af Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug af 26. marts Kommunerne langs Ribe Å-systemet har derfor lavet en samlet vurdering af, hvor stor en andel af miljøkvalitetskravene for de enkelte stoffer, der kan tildeles de enkelte dambrug 10. I risikovurderingen beregnes det, at Gelsbro Fiskeri i procedurer for brug af medicin og hjælpestoffer kan anvende 100 % af miljøkvalitetskravet i ferskvand for formaldehyd, brintoverilte, kobber, oxytetracyclin, amoxicillin, sulfadiazin og oxolinsyre. For kloramin-t, trimethoprim og florfenicol gælder det dog, at de marine miljøkvalitetskrav er så lave, at Gelsbro Fiskeri ikke kan anvende 100 %. For at sikre, at miljøkvalitetskravene ikke overskrides i Vadehavet skal kravene for disse stoffer skærpes efter følgende formel: Miljøkvalitetskrav skærp marinkrav Q dambrug mm l s De l/s er Ribe Ås medianminimumsvandføring ved udløbet i Vadehavet. Q mm ved Gelsbro Fiskeris udløb er l/s. De resulterende skærpede krav er fremhævet med rødt i Tabel 3. Naturlige baggrundskoncentrationer For formaldehyd, brintoverilte og kobber er der fastsat miljøkvalitetskrav, der er angivet som tilføjet til den naturlige baggrundskoncentration. Miljøklagenævnets Møbjergafgørelse angiver, at myndigheden bør undersøge baggrundskoncentrationerne for de relevante stoffer. I forbindelse med dambrugsadministrationen har Industrimiljø derfor kontaktet Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har oplyst, at de ikke har kendskab til, at der er lavet målinger af de relevante stoffer i Ribe Å-systemet. De har altså ikke konkret viden om eventuelle baggrundskoncentrationer. Det vurderes, med baggrund i ovenstående og med henvisning til DMUs faglige rapport nr. 638, 2008 Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljø, samt Akvakulturudvalgets Delrapport om anvendelse af og udledning af læ- 9 Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug af 26. marts Risikovurdering for Ribe Å-systemet, samt Vadehavet. Brug og udledning af medicin og hjælpestoffer. NI- RAS. September

22 gemidler og hjælpestoffer fra dambrugsvirksomheder af 25. februar 2010, at baggrundskoncentrationen af de stoffer, der ønskes anvendt på dambrug, indtil videre kan vurderes at være uden betydning eller ikke tilstrækkelig belyst til, at det kan danne grundlag for skærpede krav. Hjælpestoffer Gelsbro Fiskeri har søgt om tilladelse til at bruge brintoverilte, pereddikesyre, kobber, kloramin-t og formaldehyd. Dambruget har i sin ansøgning beskrevet behandlingsprocedurer, samt hvilke stofkoncentrationer, der kan forekomme i vandløbet ved virksomhedens udløb. I ansøgningen er beregningerne lavet i en regnearksmodel. Modellerne er sendt til Kommunen. Industrimiljø har gennemgået forudsætningerne for modellerne for at sikre, at modellen er opbygget i overensstemmelse med virksomhedens opbygning og vandflowet gennem virksomheden. På baggrund af gennemgangen har Industrimiljø fastsat vilkår for virksomhedens brug af hjælpestoffer. Det er altså ved kontrolberegninger sikret, at de fastsatte vilkår overholdes. I bilag 8 i Dambrugsbekendtgørelsen er der fastsat omsætningsrater for brintoverilte, pereddikesyre og formaldehyd i vand, sediment, biofilter og plantelagune inde på dambrug. Omsætningsraterne i produktionsenhederne er i bilaget opdelt i en lineær omsætning i vandfasen udtrykt som mg/l/t, og en arealspecifik omsætning i sedimentet udtrykt som mg/m 2 /t. I ansøgningen er der, for at kunne anvende omsætningsraterne i sedimentet, beregnet et areal af sedimentoverfladen i produktionsenheder mv. Industrimiljø har gennemgået beregningerne og har ingen indvendinger imod den anvendte metode. Der er fastsat to kravværdier til udledning. Et krav til den gennemsnitlige koncentration (C middelmax ) og et krav til maks. koncentrationen (C max ). Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav til pereddikesyre. Der er derfor heller ikke fastsat udledningskrav til stoffet i vilkår 59. Industrimiljø vurderer dog, at den ansøgte anvendelse af stoffet ikke vil medføre miljømæssige problemer. Det er baseret på en række forhold som nævnes nedenfor: Den relativt store omsætning af pereddikesyre betyder, at stoffet hurtigt nedbrydes. Det understreges også af, at selvom der i ansøgningen anvendes en høj koncentration i behandlingen omsættes stoffet inden det udledes i Gels Å. Pereddikesyre anvendes i kombination med brintoverilte. Der er væsentligt mere brintoverilte end pereddikesyre i de produkter, der anvendes. Det betyder, at risikoen for at brugen af pereddikesyre medfører miljømæssige problemer er minimal så længe det sikres, at miljøkvalitetskravet for brintoverilet overholdes. Pereddikesyre er fundet meget egnet til desinfektion af spildevand på renseanlæg, da tests viser, at desinfektion med pereddikesyre ikke medfører dannelse af giftige eller mutagene biprodukter i væsentlig mængde. Pereddikesyre eksisterer kun i ligevægt med eddikesyre og brintoverilte. Eddikesyren sænker ph i de behandlede enheder. Det vurderes dog, at ed

23 dikesyre i de mængder, der er tale om på Gelsbro Fiskeri ikke kan sænke ph i Gels Å væsentligt. Det skal understreges, at en miljømæssig forsvarlig anvendelse af pereddikesyre på Gelsbro Fiskeri kræver at vilkår 50 og 51 om stoffets anvendelse overholdes. Et øget forbrug eller en ændret behandling med pereddikesyre kræver, at der gennemføres en ny miljøvurdering af stoffets anvendelse. Vilkårene vedrørende hjælpestoffer er ikke tidsbegrænsede og gælder derfor som udgangspunkt i både fase 1 og fase 2. Øget recirkulering, plantelagune og anvendelse af biofilter i fase 2 gør det dog nok relevant at revidere vilkårene. Hvis dambruget ønsker reviderede vilkår i fase 2 skal der indsendes en ansøgning til Esbjerg Kommune. Medicin I bilag 8 i Dambrugsbekendtgørelsen er der for florfenicol, oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim fastsat genfindingsprocenter og længden af den periode, der går inden 90 % af stoffet er udledt til recipienten. For amoxicillin og oxytetracyclin er genfindingsprocenten 100 %, men der er ikke fastsat en udledningsperiode. I beregningerne af, hvor mange kg fisk, der kan behandles er udledningsperioden derfor fastsat til de 10 dage en behandling normalt varer. Teoretisk set vil udledningen af medicinrester være størst et par dage efter, at behandlingen er startet. Herefter vil koncentrationen i udløbet fra dambruget forblive på maksimumniveauet indtil behandlingen slutter. Når behandlingen slutter, vil koncentrationen i udløbet hurtigt falde til nær nul. Dog vil der over en periode ske en mindre udskillelse af stoffet fra fiskene. På den baggrund er det vurderet, at udledningskurven for de fleste mediciner er ret flad, og at den mængde fisk, der kan behandles kan fastsættes ud fra kravet til den gennemsnitlige koncentration (MKK). Dette gælder dog ikke for florfenicol og oxolinsyre. For disse stoffer ligger MKK og KMKK tæt på hinanden. Desuden er udledningsperioden, fastsat i bilag 8 i Dambrugsbekendtgørelsen, væsentligt længere end behandlingsperioden. Den længere periode betyder, at der kan behandles flere fisk, end hvis man kun kiggede på behandlingsperioden (da der bliver mere vand at fortynde dambrugets udledning i). Det betyder samlet set, at udledningskurven for stofferne skal være endog meget flad, hvis ikke KMKK skal overskrides. Industrimiljø har derfor vurderet, at det ikke kan tillades, at der ved beregning af, hvor mange fisk, der kan behandles med oxolinsyre regnes med, at MKK skal overholdes i medianminimumsvandføringen (Q mm ). I stedet er der regnet med, at MKK skal overholdes i ½ medianminimumsvandføring. Kravene til florfenicol er i forvejen skærpede på grund af de lave marine miljøkvalitetskrav til stoffet. Industrimiljø vurderer, at der ikke er behov for at skærpe miljøkvalitetskravene til florfenicol yderligere for at sikre overholdelse af KMKK. Generelt Det vurderes, at Gelsbro Fiskeri kan overholde de fastsatte miljøkvalitetskrav, hvis forudsætningerne for brug af reduktionsfaktorer og genfindingsprocenter holder stik og behandling med medicin og hjælpestoffer sker i overensstemmelse med godkendelsens vilkår