Questionnaire survey, Indoor climate measurements and Energy consumption. CONCERTO INITIATIVE Class 1

Transkript

1 Project Acronym: Class 1 REF EC: Technical coordinator org.: Cenergia Energy Consultants DOCUMENT: Work package 4, Deliverable 23 first version Project Coordinator: Jacob Madsen Project coordination org.: Municipality of Egedal Date: October 31, 2012 Revision: January 4, 2013 Questionnaire survey, Indoor climate measurements and Energy consumption CONCERTO INITIATIVE Class 1 Cost-effective Low-energy Advanced Sustainable So1utions Instrument: Integrated Project Thematic Priority: Energy 2005 Period covered: Start date of project: November 1, 2007 Date of preparation: October 31, 2012 Duration: 6 years CONCERTO is co-funded by the European Commission

2 CONCERTO INITIATIVE Class 1 Cost-effective Low-energy Advanced Sustainable So1utions Questionnaire survey, Indoor climate measurements and Energy consumption Henrik N. Knudsen Danish Building Research Institute, SBi Aalborg University Kirsten Engelund Thomsen Danish Building Research Institute, SBi Aalborg University Ove Mørck Cenergia Energy Consultants Karen Holmegaard Andersen Cenergia Energy Consultants Niels Christian Bergsøe Danish Building Research Institute, SBi Aalborg University 2

3 Preface The idea of the project CLASS 1 is to use the strengthening of the energy requirements to boost and drive the technological developments and to prove the economical and environmental benefits of ultra-low energy buildings (50% below the new requirements in the Danish building regulations) integrated with biomass- and solar heating based renewable energy supply. In this context the Scientific & Technical objectives are to: 1. Optimise the integration of low-energy building technologies with supply (renewable and conventional) and distribution (heating and electricity) technologies; 2. Advance selected technologies within the 3 areas: low-energy building, renewable energy supply and distribution; 3. Improve the design, checking and verification procedures (this relates directly to the implementation of the building energy performance directive -EPBD); 4. Integrate the European ecolabel in the building projects (houses and components); 5. Demonstrate large scale implementation at close to market technical and economical conditions. The Class 1 project is focused on the optimisation of sustainable energy systems in local communities, through an innovative integration of RE technologies with ultra low-energy buildings. The bio-mass CHP(combined heat and power) system produces electricity and heat that are distributed directly to the use for heating in an innovative local district heating system for the dense, low-rise houses, and through the electricity network to heat the single family houses by heat pumps. Solar heating systems integrated in the network and individual systems on the single family houses will be supplementing the CHP and taking over the in summer months when it is shut down. An advanced Building Energy Management System will control the energy supply, the thermal storages (for solar and for heating energy pulses from the CHP plant). The Class 1 project has been designed to demonstrate that sustainable energy solutions in which integrated energy efficiency and renewable energy sources are economically viable, and technically and aesthetically acceptable. The project also has special focus on the Indoor Environmental Quality (IEQ) to make sure that the energy savings are met without reducing the IEQ standards set out in the design specification phase. The IEQ focus is one of the areas in which the Class 1 project involves partners from other EU countries who are experts in respectively lighting and thermal comfort issues. Also trans-national cooperation is introduced for the socio-economic research part of the project, which deals with the user point of view (priorities, etc.) in the participating countries. The Class 1 project demonstrates improvements to 6 individual technologies (windows, slab and foundation insulation systems, bio-mass gasification, local district heating distribution networks, ventilation heat recovery combined with heat-pumps and BEMS) and an innovative integration of these technologies (with solar heating) which lead to improved cost effectiveness. This report document part of projects Work Package 4 achievement. It present a midterm evaluation of the users satisfaction with the quality of their indoor envrinment, seen in relations to physical measurements of the indoor climate and energy consumptions. Parts of this report is in Danish, but to help the English speaking reader each question of the original Danish questions (Appendix 2) is translated in Appendix 3. The study was supported by the EU CONCERTO initiative, see All occupants who took time to answer the questionnaire are gratefully acknowledged. 3

4 Content OCCUPANT EXPERIENCES AND SATISFACTION WITH NEW LOW-ENERGY HOUSES 5 ENERGY CONSUMPTION 15 INDOOR CLIMATE MEASUREMENTS 19 CONCLUSIONS 25 LITERATURE 26 APPENDIX 1 QUESTIONS AND ANSWERS OF THE QUESTIONNAIRE SURVEY 27 APPENDIX 2 THE ORIGINAL QUESTIONNAIRE IN DANISH 80 APPENDIX 3 THE QUESTIONNAIRE TRANSLATED INTO ENGLISH 105 APPENDIX 4 DISTRIBUTIONSMAIL (DISTRIBUTION ) 131 4

5 Occupant experiences and satisfaction with new lowenergy houses INTRODUCTION The municipality of Egedal decided in 2006 to make use of the possibility in the Danish Planning Law for a municipality to tighten the energy requirements in the local plan for a new settlement to be erected in the municipality. During the years a total of 442 dwellings were to be designed and constructed with a heating demand corresponding to the Danish low-energy standard referred to as "low-energy class 1" in a new settlement called Stenløse Syd. This means that the energy consumption is to be 50% lower than the requirement in BR08 (Danish Building Regulations 2008). 66 flats were to be designed and constructed with a yearly heating demand of 15 kwh/m². Furthermore, the Concerto community include a kindergarten and an activity centre for elderly people. All the single family houses were to be heated by a heat pump supported by a 3 m² thermal solar system for hot water preparation. The dense low-rise houing are to be heated by a district heating network. All dwellings were to be equipped with a mechanical ventilation system with heat recovery and an electronic system for energy monitoring and control of the heating systems. The first houses were occupied in This report presents part of the results of an evaluation of the project that was performed in the settlement. The evaluation consisted of a questionnaire survey of occupant experiences and satisfaction in 35 single-family houses, measurements of energy consumption in 22 selected single-family houses and 58 flats, and measurements, assessments, and a series of physical measurements of selected indoor climate parameters in 7 selected single-family houses during March Figure 1. Photos of some of the low-energy single-family houses in Stenløse Syd. 5

6 This chapter focuses on the questionnaire survey, the objective of which was to study the occupants satisfaction with their new low-energy houses concerning i.a. the perceived indoor climate and the technical installations for heating and ventilation. METHODS The questionnaire survey was conducted in November - December 2011 when the occupants had been living in their houses for a period ranging from 3 to 30 months. It was carried out by sending an with a brief description of the project and an invitation to participate in the study by filling in a questionnaire by using an online survey system (SurveyXact). The questionnaire used was slightly modified from the version used in a previous survey (Knudsen et al., 2012; Kristensen et al., 2010). Contact was established to 61 adults in 35 occupied houses, were asked to participate. Up to three reminders were sent out with ten days apart after the first invitation. Respondents were informed that they would get a gift certificate of 13 euros if they participated in the survey. The questionnaire was answered by 44 occupants corresponding to a response rate of 72.1%. Women constituted 45.5% (20) of the respondents. Responses (1, 2 or 3) were received from 27 out of the 35 homes corresponding to a response rate of 77.1%. The questionnaire survey focused on the occupants overall satisfaction with their new low-energy houses; perceived indoor climate summer and winter; technical installations; regulation of the indoor climate summer and winter; practice of opening windows; availability and quality of information and heat consumption. The energy consumption of 22 of the 60 single-family houses was monitored in a period from December 2009 to April 2012, 23 houses were still under construction and 9 houses are not monitoring although it is compulsory according to the Easement of the municipality. The monitoring was made with equipment mainly by the companies, ElectronicHousekeeper and Seluxit, the residents had a free choice to choose the brand of their device. The devices monitor the total electricity consumption, electricity consumption of heating and total use of water. The data from the monitoring has been available on an online server, from where the data was downloaded and analyzed. Not all data from the mentioned period have been available in all the houses, there have been several factors: houses were completed later, the devices were put up later or the devices did not function adequately. 15 houses of the 22 monitoring houses are analyzed thorough, the number 15 is chosen to avoid the limit data values. The 15 house are monitoring between 3 and 29 month. Data have been modified to have the same premises as in the Danish Building regulation 2008 class 1, to be able to make a comparison for the electricity consumption and the data for electricity for heating have been modified to only contain the netto room heating consumption. RESULTS FROM THE QUESTIONNAIRE AND DISCUSSION Occupant experiences and satisfaction A high response rate was achieved in the questionnaire survey. This may be due to the occupants involvement and the fact that every participant would receive a gift certificate as a reward. Occupants overall satisfaction Occupants were generally satisfied with their new houses. To the broad question Can you recommend others to live in a low-energy house?, 84% answered yes and 14% maybe. The occupants were also more satisfied with the temperature conditions and air quality in their new house compared with their earlier house, see below. Perceived indoor climate summer and winter To the broad question "Are there situations or times when you are not satisfied with the indoor climate in your home?", 26% answered yes. The main reasons given for the dissatisfaction were that it was either too warm in the summer or too cold in the winter. 6

7 The occupants were asked about the perceived indoor climate last summer and winter concerning the five parameters temperature, air movements, air quality, noise and daylight on a 5-point scale ranging from Unsatisfactory (1) to Satisfactory (5), see Figure 2 for examples of results for the last summer. One question was, for example, What do you think about the indoor climate in your house, regarding the temperature last summer?. Table 1 shows the mean values for the five parameters and a general assessment of the indoor climate last summer and last winter. Temperature Air movements Air quality 7

8 Level of noise Daylight Everything taken into consideration, how would you generally evaluate the indoor climate in your house in the summer 2011? Figure 2. Perceived indoor climate last summer concerning the five parameters temperature, air movements, air quality, noise and daylight and a general evaluation of the indoor climate. 8

9 Table 1. Mean values of assessments on a 5-point scale 1 of satisfaction with five indoor climate parameters and a general assessment of the indoor climate last summer and last winter Parameter Summer Winter Temperature Air movements Air quality Noise Daylight General assessment of the indoor climate point scale ranging from Unsatisfactory (1) to Satisfactory (5) During the summer the mean values of assessments of satisfaction on the 5-point scale varied from 3.6 (noise) and 3.7 (temperature) to 4.6 (air quality) and 4.7 (daylight). The mean value of the assessments of the 5 parameters and the general assessment of indoor climate last summer was 4.3. This means that the occupants were most dissatisfied with the noise and temperature conditions and most satisfied with the daylight conditions and air quality. Nearly half (48%) of the occupants specified that they experienced noise from the technical installations, 14% experienced noise from activities inside the building and only 5% experienced noise from outside the building. From the comments, it appears that the noise comes from several sources like rainwater pump, heat pump and ventilation system. One third (36%) of the occupants specified that they experienced that it was too warm during summer and 11.4% that the temperature varied too much. As expected due to the general satisfaction with daylight conditions and air quality, only 20% (9) wanted more or less light in the living room, where 16% (7) would like less light and only 7% experienced stuffy air. During winter the mean values of assessments of satisfaction on the 5-point scale varied from 3.5 (noise) and 3.7 (temperature) to 4.5 (air quality) and 4.7 (daylight). The mean value of the assessments of the 5 parameters and the mean value for the general assessment of indoor climate were 4.1. This means that during winter the occupants were most dissatisfied with noise and temperature conditions and most satisfied with daylight conditions and air quality. More than half (58%) of the occupants specified that they experienced noise from the technical installations, 15% experienced noise from activities inside the building and no one experienced noise from outside the building. Of respondents 30% (12) specified that they experienced that it was too cold, and 18% (7) found that the temperature varied too much. Some respondents explained that problems with temperature conditions were related to various technical problems, see below. Moreover, 20% (8) of the respondents indicated that they experienced problems with draught. The occupants generally expressed satisfaction with the daylight conditions and air quality, where only 5% (2) of respondents indicated that they experienced problems with too little daylight. Less than 20% (8) expressed that they would prefer to have more or less light in some room. No one experienced stuffy air and unpleasant smells. Thus, some occupants experienced problems with the indoor climate. To put these problems in perspective, a comparison with the occupants previous house was made by asking "How do you experience the air quality in your new home compared with your former home?" and similar for temperature conditions and noise, see Figure 3. A majority (77%) of the occupants responded positively that the air quality were better in their new house. For the temperature conditions nearly half (48%) of the occupants found it better and 25% found it to be worse. One third (34%) found that the noise level was better now, whereas 39% found that it was worse. 9

10 How do you experience the air quality in your new house compared to your former house? How do you experience the temperature conditions in your new house compared with your former house? How do you experience the level of noise in your new house compared with your former house? Figure 3. The perceived air quality, temperature conditions and level of noise in the new house compared with the occupants previous house. To raise occupant satisfaction with the indoor climate for the actual houses, first priority is to reduce the noise level from the technical installations. Since the noise level was not measured, it is not possible to evaluate whether requirements (Danish Building Regulations 2010) are met. But the occupants response show that it is relevant to perform control measurements and it is recommended to evaluate whether the existing requirements are sufficient. Secondly, more comfortable conditions of temperature should be provided, i.e. less warm conditions in summer, warmer conditions in winter and a more stable temperature. Possible energy-efficient solutions could be external solar shading where it had not been established yet, smaller windows facing the sun, having a strategy related to the practices of ventilating by opening and closing windows (natural ventilation) and a faster temperature regulation with sufficient heat capacity in all rooms. Technical installations The low-energy houses are relatively advanced, with several more or less complicated technical installations like for example a ventilation system, a heating system, a heat pump, photovoltaic and solar heating. It seems to be a challenge to make all installations run as intended from day one after occupants move into their new houses. There were a series of initial problems with the technical installations. More 10

11 than half (55%) of the occupants experienced problems with technical installations in summer and 70% experienced problems in the winter. This resulted in a number of critical comments from the occupants related to the heat pump, solar heating, ventilations system, geothermal heat. The complaints about heat pumps were twofold; they had too little capacity and used more energy than promised. Moreover, some installations were not functioning properly. A higher degree of occupant satisfaction could be achieved by an improved commissioning process, assuring that the technical installations run as intended from day one, and are able to provide the required indoor climate, at a low noise level and at the required ventilation rate. This should be combined with a better follow-up on acute and periodic problems. Availability and quality of information The different relatively complicated technical installations in each house had its own (if at all available) user interface, with its own logic, terminology and symbols. Therefore, there is a risk that a house is so advanced that it can be difficult to use and to achieve an optimal interplay between the different installations. This can lead to energy consumption not being as low and indoor climate not being as good as it was intended. In some houses it was apparently forgotten that occupants feel more satisfied with the indoor climate if they can control it, e.g. by adjusting the temperature, the ventilation or the use of solar shading, see below. In an attempt to clarify whether the occupants were prepared and capable to use their house as intended four questions (Q1-Q4) were asked about the availability of information and their opinion about the information if they received information, see Table 2. It is seen that there were problems with the information both with respect to availability and quality. From this and a series of critical comments it is clear that there is a need for making it simpler to operate a low-energy house as intended. This may include issues like more user friendly and robust installations that take into account normal peoples competences and an informative and easy-to-understand guide to operating the technical installations of the house. A personal initial introduction by a pedagogic expert is recommended to improve the perception of the handover process. It could also be a user manual or online support as well as an improved commissioning process and follow-up, which would allow the occupants to be able to use their house from day one as intended. To achieve this, it is recommended to involve real occupants in innovative product development rather than only engineers and assure that there is a follow-up which pick up the experience of occupants. 11

12 Table 2. The % of occupants who received written/orally information from the suppliers of the houses and the % of occupants who were dissatisfied with the information they received Question Q1 Did you or others in the household receive a maintenance plan for the house? Q2 Did you or others in the household receive information on how the heating system works? Q3 Did you or others in the household receive information on how the ventilation system works? Q4 Did you or others in the household receive information on how to ensure a good indoor climate? % who received written/orally information /41 55/30 11/18 % dissatisfied with information 2 1 No distinguishing between written/orally information was made for this question 2 The % dissatisfied is determined as the % of occupants answering 1 or 2 on a 5-point scale ranging from Unsatisfactory (1) to Satisfactory (5) for the question If yes - what is your opinion about the information? User behaviour User behaviour is important for both energy consumption and indoor climate. In the present study occupants were asked about behaviour in relation to regulation of their indoor climate and practice of opening windows. Regulation of the indoor climate summer and winter To the broad question "Are there typical situations or moments where you are not satisfied with the automatic regulation of indoor climate in your home?", 36% of the occupants answered yes. It was specified that they were dissatisfied due to a high temperature during the summer. On another broad question "Are there typical situations or moments when you are not satisfied with your personal regulation options?", 43% of respondents answered yes. Most occupants specified that they could not maintain a comfortable temperature (it was too warm) in the summer, and some were not satisfied with the slow temperature regulation, and that it was difficult/complicated to regulate the temperature and that they would like to have solar shading. The dissatisfaction was in some cases related to a floor heating system that reacted relatively slowly. Occupants were asked two questions (Q1 and Q2) for a more detailed assessment of their experience with the regulation of room temperature, ventilation and solar shading over the year, see Table Table 3. Mean values of assessments on 5-point scales of experience with the regulation of room temperature, ventilation and solar shading Question Room temperature Ventilation Solar shading Q1 To what extent do you feel that you personally have the ability to regulate and adjust the following? 1 Q2 Do you feel that you need to be able to regulate the following? point scale from "No possibility to personally regulate" (1) to "Full personal ability to regulate" (5) 2 5-point scale from "No, never" (1) to "Yes, very often" (5) 12

13 For Q1, there was a big variation in occupant s perceived ability to regulate and adjust the three parameters, since there were answers at all 5 levels on the 5-point scale. Generally, the assessments were on the positive side, with the highest number of assessments (36, 48 and 31% respectively) answering "Full personal ability to regulate" (5) for all three parameters room temperature, ventilation and solar shading. For Q2, there were also answers at all 5 levels for all three parameters, which expressed a big variation in the occupants perceived need to regulate the parameters. User practice of opening windows Occupants were asked about their practice with respect to opening windows day and night in summer and winter with the questions "Do you or others in the household, from time to time, open the windows during the day/night?". In the summer situation, 84% answered yes during the day and 48% during the night. It was justified by a desire to get fresh air, e.g. after a shower, and because it was (too) warm. In the winter situation, 57% answered yes during the day and 14% during the night. It was justified by a desire to get fresh air, e.g. after a shower or cooking. It is noteworthy that it was so relatively common to open windows to get fresh air even when all of the houses had mechanical ventilation. This practice could be initiated by a wish for increased comfort or be a practice learned during childhood or a practice relevant in a former home. In any case, it has consequences for the energy consumption during the heating season. Heat consumption as experienced by occupants The occupants experienced that the energy consumption was higher than expected. Of the occupants, 57% answered no to the question Is your heat consumption as low as you expected?. According to the occupants, it was not because of high indoor temperatures. A review of comments made about the energy consumption showed that many occupants were surprised at how high it was and that it was higher than expected and higher than promised. The big differences and the shattered expectations may to some extent be explained by a higher than expected consumption of electricity due to some malfunctioning heat pumps. Different behaviour, e.g. bathing habits of families normally also varies much, e.g. between 3 and 36 showers a week per family (Kristensen et al., 2010). To the broad question "Are there situations or times when you are not satisfied with the indoor climate in your home?", more occupants were dissatisfied (44% answered yes) in Fremtidens Parcelhuse than in the present study (26% answered yes). Table 4 shows a comparison between mean values of assessments on a 5-point scale of satisfaction with the five indoor climate parameters and a general assessment of the indoor climate summer and winter of the present study (BR15) and Fremtidens Parcelhuse (BR10). All assessments, except assessment of noise, were more positive in the houses of the present study. Around half (48%/58%) of the occupants specified that they experienced noise from the technical installations during summer respectively winter, whereas these numbers were 33/35% in Fremtidens Parcelhuse. In Fremtidens Parcelhuse the occupants were most dissatisfied with the temperature conditions and a majority (68%) specified that they experienced that it was too warm during summer. In the present study only one third (36%) had this experience. In both studies occupants are most satisfied with the daylight conditions. Therefore, although the low-energy houses of the present study are more energy-efficient (BR15) than Fremtidens Parcelhuse (BR10) the indoor climate is perceived better, except with respect to noise from the technical installations. 13

14 Table 4. Comparison between mean values of assessments on a 5-point scale 1 of satisfaction with five indoor climate parameters and a general assessment of the indoor climate summer/winter of the present study in Stenloese South (BR15) and Fremtidens Parcelhuse 2 (BR10) Settlement Stenloese South Fremtidens Parcelhuse 2 Season Summer/Winter Summer/Winter Temperature Air movements Air quality Noise Daylight General assessment of the indoor climate 3.7/ / / / / / / / / / / / point scale ranging from Unsatisfactory (1) to Satisfactory (5) 2 Knudsen et al., 2012 In both the present study and in Fremtidens Parcelhuse there were a series of initial problems with the technical installations. In both settlements more than half (55/60%) of the occupants experienced problems with technical installations in summer and 70/67% experienced problems in the winter. The occupants experienced that the energy consumption was higher than expected. Of the occupants, 57% answered no to the question Is your heat consumption as low as you expected?. In Fremtidens Parcelhuse this number was 50%. 14

15 Energy Consumption METHODS The monitoring was made with building energy management systems (BEMS) manufactured mainly by the companies, ElectronicHousekeeper and Seluxit. The residents had a free choice of brand of system. The systems monitor the total electricity demand, electricity demand for heating and the total consumption of water. The data from the monitoring were available on an online server, from which the data were downloaded and analysed. Not all data from the mentioned period were available in all the houses due to several factors: some houses were still under construction, the systems were installed later or the systems did not function adequately. The monitored data from the data loggers were modified in order to compare them more accurately with the value required in BR08. The requirements in BR08 for the total energy demand for dwellings prescribe the energy demand of heating, ventilation, cooling and domestic hot water (DHW) and the maximum allowed annual demand is 35 kwh/m² plus 1100 kwh divided by the heated floor area (m²). The requirement for municipal buildings prescribes the energy demand for heating, ventilation, cooling, DHW and lighting with a maximum annual value of 50 kwh/m² plus 1100 kwh divided by the heated floor area, m². For dwellings, the value of the monitored total electricity demand is subtracted an estimated value of the rest of the energy used for lighting and electrical devices. Statistically, this electrical demand is annually 4000 kwh for a single-family house and 2000 kwh for flats. The monitored energy demand of the heat pump included the electricity used for space heating, DHW, pumps, and fans. The requirement to the net heating demand is maximum 25 kwh/m²/year in single-family houses, thus the demand of DHW, pumps and fan was subtracted with estimated values. Finally, the resulting electricity consumption for space heating was multiplied by the COP factor of the heating pump, which was estimated to be 2.5. The energy demands were defined in kwh/m²/year. MONITORED DATA SINGLE-FAMILY HOUSES Of the 47 single-family houses built, 22 had monitored data for more than six months, and 17 houses had monitored data for more than one year. The data were adjusted as described in METHODS and presented on Figure 4. The green marking illustrates that the value equals or is below the requirements. It appeared that most houses had higher demands than the requirements. These were, however, based on standard user behaviour according to the Danish Building Regulations of 2008 and calculated with an indoor temperature of 20 C. The average primary energy consumption is approx 78% higher than allowed from the Danish Building regulation (BR08) low-energy class1 and the heating part was in average approximately 62% higher than the calculated target (in the Class1 project) of an annual consumption of 25 kwh/m 2. 15

16 Figure 4. Monitored primary energy data for 17 single-family houses. Green marking illustrates that the value fulfils the BR08 requirements. The data from monitoring shows the pure data, which the amount the residents used. When they are to be compared with the requirements in BR08 to ensure that they obey low-energy class 1, the data are modified so the total electricity consumption is only electricity for heating, ventilation, cooling and domestic hot water and multiplied with a factor 2.5 according to the regulation. The behaviour of building users is normally not rational in relation to energy consumption and indoor climate. This is due to many factors, but if more knowledge and information were available to users about how a particular behaviour affects energy consumption and indoor climate, this might influence user behaviour in a positive direction. This knowledge could to some extent be contained in the technical installations and be made available as feedback to occupants through a user interface. COMPARISON WITH OTHER LOW-ENERGY HOUSES It is sometime stated that saving energy is a threat for the good indoor climate and that living in a lowenergy house is synonymous with living in a house with a poor indoor climate. Direct comparisons between new low-energy houses and older houses are not straight forward, among other things because evaluations using identical questionnaires are not available. However, a comparison with the settlement Fremtidens Parcelhuse (Detached Houses of the future) (Knudsen et al., 2012; Kristensen et al., 2010) is possible since a questionnaire survey were performed with questions identical to the ones used in this study. Fremtidens Parcelhuse meets the energy requirements as defined in the existing Danish Building Regulations 2010, which allows an energy consumption that is approx. 33% higher than in the houses of the present study. Thus, houses should be designed and constructed to have on-site primary energy consumption of 52.5 kwh/m 2 /year kwh/year divided by the (gross) heated floor area. This includes energy for hot water, electricity for building operation (multiplied by a factor 2.5 to convert to primary energy), local renewable energy production and a possible penalty for overheating. For a standard family living in a 16

17 detached house of 150 m 2, this gives a maximum primary energy consumption for space heating of 44 kwh/m 2. THE FLATS The 66 low-dense flats came in three sizes, 82 m², 84 m², and 110 m². In almost all the flats monitoring was on-going since July The majority of the flats, more than 80 %, had monitored data for more than two years, which gave a good basis for a reliable analysis. Figure 5. Photo of the KAB flats in Stenløse Syd. An overview of the annual net space heating energy demands of the flats is shown in Figure 6. The average demand was 17 kwh/m², which was close to the requirement of 15 kwh/m²/year. Figure 6. Monitored data of annual net space heating in the flats. Red = Requirement: 15 kwh/m² year, Green = Average demand of the apartments, 14.9 kwh/m² year. 17

18 The total energy consumption was monitored in most of the flats and an investigation was carried out to see the approximately energy consumption of lighting and electrical devices since the total energy consumptions only consist of the ventilation system and energy consumptions for lighting and electrical devices. A standard energy consumption of the ventilation system is calculated from the data given of the system with an annual consumption of kwh depending of the size of the appartments. This is subtracted from the total energy consumption and will give the consumption of lighting and electrical devices, normally the annual consumption is approximately 2000 kwh. The average annual consumption is monitored to approximately 1890 kwh. Figure 7. Calculated annual consumption of lighting and electrical devices in the flats. Red = normal annual electricity demand in DK app kwh/flat, Green = Average demand of the 57 flats app kwh/flat. 18

19 Indoor climate measurements SCOPE AND METHOD Investigations have been carried out in seven detached single family houses located in Stenløse Syd. The houses investigated are marked as follows: KB2 KB5 MK7 MK26 MK28 KD7 KD23B The investigations comprised measurements of: Relative humidity of the room air Room air temperature Room air CO 2 -concentration Whole house average ventilation rate Relative humidity, temperature and CO 2 -concentration were measured using electronic, programmable data loggers. All parameters were registered every 30 minutes. Relative humidity and room air temperature were for the most part measured at three locations in each house in the living room, in the kitchen/dining area and in the master bedroom, typically the parents bedroom. In three of the houses the CO 2 -concentration was measured in the master bedroom. The average ventilation rate was measured using a passive tracer gas technique, the so-called PFT-method (PFT: PerFluorocarbon Tracer). Tracer gas is emitted passively at a constant and known rate from miniature tracer gas sources and the average tracer gas concentration in the room air is determined using passive adsorption tube samplers. The samplers are analysed in the laboratory through thermal desorption and gas chromatography. The results of the measurements of the average ventilation rate are given in the unit l/s per m 2 living area in accordance with the Danish building regulations. The measurements were carried out about mid-march 2012; in five houses from Friday 16 th to Friday 23 rd and in two houses from Monday 19 th to Friday 23 rd of March. RESULTS Figures 8-12 below summarize the results of the measurements. For each location in each house the figures 8-11 show average, minimum and maximum values of relative humidity, room air temperature and CO 2 - concentration, respectively. Figure 12 shows the whole house average ventilation rate for the measured period. 19

20 Living room Dining area Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area TV room Living room Office Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area TV room Living room Office Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Dining area TV room Living room Office Bedroom Living room Dining area Bedroom Living room Bedroom 28 C 26 C 24 C 22 C 20 C 18 C 16 C KB2 KB5 MK7 MK26 MK28 KD9 KD23B Figure 8. Room air temperature average, minimum and maximum. 60 %RH 50 %RH 40 %RH 30 %RH 20 %RH KB2 KB5 MK7 MK26 MK28 KD9 KD23B Figure 9. Relative humidity average, minimum and maximum ppm 1200 ppm 900 ppm 600 ppm 300 ppm 0 ppm KB2 KB5 MK7 MK26 MK28 KD9 KD23B Figure 10. CO 2 -concentration in bedrooms in three houses average, minimum and maximum. l/s per m 2 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 KB2 KB5 MK7 MK26 MK28 KD9 KD23B Figure 11. Whole house average ventilation rate. 20

21 As can be seen from Figure 8 the highest room air temperatures are found in house KB2. Average temperatures during the measurement period are about 24 C just under 24 C in the living room and in the dining area and just above 24 C in the bedroom. Maximum peak temperatures are also found in this house. In the living room the room air temperature peaks at 28.3 C. Increased room air temperatures are also found in the houses MK7 and KB5. In house MK7 the room air temperature peaks at about 28 C in the living room. During the measurement period a few clear and fairly sunny days occurred and in particular March 19 th was sunny. This is reflected in the loggings of room air temperature and relative humidity. A few examples are given in Figure 12 and Figure 13, both showing results obtained in the living room in the houses KB5 and MK7, respectively. The figures also demonstrate good correlation between the measured room air temperature and relative humidity. One house, MK26, is equipped with external blinds, cf. Figure 14. The family reported that the blinds obviously are used as means for preventing overheating of the rooms, but the blinds are also used, in particular before the large glass-doors, to counteract burglary. The blinds are manually operated. 30 C 27 C 24 C 21 C 18 C 15 C KB2, Living room 70 %RH 60 %RH 50 %RH 40 %RH 30 %RH 20 %RH Figure 12. Room air temperature and relative humidity in the living room in house KB2. 30 C 27 C 24 C 21 C 18 C 15 C MK7, Living room 70 %RH 60 %RH 50 %RH 40 %RH 30 %RH 20 %RH Figure 13. Room air temperature and relative humidity in the living room in house MK7. 21

22 Figure 14. External blinds in house MK28. Generally, the overall relative humidity in the investigated houses is to the low side except for house MK26 and a few isolated cases where the relative humidity in one location (room) differs from the relative humidity in other locations in the same house. Referring to Figure 9, the isolated cases are the dining area in house KB5, the bedroom in house MK28 and the bedroom in house KD23B. As an example, Figure 15 shows how the relative humidity in the dining area in house KB5 differs from the relative humidity in the living room and in the bedroom. In house MK26 the relative humidity in all three locations is considerably higher than in the other houses investigated. Average relative humidity for the whole house is about 48 %RH whereas the whole house relative humidity in the other houses is about 40 %RH. The family in house MK26 includes two small children and in the dining area clothes hung out to dry were observed. As can be seen from Figure 1, the average ventilation rate in house MK26 is low when compared to the Danish building regulations. The house is mechanically ventilated as are all of the investigated houses. It was noted, however, that several of the air supply terminals in the house were almost closed. An example can be seen in Figure 16. The rather low ventilation rate, together with drying of clothes indoors, is most likely a contributing factor to the elevated humidity level, even if similar low ventilation rates are seen in several of the other houses. KB5, Living room, bedroom, dining area 80 %RH 70 %RH 60 %RH 50 %RH 40 %RH 30 %RH 20 %RH Figure 15. Relative humidity in three rooms in house KB5. The upper, bold curve is the dining area. 22

23 Figure 16. One of the air supply terminals in house MK26. The terminal is almost closed. House by house comparison of measured relative humidity and average ventilation rate show good correlation; cf. Figure, in particular excluding the results from house MK26. Generally, the ventilation rates are low, see Figure 1. The houses are mechanically ventilated and ventilation rates of 0.3 l/s per m 2 are the target according to the Danish building regulations. Figure show results from a different investigation (SBi 2011:21 in Danish) carried out in newly built detached, single family houses comparable to the investigated houses in Stenløse Syd with respect to ventilation. As can be seen ventilation rates are low. Average ventilation rate 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 MK26 0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 Relative humidity Figure 17. Relative humidity vs. average ventilation rate. l/s per m 2 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, House no. Figure 18. Results from a different investigation (SBi 2011:21 in Danish) of detached single family houses comparable to the houses in Stenlose Syd. Blue columns are mechanically ventilated houses whereas green columns are naturally ventilated houses. 23

24 Room air CO 2 -concentration was measured in the master bedroom in three houses, KB2, KB5 and KD9. The peak CO 2 -concentration in house KB5 is slightly lower than in KB2 and KD9, cf. Figure 10, but generally the CO 2 -concentration in the bedroom in all houses is within acceptable limits. Figure 1 below shows as an example the results of the loggings in house KD9. During nighttime the concentration peaks around 1200 ppm. ppm KD9, Bedroom Figure 19. Measured CO 2 -concentration in the bedroom in house KD9. 24

25 Conclusions The development and the erection of low-energy buildings have been intensified in recent years. Still, there are only few studies of the energy performance and occupant satisfaction with living in low-energy houses. A questionnaire survey was therefore carried out among occupants of low-energy houses. The purpose was to study occupant satisfaction with new low-energy houses concerning i.a. the perceived indoor climate and the technical installations for heating and ventilation. The survey showed an overall satisfaction with the new low-energy houses, and there is no basis for a general conclusion that low-energy buildings are synonymous with poor perceived indoor climate, but also that there were problems that should be addressed to make low-energy houses more attractive to ordinary people. Problems could be that it was too hot in summer and too cold in winter; that there were initial difficulties with the technical installations and that they were difficult to use. The monitored heating requirements of the flats were as an average close to the estimated value, and the electricity consumption of lighting and electrical devices is about 5 % lower than the normal value for flats in Denmark. The visibility of the energy demand given by the data logger may have helped as a motivation to keep the consumption down. The primary energy demands in total and for heating in the single-family house were higher than estimated according to BR08. A colder winter than normal adds extra demand for heating and a warmer summer for ventilation, but the difference according to the actual weather was not that high. The high electricity demand is due to occupant behaviour. In the indoor climate measurements, it was seen that the indoor temperature was all above 20 C and an average of C were normal. It was shown that this gives a considerable increase in the electrical demand (for the heat pumps). Some occupants have had difficulties with their heating system by incorrect setup or inadequate instructions, which lead to increased electricity demand. Others expected erroneously that when living in a Low Energy Class 1 building, the energy demand would always be equal to the given in the normative calculated demand of the building, thus without regard to the use by the occupants. A series of recommendations to increase occupant satisfaction in present and future low-energy houses can be given: Avoid uncomfortably noise from technical installations. Avoid uncomfortably high temperatures during summer by some kind of external solar shading, consider the size of the windows facing towards the sun and make effective use of natural ventilation possible. Develop more robust and easy-to-use technical installations enabling ordinary occupants to control the indoor climate and energy consumption as intended in their new relatively technically advanced house, e.g. by a single/one user-friendly user interface that can communicate with all relevant technical installations. Provide good information and communication on how to operate the technical installations, e.g. in the form of an informative and easy-to-understand user manual and/or support on the internet. Ensure that occupants can use their house as intended by technical installations being fully operational from day one, inter alia through quality control during a commissioning process. Communicate about the houses energy consumption so that occupants get realistic expectations according to their family situation and behaviour. Make sure that the datalogger functions properly and reads the correct data. 25

26 Literature The Class1 project: Knudsen, H.N., Jensen, O.M. and Kristensen, L. Occupant satisfaction with new low-energy houses, Proceedings of Healthy Buildings Kristensen, L., Jensen, O. M., Knudsen, H. N., Rasmussen, T. V., Bergsøe, N. C., Kragh, J., Arvedsen, H. & Olsen, T. Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2: - med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel, 2010 Det Grønne Hus. 197 p. (In Danish). Larsen, T. S. (2011). Overheating and insufficient heating problems in low energy houses up to now call for improvements in future. REHVA Journal, 48(3), SurveyXact: Danish Enterprise and Construction Authority. Building Regulation The Danish Ministry of Economic and Business Affairs. Danish Enterprise and Construction Authority. Building Regulation The Danish Ministry of Economic and Business Affairs. Mørck, Ove; Thomsen, Kirsten Engelund; Rose, Jørgen; Jørgensen, Mona Dates. Demonstration af omkostningseffektive lavenergibygninger. Stenløse, January 2011, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Cenergia Energy Consultants. In Danish. Bergsøe, Niels C. BR's boligventilationskrav. Beherskes kravene og efterleves de i nye boliger? SBi 2011:21, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), AAU. In Danish. 26

27 Appendix 1 Questions and answers of the questionnaire survey In this appendix all answers and results are presented in the same order as the 121 questions are asked in the Danish electronic questionnaire, see Appendix 2. To save recourses the rest of this paragraph is in Danish (except for minor parts. To make it readable for an English speaking reader each question (in Danish) is numbered so that it is possible to find the corresponding English translation of the question in Appendix 3. BACKGROUND INFORMATION In each dwelling 2 adults were living and on average 2.1 children (from 0 to 4). The adults who have completed the questionnaire are on average 38 years old (from 19 to 65) and the children are on average 7 years old (from 0 to 18). Residents have moved into their new houses during the years 2008 to When did you move in to your current home? Year and month I alt 36,4% (16) 20,5% (9) 22,7% (10) 20,5% (9) 27

28 4. What kind of house was your former house? Single-family house built before 1980 Respondenter Procent 4 9,1% Single-family house built after ,5% Apartment 10 22,7% Terraced house 7 15,9% Other 3 6,8% I alt ,0% 5. Din uddannelse Respondenter Procent Kort 5 11,4% Mellemlang 20 45,5% Lang 19 43,2% I alt ,0% 6. Hvad er din beskæftigelse? Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle Ansat som overordnet funktionær, akademiker, konsulent eller lignende Ansat som funktionær, tjenestemand (fx i DSB, i amtet, HK'er, lærer) Ansat som faglært arbejder, montør eller lignende Ansat som specialarbejder eller lignende Modtager dagpenge, kontanthjælp eller lignende Er pensionist eller efterlønsmodtager Respondenter Procent 2 4,5% 29 65,9% 8 18,2% 3 6,8% 0 0,0% 1 2,3% 0 0,0% Er under uddannelse med SU 1 2,3% Andet, skriv hvad 0 0,0% I alt ,0% 28

29 7. Hvor langt væk ligger din arbejdsplads i km? 8. Hvor mange biler har du/i i husstanden? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter 3,00 50,00 26, ,00 2,00 1, Hvor udfører du dit erhvervsarbejde? På en arbejdsplads uden for hjemmet Respondenter Procent 35 79,5% I hjemmet 0 0,0% Både ude og hjemme 8 18,2% Har ikke pt. erhvervsarbejde 1 2,3% I alt ,0% 10. Hvor mange timer er der en eller flere personer tilstede i boligen på en normal/gennemsnitlig hverdag? 11. Hvor mange timer er der en eller flere personer tilstede i boligen på en normal/gennemsnitlig dag i weekenden? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsni t Respondenter 2,00 22,00 15, ,00 24,00 20, Er du optaget af at passe på miljøet? 29

30 13. Hvor meget er du optaget af at passe på miljøet? - Graduér ved at sætte et X i et af felterne (5 punktskala gående fra Lidt (1) til Meget (5)) 14. Er du optaget af at spare på energien? 15. Hvor meget er du optaget af at spare på energien? - Graduér ved at sætte et X i et af felterne (5 punktskala gående fra Lidt (1) til Meget (5)) 30

31 Husets energiforbrug Husets udvendige arkitektur Husets indretning Husets indeklima Grundens beliggenhed Prisen på huset Firmaet der byggede huset Andet Er du optaget af at spare på energien (kolonne)? Krydset med: Er du optaget af at passe på miljøet (række)? Ja Nej Ved ikke I alt Ja ,7% (43) Nej ,3% (1) Ved ikke ,0% (0) I alt 86,4% (38) 6,8% (3) 6,8% (3) 100,0% (44) 86 % af beboerne (38 ud af 44) svarer at de både er optaget af at spare på energien og optaget af at passe på miljøet. 16. Hvad betød mest for dig med hensyn til valget af den nye bolig? (Angiv op til 5 svar med tal fra 1-5, hvor 1 er den vigtigste årsag) 32 personer ud af 44 svarede efter hensigten på dette spørgsmål og kun deres svar fremgår af nedenstående tabel med én række for hver af de 32 personer. Der ses stor variation mellem beboernes prioriteter

32 Husets energiforbrug Husets udvendige arkitektur Husets indretning Husets indeklima Grundens beliggenhed Prisen på huset Firmaet der byggede huset Andet Sorteret efter størst betydning på baggrund af beboernes førsteprioritet (svar = 1): Husets indretning (12), Husets energiforbrug (6), Prisen på huset (5), Husets udvendige arkitektur (4), Grundens beliggenhed (3), Husets indeklima og Firmaet der byggede huset (begge 1) og Andet (0). 17. Kan du anbefale andre at bo i et lavenergihus? 32

33 18. Uddyb gerne: Vi kører pt en sag mod vores byggefirma, da vi ikke kan holde huset varmt uden brug af elradiatorer, så vores elforbrug er ekstremt højt. Men hvis det virkede ville jeg helt sikkert kunne anbefale det Det har vist sig at det der betyder mest er den passive isolering af huset (klimaskærmen). Jeg vil dog anbefale at man bor i et område med fjernvarme, da varmepumper i alle huse ikke er det mest effektive. Men jeg er træt af at der ikke er fjernvarme i området - vores varmeanlæg er under dimensioneret - pga byggefirmas manglende erfaring med med at opføre huse med 3 energikilder -vi bruger mere støm end den spec som huset burde overholde. regnvandpumpen larmer så det ville have været dejligt hvis kommunen havde givet anbefalinger mht placering i isoleret udhus da dt er et krav at have et sådant anlæg Kender ikke de endelige data endnu problemer med varmeanlæg, støjniveau Lige pt. har vi en retssag kørende mod Lind&Risør og derfor er min anbefaling lidt svævende. Vores energiforbrug er i øjeblikket alt for højt. Sidste år brugte vi 7500 KwH i varme alene til trods for at vi forsøgte at spare så meget som muligt. Vores hus har et meget lavt energi forbrug - helt frit for forsile energi former. Det er super tæt om man mærker nærmest ikke hvis en snestorm kigger forbi. Vi har en el-regning på over om året for 190 kvadratmeter. Det vi sparer i anden varme-udgift er tabt ved forhøjet el-regning. Det er humbug. Der har været mange udfordringer ved at være prøveklud på ny teknik. Det er et stort irritationsmoment at have en regnvandspumpe, som larmer, og et regnvandssystem, som ofte går i stykker. Et generelt problem er at der bliver uhyggeligt varmt om sommeren, når solen skinner. Det er ikke unormalt at have 30 gr. C inde om sommeren, og over 25 gr. om natten. Energi forbruget er fra start tænkt ind til at være lav. Dermed er de langsigtede økonomiske omkostninger lavere. Samme temperatur i alle rum, godt indeklima, lav elregning. Ja, indeklimaet er super - dog skal der nok tænkes solafskærmning ind i projekteringen, da der bliver MEGET varmt om sommeren. Genvinding af regnvand er en rigtige god idé. Det er solfangere også. Men varmepumpe støjer og afledning af vand på egne grund giver stor probelmer ved skybrud. Lavere driftomkostninger Passer på miljøet og der er besparelser at hente. Vi har et godt indeklima syntes at det er vigtigt at man belaster miljøet mindst muligt... Hvis alle miljøvenlige funktioner kommer til at virke ordentligt, er jeg sikker på at det er en kæmpe fordel både for os som familie, men i lige så høj grad for miljøet. Men så længe det ikke virker optimalt og vi er nødt til at have en teknikker ud en gang om måneden, så ved jeg ikke om det er noget jeg vil anbefale andre, da jeg ikke vil anbefale andre en vare, der ikke funker 33

34 INDEKLIMA Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. x i sommeren 2011? Marker et af felterne svarende til din mening Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5) for de fem parametre (X i ovenstående overskrift): Temperatur, Luftbevægelse, Luftkvalitet, Støjniveau og Dagslys, se Appendiks 1. I nedenstående tabel ses gennemsnitsværdier for de fem parametre sammen med en generel vurdering af indeklimaet for sommeren Derefter vises mere detaljerede resultater for hver af de fem parametre. Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Usikkerhed Respondenter 19. Temperatur: 1,00 5,00 3,73 ±0, Luftbevægelse: 2,00 5,00 4,21 ±0, Luftkvalitet: 3,00 5,00 4,58 ±0, Støjniveau: 1,00 5,00 3,56 ±0, Dagslys: 3,00 5,00 4,68 ±0, Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig i sommeren 2011? Gennemsnit af 5 parametre: 4, Temperatur: 2,00 5,00 4,32 ±0,

35 20. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 44) For varmt 16 36,4 For koldt 1 2,3 For varierende temperatur 5 11,4 Andet 4 9,1 I alt 26 59,1 21. Forklar evt. nærmere: Temperaturen har været fin i sommeren ingen problemer i sommeren 2011 kan være meget varmt på solskinsdage. varmeænlæg underdimensioneret - kører retssag mod entreprenæren (Lind og Risør) Vores solfanger producerer "for meget" varme om sommeren og dette overskud føres til gulvvarmen i enkelte klinkebelagte rum hvilket får temperaturen til at blive meget høj her. Der var selvfølgelig varme dage, men så må man jo bare lufte ud. I et lavenergi skal man alligevel lufte ud et par gange om dagen. Vi har monteret markiser på ovenlysvinduer. Vi har ovenlys vinduer i køkken / alrummet hvilket giver rigtig meget varme når solen skinder. Vi valgte at montere markiser på ovenlys vindulerne for at imødekomme problemet hvilket hjalp ekstremt meget. I andre rum var det behageligt. Vi har et stort glasparti mod syd, Hvor der i en lille periode blev lidt for varmt. Det tog os flere måneder at lære systemet og indstillingerne at kende Når solen står på, selv med lukkede lamelgardiner bliver der let op til 30 grader i de sydvendte rum, selv mange timer efter solen er gået ned og med åbne døre og vinduer. Ikke rart. Huset bliver meget varmt i løbet af dagen, og hen under aften og nat er der meget varmt i huset. Selvom vi har passiv kølling på huset er det ikke muligt at få temperaturen under 25C når det har været en varm og solrig dag. Kan være for varmt om sommeren Enkelte dage med meget sol var der varmt i huset. For varmt om sommeren, kræver solafskærmning for vinduer hvilket vi ikke havde i starten. Typisk indetemperatur grader i en overskyet sommer! Når der har været gennemtræk længe inden ungerne skal sove - er temperaturen med lidt held nede på 25 grader. Ingen problemer i sommerhalvåret. Indkøring af jordvarme var besværlig men virker fint nu. Huset er rigtig godt isoleret 35

36 21. Forklar evt. nærmere: Enkelte dage hvor solen står meget højt blev der ekstra varmt. Men denne sommer var ikke så god så det var ikke så slemt som sommeren 2010 hvor der mange gange var ekstra varmt når man kommer hjem fra arbejde. Om sommeren er der altid ekstra varmt når solen skinner. I år var det koldt og få solskinstimer derfor varierende temp Genveksen slog fra hvis man ikke bruge energien (varmen) fra solfangeren... så var man ikke hjemme og det var solrigt, så havde man et problem når man kom hjem med dårligt indeklima Temperaturen er meget svingene idet at vores indeklima-anlæg ikke virker hensigtsmæssigt. Det har det med at koble af til tider, hvorfor indetemperaturen slår fra. 22. Luftbevægelse: 23. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 44) Stillestående luft 4 9,1 Træk 7 15,9 Andet 4 9,1 I alt 14 31,8 24. Forklar evt. nærmere: en smule træk fra ventilationsanlægget. Ventilationsanlægget larmer for meget grundet manglende støjdæmpning af ventilationskanaler. Derudover er kanalerne ikke tilstrækkeligt isolerede hvilket betyder for stort varmetab om vinteren. På de varme dage var luften stillestående, men ellers har det været fint. Ingen problemer. Vores genveks anlæg klare fint opgaven. larm fra udsugning Ventilationssystemet larmer mere end ventet Ingen. 36

37 25. Luftkvalitet: 26. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 44) Indelukket 3 6,8 Ubehagelig lugt 1 2,3 Andet 3 6,8 I alt 7 15,9 27. Forklar evt. nærmere: evt brug for separat udsug i brygers ved tøjtørring Ingen problemer - genveks klare luft udskiftningen perfekt. 37

38 28. Støjniveau: 29. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 44) Støj udefra, fx trafikstøj 2 4,5 Støj fra aktivitet inde i bygningen 6 13,6 Støj fra de tekniske installationer 21 47,7 Andet 3 6,8 I alt 28 63,6 38

39 30. Forklar evt. nærmere: regnvandspumpen larmer en smule støj fra vores teknikrum, hvor bl.a. varmepumpen larmer når den kører samt vandsystemet når toilettet trækkes eller vaskemaskinen kører. Forklaret tidligere vedr. manglende støjdæmpning. Støj fra pumpen til genanvendingstank Svag støj fra genveks anlæget. Megen støj fra vand genvendingsanlægs pumpe der er monteret i teknikskabet i bryggerset. Vores varmepumpe brummer lidt i bryggers, det kan godt virke forstyrende ved sengetid. vandpumpen larmer meget Støj fra regnvandspumpe Ventilationssystemet larmer mere end ventet regnvandspumpe Der har været lidt støj fra naboer der bygger Enorm støj fra regnvandsanlæg - kan høres i hele huset. for meget støj i køkken alrum - her skulle klart have været lyddæmpende loftsplader nabostøj, dem der bygge i weekenden De øvrige er ved at bygge og byggefolk starter tidligt syntes at det kan suse lidt, men man vænder sig til det (ligesom med tinitus) og ville ikke undværre Huset er ekstra lydt, selvom vi har ekstra tykke døre, går lyden meget tydeligt igennem dem. 39

40 31. Dagslys: 32. Oplevede du problemer med, at der var... Gerne flere svar Respondenter Procent (af 44) For meget dagslys 1 2,3 For lidt dagslys 1 2,3 Blænding fra sol og himmel 0 0,0 Andet 2 4,5 I alt 4 9,1 33. Forklar evt. nærmere: Fine lysforhold. Vi elsker meget lys og har det i overflod - andre ville nok synes det kunne være for meget ind i mellem. Det er da dejligt når solen skinner Tilpas! 40

41 Er der nogle rum i din bolig, hvor du kunne tænke dig at have mere eller mindre dagslys om sommeren? 34. Soveværelse Respondenter Procent (af 44) Mere 2 4,5 Mindre 3 6,8 I alt 5 11,4 35. Dagligstue Respondenter Procent (af 44) Mere 2 4,5 Mindre 7 15,9 I alt 9 20,5 36. Køkken Respondenter Procent (af 44) Mere 2 4,5 Mindre 2 4,5 I alt 4 9,1 37. Badeværelse Respondenter Procent (af 44) Mere 4 9,1 Mindre 0 0,0 I alt 4 9,1 38. Andet rum Respondenter Procent (af 44) Mere 7 15,9 Mindre 0 0,0 I alt 7 15,9 39. Hvilket andet rum? kontor nordvendt væresler Børneværelse (men det ligger mod nord) 41

42 39. Hvilket andet rum? Bryggers Børnværelse et værelse der vender mod nord Der skal ikke markeres noget. Kan ej slette 40. Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig i sommeren 2011? - Marker et af felterne svarende til din mening 42

43 Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. x i vinteren ? Marker et af felterne svarende til din mening Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5) for de fem parametre (X i ovenstående overskrift) Temperatur, Luftbevægelse, Luftkvalitet, Støjniveau og Dagslys, se Appendiks 1. I nedenstående tabel ses gennemsnitsværdier for de fem parametre sammen med en generel vurdering af indeklimaet denne vinter. Derefter vises mere detaljerede resultater for hver af de fem parametre. Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Usikkerhed Respondenter 41. Temperatur: 1,00 5,00 3,65 ±0, Luftbevægelse: 2,00 5,00 4,22 ±0, Luftkvalitet: 3,00 5,00 4,48 ±0, Støjniveau: 1,00 5,00 3,45 ±0, Dagslys: 3,00 5,00 4,65 ±0, Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig i vinteren ? Gennemsnit af 5 parametre: 4,09 2,00 5,00 4,10 ±0,

44 41. Temperatur: 42. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 40) For varmt 0 0,0 For koldt 12 30,0 For varierende temperatur 7 17,5 Andet 4 10,0 I alt 20 50,0 43. Forklar evt. nærmere: Vi kan ikke komme over 16 grader når udetemperaturen kommer ned omkring frysepunktet hus holder ikke energirammen -se tidligere kommentarer Ikke indflyttet vinter 2010/2011 varmeanlæg underdimensioneret, ikke tilstrækkelig gulvvarme, måtte supplere med olieradiator og brugte alt for meget strøm Også forklaret tidligere. Jordvarmeanlægget kan ikke producere nok varme til hele huset. Det har været fint Koldt i 2 rum grundet defekte gulv varme slanger eller meget fint uden træk. Vi havde store problemer med vores varmepumpe, som det tog lang tid at rep. Hvilket betød at vi i flere perioder måtte bruge en varmeblæser til opvarmning. Kuldenedfald fra indblæsningen i ventilationssystemet. Luft til vand udedelen satte ud et par gange, hvor huset blev fuldt nedkølet. Få "utætheder" under vinduer, der gav træk - er udbedret. klinkegulve kan føles kolde selvom rumtemperatur er OK da gulvarmen ikke skal køre ret meget. 44

45 43. Forklar evt. nærmere: Det er svært og tager lang tid at regulere temperaturen. Bedst er det at have den samme temperatur i hele huset, men ofte ønsker man varme på badeværelset og køligt i soveværelse. Svinger temperaturen udendørs, tager det også lidt tid inden at varmen følger med i huset. Hvis det pludselig bliver meget koldt, tager det lang tid, at få varmet huset op. Temperaturen skal ikke længere ned end de minus grader der var i vinters, så kan anlægget ikke følge med Luft til luft pumper kan ikke følge med det danske klima og der er derfor brug for tillægsvarme som koster mange penge. Vores anlæg virker ikke helt optimalt når den kolde vinter virkelig kommer. Så bliver vi nød til at lukke et par værelser ned og kun kører varme i den del vi er i. Trist Vores anlæg kan ikke trække når vinter rigtig kommer flyttede først ind 21/ Nu kom vi først til sidst på vinteren, men som sagt slog indeklimaet fra et par gange, hvilket betød ingen gulvvarme, og dermed ingen varme i huset. Det gjorde det rimelig koldt til tider 44. Luftbevægelse: 45. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 40) Stillestående luft 0 0,0 Træk 8 20,0 Andet 1 2,5 I alt 9 22,5 45

46 46. Forklar evt. nærmere: Ingen problemer. Det kan trække lidt fra luftkanalerne Det trækker gennem friskluftventilerne som ikke er tætte når de er lukkede. Den kolde tid lidt træk fra anlægget 47. Luftkvalitet: 48. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 40) Indelukket 0 0,0 Ubehagelig lugt 0 0,0 Andet 3 7,5 I alt 3 7,5 49. Forklar evt. nærmere: luften er meget tør om vinteren Vi har det meget tørt om vinteren pga ventilationen. Det betyder meget tøre hænder og læber både for voksne og børn. Disse problemer havde vi ikke i vores forrige hus som også var godt isoleret, men med naturgasog uden ventilations anlæg. Fin luftkvalitet. Der er altid "frisk" luft i huset pga genvex 46

47 50. Støjniveau: 51. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 40) Støj udefra, fx trafikstøj 0 0,0 Støj fra aktivitet inde i bygningen 6 15,0 Støj fra de tekniske installationer 23 57,5 Andet 1 2,5 I alt 26 65,0 52. Forklar evt. nærmere: Varmeanlægget larmer en smule. Ikke generende - men man kan høre det i store dele af huset hvis man lytter efter. vandpumpe en smule støj fra varmepumpe samt vandsystem. Forklaret tidligere Støj fra genanvendingstankens pumpe Som om sommeren - støj fra vand genanvendings anlægget. brummen fra varmepumpen. Vandpumpen larmer Støj fra regnvandspumpen. Varmepumpe støjer lidt i tilgrænsende rum. Regnvandsanlæg og varmepumpeanlæg kan høres i hele huset Opstart af anlæg larmer en del 47

48 52. Forklar evt. nærmere: Anlægget brug meget energi og støjer unødvendigt meget lige flyttet ind i feb 2011, så skulle lige tilvændes "støjen" Stadig meget lydt! 53. Dagslys: 54. Oplevede du problemer med, at der var Gerne flere svar Respondenter Procent (af 40) For meget dagslys 0 0,0 For lidt dagslys 1 2,5 Blænding fra sol og himmel 0 0,0 Andet 1 2,5 I alt 2 5,0 55. Forklar evt. nærmere: Meget fint for årstiden. kunne godt bruge lidt mere lys om vinteren, men hvem kunne ikke det? :-) 48

49 Er der nogle rum i din bolig, hvor du kunne tænke dig at have mere eller mindre dagslys om vinteren? 56. Soveværelse Respondenter Procent (af 40) Mere 4 10 Mindre 0 0 I alt Dagligstue Respondenter Procent (af 40) Mere 5 12,5 Mindre 0 0 I alt 5 12,5 58. Køkken Respondenter Procent (af 40) Mere 1 2,5 Mindre 0 0 I alt 1 2,5 59. Badeværelse Respondenter Procent (af 40) Mere 3 7,5 Mindre 0 0 I alt 3 7,5 60. Andet rum Respondenter Procent (af 40) Mere 8 20 Mindre 0 0 I alt Hvilket andet rum? nordvendt værelse Børneværelse børneværelserne 49

50 61. Hvilket andet rum? Bryggers Børneværelse værelse mod nord Et nordvendt værelse 62. Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig i vinteren ? - Marker et af felterne svarende til din mening Indeklimaet i din bolig generelt 63. Hvordan oplever du luftkvaliteten i din nye bolig i forhold til din tidligere bolig? 50

51 64. Uddyb eventuelt: Vi havde også aktiv luftudskiftning i vores gamle hus. vi kom fra et nybygget hus men genvex Tidligere hus var et svensk træhus med godt indeklima. Vi har det meget tørt om vinteren pga ventilationen. Det betyder meget tøre hænder og læber både for voksne og børn. Disse problemer havde vi ikke i vores forrige hus som også var godt isoleret, men med naturgasog uden ventilations anlæg. bedre ventilation Et stort løft fra alm. hus til lavenergi hus. Vi havde også ventilationssystem i vores tidligere bolig. Vi har konstant udskiftning af vores luft i den nye bolig. Det kunne den almindelige udskiftning ved vindues åbning ikke klare. Boede i en ældre landejendom med dårlig ventilation. Det er bedre men kan ikke mærke det stor forskel. Friskt og tempereret.vi kom fra et gammelthus med træk og fugt i den gamle bolig skulle vi lufte ud for at flytte stillestående luft, og måtte blæse lejligheden ud med træk og smækkende dører. syntes at luften er god i det nye hus Hvordan oplever du temperaturforholdene i din nye bolig i forhold til din tidligere bolig? 51

52 66. Uddyb eventuelt: se tidligere svar Tidligere hus var godt isoleret. ikke tilstrækkelig varme om vineren Dog havde vi problemer med i et hul i en gulvvarmeslange, som tog lang tid at reperere og fik derefter justeret gulvvarme i teknikskabet. Mere stabil da der ikke er noget træk i vores nye hus. Den er mere stabil Vi har haft sværere ved at holde temperaturen sidste vinter grundet startvanskelligheder. Skulle være udbedret til den kommende vinter. Ingen træk fra utætte døre og vinduer Når man bruger gulvvarme, er indetemperaturen længe om at reagerer. Her får man en hurtigere komfort temperatur ved at benytte en gammeldags radiator. For os har det betyder det i hverdagen ofte skal tændes et sterinlys til at give den varme der er ønskes Det er svært at svare på. Jeg boede i en gammel Frederiksberg lejligehd så det er svært at sammenligne Der er ingen træk fra kolde overflader og varmen forsvinder ikke fra et rum i det nye hus. vores ventitalations anlæg skifter luften ud hele tiden i alle rum, så vi ikke behøver at åbne vinduer for at lufte ud. Bliver hurtigt koldt hvis ikke vi vil slå tillægsvarme til go betale meget i el. Meget varmt om sommeren. Svært at gøre noget ved Når der skal være fokus på klimaet kan man ikke altid få gulvvarm hele tiden. Lavenergi huse har kuldebroer om vinteren og overophede rum om sommeren Det tager lidt længere tid at ændre temperaturen, men det er pga gulvvarmen Alt for svingene og ustabile temperaturer 67. Hvordan oplever du støjniveauet i din nye bolig i forhold til din tidligere bolig? 52

53 68. Uddyb eventuelt: varmeanlægget var i vores gamle hus placeret længere væk fra de rum hvor vi sover i. pga larm fra vandpumpe men mindre støj fra naboer :-) I tidligere hus var også en smule støj fra naturgasfyret. Mere lydt indendørs for meget støj fra ventilation og kompressor fra jordvarme Grundet genanvendingspumpe støj Vi har haft stor fokus på valg af energi rigtige hvidvare, samt monteret LED pære i alle loftmonteret halogen lamper fram for trationelle pærer. Regnvandspumpe Vi har lidt flere hårde overfalder i den nye bolig. vi har mere isolering end tidligere en smule dårligere pga. de tekniske installationer. Vi har ingen støj hverken fra biler el. andet.vores varmepumpe er placeret udenfor Meget mere støj inde i huset, utroligt lydt! 69. Er der ofte fugt på grund af kondens på indersiden af ruderne om vinteren? 70. Er der ofte fugt på grund af kondens på ydersiden af ruderne? 53

54 71. Bliver der røget dagligt i boligen? 72. Er der situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med indeklimaet i din bolig? 73. Hvilke situationer eller tidspunkter, er du ikke tilfreds med indeklimaet i din bolig? når det er for koldt om vinteren I sommerhalvåret kan der blive meget varmt, eller øvrige perioder hvor varmen fra husets varmesystem sammenholdt med sollys varmer huset meget op. Der kan blive op til 26 grader i dagstimerne - også om efteråret. Om vinteren er der for koldt Genanvendingspumpens larm For vamt om sommeren Vi er ikke tilfredse med, at vi bruger alt for meget energi i forhold til, hvad husets energiberegning er sat til. Det er absolut ikke blev billigere, at flytte til et lavenergiklassse 1 hus - tværtimod. Hvis naboerne tænder op i deres brændeovn og vinden blæser mod os. Da bliver lugtgener trykket ind via vores ventilationsanlæg. Vi kan dog stoppe anlægget i det tidsrum. Når der er for varmt om sommeren Varmt om sommeren Når indeklimaet ikke virker, og gulvvarmen slår fra! 54

55 Regulering af indeklimaet om sommeren 74. Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen? 75. Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes: Hvis der er for varmt, eller hvis der lugter af mados I badeværelse efter bad om morgenen - ca. 5 min. I weekenden lufter vi ud alle rumene i løbet af dagen - ca min. for at køle huset ned For at luft en smule ud. Jeg føler det naturligt at åbne havedøren om sommeren når vejret er godt uden for. Vi er ikke så gode til generel udluftning dagligt. Udluftning morgen og aften køkken, soveværelse og badeværelse for at få lufte ekstra ud aller for at gøre huset køligere om sommeren Det er nødvendigt at lukke varmen ud Får at få frisk luft. Når luften står helt stille og generelt bare almindelig udluftning Før vi fik monteret markiser på vores ovenlys vinduer. udluftning - der er for varmt og indelukket om sommeren. Især om aftenen er huset om sommeren blevet temmelig varmt For at få hurtig luftcirkulation, For at få helt frisk sommerluft ind. for at temperaturregulere ved brug af ovn og brændeovn Fordi der bliver meget varmt Frisk luft føles rart For at lufte ud Vi vil gerne have en køligere temperatur i soveværelset, og dette er ikke muligt at regulerer vha. rumgulvvarme. Ellers bliver der for varmt i huset. Man åbner også vinduer når man benytter passiv-køling 55

56 75. Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes: Det bliver for varmt Typisk fordi ventilationsanlægget ikke er tændt i dagstimerne om sommeren, eftersom dørene ofte står åben. For at køle Om sommeren. Når det bliver for varmt Børn der går ind og ud og få at få den friske luft ind Almindelig udluftning efter bad eller soveværelse bad Ønske om frisk kold luft i soveværelset om natten. Ekstra udluftning efter bad. når man har været to i bad om morgenen, kan jeg godt lide at lufte lidt ud (10 min)... og lugten af frisk landlugt er også dejlig :-) De åbnes hver morgen for at lufte ud, og for at få frisk luft ind. 76. Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om natten? 77. Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes: frisk luft om sommeren for at gøre det køligere om sommeren Grunden høj tempereatur når jeg skal sove. Pga. trope nætter. for at temperaturregulere Fordi det er umuligt at sove i 30 gr varme Udelukkende for temperaturregulering Igen for at få det køligt om natten, da det ellers bliver for varmt Det bliver for varmt Vinduet åbnes om sommeren, når det er meget varmt. Soveværelset vender mod vest. Vi har gode mørklægningsgardiner. 56

57 77. Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes: Om sommeren åbnes vinduet i soveværelset til tider om natten, for at få en større afkøling i dette rum. for at køle Min ældste søm kan godt lide at sove med et meget koldt rum. Hvis det er meget varmt udenfor - altså kun om sommeren Hvis det er for varmt Ønske om kold frisk luft. kun i vores soveværelse hvor vi ikke har tændt for varmen, men godt kan lide at sove koldt Regulering af indeklimaet om vinteren 78. Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen? 79. Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes: mados I badeværelse om morgenen efter bad - ca. 5 min. fordi vi har kondenstørretumbler i brygeres For at lufte en smule ud. for at ludte ud men vi er ikke gode til at gør det dagligt, så der sket ikke så ofte udluftning Udluftning køkken, soveværelse og badeværelse for at lufte ekstra ud og gøre huset køligere når splen skinner meget Generel udluftning for at lufte ud efter især bad og toilet For at få frisk luft ind. For at lufte ud - kold luft giver frisk følelse or at holde temperatur i soveværelset længere nede end resten af huset I soveværelser luftes der ud for at få frisk luft ind efter natten 57

58 79. Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes: For lige at få lidt frisk luft ind. Typisk under rengøring el efter madlavning Bad og soveværelse bad kun i badeværelset Om morgenen, for at lufte ud og få frisk luft ind 80. Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om natten? 81. Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes: for at få frisk kølig luft luft Temperaturregulering se tidligere svar Min søn kan lide at sov i et koldt rum. Ønske om kold frisk luft. samme som tidligre, i soveværelset hvor vi sover koldt 58

59 Regulering af indeklimaet generelt over året I hvor høj grad føler du, at du personligt har muligheden for at regulere og tilpasse følgende? Marker felterne svarende til din mening Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra "Ingen mulighed for personligt at regulere" (1) til "Fuld personlig reguleringsmulighed" (5). Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Usikkerhed Respondenter 82. Rumtemperaturen: 2,00 5,00 3,82 ±0, Ventilationen: 1,00 5,00 3,89 ±0, Solafskærmningen: 1,00 5,00 3,52 ±0, Rumtemperaturen: 59

60 83. Ventilationen: 84. Solafskærmningen: 60

61 Føler du, at du har behov for at kunne regulere på følgende? Marker felterne svarende til din mening Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra "Nej, aldrig" (1) til "Ja, meget ofte" (5). Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Usikkerhed Respondenter 85. Rumtemperaturen: 1,00 5,00 3,18 ±0, Ventilationen: 1,00 5,00 2,61 ±0, Solafskærmningen: 1,00 5,00 2,98 ±0, Rumtemperaturen: 86. Ventilationen: 61

62 87. Solafskærmningen: 88. Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med den automatiske regulering af indeklimaet i boligen? 89. Uddyb gerne: Ved ikke kan blive for varmt i nogle rum da indblæsningen ikke kan reguleres per rum, kun gulvvarmen Ja om sommerren. Systemet kan ikke selv skruge op for effekten når vi har varme nætter. Om sommeren, så er der så varmt, at det ikke er til at sove. Det er ikke unormalt at der er 8 gr.c varmere inde ind der ude, dette også selvom at vi stiller til passivkøling. Dvs. indsugning ikke trækker luften i gennem varmeveksler For høj temperatur om sommeren skyldes ofte at solen skinder ind af store vindues facader. Dette prøver vi at afhjælpe ved at rulle ned for gardinerne i dagtimerne, men det hjælper kun begrænset Når vejret skifter hurtigt til enten meget varmt eller koldt varme om sommeren Om sommeren når solen skinner meget Her kan være for varmt om sommeren kun hvor solfangeren koger over og stopper genveksen Når det ikke fungerer optimalt 62

63 90. Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med dine personlige reguleringsmuligheder? 91. Uddyb gerne: Ved ikke om vinteren kan der blive for varmt i nogle af de rum hvor der er indblæsning da der ikek kan reguleres seperat på indblæsningstemperaturen per rum Om sommeren kunne det være rart med en mulighed for afskærmning mod syd. Kan ikke holde solen ude om sommeren. Hvis jeg fryser og gerne vil have rumtemperaturen op, kan jeg ikke regulere den så hurtigt som ved 'almindelige' radiatorer. Det tager et døgn at regulere rumtemperaturen. Ja vi har desværre ikke solafskærmning, hvis vi havde ville det være et stort ønske at kunne regulerer denne Der kan gå for lang tid før der sker ændring Når vejret skifter hurtigt til enten meget varmt eller koldt Anlæggene har kun uge programmer, ergo er skal man et par gange om året vælge et nyt program for at det passer til årstiden. Om sommeren kan det være svært at indstille ventilationen for der er grænser for hvor kold luften kan blive, og så åbner vi vinduerne alligevel. varme om sommeren Om vinteren. Vil gerne have mulighed for at regulære temperaturen i hvert enkelt rum. Om sommeren På en meget varm sommerdag i forbindelse med regulering af varme, der bliver meget varmt, når vi har gæster. kunne godt bruge lidt mere gulvvarme 63

64 INFORMATION OG OPFØLGNING 92. Har du eller andre i husstanden modtaget en vedligeholdelsesplan for huset? 93. Hvis ja hvad er din mening om vedligeholdelsesplanen 94. Hvad var positivt og hvad var negativt ved vedligeholdelsesplanen? Planen er ikke særlig detaljeret og er meget i tvivl om hvordan tingene skal vedligeholdes. Der har måtte søges råd hos ekstern rådgiver. uoverskuelig ikke overskuelig - stykket sammen af forskellige manualer, ofte noget tekniske Der er kun udlevereret på skrift Fint at der var vejledninger med til veligeholdelse af anlægget. Negativt, at den nødvendige veligeholdelse ikke blev gennemgået ved overtagelsen. Det meste information er for folk med en uddannelse indenfor området samt installationsvejledninger som ikke er brugbare. Har dog fået god information ved opringninger til de forskellige firmaer. Meget simpel plan. Ikke fyldestgørende Jeg har ikke læst den. Det er meget simpelt: Maling af hus, skift af ventilationsfiltre. Resten skal ikke have forebyggende vedligeholdelse 64

65 94. Hvad var positivt og hvad var negativt ved vedligeholdelsesplanen? Jeg har ikke fået ordentlig information vedrørende vedliholdelse af varmepumpe, solfanger og jordvarme. Generelt føler jeg, vi har fået for lidt information om systemet, dets funktioner, muligheder m.v. Min mand står for det tekniske 95. Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan varmeanlægget fungerer? 96. Hvis ja hvad er din mening om denne information 97. Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information? Meget hurtig gennemgang af håndværker som havde travlt. Det er et kompliceret anlæg med 2 varmepumper og varmeveksler, solfanger etc. Jeg føler ikke at jeg kender anlægget godt nok. grundigt skriftlig info burde have været del af overdragelse Meget lidt informativt skriv. Blot en meget overfladisk beskrivelse uden en direkte beskrivelse af hvordan tingene fungere eller hvilke funktioner kan som bruger kan regulere. 65

66 97. Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information? Det er svært at læse sig til det og vi kunne ikke rigtig få en ordentlig mundtlig forklaring. Vi har så yderliger efter over et år fundet ud af at anlægget har været koblet forkert sammen, således at vores varme vand løb ud i gulvvarmen. Vi har derfor stortset kun brugt el på opvarmning af vores hus og vored jordvarme har stort set ikke kørt. Derudover har vores solfanger ikke virket de første 9 mdr vi har boet i huset. Så vi har virkelig skulle kæmpe for at få varme anlægget til at fungere korrekt uoverskuelig entreprenær havde ikke særlgit kendsnkab til systemet da det var forholdsvist nyt og der fandtes ikke en god brugermanual Den bør også være mundtlig Ingen mundtlig information. det er alt for teknisk for almindelige mennesker til at kunne håndtere, regulere og udnytte mulighederne. Det kræver næsten uddannelse for at forstå alle de steder der kan drejes og reguleres og hvad det indvirker på. Jeg har aldrig set et større teknik-rum! Det kan være svært at huske og overskue alle de tekniske detaljer, da der er så mange funktioner. Det positive er dog, at der ikke skal ændres så meget på installationen, kun i forhold til udetemperaturen, så den del er til at overskue. Jeg har ikke selv læst den. Vi har både modtaget mundtlig og skriftlig undervisning, og god support under opstart. Materialet er svært tilgængeligt Har kun fået de informationer man selv har forespurgt når der var en tekniker til stede. Generelt føler jeg, vi har fået for lidt information om systemet, dets funktioner, muligheder m.v. Den beskrive de programmer man skal bruge/vælge når man har et Passivhus. Så det er ret enkelt at skifte mellem sommer og vinter program. Kunne have brugt mere hjælp, tog lang tid før vi fandt ud af det. Det er ikke til at husk og anlægget (VP18 comp) er enormt kompliceret og ikke særligt brugervenligt Der var alt for meget info og anlægget virker u overskueligt min mand står for det tekniske af huset 66

67 98. Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan ventilationsanlægget fungerer? 99. Hvis ja hvad er din mening om denne information 100. Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information? Jeg ved ikke hvad den optimale opsætning er. Er der forskel på sommer og vinter..? se svar fra tidl spm Ringe detaljeringsgrad. uoverskuelig Det bør også være mundtlig INgen muldtlig information. Har både benyttet mig af den skriftlige information samt haft kontakt til firmaet telefonisk og fået vejledning på ting der ikke var oplyst i vejledningen. Den skriftlige vejledning kunne være mere uddybende, så man ikke behøvede at ringe til firmaet, men overordnet positivt vedr. vejledning. Jeg har ikke selv læst den. Det er min opgave i huset. 67

68 100. Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information? Materialet er svært Generelt føler jeg, vi har fået for lidt information om systemet, dets funktioner, muligheder m.v. Dokumentation er ret generel og bygger mest på udskiftning af luft set over et helt år. Den beskriver kun i ringe grad(hvis overhoved) de muligheder der med fordel kan benyttes i sommer og vinter perioder for at optimere energiforbrug. Der tager dermed et lille års tid for man har prøvet anlægget af i overgangen fra sommer til vinter og omvendt. Måske manden 101. Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan man sikrer et godt indeklima? 102. Hvis ja hvad er din mening om denne information 103. Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information? Ingen information. Kan ikke huske at have set noget, men måske har min mand... god mulighed for at tale med ham om det 68

69 104. Har der været indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i sommerperioden? 105. Hvis ja angiv hvilke problemer Kondensbrønd på luftindtaget til luft-luft varmepumpen har været oversvømmet. Det betyder at der ikke suges luft ind i huset. luftindtag (kondensbrønd druknede i vand - byggefirma har efterinstalleret dykpumpe i brønd) Solfanger har ikke fungeret, og den kom først op at køre i april Vi har haft store problemer med at overbevise vores entreprenør om at der var en problem, og problemet blev først løse 3/4 år efter at vi var flyttet ind. Vi ved dog endnu ikke om solfangersystemet fungere korrekt/optimalt. Solfangeren virkede ikke før april 2011, da en føler ikke sad rigtigt, og vi havde meget svært ved at overbevise vores entreprenør og leverendøren af solfangeren om at den ikke virkede korrekt. Solfangeren har ikke virket tilfredsstillende varmeanlægget ville ikke varme problemer med at pumpe vand fra tanken til genanvendelse af regnvand Jordvarmeanlæg Genveksanlæg Solceller Vandgenvendingspumpe Fejl på jordvarmeanlægget. Fejl på genveks anlægget - defekt motor. vandets varmegrader, temperaturen indendørs, kæmpe el-forbrug, Forkert flow Ventilationen var installeret forkert. Der var byttet rundt på gulvvarme-termostaterne. IHC-anlægget inkl. alarm virkede ikke ordentligt de første 3-4 måneder. Regnvandsopsamleren virkede ikke længe pga. oversvømmelse. Det er et stort problem, at regnvand skal afledes på egen grund - hvor skal vi gøre af det, når grunden er fyldt op af fasciner, og jorden stadig ikke kan trække det? Vi kan jo ikke køre vandet på genbrugspladsen... Luftintaget til varmepumpen har stået under vand når der har været større regnskyl. Det er grundvandet der stiger op og lukker af. luftintaget er i en brønd. Når det regner meget kommer der grundvand i røret ved indblæsningen af luften, så systemet bobler og syder og til sidst lukker ned. Er lige blevet udbedret. Det er et forsøg. Vi kender ikke resultatet endnu. Der var lidt problemer med brug af anlæggets bypass af varmegenvinding. Samt hvordan vi kunne optimere afkøling af luften til om aften/natten. Der samler sig vand i samlebrønden til luftindsugning. den køling der skulle være fra jord-/energirør mærkes/fungerer ikke Overophedning af varmepumpe 69

70 105. Hvis ja angiv hvilke problemer Enkelte gange suger anlægget kloaklugt ind. da vandet i røret tørre ud siger de at få det sat igang... måtte rykke flere gange over flere måneder.. Som sagt, har indeklimaet slået fra. Hvad problemer helt præcist har været, ved jeg ikke? 106. Er det blevet afhjulpet tilfredsstillende? 107. Har der været indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i vinterperioden? 108. Hvis ja angiv hvilke problemer Vi kan ikke holde varmen Varmepumperne er underdimesionerede. Det vil sige at vi i de koldeste måneder kører med meget højt niveau af suppleringsvarme fra el-patron (ren el-varme). Det er meget dyrt - op til 50kWh per døgn. varme anlæg underdimensioneret for høj stømforbrug Vores varmvarndsproduktion har side indflytning haft et meget højt energiforbrug, og vi har ikke kunne få vores entreprenør til at løse problemet. Først ved det årlige og lovpligtige servicebesøg blev problemet løse. Problemet bestod i at vores varmtvandstank fejlagtigt var blevet forbundet vores gulvvarme, hvorfor vi brugte varmt vand til at varme huset op (det varme vand opvarmes af en strømforbrugende varmepumpe). Fejlen er nu udbedret. 70

71 108. Hvis ja angiv hvilke problemer Vi har fra oktober 2010 klaget til entreprenøren over at vi brugte for meget strøm og at vi meget ofte havde varmtvandsproduktion. De sagde at det var helt normalt. Vi har både haft entreprenør og leverandør(danfoss) til at kigge på det. Først efter vi havde det årlige eftersyn fik vi bekræftet at vi brugte alt for meget energi på varmtvandsproduktion. Den varmede op 12 gange i døgnet. Vi fandt så selv ud af at anlægget har været koblet forkert sammen, således at vores varme vand løb ud i gulvvarmen.(ekspansionen var koblet på returen fra gulvvarmed). Vi har derfor stort set kun brugt el på opvarmning af vores hus og vores jordvarme har stort set ikke kørt. Vi fik ham som lavede årligt eftersyn til at sætte en ventil ind mellem expansion og retur og nu lader det til at fungerer korrekt. Det er ikke særlig tilfredsstillende at man slev skal finde ud af det. Det burde leverndør og entreprenær have forstand på, men det virker ikke sådan. Regulering af gulvvarme varmeanlæg leverer ikke tilstrækkeligt varme og bruger tre gange så meget strøm som lovet Jordvarmeanlægget kan ikke levere tilstrækkelig varme Vi synes, at vi brugte alt for meget strøm. Energiberegningen er lavet ud fra 21 grader, men i og med vi ikke kan have gulvvarme - på det tidspunkt da vi byggede, ville kommunen ikke give tilladelse til jordvarme men kun luft til luft varmepumpe, og vi havde derfor ikke mulighed for gulvvarme. Hvis vi havde gulvvarme ville vi nok bruge mindre strøm til opvarmning. Der har været lidt problemer med jordvarme anlægget. Jordvarmeanlæg Solceller Genveksanlæg Vandgenvendingspumpe Fejl på jordvarme anlægget og utætte gulv varme slanger. Grundet defekt motor puster anlægget kold luft (ude temperatur) ind i alle værelserne. Varmepumpen har ikke fungeret i perioder de samme som før Varmtvansbeholderen til forbrugsvand var defekt, som medførte manglende varmt vand Defekt i udedelen på luft til vand installationen, så vi ikke havde varme i huset. Varmepumpen var installeret forkert alt for stor elforbrug. Systemet var meget lang tid om at fungerer ordentligt. Vi havde meget svært ved at få rumtemperaturer over 18 grader. Når det er meget koldt er huset vanskeligt at varme op. Lidt stearinlys hjælper. Vi bruger bare rigtig meget strøm, idet elpatronen kører meget af tiden. Vi tror systemet er underdimensioneret samt at Nilan varmepumpen vp18 ikke lever op til det, leverandøren har oplyst. jordvarmepumpe gå ofte på alarm, så den slår fra For koldt. Overophedning af varmepumpe Varmepumpen frøs første vinter Der er kullebroer anlægget er enkelte gange gået i stå Det samme 71

72 109. Er det blevet afhjulpet tilfredsstillende? ANDET 110. Er der andet, positivt eller negativt, som du ønsker at fremhæve eller blot gerne vil nævne, kan du skrive det her: Egedal kommune har planlagt med decentrale varmeanlæg i alle huse - varmepunper. Det er helt klar ikke hensigtsmæssigt. Man skulle have planlagt med en energi-rigtig fællesforsyning af varme til husene. Det havde man mulighed for, da det er en helt ny udstykning med identiske energikrav til lavenergihuse. Varmepumpe teknologien opleves ikke som på et tilfredsstillende niveau endnu. Alle mine naboer i området bruger således meget mere energi til opvarmning (>+50%) end der var forudsat i husenes energiberegning. dejligt område... MEN vejl om tekniske udfordringer, f.eks. dårlig nedsivningsforhold. Kommunen burde have givet en grundigrere vejledning om hvordan varmeanlæg og tekniske anlæg skulle laves for ikke at give gener (støj). Nogle beboere har varmeanlæg der larmer til gene for naboer...igen mangel på rådgivning fra kommune Regnvandsanlægget er meget positivt og sparer os for omkring 50m3 årligt. Synes at ikke at kommunen var særlig professionel. Grotesk at kommunen i starten ikke ville give mulighed for jordvarme. Det ville have give os mulighed for at bygge et hus med et meget lavere strømforbrug. Kunne være rart, hvis vi ikke brugte så meget strøm til opvarmning. Ser frem til at solceller bliver billigere. Som nævnt i starten har vi været meget optaget af at nedbringe energi forbruget. Derfor har vi valgt at montere et stort solcelle anlæg istedet for det solfanger anlæg der var et krav fra kommunens side idet, at jordvarme anlægget fuldt ud kan varetage solfangernes arbejde. Det har senere vis sig, at denne beslutning har gjordt, at vi ikke længere er berettiget til det EU tilskud som alle boligerne i Stenløse Syd eller kunne få. Vi syntes der er inponerende, at man bruger en masse penge på at skåne miljøet til alles bedste, men efterfølgende bliver straffet af et stift EU system og også rent lånemæssigt ved en lav vurdering. Det motivere desværre ikke folk der går i bygge tanker til at yde en ekstra indsats for miljøets skyld. Lavenergi-byggeri på bekostning af større el-forbrug er til grin. Set i lyser af at vi tidligere havde et virkeligt dårligt isoleret 70'er hus, hvor der var installeret et pillefyr, er kompleksiteten af det nuværende anlæg og investeringsudgiften helt hen i vejret ift opvarmningsomkostningen. Det havde været langt billigere drift og investering pr husstand (og Co2 neutralt) at have haft mindre fælles biobrændselsanlæg. Desuden havde der så været mindre støj og mindre teknik i husene. Lavenergi er fint nok i sig selv. Men hvordan man opfylder lavenergi kravene skal man vælge selv og skal ikke dikteres af en kommune et et projekt. 72

73 110. Er der andet, positivt eller negativt, som du ønsker at fremhæve eller blot gerne vil nævne, kan du skrive det her: Der er en dejlig jævn temperatur det meste af året (kan være for varmt om sommeren).her er "friskt" pga automatisk luftudskiftning, og man vågner frisk,- blomsterne holder længere. Vores søn er sluppet af med sin astma medicin. Meget tilfredshed med vores byggefirma Iversen og Alsted som har sikret at vi kunne bruge alle tekniske installationer og som har givet gode råd om bl. a at placerer varmepumpen udenfor så den ikke larmer. Er generelt meget glad for vores indeklima... og kunne slet ikke tænke mig til at gå tilbage til stillestående / dårlig luft igen 111. Er jeres varmeforbrug så lavt som I forventede? 112. Uddyb eventuelt: Varmepumper er underdimesionerede, hvilket resultere i at vi kører på næsten ren el-varme i de koldeste måneder. Det er meget dyrt - op til 50kWh per døgn. Har haft et alt for højt strømforbrug ift. forventet / beregnet, hvilket bl.a. skyldes vores fejlagtig installerede varmtvandssystem (se tidligere besvarelse). Vi har fra oktober 2010 klaget til entreprenøren over at vi brugte for meget strøm og at vi meget ofte havde varmtvandsproduktion. De sagde at det var helt normalt. Vi har både haft entreprenør og leverandør(danfoss) til at kigge på det. Først efter vi havde det årlige eftersyn fik vi bekræftet at vi brugte alt for meget energi på varmtvandsproduktion. Den varmede op 12 gange i døgnet. Vi fandt så selv ud af at anlægget har været koblet forkert sammen, således at vores varme vand løb ud i gulvvarmen.(ekspansionen var koblet på returen fra gulvvarmed). Vi har derfor stort set kun brugt el på opvarmning af vores hus og vores jordvarme har stort set ikke kørt. Vi fik ham som lavede årligt eftersyn til at sætte en ventil ind mellem expansion og retur og nu lader det til at fungerer korrekt. Derudover har vores solfanger ikke virket før efter april 2011 bruger for meget strøm da varmeanlægget er underdimensioneret. Derfor trøder varmelegeme til som bruger 1kwh. Samtidig må vi supplere med olieradiator Forbruget er mindst 3 gange så stort som forventet Vi kan ikke nøjes med 21 grader om vinteren - måske vi ingen gulvvarme har. Hvilket betyder, at vi er nødt til at have grader. Den ene til to grader koster meget. Det synes jeg faktisk,vores forbrug er landet på 8000 om året. Det er svært at vide, da vi har haft en utæt gulvvarmeslange 73

74 112. Uddyb eventuelt: Det er svært at sige idet vi har haft problemer med de utætte gulvvarmeslanger i nogle rum, men umildbart virker det positivt. Hvad menes med varmeforbrug? - hvis det er el-måleren der liggere til grund for vurderingen så ligger det langt over hvad vi forventede. Vi har brugt langt mere el end vi havde regnet med. Højere end forventet men nu faldende. Det har også været 2 hårde vintre mens vi har boet her. Ind til videre ser det sådan ud. Vi har endnu ikke boet i huset en hel vinter. Forbruget er 3 gange så stor. Nej det er det bestemt ikke - og meget skuffende. Det er ca. 3 gange så højt, som de godkendte beregninger. Det er en meget vanskelig og irriterende situation, vi er havnet i. Der er 5 andre huse i området med samme problem. Vi har startet en retsag mod entreprenøren, der er den samme for de 6 boliger. Faktisk lavere end ventet og beregnet. Det er for højt. Koster for meget i el. Den første vinter brugte vi meget el En lille smule højere - men ikke alarmerende Det er en smule lavere end det man troede da vi købte grunden (kommunens beregninger) Det er dobbelt op. Trist vi betaler mere i varme nu end mine forældre gør i et gammelt murstenshus fra vi har boet i huset for kort til at kunne konkluderer 74

75 113. Gør I noget ekstra for at spare el? Gerne flere svar 114. Uddyb gerne: Bedste energimærke på alle hvidevarer. Vi tørre tøj på snor udenfor så ofte som vejret tillader det. har A klasse hårdehvidvare Slukker for alt elektrisk udstyr når det ikke bruges. Det meste hiver ud af stikkontakterne. Vi har solceller Ud over ovenstående har vi monteret et system der regulere varmeforbruget. Anlægget ser på hvad det yddet dagen før og hvad resultatet blev af det. På den måde kan anlægget vurdere hvor meget eller hvor lidt det skal yde for at opnå det ønskede varmebehov. Producenter vurdere, at denne styring spare 10-15% på varmeregningen. Vi sørger for at slukke lyset, når vi ikke er i rummet. Vi slukker på kontakten til fx. fjernsyn mv. Vælger de fleste elektriske apparater ud fra deres energiforbrug - ikke mindst i stand by. Alle hårde hvidevarer er min. energiklasse A (dog ikke tørretumbler). Vi slukker lys i de værelser der ikke benyttes Ingen lys i rum vi ikke opholder os i. Vi slukker altid efter os med det samme. Husk at slukke når man går fra et rum. Næsten ingenting står på stand by. Husker at slukke for lyset i rum vi ikke er i og sparer på vandet. Bruger bl.a. regnvand til toilet og vaskemaskine. Bruger MEGET sjældent tørretumbler, og slukker lyset i de rum vi ikke befinder os i. Vi slukker på kontakterne for alt elektronik når det ikke bruges, så det ikke blot står på stand-by 75

76 115. Er du som beboer motiveret til at bruge en dataopsamler der måler dit el-, vand- og varme forbrug? 116. Uddyb gerne: Vi har allerede en, men den virker heller ikke Vi har en dataopsamler (housekeeper), men er aldrig blevet introduceret til den og tror ikke den virker. Så vi laver vores eget regnskab med målinger ugentligt har allerede en Jeg har en systemet virker ikke Grundet den dårlige varmeløsning er mit fokus ikke rettet specielt mod dataopsamleren Ja, hvis der havde været en datapakke der fungerede da vi byggede, men vi har langsomt mistet troen på, at det nogen sinde kommer til at virke. Vi har house keeper og det har ikke været noget at råbe hurra for. På trods af utallige besøg, virker det fortsat ikke og vi har nok mere eller mindre opgivet at det kommer til at fungere. Føler lidt at vi har hældt kr lige ud af vinduet. Lidt grotesk at kommunen krævede at vi skulle installere en dataopfanger for få EU-tilskuddet fra kommunen. Heller ikke tilfredsstillende at kommunen ikke selv havde et udstyr der var parat til at modtage data. Kommunen var ikke klar, men de stillede krav om at vi skulle være klar. Jeg har en housekepper, men den er ikke virket optimelt indtil nu. Hvis det virkede har jeg ingen problemer med denne data opsamler. Desværre har det vist sig, at HouseKeeper ikke kan få stabilitet i denne data opsamling. Jeg afventer et alternativ fra kommunens side. Vil meget gerne følge med i vores forbrug og solcellernes produktion. Er tilkoblet Housekeeper. Vi har allerede dataopsamlinger på forbrug af el, vand og varmeforbrug Mangler dog noget mere centraliseret. Som kan informere mig hvis der er uregelmæssigheder på vores forbrug. Motivationen for at måle og følge op på data er meget varierende og for nedadgående. Det bør også være sådan eftersom anlæggene jo for det meste er selvkørende og bør oplyse brugen om at der er uregelmæssighedder i driften. har housekeeper - men har efterhånden opgivet at få noget fornuftigt ud af den. der er ikke noget som virker. Vi har elektronic housekeeper Vi har en Housekeeper, men den er ikke koblet op rigtigt og sender derfor forkerte data. Det er ikke muligt at få fat i firmaet som har installeret det... 76

77 116. Uddyb gerne: Vi har en housekeeper 117. Har du en dataopsamler? 118. Hvilket firma kommer jeres dataopsamler fra? Hvilket firma kommer jeres dataopsamler fra? ved ikke? - Andet, angiv firma 77