Herning Byråd Rådhuset Torvet Herning. Spildevandstakster og særbidrag for slagterispildevand i Herning

Transkript

1 Herning Byråd Rådhuset Torvet Herning TILSYNET Spildevandstakster og særbidrag for slagterispildevand i Herning Den 17. marts 2010 rettede journalist A henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, der fører det statslige tilsyn med kommunerne i Midtjylland. A bad tilsynet om at se på en korrespondance, han havde ført med Herning Kommune. Af en medsendt mail fra Herning Vand A/S udledte A, at slagteriet Danish Crown i Herning stod for 60% af den organiske belastning af Herning Renseanlæg, men betalte en spildevandsafgift på mindre end en tredjedel af anlæggets driftsudgifter. Han rejste spørgsmålet, om det ikke er et brud på forureneren betaler -princippet i miljølovgivningen, hvis ikke Danish Crown betaler 60% af anlæggets omkostninger, og om det ikke er ulovligt, hvis kommunen, som han havde opfattet det, helt har afskaffet særbidraget for særligt forurenet spildevand. Statsforvaltningen anmodede den 25. marts 2010 Herning Byråd om en udtalelse i anledning af henvendelsen. Byrådets udtalelse kom med brev af 23. september Kommunen vedlagde et notat af 19. august 2010 fra fa. Norconsult samt et notat, hvori kommunen redegør for udviklingen i produktion og spildevandsafledning fra Danish Crown i Herning siden STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: RINGKØBING JOURNAL NR.: /660 SAGSBEHANDLER: TIMMID DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR midtjylland@statsforvaltning.dk TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: EKSPEDITIONSTID: MANDAG-ONSDAG TORSDAG FREDAG På grund af sagens tekniske karakter blev der den 24. november 2010 afholdt et møde mellem statsforvaltningen og Herning Kommune. Statsforvaltningen ønskede på mødet at få belyst visse spørgsmål i relation til Norconsultnotatets beregning af renseanlæggets ekstra omkostninger ved at behandle slagterispildevandet.

2 Sagsfremstilling Det fremgår af oplysninger, som A har modtaget fra Herning Vand A/S i mail af 8. februar 2010, at Herning Renseanlæg har en kapacitet på PE (personækvivalenter). Renseanlægget har de seneste tre år været belastet med ca PE, hvoraf belastningen fra Danish Crown udgør ca PE. Af Norconsults notat fremgår, at den samlede afregnede vandmængde i Herning Vand A/S i 2009 udgjorde m3, hvoraf Danish Crown bidrog med m3. Ifølge Herning Kommune er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem spildevandsudlederens PE-belastning af renseanlægget og renseanlæggets omkostning ved at rense den pågældende udleders spildevand. PE er en måleenhed for mængden af organisk materiale i spildevand. Spildevand indeholder foruden organisk materiale også kvælstof og fosfor. Rensningen af vandet foregår ved, at bakterier omdanner det organiske materiale, mens den bundne kvælstof bliver til luft. Fosfor bundfældes i spildevandsslammet ved hjælp af kemikalier. Rensningsprocessen i forhold til kvælstof forudsætter en stor mængde bakterier i vandet. En stor mængde bakterier forudsætter, at der i spildevandet er tilstrækkeligt med organisk materiale, som bakterierne kan leve af. Der skal således være en vis mængde organisk materiale i vandet, for at rensningsprocesserne i forhold til kvælstof kan finde sted. Spildevandet til renseanlægget er forholdsvis tyndt på grund af regnvand og indsivningsvand. Derfor er det iflg. kommunen en fordel for renseanlægget at modtage slagterispildevandet, som indeholder meget organisk materiale. I Norconsults notat redegøres alene for, hvilken ekstraomkostning, der for Herning Vand A/S er forbundet med behandling af spildevand fra Danish Crown. Beregningen er baseret på marginalomkostningen, som slagteriets spildevand påfører Herning Vand A/S; altså alene de omkostninger, der er direkte relateret til selve rensningen af slagterispildevandet. Det antages således, at behandlingen af det mere forurenede slagterispildevand ikke kræver højere lønomkostninger i form af f.eks. særligt uddannet eller mere personale, ikke stiller særlige krav til renseanlægget, og ikke betyder f.eks. øget slitage på kloaksystemet. Herning Kommune oplyser i den forbindelse, at det forhold, at Danish Crown A/S ikke hidtil har betalt særbidrag netop har ansporet slagteriet til at nedsætte sin forurening og undgå problemer med f.eks. fedt i kloaksystemet. Særbidrag kan i øvrigt kun opkræves i forhold til SIDE 2

3 renseanlæggets omkostninger ved selve rensningsprocessen, ikke i forhold til eventuel slitage på kloaksystemet. Sidstnævnte administreres via påbud; en virksomhed kan ikke betale sig fra at ødelægge noget. Det er desuden efter kommunens opfattelse ikke muligt at beregne for den enkelte spildevandsudleder, f.eks. hvor mange ekstra mandetimer, det kræver at håndtere netop vedkommendes spildevand. Procesforløbet på rensningsanlægget er for uigennemsigtigt hertil. Den samlede driftsudgift, hvis fordeling Norconsults notat behandler, udgjorde 7,98 mio. kr. i 2009, svarende til en udgift pr. m3 på omkring 2 kr. Spildevandsafgiften afregnes med 20,50 kr. pr. m3, og er ens for alle tilledere. Differencen skal ifølge notatet dække afgifter til staten, faste udgifter på renseanlægget (afskrivning, lønninger mv.) samt drift, vedligeholdelse og afskrivning af kloaksystemet. Af notatets detaljerede redegørelse for slagterispildevandets belastning af og tilskud til renseanlægget fremgår bl.a., at det normalt er af en sådan karakter, at det ikke kræver særlige foranstaltninger at behandle det. Slagterispildevandet er næsten udelukkende af organisk sammensætning med letnedbrydeligt organisk stof, kvælstof og fosfor, som kan fjernes ved normale renseprocesser. Det indhold af fedt og de ph-værdier, som ellers kan give problemer, udgør ifølge driftsledelsen på Herning Renseanlæg ikke noget problem, oplyses det i notatet. Slagterispildevandet indeholder materiale, som reducerer udgifter til tilsætningsstoffer, som renseanlægget ellers skulle have afholdt. Driftsudgifterne til spildevandsrensning reduceres desuden med værdien af den gas, der skabes under renseprocessen, og som kan udnyttes til elproduktion og opvarmning. Notatet opstiller en fordelingsnøgle for udgifter til rensning af spildevandet på Herning Renseanlæg. En lang række udgiftsposter er fordelt på grundlag af spildevandets mængde og sammensætning. Fordelingen er for nogle posters vedkommende sket på grundlag af målte data; andre poster er beregnet efter bedste skøn samt erfaringstal fra andre renseanlæg. Notatet opsummerer beregningen af den andel af Herning Renseanlægs driftsudgifter, som på notatets forudsætninger er påvirkelige af slagterispildevandets særlige sammensætning. Efter de beregnings- og takstfordelingsmodeller, notatet redegør for, konkluderes det, at renseanlæggets udgifter pr. m3 slagterispildevand er 2,14 kr., mens de for det øvrige spildevand er 1,78 kr. Det er altså 0,36 kr. dyrere at rense 1 m3 slagterispildevand end at SIDE 3

4 rense 1 m3 af det øvrige spildevand, som renseanlægget modtager. Herning Byråd skriver i sin udtalelse til statsforvaltningen bl.a., at lovgivningen om spildevandsafledning ikke kræver en præcis opgørelse af omkostningerne forud for beslutningen om, hvorvidt der skal opkræves særbidrag fra virksomheder, der afleder særligt forurenende spildevand. Det er tilstrækkeligt at basere afgørelsen på et vist skøn. Selv om byrådet finder, at den ovenfor refererede beregning viser, at det hidtidige skøn ligger inden for en rimelig margen, vil byrådet nu tage kontakt til Danish Crown for at se, om der kan gøres yderligere for at nedbringe meromkostningen til behandling af slagterispildevandet til 0. Alternativt vil det blive besluttet, om Danish Crown skal pålignes et særbidrag for differencen. Byrådet oplyser, at det ikke har fraskrevet sig muligheden for at opkræve særbidrag. Punkt 3.3 i Vedtægt for fordeling af udgifterne til kloakforsyning i Herning Kommune, vedtaget af byrådet den 24. april 2007, har følgende ordlyd: Der opkræves ikke særbidrag, da det i stedet tilstræbes at reducere forureningen ved kilden. Det forudsættes, at de virksomheder, som udleder særligt forurenet spildevand, indgår i en forpligtende miljøstyring i samarbejde med kommunen med henblik på at indføre renere teknologi. Byrådet kan vedtage et særbidrag for særligt forurenet spildevand, hvis det ikke lykkes at reducere og fastholde forureningsindholdet til et acceptabelt niveau. Byrådets skriver videre: Herning Kommune har anlagt en linje, hvor man igennem dialog og støtte, ønsker at få de virksomheder som afleder belastet spildevand til rensningsanlægget, til i langt højere grad selv at indføre og gennemføre initiativer som nedbringer forureningsniveauet og spildevandsmængden. Herning Kommune er af den opfattelse, at denne linje i højere grad formår at få de implicerede virksomheder til at indføre renere teknologi samt en mere gennemtænkt produktion. Byrådet henviser til sin forvaltnings notat af 17. august Byrådet konkluderer af dette notat, at slagteriet siden 1993 har reduceret PE-belastningen fra til pr. dag samtidig med, at produktionen er steget væsentligt. Indholdet af særligt belastende stoffer er reduceret væsentligt, og utilsigtede tilledninger af fedt er stort set elimineret i perioden. SIDE 4

5 Herning Kommune har oplyst, at Norconsults notat er blevet udarbejdet på baggrund af statsforvaltningens henvendelse om sagen. Notatets fordelingsnøgle for udgifter til rensning af vandet fordelt på spildevandets tre bestanddele er altså blevet beregnet til brug for den aktuelle sag. Herning Kommune har endvidere oplyst, at den ikke har kendskab til den fordelingsnøgle, der anvendes i andre kommuners rensningsanlæg. Det er kommunens vurdering, at sådanne tal i givet fald heller ikke ville være sammenlignelige med de tal, Norconsult er nået frem til, idet renseanlæg efter kommunens opfattelse generelt fungerer meget forskelligt procesmæssigt. Herning Kommune har på statsforvaltningens anmodning fremsendt oplysninger om spildevandsafgifter og særbidrag i en række kommuner. Det fremgår heraf, at et flertal af de pågældende kommuner har både en fast og en variabel afgift for spildevandsudledning, og opkræver endvidere særbidrag. Særbidraget beregnes i de pågældende kommuner på grundlag af et antal prøver, hvoraf spildevandets forureningsfaktor fastlægges. Formlen for beregningen af særbidraget fremgår af kommunernes betalingsvedtægter for spildevandsanlæg. Der ses at være en vis variation mellem kommunerne i den anvendte formel. Retsgrundlag for statsforvaltningens udtalelse 1. Statsforvaltningen Midtjylland fører efter kapitel VI i styrelsesloven 1 det statslige tilsyn med kommunerne og regionen i Midtjylland. Den foreliggende sag drejer sig om takster for spildevandsafledning. Sådanne takster fastsattes tidligere af kommunalbestyrelsen. Den nugældende betalingsvedtægt for Herning Kommune er fastsat af kommunalbestyrelsen den 24. april 2007, gældende fra 1. januar Efter den i dag gældende lovgivning fastsættes taksterne i en vedtægt af det selskab, der driver spildevandsforsyningen i kommunen, jf. 3, stk. 2, i betalingsloven 2. Sådanne selskaber fører statsforvaltningen ikke tilsyn med. Vedtægten skal imidlertid godkendes af kommunalbestyrelse, jf. samme bestemmelse. Kommunalbestyrelsens godkendelse af vedtægten er omfattet af statsforvaltningens tilsyn. Det samme er de enkeltafgørelser, som efter betalingsloven skal træffes af kommunalbestyrelsen. 1 Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 SIDE 5

6 Statsforvaltningen fører ikke tilsyn med en kommune, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. styrelseslovens 48, stk. 3. De afgørelser, en kommunalbestyrelse træffer efter betalingslovens 3, stk. 2, er ikke undergivet klage til eller tilsyn af andre myndigheder. Statsforvaltningens tilsyn er alene et legalitetstilsyn. Det vil sige, at statsforvaltningen skal påse, at en kommunalbestyrelse overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Til denne lovgivning hører f.eks. betalingslovens regler, for så vidt de retter sig til kommunalbestyrelser. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til en kommunal afgørelses hensigtsmæssighed eller rimelighed eller til de politiske overvejelser, der har motiveret en kommunal beslutning. Dette under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen har overholdt de skrevne og uskrevne grundsætninger, der gælder for forvaltningsmyndigheder. Til disse grundsætninger hører pligten til at træffe skønsmæssige afgørelser på et sagligt og ligeligt grundlag og på de forudsætninger, lovgivningen har opstillet. Endvidere kommunalfuldmagtsreglernes forbud imod af kommunale midler eller over kommunalt fastsatte takster at yde støtte, direkte eller indirekte, til erhvervsvirksomheder. Endvidere kommunalfuldmagtsreglernes forbud imod at favorisere eller disfavorisere enkelte erhvervsvirksomheder. 2. Om fastsættelse af særbidrag for særligt forurenet spildevand gælder betalingslovens 2a, stk. 9: Ejendomme, der afleder særlig forurenet spildevand, pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Bestemmelsen blev indsat i betalingsloven i I bemærkningerne til lovforslaget hed det: Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs 2, stk. 6, med den præcisering, at særbidraget skal pålignes, når der tilledes særligt forurenet spildevand, der giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs etablering og drift. Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt realitetsændringer i forhold til den gældende lov. Udgangspunktet i den nugældende lovgivning er, at der skal opkræves særbidrag, når der tilledes særligt forurenet spilde- 3 Lov nr. 342 af 17. maj 2000 SIDE 6

7 vand. Der kan dog i visse tilfælde være en driftsmæssig fordel i, at spildevand med et højt indhold af organisk stof tilledes et renseanlæg i forbindelse med kvælstoffjernelse. I sådanne tilfælde behøver kommunalbestyrelsen ikke at opkræve særbidrag, da dette vil kunne medføre, at virksomheden reducerer indholdet af organisk stof med den konsekvens, at kommunen bliver påført ekstra udgifter til indkøb af andre organiske stoffer. Der gælder dog fortsat, at særbidraget skønsmæssigt skal svare til kloakforsyningens samlede meromkostninger til behandling af spildevandet, idet "forureneren betaler"-princippet er gældende. Miljøstyrelsen har i 2001 udsendt en vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg. Heri anføres i kapitel 5 om særbidrag bl.a.: 5.1 Adfærdsregulering Det primære redskab til at regulere tilledning af stoffer, herunder tungmetaller og miljøfremmede stoffer, til det offentlige spildevandsanlæg er miljøbeskyttelseslovens og spildevandsbekendtgørelsens regler om tilslutningstilladelser og de tilslutningsvilkår, der kan meddeles i disse tilladelser. Herudover skal det kommunale miljøtilsyn medvirke til en regulering af sådanne tilledninger. Udgangspunktet for en virksomheds tilledning af spildevand er altid princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik og renere teknologi i overensstemmelsemed miljøbeskyttelseslovens regler. Spørgsmålet om betaling af særbidrag er derfor særligt aktuelt i de situationer, hvor en virksomhed på trods af anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik eller renere teknologi alligevel tilleder stoffer, der kan medføre ekstra omkostninger i forbindelse med spildevandshåndteringen. 5.2 Påligning af særbidrag Ejendomme, der tilleder særligt forurenet spildevand til det offentlige spildevandsanlæg, skal efter lovens 2 a, stk. 8, pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med anlæggets etablering og drift. Lovens 2 a, stk. 8, fastsætter ikke efter hvilke kriterier, der skal opkræves særbidrag, men kommunalbestyrelsen skal dog påse forureneren betalerprincippet. Lovens grundlæggende betingelser for at opkræve særbidrag er, at der skal være tale om særligt forurenet spildevand, og at behandlingen af det særligt forurenede spildevand giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs SIDE 7

8 etablering og drift. Her tænkes særligt på øgede omkostninger for de kommunale renseanlæg. Ved særligt forurenet spildevand forstås spildevand med et højere forureningsindhold end i husspildevand. At det særligt forurenede spildevand skal være årsag til særlige foranstaltninger i forbindelse med spildevandsanlæggets etablering og drift betyder, at et særbidrag skal fastsættes ud fra de ekstra omkostninger, behandlingen af det pågældende spildevand medfører i spildevandsanlægget. I visse situationer vil det være nødvendigt at basere særbidraget på et vist skøn over meromkostningerne ved behandling af det særligt forurenede spildevand. Det er således ikke meningen, at særbidraget skal være baseret på en fuldstændig præcis opgørelse over omkostningerne, men bidraget skal dog skønsmæssigt svare til kloakforsyningens meromkostninger ved behandling af det særligt forurenede spildevand. Ved fastsættelse af særbidrag bør det endvidere medinddrages, at det forhold, der er mellem de forskellige stoffer i spildevand, er af afgørende betydning for et renseanlægs drift. Der vil ofte være en driftsmæssig fordel i, at spildevand med et højt organisk indhold tilledes renseanlægget i forbindelse med kvælstoffjernelse. Det vil i disse tilfælde ikke være rimeligt at søge en sådan tilledning reduceret via anvendelse af det økonomiske instrument, særbidraget udgør, hvis det fører til et indkøb af andre organiske stoffer for at fjerne kvælstof. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen således ikke opkræve særbidrag. Der bør ved beregningen af særbidrag ikke alene medtages direkte dokumenterede ekstraomkostninger til spildevandsrensningen, men også de nødvendige udgifter, som det kan være svært at dokumentere konkret, som f.eks. øgede omkostninger ved håndtering og bortskaffelse af slam, reduceret kapacitet og renseeffekt på renseanlægget, ekstra prøveudtagning og analyser. Da der gennem særbidragsordningen alene kan opkræves bidrag for afledning af særligt forurenet spildevand, kan der ikke opkræves særbidrag til at dække omkostninger til f.eks. den fornødne hydrauliske kapacitet. Kommunen skal således have en hydraulisk kapacitet svarende til den kapacitet, der ville være nødvendig for at behandle den pågældende spildevandsmængde, hvis spildevandetikke var mere forurenet end almindeligt husspildevand. SIDE 8

9 Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der tilledes særligt forurenet spildevand, der medfører ekstraomkostninger for kloakforsyningen, således at der skal opkræves særbidrag, skal kriterierne for opkrævningen af bidraget fastlægges i kommunens betalingsvedtægt. Dette kan ske ved angivelse af en formel, der indeholder de parametre, der giver anledning til udgifter i forbindelse med spildevandsrensningen. Omkostningerne kan også opgøres uden anvendelse af en egentlig formel, men ved en skønsmæssig opgørelse over omkostningerne. De elementer, der indgår ved opgørelsen skal fremgå af vedtægten, idet der ikke er tale om et frit skøn. Statsforvaltningens udtalelse Det er uomtvistet i den sag, der foreligger for statsforvaltningen, at lovgivningen giver kommunen såvel hjemmel som pligt til at opkræve særbidrag for spildevandsanlæggets modtagelse og behandling af særligt forurenet spildevand, hvis dette spildevand giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsanlægget. Det er også uomtvistet, at et særbidrag skal fastsættes ud fra princippet forureneren betaler. Det indebærer i denne sammenhæng, at hvis en tilledning til spildevandsanlægget afviger så meget fra det normale, som betalingslovens 2a, stk. 9, forudsætter, så skal meromkostningerne til modtagelse og behandling af spildevandet afholdes af den konkrete tilleder, og ikke belaste den afgift, der betales af andre borgere og virksomheder. Byrådets skriver som nævnt i sin udtalelse til statsforvaltningen bl.a.: Herning Kommune har anlagt en linje, hvor man igennem dialog og støtte, ønsker at få de virksomheder som afleder belastet spildevand til rensningsanlægget, til i langt højere grad selv at indføre og gennemføre initiativer som nedbringer forureningsniveauet og spildevandsmængden. Herning Kommune er af den opfattelse, at denne linje i højere grad formår at få de implicerede virksomheder til at indføre renere teknologi samt en mere gennemtænkt produktion. Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til denne, som det opfattes, miljøpolitisk begrundede holdning. Statsforvaltningen har noteret sig, at byrådet vil fjerne den meromkostning, slagterispildevandet påfører spildevandsanlægget, primært ved i dialog med Danish Crown at reducere forureningsgraden af det tilledte spildevand, subsidiært ved at påligne særbidrag. Statsforvaltningen kan tilslutte sig Herning Byråds synspunkt, hvorefter et særbidrags størrelse ikke nødvendigvis skal være resultat af en fuldstændig præcis opgørelse af SIDE 9

10 spildevandsanlæggets ekstraomkostninger ved at modtage og behandle det særligt forurenede spildevand. Det er forudsat i lovgivningen, at et særbidrag kan baseres på et skøn over meromkostningerne. Skønnet vil dog i påkommende tilfælde skulle kunne retfærdiggøres i forhold til anerkendte faglige principper og beregningsmåder. Skønnet skal alene tage sigte på, at princippet forureneren betaler virkeliggøres. Der er altså ikke rum for et skøn, som tager sigte på f.eks. at friholde en erhvervsvirksomhed for udgifter eller at belaste en udleder ud over, hvad en sagkyndig vurdering kan sandsynliggøre er meromkostningerne ved behandlingen af spildevandet. Statsforvaltningen har ikke forudsætninger for nærmere at vurdere de faglige overvejelser, som i bilagsnotatet og byrådets udtalelse begrunder, at slagterispildevandets særlige forureningsgrad belaster spildevandsanlægget relativt lidt. Det er i første omgang Herning Vand A/S s ansvar, i næste omgang byrådets, at beregningen er forsvarlig. Statsforvaltningen har ikke fundet fornøden anledning i det foreliggende til at indhente bistand til en nærmere efterprøvelse af beregningerne og deres forudsætninger. Statsforvaltningen bemærker alene: Statsforvaltningen er enig med Herning Byråd i, at spildevandsanlæggets meromkostninger ved behandling af slagterispildevandet lovligt kan reduceres med værdien af de fordele for anlægget, der er forbundet med at modtage og behandle visse elementer i spildevandet. Ved beregningen af særomkostningerne ved behandling af slagterispildevandet har bilagsnotatet ikke indregnet udgifter relateret til kloaksystemet. Bilagsnotatet har endvidere ikke indregnet lønomkostninger, bygningsdrift og afskrivning af anlægget. Disse vil kun i begrænset omfang blive forøget ved en forøget belastning på renseanlægget, anføres det. Miljøstyrelsens vejledning 3 fra 2001 opfattes således, at spildevandsanlægget skal have den kvantitative kapacitet, som mængden af spildevand kræver, uden at dette kan begrunde særbidrag. Særbidrag kan alene tage sigte på at modsvare de merudgifter, spildevandsanlægget har som følge af spildevandets forureningsgrad. På den baggrund har statsforvaltningen som udgangspunkt ikke grundlag for at anfægte de nævnte forudsætninger for beregningerne. Det forudsætter dog, at spildevandets sammensætning ikke stiller særlige krav til spildevandsanlæggets bygninger og bemanding. SIDE 10

11 Statsforvaltningen henleder i den forbindelse opmærksomheden på notatets bemærkninger om spildevandets indhold af fedt og dets ph-værdi. Det anføres, at disse egenskaber i almindelighed eller i nogle tilfælde kan give problemer på renseanlægget, men at driftsledelsen på renseanlægget siger, at disse forhold ikke giver problemer. På de forudsætninger, byrådet har oplyst, har statsforvaltningen ikke grundlag for at antage, at det er i strid med lovgivningen, at der ikke i byrådets eller Herning Vand A/S s betalingsregler afkræves Danish Crown særbidrag for modtagelse og behandling af slagterispildevandet. Den merudgift ved slagterispildevandet, som nævnte notat har beregnet, ligger efter statsforvaltningens opfattelse inden for den skønsmargen, lovgivningen indrømmer for fastlæggelse af betalingsreglerne. Kopi af denne udtalelse er sendt til A. Udtalelsen vil snarest blive offentligt på statsforvaltningens hjemmeside på internettet ( Med venlig hilsen Martin Basse /Ane Skak SIDE 11

12 SIDE 12