Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Transkript

1 Undervisningsministeriet cc. 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Indledningsvis vil Håndværksrådet gerne beklage dybt, at vejledningen rent ressourcemæssigt beskæres så relativt voldsomt i forbindelse med den økonomiske del af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Netop i en situation, hvor erhvervsuddannelserne reformeres så omfattende, som tilfældet er, vil der efter vores opfattelse være et behov for forøget vejledning, kvalitativt som kvantitativt. Erhvervsuddannelserne får langt flere varer på hylderne, som UUcentrene burde være selvskrevne til at vejlede og informere om. Vi anser det for at være yderst uheldig timing, at en positiv omlægning af så væsentligt et uddannelsesområde som erhvervsuddannelserne kobles sammen med færre ressourcer til professionel vejledning. En stor del af ansvaret for vejledning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse overlades reelt til forældrene, og dette er helt ude af trit med erhvervsuddannelsesreformen, der er så omfattende, at den kræver grundlæggende indsigt i hele ungdomsuddannelsesområdet. Med den planlagte beskæring af vejledningen, herunder særligt fokus på kollektiv vejledning for uddannelsesparate unge, vil de unge efter Håndværksrådets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang blive udfordret på deres valg af uddannelse og erhverv. Som en konsekvens heraf risikerer vi, at alt for få unge for alvor får øjnene op for en erhvervsuddannelses mange muligheder herunder særligt de nye muligheder som eux, talentforløb, højniveauspor m.v. Information og vejledning herom bør ikke overlades til den kollektive vejledning og de samtaler, der føres i hjemmet hos den enkelte unge. Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at der afsættes ressourcer til videndeling blandt UU-centrene, så de UU-centre, der har det tætteste samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder omkring erhvervsuddannelserne, får de bedste muligheder for at videregive deres erfaringer til andre UU-centre.

2 Kommentarer til Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv Håndværksrådet beklager det skarpe skel, der lægges mellem uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate elever ift. individuel vejledning, jf. bekendtgørelsesudkastets 5, stk. 2 og 5. Med den netop vedtagne reform af erhvervsuddannelserne og de meget markante ændringer af erhvervsuddannelserne, herunder særligt de nye muligheder som eux, talentspor m.v., burde folkeskoleeleverne i endnu højere grad end tidligere blive individuelt udfordret på deres valg af uddannelse (og erhverv) også elever, der er uddannelsesparate og afklarede ift. uddannelsesvalg, da eleverne ikke nødvendigvis kender til de mange muligheder på de nye erhvervsuddannelser. Heraf følger også, at den kollektive vejledning, der skal gives til elever i og 10. klasse, og som skal udfordre eleverne i deres forestilling om valg af uddannelse og af job (bekendtgørelsesudkastets 5, stk. 2), efter Håndværksrådets opfattelse er helt utilstrækkelig set i lyset af erhvervsuddannelsesreformen og de senere års søgemønstre til ungdomsuddannelserne. Vi tror ganske enkelt ikke på, at kollektiv vejledning kan udfordre folkeskolens elever i tilstrækkelig grad på deres valg af uddannelse og job/erhverv. Desværre. Ift. 9 er det naturligvis positivt, at både og evejledningen anvendes i vejledningen, og at der henvises hertil. Efter Håndværksrådets opfattelse er der dog tale om, at folkeskoleeleverne og deres forældre i alt for høj grad overlades til selv at søge information om ungdomsuddannelserne og dermed vil de unge, der vælger det almene gymnasium pr. automatpilot, netop ikke blive udfordret på deres valg af ungdomsuddannelse og erhverv, da der er tale om tilbud, der kun anvendes ved behov. Derudover er i sin nuværende form ikke særligt velegnet som værktøj for personer, der ikke har et forudgående, ret indgående kendskab til ungdomsuddannelserne. Den politiske aftale om reform af erhvervsuddannelserne omtaler en omlægning af hvilket vi ser frem til. En omlægning opvejer dog næppe ulemperne ved, at ansvaret for at søge information om ungdomsuddannelserne overlades til folkeskoleeleverne og deres forældre. Håndværksrådet finder det meget positivt, at erhvervslivet er nævnt som samarbejdspartner i forhold til den sammenhængende og koordinerede vejledningsindsats, som Ungdommens Uddannelsesvejledning skal tilvejebringe (bekendtgørelsesudkastets 19, stk. 1). Erhvervslivet virksomhederne er reelt at betragte som uddannelsesinstitutioner, da de varetager omkring 75 % af uddannelsesopgaven i forhold til erhvervsuddannelserne. 2

3 På denne baggrund ser vi gerne, at der systematisk følges op på, at Ungdommens Uddannelsesvejledning opfylder denne samarbejdsforpligtelse ift. erhvervslivet. Derfor foreslår Håndværksrådet, at der opstilles resultatmål for Ungdommens Uddannelsesvejlednings kontakt til erhvervslivet (og kontakt til øvrige samarbejdspartnere nævnt i 19) i den årlige plan for opfølgning, der er omtalt i bekendtgørelsesudkastets 22 og 23. Kommentarer til Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne Håndværksrådet finder det særdeles positivt, at introduktionskurserne bliver obligatoriske for elever i folkeskolens 8. klasse, jfr. bekendtgørelsesudkastets 1, stk. 2, og det er ligeledes en meget positiv nyskabelse, at alle elever skal introduceres til mindst én erhvervsrettet uddannelse, jfr. udkastets 1, stk. 3. Her ligger én af de få muligheder for at udfordre alle folkeskolens elever på deres valg af ungdomsuddannelse. Såfremt formålet med introduktionskurserne skal opfyldes fuldt ud i indhold og form afspejle undervisningen i den uddannelse, der indgår i forløbet, og give eleven mulighed for at opleve miljøet i uddannelsen og uddannelsens praktiske og teoretiske elementer er det dog væsentligt, at man i introduktionskurserne inddrager virksomheder og/eller lærlinge som repræsentanter for erhvervsuddannelserne. Som nævnt ovenfor foregår omkring 75 % af den reelle uddannelsestid på erhvervsuddannelserne i en virksomhed, og dermed bør virksomhederne betragtes som uddannelsesinstitutioner. Får eleverne på introduktionskurserne ikke mulighed for at stifte bekendtskab med denne del af en erhvervsuddannelse, vil formålet ikke være opfyldt indholdsmæssigt. Inddragelse af virksomheder vil også medvirke til at fokusere mere entydigt på udfordring af elevernes overvejelser om job efter endt uddannelse, hvilket jo også er vejledningens opgave. Det bør derfor fremgå specifikt af bekendtgørelsens 1, stk. 1, at introduktionskurser i forhold til erhvervsuddannelserne skal involvere konkret virksomhedskontakt. Om virksomheden deltager på skolen, eller om dele af introduktionskurset gennemføres i en virksomhed, vil ikke være afgørende. Det er derimod afgørende, at introduktionen ikke kun gennemføres i relation til en erhvervsskole, som alene ikke kan give et dækkende billede af undervisningen og miljøet på en erhvervsuddannelse. I forlængelse heraf foreslår Håndværksrådet, at også virksomheder, der forhåbentlig involveres i brobygningsforløb, får mulighed for at udtale sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning om elevens forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, jfr. bekendtgørelsesudkastets 5, stk. 5. Virksomheder agerer som uddannelsesinstitutioner ift. erhvervsuddannelser, jfr. ovenfor, og Håndværksrådet foreslår derfor, at ikke kun institutioner nævnes i 5, stk. 5, men at også virksomheder nævnes specifikt. 3

4 I forhold til brobygningen finder Håndværksrådet det meget betænkeligt og ærgerligt, at kun ikke-uddannelsesparate elever skal deltage i brobygningsforløb, jfr. bekendtgørelsesudkastets 5, stk. 1. Det betyder reelt, at mange elever i folkeskolen (de uddannelsesparate) kun får én mulighed for at stifte konkret bekendtskab med erhvervsuddannelserne, nemlig på introduktionskurserne. Herefter er disse elever henvist til den kollektive vejledning, som efter Håndværksrådets opfattelse ikke er tilstrækkelig til at understøtte regeringens politik om, at flere dygtige unge skal opfatte erhvervsuddannelserne som en attraktiv ungdomsuddannelse. I forhold til brobygningen som beskrevet i bekendtgørelsesudkastets 3, stk. 3, mener Håndværksrådet, at det er uacceptabelt, at eux ikke er nævnt specifikt i listen over uddannelser, der kan brobygges til. Eux er et af de allervigtigste redskaber i arbejdet med at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt førstevalg for flere af folkeskolens dygtigste elever, og fordi den med reformen rulles hurtigere og bredere ud, er det helt afgørende for eux ens succes, at den fremstår som en konkret uddannelsesvej. Dette er ikke tilfældet i det foreliggende bekendtgørelsesudkast. Endelig er det efter Håndværksrådets opfattelse helt afgørende, at erhvervsskolerne har den relevante kapacitet, så alle elever får opfyldt mindst deres 1. eller 2. ønske til brobygningsforløb. Der er ingen vejledning eller motivation i at få opfyldt sit ønske nr. 3, 4 eller 5 i forhold til en erhvervsuddannelse. Håndværksrådet foreslår derfor, at tilstrækkelig kapacitet skrives direkte ind bekendtgørelsen som et specifikt tema på de møder, der omtales i 12, stk. 1. Kommentarer til Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (uddannelsesparathedsbekendtgørelsen) Håndværksrådet finder det særdeles beklageligt, at uddannelsesparate elevers forældre med bekendtgørelsesudkastets 2, stk. 1 og 3 overtager ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen. Efter Håndværksrådets opfattelse vil dette fjerne al fokus fra de nye uddannelsestilbud, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, og reelt øge søgningen til det almene gymnasium. For at sikre, at der vejledes tilstrækkeligt og professionelt omkring de nye uddannelsestilbud, er det afgørende, at der er en vejleder ind over alle elevers uddannelsesplaner. Til gengæld er det særdeles positivt, at uddannelsesparathedsvurderingen fremrykkes til 8. klasse, så eleverne kan indrette deres sidste år i folkeskolen efter deres ønsker og kompetencer. Vi undrer os dog over formuleringen i bekendtgørelsesudkastets 10, stk. 3, hvorefter der i vurderingen af elevernes sociale og personlige forudsætninger skal indgå en afvejning af, om der stiles mod en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Alle kompetencer, der nævnes i 10, stk. 1 og 2, er væsentlige forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, og med den 4

5 kommende udbredelse af eux, som jo består af både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, giver den nævnte sondring ikke mening. I forhold til bekendtgørelsesudkastets 11, stk. 2, bør det sikres, at tidsfristen ikke spænder ben for brobygningsaktiviteter og introduktionskurser, der evt. gennemføres i foråret, da eleverne fortsat skal have mulighed for at lade disse aktiviteter præge deres uddannelsesvalg. I bekendtgørelsesudkastets 12, stk. 2, omtales andre fag, som har betydning for den ønskede type ungdomsuddannelse. I forhold til erhvervsuddannelserne kan relevansen og betydning af andre fag variere kraftigt fra uddannelse til uddannelse. Håndværksrådet foreslår derfor, at der er en tæt og forpligtende kontakt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og den relevante uddannelse i forhold til vurderingen af, hvilke andre fag der skal inddrages i denne vurdering. Denne vurdering foretages efter vores opfattelse bedst af den aftagende institution. Vi stiller os uforstående i forhold til bekendtgørelsesudkastets 15, stk. 2. Der skal naturligvis foretages en fornyet vurdering, hvis uddannelsesparate elevers faglige niveau er faldet, og den første del af 15, stk. 2, ser ud til at rette sig mod alle typer af ungdomsuddannelser. Det giver derfor ikke umiddelbart mening at tilføje den anden sætning, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en konkret vurdering ift. de gymnasiale uddannelser, hvis niveauet er faldet i forhold til niveauet i 8. klasse. Denne konkrete (re-) vurdering bør foretages for alle typer af ungdomsuddannelser og ikke kun ift. de gymnasiale uddannelser. Endelig vil vi gerne påpege, at bekendtgørelsesudkastets 20 og 33 umiddelbart efterlader ikke-uddannelsesparate elever i et vakuum, såfremt eleven efter revurderingen af uddannelsesparatheden fortsat vurderes ikke-uddannelsesparate. Efter Håndværksrådets opfattelse bør det fremgå tydeligt af bekendtgørelsen, hvilke muligheder, rettigheder og forpligtelser en fortsat ikke-uddannelsesparat elev har. Øvrige bekendtgørelser Håndværksrådet har ingen bemærkninger til de to sidste bekendtgørelser i høringen. Med venlig hilsen Heike Hoffmann 5