Forundersøgelse af indsatser i Havbro Bæk og Jelstrup Bæk, Trend Å vandløbssystem

Transkript

1 Forundersøgelse af indsatser i Havbro Bæk og Jelstrup Bæk, Trend Å vandløbssystem Marts

2 Titel: Forundersøgelse af indsatser i Haubro Bæk og Jelstrup Bæk, begge tilhørende Trend Å vandløbssystem. Udgiver: Udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø, Dato for færdiggørelse: D. 4. maj Kontaktadresse: Vesthimmerlands Kommune Teknik og Økonomiforvaltningen Natur og Miljø Himmerlandsgade Aars Tlf: vandloeb@vesthimmerland.dk 2

3 Indhold 1. REDEGØRELSE FOR INDSATSER Basisoplysninger Projektområdet og planbindinger INDSATSER HAUBRO BÆK Historik Nuværende tilstand Projektforslag Lodsejeres indstilling til projektet Afvandingsmæssige forhold og afværge foranstaltninger Projektets gennemførlighed Bilag for indsatser i Haubro bæk INDSATSER JELSTRUP BÆK Historik Nuværende tilstand Projektforslag Lodsejeres indstilling til projektet Afvandingsmæssige forhold Projektets gennemførlighed Bilag for indsats i Jelstrup bæk EFFEKT AF PROJEKTETS INDSATSER DETAILPROJEKTERING Havbro Bæk indsats nr Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg Havbro Bæk indsats nr. AAL-2029, 1377 og Projektomfang Vandløbsdata

4 5.2.3 Diverse informationer Anlæg Havbro Bæk indsats nr Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg Jelstrup bæk, indsats nr Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg ØKONOMI OG TIDSPLAN KONKLUSION BILAG Bilag 1- matrikler, Haubro bæk Bilag 2 regulativ, Haubro bæk Bilag 3 længdeprofil, tværprofiler, Haubro bæk Bilag 4 matrikler, Jelstrup bæk Bilag 5 regulativ, Jelstrup bæk Bilag 6 længdeprofil tværprofiler, Jelstrup bæk

5 1. Redegørelse for indsatser I dette projekt indgår indsatser 1 i Haubro Bæk og Jelstrup Bæk, begge tilhørende Trend Å vandløbssystem. 1.1 Basisoplysninger Haubro bæk Indsats ID Indsats type AAL-1360, AAL-1377 og AAL-, AAL-1336, AAL-1068, AAL og ref. 506 og 502. AAL-1360, AAL og AAl-1377 er rørlagte strækninger på 615, 118 og 262 meter. AAL-1336, AAL-1068 og AAL-1376 er spærringer. Ref. 506 og 502 er restaureringer på 1382 og 420 meter. Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Haubro Bæk Trend Å De øverste 550 meter af vandløbet er privat, resten er offentligt. Vandløbsmyndighed Vesthimmerlands Kommune Vandløbsregulativ 18. december 2000 Jelstrup bæk Indsats ID Ref. 512 Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Restaurering 1887 meter Jelstrup Bæk Trend Å Offentligt vandløb. Vandløbsmyndighed Vesthimmerlands Kommune Vandløbsregulativ 18. december Vandplan 1,2 Limfjorden,

6 1.2 Projektområdet og planbindinger Figur 1: Oversigtskort med placering af projektområdet. 6

7 Figur 2. Indsatser i Havbro Bæk Figur 3. Indsatser i Jelstrup Bæk. 7

8 Planbindinger Byggelinjer Beskyttelseslinjer Lavbundsarealer Geologisk værdifulde områder Områder med særlig landskabelig værdi Større sammenhængende landskab Økologisk forbindelse Særlige naturområder Skovrejsningsområ der Skovrejsning uønsket Drikkevandsinteres ser Okker Indsatser ligger uden for byggelinjer Den nederste del af indsats nr. 502 i Haubro Bæk ligger inden for åbeskyttelseslinjen ved Trend Å. Åbeskyttelseslinjen forbyder beplantning eller ændring i terræn i en bræmme på 150 meter omkring åen. En restaurering med beplantning af træer vil muligvis kræve en dispensation for denne beskyttelse. Indsatserne ligger uden for udpegede lavbundsarealer. Indsatserne ligger uden for områder med værdifuld geologi. Indsatserne ligger uden for områder med særlig landskabelig værdi. Projektområdet ligger i området Farsø morænelandskab og hedeslette, beskrevet i kommunes landskabsanalyse. Her er et varieret, intensivt dyrket moræneflade med gennemskærende ådale. Karakteren er det dyrkende, storbakkede til let bølgende og flade morænelandskab, som inddeles i store markfelter af hegn og diger med bevoksning i forskellige højde og arter. Områdets gårde ligger spredte og er små til store. Her er et transparent middel til storskala jordbrugslandskab med lange kig. I de lavtliggende områder og omkring ådalene, der skærer igennem morænelandskabet, er de våde enge drænet med tætte parallelle kanaler. Indsats nr. 502, AAL-2029, AAL-1377 og AAL-1069 i Haubro Bæk og dele af indsatsen i Jelstrup Bæk ligger i økologiske forbindelseslinjer. De er sammenfaldende med et større udpeget naturområde ved Trend Å, mellem Farsø og Aars. En restaurering i vandløbene vil understøtte udpegningens formål om at fremme en spredning af områdets planteog dyreliv. Indsatserne ligger ikke i de områder, der er udpeget som særlig naturområde, herunder Natura 2000 områder. Der er ikke udpegede skovrejsningsområder i projektområdet. Indsats nr. AAL-1360 og dele af 506 ligger i område, hvor skovrejsning er uønsket. Projektområdet ligger i område med drikkevandsinteresse. Der er ingen høj risiko for okker i indsatsområderne. 8

9 Fredninger Øvrige udpegninger og registreringer Arkæologi og kulturhistorie Nødvendige myndighedstilladel ser Der er ikke registret fredninger i og omkring indsatserne. Indsats nr. 506 og AAL-1377 i Haubro Bæk og dele af indsats nr. 512 i Jelstrup Bæk ligger i et naturområde med sammenhængende 3 beskyttede enge og moser. Det private vandløb opstrøms indsatserne i Haubro Bæk ligger også i et område med 3 beskyttede enge og moser. Der er ingen udpegninger i og omkring indsatserne. Der skal hentes tilladelse til restaurering efter Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven og i den forbindelse foretage en VVM screening af projektet. 3-beskyttelse Begge vandløb er 3 beskyttet. Nationale handleplaner for truede fisk Natura2000- beskyttelse Bilag IV-arter Der er ikke nationale handleplaner for truede fisk i projektområdet. Indsatserne ligger uden for Natura 2000 områder. Nærmeste område er Lovns Bredning 2, der ligger 6 km syd herfor. Trend Å, hvortil bækkene afvander, løber ud i Bjørnsholm Bugt i Limfjorden mellem 2 habitatområder, Løgstør Bredning mod nord og Lovns Bredning mod syd. I moseområder ved Trend Å, syd for Jelstrup Bæk, er der registreret Spidssnudet Frø, der er en Bilag IV art. Dette betyder, at restaureringer i bækkene ikke må forringe levestederne og/eller udbredelsen af frøen eller andre bilag IV arter. 2. Indsatser Haubro Bæk I de følgende afsnit gør vi rede for indsatserne i vandløbet og hvilke tiltag hvilke tiltag, der med fordel kan gennemføres for at forbedre den fysiske tilstand i Haubro Bæk. Haubro Bæk Indsats restaurering, åbne rør og fjerne spærring Ref. nr. Indsatstype Formål med indsats AAL-1360, AAL-1377 og AAL-2029, AAL-1336, AAL- 1068, AAL-1376 og ref. 506 og 502. Restaurering, åbne rør og fjerne spærring. Vi skal undersøge muligheden for at forbedre de fysiske forhold i Haubro Bæk. Hele vandløbet er udpeget med indsatser, således er der udpeget 2 strækninger på tilsammen 1,7 km med restaurering, 3 rør på i alt 995 m og 2 spærringer. 2 Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal. 9

10 Målsætning og eksist. Økologisk tilstand Haubro Bæk er målsat i vandplanen som God Økologisk tilstand. I Regionplanen var strækningen målsat med Faunaklasse: B1 (Gyde- og opvækstvand for laksefisk.) Den eksisterende økologiske tilstand er moderat økologisk tilstand, svarende til en faunaklasse 4. Vi vurderer, at der med de påtænkte indsatser vil kunne opnå en god økologisk tilstand i det meste af vandløbet. Planmæssigt grundlag Regulativ for Haubro Bæk Jordbrugsinteresser Haubro Bæk grænser op til opdyrkede arealer og beskyttet natur. Den beskyttede natur, 3 enge, ligger ved vandløbets start og udløb i Trend Å. Resten af arealerne op til vandløbet er landbrugsarealer i drift. Jordtype Jordbunden omkring Haubro Bæk består af humus på de nederste 700 meter. På den øverste del og i oplandet består jordtypen af sandarter, hovedsageligt finsandet. Vandløbsbund og sider består derfor mest af sand, og der er til tider behov for at fjerne sandaflejringer. Der er også grus/sten på bunden på strækninger med gode faldforhold. 2.1 Historik Nuværende forløb af Haubro Bæk følger stort set det tidligere forløb. Jf. høje målebordsblad fra Det ser ud til, at det øverste rør (indsats nr. 1360) er anlagt for at afvande en opstrøms liggende mose. Røret er lagt i et område, der dengang havde en signatur som hede med spredte våde områder. Se figur 4. 10

11 Figur 4. Øverste del af Haubro Bæk, Figur 5;Et kig opstrøms ved rørstrækning(indsats 1360). Mosen anes bagerst i billedet. 11

12 Røret, der er anlagt nedstrøms Gamborgvej 3 er sandsynligvis anlagt for at forbinde den øvre del af Haubro Bæk med nedre del inden udløb i Trend Å og for at kunne udnytte engarealerne til landbrugsdrift. Den nedre del af Haubro Bæk ligger i et lavt og meget grøftet engområde. 2.2 Nuværende tilstand Ved besigtigelser, hovedsaglig i perioden oktober december i 2015 har vi observeret følgende omkring indsatserne i Haubro Bæk. For overblikkets skyld er bækken inddelt i 4 strækninger, svarende til en opdeling i forhold til indsatserne. Figur 6; Haubro Bæk inddelt i 4 strækninger. Strækning 1; indsats 1360, st ; 3 Strækning 3 med indsats nr. indsats AAL- 2029, AAl-1377 og AAL-1068, station

13 Figur 7: Haubro Bæk, øverste rørlægning, set nedstrøms og start på bækken. Indsatsten på denne strækning handler om at åbne vandløbet på en strækning på 507 meter fra station Der er placeret 5 brønde på rørstrækningen og der er ikke registreret tilløb til røret eller brøndene. Der er et gennemsnitligt fald på 7 promille i røret. Arealerne omkring røret er opdyrkede. Opstrøms indsatsen er der 473 meter offentligt vandløb, hvoraf de 91 meter er rørlagt. Vandløbet har her tilløb af et privat vandløb ved station 136. Både den private og den offentlige del løber gennem en 3 beskyttet eng med 2 større moser. Faldet er meget begrænset og kvaliteten af vandløbet er ringe her. Bunden er mudderet, nærmest bundløs. Et stykke på ca. 100 meter mellem de 2 rørlægninger har vandløbet et lidt større fald. Der er dog p.t. ikke så en stor variation på strækningen, hvilket ses på figur 9. Figur 8: Haubro Bæk, øverste del af bækken, der er tilgroet, mudderet bund og stillestående vand. 13

14 Figur 9: Haubro Bæk, strækningen mellem 2 rørlægninger, station Terrænet ved mosen og hermed ved starten af vandløbet ligger i kote 23 og ved rørudløbet 4 ligger det i kote 19. Midt på strækningen løber røret i gennem en knold i landskabet, hvor terrænet på det højeste sted ligger i kote 25. Dette bevirker at røret 5 er anlagt dybt i terræn for at kunne aflede vand fra øverste del af vandløbet. Dette vil i så fald også skulle være gældende for et åbent vandløb og der synes ikke mulighed for at anlægge det et andet sted, i det knolden ligger på tværs af vandløbsretningen. Se figur Station Station

15 Figur 10. Illustration af terrænforhold ved indsats AAL Det er altså i sær i starten af det åbne vandløb at vandløbet vil ligge dybt med høje brinker til følge. På den nederste del vil vandløbet ligge ca. 1 meter under terræn. Vi har talt med et par lodsejere, der ikke har noget i mod at indsatsen foretages, men de tvivler på et godt resultat på grund af den meget finsandede jordtype i området. Set i lyset af et beskedent og ringe vandløb opstrøms og et nyt åbnet vandløb, der heller ikke spås en god kvalitet på grund af landskabet vil vi ikke anbefale at gennemføre indsatsen. Der er observationer på, at der ledes sand fra tilløb til nederste del af røret. Dette sand føres videre ud i vandløbet. Der arbejdes på at stoppe denne sandvandring. Strækning 2;indsats 506 og AAL-1336, st ; 15

16 Indsatserne på denne strækning er at restaurere og fjerne en spærring. På store dele af strækningen er vandløbet bredere end 1 meter, hvilket er dobbelt så bredt som vedligeholdelsesbredden. Faldet er under 2 promille på de øverste 1000 meter af strækningen, hvilket sammen med det brede vandløb, giver aflejring af sand flere steder. Der er mellem Havbrovej og Løgstørvej stejle brinker, hovedsageligt på den sydlige side. Strækningen er til tider næringspåvirket. Figur 11; Illustration af overbredde på strækning 2. Der er udledning af regnvand/overfladevand fra Havbro via 2 udløb før Havbrovej og 1 i røret under Havbrovej(ved st.1235, 1218 og 1048 ). Der er i dag fokus på at få forsinkelsesbassinerne til at fungere optimalt, således at regnvandsudledningerne fra Havbro by påvirker vandløbet i mindre grad. Nedstrøms Løgstørvej er der på store dele af strækningen stejle brinker med stor risiko for nedskred af brink og et dybtliggende vandløb med dårlig kontakt til omgivelserne. Steder med godt fald er der en fin grus/sten bund. Vandløbet ligger ikke helt optimalt i forhold til terræn og en bakketop. Det kunne med fordel på en strækning på ca. 130 meter flyttes ud i marken, matr. nr. 2a, Sdr. Havbro, Havbro, hvor terrænet er lavere og på en strækning på 117 meter i skellet mellem matr. nr. 2ai, Mølgaard Hgd., Havbro og 2a, Sdr. Havbro, Havbro, flyttes væk fra bakketoppen. Dette er vist i følgende skitse; 16

17 Figur 12; Markering af strækninger på strækning 2, der med fordel kan få et andet forløb. De dominerende planter er lådden dueurt og brændenælder på kanten og i vandet er det Sideskærm og ærenpris. Ærenpris er en god plante for smådyr og fremmer den fysiske variation, ligeså er Sideskærm, men den kan blive for dominerende og udbredelsen af den skal derfor holdes nede. På strækningen fra st er vandpest udbredt. Vandløbet vedligeholdes med sigte på at minimere dominansen af vandpesten, der ikke er så god en plante til smådyr og den tager pladsen for andre vandplanter. En rørbro ved markvej opstrøms Løgstørvej er udpeget som en spærring(aal-1336). Rørbroen under markvejen ser ud til at være anlagt ok med hensyn til bredde og dybde. Der er vandløbsbund i røret og der er ingen knæk på røret. Der ses heller ikke at være et styrt ved udløbet. Vi vurderer med de observationer, at røret ikke udgør en spærring for fisk eller smådyr. Strækning 3; indsats AAL- 2029, AAl-1377 og AAL-1068, station ; 17

18 Figur 13; Det rørlagte vandløb på strækning 3, set opstrøms. De udpegede indsatser (rør og styrt) ligger mellem station , hvor vandløbet er rørlagt. Røret går i gennem 4 brønde, hvortil, der er tilløb, både åbne og lukkede, til 3 af brøndene. Der er et styrt i en af brøndene (indsats nr.aal-1068). Brønd 1: Vandet løber her 110 cm under terræn. Der er et tilløb fra højre nedstrøms kiggende. Brønd 2: Defekt brønd, vandløbet både i og uden om rør. Der er et åbent tilløb fra venstre og et mindre fra højre, nedstrøms kiggende. Brønd 3: Der er stort fald på vandet. Ingen tilløb er registreret her. Brønd 4: Vandet ligger ca. 2 meter under terræn her. Der er tilløb af åben grøft fra højre og et dræn fra venstre. Det er et Ø50 cm rør på hele strækningen. Området omkring røret er i stor udstrækning beskyttet natur, 3 eng. Et par af arealerne dyrkes med græs og der tages slet. Resten anvendes til afgræsning. Det er et vådt og grøftet område og røret er sandsynligvis anlagt for at afvande området og gøre det muligt eller nemmere at anvende arealerne i landbrugsdriften. Vi har talt med et par lodsejere, som gerne ser vi inddrager en åben grøft som en del af det åbne vandløb. Det vil være til mindre gene for driften af arealerne. Ved åbning af røret vil der være behov for et par overkørsler. Der er i forvejen én ved den store markvej, som foreslået bibeholdt, eventuelt udvidet, således den kan anvendes til bredere køretøjer og overgang for græssende køer. 18

19 Strækning 4; indsats ref. nr. 502 og AAl-1376, station ; Den sidste del af Haubro bæk (st )er udlagt med en restaureringsindsats. Vandløbet ligger her i et område, der primært anvendes til jagt. De første ca. 30 meter er påvirket af udløb fra røret. Vandløbet ligger dybt nedskåret og det er meget bredt, større end 2 meter, vandet er stillestående og det ligner nærmest et sandfang, der er etableret her. Herefter bliver vandløbet lidt smallere, ca. 80 cm, men der er stadig høje brinker, hovedsagelig i venstre side, nedstrøms kiggende på en strækning på ca. 30 meter. Lidt sten/træ i siderne på strækningen mellem skalapæl 8 og 9 vil være fint, for her at fremme den mæandrerende effekt. Efter skalapæl 9 bugter vandløbet sig fint mellem rørgræs, der bliver den dominerende kantplante på den sidste del af strækningen. Denne del af vandløbet ser ud til at have fundet den rigtige bredde, der er skjulesteder for fisk og masser af planter, smådyrene kan leve på og af. Vandløbsbunden er på strækningen sandet, der er meget få sten/grus at se på bunden. Jorden i området består også af humusjord, der ikke indeholder mange sten. Det er med andre ord ikke naturligt at have en vandløbsbund her af sten/grus. Figur 14; Sidste del af strækning 4 med et fint naturligt forløb. Ifølge regulativet er der et styrt mellem skalapæl 8 og 9, hvor der skulle være et fald på 28 cm(station 2843). Der er et mindre fald i form af en stentrappe på stedet, men det er ubetydeligt og kan næsten ikke ses, når man går i/ved vandløbet. Vi mener derfor, at der ikke længere er tale om et styrt og at indsat nr ikke skal gennemføres. 19

20 2.3 Projektforslag Undersøgelsen af de fysiske forhold i Haubro Bæk har givet anledning til at imødekomme de fleste af indsatserne. 2 af spærringerne, indsats nr. AAL 1336 og AAL er ikke længere spærringer, hvorfor de ikke forslås gennemført. De resterende indsatser er beskrevet i nedenstående skema. Strækning Problem Forslag til indsats 1, st Indsats nr. AAL , st Indsats nr , st Indsats nr. AAL- 2029, AAl-1377 og AAL-1068 Rørlagt strækning, Overbredde for lidt fysisk variation, stejle brinker Rørlagt strækning, delvis opdyrkede marker og/eller Ingen indsats, vandløbet skal anlægges meget dybt og der vil være meget ustabile brinker. Desuden åbnes kun op for ca. 500 meter vandløb, der kun delvis er åben og er af meget dårlig kvalitet (mosevand). Indsnævre med træ og/eller sten, fjerne aflejret sand, bearbejde brinker, lægge grus og skjulesten. Den nederste del strækning, nedstrøms Løgstørvej foreslås at få et nyt forløb på 2 strækninger, jf. figur 9 og teksten herved. Åbne et nyt vandløb på ca.70 cm med brinkanlæg på 1:1,5. Der skabes et slynget forløb i tracéet, lægge grus og skjulesten og anlæg gydebanker egnede steder. Røret bevares delvis som afledning af dræn og det får udløb i det nye åbne vandløb. Der lægges et nyt rør ved markvej og kreaturovergang og der etableres en ny rørbro på matr. nr. 6d Sdr. Havbro, Havbro. En defekt brønd på røret udskiftes. 4, st Overbredde og høje brinker på en strækning Lægge brink ned på en strækning på ca. 75 meter, og indsnævre 20

21 Indsats nr. 502 på ca. 70 meter. vandløbet med store sten/træ i siden på en strækning på ca. 150 meter, fra udløb af det nye tracé til skalapæl 9(st ). Resten af strækningen skal ikke restaureres. 2.4 Lodsejeres indstilling til projektet Lodsejere er forud undersøgelsen kontaktet pr. brev om den forestående undersøgelse og de blev opfordret til at besøge os i felten og komme med bemærkninger. Vi har modtaget følgende bemærkninger; Lodsejer Haubro Bæk Mat.nr. Holdning til projektet Jørgen Kim Jensen, Havbrovej 75, 9600 Aars 4a Havbro Gde., Havbro Ingen bemærkninger Niels-Jøren Hedegaard Nielsen, Havbrovej 89, 9600 Aars 3a Havbro Gde., Havbro Ingen bemærkninger John Glerup, Hvorvarpvej 31, 9600 Aars 1i Havbro Gde., Havbro Ingen bemærkninger Vesthimmerlands Kommune, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars 1p Havbro Gde., Havbro Ingen bemærkninger Poul Erik Bach, Havbrovej 107, 9600 Aars 1ø Havbro Gde., Havbro 506. Han kontaktede os i uge 43. Han har ret store problemer med vandstanden, han vurderer at vandstanden er steget over tid med 40 cm i forhold til normal sommer. Han mener det skyldes rørstrækningen og et forsinkelsesbassin, der er etableret ved cykelsti, Vil gerne have vandløbet gravet op. 21

22 Erik Peter Nielsen, Bandholmvej 30, 9600 Aars 1q Bandsted, Havbro Ingen bemærkninger Henrik Degn, Løgstørvej 116, 9600 Aars 5e Sdr. Havbro, Havbro 3a Sdr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger Danish Agro A.M.B.A, Køgevej Karise 7ae Sdr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger Rita Nielsen, Løgstørvej 170B, 9600 Aars 7a Sdr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger Thomas Laursen, Vadgårdsvej 31, 9600 Aars 1r Havbro Gde., Havbro 6d Sdr. Havbro, Havbro Er positiv indstillet, vil gerne at det det nye forløb anlægges med en eksisterende grøft som en del af vandløbet. Deltog i felten. Morten Nøhr, Havbrovej 78, 9600 Aars. 1a Havbro Gde., Havbro 1ah Havbro Gde., Havbro Ingen bemærkninger Torben Johnsen, Gamborgvej Aars 2n Sdr. Havbro, Havbro 2ø Mølgård Hgd., Havbro 3l Sdr. Havbro, Havbro 2m Sdr. Havbro, Havbro Er positiv indstillet til projektet, vil gerne kunne benytte sig af jordfordeling ved anlæg af det nye åbne vandløb. Der bliver behov for mindst en bred overkørsel til kreaturer og maskiner. Deltog i felten. 2f Sdr. Havbro, Havbro 6l Sdr. Havbro, Havbro Torben Jensen, Peder Stubsvej Aars 2a Nr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger Chris Skårup Hansen, Løgstørvej 305, 9600 Aars 2e Nr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger Jan Pedersen, Hødalen 2ai Mølgård Hde., Ingen bemærkninger 22

23 4, 9600 Aars. Havbro Sven TH Midtgaard, Torsholmvej 2, 9600 Aars 6m Sdr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger Lars Sørensen, Hornumvej 6, 9640 Farsø 13h Sdr. Havbro, Havbro 5k Sdr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger Jan Brun, Vadgårdvej 32, 9600 Aars 8ak Sdr. Havbro, Havbro, Ingen bemærkninger 8v Sdr. Havbro, Havbro 9c Sdr. Havbro, Havbro 2o Sdr. Havbro, Havbro 3q Sdr. Havbro, Havbro 6g Sdr. Havbro, Havbro Jørn Kresten Nielsen, Løgstørvej Aars 4o Sdr. Havbro, Havbro Ingen bemærkninger 2.5 Afvandingsmæssige forhold og afværge foranstaltninger Vi forventer, at de afvandingsmæssige forhold bliver bedre ved restaureringsindsatserne (nr. 506 og 502), idet vi vil indsnævre, hvor vandløbet er for bredt. Det vil øge vandhastigheden med mindre sandaflejring til følge. Herved er der mindre risiko for at drænene sander til. 23

24 Figur 15. Her er vist strækning a, b og c, som er de steder, hvor vi anlægger nye tracéer. Strækning a og b ligger på strækning 2 og c på strækning 3. Åbning af vandløbet på strækning 3 og delvis flytning af vandløbet 2 steder 6 på strækning 2 7 vil hæve vandspejlet på den øverste del af strækning 3. Her hæver vi bunden 25 cm i forbindelse med anlæggelse af dele af det nye vandløbstracé i en eksisterende grøft. Vi forventer ikke, at det højere vandspejl i vandløbet får betydning for afvanding af arealerne i engen sydfor, da røret 8 med dræntilløb bevares som afledning af vand. Afvanding af arealerne opstrøms grøften derimod tænker vi bliver forbedret, da grøften uddybes og fremover bliver en del af vandløbet, der vedligeholdes årligt. Vandspejlet på strækning 2 vil blive påvirket op til station 2300 som følge af at vandløbet føres hen til den eksisterende grøft, der ligger højere i terræn. Dette er vist i figur Strækning a og b 7 Jf. figur 12 8 Den grønne streg på figur 15 24

25 Figur 16. Den grønne pil viser, hvor langt opstrøms ændringerne på strækning 3 påvirker. Ændringerne på strækning 2 påvirker ikke vandspejlet her, ej heller opstrøms herfor. Vi skal foretage et par afværgeforanstaltninger i forhold til dræn på det projekterede. På strækning A skal drænet i station forlænges med ca. 50 meter og 1 dræn 10 på strækning C skal hæves, da det vil ligge under den nye vandløbsbund og have udløb heri. Et andet dræn på strækning C bevares uændret ved rørudløbet 11, der fremover vil være et tilløb til vandløbet. 2.6 Projektets gennemførlighed Der er god lodsejeropbakning til projektet og det synes muligt at gennemføre projektet på den baggrund. At anlægge nyt vandløbstracé på en strækning på 130 meter, nedstrøms Løgstørvej ligger ud over rammerne for indsatsen 12, der kun handlede om at forbedre de fysiske forhold ved udlægning af sten og grus og evt. bearbejde brink. Vi foreslår dog alligevel at gennemføre indsatsen som projekteret, idet vandløbet ligger mere naturligt her, og derved nemmere får et godt miljø for dyr- og planter. Dette forhold forventer vi også gælder for den sidste flytning af vandløbet på strækning 2, og det synes muligt, idet vandløbet flyttes ud i beskyttet eng uden jordbrugsmæssig interesse. Alle foreslåede tiltag vil i øvrigt kræve at vi søger og opnår en dispensation hertil i henhold til naturbeskyttelsesloven. 2.7 Bilag for indsatser i Haubro bæk 9 Nuværende vandløbsstationering 10 Liggende ved station 2747, nuværende stationering 11 Station 2737, nuværende stationering. 12 Vurderet en udgift på mere end 5 X referenceværdien. 25

26 1. Matrikelgrænser ved indsatserne 2. Uddrag fra regulativet 3. Længdeprofil og tværprofiler fra de nye vandløbstracéer. 3. Indsatser Jelstrup Bæk I de følgende afsnit gør vi rede for indsatserne i vandløbet og hvilke tiltag hvilke tiltag, der med fordel kan gennemføres for at forbedre den fysiske tilstand i Jelstrup Bæk. Jelstrup Bæk Indsats restaurering Ref. nr. Ref. nr. 512 Indsatstype Formål med indsats Målsætning og eksist. Økologisk tilstand Restaurering. Vi skal undersøge muligheden for at forbedre de fysiske forhold i Jelstrup Bæk. Der er tale om en strækning på 1887 meter fra station 2839 til 4726, hvor bækken løber ud i Trend Å (Trend Å til Røjbæk delen). Jelstrup Bæk er målsat i vandplanen som God Økologisk tilstand. I Regionplanen var strækningen målsat med Faunaklasse: B1 (Gyde- og opvækstvand for laksefisk.) Den eksisterende økologiske tilstand er moderat økologisk tilstand, svarende til en faunaklasse 4. Vi vurderer, at vi med den påtænkte indsats vil kunne opnå en god økologisk tilstand i det meste af vandløbet. Planmæssigt grundlag Regulativ for Jelstrup Bæk og Vestre Kanal Jordbrugsinteresser Jelstrup Bæk grænser op til opdyrkede arealer og beskyttet natur. Den beskyttede natur, 3 enge, ligger primært langs vandløbet på det midterste stykke, opstrøms Løgstørvej.. Jordtype Jordbunden omkring Jelstrup Bæk består af humus på strækningen fra Jelstrupvej og nedstrøms. Opstrøms består jorden af fint sand, ligesom oplandet. På store dele af strækningen består vandløbsbunden af sten og grus, da der er et godt fald. Dette gælder i sær strækningen, nedstrøms Løgstørvej. 3.1 Historik Nuværende forløb af Jelstrup Bæk følger tidligere forløb. Jf. høje målebordsblad fra Den nederste del følger en gammel 26

27 sognegrænse. Vi har ikke kendskab til reguleringsprojekter men det er et vandløb, der er reguleret med lige strækninger med enkelte knæk. Figur 15. Jelstrup Bæk ved indsats nr. 512 og høje målebordsblad som baggrund. I 2009 gennemførte Vesthimmerlands Kommune et restaureringsprojekt på samme strækning som indsats Projektet bestod i at anlægge et sandfang, udlægge større sten og plante træer. Det blev gennemført for at begrænse sandtransporten og skabe øget variation af bundforholdene og dermed levesteder for fisk og smådyr i vandløbet. Sandfanget og store sten blev lagt ud og der blev plantet elletræer nedstrøms Løgstørvej. 3.2 Nuværende tilstand Ved besigtigelser, hovedsaglig i perioden oktober december i 2015 har vi observeret følgende omkring indsatsen i Jelstrup Bæk. Vi har delt strækningen i 4 delstrækninger, vist i figur Etablering af sandfang, udlægning af større sten og plantning af rød el i Jelstrup Bæk, kommunens sag nr

28 Figur 16; De 4 strækninger i Jelstrup Bæk. 28

29 Strækning 1;Fra rørbro ved skalapæl 10 til Jelstrupvej, station ; Figur 17. Skovstrækningen, hvor vandløbet er bredere end 1 meter. Det er en strækning på ca. 200 meter. Vandløbet er cm bredt og der er en vandstand på ca. 15 cm. På de nederste 120 meter er vandløbet mere end 1 meter bred, her er vandløbet skygget af en række træer mod syd. Der er på størstedelen af strækningen en fast bund med synlige grus og stenforekomster. Ved indløb i rør ved overkørsel 14 er der lidt mudder og på hele strækningen er der er sandaflejringer op til 10 cm i siderne af vandløbet. Kanten er bevokset med brændenælde, Mjødurt, hundegræs og Sideskærm. Ved besigtigelsen ultimo 2015 var der stort set ikke grøde i vandløbet. Strækningen bærer præg af høje brinker mod syd, i sær på de nederste 120 meter. Opstrøms skoven og langs engen er der balker med tørbundsvegetation. Rørbroen under Jelstrupvej ligger fint og er i god stand. 14 Starten af indsatsen 29

30 Strækning 2;Fra Jelstrupvej til banesti, station ; Figur 18. Strækning 2 med udlagt større sten og et godt flow. En fin strækning med et godt fald på ca. 4. Strækningen er i 2009 restaureret med grus og større sten. Det er dog generelt for små sten, der er blevet anvendt, da der ved større vandføring sker erodering bag stenene. Flere steder ligger de nu midt i vandløbet, med to strømløb. Det er ok som variation, men bør ikke være det generelle billede. Her er en vandløbsbredde på ca. 70 cm, som strækning 1. Den bliver lidt bredere ned mod rørbro til banen(cykelsti). Der er stejle skrænter med løst sand. dvs. ikke stabile skrænter, hvilket hovedsagelig er gældende for de sidste 50 meter før rørbroen ved banen. Vandløber ligger dybtnedskåret på den nederste del og der ser ud til at vandløbsbunden er gravet under et vandførende lag med ustabilt flydesand. Der skylles sand ud i vinterhalvåret, hvor grundvandsstanden er højest. Kantbevoksning består af brændenælde, Mjødurt, lodden dueurt, enkelte pil på begge sider er observeret. Sideskærm er den dominerende grøde på strækningen. Strækning 3; Fra banestien til Løgstørvej, station ; Der er et lidt mindre fald på denne del i forhold til strækning 2, men et ok fald med rimelig fart på vandet. Med den rigtige bredde, og uden sand, der hele tiden flyder ud, skulle strækningen kunne holdes sandfri i hvert fald i strømrenden. 30

31 Figur 19. Typisk billede af forløbet på strækning 3. Der er målt en vandløbsbredde på cm. Bredest i starten af strækningen med skovbevoksning langs siderne. Efter grøfteudløb fra øst og indtil Løgstørvej, er der tale om en meget lige strækning med meget ens udseende. Det ligger forholdsvis dybt ½ 1 meter under terræn. Der ligger få større sten på strækningen. Ifølge vores restaureringsprojekt i 2009 skulle der lægges større sten på strækningen enten er det ikke gjort, eller også er de fjernet igen 15. Der er mål en vandstand på cm. Dybest i starten af strækningen lige efter det skrå udløb under banen og ved andre rørbroer på strækningen. Brinkerne er ustabile på hele strækningen. Sand flyder ud i bunden mange steder. Dette giver skjulesteder til fisk langs kanten af vandløbet, idet der dannes overhængende brinker, men altså også hele tiden sand til vandløbet. Kantbevoksning består af brændenælde, Mjødurt, Lodden dueurt og piletræer, hovedsagelig på den østlige side og i starten af strækningen. Grøden består mest af Sideskærm 15 Peter Bjerre, lodsejer på strækningen, har kommenteret at stenene fra restaureringen i 2009 er skyllet længere ned i systemet. 31

32 Strækning 4; Fra Løgstørvej til udløb i Trend Å, station ; Figur 20: Nederste del af Jelstrup Bæk med stort fald. Der er et godt fald på det meste af strækningen, hvilket også ses på bunden. Den er fast og mange steder med meget fin grusbund. Flere steder er der en fin bugtende strømrende. Problemet med flydesand er ikke så udbredt her som på strækning 3. Der er målt en vandløbsbredde på ca. 110 cm., bredest i starten af strækningen og en strømrende på ca. 50 cm. Efter rørbro mellem skalapæl 14 og 15 er vandløbet lidt smallere. Vandstanden er varierende på strækningen, hvilket er ok. Dybest og mest ensformigt på de øverste 100 meter. Det er også her, de stejleste brinker er, i sær mod øst. Strækning 4 ender i et dobbeltprofil, der er lagt fast med faskine på begge sider. Det ligger tæt op ad en høj bakke til venstre. Der er taget fotos her af ved besigtigelsen den 22. december I følge regulativ skal der være et styrt mellem skalapæl 14 og 15 og dobbeltprofil lige før udløb i Trend Å. Vi så ikke noget styrt. Strækning 4 bliver berørt af den nye omfartsvej syd om Aars. Den gamle rørbro under Løgstørvej, station 3961, bliver fjernet og der anlægges en ny rørbro ved den nye omfartsvej, station ca Se figur

33 Figur 21. Jelstrup bæk og den nye omfartsvej ved Aars. 3.3 Projektforslag Undersøgelsen af de fysiske forhold i Jelstrup Bæk på en strækning på ca. 2 km har givet anledning til at forslå følgende indsats på de respektive strækninger. Strækning Problem Forslag til indsats 1, Fra rørbro ved skalapæl 10 til Jelstrupvej, station ; 2, Strækning 2;Fra Jelstrupvej til banesti, station ; Overbredde, manglende fysisk variation Overbredde, stejle og ustabile brinker, Indsnævre med sten/træstolper, 4 6 meters afstand skiftevis i hver side. Udlægge håndsten. Balker kan graves væk for at skabe bedre kontakt mellem engen og vandløb. Lægge brink ned ved skovstrækningen, fælde et par træer her. Udlægge lidt flere og større sten end allerede gjort, få dem lagt ind i brinken/bund, så de bliver 33

34 3, Fra banestien til Løgstørvej, station ; 4.; Fra Løgstørvej til udløb i Trend Å, station ; Overbredde, manglende fysisk variation Stort fald, høje brinker, ny omfartsvej, overbredde på de øverste ca. 100 meter liggende. Lægges skiftevis i hver side. Lægge brink ned et par steder på strækningen, sydsiden. Sikrer brink ved indløb i rør under banesti. Bedst at hæve bunden for at komme op over flydesandet. Her kan også laves et par gydebanker. Lægge større sten/træ til indsnævring og fremme mæandrering, øge belysning til vandløbet ved at lægge brink ned/fælde træer. Bedst at hæve bunden for at komme op over flydesandet Indsnævre med sten ved overbredde lige efter Løgstørvej, lægge brink ned og anlægge stryg især på strækningen mellem skalapæl 13 og 15. lægge større sten på strækningen. Af hensyn til det flydende sand, der skylles ud, specielt på strækning 2 og 3, vil det være godt at få hævet bunden i vandløbet. Det vil dog betyde omfattende afværgeforanstaltninger i form af at hæve rørbroer og omlægge dræn og grøft tilløb på strækningerne og opstrøms, for at undgå forringelse af afvandingen i området. Det tror vi ikke på er realistisk at gennemføre, hvorfor dette tiltag ikke foreslås. 3.4 Lodsejeres indstilling til projektet Lodsejere er forud undersøgelsen kontaktet pr. brev om den forestående undersøgelse og de blev opfordret til at besøge os i felten og komme med bemærkninger. Vi har modtaget følgende bemærkninger; Lodsejer Jelstrup Bæk Mat.nr. Holdning til projektet Per Breum Svaneborg, Løgstørvej 104, 9600 Aars 1a Jelstrup By, Havbro Ingen 34

35 Peter Johan Klit Engemand, Løgstørvej 89, 9600 Aars 1s Jelstrup By, Havbro 2a, Slemstrup Gde., Aars Ingen 1i Jelstrup By, Havbro 1c Jelstrup By, Havbro Lene Margrethe Bjerre, Løgstørvej 90, 9600 Aars 1d Slemstrup Gde., Aars Ingen Peter Bjerre, Løgstørvej 90, 9600 Aars 1b Slemstrup Gde., Aars 1a Slemstrup Gde., Aars 1ae Slemstrup Gde., Aars Han kontaktede os de 21/10, hvor han meddelte at tidligere restaurering har bidraget til at vandstanden er steget med 20 cm 16. Et sandfang er ikke nok opstrøms. Der var tidligere en fin grusbund og de fangede større ørreder her. Deltog også i felten og er interesseret i at deltage i kommende møder i forbindelse med gennemførelser af indsatsen. Anders Haagen Dahl Petersen, Løgstørvej 102, 9600 Aars 1t Jelstrup By, Havbro Ingen Peder Rauff Hansen, Tinghøjvej 17, 9600 Aars 3d Slemstrup Gde., Aars Ingen 3.5 Afvandingsmæssige forhold Vi forventer, at de afvandingsmæssige forhold forbliver uændret eller måske til det bedre, idet vi vil indsnævre, hvor vandløbet er for bredt. Det skulle meget gerne give en bedre vandtransport og minimere sandaflejringer med risiko for stedvise opstuvninger. 3.6 Projektets gennemførlighed Vi forventer at gennemføre indsatserne inden for regulativets rammer og dermed vil afvandingen ikke ændres for lodsejerne forudsat vi kan opnå tilladelse til det efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. De vil skulle 16 Det er der ikke enighed om. Men vi vil være opmærksom på forholdet i forbindelse med gennemførelse af indsatsen. 35

36 afgive lidt areal til vandløbet i forbindelse med at brinkerne lægges ned. Det vil dog være i beskedent omfang, hvorfor vi forventer, det er muligt at gennemføre. Ved vandløbet ligger 3 beskyttet arealer, som skal beskyttes i forbindelse med anlægsfasen. 3.7 Bilag for indsats i Jelstrup bæk 4. Matrikelgrænser ved indsatserne 5. Uddrag fra gældende regulativ 6. Længdeprofil og tværprofiler fra området. 4. Effekt af projektets indsatser Nedenfor er beskrevet de forventede effekter af indsatserne. Der er tale om 6 indsatser i Haubro Bæk om åbning af rør, restaurering af bæk og fjerne 1 spærring. Desuden foreslår vi gennemførelse af indsats nr. 512 om restaurering i Jelstrup Bæk. 2 spærringer i Haubro Bæk (indsats AAL-1336 og AAl-1376) skal ikke gennemføres, da de er allerede er fjernet eller er udbedret. Forventede konsekvenser af indsatsen Fisk Det fremgår af seneste udsætningsplan for Trend Å at projektets vandløb ikke har den store bestand af ørreder 17. Det skyldes især røret med styrtbrønd i Havbro Bæk, der forhindrer opgang af fisk. Nedstrøms Løgstørvej er Haubro bæk egnet til at have en mindre bestand af ørreder er konklusionen i rapporten 10. Jelstrup bæk har dårlig betingelser for ørreder på grund af lave sommervandføringer. Bækken har ellers et godt fald og en fin grusbund på de nederste par km. Ved at fjerne røret (indsats AAL- 2029, AAl-1377 og AAL- 1068) i Haubro vil vi åbne for opgang af fisk. Restaurering af vandløbet opstrøms Løgstørvej vil give mulighed for ophold af fisk, idet de fysiske forhold udbedres her. Her er ikke så godt et fald, så egentlige gydninger vil næppe ske her. Indsatsen i Jelstrup bæk med restaurering og anlægge gydepladser på strækning 2 og 4 vil give mulighed for yderligere gydninger og ophold for fisk. HedeDanmark har observeret gydninger opstrøms Løgstørvej, trods de lave vandføringer til tider. De foreslår en løsning med rebstige i røret under Løgstørvej, der sammen med sten kan være med til at øge vandstanden i bækken. 17 Plan for fiskepleje i Trend Å, distrikt 19, vandsystem 13, udgivet af DTU Aqua i

37 Smådyr og DVFI I følge MiljøGIS er tilstanden i Haubro Bæk og Jelstrup Bæk moderat med DVFI klasse 4. På to lokaliteter i Haubro bæk er smådyrsfaunaen undersøgt og der er fundet følgende:ferskvandstangloppe og en enkelt art af vårfluelarve med hus, der tæller positivt. Vandbænkebider, der tæller negativt og 6 arter af tovingede insekter, der er forureningstolerante. Der er kommentar til prøverne om at forureningsgraden er steget på lokaliteten til II-III, men spildevandskontrollen i området er blevet strammet op siden 2005, så det kan forventes at en ny DVFI-prøve vil være bedre end den tilgængelige. Der er i Jelstrup bæk mange tovinger, der ikke tæller positivt. Der er 3 arter af vårfluelarver med og to uden hus(rhyacophilia), 2 arter af slørvingenymfer, en art døgnfluenymfer, samt strømklobille og ferskvandstangloppe, der tæller positivt. Der er fundet hundeigle, mosesnegl, vandbænkebider og dovenfluelarver, der tæller negativt. Der er i alt fundet 40 forskellige arter, hvilket vidner om stor diversitet og det er værd at fremhæve at fundet af strømklobille samt to andre arter, der leder ind i nøglegruppe 2, indikerer at der er grundlag for at forbedre DVFI til 5, ved at forbedre forholdende for strøm- og rentvandskrævende arter og samtidig skubbe nogle tolerante arter ud af vandløbet. Vandløbsplanter Den dominerende vandplante er for begge vandløb sideskærm. I Haubro Bæk er vandpest også udbredt, hvilket i sær er gældende på strækningen mellem Havbrovej og Jelstrupvej. Ærenpris ses også i vandløbene, hvilket er godt, da den fremmer den fysiske variation. På kanterne vokser brændenælde, lådden dueurt, mjødurt og hundegræs på strækningen opstrøms Jelstrupvej i Jelstrup Bæk. Lådden dueurt er en plante, der gerne vokser i kanten af brinken og sende udløbere ud i vandet. Den kan også ses højere oppe på brinken. Fysisk vandløbskvalitet De fysiske forhold er varierende i begge vandløb. Der er strækninger med gode faldforhold, der sikrer en god fast bund med fritliggende småsten og større sten. Andre strækninger har blød bund og sandaflejringer. De større sten ses mest i Jelstrup Bæk, hvor der er i 2010 blev lagt sten og grus ud. Begge vandløb har strækninger med meget lige forløb med høje og stejle brinker, hvorfra der udvaskes sand. Det giver til gengæld disse steder overhængende brinker, hvor fisk kan skjule sig, hvilket tæller til den positive side. Der er ikke stor variation i vanddybde. 37

38 Vi forbedrer den fysiske variation ved at lægge sten og grus ud til indsnævring, skjul og vi laver gydebanker. De nye åbne vandløbsstrækninger vil anlægges med slyng, sten og grus på bunden. Den efterfølgende vedligeholdelse af strækningerne skal fremme en god fysisk variation, herunder sikrer vækst af så mange planterarter som muligt. Passageforhold for smådyr og fisk Der er gode passageforhold i Jelstrup Bæk, her er ingen spærringer, men der er til tider ikke så stor vandstand, hvilket kan forhindre opgående fisk. Smådyr kan vandre/flyve frit omkring vandløbet. Øge den fysiske variation i vandløbet vil øge antal arter af smådyr. I Haubro Bæk fjernes det nederste lange rør, incl. en spærring 18, hvorved der skabes passage for fisk og smådyr til 2,2 km åbent vandløb. 2 rør 19 er tilbage i vandløbet, hvorved der ikke er passage for de øverste 980 meter af vandløbet. Vi vurderer ikke det er omkostningseffektivt at fjerne disse rør. Afvandingsmæssige forhold I Haubro bæk forventer vi, at de afvandingsmæssige forhold bliver bedre ved restaureringsindsatserne (nr. 506 og 502), idet vi vil indsnævre, hvor vandløbet er for bredt. Det vil øge vandhastigheden med mindre sandaflejring til følge. Herved er der mindre risiko for at drænene sander til. Åbning af vandløbet på strækning 3 og delvis flytning af vandløbet 2 steder på strækning 2 20 vil give en vådere eng på den øverste del af strækning 3. Her hæver vi bunden 25 cm i forbindelse med anlæggelse af dele af det nye vandløbstracé i en eksisterende grøft. Den øvrige del, herunder ændringerne på strækning 2, vurderes ikke at blive påvirket afvandingsmæssigt. I Jelstrup bæk forventer vi, at de afvandingsmæssige forhold forbliver uændret eller måske bliver lidt bedre, idet vi vil indsnævre, hvor vandløbet er for bredt. Det skulle meget gerne give en bedre vandtransport og minimere sandaflejringer med risiko for stedvise opstuvninger. Beskyttet natur Begge vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der ligger beskyttet natur, hovedsagelig 3 eng, langs begge vandløb. Den beskyttede natur er mest udbredt ved udspring og udløb. De foreslåede projekter vurderes ikke at påvirke beskyttet 18 Indsats nr. AAL- 2029, AAl-1377 og AAL Hvoraf det ene er udpeget som en indsats i vandplanen Jf. figur 9 38

39 natur på negativ måde. Natura beskyttelse Indsatserne ligger uden for Natura 2000 områder. Nærmeste område er Lovns Bredning 21, der ligger 6 km syd herfor. Trend Å, hvortil bækkene afvander, løber ud i Bjørnsholm Bugt i Limfjorden mellem 2 habitatområder, Løgstør Bredning mod nord og Lovns Bredning mod syd. Projektforslagene vil ikke påvirke Natura 2000 områderne i negativ retning. Bilag IV-arter I moseområder ved Trend Å, syd for Jelstrup Bæk, er der registreret Spidssnudet Frø, der er en Bilag IV art. De forslåede indsatser vil ikke forringe udbredelsen af arten, ej heller dens levesteder. Øvrige udpegninger Ingen bemærkninger 21 Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal. 39

40 5. Detailprojektering 5.1 Havbro Bæk indsats nr Projektomfang Projektforslaget består i at restaurere bækken på ca meter fra ca.250 meter på østsiden af Havbrovej til ca. 450 meter syd for Løgstørvej. Det er fra station 980 til 2367 i regulativet. Bækken er for bred til vandføringen, så hastigheden er lav, der er ringe fysisk variation og stejle brinker. Derfor ønsker vi at indsnævre bækken. Flere steder er brinkerne stejle og ustabile. Her foreslår vi at grave lidt af brinkerne. Sandvandring i bækken er et problem, så vi foreslår at grave løst sand af bunden og lægge grus og skjulesten ud. Der vil være behov for et midlertidigt sandfang, mens anlægsarbejdet pågår og en tid derefter. Figur 22. Haubro Bæk inddelt i strækninger. Det er strækning 2, der behandles i dette afsnit. 40

41 5.1.2 Vandløbsdata Der er regulativ fra 2000 for Haubro Bæk. Her gælder følgende dimensioner på strækning 2 ved indsats 506: Bundbredde; 0,50 m Sideanlæg:1,0 Gennemsnitligt fald:2,45 De nuværende og projekterede data på den aktuelle del af Haubro Bæk er vist i tabel 1. I bilag 3 er vist længdeprofiler for projektering af Haubro Bæk henholdsvis med og uden vandspejl, samt tilhørende tværprofiler. 41

42 Station Rørkote bundkote m Terrænkote m Fald Bundbredde 22 m Ny station Ny bundkote m Terrænkote m Nyt fald Ny bundbredde 20 m Bemærkninger ,82 19,1 0, ,82 0,5 Start frit vandløb , ,70 Skalapæl ,42 19, ,42 - Vejdæmning ved Havbrovej begynd , ,39 Vejdæmning ved Havbrovej slut , ,17 Skalapæl ,64 1, ,64 1,68 Skalapæl , , , , , ,28 Vejdæmning Løgstørvej begynd , ,24 17 Vejdæmning ved Løgstørvej slut, start på nyt tracé (strækning 1) , ,00 16,5 4,6 Skalapæl 6 flyttes til nyt tracé i station ca ,63 17, ,63 16,5 6,5 Slut på nyt tracé nr. 1(strækning 1), bundkote fra opmåling(tværprofil) i ,48 16, ,48 16,5 4,2 Mellem de 2 nye tracéer. Bundkote fra opmåling i 1987 og , ,34 16,5 2,5 Start nyt tracé (strækning 2). Bundkote fra opmåling (tværprofil)i , , ,7 Strækning 2 ca. midt på , ,4 Slut strækning 2. Bundkote fra opmåling(tværprofil) i , Ca. midt på strækningen mellem slut på strækning 2 og skalapæl 7 lige før rørindløb , ,73 16 Skalapæl 7 med bundkote 14,75 i regulativet. Opmåling i 2016 viser omtrent samme kote. Tabel 1. Stationering, bundkoter og fald på fremtidig strækning, indsats nr. 506 i Haubro bæk. 22 Vedligeholdelsesbredde. Nye tracéer graves med en bredde på 70 cm (plads til planter i kanten) og brinkanlæg 1:1,5. 42

43 5.1.3 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er søgt oplysninger om ledninger og kabler via ledningsejerregistret LER. Resultatet er, at der ligger kloak fra Vesthimmerlands Vand, ledninger fra TDC, fiberkabler fra HEF og skolekom-ledning i området. Det formodes, at ledningerne ligger i/ved vejene, men planer er ikke rekvireret. Tekniske anlæg Der er registreret og observeret bassin for opsamling af regnvand på Havbrovej med udledning til Havbro Bæk. Der ud over er der ikke observeret tekniske anlæg i nærheden af indsatsen. Dog er der flere overkørsler. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes ikke behov for at rydde træer og buske i projektet. Dræn Der er kendskab til en del drænrør og enkelte grøfter Haubro bæk. Dette er vist i nedenstående skema. Dræn i station 1990 bliver berørt af den første nye strækning, vi etablerer nedstrøms Løgstørvej. Drænet skal forlænges ud til det nye tracé. Øvrige dræn og nye dræn vi evt. støder til under arbejdet skal sikres deres udløb i vandløbet Anlæg Indsnævring af bækken på strækning 2 For at skabe større vandhastighed foreslår vi at lægge sten og grus i det nuværende trace fra station 980 til station 1891, altså 911 meter. Først fjernes det løse sand i bunden af bækken. Bredden af vandløbet er i dag 43

44 varierende mellem 1 meter og 1,5 meter. Bredden er størst på skovstrækningen, som er ca. 270 meter lang. Sten lægges i bunker skiftevis i hver side, så vandet tvinges til at skifte retning og vandløbet bliver let mæandrerende i tracéet. Stenene skal være Ø30-50 cm og lægges i bunker på 0,3*0,3*0,3 meter. Dermed bliver bundbredden ca.70 cm. Afstanden mellem bunkerne skal være ca. 4 meter. Ved store afstrømninger kan vandet løbe hen over stenbunkerne. I det bredere stræk i skoven lægges større stenbunker på 0,5*0,5*0,3 meter, for at indsnævre løbet lidt mere. Strømrenden skal gerne med tiden blive reduceret til 50 cm. Mellem stenbunkerne suppleres med skjulesten, Ø20 cm. Der lægges 1 stk. pr. 3 meter, svarende til 300 sten. Flere steder er brinkerne høje og ustabile. Det foreslås at afgrave brinkerne 4 steder på strækningen. Jorden fordeles på stedet. Mængder Opgrave 10 cm sand på 900 meter: 90 m³. Sten i vandløb på 640 meter: 5 m³ og sten i skovvandløb på 270 meter: 4m³, i alt 9m³. Skjulesten: 2,5 m³. Bearbejdning af brinker: 4 * 6 m³ jord. Delvis nyt tracé på nedre del af strækning 2 Der graves et nyt trace på 109 meter til afløsning af det nuværende forløb. Det nye forløb begynder efter Løgstørvej, st.1918 og støder til det nuværende ved rørbroen i station Det er de nuværende stationer. Desuden flyttes bækken lidt mod vest mellem station 2144 og station (gammel stationering). Længden af det nye stykke er 144 meter. Der graves altså i alt 253 meter nyt vandløb. Bundbredden i de nye forløb skal være 70 cm, svarende til vandløbet ovenfor. Strømrenden skal være 0,5 meter, som anført i regulativet. Anlægget bliver 1:1,5. For at sikre fortsat adgang til marken, etableres en rørbro til erstatning for den nuværende ved station 2031, hvis lodsejeren har behovet. Broen skal anlægges af Ø80 cm betonrør med en længde på 6 meter og sikres med sten på begge sider af broen. Der vil være behov for et midlertidigt sandfang, mens anlægsarbejdet pågår og en tid derefter. 44

45 Den opgravede jord bruges til indfyldning i det gamle tracé. Overskud ventes placeret i skel eller i lavning på mark. Mængder Jordmængden, der graves op fra nyt tracé bliver ca. 150 m³ på første nye stræk og ca. 144 m³ på det andet stræk. I alt 346 m³. Ved tildækning af nuværende tracé skal bruges 201 m³. Overskudsjord udgør ca. 120 m³ jord. Udlægning af gydegrus og skjulesten på nye forløb På de nye stræk, i alt 253 meter, lægges en gydebanke og enkeltsten til fisk og smådyr at skjule sig ved. Der lægges 1 gydebanke a 10 meters længde i fuld bredde af vandløbet. Placeringen aftales på stedet med entreprenøren. Udformningen af gydebanken skal være som anbefalet i vejledning fra DTU- Aqva. Gruset udlægges i en tykkelse på minimum 25 cm. Gruset lægges lidt op ad brinkerne. Ved afslutningen på gydebanken efterlades en fordybning på cm og med en længde på ca. 1-2 m som opholdsvand for ørreder. Kornstørrelsen skal være: 85 % nøddesten på mm 15 % singels og håndsten på mm I den øvrige vandløbsbund indbygges desuden håndsten, d= 200 mm som skjul for ørredyngel med 3-4 m mellemrum, så de ligger halvvejs nedgravet. Mængder Der udlægges på strækningen ca. 2/3 m 3 skjulesten og ca. 1,25 m 3 gydegrus. Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. 45

46 5.2 Havbro Bæk indsats nr. AAL-2029, 1377 og Projektomfang Projektforslaget består i at åbne vandløbet på en strækning på i alt 380 meter. Røret er i miljøgis 23 opgivet som 2 delstrækninger; AAL 2029 på 118 meter og AAL-1377 på 262 meter. På strækningen er der desuden en spærring med indsats med nr. AAL I gældende regulativ handler det om røret i station Vi anlægger et nyt snoet vandløb fra station med en bredde på 70 cm og anlæg 1:1,5. Røret knuses fra station til ca Resten af røret beholdes til afledning af vand i området. Brønd nr. 2, der er defekt, udskiftes. Fra station ca anlægges en rørbro med en dimension på Ø100. Denne rørbro erstatter den del af røret, der i dag omfatter en markvej og en kreaturovergang, det ønskes bevaret. Vi vælger, at knuse det gamle rør, da røret med en dimension på Ø50 cm ikke er tilstrækkelig til kraftige regnskyl med efterfølgende høj vandstand i vandløbet. I disse situationer er der i dag en opstuvning ved røret og sand vaskes ud fra brinken. Den nye rørbro skal etableres på en sådan måde, at den kan holde til den belastning køretøjerne og kreaturerne udsætter den for og således at jord ikke skylles ud i vandløbet. Fra rørbroen ledes det nye tracé hen mod en eksisterende grøft, der ligger på grænsen af matriklerne 2d, 2m og 2f Sdr. Havbro, Havbro og som herved bliver en del af Haubro bæk. Grøften uddybes med 25 cm, som beskrevet i skemaet nedenfor. Fra grøften ledes tracéet henover mark, matr. nr. 6d Sdr. Havbro, Havbro, hvor der etableres en rørbro på 6 meter og Ø80/100. Det nye tracé føres ud til Haubro bæk i station ca. 2742, 5 meter nedstrøms rørudløbet. Strækningen med station , ca. 5 meter, der i dag er en del af Haubro bæk, bliver fremover et tilløb til bækken. 23 Tilskud til vandløbsrestaurering 2015/ En spærring i form af en styrtbrønd 25 Gl. stationering fra regulativet. 46

47 Figur 22. Haubro Bæk inddelt i strækninger. Det er strækning 3, der behandles i dette afsnit Vandløbsdata Der er et regulativ fra 2000 for Haubro Bæk. Her gælder følgende dimensioner på strækning 3 med indsats nr. AAL- 2029, 1377 og 1068: Bundbredde, 0,50 m Sideanlæg: 1,0 Gennemsnitligt fald: 6,9 De nuværende og projekterede data på den aktuelle del af Haubro Bæk er vist i tabel 2. I bilag 3 er vist længdeprofiler for projektering af Haubro Bæk henholdsvis med og uden vandspejl, samt tilhørende tværprofiler. 47

48 Station Rørkote bundkote m Terrænkote m Fald Bundbredde 26 m Ny station Ny bundkote m Terrænkote m Nyt fald Ny bundbredde m Bemærkninger ,75 15,5 3,21 0, ,73 15,5 3,4 0,5 Start på strækning 3 med indsatser om åbning af rør og fjernelse af spærringer. De første 15 meter af rør knuses og der laves et nyt tracé nogle meter, øst herfor med anlæg 1:1,5 og 70 cm i bredde , ,7 Rørindløb, rørbro Ø100/120 under markvej og ny kreaturovergang ,55 15,5 4,4 Rørudløb , ,0 Det nye åbne tracé fortsætter med samme anlæg og dimension fra nyt rør til eksisterende grøft. Start af grøft, der er sænket med 25 cm i forhold til vores opmåling i ,18 13,5 7,5 Opmålt tværprofil i 2016 i grøften ,40 13 Opmålt tværprofil 2016, slut på grøft ,14 12,5 8,9 Slut på nyt tracé, udløb i eks. bæk Tabel 2. Stationering, bundkoter og fald på den del af strækning 3, der åbnes. 26 Er lig med vedligeholdelsesbredde. 48

49 5.2.3 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er ikke søgt oplysninger om ledninger og kabler i området. Denne opgave vil entreprenøren foretage. Tekniske anlæg Der er ikke registreret tekniske anlæg på strækningen, der skal restaureres. Vi etablerer 2 nye rørbroer. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes behov for at rydde træer ved grøften og muligvis også et enkelt træ før tilslutning til eksisterende forløb af Haubro bæk. Dræn og grøft Det nye tracé passerer 2 åbne grøfter. Grøft nr. 1 løber til tracéet i station ca. 2453, hvor grøften, der fremover bliver en del af vandløbet, starter. Vi har en forventning om at den nordlige del af denne grøft løber til vandløbet og den sydlige del vil løbe til røret, som det sker i dag til brønd nr. 2 i station Grøft nr. 2 løber til det nye tracé ved station ca Der ledes okker ud i denne grøft. Der er kendskab til 2 dræn på matr. nr. 6d Sdr. Havbro, Havbro. Disse skal sikres ikke beskades ved udgravning af det nye tracé. Drænene løber ud i station 2738 og Hvor drænrør i øvrigt træffes, skal de sikres udløb i vandløbet Anlæg Nyt tracé på strækning 3: Der graves et nyt trace på 400 meter til afløsning af det nuværende rørlagte forløb. Det rørlagte bliver delvis liggende, idet det kun er de øverste ca. 20 meter, der knuses. Resten beholdes som afledning af vand fra området øst for det åbne vandløb. Brønd nr. 2 skal udskiftes. Det nye forløb begynder ved station 2366, hvor røret knuses på en strækning på ca. 20 meter. 27 Stationering i gældende regulativ 49

50 Ved station ca etableres en 16 meter mark-kreaturovergang med Ø100/120 cm, som erstatning for den rørbro, der er ved markvejen i dag. Bundbredden i de nye forløb skal være 70 cm, svarende til det nye tracé opstrøms. Anlægget skal være 1:1,5. For at sikre fortsat adgang til begge sider af marken på matr. nr. 6 d Sdr. Havbro, Havbro, etableres en rørbro. Broen skal anlægges med en Ø80/100 cm betonrør med en længde på 6 meter og sikres med sten, net og jord på en sådan måde at den kan hold til belastningen og ikke sender jord/sand ned i vandløbet. Der vil være behov for et midlertidigt sandfang, mens anlægsarbejdet pågår og en tid derefter. Den opgravede jord anvendt i lavninger i området. Mængder Jordmængden, der graves op fra nyt tracé bliver ca. 700 m³, som alt sammen er overskudsjord. Udlægning af gydegrus, skjulesten og bundsten på nye forløb På de nye stræk, i alt 400 meter, lægges 5 gydebanker og enkeltsten til fisk og smådyr at skjule sig ved. På øvrige del af strækningen lægges en sten/grus bund på á 10 cm i den fulde bredde. Der lægges 5 gydebanker á 10 meters længde i fuld bredde af vandløbet. Placeringen aftales på stedet med entreprenøren, men som udgangspunkt skal det ske i grøften, der medtages i vandløbet. Her er et stort fald at gøre med. Udformningen af gydebankerne skal være som anbefalet i vejledning fra DTU-Aqva. Gruset i bankerne udlægges i en tykkelse på minimum 25 cm. Gruset lægges lidt op ad brinkerne. Ved afslutningen på gydebankerne efterlades en fordybning på cm og med en længde på ca. 1-2 m som opholdsvand for ørreder. Kornstørrelsen skal være: 85 % nøddesten på mm 15 % singels og håndsten på mm I den øvrige vandløbsbund indbygges desuden håndsten, d= 200 mm som skjul for ørredyngel med 3-4 m mellemrum, så de ligger halvvejs nedgravet. Mængder Der udlægges på strækningen ca. 0,5 m 3 skjulesten og ca. 9 m 3 gydegrus, 25 m 3 grus til bund. 50

51 Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. Det knuste materiale bruges til udfyldning af røret, der bliver liggende. Den defekte brønd bortskaffes til genbrugsplads. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. 5.3 Havbro Bæk indsats nr Projektomfang Projektforslaget består i at restaurere vandløbet på en strækning på 426 meter fra udløb af nyt tracé, tidligere rørudløb, til udløb i Trend Å. Det er fra station i regulativet. De første 5 meter af strækningen vil fremover være en del af et tilløb til vandløbet, idet, det nye trace med indsatserne nr. AAL-2029, AAL-1377 og AAl-1068 anlægges, således det løber ud ca. 5 meter fra det eksisterende rørudløb. Vandløbet fra station 2742 til 2881 er flere steder en del bredere i forhold til vedligeholdelsesbredden og der er høje brinker, hovedsagelig i venstre side på en strækning på ca. 30 meter fra (station ). Vi vil derfor lægge brinkerne lidt ned og indsnævre vandløbet nogle steder på nævnte strækninger. Fra station og til udløb i Trend Å er der ikke behov for at restaurere vandløbet. 28 Svarende til regulativet. Ny stationering er

52 Figur 22. Haubro Bæk inddelt i strækninger. Det er strækning 4, der behandles i dette afsnit Vandløbsdata Der er et regulativ fra 2000 for Haubro Bæk. Her gælder følgende dimensioner på strækning 4 med indsats 502: Bundbredde, 0,50 m Sideanlæg: 1,0 Gennemsnitligt fald: 1,3 De nuværende og projekterede data på den aktuelle del af Haubro Bæk er vist i tabel 3. I bilag 3 er vist længdeprofiler for projektering af Haubro Bæk henholdsvis med og uden vandspejl, samt tilhørende tværprofiler. 52

53 Station Rørkote bundkote m Terrænkote m Fald Bundbredde m Ny station Ny bundkote m Terrænkote m Nyt fald Ny bundbredde m Bemærkninger ,96 12,5 Eksisterende rør, der bevares og løber ud her ifølge regulativet. Røret og de næste 5 åbne meter af bækken ændres til et tilløb til det nye tracé, der får udløb nedstrøms i kote ca. 2742, jf. regulativet og station 2759 jf. projekteringen , ,14 12 Her løber det nye vandløbstracé ud i bækken , ,97 6,6 - Skalapæl , Styrt er så lille at det nærmest ikke kan ses , og det bør fjernes i regulativet i forbindelse med dette revideres. Der søges en note 5 på indsats nr ,61 11,5 x ,61 11,5 Skalapæl 9 Tabel 3. Stationering, bundkoter og fald på den del af strækning 4, der restaureres. 53

54 5.3.3 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er ikke søgt oplysninger om ledninger og kabler. Denne opgave vil entreprenøren foretage. Tekniske anlæg Der er ingen tekniske anlæg på strækningen, der skal restaureres. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes ikke behov for at rydde træer og buske i projektet. Dræn Der er kendskab til 2 dræn omkring starten af indsatsen. Det ene dræn, st. 2738, ligger ved rørudløbet i dag, som hermed fremover kommer til at være en del af tilløb til Haubro bæk 29. Det andet dræn ligger ved st. 2747, der ligger i bundkote 11,1 og vil fortsat løbe ud i Haubro bæk. Hvor drænrør i øvrigt træffes, skal de sikres udløb i vandløbet Anlæg Indsnævring af bækken, udlægning af skjulesten samt bearbejdning af brink på strækning 4; For at skabe større vandhastighed foreslår vi at lægge større sten skiftevis i hver side fra station 2742 til station 2881, altså på en strækning på 139 meter. Først fjernes det løse sand i bunden af bækken. Bundbredden ligger i gennemsnit på 1 meter, dobbelt så bred som vedligeholdelsesbredden. Stenbunker lægges skiftevis i hver side, så vandet tvinges til at skifte retning og vandløbet bliver let mæandrerende i tracéet. Stenene skal være Ø30-50 cm og der lægges 2-3 stykker 1 i hver side. Dermed bliver bundbredden indsnævret til ca. 60 cm. Afstanden mellem stenene skal være ca. 5 meter. Ved store afstrømninger kan vandet løbe hen over stenene. Strømrenden skal gerne med tiden blive reduceret til 50 cm på hele strækningen. Mellem stenene i siderne suppleres med skjulesten, Ø10-15 cm. Der lægges 1 stk. pr. 3 meter, svarende til 46 sten. Flere steder er brinkerne høje og ustabile. Det foreslås, at afgrave brinkerne på en strækning på 5 meter i højre side og en strækning på ca. 30 meter i 29 Det nye vandløbstracé anlægges, således det løber ud i højres side, nedstrøms kiggende, ca. 5 meter nedstrøms rørudløbet i dag. 54

55 venstre side fra udløb af det nye tracé til skalapæl 8. (station ). Jorden fordeles på stedet. Mængder Opgrave 5 cm sand på 139 meter: 7 m³. Sten i vandløb på 139 meter: Udlægge stenbunker med sten på Ø30 pr. 5 meter: 3 m 3 Skjulesten: 0,16m³. Bearbejdning af brinker: 45m³ jord. Jorden tænkes fordelt i engen omkring. Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. 55

56 5.4 Jelstrup bæk, indsats nr Projektomfang Projektforslaget består i at restaurere vandløbet på en strækning på 1887 meter fra station i2839 til 4726, hvor vandløbet løber ud i Trend Å til Røjbæk. Fælles for hele strækningen er at vandløbet er overbredt og der er ringe fysisk variation. Strækningerne har stedvise høje, ustabile brinker og der kommer lidt lys til vandløbet på skovstrækningerne. Vi foreslår derfor, at indsnævre med sten (træ ved skovstrækninger) og lægge stedvise skjulesten i mellem indsnævringerne. På skovstrækningen på strækning 1 og 3 vil vi fælde et par træer for at få mere lys til vandløbet. De høje brinker på strækningerne vil vi afrette, således de får et anlæg på 1:1,5 og udbedre brinken ved rørbro under banestien. På strækning 2 og 4 vil vi udbedre de eksisterende gydebanker og lave 2-3 yderligere på hver strækning. Dele af strækning 4 v/løgstørvej(station ) bliver berørt af etablering af ny omfartsvej i årene Den eksisterende rørbro(station ) vil blive fjernet og der etableres en ny rørbro ca. 80 meter nedstrøms. Der etableres et regnvandsbassin i forbindelse med projektet og det vil ligge umiddelbart opstrøms den nye rørbro 56

57 Figur 23. Jelstrup Bæk med indsats 512, inddelt i 4 strækninger. Alle behandles i dette afsnit Vandløbsdata Der er et regulativ fra 2000 for Jelstrup bæk. Her gælder følgende dimensioner på strækningen med indsats 502: Bundbredde, 0,50 m Sideanlæg: 1,0 Gennemsnitligt fald: 5,4 De nuværende data på den aktuelle del af Jelstrup bæk er vist i tabel 4. I bilag 6 er vist længdeprofiler for Jelstrup Bæk henholdsvis med og uden vandspejl, samt tilhørende tværprofiler. 57

58 Strækning Station Rørkote bundkote m Terrænkote m Fald Bundbredde m Bemærkninger ,27 0,5 Rørbro opstrøms skalapæl 10 her starter indsatsen Rørbro Jelstrupvej slut strækning ,30 Start strækning ,5 Slut strækning 2 ved banesti ,37 Start strækning Slut strækning ,5 Rørbro under Løgstørvej. Denne rørbro fjernes og vejen nedlægges her. Start strækning ? 1,91 Ny rørbro! ,63 Slut på rørbro efter skalapæl 13. Her ændrer faldet sig fra 2 til 6 promille Styrt, nedstrøms skalapæl 14. Her kan vi lave 1-2 gydebanker / ,87 50/300 Vandløbet slutter med et dobbeltprofil. Udløb i Trend Å til Røjbæk. Der er her angivet bundkote og bundbredde for begge profiler. Tabel 4. Stationering, bundkoter og fald på den del af Jelstrup bæk, der restaureres. 58

59 5.4.3 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er ikke søgt oplysninger om ledninger og kabler. Denne opgave vil entreprenøren foretage. Tekniske anlæg Der er ingen tekniske anlæg på strækningen, der skal restaureres. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Vesthimmerlands Museum har været/er i gang med at undersøge området omkring strækning 4, der er berørt af omfartsvej ved Aars. Rydninger Der forventes behov for at fælde træer og buske i projektet særligt ved strækning 3. Dræn Der er ikke kendskab til dræn inden for projektområdet, men hvor de evt. træffes, skal de sikres udløb i vandløbet Anlæg Indsnævring af bækken, ny bund og afretning af brinker; For at skabe større vandhastighed, i sær på strækning 1 og 3, og mindske sandaflejringer i vandløbet foreslår vi at lægge større sten skiftevis i hver side fra start til station , altså på en strækning på 1230 meter. Først fjernes det løse sand i bunden af bækken. Bundbredden ligger i gennemsnit på 1 meter, dobbelt så bred som vedligeholdelsesbredden. Stenbunker lægges skiftevis i hver side, så vandet tvinges til at skifte retning og vandløbet bliver let mæandrerende i tracéet. Stenene skal være Ø30-50 cm og der lægges 1-3 stykker i hver side. Dermed bliver bundbredden indsnævret til ca. 50 cm. Afstanden mellem stenene skal være ca. 5 meter. Ved store afstrømninger skal vandet kunne løbe hen over stenene. Strømrenden skal gerne med tiden blive reduceret til 50 cm i hele forløbet. Der lægges 10 cm grusbund på en strækning på 1000 meter(strækning 1 og 3 og dele af strækning 2 og 4) Mellem stenene i siderne suppleres med skjulesten, Ø10-15 cm. Der lægges 1 stk. pr. 3 meter, svarende til ca. 400 stk. Flere steder er brinkerne høje og ustabile. Det foreslås følgende; 59

60 Strækning 1: Brinken lægges ned 4 steder á 3 meter over en strækning på ca. 120 meter ved skoven. Strækning 2: Brinken lægges ned 2 steder á 3 meter over en strækning på ca. 50 meter ned mod banestien. Strækning 3: Brinken lægges ned 4 steder á 3 meter over en strækning på 135 meter på den sydlige side efter banestien. Strækning 4: Brinken lægges ned 3 steder á 3 meter over en strækning på 100 meter mellem skalapæl 13 og 14. Jorden forventes anvendt i lavninger i området. Udbedring af eksisterende stryg og etablering af gydebanker på strækning 2 og 4; Eksisterende stryg forlænges og fyldes op med grus, således de har et passende fald henover stryget. På strækning 2 og 4 lægges 4 nye gydebanker a 10 meters længde i fuld bredde af vandløbet. Der lægges 2 banker på hver strækning. Placeringen aftales på stedet med entreprenøren. Udformningen af gydebanken skal være som anbefalet i vejledning fra DTU-Aqva. Gruset udlægges i en tykkelse på minimum 25 cm. Gruset lægges lidt op ad brinkerne. Ved afslutningen på gydebanken efterlades en fordybning på cm og med en længde på ca. 1-2 m som opholdsvand for ørreder. Kornstørrelsen skal være: 85 % nøddesten på mm 15 % singels og håndsten på mm Mængder Opgrave i snit 6 cm sand på 1230 meter: 74m³. Sten i vandløb på 1230 meter: Udlægge stenbunker med sten på Ø50 pr. 5 meter: 31 m 3. Skjulesten: 1,4m³. Bearbejdning af brinker: 80 m³ jord. Grus til bund; 40 m 3 Gydegrus til banker; 5 m 3 60

61 Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. 6. Økonomi og tidsplan Indsatser Haubro bæk; Indsats nr Art Pris 506 Restaurering, 1,4 km AAL-2029 Rør, 118 meter AAL-1068 Spærring AAL-1377 Rør, 260 meter Restaurering, 420 meter Der er følgende referenceværdier for indsatserne; 506:5 *(1,382 * ) = AAL-2029: 5 *(2, *27.000) = AAL-1068: 5 *(2, x ) = AAL-1377: 5 *(2, * ) = : 5 *(0,420 * ) = I alt: = kr. I alt Der søges op i mod 5 x referenceværdierne for indsatserne, hvilket vi vurderer, er rimelige priser for gennemførelse af indsatserne. Indsatser i Jelstrup Bæk; Indsats nr Art Pris 502 Restaurering, 1,9 km I alt Det ansøgte beløb til restaurering i Jelstrup bæk svarer til 5 x referenceværdien og ligger således inden for en pris, der karakteriseres som rimelig. 30 Km opstrøms vandløb 61

62 Tidsplan Vi søger om at gennemføre indsatserne på samme tid, da det er praktisk og vil være en økonomisk fordel. Vi forventer, at gennemføre indsatserne inden udgangen af Konklusion De 9 indsatser i projektet er undersøgt. Undersøgelserne har ført til, at vi foreslår at gennemføre 6 af indsatserne. Det er 506, AAL-2029, AAL-1068, AAL-1377 og i Haubro Bæk og 512 i Jelstrup bæk. 3 af indsatserne, AAL-1360, AAL-1336 og AAL-1376 i Haubro bæk vil vi ikke gennemføre, da; Indsatsen kun åbner op til en lille strækning(608 meter), som er i ringe tilstand og ikke umiddelbart har potentiale til at blive væsentlig bedre. Det nye tracé vil ligge dybt i landskabet for at kunne aflede vand fra det øverste stykke og det synes umiddelbart ikke muligt at åbne vandløbet et bedre sted i området(aal- 1360). AAL-1336 og AAL-1376 ikke længere er en spærring for fisk og smådyr. Vi foreslår at flytte vandløbet 2 steder ved indsats 506 om restaurering med udlægning af gydegrus og sten. Det ser vi som en fordel for vandløbet som helhed. Udgifterne til denne indsats ligger af den grund over 5 x referenceværdien, ligeså med indsatsen i Jelstrup bæk. Samlet forventer vi dog, at kunne gennemføre indsatserne i Haubro bæk og Jelstrup Bæk inden for 5 x referenceværdierne. Afvandingsforholdene i Haubro bæk forventes at blive bedre ved de foreslåede indsatser, da vi forsøger at øge vandhastigheden nogle steder og dræn og grøfter sikres fortsat udløb i bækken eller i røret, der bliver liggende. I Jelstrup bæk forventer vi en forbedring af afvandingen i og med vi fjerner aflejret sand og forebygger fremtidige aflejringer ved at smalle vandløbet, hvor det er for bredt. Dialogen med lodsejerne har været god og der er vist fin forståelse for, at vi skal gennemføre indsatserne. 62

63 8. Bilag Bilag 1- matrikler, Haubro bæk 63

64 Bilag 2 regulativ, Haubro bæk 64

65 65

66 Kote DNN [m] Kote DNN [m] Bilag 3 længdeprofil, tværprofiler, Haubro bæk Afstand [m] Afstand [m] Tværprofil ved station 981 indsats 506 Tværprofil ved station 1255 indsats

67 Kote DNN [m] Kote DVR90 [m] Kote DVR90 [m] Kote DVR90 [m] Afstand [m] Afstand [m] Tværprofil på strækning 1 ny tracé, indsats nr. 506 Tværprofil på strækning 2 ny tracé, indsats Afstand [m] Tværprofil på strækning 3 ny tracé, indsats AAL2029, AAL1068 og AAL Afstand [m] Tværprofil station 2845 indsats

68 Bilag 4 matrikler, Jelstrup bæk 68