Høringsnotat. Udkast til revideret gymnasial optagelsesbekendtgørelse

Transkript

1 Høringsnotat Udkast til revideret gymnasial optagelsesbekendtgørelse 1. Om høringsudkastet I Undervisningsministeriets høringsbrev af 8. januar 2015 var der anført følgende om baggrunden for høringen: "Folkeskolereformen og ændringer af bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse nødvendiggør visse konsekvensændringer i optagelsesbekendtgørelsens kapitel om optagelsesbetingelser m.v. Da den nuværende bekendtgørelse fra 2012 allerede er ændret ved to ændringsbekendtgørelser (nr. 233 af 7. marts 2013 og nr. 138 af 14. februar 2014), er der af hensyn til borgerne behov for, at de allerede foretagne og de nye ændringer offentliggøres ved en ny hovedbekendtgørelse. Ud over de nævnte ændringer har det været overvejet, om der er grundlag for på nuværende tidspunkt at gennemføre ændringer af bekendtgørelsens regler om elevfordeling. Ministeriet har konstateret, at der løbende er debat om elevfordelingsreglerne på det almengymnasiale område, og vi har derfor været i dialog med de centrale interessenter, dvs. skolernes ledelser og regionerne. Skønt der er mange synspunkter om, hvordan reglerne bør være i detaljen, tegner der sig en generel opfattelse af, at det er et fremskridt, at der siden 2012 er kommet tydeligere regler om elevfordelingskriterier, idet dette som udgangspunkt er en fordel frem for et friere skøn til det enkelte fordelingsudvalg. Derfor opleves der tydeligvis ikke at være behov for fundamentale ændringer af reglerne højst justeringer. Der er ikke nogen, der peger på "snuptagsløsninger", som entydigt vil være en forbedring, og som vil kunne opnå generel tilslutning. Situationen er den, at 97 pct. af ansøgerne får opfyldt deres 1. prioritet, og kun én pct. bliver henvist til en skole, som de ikke har angivet i deres prioriterede ønsker. Derfor er der på mange måder tale om et velfungerende system, selvom nogle skoler, UU'er og ansøgere fortsat har brug for at skærpe opmærksomheden om de gældende regler. Baseret på den foreløbige dialog findes der på nuværende tidspunkt alene at være grundlag for at foreslå én ændring af elevfordelingsreglerne, og den indgår i 30, stk. 1, i høringsudkastet. Den nye regel går ud, at fordelingsudvalget, (når det skal afgøre, hvor der er plads til ansøgere, der ikke har fået imødekommet deres 1. prioritet) kan behandle sekundære uddannelsesønsker, som sidestillet i prioritetsrækkefølgen med henblik på at opnå en samlet set hensigtsmæssig elevfordeling for såvel ansøgere som institutioner. (Dog naturligvis kun, i det omfang de pågældende uddannelsesønsker ligger lige efter hinanden og vedrører samme uddannelse, men på forskellige institutioner.) Herved modificeres kravet i elevfordelingen om, at 2. prioritet skal imødekommes før 3. prioritet og så fremdeles. Dette vil kunne give fordelingsudvalgene bedre muligheder for at foretage en hensigtsmæssig fordeling, herunder tilgodese udkantsskoler. Ændringen vil således kunne være en fordel fra regionernes og især de mindre søgte institutioners side, og i visse henseender kan den også være en fordel for ansøgerne. Det skyldes, at kravet om, at ansøgernes ønsker skal imødekommes i prioriteret rækkefølge, og at transporttidskriteriet også skal lægges til grund ved valget mellem to ansøgere, der begge har en given institution som f.eks. 2. prioritet, især i hovedstadsområdet kan betyde, at nogle ansøgere ender på en relativt fjernt beliggende institution, evt. én, som de slet ikke har ønsket. Undervisningsministeriet vil fremover opretholde dialogen med interessenterne om den mest hensigtsmæssige indretning af elevfordelingsreglerne, men til den kommende elevfordelingsrunde er det ikke hensigten at foretage mere fundamentale ændringer af reglerne." 2. Modtagne høringssvar Der har været gennemført en ekstern høring af i alt 16 parter, hvoraf der foreligger svar fra 11, ligesom der er indkommet svar fra to parter uden for høringslisten (jf. bilag 1). Nedenfor gennemgås høringssvarene tematisk. a. Forslaget om et revideret 30, stk. 1 GL bakker entydigt op om forslaget ud fra den begrundelse, der er anført i høringsbrevet, ligesom Danske Gymnasier forventer, at ændringen vil give fordelingsudvalgene en større fleksibilitet med hensyn til at opnå en samlet hensigtsmæssig elevfordeling. Også Danske Regioner vurderer, at den foreslå- 1

2 ede ændring i et vist omfang kan bidrage til en mere hensigtsmæssig elevfordeling i eksempelvis Region Syddanmark og Region Nordjylland. Regelændringen forventes her at bidrage til at gøre fordelingsprocessen mere fleksibel og smidig for fordelingsudvalgene, idet gymnasierne i yderområder i højere grad kan tilgodeses, som tilsigtet. Danske Regioner anfører dog i sit høringssvar tillige, at ændringen af reglen ikke vil være hensigtsmæssig for fordelingsarbejdet i Region Hovedstaden. Der er her tale om gengivelse af nogle synspunkter, som Region Hovedstaden (administrationen, dvs. sekretariatet for de fire fordelingsudvalg i regionen) har fremsat i et selvstændigt høringssvar. Administrationen anfører, at det er modstridende, når der i den foreslåede nye affattelse af 30, stk. 1, på den ene side står, at (ansøgernes ønsker så vidt muligt skal imødekommes i prioriteret rækkefølge ( ) Ved valg mellem flere ansøgere, der har uddannelsen på en given institution som samme prioritet lægges transporttiden ( ) til grund ( ), og på den anden side står, at Fordelingsudvalget kan behandle uddannelsesønsker, der er prioriteret i forlængelse af hinanden og vedrører samme uddannelse på forskellige institutioner, som sidestillet i prioritetsrækkefølgen med henblik på at opnå en samlet hensigtsmæssig elevfordeling for såvel ansøgere som institutioner. Det anføres, at dette vil give anledning til endnu flere klagesager for, hvornår er det ikke muligt at imødekomme ønsker i prioriteret rækkefølge, at det skøn, fordelingsudvalget tillægges ved at ligestille sekundære prioriteter, er omfattende og meget uigennemskueligt for ansøgerne, og at det i et sammenhængende og tæt befolket område som Region Hovedstaden vil være vanskeligt at vide, hvilket af de fire fordelingsudvalg, som træffer/skal træffe afgørelsen, fordi de unge typisk søger på kryds og tværs af fordelingsområder. På den baggrund ønsker administrationen i Region Hovedstaden, at forslaget udgår af den endelige bekendtgørelse. Også Danske Erhvervsskoler (DE) foreslår, at forslaget til den omtalte regelændring udgår af den endelige bekendtgørelse. Foreningen anfører, at en sådan regel er udtryk for en nedprioritering af elevernes ønsker til fordel for et overordnet systemhensyn, og at det er vigtigt, når adgangen til ungdomsuddannelserne bl.a. er tilrettelagt på grundlag af prioriterede elevønsker, at systemet også indebærer, at de unges ønsker under alle omstændigheder tages alvorligt. Danske Gymnasier ville ideelt set have foretrukket en simplere regel, men forventer som omtalt ovenfor, at den foreslåede ændring vil give fordelingsudvalgene en større fleksibilitet. Ministeriets kommentarer: Forslaget om en ændret formulering af 30, stk. 1, går ud på, at fordelingsudvalget (når det skal afgøre, hvor der er plads til ansøgere, der ikke har fået imødekommet deres 1. prioritet) kan behandle sekundære uddannelsesønsker, der ligger lige efter hinanden, og som vedrører samme uddannelse, men på forskellige institutioner, som sidestillet i prioritetsrækkefølgen med henblik på at opnå en samlet set hensigtsmæssig elevfordeling for såvel ansøgere som institutioner. Herved modificeres kravet i elevfordelingen om, at 2. prioritet skal imødekommes før 3. prioritet og så fremdeles. Ændringen vil kunne give fordelingsudvalgene bedre muligheder for at foretage en hensigtsmæssig fordeling, herunder tilgodese udkantsskoler. Dette kan imødegå den situation, som opstod i Region Nordjylland i foråret, hvor man ikke så mulighed for at tilføre udkantsskolerne ansøgere, der enten slet ikke havde ønsket disse skoler eller ikke havde prioriteret dem tilstrækkelig højt. Som nævnt i høringsbrevet vil ændringen således kunne være en fordel fra regionernes og de mindre søgte institutioners side, ligesom den i visse henseender også kan være en fordel for ansøgerne, jf. bl.a. 2

3 at de nuværende regler, især i hovedstadsområdet, kan betyde, at nogle ansøgere ender på en relativt fjernt beliggende institution, evt. én, som de slet ikke har ønsket. Ministeriet finder derfor, at den foreslåede ændring både er relevant i udkantsområder og i hovedstadsområdet. Det er klart, at ændringen isoleret set tildeler fordelingsudvalgene mere fleksibilitet og en højere grad af skøn på bekostning af den rene regelanvendelse men det er også en del af opdraget, jf. den debat, der har været. Dette ses dog ikke at gøre processen mere uoverskuelig for ansøgerne. Med de ændringer af optagelsesbekendtgørelsen, som er gennemført siden 2012, er der blevet en væsentlig højere grad af gennemskuelighed for ansøgerne om, på hvilket grundlag elevfordelingen sker, men det er alligevel ikke således, at en ansøger selv kan forudsige, præcis hvor vedkommende vil få plads. Den enkelte ansøger må fortsat stole på, at fordelingsudvalgene godt hjulpet af deres sekretariater i regionerne forvalter i overensstemmelse med reglerne, og heller ikke den nye regel giver udvalgene frit spil. Der bliver tale om, at den ansøger, der angiver f.eks. stx-uddannelsen på tre forskellige gymnasier som 1., 2. og 3. prioritet, vil vide, at dette kan komme til at svare til at angive de to sidste gymnasier uden indbyrdes prioritering, nemlig i det tilfælde, at vedkommende ikke i medfør af 29 kan opnå plads på 1. prioriteten, og hvor det/de involverede fordelingsudvalg vurderer, at muligheden for at se på tværs af de sekundære prioriteter er nødvendig for at kunne opnå en mere hensigtsmæssig elevfordeling samlet set. I den forbindelse er det også ad høringssvaret fra DE væsentligt at understrege, at hvis den 4. prioritet eksempelvis er hhx-uddannelsen på en erhvervsskole, og 5. prioritet igen er stx-uddannelsen på et fjerde gymnasium, så indebærer reglen, at ansøgningen skal sendes til erhvervsskolen, hvis der ikke kan blive plads til den pågældende på nogen af 2.- og 3.-prioritetsskolerne dvs. uden at 5.-prioritetsskolen indgår i overvejelsen af, om vedkommende kan opnå en plads på stx-uddannelsen. Der bliver altså ikke tale om, at ansøgerens indbyrdes prioritering af forskellige uddannelser i sine uddannelsesønsker bliver tilsidesat. Der vil ikke være noget nyt i, at der nødvendigvis skal ske en koordinering af arbejdet på tværs af fordelingsudvalg, i det omfang en ansøger søger samme almengymnasiale uddannelse på institutioner, der er underlagt flere forskellige fordelingsudvalg, jf. herved høringssvaret fra administrationen i Region Hovedstaden det er således også tilfældet i dag. Det er i den forbindelse en fordel, at det netop er Region Hovedstaden, der varetager sekretariatsopgaven for alle de fire fordelingsudvalg i hovedstadsområdet, og som derfor har muligheden for at indstille en hensigtsmæssig fordeling til udvalgene. En ansøger, der i ovennævnte eksempel med udgangspunkt i den foreslåede regel får opfyldt sin 3. prioritet, vil ikke have krav på en nærmere begrundelse for, at vedkommende netop har fået opfyldt denne prioritet og ikke 2. prioriteten, og vil ikke kunne indgive en retlig klage til regionsrådet herom. På ovennævnte baggrund opretholdes den foreslåede ændring. b. Et forslag om at indføre en lignende adgang til fravigelse af transporttidskriteriet for eliteidrætsudøvere, der ikke har Team Danmark-godkendelse, som for elever med en sådan godkendelse Netværket eliteidrætsgymnasier.dk, der omfatter almengymnasiale institutioner med et særligt engagement i unge eliteidrætsudøveres dobbelte karrieremuligheder, har i et høringssvar anført, at eliteidrætsudøvere, der endnu ikke er i den nationale elite eller af andre grunde ikke kan godkendes af TEAM Danmark, med de nuværende elevfordelingskriterier i visse tilfælde får særdeles dårlige vilkår i forhold til at kombinere eliteidrætskarrieren med en almengymnasial uddannelse. Det anføres, at hvis sådanne 3

4 ansøgere henvises til et gymnasium tæt på bopælen med deraf følgende vanskeligheder for at opnå den forventede, markante træningsmængde i elitecenter eller -klub, er der stor fare for, at uddannelsesvejen lukkes. Netværket foreslår derfor, at der i bekendtgørelsen gives mulighed for at tilgodese denne særlige gruppe af ansøgere på linje med Team Danmark-godkendte ansøgere. Vurderingen af, om en ansøger har behov for og på fornuftig vis kan udnytte en særstatus i forhold til optag, foreslås gennemført af et organ uden for gymnasierne selv - enten af en kommunal eliteidrætsorganisation eller af en af KL udpeget kommunal instans. Særstatus gives i så fald til ansøgere, der - ud over at være eliteidrætsudøver - også vil få tilgodeset sit samlede eliteidrætsliv ved at komme netop på en bestemt skole. Det fremhæves, at det ikke kun handler om karakteren af den pågældende skoles tilbud til eliteidrætsudøvere, men også om, hvor den pågældende bor, træner og i øvrigt praktiserer sin idræt. KL har i sit høringssvar tilkendegivet, at KL tilslutter sig den foreslåede ordning. KL betinger sig dog, at der skal følges op på, hvordan ordningen fungerer mht. faglighed, klager og ressourcemæssigt omfang. Endelig tager KL forbehold for, at det skal undersøges, hvordan evt. ikke-eliteidrætskommuner kan håndtere opgaven. Ministeriets kommentarer: Ministeriet er enigt i, at det kan være et problem, hvis eliteidrætsudøvere, der ikke har en Team Danmark-godkendelse, - pga. transporttidskriteriet - ikke kan komme ind på den skole, der kan give dem de bedste muligheder for at forene deres idrætsudøvelse og deres skolegang f.eks. personer, der træner langt fra deres bopæl. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede ordning er praktisabel og hensigtsmæssig, uden at den grundlæggende vil underminere de almindelige elevfordelingsregler, idet der vil være tale om relativ få personer. Det er en afgørende forudsætning, at det som i den foreslåede ordning ikke er skolen selv, som træffer beslutning om de forhold, der kan begrunde en modifikation til de almindelige elevfordelingsregler På ovennævnte baggrund ændres 28, stk. 3, i optagelsesbekendtgørelsen som foreslået af netværket og KL. Ministeriet vil sørge for, at ordningen på et passende tidspunkt bliver vurderet (formentlig efter elevfordelingen til skoleåret , hvor ordningen har virket to gange). En sådan vurdering vil blive foretaget i samarbejde med KL og eliteidrætsgymnasier.dk, men også med medvirken fra Danske Gymnasier og Danske Regioner. c. Præcisering af private gymnasiers rolle i elevfordelingen Private Gymnasier og Studenterkurser gør opmærksom på, at som foreningen ser det, kan optagelsesbekendtgørelsens aktuelle formulering betyde, at man teoretisk kan tænke sig, at et privat gymnasium kan komme i en situation, hvor skolen tvinges til at optage en elev, hvis forældre ikke tilhører skolens forældrekreds til fordel for en elev, hvis forældre er aktive i forældrekredsen. Foreningen finder det hensigtsmæssigt, hvis der et sted i regelgrundlaget for private gymnasier og studenterkurser indskrives en formulering, der ligner friskolelovens 1, 2. pkt.: Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil optage på skolerne. Ministeriets kommentarer: Udgangspunktet er, at private gymnasier og hf-kurser selv beslutter, hvilke elever/kursister de vil optage. 4

5 I tilskudslovgivningen for de private gymnasiale institutioner findes der en hjemmel til, at staten kan dække undervisningsafgiften for henviste stx-elever/hf-kursister, dvs. elever/kursister, der af fordelingsudvalget er placeret på en privat institution, fordi der ikke findes et offentligt tilbud inden for rimelig geografisk afstand. Det skal oplyses, at denne hjemmel slet ikke er blevet anvendt i flere år, hvilket afspejler, at de private gymnasiale institutioner ikke er blevet anvendt som en del af det offentliges forsyningsforpligtelse i forhold til stx- og hf-kapacitet, siden Rønde Gymnasium gik fra at være privat til at være statsligt selvejende. Hvis de statsligt selvejende institutioners repræsentanter i et fordelingsudvalg igen skulle henvende sig til de private institutioners repræsentanter med henblik på at få disse institutioner til at spille en rolle i varetagelsen af forsyningsforpligtelsen gennem at modtage elever, vil det være op til private institutioner selv, om de ønsker det. Er det tilfældet, vil bekendtgørelsens almindelige regler om fordeling af henviste elever/kursister ( 30, stk. 2-3) finde anvendelse. Ministeriet finder det ikke relevant at foretage ændringer i optagelsesbekendtgørelsen på baggrund af den yderst teoretiske situation, som foreningen omtaler. 5

6 Bilag 1 Høringspart Modtaget svar Bemærkninger Danmarks Vejlederforening Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne x x Danske Erhvervsskoler Lederne x x Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Danske Gymnasier x x Danske Handicaporganisationer Danske Regioner x x Erhvervsskolernes Elevorganisation Gymnasiernes Bestyrelsesforening Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) x x KL x x Landssammenslutningen af Handelsskoleelever x x Lederforeningen for VUC x Private Gymnasier og Studenterkurser x x UU Danmark x VUC Bestyrelsesforening x Uden for høringslisten eliteidrætsgymnasier.dk x x Region Hovedstaden x x 6