1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed

Transkript

1 DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Federica MOGHERINI Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Næstformand i Kommissionen 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og erfaring mener De har særlig relevans for opgaven som kommissær og arbejdet med at fremme EU's almene interesser, særlig inden for Deres potentielle ansvarsområde? Hvad motiverer Dem? Hvordan vil De bidrage til at fremme Kommissionens strategiske dagsorden? Hvilke garantier for uafhængighed kan De give Europa-Parlamentet, og hvordan vil De sikre, at Deres tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter ikke kan rejse tvivl om udøvelsen af Deres hverv i Kommissionen? Jeg har beskæftiget mig med udenrigspolitik de seneste 20 år: først i civilsamfundet gennem aktiv deltagelse i forskellige ngo'er og internationale kampagner og i mit eget nationale og europæiske politiske parti. Jeg fortsatte derefter i de italienske offentlige institutioner og var i seks år medlem af det italienske parlament og senest italiensk udenrigsminister. Som det er tilfældet for de fleste i min generation, har Den Europæiske Union været en realitet under hele min opvækst. EU er mit naturlige politiske arbejdsområde og frem for alt et sted med fælles værdier, personlig frihed og demokrati, jeg tror på, og som jeg på min nye post vil arbejde for som overbevist tilhænger af den europæiske integration. Dette er for mig ikke blot et tilsagn, men også en mulighed for at virkeliggøre en drøm. Som minister og under det italienske EU-formandskab har jeg arbejdet for at sikre en fælles EUindsats over for globale udfordringer - ikke mindst over for de dramatiske udfordringer ved vores kontinents grænser - hvad enten det er i øst eller syd. Det er min opfattelse, at vi nu mere end nogensinde tidligere er nødt til at vurdere den globale situation på langt sigt. Vi har behov for en strategisk tilgang - ikke kun til igangværende kriser, men også til potentielle kriser og de konsekvenser, som tilsyneladende fjerne problemer kan have for vores samfund og vores sikkerhed. Jeg tænker på de tusinder af migranter, der søger asyl eller et nyt liv i EU-landene, og jeg tænker også på de mange terrortrusler, vi står over for. Historien har på det seneste vist os, at når Den Europæiske Union har mod og visioner, så kan den i høj grad spille en central rolle i den globale politik. Det er bevidstheden herom, som vil være ledetråden i mit arbejde som højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen. Kommissærernes uafhængighed er ikke kun rodfæstet i de grundlæggende retsakter om EU, men skal også være et bindende princip for enhver, som får pålagt et offentlig hverv med så stort et ansvar. Alle kommissærer bør i almindelighed handle i overensstemmelse med EU-borgernes og Den Europæiske Unions interesser. Det er den forpligtelse, jeg offentligt påtog mig et par timer efter, at Det Europæiske Råd udpegede mig som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Jeg bekræfter denne forpligtelse over for Europa- Parlamentet, og hvis jeg godkendes, agter jeg at stå ved denne forpligtelse hver dag i mit arbejde - 1 -

2 de kommende år. Med mig bringer jeg mine ideer, mine erfaringer og mine forbindelser, som jeg stiller til eksklusiv rådighed for Den Europæiske Union og alle dens borgere. Som kommissær påtager jeg mig fuldt ud at opfylde de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3, i TEU og artikel 245 i TEUF, og at efterleve adfærdskodeksen for kommissærer, som fastsætter de garantier for uafhængighed og de etiske principper, som gælder for Kommissionens medlemmer. For at sikre Kommissionens uafhængighed forpligter jeg mig til ikke at modtage instrukser fra nogen regering, andre institutioner, organer eller enheder og at handle i EU's generelle interesse. Jeg vil afstå fra enhver handling, der er uforenelig med mine pligter eller udførelsen af mit hverv. I løbet af min embedsperiode vil jeg ikke påtage mig andre opgaver, hverken lønnede eller ulønnede. Jeg har udfyldt og offentliggjort min erklæring om interesser i henhold til adfærdskodeksen for kommissærer. Jeg vil med det samme informere den valgte formand og opdatere min erklæring, hvis der sker ændringer

3 2. Forvaltning af ansvarsområde og samarbejde med Europa-Parlamentet Hvordan vurderer De Deres rolle som medlem af kommissærkollegiet? I hvilket omfang mener De, at De er ansvarlig over for Parlamentet for Deres og Deres tjenestegrenes handlinger? Hvilke specifikke tilsagn er De rede til at give med hensyn til øget åbenhed og samarbejde og en effektiv opfølgning af Parlamentets holdninger og krav i forbindelse med lovgivningsinitiativer? Er De for så vidt angår planlagte initiativer og igangværende procedurer rede til at levere oplysninger og dokumenter til Parlamentet på lige fod med Rådet? Den højtstående repræsentant er også Kommissionens næstformand, og jeg agter at varetage denne rolle fuldt ud. Jeg får ansvaret for at styre og koordinere alle kommissærernes arbejde for så vidt angår udenrigsanliggender. Jeg vil stå i spidsen for en kommissærgruppe vedrørende udenrigspolitik, der skal fastlægge en fælles tilgang. Denne gruppe skal mødes mindst en gang om måneden i forskellige tematiske og/eller geografiske sammensætninger alt efter de pågældende behov. Om nødvendigt vil jeg bede kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger og andre kommissærer være stedfortrædere for mig på områder, der vedrører Kommissionens beføjelser. Europa-Kommissionen er ansvarlig over for Europa-Parlamentet der, som den eneste direkte valgte institution, nyder størst demokratisk legitimitet. Europa-Parlamentet har spillet en vigtig rolle i forbindelse med EU-integrationsprocessen, som Lissabontraktaten har fremmet og konsolideret yderligere. Da jeg selv har været medlem af det italienske parlament, tillægger jeg det særlig betydning at etablere et tæt og frugtbart samarbejde med Europa-Parlamentet. Det er vores fælles ultimative mål at sikre EU-borgerne resultater, og det er derfor i vores fælles interesse - og også vores ansvar - at varetage vores pligter i en ånd præget af tillid og samarbejde. I forbindelse med varetagelsen af mine pligter vil jeg fuldt ud gennemføre rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (rammeaftalen), navnlig med hensyn til opfølgningen af Europa-Parlamentets holdninger og anmodninger. På mine ansvarsområder vil jeg sørge for, at Kommissionen reagerer på beslutninger eller anmodninger, der træffes eller fremsættes af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 225 i TEUF, senest tre måneder efter deres vedtagelse. Jeg støtter og godkender i den forbindelse fuldt ud det tilsagn, der er afgivet af den valgte formand, Jean-Claude Juncker, om at den fremtidige Kommission vil være særligt lydhør over for lovgivningsmæssige initiativbetænkninger. Som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og i overensstemmelse med artikel 36 i TEU vil jeg jævnligt informere Parlamentet om de vigtigste aspekter ved mit arbejde og høre det om de grundlæggende valg, der skal træffes i forbindelse med vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I overensstemmelse med mine forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale vil jeg høre Europa-Parlamentet om fremtidsorienterede dokumenter, der fastlægger hovedtræk og grundlæggende valg inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder de finansielle virkninger for Unionens almindelige budget. Som anført i mit svar på det andet specifikke spørgsmål vedrørende mit ansvarsområde og AFETudvalget, vil jeg samarbejde tæt med Europa-Parlamentet, således at det uden indskrænkninger kan varetage sin kontrolrolle. Hvad angår Europa-Parlamentets adgang til klassificeret information på FUSP-området, vil jeg støtte en hurtig genoptagelse af forhandlingerne om en revision af den interinstitutionelle FUSP-aftale fra 2002 i tæt samarbejde med Rådets formandskab, således at vi hurtigst muligt kan nå frem til en tilfredsstillende aftale. Det er i vores fælles interesse at sikre passende beskyttelse af klassificeret materiale, samtidigt med at det sikres, at Parlamentet har adgang til de oplysninger, det har behov for, for at varetage sine opgaver og sit ansvar i henhold til traktaten. Jeg støtter uforbeholdent den forpligtelse til åbenhed, som den valgte formand har formuleret i de politiske retningslinjer, og den vil jeg efterleve

4 Spørgsmål fra Udenrigsudvalget 3. Ansvarliggørelse og kontrol: Er De enig i yderligere at udvikle forpligtelserne, der er indeholdt i erklæringen om politisk ansvarlighed og undertegnet af Deres forgænger, med hensyn til Europa-Parlamentets deltagelse i og bidrag til tidlig politisk planlægning med henblik på at opnå en sand fælles strategisk overvejelse? Kan De til dette formål forpligte Dem til bl.a. at afholde regelmæssige forudgående udvekslinger af synspunkter med dette udvalg om dagsordenen for møderne i Rådet for Udenrigsanliggender, forudgående høring om FUSP-strategier og mandater og høring inden for rammerne af Specialkomitéen? Mit forhold til Europa-Parlamentet er et afgørende og værdifuldt element i mit arbejde. Som højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen står jeg og vil jeg skulle stå til regnskab for Europa-Parlamentet. Jeg anerkender de uvurderlige bidrag og den politiske støtte fra Europa-Parlamentet fra dag ét til oprettelsen af posten som højtstående repræsentant og næstformand samt oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Det er i vores fælles interesse, og frem for alt af interesse for en stærk og kohærent europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, at bygge videre på dette og samarbejde så tæt som muligt. Jeg vil søge råd hos og samarbejde med Europa-Parlamentet, således at det kan varetage sin kontrolrolle uindskrænket. Jeg forpligter mig i den forbindelse til fuldt ud at respektere og gennemføre artikel 36 i TEU samt rammeaftalen, erklæringen om politisk ansvarlighed og andre gældende interinstitutionelle aftaler. Erklæringen om politisk ansvarlighed blev forhandlet med Europa-Parlamentet sammen med afgørelsen om EU-Udenrigstjenesten tilbage i 2010 med henblik på at tilpasse det institutionelle forhold til Europa-Parlamentet til den nye traktat. Det er et vigtigt resultat, som har vist sig at være værdifuldt, men jeg er overbevist om, at vi kan og bør forbedre den konkrete gennemførelse af visse af dens dele. Jeg vil påtage mig sammen med Europa-Parlamentet at finde pragmatiske løsninger for at gennemføre den mere vidtrækkende og systematisk, f.eks. med hensyn til oplysninger om internationale aftaler og udvekslinger forud for vedtagelse af nye strategier og mandater. Det er mit mål at fremme en struktureret politisk dialog med Europa-Parlamentet. Jeg vil i overensstemmelse med artikel 36 i TEU høre Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med FUSP'en og sikre, at der tages behørigt hensyn til Europa- Parlamentets valg. For at lette denne proces og sikre reel jævnlig politisk udveksling vil jeg i enighed med Europa-Parlamentet - gøre fuld brug af de forskellige kanaler, der er tilgængelige på forskellige niveauer (udvalg, plenarforsamlinger, andre organer, fælles konsultationsmøder og specialkomitéen), og jeg vil være til stede i Parlamentet så ofte som muligt. Jeg er også parat til at deltage i uformelle møder. Det er min opfattelse, at det er i vores fælles interesse, at nå til enighed - i fuld åbenhed - om, hvordan vi bedst kan tilrettelægge min tilstedeværelse i Europa-Parlamentet, og om ordningen for stedfortrædere. Dette vil være til gavn for tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde og vil sikre, at jeg er i stand til at imødekomme de forskellige anmodninger på en organiseret og fuldt ud tilfredsstillende måde. Som led i denne generelle opfattelse er jeg enig i Parlamentets forslag og giver tilsagn om, at enten jeg eller en repræsentant for mig vil afholde møder med Europa-Parlamentet forud for og/eller efter FAC-møderne. Jeg vil også anmode EU-Udenrigstjenesten og navnlig den øverste ledelse om fortsat at indgå i et vedvarende samarbejde med Parlamentet. Mere specifikt vil jeg anmode tjenestegrenene om proaktivt og til stadighed at give de relevante parlamentsudvalg mulighed for at udtrykke deres synspunkter på en passende måde forud for vedtagelse af nye meddelelser, strategier og mandater. Jeg ønsker i den sammenhæng også at puste nyt liv i de fælles konsultationsmøder. Det er min hensigt at holde Parlamentet fuldt ud orienteret om de planlagte mandater for de civile FSFP-missioner, og jeg vil også instruere tjenestegrenene om at udvise fleksibilitet med hensyn til rækkevidden af de fælles konsultationsmøder for at holde Europa-Parlamentet orienteret om militære FSFP-missioner og mere bredt, om PSC's arbejde og dagsordener. Artikel 218, stk. 10, i TEUF forudser en ægte parlamentarisk kontrol: Hvilke tiltag vil De tage for at sikre, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten proaktivt og systematisk vil give dette udvalg de konkrete oplysninger om alle faser i forhandlingerne og gennemførelsen af internationale aftaler? Hvordan vil De hjælpe dette udvalg med at overvåge gennemførelsen af disse aftaler? Forpligter De Dem til at sikre, at undertegnede aftaler vil blive henvist til Europa-Parlamentet til godkendelse uden unødige forsinkelser? - 4 -

5 Jeg forpligter mig til at informere Europa-Parlamentet fuldt ud og omgående i alle procedurefaser - både om FUSP-aftaler og andre aftaler, eftersom artikel 218, stk. 10, i TEUF finder generel anvendelse. I overensstemmelse med traktaten, rammeaftalen og relevante interinstitutionelle aftaler vil jeg sikre, at dette efterleves fuldt ud og anvendes i praksis af EU-Udenrigstjenesten, når den har ansvaret for forhandlinger i sine forskellige egenskaber (på vegne af den højtstående repræsentant og/eller på vegne af Kommissionen). Domstolens nylige dom i sag C-658/11 var utvetydig informationskravet har til formål at sikre, at Parlamentet er i stand til at udøve demokratisk kontrol med Unionens udenrigspolitik - fra processens begyndelse og til EU's indgåelse af en aftale. Jeg vil sikre, at Parlamentet holdes orienteret og har mulighed for at give udtryk for sine synspunkter og fremsætte anbefalinger i alle faser, uden at dette berører Rådets beføjelser og ansvar, herunder med hensyn til undertegnelse, foreløbig anvendelse og indgåelse af aftaler. For at sikre dette, vil jeg give tjenestegrenene og navnlig chefforhandlerne - instruks om vedvarende og proaktivt at tilbyde Europa-Parlamentet (ved hjælp af en skrivelse til AFET-udvalget som det kompetente udvalg og centrale organ) at briefe og informere Europa-Parlamentet på en passende og aftalt måde. Dette vil ske fra begyndelsen af forhandlingerne (herunder forud for starten af forhandlinger), under forhandlinger (efter hver forhandlingsrunde, eller når der sker vigtige udviklinger) og ved afslutning af forhandlinger (når forhandlinger afsluttes, paraferes aftalen, der foreslås midlertidig anvendelse, eller man har til hensigt at suspendere eller ændre en aftale). Under gennemførelsen af en aftale vil jeg anmode EU-Udenrigstjenestens kompetente tjenestegrene om at acceptere anmodninger fra Parlamentet om at drøfte gennemførelsen af en aftale og gøre status over dens anvendelse. Tjenestegrenene vil briefe og jævnligt informere specifikke ad hoc-overvågningsgrupper i Parlamentet om vigtige aftaler, hvis Europa-Parlamentet anmoder om det. Jeg er enig i, at undertegnede aftaler hurtigst muligt bør henvises til Europa-Parlamentet. Jeg vil arbejde tæt sammen med Rådet og Kommissionen for at sikre, at Europa-Parlamentet eventuelt omgående informeres efter vedtagelse af en beslutning om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale. Hvilke konkrete tiltag har De til hensigt at tage for at gøre det muligt for Europa- Parlamentets embedsmænd at modtage regelmæssig politisk afrapportering fra EUdelegationer, vurderinger fra Deres tjeneste om aktuelle større internationale krisesituationer og klassificeret information? Jeg anerkender, at afrapporteringen fra EU-delegationer har stor værdi som informationskilde for Europa-Parlamentets arbejde. Jeg er parat til at fastlægge procedurer for oversendelse af særrapporter fra EU-Udenrigstjenesten til specifikke ansvarshavende i Europa-Parlamentet, hvis det er nødvendigt for udøvelsen af Parlamentets prærogativer og beføjelser. Sådanne procedurer bør respektere de eksisterende interinstitutionelle aftaler og rammeaftalen for at forhindre uønsket afsløring af oplysninger. Et potentielt problem er, at politiske rapporter fra EU-delegationerne generelt er klassificeret information. Den interinstitutionelle aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om klassificerede oplysninger om spørgsmål, der ikke vedrører FUSP, er trådt i kraft. Med denne interinstitutionelle aftale bliver de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificeret information, der er gældende for Europa-Parlamentets og Rådets sikkerhedsregler, de samme. Indtil der sker en formalisering af aftalen om revisionen af den interinstitutionelle aftale fra 2002 om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af klassificeret information på FUSPområdet, må jeg fortsat respektere og anvende den eksisterende interinstitutionelle aftale fra Jeg skal også understrege, at nok har afrapporteringen fra EU-delegationerne informativ og analytisk værdi, men den er ikke udtryk for nogen politik, og den fastlægger heller ikke nogen officiel holdning på EU's, EU-Udenrigstjenestens eller mine egne vegne. Jeg er også parat til at gøre mere brug af specialkomitéen under den interinstitutionelle aftale fra 2002 med mere hyppige møder med henblik på at videregive fortrolige oplysninger om FSFPmissioner og -operationer samt om FUSP-anliggender i almindelighed i fuld overensstemmelse med punkt 4 og 8 i erklæringen om politisk ansvarlighed. 4. EU's højtstående repræsentant/kommissionens næstformands stilling med tre kasketter: - 5 -

6 Hvordan vil De sikre koordineringen, overensstemmelsen og effektiviteten for Unionens Optræden Udadtil i tråd med artikel 18, stk. 4, TEU og artikel 9 i Rådets afgørelse om oprettelse af EU-Udenrigstjenesten? Hvilke konkrete tiltag vil De tage for at forbedre koordineringen at eksterne politikker og den internationale dimension af interne politikker? Hvilken struktur kan bedst sikre koordineringen af strategisk politiske retningslinjer mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens relevante tjenestegrene, og hvilke praktiske ændringer kræves der til EU-Udenrigstjenestens struktur (strømlining af beslutningstagningsstrukturer med henblik på at muliggøre en effektiv beslutningstagning, oprette klare hierarkiske linjer og fremme den omfattende tilgang i EU' udenrigspolitik)? Hvilke skridt (lovgivningsmæssige, organisatoriske osv.) vil De tage for at forbedre krisestyring og den passende koordinering mellem den civile og den militære dimension? Hvordan vil De bedst gøre brug af deres stilling med tre kasketter for at udvikle en langsigtet strategi for en succesfuld og relevant EU-udenrigspolitik og tage institutionelle og politiske initiativer i denne henseende? I hvilken udstrækning har De til hensigt at anvende traktatbestemmelserne, der muliggør beslutninger vedtaget med kvalificeret flertal om FUSP i Rådet (artikel 31, stk. 2, TEU)? Hvordan vil De fremme og støtte permanent struktureret samarbejde mellem villige medlemsstater i tråd med artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU? Det nuværende netværk og personale i delegationerne afspejler ikke altid den geopolitiske realitet i det 21. århundrede og har brug for at sikre, at politisk afrapportering og informationsstrømme til hovedkvarteret effektivt bidrager til definitionen af en uafhængig og proaktiv EU-udenrigspolitik. Hvilke principper og hvilken tidsramme vil De følge for at revidere netværket og personalet i EU-delegationerne? Jeg er besluttet på at bruge min stilling som næstformand for Kommissionen mest muligt for at sikre EU en stærk og kohærent udenrigspolitisk dagsorden. Kommissionens nye opbygning vil gøre denne opgave lettere. Jeg agter sammen med Jean-Claude Juncker at stå i spidsen for de kommissærer, der arbejder med eksterne anliggender, og at arbejde tæt sammen med andre kommissærer, som har ansvarsområder med vigtige udenrigspolitiske elementer. Som aftalt med formanden for Kommissionen, vil der blive fastlagt strategiske rammer gennem møder i kommissærgruppen vedrørende udenrigspolitik, som jeg skal lede. Denne gruppe vil holde møder i forskellige tematiske og/eller geografiske sammensætninger. De vil finde sted jævnligt, og når der er behov for det. Jeg vil aflægge rapport for mine kolleger i kommissærkollegiet og finde pragmatiske løsninger, således at jeg kan trække på Kommissionens politikinstrumenter og ekspertise. Jeg vil også arbejde sammen med næstformanden for budget og menneskelige ressourcer for at sikre, at vi ikke indgår forpligtelser, som vi ikke kan opfylde. Som aftalt med Jean-Claude Juncker har jeg desuden til hensigt at spørge kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger og i givet fald andre kommissærer om at være stedfortrædere for mig på områder, der vedrører Kommissionens beføjelser. Det er også afgørende at samarbejde med medlemsstaterne på alle niveauer og til stadighed. Jeg agter at drøfte med udenrigsministrene, hvordan de alle bedst kan bidrage til EU's udenrigspolitik. Eftersom den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i vid udstrækning stadig er mellemstatslig, og eftersom afgørelserne på dette område er underlagt enstemmighed blandt EU-medlemsstaterne, er det vigtigt at opstille strategiske prioriteter for EU's udenrigspolitik, og at der gælder fuldt medejerskab for alle medlemsstaterne. Dette kræver øget koordinering - ikke blot af de forskellige instrumenter for EU's udenrigspolitik, men også for så vidt angår de bidrag, medlemsstaterne er i stand til at yde på områder, hvor de har kompetencen. Stillet over for de voksende internationale udfordringer kan Den Europæiske Union kun være effektiv gennem en kollektiv indsats, der ydes af alle EU-aktørerne. Jeg påtænker i den forbindelse fuldt ud at gennemføre de foranstaltninger, der er blevet fastlagt i forbindelse med den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser. Jeg vil desuden også gerne fortsat søge at opnå en samordnet tilgang for de eksterne og interne sikkerhedsaspekter: de igangværende kriser i Europas nabolande er et tydeligt udtryk for, at Europa har behov for at yde en samordnet indsats også på dette område. Som kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har udtalt, er det vores mål at vise, at vi er enige om målet og den indsats, der skal gøres af EU-institutionerne, hvis vi ønsker at fastslå EU's rolle som en virkelig global aktør. Hvad angår Rådets beslutningstagningsprocedurer, har Lissabontraktaten udvidet mulighederne for at træffe afgørelse med kvalificeret flertal. Rådet har i sin praksis indtil videre ikke benyttet sig af - 6 -

7 denne mulighed, eftersom der har været enighed om beslutningerne. Sammen kan vi nå mål, som de enkelte medlemsstater ikke kan nå. Som højtstående repræsentant har jeg mandat til at bidrage til udviklingen af FUSP'en, og jeg vil ikke vige tilbage fra at anbefale anvendelse af kvalificeret flertal som fastsat i traktaten, hvis vi derved bedre kan nå vores mål. Traktatens bestemmelser om et permanent struktureret samarbejde er endnu ikke blevet anvendt og er derfor en del af traktatens uudnyttede potentiale. Medlemsstaterne råder over deres egen militære kapacitet, og i tråd med traktaten er det op til medlemsstater, der opfylder kriterierne, og som har givet tilsagn vedrørende militær kapacitet som omhandlet i den relevante protokol, at meddele deres hensigter. Jeg vil arbejde for en bedre forståelse af den potentielle anvendelighed af denne bestemmelse, hvad angår et mere vidtgående forsvarssamarbejde mellem medlemsstaterne i tråd med retningslinjer fra Det Europæiske Råd af december Forenklingen af EU-Udenrigstjenestens beslutningstagningsstrukturer bliver en af mine første prioriteter. Dette skal ske samtidigt med den ligeledes nødvendige forenkling af Kommissionens og Rådets beslutningstagningsprocesser: de forskellige integrerende elementers matchning og synergi skal forbedres. Jeg vil til den ende basere mig på de ideer, der blev formuleret i forbindelse med evalueringen af EU-Udenrigstjenesten i Den Europæiske Union er i stigende grad interesseret i at bidrage til sikkerheden, og der er en voksende forventning om, at den også vil gøre det i nabolandene og hinsides disse lande. EU skal derfor fortsat blive bedre til at foregribe begivenhederne og sætte ind over for kriser - ikke kun gennem civil og militær krisestyring, men også gennem strategisk og kohærent anvendelse af sit brede udvalg af instrumenter for at fremme den samlede effekt og bæredygtigheden. I strukturel forstand og som påpeget i forbindelse med revisionen af EU-Udenrigstjenesten er der stadig behov for at forbedre integrationen af kriseforvaltningsstrukturerne i Udenrigstjenesten. Jeg agter at strømline den interne afgrænsning af arbejdet, at undgå overlapninger og fremme civil og militær synergi. Jeg vil se nøje på, hvordan der kan etableres en effektiv forbindelse mellem disse strukturer og den højtstående repræsentant under hensyntagen til deres særtræk. Mere generelt kan jeg om tjenestens organisation sige, at den øverste ledelse, der blev udvalgt med henblik på lanceringen af EU-Udenrigstjenesten, kunne strømlines i fremtiden, nu da etableringsfasen er overstået. Det er mit ønske at foretage en generel evaluering af prioriteter og ressourcer, inden jeg træffer nogen beslutning. EU-delegationerne bliver et centralt værktøj i forbindelse med vores arbejde, da de repræsenterer EU i tredjelandene, forvalter vores politikker og er vigtige direkte informationskilder. Som det er tilfældet med hovedsædets strukturer, skal beslutninger om deployering af personale i delegationerne være dynamisk og tage hensyn til skiftende politiske prioriteter og omstændigheder på stedet. De overordnede budgetbegrænsninger kan ligeledes kræve vanskelige beslutninger. Eventuelle ændringer vil blive godkendt af Rådet og Kommissionen i fuld åbenhed i forhold til Europa-Parlamentet. 5. Politikkerne: Hvordan har De til hensigt at gennemføre Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013 om EU's strategiske prioriteter for udenrigs- og sikkerhedspolitik og om yderligere fremskridt for det europæiske forsvarssamarbejde? Hvorledes kan De sikre, hvad angår Det Europæiske Forsvarsagentur, at det har tilstrækkelige ressourcer, kan anvende sit fulde potentiale og let kan samarbejde med Kommissionen om synergier mellem civil sikkerhed og forsvarsforskning? Hvordan kan De skabe incitamenter til medlemsstaterne, således at de deltager i sammenlægning og deling af projekter? Hvilke skridt vil De tage som medlem af kollegiet for at sikre, at bestemmelserne om forsvarsindkøb kan hjælpe med til at opbygge et ægte europæisk marked for forsvarsudstyr? - 7 -

8 Hvilke konkrete tiltag har De til hensigt at tage for at sikre, at menneskerettighederne ikke overskygges af konkurrerende prioriteter i EU-udenrigspolitikken, og at forpligtelserne i artikel 21, TEU, om at integrere menneskerettighederne i hele udenrigstjenesten gennemføres behørigt, også i samarbejde med internationale og regionale menneskerettighedsorganisationer? I hvilken udstrækning bør handel betragtes som et værktøj til udenrigspolitik, og hvilke skridt har De til hensigt at tage for at sikre, at beslutninger, der er taget inden for handelspolitik, styrker EU-udenrigspolitik og ikke underminerer dens sammenhæng og indvirkning? Hvilke tiltag vil De tage for at styrke EU's energisikkerhed på kort og mellemlang sigt, idet EU på nuværende tidspunkt er stærkt afhængig af en olie- og gasleverandører, som tidligere har brugt afbrydelse af gasforsyninger som et udenrigspolitisk værktøj? Hvordan forbinder De migration, sikkerhed og stabilitet i EU og hos dens naboer med udviklingspolitik, og hvilke tiltag vil De tage i denne henseende? I tråd med de bestemmelser, der er indeholdt i retsgrundlaget for eksterne finansielle instrumenter, kan De bekræfte, at Kommissionen vil vedtage ændrede delegerede retsakter i forbindelse med midtvejsevalueringen for at bekræfte eller ændre prioriteterne, der er defineret i bilagene? Hvordan har De til hensigt at deltage i den strategiske dialog med dette udvalg? Hvilke tiltag har De til hensigt at tage for at sikre koordinering, sammenhæng og synergier mellem disse finansielle instrumenter og med andre politikinstrumenter i EU- Udenrigstjenesten (FUSP, humanitær bistand, makrofinansiel bistand osv.)? Det Europæiske Råd formulerede i december et mandat til at "vurdere virkningerne af ændringer i det globale miljø" og til at aflægge rapport det efterfølgende år "om de udfordringer og muligheder, der opstår for Unionen", og det er et mandat, jeg ser meget positivt på. Dette globale miljø har som bekendt ændret sig betydeligt, hurtigt og dramatisk, og EU kan ikke bare gå videre med de eksisterende politikker, som om intet var hændt. Der er derfor behov for at gøre status og gennemføre overvejelser for at sikre, at vores tilgang er relevant og realistisk og baseret på en fælles strategi. Jeg vil derfor søge at fremme en vidtrækkende og inklusiv debat, der ikke blot inddrager EU-institutionerne og medlemsstaternes regeringer, men endnu bredere udenrigspolitiske interessenter. I den dramatisk forandrede verden, vi lever i, vil det blive stadigt vanskeligere at værne om og fremme EU's interesser og værdier, medmindre europæerne i større grad koordinerer deres indsats og ressourcer og handler sammen. Jeg er klar over, at der allerede er indledt et godt indledende samarbejde mellem EU-institutionerne, herunder Europa-Parlamentet, og det vil være et nyttigt grundlag for den strategiske debat, der vil skulle følge. Erfaringerne fra den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 viser, at kollektive strategiske overvejelser om EU's udenrigspolitik er helt afgørende, når det drejer sig om at definere EU's optræden udadtil. I lyset af den radikalt ændrede globale og regionale situation, vi befinder os i, kunne fælles strategiske overvejelser føre frem til en ny europæisk sikkerhedsstrategi. Fornyede fælles strategiske evalueringer og fastlæggelse af en fælles tilgang er også meget vigtige, hvis vi skal kunne puste nyt liv i samarbejdet på forsvarsområdet. Der er meget, der taler for at samle forsvarsindsatsen og ressourcerne, men vanskelighederne ved at opfylde dette behov gennem konkret handling er kun alt for velkendte. Vi har i Det Europæiske Forsvarsagentur et værdifuldt instrument, som der er store forventninger til. Det kan imidlertid ikke udrette meget uden de nødvendige midler og et engageret, konstruktivt samarbejde blandt de mange interessenter. Jeg ser derfor meget positivt på det øgede samarbejde mellem Forsvarsagenturet og Kommissionen, navnlig inden for forskning og teknologi. Jeg ser også gerne, at Kommissionen deltager i kapacitetsprojekter sammen med medlemsstaterne. Det vigtigste incitament til samarbejde mellem medlemsstaterne er medlemsstaternes egen overbevisning om betydningen af et sådant samarbejde. Det glæder mig derfor, at de nationale ledere i Det Europæiske Råd på ny har forpligtet sig til at arbejde sammen, og at de har opstillet en liste over prioriterede samarbejdsprojekter og opfordret til indsendelse af statusrapporter. Jeg vil sørge for, at Forsvarsagenturet gør alt, hvad det kan for at hjælpe medlemsstaterne med at nå de mål, de har sat sig. Det er min opfattelse, at Forsvarsagenturet har en vigtig rolle at spille som initiativtager til formulering af nye kapaciteter med umiddelbar fokus på de områder, der blev afgrænset af Det Europæiske Råd i december Virkeliggørelsen af et egentligt EU-marked for forsvarsudstyr er afgørende for, at den europæiske forsvarsindustri kan trives på langt sigt, og for at vi kan udstyre vores væbnede styrker på en måde, der er omkostningseffektiv. Som en af de første prioriteter vil jeg derfor opfordre til, at der gennemføres en grundig evaluering af virkningerne af 2009-pakken vedrørende forsvarssamarbejdet og -industrien i Europa

9 Ses der bort fra forsvarsområdet, har der været tale om hidtil usete begivenheder i vores nabolande, som har vist, at energisikkerheden er et kollektivt ansvar for Europa, som kræver, at vi når til enighed med hensyn til mål og handlinger. Med mine kolleger i Kommissionen vil jeg tilse, at indsatsen for at implementere den europæiske sikkerhedsstrategi koordineres hensigtsmæssigt. Vores største udfordringer vedrører gas, som kræver en tosidet indsats: for det første skal vi gøre en indsats for at sikre sammenkoblinger inden for EU, og for det andet skal vi søge at diversificere kilder og transportveje. Menneskerettigheder bliver en af mine vigtigste prioriteter, og jeg agter at bruge dem som ledesnor i alle mine forbindelser med EU-institutionerne og med tredjelande, internationale organisationer og civilsamfundet. Artikel 21 i traktaten handler om integrering af menneskerettigheder i vores eksterne politikker. EU's strategiske ramme og handlingsplan, som forpligter os til at fremme menneskerettigheder på alle områder inden for udenrigspolitikken "uden undtagelse", er et vigtigt skridt fremad. Indsatsen skal nu tilpasses de enkelte situationer. Jeg påtænker i den forbindelse at fortsætte og udvide anvendelsen af god praksis, navnlig i forbindelse med forhandlinger om menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, inddragelse af menneskerettighedshensyn i FUSP-missioner og sikring af, at vores politik til bekæmpelse af terrorisme efterlever menneskerettighederne. Eftersom jeg erkender, at der stadig er meget at nå, har jeg til hensigt at samarbejde med mine kolleger i Kommissionen for at integrere menneskerettighederne på vigtige politikområder, f.eks. migration, udvikling, miljø, internetforvaltning, handel, investeringer og teknologi og erhvervslivet - for blot at nævne nogle få. Jeg vil i den forbindelse udbygge vores engagement i forhold til vores samarbejdspartnere i internationale og regionale organisationer, jævnligt inddrage ngo'er og civilsamfundsgrupper og sikre tæt koordinering sammen med medlemsstaterne. EU's udenrigstjeneste og Europa- Parlamentet er traditionelle bannerførere for menneskerettighederne, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, navnlig underudvalget for menneskerettigheder, om alle disse spørgsmål. Handelsområdet er en central kilde til vækst og beskæftigelse i EU og bør derfor have særskilt behandling. Samtidigt er handelspolitikken et af de vigtigste udenrigspolitiske instrumenter, som vi har til rådighed. For at sikre, at handelspolitikken hænger sammen med og supplerer vores udenrigspolitiske mål, har jeg til hensigt at udvikle en fælles tilgang gennem kommissærgruppen vedrørende udenrigspolitik. Jeg vil i den forbindelse være særligt opmærksom på EU's forbindelser til AVS-landene og indgå i et tæt samarbejde med kommissæren for internationalt samarbejde og udvikling. Handelspolitikken kan udgøre et vigtigt redskab til at bekæmpe fattigdom og fremme landes økonomi, og den kan benyttes til at fremme integration i den globale økonomi og respekt for værdier som f.eks. menneskerettigheder og miljøbeskyttelse. Under hensyn til det nye paradigme, der skal fastlægges i forbindelse med dagsordenen for perioden efter 2015, vil jeg også gerne understrege den betydning, jeg tillægger udvikling. Jeg er overbevist om, at vores forbindelser til de såkaldte udviklingslande, herunder i Afrika, vil skulle tages op til fornyet overvejelse. Visse af disse lande er nu om stunder i stand til at gennemføre betydelig innovation. Deres økonomier vokser, og de har kapacitet til at sikre udvikling, der er bæredygtig, fair og retfærdig. Europa har meget at tilbyde - både med hensyn til teknologisk innovation og samfundsmæssig innovation. Vores udviklingsmodel, med hvilken vi altid har forsøgt at kombinere økonomisk og samfundsmæssig udvikling med lighed, kan være en vægtig reference for vores naboers naboer i syd. Vi er nødt til at anvende vores begrænsede bistandsressourcer strategisk og støtte de initiativer, der har til formål at fremme velstand og velfærd. Som Afrikas ældste partner og nabo har Europa et ansvar for at sikre, at de afrikanske lande kan nå deres udviklingsmål på en måde, der er fair og bæredygtig. Dette vil også kræve innovation og nytænkning fra vores side. Lige så vigtigt er det, at man ser på sammenhængen mellem udvikling og migration. Det internationale samfund har givet tilsagn om at sætte mennesket i centrum på dagsordenen for perioden efter Som man også anmodede om på topmødet mellem EU og Afrika, er det min vurdering, at globale partnerskaber vedrørende migration og personers bevægelighed bør være et centralt element på udviklingsdagsordenen efter 2015 og indtage en vigtig plads inden for bæredygtig udvikling. Vi er nødt til at adressere de grundlæggende årsager til fordrivelse gennem EU's udviklingspolitik og tage sigte på behov vedrørende den humanitære situation, menneskerettigheder og udvikling i oprindelseslandene. EU's strategiske rammer for menneskerettigheder og demokrati omhandler ikke migration, men det burde de. Når personer tvinges til at migrere på grund af manglende efterlevelse af menneskerettigheder, bør EU gribe ind tidligt og udbrede menneskerettighederne med specifik henvisning til migration i sin udviklingspolitik

10 I krisesituationer skal og bør den humanitære bistand udvides til de første modtagerlande for tvungne migranter i Østafrika og Mellemøsten for at forbedre modtagelseskapaciteten og levevilkårene for de facto-flygtninge i disse lande. EU skal sideløbende med sin indsats for at fastlægge en fælles asylpolitik udvide sin støtte til opbygning af værts- og transitlandenes kapacitet, således at disse lande kan opfylde deres internationale forpligtelser. Humanitær bistand er udtryk for solidaritet med de mest sårbare uanset hudfarve og tro, og den bør ydes uden forhåndsbetingelser og baseres på principper vedrørende medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Disse principper og mål er fastsat i traktaten og den europæiske konsensus om humanitær bistand. I fuld respekt for disse vil vi forbedre vores fælles EU-indsats gennem bedre analyser af skrøbelige lande, programmer til styrkelse af modstandsdygtigheden og adressering af de grundlæggende årsager til ustabilitet og fattigdom. Dette fører mig videre til det bredere spørgsmål om forbindelsen mellem migrationspolitikken og udenrigspolitikken. Bevidstheden om migrations- og mobilitetsproblemerne bør være et integrerende element i udenrigspolitikken. Migrationspolitikken bør fortsat have indflydelse på EU's udenrigspolitik med fokus på de nærmeste nabolande, migrationsruter og oprindelseslande og transitlande. I den forbindelse starter vi ikke fra bunden. Den samlede strategi for migration og mobilitet bør fortsat udgøre de overordnede rammer for EU's eksterne migrationspolitik, og der bør fokuseres på fire mål: bedre organisering af lovlig migration og fremme af velforvaltet mobilitet; forebyggelse og bekæmpelse af illegal migration og menneskehandel; maksimering af migrationens og mobilitetens udviklingseffekt og fremme af international beskyttelse. Det er min overbevisning, at vi er nødt til at øge vores indsats i den retning mærkbart, således at vi kan sikre EU en struktureret global politisk rolle for så vidt angår migration og mobilitetsforvaltning. Mobilitetspartnerskaber og fælles dagsordener for migration og mobilitet bør fortsat udgøre kernen i disse samarbejdsrammer, herunder mål, forpligtelser og specifikke støtteforanstaltninger og adressering af mobilitetsspørgsmål, sikkerhedsspørgsmål og behovet for at lette tilbagesendelse og tilbagetagelse af illegale migranter. Sikkerheden har været og vil fortsat være en ligeså vigtig del af migrationspolitikkerne, herunder i den eksterne dimension. Menneskehandel og -smugling er blevet en central aktivitet inden for den organiserede kriminalitet, og det er nødvendigt nøje at overvåge terrornetværk og tilstrømning af forskellige grupper fra konfliktområder. Problemet med udenlandske krigere er ikke direkte knyttet til migrationsstrømmene, men det er et særligt spørgsmål, der skal behandles med omhu. Det aktive samarbejde mellem udenrigsministre og indenrigsministre bør styrkes på dette område, navnlig hvad angår det retlige samarbejde, politisamarbejde og udveksling af information. Vi er nødt til at sikre kohærensen og komplementariteten mellem de interne og de eksterne aspekter af EU's sikkerhedspolitikker. Jeg ønsker også at slå fast, at jeg forpligter mig fuldt ud til at arbejde sammen med Europa- Parlamentet og dette udvalg i tråd med de bestemmelser og den aftale, der indgår i retsgrundlaget for de eksterne finansielle instrumenter. Kommissionen vil udarbejde en årlig midtvejsstatusrapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen vil vedtage en delegeret retsakt på grundlag af anbefalingerne i denne rapport. Jeg kan bekræfte, at Europa-Kommissionen vil føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsrevisionen og forud for enhver væsentlig revision af programmeringsdokumenterne i hele forordningens gyldighedsperiode. Det er mit ansvar som højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen at anvende en integreret tilgang til EU's udenrigspolitik, som sikrer koordinering, kohærens og synergi mellem de forskellige instrumenter - både med hensyn til finansiering og politikker. Dette er også særligt vigtigt på landeniveau, hvor vores EU-delegationer indtager en privilegeret stilling i den henseende i forhold til de lokale regeringer