2014 statistisk årbog

Transkript

1 2014 statistisk årbog 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan midlerne anvendes, og hvordan udgifterne finansieres. Den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige selskaber. Offentlig forvaltning og service omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige tjenester, omfordeler samfundets indkomster og formuer og generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ikke-markedsmæssige tjenester er tjenester, der aktivt kontrolleres af de offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for private og virksomheder. De offentlige tjenester finansieres hovedsageligt gennem skatter og afgifter. Visse offentlige tjenester, fx børnepasning, finansieres delvist gennem brugerbetaling, der dog dækker mindre end halvdelen af omkostningerne. Offentlig forvaltning og service i Grønland omfatter tre delsektorer: Den kommunale sektor, den selvstyrede sektor og den statslige sektor. Der skelnes i den forbindelse mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Den statslige sektor i Grønland omfatter økonomisk aktivitet på de områder, der stadig forvaltes og finansieres direkte af den danske stat. Ifølge de gældende internationale retningslinjer medtages kun udgifter, der afholdes i eller ved Grønland. Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem; Selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, Offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt Offentlige selskaber. Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er

2 KANUKOKA (De grønlandske kommuners landsforening), Asiaq /Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radioa (Grønlands Radio). Den offentlige del af selskabssektoren består af selskaber, der kontrolleres og/eller ejes af det offentlige, og som opererer på markedsmæssige vilkår. Her skelnes der mellem: Offentlige selskabslignende virksomheder (kvasiselskaber) og Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under selvstyret eller kommunerne, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte offentlige kvasiselskaber. I den selvstyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne) som offentlige kvasiselskaber. Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoriteten. Disse selskaber er som regel organiseret som privatretlige enheder (typisk som aktieselskaber). Som eksempler på offentlige selskaber kan Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S og TELE Greenland A/S nævnes. Figur 1.1. Den offentlige sektor, fordelt på områder i 2013 Kilde: Grønlands Statistik Offentlige udgifter Sammensætningen af de offentlige udgifter kan belyses på forskellige måder. En realøkonomisk fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug siden 1986 har udgjort en stadig større del af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består mest af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. I 2013 udgjorde det offentlige forbrug 73 pct. af de offentlige udgifter. De løbende overførsler, først og fremmest overførsler til pensioner, - side 2

3 arbejdsløshedsdagpenge og lignende, udgjorde samme år godt 21 pct. af de samlede udgifter. Kapitaludgifterne, der dækker over bl.a. investeringer i skoler, hospitaler og veje, udgjorde i 2013 godt 6 pct. af de samlede udgifter. Figur 1.2. Drifts- og kapitaludgifter i offentlig forvaltning og service i pct. af BNP Anm.: Da BNP for 2013 ikke er opgjort på udgivelsestidspunktet, inkluderes dette år ikke. Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken ( Figur 1.3. Offentlige udgifter, fordelt på realøkonomiske kategorier Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken ( Den funktionelle fordeling viser de offentlige udgifter, fordelt efter formål. I 2013 blev 61 pct. af udgifterne anvendt til de tre store områder, undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse. Disse områder betragtes ofte som kerneydelser i et moderne velfærdssamfund. Fordelingen af drifts- og kapitaludgifter efter anvendelsesområde fremgår af figur side 3

4 Figur 1.4. Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter i 2013 Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken ( Generelle offentlige tjenester, 11 pct. Forsvar, 1 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 7 pct. Økonomiske anliggender, 10 pct. Miljøbeskyttelse, 2 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 4 pct. Sundhedsvæsen, 14 pct. Fritid, kultur og religion, 4 pct. Undervisning, 19 pct. Social beskyttelse, 28 pct. 2. Finansiering af de offentlige udgifter Finansiering af de offentlige udgifter Finansieringen af de offentlige udgifter sker gennem bloktilskud fra den danske stat samt skatter og afgifter. Af figur 2.1 fremgår den offentlige indtægt fra skatter og afgifter. Skattetrykket beregnes som summen af skatter og afgifter i forhold til BNP. Skattetrykket har været nogenlunde konstant siden Figur 2.1. Skatter og afgifter i pct. af BNP Anm.: Da BNP for 2013 ikke er opgjort på udgivelsestidspunktet, inkluderes dette år ikke. Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken ( - side 4

5 Skattestrukturen har ikke ændret sig meget over tid, som det fremgår af figur 2.2. De løbende indkomstskatter er langt den største post, fulgt af produktions- og importskatter. Figur 2.2. Fordeling af skatter og afgifter Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken ( Det årlige bloktilskud fra den danske stat udgør 3,6 mia. kr. i Det svarer til cirka 35 pct. af de samlede offentlige indtægter. I henhold til selvstyreaftalen, der trådte i kraft i 2009, er bloktilskuddet fastlåst, men korrigeres dog i takt med den danske inflation. Såfremt Grønland opnår indtægter fra olie eller mineraler, der overstiger 75 mio., reduceres bloktilskuddet dog med 50 pct. af dette beløb. 3. Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i de offentlige finanser Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at udgifter til fx arbejdsmarkedsydelser falder, samtidig med at overskuddet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. I figur 3.1 vises udviklingen i det offentlige overog underskud i procent af BNP. - side 5

6 Figur 3.1. Det offentlige overskud i pct. af BNP Anm.: Da BNP for 2013 ikke er opgjort på udgivelsestidspunktet, inkluderes dette år ikke. Kilde: Grønlands Statistik, se baggrundstal i Statistikbanken ( 4. Skattesystemet Skattesystemet I Grønland omfatter de direkte skatter alene indkomstskatter, idet der ikke betales skat af formue, ejendom eller arv. En person er fuldt skattepligtig, hvis vedkommende har fast bopæl i Grønland eller arbejder i landet i mere end seks måneder. Den skattepligtige indkomst omfatter den samlede årsindtægt, fratrukket ligningsmæssige fradrag eller standardfradrag. De ligningsmæssige fradrag består af renteudgifter, kontingenter til bestemte fagforeninger, børnebidrag og lignende. Såfremt de ligningsmæssige fradrag overstiger standardfradraget, bortfalder standardfradraget. Endelig opereres der med et personfradrag. Kommuneskatten fastsættes af de enkelte kommuner. I områder uden for kommunal inddeling betales der ikke kommuneskat, men en særlig landsskat, der fastsættes af Inatsisartut. Virksomheder betaler en selskabsskat på 30 pct. Aktie- og anpartsselskaber betaler desuden en udbytteskat med en sats, der svarer til den gældende kommuneskat. Selskabs- og udbytteskatten fordeles mellem landskassen og kommunerne i forhold til udskrivningsprocenterne. - side 6

7 5. Nye tabeller i statistisk årbogsafsnittet, Offentlige finanser Nye tabeller i statistisk årbogsafsnittet, Offentlige finanser Pr. 27. februar 2015 har Grønlands Statistik udvidet årbogsafsnittet Offentlige finanser 2014 udgaven med tabeller med følgende overskrifter: Tabel 1. Udgifter til folkeskolen, gymnasiale uddannelser mv. Tabel 2. Udgifter til kompetencegivende uddannelser på erhvervsuddannelsesområdet Tabel 3 Udbetalte beløb i sociale ydelser efter hovedtype og distrikter for året 2013 Tabel 4. Udbetalte beløb til sociale ydelser efter ydelsestype og kommune for året 2013 Tabel 5. Driftsudgifter til sundhedsvæsen og sundhedsadministration Tabel 6. Landskassens udgifter til kulturelle aktiviteter Tabel 7. Bevillinger til boligbyggeri Tabel 8. Forsvarets udgifter vedr. opgaver i Grønland - side 7

8 Udgifter til folkeskolen, gymnasiale uddannelser mv. Tabel 1. Udgifter til folkeskolen, gymnasiale uddannelser mv Mio. kr. Folkeskolen i alt 690,4 707,3 720,5 756,3 775,6 796,8 802,1 783,2 801,0 804,9 805,5 Selvstyrets udgifter 110,8 108,1 115,7 120,6 130,5 125,0 125,9 110,2 58,2 61,8 62,4 Selvstyrets skoler 16,5 13,4 7,2 7,5 7,3 7,7 8,4 8,0 8,5 8,6 8,8 Inerisaavik/Pilersuiffik 37,4 36,6 48,4 50,9 59,1 50,2 51,3 36,6 35,7 37,7 38,3 Efteruddannelse 1,1 1,1 1,6 1,6 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,7 Vidtgående specialundervisning 49,2 50,9 52,1 52,5 51,4 52,2 53,1 53, Efterskole 6,7 6,1 6,4 7,1 9,5 10,2 8,5 8,0 8,7 10,2 9,6 Tilskud til kommunerne ,0 1,7 2,9 3,0 2,8 3,8 3,8 3,9 Kommunernes udgifter 579,6 599,2 604,9 635,7 645,1 671,8 676,2 673,0 742,8 743,1 743,1 Gymnasier og HF 49,3 49,1 53,8 56,3 61,4 61,4 75,1 75,7 81,2 72,7 71,3 Anm.: Der er tale om foreløbige tal for 2013 samt budgettal i Kilde: Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIP), KANUKOKA og Grønlands Statistik Udgifter til kompetencegivende uddannelser på erhvervsuddannelsesområdet Tabel 2. Udgifter til kompetencegivende uddannelser på erhvervsuddannelsesområdet * Mio. kr. Drifts- og anlægsudgifter i alt 419,0 464,8 517,5 545,7 539,2 625,7 661,6 682,8 739,2 715,9 816,8 Anlægsudgifter i alt 5,2 32,9 60,6 75,6 33,6 69,2 67,3 59,6 96,8 60,4 127,4 Driftsudgifter i alt 413,8 431,9 456,9 470,2 505,5 556,5 594,4 623,2 642,5 655,5 689,3 1. Erhvervsskoler 148,4 151,8 142,4 150,5 154,6 166,4 184,2 183,6 183,2 218,9 221,9 2. Efter- og videreuddannelser 20,0 25,0 25,0 25,0 26,3 27,7 27,7 22,2 21,3 24,9 37,3 3. Videregående uddannelse 1) 78,1 81,7 89,5 90,3 100,2 111,9 124,1 141,7 145,3 142,2 150,0 4. Elevindkvartering 11,7 13,8 13,2 13,2 14,4 14,1 17,2 19,0 20,7 17,5 17,8 5. Uddannelsesstøtte 155,6 159,6 186,7 191,1 210,0 236,4 241,2 256,8 272,0 252,0 262,2 Anm. *Der er tale om budgettal i Noter: 1) Omfatter Grønlands Seminarium, Grønlands Universitet, højskoler, Kunstskolen, Center for Sundhedsuddannelser, Journalistuddannelsen, Sprogcenteret i Sisimiut, PhD-studium Forskeruddannelse og Socialrådgiveruddannelsen (ISI). Kilde: Landskassens regnskaber - side 8

9 Udbetalte beløb i sociale ydelser efter hovedtype og distrikter for året 2013 Tabel 3 Udbetalte beløb i sociale ydelser efter hovedtype og distrikter for året 2013 Befolkningen på 15 år og derover pr. 31. dec Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, Arbejdsmarkedsydelse, i i alt alt Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Alderspension, i alt kr. Nanortalik ) ) Qaqortoq ) ) Narsaq ) ) Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqortoormiit Kommune Kujalleq ) ) Note: 1) I Kommune Kujalleq's kontoplan for 2013 er disse ydelser konteret på en fælles konto. De kan derfor ikke fordeles på distrikter, men er anført i kategorien "Kommune Kujalleq". Kilde: Grønlands Statistik - side 9

10 Udbetalte beløb til sociale ydelser efter ydelsestype og kommune for året 2013 Tabel 4. Udbetalte beløb til sociale ydelser efter ydelsestype og kommune for året 2013 Kommune Kommuneqarfik Kujalleq Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Total Befolkningen fra 15 år og derover pr. 31. december kr. Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Skattepligtig hjælp Ikke Skattepligtig hjælp Arbejdsmarkedsydelse i alt Ledighed Hjemsendelse Sygdom Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg Alderspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Note: Pr. 31. december 2013 boede der 231 personer fra 15 år og opefter udenfor den kommunale inddeling i Grønland. Det samlede antal personer fra 15 år og opefter var på Kilde: Grønlands Statistik - side 10

11 Driftsudgifter til sundhedsvæsen og sundhedsadministration Tabel 5. Driftsudgifter til sundhedsvæsen og sundhedsadministration Mio. kr. Driftudgifter i alt (netto) 937, , , , , , , ,2 Fællesudgifter 148,7 172,3 173,5 192,5 199,8 185,3 191,5 184,2 Forebyggelse 9,3 15,8 13,7 15,5 13,7 8,4 6,1 6,2 Landslægeembedet 2,7 3,1 2,8 3,9 3,5 3,5 3,6 4,7 Behandlinger i udlandet 122,7 123,9 151,8 161,9 185,0 183,8 196,5 192,3 DIH 258,3 281,9 305,2 307,5 316,6 320,2 332,4 357,4 Sundhedsdistrikter 319,5 339,0 349,4 375,2 374,8 405,6 402,4 415,8 Landsapetek 21,1 24,2 24,3 31,4 36,6 43,8 43,4 44,2 Tandlægeområdet 51,5 53,9 58,9 62,0 64,6 66,5 65,7 68,4 Alkoholbehandling 3,8 4,2 5,1 5,1 5,9 5,6 5,4 4,1 Kilde: Departement for Sundhed Landskassens udgifter til kulturelle aktiviteter Tabel 6. Landskassens udgifter til kulturelle aktiviteter Mio. kr. Udgifter i alt Anlægsudgifter i alt Driftudgifter i alt Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) Radioa/tv-distribution Det Grønlandske Landsbibliotek Museumsvæsenet 1) Højskoler Kunstskolen Katuaq Grønlands Nationalteater Tilskud kulturelle formål 2) Anm. Der er tale om budgettal i Noter: 1) Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, samt tilskud til andre museer. 2) Tilskud til kulturelle formål indeholder tilskud til De Grønlandske Huse i Danmark. Kilde: Landskassens regnskaber og Finanslov side 11

12 Bevillinger til boligbyggeri Tabel 7. Bevillinger til boligbyggeri * Mio. kr. I alt 168,1 180,9 95,8 78,3 207,4 455,9 393,7 284,5 299,0 Kommunal udlejningsbyggeri 12,6 28,2 43,1 37,2 33,7 12,8 5,0 3,8 - Støttet privat boligbyggeri 95,3 109,6-6,5-14,0 67,6 77,8 22,2 5,9 30,0 Andelsboligforeninger 0,0 0,9 0,0 38,9 97,0 354,2 365,7 274,6 254,0 Personaleboliger i Nuuk 0,0 2,3 3,0-2,4 0,6 5,6-0,1 - Tilskud til kommunal boligfinansiering 1) , Bolig i bygder og yderdistrikter 60,1 40,0 45,2 18,6 8,5 5,4 0,7-15,0 Anm.: *Der er tale om budgettal i Noter: 1) Tilskud til opførelse af boliger i Nuuk. Kilde: Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Forsvarets udgifter vedr. opgaver i Grønland Tabel 8. Forsvarets udgifter vedr. opgaver i Grønland Mio. kr. Omkostninger i alt Fiskeriinspektion i alt Fiskeriinspektion Søværnet 1) Støttevirksomhed vedr. Fiskeriinspektion Søværnet 2) Fiskeriinspektion Flyvevåbnet 3) Støttevirksomhed vedr. Fiskeriinspektion Flyvevåbnet 4) Grønlands/Arktisk Kommando 5) Sirius mv Flyvepladser Anm.: Posterne i 2013 indeholder de totale omkostninger ved løsning af hovedopgaverne overvågning og suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion samt eftersøgnings- og redningstjeneste. Hertil kommer stationstjeneste, is rekognoscering, deltagelse i miljøovervågning og bekæmpelse af forurening, opmåling til søs mv. Alle poster indeholder såvel løn som andre omkostninger. Alle tal fra 2007 og frem er opgjort efter totalomkostningsprincippet og er beregnet på baggrund af nøgletal for myndighedernes virksomhed relateret til Grønland. Støttevirksomhed vedrørende fiskeriinspektion ved Flyvevåbnet afregnes til den operative virksomhed og indgår som omkostning ved aktiviteten. Siriuspatruljen og Station Nord indgår som organisatorisk del af Arktisk Kommando. Afskrivning og vedligeholdelse af materiel såsom skibe og fly kan give store differencer over årene, f.eks. kan reparation og vedligeholdelse af inspektionsskibene svinge med tocifrede millionbeløb. Noter: 1) Indeholder direkte og indirekte omkostninger til skibe, herunder afskrivninger og vedligeholdelse. Søværnets inspektionskuttere er under udfasning og erstattes af inspektionsfartøjer, der er væsentlig større og dyrere i drift, hvilket sammen med den fortsatte konsolidering af totalomkostningsprincippet giver en væsentlig stigning i de samlede omkostninger. 2) Indeholder forholdsmæssig andel af direkte og indirekte omkostninger til Chef og Eskadrestab i 1. Eskadre i Frederikshavn. 3) Indeholder forholdsmæssig andel af direkte og indirekte omkostninger til fly, helikoptere og støttevirksomhed i Air Transport Wing i Ålborg. Søværnets Helikoptertjeneste er fra 1. januar 2011 overført til FTK. 4) Fra 2007 indeholdt i note 3. 5) Indeholder alle omkostninger forbundet ved drift af Arktisk Kommando og tilhørende aktiviteter ekskl. Sirius og Station Nord. Kilde: Forsvarsministeriet - side 12

13 PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal