Teknisk grundlag for typegodkendelse og certificering af vindmøller i Danmark. Udkast til internationalisering af udgave af 15.

Transkript

1 Teknisk grundlag for typegodkendelse og certificering af vindmøller i Danmark Udkast til internationalisering af udgave af 15. april 2000

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 2 Lovgrundlag og organisation Baggrund Lovgrundlag Generelt Gyldighedsområde Ansvar Godkendelsesprincipper Godkendelsesgrundlag Organisation af godkendelsesordningen Energistyrelsen Tilknyttede udvalg Godkendelsesordningens sekretariat Bemyndigede instanser Renovering og flytning Generelt Krav til teknisk gennemgang og rapportering Klagemuligheder Stikprøvekontrol Ikrafttrædelse 15 3 Typegodkendelse Generelt Indledning Sagsgang for typegodkendelse Udstedelse af typegodkendelse Tilbagetrækning af typegodkendelse Godkendelsesklasser Generelt Godkendelsesklasse A Godkendelsesklasse B Klima- og opstillingsforudsætninger Generelt Havplacering Andre klimatiske forhold Lokale opstillingsforhold Støjforhold Reflektionsforhold for vinger Andre forhold Lastgrundlag, drifts- og sikkerhedsstrategi mm Vindmøllens styrings- og sikkerhedssystem Strukturel og mekanisk sikkerhed 24 Vindmøllens strukturelle og mekaniske sikkerhed eftervises i Formatted overensstemmelse med procedurerne i IEC WT 01. Styrkeeftervisningen skal ske i henhold til relevante standarder og rekommandationer i bilag 3 og Personsikkerhed Generelt Transport, opstilling og indkøring 29 2

3 3.6.3 Normal drift Service, vedligeholdelse og reparation Flugtveje og brand Elektriske installationer Generelt Lysinstallation og stikkontakter Nettilslutning Afprøvning Generelt Verifikation af afprøvninger Manualer Generelt Installationsmanual Brugermanual (brugsanvisning) Rapportering af typegodkendelse Rapportering af havarier Vedligeholdelse af typegodkendelsen Overordnet kontrol 38 4 Certifikater Generelt Certifikattyper Bemyndigede certificeringsorganer Generelt Grundlag for bemyndigelse Certificering Generelt Ansøgning Procedure Certifikat Vedligeholdelse af certifikat Generelt Procedure Afvigelser Bygherreleverancer Indledning DS standarder og anvisninger Internationale og udenlandske standarder Eurocodes 50 Rettelser i forhold til udgave af 15. februar Indledning 5 2 Lovgrundlag og organisation Baggrund Lovgrundlag Generelt Gyldighedsområde Ansvar Godkendelsesprincipper Godkendelsesgrundlag Organisation af godkendelsesordningen Energistyrelsen Tilknyttede udvalg Godkendelsesordningens sekretariat Bemyndigede instanser Renovering og flytning 10 3

4 2.7.1 Generelt Krav til teknisk gennemgang og rapportering Klagemuligheder Stikprøvekontrol Ikrafttrædelse 12 3 Typegodkendelse Generelt Indledning Kritiske processer og komponenter Sagsgang for typegodkendelse Udstedelse af typegodkendelse Tilbagetrækning af typegodkendelse Godkendelsesklasser Generelt Godkendelsesklasse A Godkendelsesklasse B Godkendelsesklasse C Klima- og opstillingsforudsætninger Generelt Havplacering Vindforhold Andre klimatiske forhold Lokale opstillingsforhold Reflektionsforhold for vinger Andre forhold Lastgrundlag, drifts- og sikkerhedsstrategi mm Vindmøllens styrings- og sikkerhedssystem Generelt Styringssystem Sikkerhedssystem Strukturel og mekanisk sikkerhed Generelt Sikkerhed Eftervisning af sikkerhed Materialer Styrkeeftervisning Personsikkerhed Generelt Transport, opstilling og indkøring Normal drift Service, vedligeholdelse og reparation Flugtveje og brand Elektriske installationer Generelt Lysinstallation og stikkontakter Nettilslutning Afprøvning Generelt Basisafprøvning Systemafprøvning Komponentafprøving Verifikation af afprøvninger Manualer Generelt Installationsmanual Brugermanual (brugsanvisning) 30 4

5 3.10 Rapportering af typegodkendelse Afvigelsesbehandling Rapportering af havarier Vedligeholdelse af typegodkendelsen 33 4 Certifikater Generelt Certifikattyper Bemyndigede certificeringsorganer Generelt Grundlag for bemyndigelse Certificering Generelt Ansøgning Procedure Certifikat Vedligeholdelse af certifikat Generelt Procedure Afvigelser Bygherreleverancer Overordnet kontrol 38 5

6 Bilag 1. Oversigt over lovgrundlag og bekendtgørelser m.m 2. Medlemmer af Rådgivende Udvalg 3. Liste over standarder 4. Liste over rekommandationer 5. Format for godkendelsesattester Forespørgsel vedrørende typegodkendelse, abonnement på teknisk grundlag m.m. rettes til: Energistyrelsens godkendelsesordning for vindmøller Sekretariatet, Bygning 762 Forskningscenter Risø Postboks Roskilde Telefon Telefax

7 Indledning KAPITEL 1 1 Indledning Dette dokument udgør sammen med WT 01 det tekniske grundlag for den danske godkendelsesordning for vindmøller. Reglerne er udarbejdet i samråd med brugere og fabrikanter og vil løbende blive harmoniseret med europæiske og internationale regler, normer og standarder på området. I det tekniske grundlag redegøres for godkendelsesordningen og krav i relation hertil samt anvisninger for ansøger og for ordningens øvrige aktører. De tekniske krav for opnåelse af nødvendige godkendelser og certifikater på kvalitetsstyringssystemer for produktion og opstilling, som skal dokumenteres opfyldt af vindmøllefabrikanten/leverandøren, er indeholdt i regelsættet. I bilagene 3 og 4 er angivet henvisninger til gældende standarder og rekommandationer på vindmølleområdet. Det tekniske grundlag, bliver løbende opdateret. Regelsættet og rettelsesblade bliver automatisk tilsendt abonnenter på godkendelsesgrundlaget og vil tillige kunne findes på ordningens webadresse (se foregående side). I forbindelse med ændringer vil der blive angivet en frist for ikrafttrædelse. Denne trykte udgave af 15. april er en opdateret version af udgaven pr. 15. februar Afvigelsen er vist på rettelsesblad bagest i dokumentet. Der henvises til afsnit vedrørende særlige regler for små vindmøller. 7

8 KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation 2 Lovgrundlag og organisation 2.1 Baggrund Baggrunden for etableringen af godkendelsesordningen i Danmark var et fælles ønske fra myndigheder, fabrikanter og brugere om at opbygge et sammenhængende regelsæt for godkendelse af vindmøller omfattende hele processen fra konstruktion til opstilling. Det tekniske grundlag skal så vidt muligt tilfredsstille de krav, der stilles af fabrikanter/leverandører, vindmølleejere, forsikringsselskaber og myndigheder. Ordningen skal fremme, at der tilvejebringes ensartede normer, standarder og andre tekniske forskrifter for konstruktion, fremstilling og drift af vindkraftanlæg. 2.2 Lovgrundlag Generelt Grundlaget for godkendelsesordningen er Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober Energistyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 fastlagt regler for typegodkendelse og certificering af vindmøller. En liste over relevante love og bekendtgørelser fremgår af bilag Gyldighedsområde Denne godkendelsesordning omfatter både net- og ikke-nettilsluttede vindmøller med en rotordiameter større end 2 meter. Desuden giver ordningen mulighed for separat godkendelse af større vindmøllekomponenter som f.eks. vinger, gear og fundament. Vindmøller med en rotordiameter mellem 2 og 13 meter kan, såfremt fabrikanten/leverandøren ønsker det, behandles efter "Godkendelsesregler for husstandsmøller" eller efter IEC Godkendelsesordningen gælder for vindmøller opstillet i Danmark excl. Færøerne og Grønland. Såfremt nærværende regler anvendes ved opstilling af vindmøller uden for Danmark, skal der drages omsorg for, at den pågældende lokalitets vinddata og øvrige klimatiske forhold samt forhold omkring elnet er dokumenteret og dækket i designforudsætningerne. Både vindmøller til opstilling på land og i de danske farvande er omfattet af godkendelsesordningen. 8

9 Lovgrundlag og organisation KAPITEL Ansvar Godkendelsesordningen pålægger fabrikanter/leverandører af vindmøller og typegodkendte vindmøllekomponenter forpligtigelse til at overholde og at kunne dokumentere overholdelsen af gældende bestemmelser for typegodkendelse og certificering af vindmøller. Fabrikanten/leverandøren er ansvarlig for, at der forefindes en typegodkendelse. samt for A-godkendelse et DS/EN ISO 9001 certifikat, der omfatter kvalitetsstyringssystemerne for konstruktion, produktion og opstilling og for B-godkendelse et DS/EN ISO 9002 certifikat, der omfatter kvalitetsstyringssystemerne for produktion og opstilling (se endvidere kapitel 4). Godkendelsesordningen fritager ikke fabrikanter/leverandører fra deres normale produktansvar. 2.4 Godkendelsesprincipper Godkendelsesordningen tager udgangspunkt i WT-01, der omfatter fire obligatoriske moduler: Design Evaluation følgende overordnede principper: Type Testing Manufacturing Evaluation Final Evaluation Report Samt de to frivillige moduler: Foundation Design Evaluation Type Characteristic Measurements Formatted: Bullets and Numbering Formatted: Bullets and Numbering Støjmålinger er et obligatorisk krav for opstilling af vindmøller i Danmark. Godkendelsesordningen omfatter hele processen fra konstruktion og produktion til opstilling. Godkendelsesordningen omfatter hele vindmøllen til dennes tilslutningsklemmer for det elektriske net inkl. permanente hjælpemidler som kraner/kranbeslag, løftebeslag, elevatorer samt elanlæg (transformatorer). Endvidere kan vindmøllehovedkomponenter godkendes efter aftale med den godkendende instans. Opmærksomheden henledes på kravene i afsnit 3.3.9, og kap 4.6. Godkendelsesordningen skal sikre overensstemmelse med gældende sikkerhedsmæssige krav, samt at kvalitetsmæssige aspekter er forsvarligt dokumenteret. Dette gælder for såvel den typegodkendte model som de herefter fremstillede vindmøller. Typegodkendelse baseres på en verifikation af den pågældende vindmølle- eller komponentfabrikants/leverandørs dokumentation, evt. suppleret af kontrolberegninger, prøvninger og stikprøver. Certificering af kvalitetsstyringssystemer for konstruktion, fremstilling og opstilling i overensstemmelse med relevant DS/EN ISO standard og nærværende forskrifter med henblik på at sikre overensstemmelse mellem det typegodkendte og det faktisk opstillede produkt. 9

10 KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation 2.5 Godkendelsesgrundlag De tekniske regler i godkendelsesgrundlaget er baseret på eksisterende nationale og internationale normer og standarder, som er relevante på vindmølleområdet. En liste over standarder, som kan anvendes i forbindelse med godkendelsesordningen, er angivet i bilag 3. Der gøres opmærksom på, at DS 472 er under revision, med henblik på tilpasning til den nye serie af konstruktionsstandarder. Indtil denne revision er trådt ikraft skal DS 472 anvendes sammen med de standarder, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af DS 472. Når der anvendes udenlandske standarder, skal det danske krav til sikkerhedsniveau opfyldes. Områder, som ikke er dækket af ovenstående normer og standarder, er søgt dækket af anvisninger i nærværende godkendelsesgrundlag samt af rekommandationerne i bilag 4. Reglerne i godkendelsesgrundlaget kan fraviges, såfremt det på tilfredsstillende vis kan dokumenteres, at de sikkerhedsmæssige krav opfyldes, og det dokumenteres, at de kvalitetsmæssige forhold ikke forringes. Den typegodkendende instans skal forelægge afvigelser af principiel betydning for det Rådgivende udvalg. 2.6 Organisation af godkendelsesordningen Energistyrelsen Den overordnede administration af den samlede ordning varetages af Energistyrelsen i samarbejde med andre berørte statslige myndigheder. Energistyrelsen bemyndiger (jævnfør bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991, 5, 7, stk. 4 og 9) de institutioner, certificeringsorganer m.v., der skal udstede typegodkendelser og certifikater for kvalitetsstyringssystemer. Energistyrelsen bemyndiger desuden instanser, der foretager akkrediterede målinger/prøvninger i henhold til de i godkendelsesordningen beskrevne krav. Energistyrelsen vil som vilkår for bemyndigelse forlange, at de pågældende institutioner har en gyldig akkreditering fra DANAK eller et tilsvarende anerkendt udenlandsk institut. Energistyrelsen påser, at der sker en koordinering af nationale myndighedskrav, og at det internationale arbejde på regel- og certificeringsområdet følges. Til undersøgelse af større skader/havarier af sikkerhedsmæssig betydning kan Energistyrelsen nedsætte en udredningsgruppe. Energistyrelsen kan foranledige gennemførelse af periodiske eller uanmeldte kontroller af de bemyndigede instanser Tilknyttede udvalg Det rådgivende udvalg Til at bistå Energistyrelsen med den løbende vurdering af ordningens indhold og administration er der nedsat et rådgivende udvalg med repræsentanter fra 10

11 Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 vindmøllefabrikanter, vindmølleejere, elforsyningsselskaber og forsikringsselskaber. Udvalget skal påse, at der sker en tilpasning af ordningen under hensyn til såvel fabrikant/ leverandør- som forbruger- og myndighedsinteresser. 11

12 KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation Udvalgets vigtigste opgaver vil være: At rådgive Energistyrelsen i generelle spørgsmål omkring ordningens virkemåde. At rådgive Energistyrelsen i spørgsmål omkring godkendelse af de til ordningen knyttede sagkyndige institutioner, selskaber, m.v. At rådgive Energistyrelsen i spørgsmål omkring administrationen af ordningen, herunder tolkning af regelgrundlaget samt ved udformning af nye regler og forskrifter. At rådgive Energistyrelsen ved nedsættelse af udredningsgrupper i tilfælde af større skader/havarier på vindmøller. Det rådgivende udvalg er sammensat af repræsentanter fra følgende organisationer: Vindmølleindustrien Brancheforeningen for Småmøllefabrikanter Danmarks Vindmølleforening Assurandør-Societetet Elselskaberne Energistyrelsen Energistyrelsen har formandsposten i det rådgivende udvalg og sekretariatsfunktionen varetages af godkendelsesordningens sekretariat på Forskningscenter Risø. De godkendende instanser deltager i det rådgivende udvalgs møder efter behov, men har ikke status som medlemmer af udvalget. Det samme gælder formanden for standardiseringsudvalget S 588 under Dansk Standard. Udvalgets medlemmer fremgår af bilag Teknisk udvalg af aktører Til drøftelse af tekniske og administrative problemer i forbindelse med godkendelsesordningen, er nedsat et teknisk udvalg primært bestående af de i ordningen bemyndigede instanser samt repræsentanter for S 588, der varetager udarbejdelse af vindmøllestandarder under Dansk Standard. Godkendelsesordningens sekretariatet på Forskningscenter Risø varetager sekretariatsfunktionen for teknisk udvalg Godkendelsesordningens sekretariat Godkendelsesordningens praktiske forvaltning varetages for Energistyrelsen af et sekretariat på Forskningscenter Risø under Afdelingen for Vindenergi og Atmosfærefysik. Sekretariatet fungerer tillige som informations- og videncenter for Energistyrelsen i forbindelse med godkendelsesordningen. Sekretariatsfunktionen har følgende hovedopgaver: At informere brugere af godkendelsesordningen om godkendelsesgrundlaget og erfaringerne hermed., herunder specielt abonnenterne af Teknisk Grundlag. At videreudvikle godkendelsesgrundlaget og indarbejde erfaringer fra godkendelsesarbejde og prøvninger i det til enhver tid gældende tekniske grundlag. At foranstalte gennemførelse af stikprøvekontrol af opstillede, typegodkendte vindmøller med henblik på undersøgelse af overensstemmelse med den godkendte type. Formatted: Bullets and Numbering 12

13 Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 At føre lister over bemyndigede instanser og gældende typegodkendelser. At deltage i internationalt samarbejde om godkendelsesregler, prøvningsprocedurer og standardisering på vindmølleområdet. At foranstalte gennemførelse af havaribesigtigelse som led i undersøgelse af større havarier Bemyndigede instanser Generelt Energistyrelsen udsteder bemyndigelser af instanser eller sagkyndige til: Typegodkendelse af vindmøller. Certificering af kvalitetsstyringssystemer. Målinger til brug for typegodkendelser. Opdateret liste over de af Energistyrelsen bemyndigede instanser kan fås ved henvendelse til sekretariatet for godkendelsesordningen, Forskningscenter Risø. Som betingelse for bemyndigelse kræves, at den pågældende instans har en af DANAK anerkendt gyldig akkreditering med de i Teknisk Grundlag relevante krav angivet på metodelisten for det pågældende bemyndigelsesområde. Formularer til typegodkendelse skal godkendes af Energistyrelsen. Format for godkendelsesattester er angivet i bilag Registrering og arkivering Gældende dokumentation skal arkiveres hos de bemyndigede instanser. Materialet skal opbevares min. 10 år efter udløb af godkendelsen/certifikatet. 2.7 Renovering og flytning Generelt Ved større renoveringer/ombygninger af en eller flere vindmøller eller ved flytning af en vindmølle, som ikke har en gyldig godkendelse, skal en sagkyndig teknisk vurdering foretages af en typegodkendende instans eller af en af denne udpeget særlig sagkyndig. Den sagkyndige kan være en person eller et selskab, der har den fornødne vindmølleekspertise, og som accepteres af den typegodkendende instans til at foretage en teknisk gennemgang efter nedenstående retningslinier. Den sagkyndige skal udarbejde en rapport, indeholdende beskrivelse af gennemgangen af vindmøllens dokumentation og en udtalelse om forsvarlighed af den påtænkte renovering eller flytning. Rapporten sendes til den instans, der har udpeget den sagkyndige, og som har det overordnede ansvar for godkendelsen. På baggrund af rapporten udfærdiger den typegodkendende instans en ombygningsgodkendelse. Kopi af ombygningsgodkendelsen sendes til sekretariatet for Energistyrelsens godkendelsesordningen. 13

14 KAPITEL 2 Lovgrundlag og organisation Krav til teknisk gennemgang og rapportering Vindmøller, der tidligere har opnået enten en typegodkendelse, en systemgodkendelse eller en systemvurdering, kan normalt godkendes til renovering/opstilling på baggrund af en sagkyndig instans' gennemgang af vindmøllens tilstand. Såfremt den sagkyndige vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan møllen opstilles på baggrund af rapporten udfærdiget af den sagkyndige. I gennemgangen af vindmøllens tilstand skal der være en selvstændig gennemgang og vurdering af følgende hovedpunkter i vindmøllen: vinger vingenav hovedaksel og hovedlejer maskinramme krøjesystem tårn fundament maskinkomponenter sikkerhedssystemer Endvidere skal der være en beskrivelse af, hvorledes den sagkyndige instans sikrer sig, at de forhold, der kræves forbedret og/eller dokumenteret, bliver udført. Endelig skal der være en rapportering af funktions- og sikkerhedsafprøvningen i forbindelse med idriftsættelsen af vindmøllen. 2.8 Klagemuligheder Afgørelser truffet i henhold til regelgrundlaget kan påklages til Energistyrelsen. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 13 kan afgørelser truffet af Energistyrelsen ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 2.9 Stikprøvekontrol Foruden inspektioner i forbindelse med behandling af typegodkendelse, herunder vedligeholdelse af produktions-, og opstillingscertifikater, kan Energistyrelsen foranledige stikprøvekontrol af opsatte vindmøller hos vindmølleejere for at kontrollere overensstemmelse med typegodkendelsens specifikationer. Resultat af stikprøver meddeles fabrikant/leverandør, mølleejer samt de typegodkendende og certificerende instanser. I tilfælde, hvor der ved den af Energistyrelsen foranstaltede stikprøvekontrol konstateres signifikante afvigelser fra det typegodkendte og/eller afvigelser, som kan henføres til manglende overholdelse af forudsætningerne for produktions- og/eller opstillingscertificeringen, skal den certificerende instans påtale dette over for fabrikanten/leverandøren, som inden for en fastsat tidsfrist skal afhjælpe det påtalte. Den certificerende instans kan evt. rådføre sig med den typegodkendende instans vedr. signifikans mm. 14

15 Lovgrundlag og organisation KAPITEL 2 Hvis fabrikanten/leverandøren ikke er villig til at afhjælpe det påtalte, skal den certificerende instans handle iht. sine regler/procedurer herom og herefter underrette den typegodkendende instans og Energistyrelsen. Hvis der ikke forefindes en certificerende instans, overgår ansvaret for påtale mm. til den typegodkendende instans. Energistyrelsen eller den af denne udpegede stikprøveinstans skal hos den typegodkendende instans kunne hente informationer til brug i forbindelse med stikprøverne Ikrafttrædelse Godkendelsesordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 blev sat i kraft 11. maj Nærværende udgave af Teknisk Grundlag er gældende fra 15. februar 2000xxxx2003. Forrige udgave dateret 15. februar 2000august 1996 med senere rettelser, jf. godkendelsesordningens hjemmeside rettelsesblad pr. februar 1997 kan anvendes for godkendelsesarbejde, der er påbegyndt inden den 15. maj 2000yyyy 2003 forudsat at den typegodkendende instans har modtaget fabrikantens/leverandørens anmodning herom inden 15. marts 2000 zzzz Field Code Changed 15

16 KAPITEL 3 Typegodkendelse 3 Typegodkendelse 3.1 Generelt Indledning Typegodkendelsen skal sikre en tilfredsstillende kvalitet af det grundlag, som skal danne basis for produktion, opstilling, drift og vedligeholdelse af en vindmølletype eller en hovedkomponent til samme. Typegodkendelsen udstedes på baggrund af en verifikation af fabrikantens/leverandørens dokumentation af pågældende vindmølle eller hovedkomponent, suppleret med prøvninger i henhold til Teknisk Grundlag. Typegodkendelsen skal dels sikre overensstemmelse med gældende sikkerhedsmæssige krav vedrørende sikkerhedssystemer mekanisk og strukturel sikkerhed personsikkerhed elektrisk sikkerhed dels sikre at en række teknisk kvalitetsmæssige forhold er korrekt belyst, herunder levetid af maskin- og elektriske komponenter ydeevne pålidelighed støjafgivelse Der skal foreligge et komplet og entydigt dokumentationsmateriale, der ved anvendelse til en korrekt udført produktion, opstilling og drift af en vindmølle sikrer, at Teknisk Grundlag er opfyldt. Elementerne i typegodkendelsen er identiske for vindmøller opstillet på land og til havs. Under ttypegodkendelsen gennemføres i overensstemmelse med procedurer og krav i IEC- WT-01.godkendes: Konstruktions- og dimensioneringsforudsætninger, herunder klima- og opstillingsforudsætninger og levetid. Et specifikt design defineret ved tegninger, specifikationer, styklister samt funktionsbeskrivelse, herunder drifts- og sikkerhedsstrategi. Procedure og specifikationer vedr. udvalgte kritiske processer og komponenter i relation til fremstilling af vindmøller (se endvidere afsnit 3.1.2). Manualer, der beskriver transport, opstilling, drift og vedligeholdelse af vindmøllen. Typegodkendelsen baseres på en verifikation af det i de følgende afsnit nævnte materiale. Denne verifikation, som foretages af den typegodkendende Formatted: Bullets and Numbering 16

17 Typegodkendelse KAPITEL 3 instans, kan fx. ske i form af check af fabrikantens beregninger, alternativ beregning eller - specielt for mindre betydende komponenter eller komponenter, hvor sikkerheden er stor - ved et kvalificeret ingeniørmæssigt skøn. I forbindelse med typegodkendelsen checker den typegodkendende instans, at certifikater på kvalitetsstyringssystemer, målinger med videre er udført af bemyndigede instanser (se dog afsnit 3.8.1). Den typegodkendende instans skal inden udstedelse af en typegodkendelse kontrollere, at vindmøllefabrikanten/leverandøren har et gældende DS/EN ISO 9002 eller DS/EN ISO 9001 certifikat for kvalitetsstyring Kritiske processer og komponenter I forbindelse med typegodkendelsen af en vindmølle skal fabrikanten/leverandøren levere en liste over kritiske processer og komponenter med dertil hørende kvalitetssikringsprocedurer. Listen over kritiske processer og komponenter danner blandt andet udgangspunkt for audit af kvalitetsstyringssystemet, hvor dokumentationen for implementeringen af de kritiske processer kan gennemgås Sagsgang for typegodkendelse Sagsgang for typegodkendelse aftales parterne imellem Udstedelse af typegodkendelse Udstedelse af typegodkendelse skal ske på en formular godkendt af Energistyrelsen, jvf. afsnit Tilbagetrækning af typegodkendelse En typegodkendelse kan trækkes tilbage, såfremt der konstateres alvorlige sikkerhedsmæssige fejl ved pågældende vindmølletype eller ved konstatering af misligholdelse af forudsætningerne for godkendelsen. 3.2 Godkendelsesklasser Generelt I godkendelsesordningen er defineret 3 godkendelsesklasser, henholdsvis A, B og C, som er beskrevet nedenfor Godkendelsesklasse A For godkendelsesklasse A kræves: En A-typegodkendelse omfattende følgende elementer af IEC WT-01: Design Evaluation Type Testing Manufacturing Evaluation Formatted: Bullets and Numbering 17

18 KAPITEL 3 Typegodkendelse Type Characteristic Measurements (Basisafprøvning og systemafprøvning) Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet der dækker udvikling og fremstilling. Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet der dækker opstilling (se i øvrigt afsnit 4.2). Ved typegodkendelsen skal laster og styrke/levetid dokumenteres for alle bærende konstruktionsdele. Dokumentationen kan foreligge i form af beregninger evt. kombineret med målinger. For komponenter hvor svigt ikke er forbundet med en sikkerhedsmæssig risiko, er det tilstrækkeligt med et reduceret omfang af dokumentation. Se i øvrigt afsnit 3.5. Der må ikke være udestående punkter på en A-typegodkendelse. For at opnå en komponentgodkendelse kræves en A-typegodkendelse af den pågældende komponent og et certifikat for kvalitetsstyringssystemet, der dækker udvikling og fremstilling af komponenten Godkendelsesklasse B For godkendelsesklasse B kræves det samme som for godkendelsesklasse A. Dog med følgende lempelse: En B -typegodkendelse af den pågældende vindmølletype. Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet der dækker fremstilling. Et certifikat for kvalitetsstyringssystemet der dækker opstilling (se i øvrigt afsnit 4.2). Formatted: Bullets and Numbering Ved typegodkendelsen skal laster og styrke/levetid dokumenteres for alle bærende konstruktionsdele. Dokumentationen kan foreligge i form af beregninger evt. kombineret med målinger. Det tillades for en B-typegodkendelse, at forhold, der skønnes uden væsentlig betydning for den primære sikkerhed, kan komme på en liste over udestående forhold, der skal dokumenteres efter godkendelsens udstedelse. Dette gælder også (for en kortere periode) opfyldelsen af kravet om DS/EN ISO 9002 certifikat - fx. i forbindelse med opstart af ny produktion. Dog skal fabrikanten så på anden måde eftervise over for den typegodkendende instans, at produktion og opstilling foregår på betryggende vis Godkendelsesklasse C En C-godkendelse anvendes til forsøgs- og demonstrationsvindmøller i forbindelse med udvikling af en ny mølletype - samt i særlige tilfælde ved ombygning af gamle møller i forbindelse med forsøg. En C-godkendelse gives på basis af en dokumentation af vindmøllens sikkerhedsmæssige forhold. Kvalitetsmæssige og energimæssige forhold verificeres ikke. En C-godkendelse til forsøgs- og demonstrationsformål udstedes for en tidsbegrænset periode, normalt max. 3 år, på basis af: ansøgning underskrevet af fabrikanten/leverandøren dokumentation af ejerforhold og evt. produktionsrettigheder 18

19 Typegodkendelse KAPITEL 3 dokumentation for placering specifikation af formål og indhold af planlagte forsøg aktivitetsplan for forsøgsperioden teknisk dokumentation af vindmøllens sikkerhed statisk afprøvning af vingen kantvis og flapvis Så hurtigt som muligt efter opstillingen af anlægget, og efterhånden som vindforholdene tillader det, skal følgende prøvninger gennemføres og resultatet fremsendes til den typegodkendende instans: Støjmåling jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse herom. Jvf. tillige afsnit Funktionsafprøvning og afprøvning af sikkerhedssystemerne (som under afsnit 3.8.2, Basisafprøvning). Disse afprøvninger skal enten besigtiges/overvåges af den typegodkendende instans eller af en bemyndiget prøvningsinstans. Foreløbige afprøvninger af sikkerhedssystemerne skal dog foretages allerede i forbindelse med møllens indkøring og rapporteres til den typegodkendende instans. Der kan som hovedregel kun udstedes en C-godkendelse til forsøgs- og demonstrationsformål for hver mølletype. Ønskes C-godkendelsen forlænget eller ombygges mølletypen med henblik på nye forsøg, skal der indsendes en ny ansøgning til den godkendende instans. Er der tale om forsøgs- og demonstrationsmøller ejet af elselskaber eller tilsvarende, kan godkendelsen dog omfatte flere møller, hvilket i så fald skal fremgå af godkendelsen. 3.3 Klima- og opstillingsforudsætninger Generelt De klimaforudsætninger og andre designforudsætninger, der ligger til grund for typegodkendelsen skal være repræsentative for det pågældende opstillingsområde. For vindmøller der typegodkendes til opstilling i Danmark kan anvendes de i DS 472, Last og sikkerhed for vindmøllekonstruktioner, angivne forudsætninger. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes følgende dokumentation mht. klima og opstillingsforudsætninger: Miljøforudsætninger (vindforhold, parkvirkninger, jordbundsforhold, korrosionsforhold, temperaturer, lyn, jordskælvspåvirkninger, overisning, bølge-, strøm- og islast mm.). Specifikation for møllens fundament. Levetid. Forudsætninger for transport og opstilling. I stedet for ovenstående indsættes ny tekst med hollandsk model som forbillede Havplacering Ved placering af vindmøller på havet skal der redegøres for laster og lastkombinationer fra vind, strøm, bølger og is. Der henvises til rekommandation for vindmøller på havet i bilag 4. Indtil der foreligger en særlig rekomman- 19

20 KAPITEL 3 Typegodkendelse dation for dette område skal eksisterende normer, anerkendte beregningsmetoder og god ingeniørmæssig praksis anvendes Vindforhold Som grundlag for dimensionerende vindforhold for vindmøller, der forventes opstillet i Danmark, anvendes DS 472 med tillæg af xxxx. Der henvises til DS 410 "Last på Konstruktioner" på områder, der ikke er dækket af DS 472. Der skal ved fastsættelse af dimensionerende vindforhold tages hensyn til de forhold, som er relevante for vindmøller. Der skal tages hensyn til både normale og ekstreme vindforhold Andre klimatiske forhold Lyn Møllen og dens elektriske anlæg skal have et lynbeskyttelsessystem inklusive jordingsanlæg til beskyttelse mod overspændinger og stødstrømme fra lynnedslag i møllen og i nettet. Vedrørende krav til lynbeskyttelsessystemet og jordingsanlægget henvises til afsnit Overisning Hvis vindmøller opstilles hvor der er risiko for overisning, skal konsekvenserne heraf tages i betragtning. Der tænkes specielt på vinger og bærende dele samt risiko for afkastning af isklumper. Der skal tages hensyn til eventuel overisning af sensorer (f.eks. vindfane og anemometer) og tilhørende funktionsfejl Hagl Ved dimensionering af overfladebeskyttelse skal hagl tages med i dimensioneringen Temperatur Under drift (normale lasttilstande) kan en vindmølle regnes at operere i temperaturintervallet angivet i DS 472. Det specificerede temperaturinterval skal tages i betragtning ved valg af materialer samt andre forhold, der vedrører sikkerheden for møllen. De ekstreme lufttemperaturer skal som minimum fastsættes ud fra DS

21 Typegodkendelse KAPITEL Lokale opstillingsforhold Der henvises til afsnit 13.2 Site Assessment i IEC WT 01. I forbindelse hermed skal især følgende forhold tages i betragtning: Terræn Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til de mulige terrænruhederformer, som den pågældende vindmølletype tænkes opstillet i. Som minimum skal forudsætninger om følgende terrænforhold angives i dokumentationen af vindmølletypens konstruktion og dimensionering: terrænruhed overhastighedseffekter ved inhomogent terræn forøget turbulens i inhomogent terræn Formatted: Bullets and Numbering Vindmølleparker Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til, hvorvidt den pågældende vindmølletype tænkes opstillet i vindmølleparker eller som enkeltstående møller. Ved opstilling i en park skal tages hensyn til vindforstyrrelse fra andre møller i parken og forøget turbulens Lægivere Der skal ved fastsættelse af de dimensionerende vindforhold tages hensyn til, hvor tæt ved væsentlige lægivere, den pågældende vindmølletype tænkes opstillet. Som minimum skal ændringer i hastighedsprofil og forøget turbulens være klart angivet i dokumentationen af vindmølletypens konstruktion og dimensionering Jordskælv Ved opstilling af vindmøller i Danmark kan der ses bort fra laster hidrørende fra jordskælv Støjforhold Formatted: Bullets and Numbering I forbindelse med opsætning af vindmøller i Danmark stilles der krav til støjbelastning, jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (se bilag 1). Ved bestemmelse af en vindmølles støjafgivelse anvendes den i bekendtgørelsen angivne beregnings-og målemetode. Støjmåleresumé indeholdende blandt andet forudsætning om kildestyrke og hertil beregnede afstande til en støjbelastning på 45 og 40 db(a) jævnfør metode i Miljøministeriets bekendtgørelse skal leveres. Format for støjmåleresumé fremgår af bilag 5. Målinger kan tillige gennemføres i henhold til EN/IEC : "Acoustic Noise Measurement Techniques". I så fald skal målingerne udføres og rapporteres i henhold til standardens punkt med underpunkter 1, 2 og 3 med referencevindhastighed på 8 m/s. Der skal bestemmes kildestyrke ved referencevindhastigheden, dennes afhængighed af vindhastigheden, oktav (eller 1/3 oktav) spektrum af kildestyrken ved referencevindhastigheden, samt foretages analyse for hørbare toner. 21

22 KAPITEL 3 Typegodkendelse Støjmålinger skal udføres som akkrediteret prøvning af et laboratorium, der er akkrediteret dertil, eller af laboratorier, der beskæftiger personer certificeret til "Miljømåling - ekstern støj". Rapport over målinger skal udføres som "Miljømåling - ekstern støj" efter de relevante dele af Miljøstyrelsens vejledninger eller IEC standardens anvisninger Reflektionsforhold for vinger De forudsatte reflektionsforhold for vinger skal angives i vindmøllens dokumentation, jævnfør følgende klassifikation: Klasse Beskrivelse Glanstal I Mat < 30 % II Halvmat/halvblank 30-70% III Højglans > 70 % Reflektionsegenskaberne måles efter DS/ISO Andre forhold øvrige forhold af betydning for en vindmølles konstruktion og dimensionering, f.eks. ved valg af korrosionsbeskyttelse, skal angives i møllens dokumentation. Følgende forhold kan være af betydning: luftfugtighed salt- og støvindhold i luft kemiske påvirkninger saltvandssprøjt ultraviolet stråling Lastgrundlag, drifts- og sikkerhedsstrategi mm. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes følgende dokumentation mht. lastgrundlag og drifts- og sikkerhedsstrategi: Funktionsbeskrivelse af systemer for sikkerhed, styring og regulering (elektrisk og mekanisk). Drifts- og sikkerhedsspecifikation (krøjefejlsfordeling, krøjetid og antal, antal og forløb af indkoblinger og nedbremsninger, bremsesystemernes effektivitet, effektreguleringsstrategi og algoritme, netpåvirkninger etc.). Lastgrundlag og svingningsforhold ud fra en detaljeret beskrivelse af vindmøllens lasttilstande både for driftsfasen herunder stilstand, transport samt ved opstilling af møllen, herunder en beskrivelse af vindmøllens dynamik. Der skal bl.a. leveres levetidslastspektra for vingerod, rotorcentrum, krøjesystem og tårnbund og herunder redegøres for metoderne til sammenlægning af lastkomponenterne. Endvidere skal leveres en plan for afprøvningerne på vindmøllen. Såfremt fundament og mølle ønskes godkendt hver for sig, skal der sikres, at alle nødvendige oplysninger for en sådan fremgangsmåde er til stede, og at fabrikanten har procedurer herfor. F.eks. skal der foreligge oplysninger om krav til fundamentets stivhed og dæmpning samt øvrige 22

23 Typegodkendelse KAPITEL 3 relevante data for kobling mellem vindmølle og fundament. Der henvises til rekommandation vedr. fundamenter og vindmøller på havet i bilag Vindmøllens styrings- og sikkerhedssystem Alle krav vedr. styrings- og sikkerhedssystem i IEC WT 01 skal opfyldes for danske forhold. I tillæg hertil kræves at mindst et bremsesystem skal være aerodynamisk virkende Generelt Formatted: Bullets and Numbering En vindmølle er en energiproducerende maskine, som skal være forsynet med styrings- og sikkerhedssystemer. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes dokumentation for den elektriske styring. Endvidere skal leveres en fabrikanterklæring der bekræfter, at kravene i Teknisk Grundlag overholdes. Den godkendende instans foretager stikprøvevis kontrol af dokumentationen Styringssystem Formatted: Bullets and Numbering Styringssystemets overvågning og aktioner skal være tilpasset møllens konstruktion. Endvidere skal krav til styringssystem i DS 472 "Last og Sikkerhed af Vindmøllekonstruktioner" overholdes. Styringssystemet skal tage den nødvendige aktion for at holde møllen indenfor det normale driftsområde. Styringssystemet bør overvåge driftsparametre, som har betydning for funktion og sikkerhed Sikkerhedssystem Formatted: Bullets and Numbering Møllens sikkerhedssystem skal, ved fejl eller svigt i vindmøllen eller dens styringssystem, holde vindmøllen indenfor det definerede ekstreme driftsområde uden tidsbegrænsning. Formålet med vindmøllens sikkerhedssystem er således at sikre, at vindmøllen ikke bringes i en lastsituation, som ikke indgår i dimensioneringsgrundlaget. Kravene til vindmøllens sikkerhedssystem kan opfyldes ved at overholde DS

24 KAPITEL 3 Typegodkendelse 3.5 Strukturel og mekanisk sikkerhed Vindmøllens strukturelle og mekaniske sikkerhed eftervises i overensstemmelse med procedurerne i IEC WT 01. Styrkeeftervisningen skal ske i henhold til relevante standarder og rekommandationer i bilag 3 og Generelt Formatted Formatted: Bullets and Numbering Formatted Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes følgende mht. styrkedokumentation, tegninger mm.: Eftervisningen af vindmøllens styrke specielt med hensyn til bærende dele og primære samlinger samt tilstrækkelig holdbarhed i sliddele. Dokumentationen skal fremskaffes af fabrikanten/leverandøren bl.a. på baggrund af normer og standarder, ved hjælp af beregninger og målinger etc. Ved brug af ikke standardiserede materialer, skal dokumentation af materialernes egenskaber foreligge. Komponenter uden sikkerhedsmæssig eller særlige økonomisk betydning godkendes på basis af fabrikantens/leverandørens indkøbsspecifikationer samt datablade på de komponenter, der ønskes godkendt. Krav til specifikation for møllens konstruktion, produktion og opstilling (se 3.1.2). Tegninger og specifikationer samt styklister for vindmøllen. Tegningerne skal være underlagt et revisionssystem og være dateret. Styklisterne skal være forståelige og refererbare i forhold til tegningerne. Anvisninger for produktionsprocesser, herunder tolerancer, materialer, temperaturer etc. Kan eventuelt angives på tegningerne. Hvor der forefindes en komponentgodkendelse, er det normalt tilstrækkeligt at indsende godkendelsesdokumentet og en eftervisning af, at komponentens anvendelse er i overensstemmelse med komponentgodkendelsen Sikkerhed Vindmøller skal konstrueres, dimensioneres og udføres således, at de i den forventede levetid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse med en given sikkerhed kan modstå de forudsatte påvirkninger fungerer tilfredsstillende ved normal brug har tilfredsstillende bestandighed og robusthed Formatted: Bullets and Numbering Formatted: Bullets and Numbering Formatted: Bullets and Numbering Eftervisning af, at de bærende konstruktionselementer samt maskindele har den fornødne styrke, kan ske ved beregning, prøvning eller en kombination heraf. De overordnede sikkerhedskrav er indeholdt i DS 409 "Sikkerhedsbestemmelser for Konstruktioner". Endvidere skal sikkerhedskrav i DS 472 "Last og Sikkerhed af Vindmøllekonstruktioner" overholdes. Hvor drift- og sikkerhedsstrategier har konsekvenser for lastgrundlaget, skal de forudsatte konsekvenser specificeres. Forudsætningerne vurderes af den godkendende instans. 24

25 Typegodkendelse KAPITEL Eftervisning af sikkerhed Formatted: Bullets and Numbering En vindmølles sikkerhed skal eftervises i forhold til følgende brudgrænsetilstande: udmattelsesgrænsetilstand maksimallastgrænsetilstand ulykkeslastgrænsetilstand Formatted: Bullets and Numbering Endvidere skal sikkerhed eftervises i forhold til følgende anvendelsesgrænsetilstande: korrosion revnedannelse slid Formatted: Bullets and Numbering Partialkoefficientmetoden kan anvendes ved beregningsmæssig eftervisning af sikkerhed ved de relevante grænsetilstande. 25

26 KAPITEL 3 Typegodkendelse Krav til grænsetilstandene og lastberegning er angivet i DS 472. I denne norms afsnit 6.3 findes også en forenklet metode, som kan anvendes for visse størrelser og typer vindmøller til bestemmelse af de dimensionerende laster for produktionskørsel. De dimensionerende laster skal beregnes med metoder, som er dokumenterede og almindeligt accepterede. For mølletyper, der ikke er dækket af den forenklede metode i DS 472, skal de beregnede laster for produktionskørsel verificeres med målinger foretaget på en vindmølle af sammenlignelig størrelse og koncept, jvf. afsnit Den obligatoriske basisafprøvning, jvf. afsnit 3.8.2, dækker en del af de øvrige lasttilfælde. Der skal kompenseres for usikkerhed ved fastlæggelsen af lastgrundlaget som beskrevet i "Rekommandation til opfyldelse af krav i Teknisk Grundlag for Typegodkendelse og Certificering af vindmøller i Danmark" (bilag 5) Materialer Materialerne anvendt i vindmøller skal være dokumenteret i overensstemmelse med eksisterende normer og standarder eller være dokumenteret på et tilsvarende niveau. Formatted: Bullets and Numbering Materialer skal være mærket på en sådan måde, at deres egenskaber kan identificeres på entydig vis. Vindmøller er dynamisk belastede konstruktioner, hvor brud kan forekomme som følge af materialeudmattelse. Der skal anvendes materialer med egenskaber (karakteristiske egenskaber), som svarer til dem, der forudsættes ved eftervisning af konstruktionens bæreevne som angivet i konstruktionsnormerne. Der skal herunder tages hensyn til mulige ændringer i materialeegenskaber i løbet af den specificerede levetid. Materialernes egenskaber skal være dokumenteret i forhold til opstillingsforudsætningerne for møllen jvf. afsnit 3.3 herunder f.eks. temperaturinterval og korrosionsforhold Styrkeeftervisning Formatted: Bullets and Numbering Generelt Styrkeeftervisningen skal ske i henhold til DS 472, DS 456, DS 412 og andre relevante normer og standarder Vinger Vingernes stivhed, styrke, stabilitet og levetid skal dokumenteres ved beregning, samt ved fuldskalaafprøvning af vingen. Endvidere kan der stilles krav om prøvning af særlige delelementer. Beregningerne og prøveresultater skal i tilstrækkelig grad dokumentere og belyse vingen styrke-, stivheds- og udmattelsesmæssigt. Styrken og funktio- 26

27 Typegodkendelse KAPITEL 3 nevnen af luftbremsesystemet og af vingeroden med den tilhørende navforbindelse skal derudover eftervises. Der henvises til danske og internationale standarder vedr. materialeegenskaber og konstruktion for vinger i glasfiberarmeret plast, træ og andre materialer. EksempelvisDS 456 "Konstruktioner af glasfiberarmeret umættet polyester" Nav Navets styrke dokumenteres ved beregninger og suppleres, såfremt det findes nødvendigt, med målinger til verifikation af beregningerne. Kritiske steder i navet, for eksempel overgange med stivhedsskift eller spændingskoncentrationer samt overgange ved aksel-nav forbindelsen og ved grænsefladen til vingerne, skal dokumenteres Transmission Der skal udføres beregninger af spændinger og eventuelt udbøjninger i hovedakslen under hensyntagen til kærvfaktorer for de definerede dimensionerende lastkombinationer for vindmøllen. På hovedlejerne gennemføres beregninger af levetid for lejehus og overgang fra lejehus til maskinfundament. Kobling mellem hovedaksel og gear skal beregnes styrkemæssigt. Gearkassen skal beregnes styrkemæssigt. Som beregningsforskrift kan henvises til DIN 3990 del 1-5. Beregningerne udføres på: tandhjul (tandbrud, pitting og rivning) lejer i gearkasse aksler i gearkasse kritiske snit i gearkassen forbindelse(r) til maskinfundament Formatted: Bullets and Numbering Sikkerhed mod tandbrud, pitting og rivning skal dokumenteres. Som minimum anbefales sikkerhedsfaktor 1,6 mod tandbrud, 1,25 mod pitting og 1,5 mod rivning Maskinfundament Maskinfundamentets styrke dokumenteres ved beregninger og, såfremt det findes nødvendigt, også ved prøvninger. Forbindelser til krøjesystem, hovedlejer, gearkasse, generator etc. dokumenteres med beregninger Krøjesystem Krøjesystemets styrke dokumenteres ved beregninger og, såfremt det findes nødvendigt, også ved prøvninger. Krøjemotoren kan, såfremt den er elektrisk, dokumenteres med relevante IEC-standarder. 27

28 KAPITEL 3 Typegodkendelse Det tillades, at der sker en skridning i krøjesystemet ved store belastninger under forudsætning af, at der redegøres for konsekvenserne af skridningen, og at denne ikke har sikkerhedsmæssig betydning Tårn Tårnets styrke og stabilitet dokumenteres ved beregninger og, såfremt det findes nødvendigt, også ved prøvninger. Specielt skal alle flanger og bolteforbindelser beregnes. Endvidere kræves, at styrken ved døre og luger skal dokumenteres ved beregning evt. suppleret med prøvning Fundament Et vindmøllefundament skal dokumenteres i henhold til DS 411 "Betonkonstruktioner" og DS 415 "Fundering". Samt ved anvendelse af rekommandationen bilag 4.4. Fundamentets styrke dokumenteres ved beregninger. Fundamentsboltene, herunder indfæstningen i beton, skal beregnes. Der skal som grundlag for funderingsberegninger foreligge veldefinerede forudsætninger om jordbundsforhold. Alle fundamenter anvendt i forbindelse med typegodkendte møller skal være godkendt af den typegodkendende instans. I forbindelse med typegodkendelsen vil vindmøllefabrikanten/leverandøren normalt få godkendt et eller flere standardfundamenter. Såfremt der i forbindelse med et projekt anvendes andre fundamenter, skal bygherren eller fabrikanten/leverandøren sørge for, at disse godkendes af den typegodkendende instans. Se endvidere sidste punkt i afsnit vedr. angivelse af laster i samlingen mellem tårn og fundament Generator og elsystem Generatoren og elsystemet skal med hensyn til styrkemæssige forhold være dokumenteret ved hjælp af IEC-standarder eller tilsvarende standarder jvf. afsnit Personsikkerhed Generelt Sikkerheden for personer, som arbejder på vindmøllen eller opholder sig i dens nærhed, skal tilgodeses ved en vindmølles konstruktion og dimensionering samt ved udfærdigelse af instruktioner og procedurer for transport og montage, drift, vedligeholdelse og reparation. Vindmøllens betjeningsorganer skal kunne betjenes let og farefrit. De skal være anbragt således, at utilsigtet betjening eller fejlbetjening, der kan føre til farlige situationer, er forhindret. Vindmøllen skal ligeledes være udført så farlige situationer ikke opstår. Vindmøller med flere betjeningssteder må kun kunne betjenes fra et sted ad gangen. 28

29 Typegodkendelse KAPITEL 3 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr 669 af 7. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler (Maskindirektivet) skal til enhver tid kunne overholdes. Iøvrigt henvises til de relevante bekendtgørelser og anvisninger. Bilag 1 indeholder de væsentligste af de p.t. gældende bekendtgørelser. Der skal i forbindelse med typegodkendelsen fremsendes en fabrikanterklæring om overholdelse af kravene i Teknisk Grundlag vedrørende personsikkerhed Transport, opstilling og indkøring Krav vedrørende personsikkerhed skal være beskrevet i manualernes instruktioner og procedurer for transport af vindmøllen, for montage og opstilling såvel som for indkøring jvf. afsnit 3.9. Vindmøllen og grej til opstilling skal være dimensioneret til de laster, som kan fremkomme ved transport, montage, opstilling og indkøring Normal drift Ved normal drift af vindmøllen skal sikkerheden for personer i og ved vindmøllen tilgodeses. Den normale betjening af vindmøllen skal kunne foregå uden opstigning i møllehatten. Driftprocedurer og betjening af møllen skal være beskrevet i brugermanualen, som udleveres til ejeren eller den driftsansvarlige for vindmølleanlægget. Det skal fremgå af de enkelte instruktioner, hvorledes der er taget hensyn til personsikkerheden Service, vedligeholdelse og reparation Fabrikanten/leverandøren af vindmøllen skal udarbejde instruktioner og procedurer, som tager hensyn til vindhastighed og andre ydre forhold, således at arbejdet på møllen kan foregå sikkert. Disse procedurer og instruktioner skal være beskrevet i brugermanual jvf. afsnit Vindmøllen skal være konstrueret med henblik på sikker adgang til og udskiftning af servicekrævende dele Adgangsforhold Adgangsforholdene til de arbejdssteder, der er i møllen skal udformes under hensyntagen til personsikkeheden. Det skal ved aflåsning og/eller skiltning markeres, at opstigning i vindmøllen er forbundet med sikkerhedsmæssig risiko. Det skal forhindres, at betjeningspanel og adgangsveje til vindmøllens maskineri er umiddelbart tilgængelige for uvedkommende. Betjening af vindmøllen samt adgang til møllens lokale kontrolsystem må ikke kræve adgang til elektriske kredsløb med spænding større end 50 V. 29