NOTAT. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km

Transkript

1 NOTAT Analyse af risiko og omkostninger ved saltning af veje. Asperup den 20. april 2016 Risiko oplistet efter årlig udgift for det offentlige. I parentes er samfundets omkostning. 1) Kombi spreders fejl i tvær fordeling af salt. 1,2 (6) mio. kr./100 km 2) Befugtet salt spreders fejl i tvær fordeling af salt. 0,7 (4) mio. kr./100 km 3) Dyse (saltlage) spreders fejl i tvær fordeling af salt. 0,3 (2) mio. kr./100km 4) Begrænset rutelængde, vognmands udgift. 0,3 (0,3) mio. kr./100km 5) Manglende udkald 0,03 (0,2) mio. kr./100km Følgende punkter gælder kun saltlage spredt med dyser. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km 7) Fast 3 m spredning bag lastbil (saltspild) 0,04 (0,04) mio. kr./100km 8) Minimum 3 meter spredning (saltspild) 0,02 (0,02) mio. kr./100km Beregningerne er udført på baggrund af tilgængelige statistiske oplysninger fra 40 saltnings ruter i vintrene i Syddanmark. Beregningerne giver dermed et billede af situationen på store landeveje i Danmark.

2 Forudsætninger: 200 km potentiel isglatte kørebanespor, som er undersaltet, medfører 1 politirapporteret uheld med betegnelsen glat sne eller glat iøvrigt 1 rapporteret uheld koster 2 million kr.(2016) jf. Transport-økonomiske Enhedspriser! I prisen indgår velfærdstab med mere. 1 rapporteret uheld koster ca. 0,3 million kr. i direkte offentlige udgifter. Prisen er udregnet som 15% af prisen på 1 rapporteret uheld, jf. (offentlige udgifter udgør i gennemsnit kr pr politiregistret personskade, hvor en rapporteret personskade koster samfundet godt 4 millioner). Analysen baseres med hensyn til trafikuheld på milde vintre. 1 sneplovs time koster 900 kr. baseret på kontrakter i Middelfart kommune. 1 ton salt koster 400 kr. leveret og håndteret på pladsen (baseret på samtaler med den indkøbsansvarlige i Middelfart kommune). Vognmands udgifter til en saltrute, hvor der er brug for en 4 akslet lastbil, er i gennemsnit pr. år ca kr. ifølge erfaring fra Middelfart kommune. (på korte saltruter kan udgiften måske begrænses til kr). Det skal bemærkes, at de enkelte vejbestyrelser, i deres udbud, sætter forskellige krav og mængder, som slører sammenlignings grundlaget, men slutresultatet er ca. som angivet.

3 1) Kombi spreders fejl i tværfordeling af salt. Tre politi rapporterede uheld årlig pr. 100 km landevej se [1] og [2], koster samfundet ca 3 * 2 mio. kr. = 6 mio. kr. hvor det offentliges andel er ca. 0,9 mio. kr. Øget saltforbrug giver også vejbestyrelsen ekstra omkostninger. I følge statistikken (40 ruter i Syddanmark ) se [1] bruger kombi sprederen i gennemsnit 3,7 ton salt mere pr. km end lagespredning med dyser. Pris 3,7 ton/km *100 km * 400 kr./ton = 0,15 mio. kr. (93% merforbrug) Ekstra snerydning koster også vejbestyrelsen dyrt. I følge statistikken (40 ruter i Syddanmark ) se [1] bruger kombi sprederen i gennemsnit 200 timer ekstra sneplov pr. 100 km end lagespredning med dyser. Pris 200 timer* 900 kr./time = 0,18 mio. kr. Den alternative saltspreder ren saltlage spredt med dyser er både i indkøb og drift markant billigere end kombi sprederen. 2) Befugtet salt spreders fejl i tværfordeling af salt. To politi rapporterede uheld årlig pr. 100 km landevej se [1] og [2], koster samfundet ca 2 * 2 mio. kr. = 4 mio. kr. hvor af det offentliges andel er ca. 0,6 mio. kr. Øget saltforbrug giver også vejbestyrelsen ekstra omkostninger. I følge statistikken (40 ruter i Syddanmark ) se [1] bruger befugtet salt sprederen i gennemsnit 2,6 ton salt mere pr km end lagespredning med dyser. Pris 2,6 ton/km *100 km * 400 kr/ton = 0,1 mio kr. (65% merforbrug). Den alternative salt spreder ren saltlage spredt med dyser er i indkøb lidt dyrere end en befugtet saltspreder. 3) Dyse spreders fejl i tværfordeling af salt (ren saltlage). Det ene politi rapporterede uheld, som statistikken viser i milde vintre se [1] og [2], skønnes hovedsagelig at kunne henføres til tvær fordelingen af salt, 1 * 2 mio. kr. = 2 mio. kr. Med Epoke sprederen, som bruges nu, skønnes periodevise fejl på enkelt dyser (dysen drøvler ) at være en afgørende fejl. Fejlen skønnes at opstå flere gange på hver gennemkørsel! Pris for afhjælpning ca kr. for en effektiv monitor/video. Monitoren giver chaufføren mulighed for at se om dyserne virker som de skal. Når denne fejl er rettet kan der arbejdes videre med at finde andre fejlkilder. Slid i fordeler boksen giver også usikkerhed fordi noget af saltlagen løber udenom til andre dyser og dermed ikke fordeles korrekt på vejen. En årlig udskiftning af slidte dele skønnes at koste under kr./år.

4 4) Begrænset rute længde. En rute på 110 km der aktiv saltes, koster årligt ca kr. pr. km i vognmands udgifter. En rute på 50 km der aktiv saltes, koster årligt ca kr. pr. km i vognmands udgifter. Forskellen på 100 km er ca kr. Priserne er rene vognmands priser, uden hensyn til lokale forhold. Især tidsforbruget er kritisk, da alle tilgængelige undersøgelser viser, at centrifugal spredningens fejl i placeringen af salt på vejen, øges kraftigt ved stigende hastighed. Kun ren saltlage spredt med dyser, giver mulighed for, indenfor den tildelte tidsramme, at opnå ruter på 110 km der aktiv saltes, da der kan spredes sikkert med kørsel ved vejens tilladte hastighed. 5) Manglende udkald. Prisen er baseret på et manglende udkald, hvert andet år. I Middelfart kommune kendes 1 tilfælde. Pris 0,1 * 2 mio. kr. = 0,2 mio. kr. Når risikoen alligevel kun er sat til 0,1 uheld pr år, skyldes det, at manglende udkald generelt vil forekomme, hvor der kun er risiko for glat føre enkelte steder. Evt. manglende udkald skal altid efterforskes. Hellere 10 udkald (pris i alt ca ) for meget end 1 for lidt. 6) Stabil lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). Da lagen med den laveste saltkoncentration (i ekstrem tilfælde ren ferskvand) lægger sig stabil øverst, ses fejlen ved, at der opstår glatføre på den del af ruten, hvor sprederen er ved at være tømt! Gælder kun ren saltlage. I Middelfart kommune kendes 2 tilfælde, sandsynligvis med samme fejlkilde. Det skønnes at ca. 10 km vej årligt derved er undersaltet, hvilket medføre 0,1 uheld pr. år. Pris ca 0,1*2 mio. kr. =0,2 mio. kr pr år. Erfaring viser, at viden om fænomenet ikke kan fjerne risikoen! Pris for afhjælpning skønnet til kr. for en effektiv alarm baseret på salt koncentrations måler mellem pumpen på sprederen og dyserne. 7) Fast 3 m spredning bag lastbil (saltspild ved brug af ren saltlage spredt med dyser) Hvis alt, også kommunens små veje, præventiv saltes vil ca. 25 % af saltforbruget være ren spild, hvis minimum sprede bredde er 3 meter centreret bag sprederen. Med 3 ton salt/km bliver spildet 75 ton pr 100 km (ca kr.). Ved indkøb vil krav om minimum sprede bredde på 1 eller 2 meter sandsynligvis ikke udløse merpris. 8) Minimum 3 m spredning (saltspild) Hvis alt præventiv saltes vil ca. 10 % af saltforbruget være ren spild, hvis minimum sprede bredde er 3 meter Med 3 ton salt/km bliver spildet 30 ton pr 100 km (ca kr.). Ved indkøb vil krav om minimum sprede bredde på 1 eller 2 meter sandsynligvis ikke udløse merpris. Referenceliste:

5 [1] Jens Kristian Fonnesbech, Red liv, spar penge og gavn miljøet. Trafik og Veje 2015/10. [2] Jens Kristian Fonnesbech, Valt af saltspredningsmetode har store konsekvenser, Trafik og Veje 2014/10. [3] Jens Kristian Fonnesbech, Halvering af glatføreuheld! Trafik og Veje 2013/4. [4] Lars Bolet m.fl., Saltsprederes præcision, Trafik og Veje 21010/10.

6 Bilag 1 Baggrund for valg af forudsætningen: 200 km potentiel isglatte spor som er undersaltet medfører 1 politirapporteret uheld. Dårlig sprede billede, ( skæv spredning) af salt med tallerken spreder, vil i det følgende blive brugt som reference, til vurdering af risikoen. Dårlig/skæv spredning af salt med tallerken spreder. Som inspiration bruges artiklen Saltsprederes præcision Trafik og Veje nr. 10, 2010, Lars Bolet og Jens Kristian Fonnesbech [3]. Tallerken sprederen vælges som reference, da den er mest brugt og der er udført flest anerkendte måleserier med denne type. Artiklen er meget teoretisk, derfor vælges her inspiration i sluteksemplet, hvorfra citeres: Det betyder, at vi skal arbejde med en fordelings spild faktor på 4,2, hvis kun 2% af vejnettet må undersaltes. Citatet kan oversættes med: Hvis vi har kaldt ud til spredning, med en dosering der er 4,2 gange højere end det nødvendige, bliver 2% af vejnettet undersaltet. Standard reference for risiko analysen. Følgende forudsætninger bruges: 100 udkald på en vinter, på en 100 km lang to sporet landevej. Dosering er altid 4,2 gange højere end det nødvendige : Med disse forudsætninger bliver 100 udkald x 100 km vej x 2 km spor/km vej x 2% undersaltet = 400 km spor/år undersaltet. Optællinger fra store landeveje på Fyn og i Sydjylland, viser at i milde vintre giver tallerken spreder 2 politirapporterede trafikuheld med glat føre pr. 100 km vej. Med den viste udregning er det et politirapporteret trafikuheld med glat føre for hver 200 km spor der er undersaltet. Se evt.: