Side 1 af november Referat af fællesmøde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe tirsdag 16. november 2010

Transkript

1 Side 1 af november 2010 Fina Berger Værebrovej 86, st Bagsværd Referat af fællesmøde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe tirsdag 16. november 2010 Til stede: Philip, Ulla, Karen, Malene, Kirsten, Fina, Robert, Sonja, Kim og Jesper Ad 1) Valg af ordstyrer og referent Kim blev valgt som ordstyrer, Jesper som referent. Ad 2) Oplæg om elbiler fra ChoosEV, der står for leasing og drift af elbiler og ladeanlæg De to oplægsholdere bød på en meget grundig gennemgang af hele komplekset omkring elbiler. I det følgende er langtfra anført alt fra oplægget, men hvad referenten har fundet mest centralt: ChooseEV står for etablering af ladestationer og infrastruktur. Virksomheden er etableret specifikt vedr. elbiler dvs. "elbilsoperatør". Elbiler kører endnu ikke så langt på en opladning, derfor er det vigtigt med en god infrastruktur ChoosEV er ejet af Syd Energi, SEAS-NVE og Sixt biludlejning Virksomheden har p.t. 15 medarbejdere (forventer at have 25 ved årsskiftet) Elbilen er ikke af ny dato. I 1890'erne var der flere elbiler end benzinbiler i New York! Transportsektoren løber løbsk energimæssigt! Af de ca. 50 mill. tons CO 2, der udledes i DK om året stammer de ca. 14 mill. tons fra transportsektoren og heraf 48 % fra privatbiler Virkningsgraden for en benzinbil er %, en brintbil %, en dieselbil 30 %, hybridbil % (såkaldte "plug-in" hybridbiler er dog mere effektive) og elbil % (resten går tabt som varme) Olien gør os afhængige af olieprisen, hvorimod alternativ energi ofte netop produceres som el - og f.eks. biobrændstoffer mest effektivt kan omsættes til el (og spildvarme som fjernvarme) - ligesom elbiler ikke er afhængige af en bestemt energikilde Elbiler kan udnytte overskudsstrøm fra vindmøller og forurener ikke lokalt Når elbiler lades om natten mellem kl. 23 og kl. 05, så er der overskudsenergi til at forsyne mere end 5 mill. elbiler (der er ca. 2 mill. biler i Danmark i dag) Der er behov for flere ladestationer/stikkontakter og et afregningssystem En havvindmølle på 3MW effekt giver ca MWh om året, hvilket kan forsyne omkring elbiler En landmølle på 2MW effekt yder 4000 MWh og kan forsyne omkring elbiler om året

2 Side 2 af november 2010 ChooseEV tilbyder familier at teste elbiler. Hvis Gladsaxe kommer med i ordningen, vil i alt 80 familier kunne deltage i Gladsaxe (10 familier, der låner en bil i 3 mdr. i løbet af en periode på 2 år) På landsplan er det tanken at få tilbagemelding fra 2400 familier om hvordan hverdagen med en elbil fungerer. Mange interessenter vil gerne vide mere En deltagende familie får i låneperioden: En elbil og et ladeanlæg (for at sikre korrekt strømforsyning og registrering af forbrug). En GPS i bilen måler hvornår, hvor og hvor hurtigt, der køres. ChoosEV skal have informationer om familien, arbejde og transportvaner I høje Tåstrup starter forsøget 4/12 Interesserede kan lægge sit ønske ind på Virksomheder og energileverandører skal sponsorere - de får til gengæld meget fin eksponering Vi skal måske genoverveje anvendelsen af bilen. Der er jo ikke meget fornuft i at en enkelt person kører alene i en stor bensinsluger til arbejde hver dag, hvis der kun er brug for dens fulde kapacitet få gange om året. Så kan man dagligt i stedet køre i en mindre (f.eks. el-)bil og leje en stor bil til de få ekstraordinære gøremål Ad 3) Godkendelse af referat fra fællesmøde 13. oktober Referatet blev godkendt. Ad 4) Godkendelse af dagsorden Godkendt (dagens plante og dyr udgik p.g.a. mange andre emner på dagsordenen). Ad 5) Næste møde(r) 25/1 Både fællesmøde og bestyrelsesmøde 2/3 Fællesmøde Ad 6) Resume fra konference om frivillighed i det fri Jesper refererede fra konferencen arrangeret af København kommune. Københavns kommune ville bl.a. gerne have svar på hvordan Københavnerne får mulighed for at blive en mere aktiv del af driften og udviklingen i de grønne og blå områder i København. Konferencen bød på oplæg ved flere inviterede parter og gav kommunen mange input med hjem. Følgende punkter er udvalgt af referenten: Bo Asmus Kjeldgaard indledte med at slå fast, at det ikke er tanken at frivillige skal gøre kommunens arbejde. Der er ønske om involvere borgere og frivillige initiativer i samspil med kommunens. Kommunens kendskab til frivillighed er beskedent. Derfor konferencen. Der er mange måder at være frivillig på, og der skal være plads til alle typer af frivillighed. Blandt andre indlæg: Driftsfasen er en udfordring ved mange frivillige projekter (det spændende er opbygningsfasen). Hvordan sikres f.eks. at projekter kører videre når kernepersoner/ildsjæle forlader projektet? Der er flere former for organisering af frivillige. I Helsinki f.eks. officielle frivillige med kontrakt med kommunen. I Göteborg, Sverige er der en hotline hvor borgere med interesse for frivilligt arbejde i det fri kan henvende sig.

3 Side 3 af november 2010 I Göteborg kender man også til driftskontakter med borgere og boligselskaber. I Helsinki, Finland har de en frivillighedsstrategi og en koordinator i teknisk forvaltning. Der er et netværk af "officielle" frivillige med "kontrakt" og forsikring samt kontaktpersoner i forvaltningen. I Helsinki, Finland havde der indledningsvis været påtrængende spørgsmål blandt medarbejderne (Kan hvem som helst være med til at drifte parken? nedprioriteres professionelt arbejde? ringer de hele tiden? tager det tid fra min fritid? hvad kan de frivillige bidrage med?). Et oplæg konkluderede at der er brug for strategi, eksempler og succeshistorier + inddragelse i drift som del af en helhed + tanke på ejerskab; "what's in it for me?". Flere oplægsholdere vendte tilbage til det vigtige spørgsmål om hvordan man skaber kontinuitet? I relation til inddragelse af frivillige blev der nævnt vigtigheden af at: Synliggøre problemstillingen, synliggøre problemstillingen igen, at fortælle den gode historie, at give indblik i, at man kan være en del af løsningen, at have døren åben, og at have forståelse for, at det ikke altid er kommunen, der sætter dagsordenen ;-) Nickolas Leyssac fra sekretariatet i Danmarks Naturfredningsforening gav følgende råd til, hvad man skal huske: Aktiviteter rekrutterer - det sociale fastholder Konkrete aktiviteter - tydeligt formål og program Opfordring, kaffe og kage Fællesskab Ejerskab En medvirkende årsag til at sætte fokus på frivilligt arbejde med konferencen kunne i øvrigt tænkes at være Københavns Kommune store udgifter til renholdelse af grønne områder for affald. Et større ejerskab i befolkningen f.eks. ved involvering af frivillige - kunne tænkes at reducere denne udgift. Bo Asmus Kjærgaard opsummerede en række punkter til sidst. Blandt de mere muntre var iagttagelsen af; at det er meget vigtigt med kaffe og kage og socialt samvær! Ad 7) Resume fra konferencen: En fattig natur i et rigt samfund - biodiversitet fra ord til handling. Blandt flere gode indlæg skal her kun nævnes punkter fra et enkelt: Konferencen blev indledt med et oplæg af professor Carsten Rahbek med titlen: Den danske natur og biodiversitet status, udfordringer og hvad kan der gøres? Den danske situation blev beskrevet: Lille land, lidt natur, men stor diversitet (ca arter) på grund af placeringen i en overlapszone mellem boreale, kontinentale og atlantiske arter. Mange af arterne ville imidlertid have haft det bedre i lande, vi nødigt vil sammenlignes med på miljøområdet. En lang række rapporter fastslår at der gøres en utilstrækkelig indsats, og at den detaljerede viden mangler.

4 Side 4 af november 2010 Der er dog ingen tvivl om, hvad de overordnede problemer er, og hvad der overordnet skal gøres, samt at man får meget for pengene. Om vi ønsker at have en rig natur i Danmark - og forsøge at leve op til EU's 2010 og 2020 biodiversitetsmål - er alene et spørgsmål om politisk vilje. Baggrunden for hvorfor det står så skidt til er kort sagt: Ensartethed (homogenisering) af dansk natur (ikke mindst p.g.a. "kvælstofdynen"). Mangel på data og viden Store vs små områder (opsplitningen af naturen) Invasive arter Klimaforandringer Den Danske indsats for biodiversiteten halter langt bagefter en række andre europæiske lande. Det forårsager bl.a. problemer at der er en fejlagtig dansk selvopfattelse og mangel på biologisk forståelse og faglig viden, men også at der sker en forveksling af klima-, miljø-, og naturforvaltning. Der blev også gået i rette med at ødelæggelse af natur ikke uden videre kan kompenseres ved erstatningsnatur eller information om naturen (f.eks. er gammel skov jo ikke umiddelbart til at erstatte). Med henvisning til at ros forpligter - så var der ros til miljøministeren for at have udtalt, at der skal fastlægges en række konkrete delmål, tidsfrister og indsatser, så vi kan sætte ind der, hvor det er nødvendigt, og så vi bedre kan måle fremgangen i biodiversiteten. På konferencen var der bl.a. også oplæg om forsøg på at prissætte biodiversitet, og hvordan EU's landbrugsstøtteordning kunne være brugt til at fremme biodiversitet. Ad 8) Seneste nyt fra grupperne Lejlighedsvis aktive Jesper viste billeder fra den vellykkede fælles indsats med lagerflytning. Havegruppen Karen fortalte om indsatsen med æblepresning i døvecenteret. Biodiversitetsgruppen Jesper fortalte om konferencen om biologisk mangfoldighed jf. tidligere. Gruppen til bekæmpelse af invasive plantearter Jesper og Malene fortalte kort om en kommende indsatsplan overfor kæmpe bjørneklo og Jesper nævnte relationen til konferencen om frivillighed i det fri og bekæmpelse af invasive plantearter. Ad 9) Seneste nyt på natur- og miljøområdet. Philip fortalte fra boligselskabsfronten om projektet Klimaklar for boligselskaberne. Philip og Jesper skal holde oplæg i den forbindelse.

5 Side 5 af november 2010 Kim orienterede om punkter på dagsordenen på Det Grønne Råds næste møde. Det omfatter bl.a.: Status på Agenda 21: Gennemførte aktiviteter i 2010 og planerne for 2011 v/miljøafdelingen Oplæg fra Dansk Ornitologisk Forening v/knud Flensted (Efterskrift: Udgår da Kurt er bortrejst) Handlingsplan for Naturplanen herunder orientering om plejeplaner Der er planer om at tematisere de fire møder i 2011 i.f.t. de planer kommunen arbejder med (natur, vandplaner, affald, beredskabsplan vedr. monsterregn etc.) Kim orienterede om udvalgte punkter på miljøudvalgets møde 18/11: Om forslag til kvalitetsstyringspolitik for 2011 dvs. for natur- og miljømyndighedsadministrationen. Systemet skal indeholde en politik, som udmøntes i en række mål på området. Om nye vedtægter og ejerforhold på vandforsynings- og rensningsområdet. Om sedimentoprensning i Kronquist Sø i Bagsværd, der er en af søerne der anvendes som forsinkelsesbassin for regnvand og hvorfra vandet ledes videre over Kortemosen og Langemosen og udledes mod vest i Tibberup Å. Nordvand har søgt dispensation til oprensning af søen, og der stilles heldigvis meget præcise krav dertil. Om kampagne om affaldsforebyggelse: Nej tak til reklamer. Om vedtagelse af affaldsregulativer, regulativ for erhvervsaffald og regulativ for husholdningsaffald. Kim fandt det bekymrende, hvis genanvendelse af miljøfarligt affald fra erhverv fremover skal foregå indenfor det almindelige ansvar under miljøbeskyttelsesloven og ikke efter nærmere præciserede rutiner. Om el-sparekampagne for medarbejdere Om plejeplan for Smør- og Fedtmosen , dvs. indstilling efter høringsperioden (LA21 biodiversitetsgruppen har afgivet høringssvar). Om forslag til Plejeplan for Radiomarken, der snart kommer i offentlig høring. Jesper henviste interesserede til at læse mere om forskellige natur- og miljøemner i ugens lokalaviser, der udkom 16/11: Om boligselskaber til dialogmøde om klimaindsats, om dåserydderen på Marielyst skole, om Oracle ansatte i samfundstjeneste med at fjerne kæmpe bjørneklo, om overrækkelse af diplomer til klimapiloter, der har inspireret villaejere til at spare på energien, om ulemper ved fyrværkeri og desværre en nekrolog for "Bille Ole", der i mange år har været en fast støtte for Daginstitutionernes Naturlejr på Radiomarken. Ad 10) Eventuelt Intet til dette punkt.