Seminar om publicering af humanistisk forskning d. 4. april 2008 (KU/HUM) / Oplæg vedr. videnskabelig publicering generelt (KUB) /

Transkript

1 Seminar om publicering af humanistisk forskning d. 4. april 2008 (KU/HUM) / Oplæg vedr. videnskabelig publicering generelt (KUB) / De store udviklingslinier (MCS) 1. Indledning det er vist indlysende for enhver, at der er ret store forskelle mellem humanistisk og f.eks. medicinsk videnskabelig publicering, og det er da ret interessant at udrede om der er tale om strukturelle forskelle eller om det blot er et spørgsmål om udviklingstakt det er nu ikke vores (!) opgave i dag. I fællesskab skal vi tre på ca. 20 minutter give et rids af den generelle udvikling på det videnskabelige publiceringsfelt som indledning til jeres seminar om publicering af humanistisk forskning jeg vil selv skitsere nogle overordnede udviklingslinier Bertil, der er astrofysiker, vil tale om det bredere felt forskningskommunikation, og Christian, der er kemiker, vil fokusere mere snævert på forskningspublicering forskningspublicering er selvfølgelig først og fremmest et forskningsanliggende det er imidlertid også i høj grad et universitetsbiblioteksanliggende, o fordi vi enten i bred forstand er en del af det samlede videnskabelige publicerings- og formidlingssystem, o fordi vi er en hovedaftager af produktet og skal kanalisere det tilbage i universitetet, og o fordi vores udvikling hænger tæt sammen med udviklingen på publiceringsområdet 1

2 Det er derfor et område, som vi følger tæt. o April: fjerde nordiske konference om forskningspublicering, som arrangeres af universitetsbiblioteket i Lund o Maj: Empires of the mind : Inventing the Future of Scholarly Publishing, som arrangeres af Society for Scholarly publishing vi følger selvfølgelig også løbende med i tidsskrifter som Journal of Scholarly Publishing og det er klart, at når Arts and Sciences-fakultetet ved Harvard University vedtager at gå ind for Open Acces som primær publiceringskanal er det et af de vigtige tidens tegn II. Krisen i det videnskabelige publiceringssystem der tales en del om krisen i det videnskabelige publiceringssystem det er klart, at der er et vist drama over udviklingen, fordi den i høj grad truer rollefordelingen i det bestående publiceringssystem o alle aktørerne bekymrer sig for deres fremtid o medens nogle klart ser skriften på væggen og naturligvis ikke synes det er spor morsomt det vigtigste kriseelement er efter min opfattelse de store prisstigninger på tidsskrifter som har en ret betydningsfuld kaskadeeffekt 2

3 ellers er jeg mindre optaget af krisen i form af drama og snarere af krisen i betydning af afgørende vendepunkt: hvilke vigtige udviklingsfaktorer er i spil, og hvordan vil de forme det fremtidige publiceringssystem? III. De store udviklingslinier i de senere år er der kommet en række rapporter om fremtiden for det videnskabelige publicerings, jvf. uddelte bibliografi mange og modsatrettede tendenser for mig selv: fire vigtige 1. Migreringen til det elektroniske medie ingen tvivl: vigtigste tendens tidsskrifter o husk Karolinska o hum er med bøger o fortid: massedigitalisering og selektiv digitalisering Holberg o Nutid: RSC NB udskrift o Amazon / Læseapparater: historie - pris 3

4 Jeg vover denne konklusion: inden for en overskuelig periode vil al videnskabelig publicering ske elektronisk men med mulighed for brugsmedie efter kundens egne specifikation 2. Ubikvitet gennem webben gennem nettet er elektronisk baserede forskningspublikationer tilgængelige overalt men: nettilgængelighed er ikke nok afgørende for en almindelig forskningspublikations gennemslagskraft / impact er i stigende grad at den kan søges via nettet og er synlig gennem de store søgemaskiner o Michael Bang: Livius og dubletterne nyere undersøgelser af den såkaldte Google-generation også blandt studerende: o vidensbasen for den enkelte person er ikke en samling af vidensressourcer, der afsøges systematisk, men et flimrende sæt af ressourcer, som brugeren skaber sig i hurtig surfning på nettet går ud fra at det i dag er en betydelig universitetspædagogisk udfordring, at omforme den nye google-dannede studentergenerations kængurusøgninger til solid akademisk informationssøgning men: tror jeg, ingen vej uden om at forskning, der vil slå igennem, skal være web-tilgængelig og synlig via søgemaskiner det er de store forlags e-tidsskrifter faktisk allerede idag 3. Kommercialisering af det videnskabelige produkt de kommercielle forlag overtager stadig flere af de traditionelle, ikkekommercielle forskningspublikationer o lærde selskabers tidsskriftporteføljer 4

5 hertil: megakonsolidering af kommercielle forlag i stadig større forlagsgrupper kommercielle forlag er ikke idealistiske organisationer: det er firmaer der tjener penge på at udgive bøger, tidsskrifter m.v. koncentrationen af forskningspubliceringen på stadig større kommercielle firmaer, der skal levere profit til aktionærerne, åbner for markedsdominerende forlagspositioner og dermed for en prisudvikling på markedet for videnskabelige publikationer, o som i nogle tilfælde er rovgrisk, o men som er vanskelig at undgå fordi forskerne selv forærer deres publikationer til forlagene, og fordi forskerne selvfølgelig forlanger at deres universitetsbiblioteker har licens til forlagenes produktporteføljer Elsevier / KUB 4. Den åbne bølge kommercialiseringen af det videnskabelige publikationssystem og omformningen af forskningspublikationen til en vare udløser kraftige spændinger og har fremkaldt en modbølge, lad os kalde den åbne bølge ideen eller ideologien er, at forskningsresultater frembragt for offentlige midler skal være frit tilgængelige for alle wikipedia er et markant eksempel o leksikonartikler o tekster (Piccolomini) o svaghed: ikke-kontrolleret, peer-reviewed, men de nye encyklopædier! Open Acces-bevægelsen / digital repositories 5

6 o skeptisk ved nogle elementer af denne bevægelse en meget vigtig forudsætning for åben-bølgen er, at det nye teknologi gør det meget nemmere og billigere end tidligere at publicere, f.eks. tidsskrifter fordelene kan overdrives, men de er der og bliver også i stigende grad udnyttet af universitetsfolk: 3 eksempler: AIGIS, History of intellectual culture, Journal of the International Association of Tibetan studies for tidligt at vurdere om det er de kommercielle forlag der løber af med sejren eller om det bliver åben-bevægelsen nu kan man ikke undervurdere at det politiske system kan gribe afgørende ind i udviklingen o The day after Christmas, President Bush signed an omnibus spending bill containing a provision requiring the US National Institutes of Health (NIH) to mandate open access for NIH-funded research. Here's the language that just became law: The Director of the National Institutes of Health shall require that all investigators funded by the NIH submit or have submitted for them to the National Library of Medicine's PubMed Central an electronic version of their final, peer-reviewed manuscripts upon acceptance for publication to be made publicly available no later than 12 months after the official date of publication: Provided, That the NIH shall implement the public access policy in a manner consistent with copyright law. This is a momentous victory, despite the 12 month embargo. Measured by the ferocity of opposition overcome and the volume of literature liberated, it's the largest victory in the history of the OA movement. It's only a plateau, not a summit, but it's an immense success. Researchers, OA advocates, and everyone concerned to advance medical knowledge, are justified in feeling joy and relief 6

7 The Crisis in Scholarly Publishing 7