Jens Kaasgaard fortalte om status på etableringen af Politiets Administrative Center (PAC). Det har været en stor opgave for kredsen,

Transkript

1 Referat Møde: Kredsrådet i Midt- og Vestjyllands Politi Dato: 5. november 2018 Mødet blev afholdt på hovedpolitistationen i Holstebro. Deltagere: Borgmester H.C. Østerby Borgmester Ulrik Wilbek Borgmester Ib Lauritsen Borgmester Hans Østergaard Borgmester Hans Ejner Bertelsen Borgmester Steen Vindum Borgmester Niels Viggo Lynghøj Borgmester Peder Christian Kirkegaard Holstebro Kommune Viborg Kommune Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern Morsø Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Skive Kommune Politidirektør Jens Kaasgaard Chefpolitiinspektør Claus Hilborg Chefanklager Kåre Skjæveland Stabschef Lars Kirkegaard. Sekretariatschef Mette Hermansen (sekretær) Desuden deltog pk Jørgen Christensen og pi Claus Nørgaard under punkt 4 og pkt. 9. Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra sidste møde. Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 2. Generel orientering fra politiet. Jens Kaasgaard fortalte om status på etableringen af Politiets Administrative Center (PAC). Det har været en stor opgave for kredsen,

2 men sammenlægningen af de to tidligere administrtive centre er forløbet godt og har medført, at politikredsen nu har i alt 1200 medarbejdere. I PAC alene vil der blive beskæftiget ca. 350 medarbejdere, når de sidste ansættelser er gennemført. Side 2 Også situationen på Kærshovedgaard har fyldt en del for politikredsen i løbet af Den seneste tids mediedækning har efter politikredsens opfattelse givet et lidt skævt billede af situationen omkring Udrejsecentret, og politiet har haft et rigtigt fint samarbejde med kommunen og lokale forretningsdrivende. Ib Lauritsen tilsluttede sig denne opfattelse og bemærkede, at samarbejdet er forbilledligt. Det er nok uundgåeligt, at der opstår problemer omkring et sådant Udrejsecenter, men de problemer der har været, er efter Ib Lauritsens mening blevet håndteret fint af politiet. Omkring etableringen af Ungdomskriminalitetsnævn orienterede politiet om, at det er besluttet, at der skal etableres i alt 4 sekretariater for de lokale ungdomskriminalitetsnævn. Der er i politikredsen ansat en socialrådgiver, som i samarbejde med de øvrige medarbejdere i forebyggelsesafdelingen og med efterforskerne skal visitere de unge til Ungdomskriminalitetsnævnet ud fra forskellige kriterier, som er ved at blive fastlagt centralt. 3. Nye tiltag som led i initiativpakke Nærhed og Tryghed Jens Kaasgaard orienterede om, at initiativpakken blev lanceret af justitsministeren i starten af oktober og at der er tale om en lang række tiltag, hvoraf nogle ligger ret tæt på tiltag, som politikredsen tidligere har sat i værk. Claus Hilborg bemærkede, at de nye initiativer er skrevet ind i samarbejdsplanen, og desuden har betydet en ændring af kredsens forebyggelsesafdeling: Denne er fremover benævnt Forebyggelse,

3 Nærhed og Tryghed, og består af de samme medarbejdere som tidligere men derudover er de lokale forebyggelsesmedarbejdere (politifolk) nu blevet organisatorisk forankret i forebyggelsesafdelingen. Side 3 Et af de nye tiltag er etablering af en borgerrådgivningsfunktion. Der er tale om et pilotprojekt, hvor Midt- og Vestjyllands Politi sammen med Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi skal indhente erfaringer på området, inden ordningen skal indføres i de øvrige politikredse. Baggrunden for ordningen er, at der skal skabes en bedre kontakt til borgere, som har behov for rådgivning/opfølgning med henblik på at skabe en større borgertilfredshed og tryghed. Der vil ske en løbende evaluering af ordningen. Et andet initiativ er et screeningssystem, som skal sikre, at der sker opfølgning fra politiet overfor borgere, som har været udsat for kriminalitet eller en anden voldsom hændelse. Der sker ofte allerede i dag en sådan opfølgning, men screeningen skal sikre, at politiet bliver bedre til at afdække, hvornår der er behov for en opfølgende henvendelse og sikre, at det sker. Endelig orienterede Claus Hilborg om tiltaget Bestil en betjent, som betyder, at borgere, foreninger m.v. kan bestille et informationsmøde, anmode om besøg af den mobile politistation og lignende. Desuden fortsætter politikredsen med rundvisninger på hovedpolitistationen, hvillket også sikrer en god kontakt med borgerne. Jens Kaasgaard oplyste, at også samarbejdet i Kredsrådet skal evalueres som led i initiativet, herunder om kredsrådsmøderne er den rigtige måde at sikre kontakten og det gode samarbejde med kommunerne. 4. Status på skadestueregistreringer og orientering fra Færdselsafdelingen i øvrigt

4 Jørgen Christensen orienterede om status på skadestueregistreringer og foreviste herunder, hvilke oplysninger, der tastes ind i systemet og de registreringer, der indtil nu er foretaget. I systemet kan man se både de uheld, som er registreret af politi og de uheld, der kun er registreret på skadestuerne, så man får et samlet billede af, hvor uheldene sker. Side 4 Jørgen Christensen fortalte desuden om nye tiltag og tendenser på færdselsområdet, herunder at førerløse biler og delebilsordninger er på hastigt fremmarch. På landsplan er der 16 projekter om førerløse biler i gang, hvor man overvejer og kortlægger de forskellige aspekter ifm emnet, herunder om ansvaret i tilfælde af uheld. Om udviklingen indenfor ulykker som følge af spirituskørsel oplyste Jørgen Christensen, at der antallet af disse har været faldende, men der ses nu en lille stigning. Der laves forekomstundersøgelser, hvor helt tilfældige biler udvælges for at undersøge hvor der geografisk, demografisk osv er størst forekomst af personer, der kører spirituskørsel. Der skal standses ca køretøjer i Midt- & Vestjylland, og undersøgelsen forventes færdig juli De seneste års færdselsdrab i Midt- & Vestjylland tæller mellem % af alle færdselsdrab i Danmark, selv om befolkningsgrundlaget er 10,2 % og antallet af ulykker er 10 % af det samlede antal ulykker i Danmark. Uopmærksomhed er ofte årsag til ulykkerne, og hastigheden er ofte afgørende for personskadens omfang. Hastighed, uopmærksomhed og spiritus-/narkokørsel vil fremadrettet være prioriteringer i den målrettede færdselsindsats for nedbringelse af dræbte og tilskadekomne. Jens Kaasgaard bemærkede hertil, at strækningsmåling kunne være et bedre middel til fartbegrænsnig end eks. stærekasser, da disse meget hurtigt opdages, hvorefter farten så blot nedsættes, lige hvor måleren står. Strækningsmåling vil derfor formentlig bedre kunne sikre, at farten sænkes.

5 Desuden orienterede Jørgen Christensen om nye køretøjstyper, herunder elcykler, hvoraf nogle kan køre op til 45 km/t, elløbehjul samt elskateboards, som alle kan medføre nye fokusområder for færdselsafdelingen. Side 5 Vedrørende færdselsovens 55a, som vedrører anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørslen, fortalte Jørgen Christensen, at nuværende lovgivning er under revision, og det forventes, at bestemmelsen kommer til at gælde alle håndholdte instrumenter med IT-forbindelse. Ligeledes forventes det, at overtrædelser af bestemmelsen fremover vil medføre klip i kørekortet. Det tidligere omtalte projekt vedrørende uopmærksomhed under kørslen for årige fortsætter, blandt andet med fokus på mentorordningen for de 17-årige bilister, ligesom der er lavet en film om de faktorer, der kan tage opmærksomheden fra kørslen og trafiksikkerheden. Der er indledt et større samarbejde med kørelærerne i projektet. 5. Etablering af tryghedsskabende videoovervågning Claus Hilborg orienterede om dette nyt initiativ, som også er iværksat for at skabe mere lokal tryghed. Poltikredsen er bevilget i alt 9 kameraer, og videoovervågningen skal i første omgang etableres i Silkeborg og Hering. Efter høringer i kommunerne har politikredsen indmeldt et behov på i alt 29 kameraer, og det er muligt, at der senere vil blive tildelt yderligere kameraer. 6. Status på Socialsøg Claus Hilborg fortalte, at socialsøg også er et nyt system, og at det er udviklet og afprøvet hos Nordjyllands Politi. Systemet screener og moniterer alle sager på politiets døgnrapporter. De oplysninger, der findes, kan derefter danne grundlag for indberetninger til kommunerne og hjælpe med at finde og sikre hjælp til udsatte familer og børn.

6 Der er afholdt en temadag for medarbejdere i alle politikredsens kommuner og tilbagemeldingen er, at det er et nyttigt værktøj i forhold til, hvornår der skal laves et hjemmebesøg fra kommunen m.v. Side 6 7. Projekt om lokalforankret indbrudsindsats Claus Hilborg fortalte, at det tidligere projekt vedrørende indbrudsforebyggelse nu fortsætter ad et lidt andet spor: Der er modtaget en ny bevilling fra Trygfonden og flere aktører er inddraget, herunder Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Projektets mål er at afdække, hvordan der skabes en adfærdsændring hos borgerne, så der kan skabes en ny forebyggelses-kultur omkring indbrudssikring og der arbejdes videre med to elementer: Indbrudsforebyggelse bliver et fokusområde i hele kredsen og der skal sikres en ensartet kommunikation om emnet. Denne forebyggelsesdel skal iværksættes via lokalrådene. Derudover skal der foretages konkret opfølgning på de indbrud der har været, med henblik på at afdække, om den mere fokuserede ekstra indsats kan forebygge nye indbrud. 8. Status på rocker/bandesituationen Claus Hilborg oienterede om status i politikredsen, herunder at bandegrupperinger tidligere har forsøgt at etablere sig i politikredsen, hvilket har ført til enkelte lukninger af klubhuse. Der er p.t. lidt aktivitet i Skive, som kræver opmærksomhed. I Jylland er det Århus og Esbjerg, som er mest ramt af uroligheder på området. 9. Anvendelse af Politihjemmeværnet til trafikregulering På baggrund af en henvendelse fra Skive Kommune orienterede Jørgen Christensen og Claus Nørgaard om, at Hjemmeværnet ikke i samme omfang som tidligere anvendes til trafikregulering ifm større arrangementer. Baggrunden for dette er, at Hjemmeværnet fremover skal anvendes til opgaver af mere militærfaglig karakter, og på baggrund af

7 bekendtgørelse nr. 295 af 23. april 2018 stilles der i højere grad end tidligere krav om, at arrangørerne af eks. en festival eller et sportsarrangement selv skal uddanne trafikofficials (til stående færdselsregulering) og race marchals (til kørende færdselsregulering). Hjemmeværnet vil gerne deltage i arrangementerne som tidligere, men i princippet må politiet kun anvende hjemmeværnet til de opgaver, som politiet ellers selv vil skulle løse. Side 7 Jens Kaasgaard bemærkede, at grundlæggende er tankerne bag den nævnte bekendtgørelse og den ændrede praksis på området, at det offentlige ikke skal løse de opgaver, som kan pålægges arrangørerne. Ulrik Wilbek bemærkede, at dette kan synes inkonsekvent, når det offentlige betaler for bevogtningen i forbindelse med fodboldkampe. Peder Christian Kirkegaard tilsluttede sig dette synspunkt og oplyste, at arrangørerne bag eks. en festival er uforstående overfor, at der skal være forskel på, hvem der skal betale for fodboldkampe, og hvem der skal betale for en festival. Jens Kaasgaard bemærkede hertil, at dette er en politisk beslutning og at politiets opgave i forbindelse med fodboldkampe primært er at løse opgaven med at opretholde orden og sikkerhed udenfor fodboldstadions. Jørgen Christensen oplyste desuden, at der er stigende efterspørgsel på trafikofficials og racemarchals og politikredsen modtager mange ansøgninger om tilladelse til at afholde arrangementer. Ved behandlingen af tilladelserne tages der hensyn til trafiksikkerheden, til opretholdelse af ro og orden og til trafikafviklingen. Der er tillige fokus på ressourceforbruget ifm en ansøgning om tilladelse til forskellige arrangementer. 10. Samarbejdsplan 2019: Planen blev godkendt.

8 11. Kriminalitetsudviklingen i politikredsen. (Kredsrådsskema vedhæftet) Side 8 Jens Kaasgaard bemærkede, at der er stor fokus på indbrud i beboelse, og det vurderes fortsat, at beliggenheden tæt på motorveje er en væsentlig faktor for stigningen i antallet af indbrud. Politikredsen har en høj sigtelsesprocent på området og der ses fortsat en del udlændinge (eks. fra Litauen) blandt de sigtede. Også indenfor data- og it-kriminalitet ses der fortsat en stigning og som tidligere drøftet, er disse sager vanskelige og tidskrævende at efterforske, da der ofte er tale om grænseoverskridende kriminalitet. 12. Evt. Jens Kaasgaard opfordrede til drøftelse af kredsrådssamarbejdet, hvilket som nævnt er et af elementerne i initiativet om Nærhed og Tryghed. Man kan i den forbindelse drøfte andre former for samarbejde, en ændring af mødestrukturen m.v. Der var enighed om at fortsætte med halvårlige møder, og Jens Kaasgaard opfordrede til, at man fortsat tager kontakt til politikredsen og aftaler bilaterale møder, hvis der opstår behov for drøftelser imellem de mere formelle kredsrådsmøder. Claus Hilborg oplyste desuden, at der kigges på SSP-strukturen ifm initiativpakke Nærhed og Tryghed, og SSP-styregruppemøderne vil evt. blive erstattet af lokalrådsmøder med politiets kontaktpersoner. Det drøftedes desuden, at der har været ringe fremmøde til kontaktudvalgsmøderne og der var enighed om, at kommunaldirektørerne bør prioritere deltagelsen i disse.

9 Peder Christian Kirkegaard spurgte til den aktuelle ressourcesituationen, og Jens Kaasgaard oplyste, at politikredsens største udfordringer p.t. er geografien og Kærshovedgaard. Desuden er politikredsen den næststørste eventkreds i landet, hvilket også stiller store krav til ressourcerne, både i planlægningsfasen og i forbindelse med afviklingen af arrangementerne. Side 9 Jens Kaasgaard afsluttede med at takke for et godt samarbejde. Der vil blive indkaldt til nye møder i marts/april og november 2019 og nye mødeforslag sendes ud med referatet.