Offentlige finanser. Grønlands offentlige finanser :2. Sammenfatning. Stort overskud på de offentlige finanser i 2004

Transkript

1 Offentlige finanser 2005:2 Grønlands offentlige finanser Sammenfatning Stort overskud på de offentlige finanser i 2004 Internationalt stort overskud på de offentlige finanser Figur 1. Offentlig forvaltning og service havde et samlet overskud på 385 mio. kr. i Det svarer til 4 pct. af BNP, jf figur 1. Overskuddet er stort set i et internationalt perspektiv. sammenligning havde Danmark, der i øjeblikket har et af de største offentlige overskud blandt EU-landene, i 2004 et overskud på svarende til ca. 3 pct. af BNP. Den offentlige saldo i procent af BNP 10 Pct Forbedring af saldoen Stagnation i de offentlige udgifter Lille vækst i konsumet og stort fald i investeringerne I forhold til de seneste år blev den offentlige saldo forbedret i Forbedringen kan primært tilskrives en betydelig vækst i provenuet fra skatter og afgifter kombineret med en opbremsning i de offentlige udgifter. Størsteparten af overskuddet i 2004 tilfaldt den kommunale sektor, der havde et samlet overskud på 284 mio. kr. I 2004 blev der afholdt udgifter for mio. kr. svarende til niveauet i Opbremsningen i de offentlige udgifter dækker imidlertid over betydelige forskelle mellem de enkelte udgiftsposter. Udgifter til fremstilling af offentlige servciceydelser (konsumudgifter) steg med 80 mio. kr. til mio. kr. i 2004 svarende til en stigning på ca. 2 pct. Korrigeres der skønsmæssigt for stigning i priser og lønninger svarer det til en beskeden realvækst på ca. 0,5 pct. En stor af udgifterne til offentlige serviceydelser dækker aflønning af offentligt ansatte, der i 2004 steg med 145 mio. kr. eller 5 pct. I modsat retning trak et betydeligt fald i de faste nyinvesteringer på knap 100 mio. kr. svarende til et fald på mere end 30 pct. Det betød at der samlet set blev investeret for

2 ca. 257 mio. kr. Faldet i de faste nyinvesteringer kan helt overvejende henføres til den kommunale sektor. Voksende indtægter De samlede indtægter til offentlig forvaltning og service beløb sig til mio.kr. eller 33 pct. af BNP i Indtægterne voksede hermed med knap 100 mio. kr. i forhold til året før. En stor del af stigningen kan henføres til vækst i produktions- og importafgifter. Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Oversigt 1 Udgifter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor , funktionelt opdelt... 4 Oversigt 2 Udgifter og indtægter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor , realøkonomisk opdelt... 5 De kommunale finanser Oversigt 3 Udgifter og indtægter i den kommunale sektor , realøkonomisk fordelt... 6 Hjemmestyrets finanser, Oversigt 4 Udgifter i den hjemmestyrede sektor , funktionelt fordelt... 7 Oversigt 5 Udgifter og indtægter i den hjemmestyrede sektor , realøkonomisk fordelt 8 Den statslige sektors finanser Oversigt 6 Udgifter i den statslige sektor , funktionelt fordelt... 9 Kilder Begreber og retningslinjer Tabelafsnit Tabel 1a Udgifter og indtægter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Tabel 1b Udgifter og indtægter i den kommunale sektor Tabel 1c Udgifter og indtægter i den hjemmestyrede sektor Tabel 1d Udgifter og indtægter i den statslige sektor Tabel 2a Udgifter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Tabel 2b Udgifter i den kommunale sektor Tabel 2c Udgifter i den hjemmestyrede sektor Tabel 2d Udgifter i den statslige sektor Tabel 3a Udgifter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Tabel 3b Udgifter i den kommunale sektor Tabel 3c Udgifter i den hjemmestyrede sektor Tabel 3d Udgifter i den statslige sektor Side 2 Grønlands offentlige finanser

3 1. Indledning Denne statistik belyser økonomien i den kommunale, den hjemmestyrede og den statslige sektor samt den samlede sektor for offentlige forvaltning og service i Grønland. Den udarbejdes efter retningslinjerne i de internationale nationalregnskabssystemer, hhv. System of National Accounts 1993 (SNA 93) og Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995). Det sikrer en høj grad af sammenlignelighed med andre lande. Dog er det vigtigt, at sammenligningen sker med lande på nogenlunde samme udviklingstrin. I denne publikation fremstilles udviklingen i Grønlands offentlige finanser gennem perioden Analyse Kilder, begreber og retningslinjer Tabelafsnit Mere information Publikationen er opdelt i tre sektioner, der kan læses samlet eller hver for sig. Indledningsvis belyses i kapitel 2-5 økonomien i henholdsvis den samlede offentlige forvaltning og servicesektor, den kommunale sektor, den hjemmestyrede sektor samt den statslige sektor. Kildemateriale bag statistikken gennemgås i kapitel 6, mens begreber og retningslinjer ifølge de internationale nationalregnskabssystemer gennemgås i kapitel 7. Samtidig gennemgås de tabelopstillinger der anvendes i nærværende publikation, og hvorefter de offentlige udgifter og indtægter opgøres efter reale transaktionstyper (den realøkonomiske fordeling), samt efter formål (funktionel fordeling). I afsnittet om begreber og retningslinjer findes en grundig gennemgang af de to fordelinger. Publikationen afrundes i kapitel 8 med et tabelafsnit. Tabellerne i kapitel 8 er detaljerede udgaver af de mindre oversigter i analysen i kapitel 2-5. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands offentlige finanser offentliggøres i Grønlands Statistikbank på 2. Den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Stabile offentlige udgifter i 2004 Grønlands samlede offentlige forvaltning og servicesektor afholdt i 2004 udgifter for mio. kr. Udgifterne i den offentlige sektor er dermed stabile i forhold til 2003, hvor de samlede offentlige udgifter anløb mio. kr. I oversigt 1 gengives den samlede offentlige forvaltning og servicesektors udgifter i perioden fordelt på formål i henhold til den funktionelle fordeling. I oversigten vises udgifternes relative fordeling efter det umiddelbare formål. For et fuldt indblik i den samlede offentlige forvaltning af servicesektors udgifter efter funktionel fordeling henvises til tabel 2a i tabelafsnittet. Hver fjerde krone går fortsat til social tryghed og velfærd Ikke overraskende er det også i 2004 udgifterne til social tryghed og velfærd, der med mio. kr. og en andel på 24,9 pct. udgør langt det største område under den offentlige forvaltning. Set i forhold til 2000 er udgifterne til social tryghed og velfærd steget med 13,1 pct. Den største udgiftsstigning siden 2000 er sket på området for offentlig orden og sikkerhed. Udgiften hertil er steget med 43,5 pct. fra 170 mio. kr. i 2000 til 244 mio. kr. i Det er den statslige sektors udgifter til politivæsen, fængsler og anstalter, der er steget. Udgifterne til fiskeri og fangst m.v. er steget med 39,1 pct. fra 167 mio. kr. i 2000 til 232 mio. kr. i Udgifter til erhvervsøkonomiske forhold har en tendens til at svinge relativt meget fra år til år. Udgifterne til fiskeri og fangst m.v. er således steget og faldet med mio. kr. pr. år. Grønlands offentlige finanser Side 3

4 Denne tendens til svingninger på enkeltposteringer har stor betydning på en lille økonomi som den grønlandske, og illustrerer ganske glimrende, hvorfor en statistik over de samlede offentlige finanser, specielt de enkelte sektorer kan udvise betydelige svingninger på visse områder fra år til år. Svingningerne forårsages typisk af subsidier til hjemmestyreejede erhvervsvirksomheder samt større anlægsprojekter primært under de erhvervsøkonomiske poster (9-13). For posterne under de overordnede offentlige tjenester (1-3) samt samfundsmæssige og sociale forhold (4-8) er der typisk tale om en mere jævn udvikling. I oversigt 2 vises den samlede offentlige forvaltning og servicesektors udgifter og indtægter i perioden fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling. For et fuldt indblik i den samlede offentlige forvaltning og servicesektors udgifter efter den realøkonomiske fordeling henvises til tabel 1a i tabelafsnittet. Stort offentligt engagement i erhvervslivet De samlede offentlige subsidier til grønlandske virksomheder androg 570 mio. kr. i 2004 svarende til 7,7 pct. af de samlede offentlige udgifter. En sammenligning med Danmark, hvor subsidier til danske virksomheder i 2004 på 3,9 pct. illustrerer det store offentlige engagement i det grønlandske erhvervsliv 1. Siden 2000 udgør den offentlige subsidiering af det grønlandske erhvervsliv imidlertid en aftagende andel af de samlede offentlige udgifter. De samlede offentlige indtægter androg mio. kr. i Indtægterne er steget med 1,2 pct. i forhold til 2003, hvor de samlede drifts- og kapitalindtægter var mio. kr. Set over den femårige periode fra 2000 til 2004 er indtægterne i Grønlands samlede forvaltning og servicesektor i faste priser faldet med 2,4 pct. Drifts- og kapitaloverskuddet også kaldet fordringserhvervelsen er 385 mio. kr. i Oversigt 1. Udgifter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor , funktionelt fordelt Årets priser Fordeling af udgifter Mio. kr. A Overordnede offentlige tjenester ,2 18,0 1 Generelle offentlige tjenester ,8 11,8 2 Forsvar m.m ,8 3,0 3 Offentlig orden og sikkerhed ,5 3,3 B Samfundsmæssige og sociale forhold ,8 62,6 4 Undervisning ,1 17,7 5 Sundhedsvæsen ,7 11,9 6 Social tryghed og velfærd ,1 24,9 7 Boligforhold m.v ,2 4,6 8 Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester ,7 3,5 C Erhvervsøkonomiske forhold ,1 14,4 9 Energiforsyning ,6 0,9 10 Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v ,5 3,1 11 Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk ,6 2,5 12 Samfærdsel og kommunikation ,5 3,7 13 Handel og service, turisme samt generel erhvervsudv ,0 4,2 D Andre poster ,9 5,0 14 Ikke-funktionsfordelte udgifter ,9 5,0 Udgifter ,0 100,0 Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 265 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Pct. 1 Statistisk Årbog 2005, Danmarks Statistik Side 4 Grønlands offentlige finanser

5 Mere end hver anden indtægtskrone kommer fra udlandet Andre løbende overførsler, der med mio. kr. og en andel på 50,1 pct. udgør langt den største indtægtskilde. Fra EU s institutioner blev der i 2004 overført 319 mio. kr. som betaling for fiskerilicenser i grønlandske farvande. Indtægterne fra salg af fiskerilicenser til EU s institutioner er fastlagt for den seksårige periode til 42,8 mio. euro årligt. Indtægten er afhængig af euro-kursen. Overførsler fra den danske stat androg mio. kr. i 2004 svarende til 38,9 pct. af de samlede indtægter. Heraf udgør bloktilskuddet fra Danmark mio. kr. mens resten er mindre tilskud som statens bidrag til miljøforbedringer, Grønlands andel af Nationalbankens overskud mm. Bloktilskuddet reguleres løbende på basis af objektive faktorer så som overdragelse af ansvarsområder fra den danske stat til hjemmestyret, samt den danske inflation. Danmark og Grønland er enige om, at der ved fastlæggelse af bloktilskuddet for kommende bloktilskudsperioder kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet. Der sigtes mod, at Grønland bliver mindre afhængig af bloktilskuddet. Stigende uafhængighed skal imidlertid ske under hensyntagen til solidaritetshensynet mellem Danmark og Grønland. Refusioner fra den statslige sektor, der i 2004 udgjorde 551 mio. kr., er udgifter afholdt af den danske stat i Grønland, der ligeledes finansieres af den danske stat. Oversigt 2. Udgifter og indtægter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor , realøkonomisk fordelt Årets priser Fordeling af udgifter I. Udgifter Mio. kr. Pct. Offentligt konsum ,8 71,6 - heraf lønninger ,7 40,7 Løbende overførsler ,0 22,7 - heraf subsidier til virksomheder ,1 7,7 - heraf til husholdninger ,1 13,2 Kapitaludgifter ,2 5,7 - heraf faste nyinvesteringer ,9 3,5 - heraf investeringstilskud til virksomheder ,3 1,6 Drifts- og kapitaludgifter ,0 100,0 II. Indtægter Bruttorestindkomst ,4 4,5 Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber ,8 1,6 Renter samt udbytter ,1 3,0 Indtægter fra jord og rettigheder m.v Produktions- og importskatter ,6 8,0 Løbende indkomst- og formueskatter ,2 32,8 Andre løbende overførsler ,8 50,1 - heraf fra EU's institutioner ,0 4,1 - heraf bloktilskud m.v. fra den danske stat ,5 38,9 - heraf refusioner, statslige sektor ,3 7,1 Kapitalindtægter Drifts- og kapitalindtægter ,0 100,0 Drifts- og kapitaloverskud Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 265 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Grønlands offentlige finanser Side 5

6 3. De kommunale finanser Den kommunale sektor afholdt i 2004 udgifter for mio. kr. eller knap 3,3 mia. kr. De kommunale udgifter er dermed blot steget med 0,3 pct. siden 2003, hvor udgifterne anløb mio. kr. Også på kommunalt niveau er det udgifterne til social tryghed og velfærd, der med mio. kr. og en andel på 44,2 pct. i 2004 udgør det største område i de kommunale regnskaber. En anden vigtig post er undervisning, der i 2004 stod for 21,5 pct. af de kommunale udgifter svarende til 707 mio. kr. Af disse gik 93,9 pct. til den kommunale folkeskole. Udgifter til generel kommunal administration udgjorde 484 mio. kr. i 2004 svarende til 14,7 pct. For et fuldt indblik i den kommunale sektors udgifter efter funktionel fordeling henvises til tabel 2b i tabelafsnittet. I oversigt 3 gengives de kommunale udgifter og indtægter i perioden på type i henhold til den realøkonomiske fordeling. For et fuldt indblik i den kommunale sektors udgifter og indtægter efter realøkonomiske fordeling henvises til tabel 1b i tabelafsnittet. Offentlig konsum steg med 78 mio. kr. fra 2003 til 2004 Den største absolutte stigning i de realøkonomisk fordelte udgifter vedrører det offentlige konsum, der steg med 78 mio. kr. fra mio. kr. i 2003 til mio. kr. i Det offentlige konsum omfatter udgifter til aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital, generelle udgifter til forbrug i produktionen samt salg af varer og tjenester. I 2004 steg udgifter til aflønning af ansatte med 5,5 pct. fra mio. kr. i 2003 til mio. kr. i De generelle udgifter til forbrug i produktionen steg med 1,4 pct. fra 804 mio. kr. i 2003 til 815 mio. kr. i Finansieringen af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. De løbende overførsler fra hjemmestyret til kommunerne udgjorde således mio. kr. i lægges kapitaloverførsler, modtog kommunerne i mio. kr. fra hjemmestyret svarende til 48,3 pct. af de samlede kommunale indtægter. Oversigt 3. Udgifter og indtægter i den kommunale sektor , realøkonomisk fordelt Årets priser Fordeling af udgifter I. Udgifter Mio. kr. Pct. Offentligt konsum ,0 69,6 - heraf lønninger ,7 45,3 Løbende overførsler ,6 25,8 - heraf subsidier til virksomheder ,0 1,0 - heraf til husholdninger ,5 22,8 Kapitaludgifter ,4 4,6 - heraf faste nyinvesteringer ,4 4,6 Drifts- og kapitaludgifter ,0 100,0 II. Indtægter Bruttorestindkomst ,8 5,5 Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber ,4 1,7 Renter samt udbytter ,6 1,3 Løbende indkomst- og formueskatter ,1 43,2 Andre løbende overførsler ,2 43,0 - heraf fra den hjemmestyrede sektor ,2 43,0 Kapitalindtægter ,0 5,3 - heraf fra den hjemmestyrede sektor ,0 5,3 Drifts- og kapitalindtægter ,0 100,0 Drifts- og kapitaloverskud Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler til de kommunale kvasi-selskaber er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 130 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 6 Grønlands offentlige finanser

7 4. Hjemmestyrets finanser Stigende udgifter i Hjemmestyret i 2004 Det grønlandske hjemmestyre afholdt i 2004 udgifter for mio. kr. eller 5,3 mia. kr. Hjemmestyrets udgifter er dermed steget 2,1 pct. siden 2003, hvor udgifterne nåede mio. kr. Oversigt 4. En aktiv rolle i erhvervslivet I oversigt 4 gengives hjemmestyrets udgifter i perioden fordelt på formål i henhold til den funktionelle fordeling. Også her er det de samfundsmæssige og sociale forhold, der med en udgiftsandel på 56,3 pct. udgør det største område under hjemmestyret. At udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold ifølge oversigt 4 er faldet med 18,9 pct. i forhold til 2000, skyldes til dels hjemmestyrets nye model til fordeling af bloktilskud til kommunerne, der blev indført pr. 1. januar Den nye bloktilskudsmodel har færre og enklere fordelingskriterier, men gør det samtidig sværere at formålsfordele visse tilskud. En del tilskud placeres derfor i stedet som generelle overførsler under post 14 ikke-funktionsfordelte udgifter. Grønlands Hjemmestyre er eneansvarlig for driften af sundhedssystemet, hvortil udgifterne i 2004 anløb 885 mio. kr. svarende til 16,7 pct. af de samlede udgifter. På det kulturelle område har Grønlands Hjemmestyre ansvar for driften af folkekirken samt nationale opgaver vedrørende Grønlands Landsbibliotek, Grønlands Nationalmuseum, Grønlands Kulturhus (Katuaq) i Nuuk samt Grønlands Radio (KNR). Udgifterne til dette område udgjorde 170 mio. kr. i På det erhvervsøkonomiske område indtager Grønlands Hjemmestyre en aktiv rolle for virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primærerhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold androg 754 mio. kr. i 2004 svarende til 14,2 pct. af de samlede udgifter. Erhvervsudgifterne er steget 0,3 pct. i forhold til Udgifter i den hjemmestyrede sektor , funktionelt fordelt Årets priser Fordeling af udgifter Mio. kr. Pct. A Overordnede offentlige tjenester ,0 7,4 1 Generelle offentlige tjenester ,0 7,2 2 Forsvar m.m Offentlig orden og sikkerhed ,2 B Samfundsmæssige og sociale forhold ,3 56,3 4 Undervisning ,0 14,0 5 Sundhedsvæsen ,2 16,7 6 Social tryghed og velfærd ,6 17,1 7 Boligforhold m.v ,7 5,2 8 Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester ,8 3,2 C Erhvervsøkonomiske forhold ,6 14,2 9 Energiforsyning ,1 1,2 10 Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v ,7 3,4 11 Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk ,8 1,4 12 Samfærdsel og kommunikation ,1 3,3 13 Handel og service, turisme samt generel erhvervsudv ,9 4,9 D Andre poster ,1 22,1 14 Ikke-funktionsfordelte udgifter ,1 22,1 Udgifter ,0 100,0 Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler til de hjemmestyrede kvasiselskaber er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 135 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Grønlands offentlige finanser Side 7

8 Overskud på 101 mio. kr. i 2004 Kapitaltilskud til egne kvasiselskaber er ikke med! I oversigt 5 gengives hjemmestyrets udgifter og indtægter i perioden fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling. For fuld indsigt i den realøkonomiske fordeling henvises til tabel 1c i tabelafsnittet. Hjemmestyrets finanser viser i 2004 et drifts- og kapitaloverskud på 101 mio. kr. Fordringserhvervelsen er dermed faldet med 30 mio. kr. i forhold til I henhold til internationale retningslinjer er hjemmestyrets kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke medregnet i statistikken, jf. afsnit 7.2. Fordringserhvervelsen i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med DAU-saldoen i landskassens regnskab, der ifølge Landskassens Regnskab viser et overskud på 159 mio. kr. i Hjemmestyrets indtægter i form af løbende indkomst- og formueskatter udgjorde mio. kr. i 2004 svarende til 18,9 pct. af de samlede indtægter. Produktions- og importskatter indbragte 628 mio. kr. i 2004 eller 11,6 pct. af de samlede indtægter. Med mio. kr. og en andel på 62,3 pct. udgøres størstedelen af hjemmestyrets indtægter imidlertid af overførsler fra udlandet og den danske stat. En betydelig del heraf føres videre til de grønlandske kommuner. I 2004 overførte hjemmestyret således mio. kr. i drifts- og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. På udgiftssiden betragtes Grønlands Radio (KNR) samt Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) som virksomheder under hjemmestyrets forvaltning, jf. afsnit 7.2. Realøkonomisk betyder det, at hjemmestyretilskud til KNR og Asiaq opsplittes i henholdsvis løn- og driftsudgifter. skuddene til KNR og Asiaq udgjorde i 2004 henholdsvis 52 mio. kr. og 15 mio. kr. Den største procentvise ændring i de realøkonomisk fordelte udgifter siden 2000 vedrører hjemmestyrets faste nyinvesteringer, hvortil udgifterne er faldet med 52,2 pct. fra 180 mio. kr. i 2000 til 105 mio. kr. i Heri er ikke medregnet kapitaltilskud på 135 mio. kr. til kvasiselskaber under Grønlands Hjemmestyre. I henhold til internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til kvasiselskaber organiseret i den samme sektor som den tilskudsgivende myndighed ikke medtages i statistikken over de offentlige finanser, jf. afsnit 7.2. Oversigt 5. Udgifter og indtægter i den hjemmestyrede sektor , realøkonomisk fordelt Årets priser Fordeling af udgifter I. Udgifter Mio. kr. Pct. Offentligt konsum ,1 46,5 - heraf lønninger ,3 21,7 Løbende overførsler ,0 44,8 - heraf subsidier til virksomheder ,0 10,1 - heraf til den kommunale sektor ,1 29,0 Kapitaludgifter ,9 8,7 - heraf faste nyinvesteringer ,7 2,0 - heraf kapitaloverførsler til den kommunale sektor ,7 3,6 Drifts- og kapitaludgifter ,0 100,0 II. Indtægter Bruttorestindkomst ,5 2,6 Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber ,4 1,1 Renter samt udbytter ,7 3,4 Produktions- og importskatter ,6 11,6 Løbende indkomst- og formueskatter ,1 18,9 Andre løbende overførsler ,6 62,3 - heraf bloktilskud m.v. fra den danske stat ,0 56,4 Drifts- og kapitalindtægter ,0 100,0 Drifts- og kapitaloverskud Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler til de hjemmestyrede kvasi-selskaber er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 135 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt. Side 8 Grønlands offentlige finanser

9 5. Den statslige sektors finanser De statslige udgifter faldt med 12 pct. i mio. kr. til forsvar, orden og sikkerhed Den statslige sektor afholdt i 2004 udgifter for 570 mio. kr. i og ved Grønland. Udgifterne i den statslige sektor er dermed faldet 12 pct. siden 2003, hvor de samlede udgifter androg 648 mio. kr. I forhold til niveauet i perioden kan den statslige sektors udgifter i 2004 imidlertid betragtes som stabile. Den statslige sektors primære ansvarsområder i Grønland er forsvaret samt varetagelse af offentlig orden og sikkerhed, der omfatter politi, retsvæsen samt fængsler og anstalter. I 2004 androg udgifterne til forsvar, orden og sikkerhed 420 mio. kr. svarende til 73,7 pct. af de samlede udgifter. Forsvaret i Grønland omfatter Grønlands Kommando, Slædepatruljen Sirius samt fiskeriinspektion under varetagelse af søværnet og flyvevåbnet. De samlede forsvarsudgifter var 220 mio. kr. i Den største enkeltpost; fiskeriinspektion, udgjorde heraf 154 mio. kr. svarende til 27 pct. af den statslige sektors samlede udgifter. opretholdelse af lov, orden og sikkerhed anvendte staten 200 mio. kr. i Heraf udgjorde politikorpsets drift 118 mio. kr. Blandt statens øvrige aktiviteter i Grønland kan indenfor generel administration nævnes Søfartsstyrelsen og Rigsombudet. På det erhvervsøkonomiske område relateret til fiskeri og fangst findes Danmarks Miljøundersøgelser, Fødevare- og Fiskeridirektoratet, Danmarks Fiskeriundersøgelser samt aktiviteter forbundet med arktisk forskning. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) er beskæftiget indenfor industriel råstofudvinding. Indenfor samfærdsel og kommunikation findes blandt andet Statens Luftfartsvæsen samt Dansk Meteorologisk Institut, der bl.a. driver Iscentralen i Narsarsuaq. I handels- og servicesektoren har Arbejdstilsynet bl.a. til opgave at sikre arbejdsmiljøet. Den statslige sektors udgifter er primært konsum i form af lønninger samt forbrug i produktionen. Den realøkonomiske fordeling af indtægterne beregnes residualt, idet den statslige sektor antages at være direkte dækket af den danske stat. Oversigt 6. Udgifter i den statslige sektor , funktionelt fordelt Årets priser Fordeling af udgifter Mio. kr. A Overordnede offentlige tjenester ,4 75,4 1 Generelle offentlige tjenester ,8 1,7 2 Forsvar m.m ,8 38,7 3 Offentlig orden og sikkerhed ,7 35,0 - heraf politi ,9 20,7 - heraf retsvæsen ,4 7,2 - heraf fængsler og anstalter ,4 7,1 B Samfundsmæssige og sociale forhold C Erhvervsøkonomiske forhold ,7 21,5 9 Energiforsyning ,7-10 Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v ,4 9,3 11 Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk ,0 5,8 12 Samfærdsel og kommunikation ,0 3,0 13 Handel og service, turisme samt generel erhvervsudv ,6 3,5 D Andre poster ,0 3,1 14 Ikke-funktionsfordelte udgifter ,0 3,1 Udgifter ,0 100,0 Pct. Grønlands offentlige finanser Side 9

10 6. Kilder Statistikken over de offentlige finanser bygger på en række kilder, der bearbejdes og sammenstykkes til en samlet og fuldt dækkende opgørelse over Grønlands offentlige økonomi. Hovedkilderne er de kommunale regnskaber, Landskassens regnskab samt opgørelser over de danske ministeriers udgifter vedrørende Grønland, der er opgjort af Statsministeriets Grønlandsafdeling. Endvidere anvendes en række virksomhedsregnskaber. I tilfælde hvor primærstatistiske data ikke foreligger, anvendes såkaldte imputationer. Det gælder fx opgørelsen af forbrug af fast realkapital. 7. Begreber og retningslinjer Statistikken opgøres i henhold til retningslinjerne beskrevet i de internationale nationalregnskabsmanualer, d.v.s. System of National Acounts 1993 (SNA 93) og Det Europæiske Nationalregnskabssystem(ENS 1995). Det danske statistiksystem over de offentlige finanser har været en væsentlig inspirationskilde for nærværende statistik. Det danske system er nærmere beskrevet i en række publikationer fra Danmarks Statistik, bl.a. Nyt nationalregnskab for offentlig forvaltning og service ; Nationalregnskab, Offentlige Finanser og Betalingsbalance 1997:21, 9.oktober 1997, Danmarks Statistik. For implementering af disse ændringer i forhold til Grønlands offentlige finanser henvises til metodebeskrivelsen i publikationen 1999:1 Grønlands offentlige finanser Ved analyse af den offentlige økonomi er det vigtigt at holde sig sektorafgrænsningen meget klar. Sammenhængen mellem de enkelte sektorer er illustreret i nedenstående figur, der danner udgangspunkt for gennemgangen i de følgende afsnit. De i figuren anførte eksempler er ikke udtømmende. Figur 2. Den offentlige sektor Den offentlige sektor Offentlige forvaltning og service Selskabssektoren Kommuner Hjemmestyre Den statslige sektor Offentlige selskabslignende enheder Offentlige selskaber Pleje og omsorg Folkeskole Administration Sundhed Landsbiblioteket Grønlands Radio Erhvervsstøtte Forsvar Politi Retsvæsen Arbejdstilsyn Nukissiorfiit GLV Royal Greenland Tele Greenland KNI Pilersuisoq Boligselskabet INI Side 10 Grønlands offentlige finanser

11 7.1 Offentlig forvaltning og service Ikke-markedsmæssige offentlige tjenester Finansiering via skatter og afgifter Tre offentlige delsektorer Kangerlussuaq og Pituffik Den statslige sektor og den danske stat Kun statslige udgifter afholdt i eller ved Grønland medtages Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden. Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en mindre grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner. Offentlig forvaltning og service i Grønlands opdeles i tre delsektorer: Den kommunale sektor Den hjemmestyrede sektor Den statslige sektor i Grønland Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de 18 grønlandske kommuner. Pituffik et område udenfor den kommunale inddeling falder inder under den hjemmestyrede sektor. Kangerlussuaq behandles tilsvarende i perioden Fra januar 2002 varetages administrationen af Kangerlussuaq samt finansieringen heraf imidlertid som en bygd under Sisimiut kommune. Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til hjemmestyret indgår således i statistikken som en indtægt for hjemmestyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland. Den statslige sektor i Grønland omfatter den økonomiske aktivitet på områder, der stadig varetages og finansieres direkte af den danske stat. I den forbindelse bør det bemærkes, at de danske ministeriers opgørelse af udgifter i forbindelse med Grønland ofte medtager samtlige udgifter vedrørende Grønland, herunder også udgifter afholdt i Danmark. I henhold til gældende internationale retningslinjer medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser imidlertid kun udgifter, der er afholdt i eller ved Grønland. 7.2 Den offentlige del af selskabssektoren Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem 1) selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, 2) offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt 3) offentlige selskaber. Selskaber under forvaltningen Offentlige kvasiselskaber Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaat Radio (KNR). Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under Hjemmestyret eller kommuner, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte som offentlige kvasiselskaber. I den hjemmestyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som Grønlands offentlige finanser Side 11

12 offentlige kvasiselskaber 2. I perioden omfatter sektoren endvidere Amutsiviit (Grønlands Værfter) og Great Greenland. Fra 1. januar 2002 fusionerede Great Greenland med Great Greenland A/S. Det nye selskab fortsatte under navnet Great Greenland A/S. Offentlige selskaber Overskud og subsidier Kapitaltilskud Grønlandske virksomheder modtog i 2004 overførsler for 953 mio. kr. Kapitaltilskud på 265 mio. kr. holdes udenfor statistikken Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Air Greenland A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S samt KNI Pisiffik A/S. Offentlige kvasiselskaber og offentlige selskaber er ikke direkte omfattet af statistikken over offentlig forvaltning og services indtægter og udgifter, da disse efter nationalregnskabets retningslinier indgår i selskabssektoren. I det omfang offentlig forvaltning og service dækker sådanne selskabers løbende driftsunderskud registreres nettoudgiften dog som subsidier. På samme måde vil overførsler af eventuelle overførte overskud til offentlig forvaltning og service fra sådanne selskaber registreres som overført formueindkomst. I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser, med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden delsektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra hjemmestyret til de kommunalt ejede elværker, mens hjemmestyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken. Overførsler fra offentlig forvaltning og service til grønlandske virksomheder androg 953 mio. kr. i Heraf tilfaldt 100 mio. kr. i form af subsidier offentlige kvasiselskaber, mens andre virksomheder modtog 469 mio. kr. i subsidier. Kapitaltilskud til kvasiselskaber i andre sektorer samt andre virksomheder androg 119 mio. kr., mens kapitaltilskud til kvasiselskaber organiseret i samme sektor som tilskudsyderen udgjorde 265 mio. kr. Konkret betyder det, at kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber på 265 mio. kr. i 2004 ikke medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser. Heraf overførtes 215 mio. kr. til forbedring og udvidelse af den offentlige ejede del af boligmassen, mens Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) modtog 41 mio. kr. i kapitaltilskud af hjemmestyret. 7.3 Realøkonomisk fordeling Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter har som formål at opdele aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Den realøkonomiske fordeling er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning af sektoren for offentlig forvaltning og service på tværs af lande samt over tid. Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter er udgifter, der vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende 2 Eksempler på størrelsen af subsidier i forhold til samlede indtægter: Nukissiorfiit (Energiforsyningen) 4 pct. og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) 10 pct. Disse størrelser svinger fra år til år, dog uden at komme i nærheden af 50 pct. grænsen. Side 12 Grønlands offentlige finanser

13 produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter er udgifter, der vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l. Driftsudgifter Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler, idet reale aktiviteter er udgifter til forbrugs- og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer (varer, tjenester og arbejdskraft) i den private sektor, og herved bidrager til den samlede indkomstdannelse i samfundet. overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes nogle ressourcer, men hvor der sker en omfordeling af formuer og indkomster mellem økonomiens forskellige sektorer. Kapitaludgifter Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler, idet kapitalakkumulation er den offentlige forvaltning og servicesektors opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge- og anlægsudgifter. kapitaloverførslerne er investeringstilskud og overførsler øremærket for anlægs-udgifter til andre offentlige delsektorer og virksomheder. Sammenfattende haves således: Konsum + Overførsler = Driftsudgifter Kapitalakkumulation + Kapitaloverførsler = Kapitaludgifter Driftsudgifter + Kapitaludgifter = Drifts- og kapitaludgifter Realøkonomiske udgiftsposter Nedenfor følger en gennemgang af posterne i den realøkonomiske opstilling af de offentlige udgifter og indtægter. 1. Aflønning af ansatte Omfatter alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde, herunder også naturalieydelser som fx fri bolig, bil, telefon. Omfatter også bidrag til sociale sikringsordninger som fx pensionsbidrag. 2. Forbrug af fast realkapital Omfatter et skøn over værdiforringelsen af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af fx maskiner. Begrebet må ikke forveksles med afskrivninger i fx skattemæssig henseende. 3. Forbrug i produktionen Omfatter udgifter til køb af varer og tjenester, herunder også ekstern konsulenthjælp, der forbruges/benyttes i produktionen af offentlige ydelser. Grønlands offentlige finanser Side 13

14 4. Sociale overførsler i naturalier Ydelser, der produceres af private, men som købes af det offentlige og stilles til rådighed for brugerne. Denne kategori har p.t. ingen betydning for Grønland. 5. Salg af varer og tjenester Omfatter brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser til private eller andre sektorer, m.v. Der er kun tale om salg af varer/tjenester, hvor der foreligger betaling og hvor køberen kan siges at indgå i transaktionen frivilligt ellers er der tale om en skat. Offentlige kvasiselskaber eller offentlige selskabers salg af varer produceret på markedsvilkår er ikke medregnet i denne kategori. 6. Konsum Da det offentliges tjenesteydelser stilles så godt som gratis til rådighed for befolkningen, foreligger der ingen priser til at værdiansætte produktionen med. I praksis måles værdien af konsumet derfor som summen af omkostninger der er medgået med fradrag af indtægter fra salg af varer og tjenester: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Sociale overførsler i naturalier - Salg af varer og tjenester = Konsum 7. Renter m.v. Renteudgifter på offentlig gæld og kurstab på udstedte obligationer fordeles ud over lånets løbetid og disse andele tillægges løbende i opgørelsen af årets renteudgifter, således at der fås en retvisende billede af det offentliges samlede låneomkostninger. 8. Subsidier Omfatter de løbende overførsler i form af driftstilskud, som den offentlige forvaltning og servicesektor overfører til producenter af markedsmæssige ydelser, med henblik på at skabe arbejdspladser, samt påvirke priser og/eller lønninger. offentlige kvasiselskaber: Omfatter subsidier til de offentlige kvasiselskaber til dækning af løbende driftsunderskud. andre selskaber: Subsidier til offentlige og private selskaber til dækning af løbende driftsunderskud. 9. Andre løbende overførsler Løbende overførsler til andre offentlige delsektorer, husholdninger, private nonprofit institutioner Og til udlandet. andre offentlige delsektorer: Her er tale om hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet fra den danske stat er ikke indregnet her, da der som nævnt skelnes mellem den danske stat, og den statslige sektor i Grønland. sociale kasser og fonde: Der er tale om enheder der leverer sociale ydelser, fx dagpenge, og hvor ansvaret for bidrag hertil og udbetalinger påhviler offentlig forvaltning og service. Ofte er det et lovkrav for store dele af befolkningen at indbetale til sådanne ordninger. Sociale kasser og fonde findes p.t. ikke i Grønland. husholdninger: Primært sociale overførsler som pensioner, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, boligydelser, SU samt sociale sikringsydelser. Side 14 Grønlands offentlige finanser

15 private nonprofit institutioner rettet mod husholdninger: Primært tilskud til interesseorganisationer, herunder faglige organisationer, hvor husholdningers interesser tilgodeses. 10. Løbende overførsler Summen af udgiftsposterne Driftsudgifter Summen af udgiftsposterne Faste nyinvesteringer Omfatter erhvervelse af fast realkapital med en forventet levetid på over ét år, fx maskiner og bygninger. Kategorien omhandler især forbrændingsanlæg, samt veje, havne og broer, der ejes af offentlige forvaltning og service. 13. Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Køb af ejendomme, hvor det vigtigste element er eksisterende bygninger og anlæg. Opgøres netto, med udgifter til køb af bygninger o.a., fratrukket indtægter ved salg af andre bygninger. 14. Lagerændring Offentlige forvaltning og service har pr. definition kun strategiske lagre fx nødhjælpslagre eller interventionslagre som overskudslagre. Alle andre køb af varer forbruges pr. definition straks og betragtes som forbrug i produktionen. Størrelsen opgøres netto som indkøb til lager fratrukket forbrug fra lager. 15. Køb af jord og rettigheder Køb af ejendomme (ikke medregnet bygninger og anlæg beliggende på grunden disse hører under køb af bygninger o.a.). Medregnet her er også køb af rettigheder fx patenter, ophavsrettigheder og varemærker. Størrelsen opgøres netto fratrukket indtægt ved salg af tilsvarende. 16. Kapitalakkumulation Summen af udgiftsposterne Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Overførsler, der er øremærkede, såsom hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse eller beskadigelse ved naturkatastrofer o.l Realøkonomiske indtægtsposter 1. Bruttorestindkomst Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktionen af offentlige ydelser, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor. Da den offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttorestindkomsten pr. definition til forbruget af fast realkapital i den offentlige forvaltning og service: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Produktionsværdi - Forbrug i produktionen = Bruttofaktorindkomst - Forbrug af fast realkapital = Bruttorestindkomst Grønlands offentlige finanser Side 15

16 2. Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber. Bemærk, at det kun er de udbyttegivende kvasiselskaber, der posteres i denne kategori: Underskudsgivende offentlige kvasiselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til offentlige kvasiselskaber. 3. Renter samt udbytter Renteindtægter samt udbytter fra de offentlige ejede aktieselskaber. Bemærk, at subsidier til offentligt ejede aktieselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til andre virksomheder. 4. Indtægter fra jord og rettigheder m.v. Den indtægt, som det offentlige via sit ejerskab af jord og rettigheder fx patenter får som modydelse for overdragelse af brugsretten. 5. Produktions- og importskatter (indirekte skatter) Skatter og afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester. Her medtages to underpunkter: Importskatter (told) er den største enkeltpost, mens Ensfragtafgift, der finansierede ensprissystemet, medtages for belysning af dette særlige grønlandske forhold. 6. Løbende indkomst- og formueskatter (direkte skatter) Alle obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt opkræver af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter, samt afgifter på køretøjer, herunder snescootere. 7. Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 8. Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 9. Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 10. Andre løbende overførsler: Obligatoriske løbende bidrag fra andre offentlige delsektorer, andre indenlandske sektorer, samt udlandet. Det drejer sig primært om bloktilskud fra den danske stat til hjemmestyret, samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU. 11. Driftsindtægter Summen af indtægtsposterne Kapitalskatter Skatter på formue og ejendom. Findes p.t. ikke i Grønland. 13. Andre kapitaloverførsler skud m.v. øremærket for afholdelse af anlægsudgifter. 7.4 Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser det umiddelbare formål med de offentlige udgifter. Der anvendes den internationalt anerkendte klassifikation Classification of Functions of Government, COFOG. I opdelingen skelnes der overordnet mellem tre hovedgrupper af udgifter: Overordnede offentlige tjenester, Samfundsmæssige sociale forhold samt Erhvervsøkonomiske forhold. Side 16 Grønlands offentlige finanser

17 Overordnede offentlige tjenester er tjenester, der i natur er kollektive og principielt kommer alle borgere til gode. Der er tale om tjenester, som næppe kan frembringes af den private sektor. Omfatter bl.a. de lovgivende og udøvende myndigheder. Samfundsmæssige og sociale forhold er personorienterede tjenester, der udbydes direkte til offentligheden, husholdninger eller enkeltpersoner. Erhvervsøkonomiske forhold er aktiviteter, der hænger sammen med den offentlige kontrol og regulering af erhvervslivet med det formål at påvirke/bedre udnyttelsen af samfundets ressourcer. Hertil kommer ikke-funktionsfordelte udgifter, især rentebetalinger og andre omkostninger forbundet med gæld i sektoren for offentlig forvaltning og service. Disse udgifter placeres i gruppen Andre poster. Nedenfor gennemgås den funktionelle fordeling med eksempler. Overordnede offentlige tjenester 1. Generelle offentlige tjenester Udgifterne til den centrale og generelle, politiske og økonomiske administration samt tilhørende enheder fx Landsstyret, Landstinget og Ombudsmandsinstitutionen. 2. Forsvar mm. Udgifter til det militære forsvar; Grønlands Kommando og Sirius-patruljen samt fiskeriinspektion, idet sidstnævnte også betragtes som suverænitetshåndhævelse. 3. Offentlig orden og sikkerhed Udgifter til politi, brandvæsen, retsvæsen samt fængsler og anstalter. Samfundsmæssige og sociale forhold 4. Undervisning mm. Udgifter til folkeskoler, ungdomsuddannelser (gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler), højere uddannelser fx universiteter samt voksen- og efteruddannelse. 5. Sundhedsvæsen Udgifter til hospitaler og individuel sundhedstjeneste. Sidstnævnte er defineret som den del af sundhedsvæsenet, der ikke falder ind under hospitalsvæsenet fx lægeklinikker, privatpraktiserende tandlæger m.v. 6. Social tryghed og velfærd Sikringsydelser: Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, børnepenge, indkomstafhængig boligsikring m.v. Velfærdsforanstaltninger: Hjælp til grupper med særlige behov såsom unge, ældre og handicappede. Udgifter til hjemmehjælp, revalidering og sociale institutioner. 7. Boligforhold m.v. Boligforhold: Udgifter forbundet med tilsyn, opretholdelse og forbedring af boligmassen, samt tilskud givet efter andre kriterier end husstandsindkomst fx boligstøtte og boligbørnetilskud. Vandforsyning: Konstruktion og vedligeholdelse af offentlige vandværker, taphuse, rørledninger m.v. Sanitære tjenester: Renovation, renholdelse af gader og veje, samt forureningsbekæmpelse. Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt: Udgifter til generel byggemodning, landmåling, planlægningsinstitutioner m.v. Grønlands offentlige finanser Side 17

18 8. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester: Primært udgifter til Folkekirken. Rekreative tjenester: Anlæg og vedligeholdelse af rekreative områder; sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger. Kulturelle tjenester: Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, sangkor. Erhvervsøkonomiske forhold 9. Energiforsyning Udgifter til kontrol og leverancer af el, varme og gas. 10. Fiskeri & fangst, landbrug, skovbrug m.v. Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. I Grønlands tilfælde primært fiskeri- og fangsterhvervet. 11. Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. 12. Samfærdsel og kommunikation Drift, anlæg og vedligeholdelse af veje (herunder broer og tunneller), vandveje og havne (herunder istjeneste), jernbaner, lufttransport, samt anden transport (herunder kommunal drift af eller støtte til busselskaber). 13. Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service: Udgifter i forbindelse med eksportfremstød, samt kontrol, støtte og regulering af detailhandel, forbrugerinteresser, turisme m.v. Generel erhvervsudvikling: Styring af arbejdsmarked, generel erhvervsstøtte, arbejds-formidling. Andre poster 14. Ikke-funktionsfordelte udgifter Generelle overførsler: Ikke funktionsfordelte overførsler fra hjemmestyret til kommunerne. Forbrug af fast realkapital (svarer til bruttorestindkomst). Side 18 Grønlands offentlige finanser

19 8. Tabelafsnit Publikationens sidste del er et tabelafsnit med tabeller af større detaljeringsgrad. Tabelafsnittet indeholder følgende tabelmateriale: Realøkonomisk fordeling : Tabel 1a. Udgifter og indtægter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Tabel 1b. Udgifter og indtægter i den kommunale sektor Tabel 1c. Udgifter og indtægter i den hjemmestyrede sektor Tabel 1d. Udgifter og indtægter i den statslige sektor Funktionel fordeling : Tabel 2a. Udgifter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Tabel 2b. Udgifter i den kommunale sektor Tabel 2c. Udgifter i den hjemmestyrede sektor Tabel 2d. Udgifter i den statslige sektor Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling 2004: Tabel 3a. Udgifter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor Tabel 3b. Udgifter i den kommunale sektor Tabel 3c. Udgifter i den hjemmestyrede sektor Tabel 3d. Udgifter i den statslige sektor Grønlands offentlige finanser Side 19

20 Tabel 1a. Udgifter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor , realøkonomisk fordeling kr. I Udgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v Subsidier offentlige kvasiselskaber andre virksomheder Andre løbende overførsler andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet den danske stat Danmark i øvrigt udland i øvrigt Løbende overførsler (7+8+9) Driftsudgifter (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt offentlige kvasiselskaber andre virksomheder andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet Danmark udland i øvrigt Kapitaloverførsler (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter (11+19) Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 265 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2004 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 20 Grønlands offentlige finanser

21 Tabel 1a (fortsat). Indtægter i den samlede offentlige forvaltning og servicesektor , realøkonomisk fordeling kr. II Indtægter Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter (12+13) Drifts- og kapitalindtægter (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Grønlands offentlige finanser Side 21

22 Tabel 1b. Udgifter i den kommunale sektor , realøkonomisk fordeling kr. I Udgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v Subsidier offentlige kvasiselskaber andre virksomheder Andre løbende overførsler andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet den danske stat Danmark i øvrigt udland i øvrigt Løbende overførsler (7+8+9) Driftsudgifter (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt offentlige kvasiselskaber andre virksomheder andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet Danmark udland i øvrigt Kapitaloverførsler (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter (11+19) Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 130 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2004 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 22 Grønlands offentlige finanser

23 Tabel 1b (fortsat). Indtægter i den kommunale sektor , realøkonomisk fordeling kr. II Indtægter Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter (12+13) Drifts- og kapitalindtægter (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Grønlands offentlige finanser Side 23

24 Tabel 1c. Udgifter i den hjemmestyrede sektor , realøkonomisk fordeling kr. I Udgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v Subsidier offentlige kvasiselskaber andre virksomheder Andre løbende overførsler andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet den danske stat Danmark i øvrigt udland i øvrigt Løbende overførsler (7+8+9) Driftsudgifter (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt offentlige kvasiselskaber andre virksomheder andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet Danmark udland i øvrigt Kapitaloverførsler (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter (11+19) Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 135 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2004 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 24 Grønlands offentlige finanser

25 Tabel 1c (fortsat). Indtægter i den hjemmestyrede sektor , realøkonomisk fordeling kr. II Indtægter Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter (12+13) Drifts- og kapitalindtægter (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Grønlands offentlige finanser Side 25

26 Tabel 1d. Udgifter i den statslige sektor , realøkonomisk fordeling kr. I Udgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v Subsidier offentlige kvasiselskaber andre virksomheder Andre løbende overførsler andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet den danske stat Danmark i øvrigt udland i øvrigt Løbende overførsler (7+8+9) Driftsudgifter (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt offentlige kvasiselskaber andre virksomheder andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor husholdninger private nonprofit institutioner udlandet Danmark udland i øvrigt Kapitaloverførsler (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter (11+19) Side 26 Grønlands offentlige finanser

27 Tabel 1d (fortsat). Indtægter i den statslige sektor , realøkonomisk fordeling kr. II Indtægter Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter (12+13) Drifts- og kapitalindtægter (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Grønlands offentlige finanser Side 27

28 Tabel 2a. Udgifter i den samlede offentlige sektor , funktionel fordeling kr Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 265 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2004 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 28 Grønlands offentlige finanser

29 Tabel 2b. Udgifter i den kommunale sektor , funktionel fordeling kr Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 130 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2004 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Grønlands offentlige finanser Side 29

30 Tabel 2c. Udgifter i den hjemmestyrede sektor , funktionel fordeling kr Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 135 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2004 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 30 Grønlands offentlige finanser

31 Tabel 2d. Udgifter i den statslige sektor , funktionel fordeling kr Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Grønlands offentlige finanser Side 31

32 Tabel 3a. Udgifter i den samlede offentlige sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Driftsudgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Konsum Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v. offentlige kvasiselskaber Subsidier andre virksomheder Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Side 32 Grønlands offentlige finanser

33 Tabel 3a (fortsat). Udgifter i den samlede offentlige sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Løbende overførsler andre offentlige delsektorer Andre løbende overførsler husholdninger private nonprofit institutioner udland Løbende overførsler Driftsudgifter 6+10 Kapitalakkumulation offentlige kvasiselskaber Kapitaludgifter Kapitaloverførsler andre virksomheder andre offentlige delsektorer Andre kapitaloverførsler Kapitaloverførsler Kapitaludgifter Drifts- og kapitaludgifter Grønlands offentlige finanser Side 33

34 Tabel 3b. Udgifter i den kommunale sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Driftsudgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Konsum Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v. offentlige kvasiselskaber Subsidier andre virksomheder Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Side 34 Grønlands offentlige finanser

35 Tabel 3b (fortsat). Udgifter i den kommunale sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Løbende overførsler andre offentlige delsektorer Andre løbende overførsler husholdninger private nonprofit institutioner udland Løbende overførsler Driftsudgifter 6+10 Kapitalakkumulation offentlige kvasiselskaber Kapitaludgifter Kapitaloverførsler andre virksomheder andre offentlige delsektorer Andre kapitaloverførsler Kapitaloverførsler Kapitaludgifter Drifts- og kapitaludgifter Grønlands offentlige finanser Side 35

36 Tabel 3c. Udgifter i den hjemmestyrede sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Driftsudgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Konsum Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v. offentlige kvasiselskaber Subsidier andre virksomheder Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Side 36 Grønlands offentlige finanser

37 Tabel 3c (fortsat). Udgifter i den hjemmestyrede sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Løbende overførsler andre offentlige delsektorer Andre løbende overførsler husholdninger private nonprofit institutioner udland Løbende overførsler Driftsudgifter 6+10 Kapitalakkumulation offentlige kvasiselskaber Kapitaludgifter Kapitaloverførsler andre virksomheder andre offentlige delsektorer Andre kapitaloverførsler Kapitaloverførsler Kapitaludgifter Drifts- og kapitaludgifter Grønlands offentlige finanser Side 37

38 Tabel 3d. Udgifter i den statslige sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Driftsudgifter Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Konsum Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum ( ) Renter m.v. offentlige kvasiselskaber Subsidier andre virksomheder Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Side 38 Grønlands offentlige finanser

39 Tabel 3d (fortsat). Udgifter i den statslige sektor 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Løbende overførsler andre offentlige delsektorer Andre løbende overførsler husholdninger private nonprofit institutioner udland Løbende overførsler Driftsudgifter 6+10 Kapitalakkumulation offentlige kvasiselskaber Kapitaludgifter Kapitaloverførsler andre virksomheder andre offentlige delsektorer Andre kapitaloverførsler Kapitaloverførsler Kapitaludgifter Drifts- og kapitaludgifter Grønlands offentlige finanser Side 39

40 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Lene Baunbæk leba@gh.gl Offentlige finanser 2005:2 29. november 2005 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl