Der udarbejdes for 2013 handleplaner for alle sygehuse, Specialsektoren og Regional Udvikling.

Transkript

1 Handleplan 2013

2 1. Indledning På alle sektorområder i Region Nordjylland udarbejdes der årligt en handleplan med fokus på relevante indsatsområder i det kommende år. Handleplanerne danner udgangspunkt for en præsentation af sektoren for Forretningsudvalget. Handleplanerne skal sikre, at de stedlige ledelser får mulighed for at gå i dialog med Forretningsudvalget, hvor fokus primært vil være, hvorledes udfordringerne håndteres henset til Regionens overordnede indsatsområder og politiske målsætninger. Konceptet for udarbejdelse af handleplaner finjusteres løbende fra år til år siden handleplaner erstattede de tidligere kontrakter. I handleplanerne for 2013 er der justeret på fremstillingsmetoden i form af tilpasning af opbygning. Der udarbejdes for 2013 handleplaner for alle sygehuse, Specialsektoren og Regional Udvikling. 2. Specialsektoren på tærsklen til 2013 En stor del af 2012 har været præget af usikkerhed om regionernes fremtidige rolle og opgaver på det specialiserede social- og undervisningsområde. Derfor imødeser Specialsektoren med spænding resultatet af den igangværende evaluering af strukturreformen. Usikkerhed om rolle- og kompetencefordelingen mellem kommuner og region er ikke befordrende for et tillidsfuldt samarbejde, ligesom det vanskeliggør et langsigtet planlægnings- og udviklingsperspektiv. Uanset udfaldet af evalueringen skal Specialsektoren være klar til hurtigt og effektivt at indrette sig efter nye rammevilkår. Opgaven vil dog fortsat være den samme: At medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. Det er i den enkelte medarbejders møde med borgeren, forandringen sker. Derfor vil der også i 2013 være fokus på kompetenceudvikling på tilbuddene. På de overordnede linjer vil en række byggeprojekter, videreudvikling af Dansk kvalitetsmodel på det sociale område og målrettet arbejde med arbejdsmiljø og social kapital bidrage til at understøtte kerneopgaven. 3. Specialsektoren i Budget 2013 Specialsektoren skal i 2013 håndtere ændringer i den indgående styringsaftale. Styringsaftalen omfatter et princip om, at underskud op til 5 % af et tilbuds samlede takstberegningsgrundlag ikke kan tillægges takster i et efterfølgende år. Konsekvensen er, at de enkelte tilbuds eventuelle underskud overføres til næste driftsår og indgår i en tilretning af forholdet mellem dets indtægter og omkostninger. Princippet træder i kraft med mindre Specialsektorens tilbud kollektivt kan dække underskuddet. Specialsektoren har i henhold til budgetaftalen for 2013 igangsat relevante initiativer. Regionsrådet vil løbende blive orienteret om dette arbejde og konkrete indsatser vil blive fremlagt til politisk beslutning Fokusområder Specialsektoren har beskrevet de centrale holdninger og værdier for sektorens arbejde i sit idégrundlag. Det fremgår blandt andet heraf, at Specialsektorens formål er at medvirke til at hvert enkelt menneske, der benytter sektorens tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. 2

3 Med udgangspunkt i dette formål, er der tre værdier, som Specialsektoren ønsker at være kendt for: Professionalisme Ordentlighed Lydhørhed Denne målsætning og de tre værdifaktorer udgør fundamentet for arbejdet i sektoren. I følgende afsnit beskrives en række indsatsområder og initiativer, der vil være særlig administrativ og politisk opmærksomhed på i Byggeprojekter Center for Døvblindhed og Høretab Der etableres 24 nye boliger på Center for Døvblindhed og Høretab til voksne med døvblindhed. Der nedlægges samtidig en række ældre og utidssvarende boliger. Samlet sker der en kapacitetsudvidelse på i alt ca. 11 boliger. Denne udvidelse imødekommer et akut behov for flere pladser samt behovet for flere boliger på længere sigt. De nye boliger forventes at blive taget i brug sidst på efteråret i Specialbørnehjemmene Der bygges et nyt specialbørnehjem i Nørresundby som erstatning for det midlertidige tilbud Nordens Allé i Brønderslev. Det nye specialbørnehjem bygges med 16 pladser, hvilket er en udvidelse på syv pladser i forhold til det midlertidige tilbud Nordens Allé. Det nye specialbørnehjem bygges fleksibelt, så der er mulighed for at tilpasse antallet af pladser i byggeriet til kommunernes efterspørgsel. Tilsvarende sikrer fleksibiliteten i byggeriet, at der er mulighed for at modtage børn, der benytter pladskrævende hjælpemidler. Byggeriet forventes at blive taget i brug i juli Endvidere indledes arbejdet med at etablere et specialbørnehjem i den nordligste del af regionen som erstatning for Nygården i Brønderslev. Sødisbakke Der er som en del af udviklingsplanen for Sødisbakke igangsat et byggeri med 24 boliger som erstatning for 24 utidssvarende boliger på botilbuddet "Fælledvej". Parallelt med denne proces etableres der et erstatningsbyggeri med 16 boliger for botilbuddet "Bakkebo". Begge byggerier forventes færdige i andet halvår af Specialsektoren har udarbejdet en procesplan for de øvrige nødvendige renoveringer på Sødisbakke: I 2013 skal de fysiske rammer for aktivitets- og samværstilbuddene renoveres. I 2014 påbegyndes arbejdet med at renovere de to botilbud "Skovbakken" og "Fuglebo". Når de sidste renoveringer er gennemført, vil alle beboere på Sødisbakke have tidssvarende boliger. De enkelte tiltag vil ikke øge Sødisbakkes samlede pladsantal. Socialpsykiatriområdet 3

4 Planlægningen af erstatningsbyggeriet for Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard er påbegyndt. Der er forventet byggestart i oktober De nye boliger forventes at kunne blive taget i brug sidst på efteråret i Planlægningen af erstatningsbyggeri for Boformen Kærvang er ligeledes påbegyndt. Det er endnu ikke afklaret, hvornår de nye boliger er klar til at blive taget i brug. Arbejdet med renoveringen af Socialpsykiatrisk Boform Solsidens bygning på Odinsvej i Sindal er i fuld gang og forventes færdiggjort ultimo Arbejdet med at forbedre de fysiske rammer på henholdsvis Socialpsykiatrisk Boform Vestervang og Boform Skovvænget har været vanskeliggjort på grund af usikkerhed om, hvorvidt Vesthimmerlands Kommune ønsker at overtage de to tilbud. Det er nu besluttet, at kommunen ikke overtager Boformen Skovvænget, mens der stadig afventes en afklaring vedrørende Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Næste skridt er en vurdering af, hvordan der skal arbejdes videre med at kvalificere den resterende del af den socialpsykiatriske bygningsmasse, herunder Boformen Skovvænget, Socialpsykiatrisk Boform Brovst og eventuelt Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Dette arbejde forventes afsluttet og forelagt til politisk godkendelse i første halvår af Bilaterale samarbejdsaftaler Region Nordjylland har indgået en række bilaterale samarbejdsaftaler med konkrete kommuner om anvendelsen af de regionale tilbud. Formålet med aftalerne er at sikre, at der i regionalt regi findes kvalificerede sociale tilbud, der kan supplere de kommunale indsatser. Det er samtidig formålet, at der med udgangspunkt i de specialiserede faglige miljøer på de regionale tilbud iværksættes dialog og procedurer, der kontinuerligt sikrer mulighederne for at udvikle og tilpasse driften, så den bedst muligt modsvarer kommunernes behov. Aftalerne bidrager til at understøtte betingelserne for de regionale tilbuds driftssikkerhed og dermed kommunernes budgetsikkerhed samtidig med, at forsyningssikkerheden for kommunerne optimeres. Der er foreløbigt indgået bilaterale aftaler med: Mariagerfjord Kommune om Behandlingscentret Østerskoven i Hobro, Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard i Hadsund og Sødisbakke i Mariager Randers Kommune om Sødisbakke i Mariager Århus Kommune om Sødisbakke i Mariager Herudover er der indgået syv bilaterale samarbejdsaftaler om anvendelsen af ydelserne på Taleinstituttet, der er beliggende i Aalborg. Specialsektoren har i 2013 fokus på det arbejde og de initiativer, der udspringer af de indgåede aftaler. Specialsektoren vil samtidig arbejde for, at de eksisterende aftaler fornyes samt at der indgås flere samarbejdsaftaler med kommunerne Den nye tilsynsreform Det nye sociale tilsyn træder i kraft pr. 1. november Formålet med tilsynsreformen er at styrke indsatsen for de allermest udsatte borgere, herunder eksempelvis børn og unge, der er anbragt 4

5 i plejefamilier, på opholdssteder eller på døgninstitutioner samt voksne, der på grund af sociale problemer eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse bor i et tilbud med særlig støtte. Ansvaret for at godkende og føre tilsyn med alle sociale døgntilbud varetages fremover af fem enheder, der er placeret i hver sin kommune. Reformen indebærer blandt andet, at: Alle omfattede tilbud skal godkendes på ny af det nye socialtilsyn Der fremover - inden opstart af nye tilbud - skal ske en godkendelse af både private, kommunale og regionale tilbud; på børneområdet skal alle typer af anbringelsessteder godkendes. På voksenområdet gælder godkendelseskravet længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentret, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere. Der føres anmeldte og uanmeldte tilsyn Der stilles krav om mindst et årligt tilsynsbesøg i alle sociale døgntilbud Der opstilles klare kriterier for, hvornår et tilbud skal have skærpet tilsyn og for tilsynets sanktionsmuligheder, herunder hvornår et tilbud kan lukkes Afgørelse fra tilsynet kan påklages til de sociale nævn Udvikling af kurser for alle tilsynsførende og udvikling af tilsynskoncepter og metoder Tilbuddene bedømmes ud fra centralt fastsatte faglige kvalitetsindikatorer, og den forskningsbaserede viden. Viden fra praksis skal inddrages i tilsynet, og endelig skal der være krav til tilbuddene om, at de kan redegøre for effekten af deres arbejde. Specialsektoren fører i dag et driftsorienteret tilsyn, hvor der er fokus på både kontrol, kvalitet og udvikling. Specialsektoren vil også fremover, som driftsherre, have det primære ansvar for de driftsmæssige forhold på de regionale tilbud, og der vil fortsat være behov for en tæt dialog og opfølgning med det enkelte tilbud gennem det daglige tilsyn. Specialsektoren vil sikre, at det driftsorienterede tilsyn fremadrettet understøtter og spiller sammen med det nye eksterne sociale tilsyn Kvalitetsarbejdet i Specialsektoren Specialsektoren har iværksat og deltager i en række initiativer og indsatser for at målrette arbejdet med kvalitetsudvikling og dokumentation på tilbuddene. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blev igangsat af regionerne og Danske Regioner i Kvalitetsmodellen omfatter alle regionale botilbud til børn og voksne på det sociale område i henhold til lov om social service 67, 107 og 108. Arbejdet med kvalitetsmodellen er en integreret del af arbejdet på tilbuddene og bidrager til at skabe kontinuerlig udvikling inden for udvalgte områder. Modellen medvirker til at sikre systematisk dokumentation af indsatsen og øge synlighed og gennemsigtighed til gavn for den enkelte borger, medarbejderne, de pårørende og offentligheden. Kvalitetsmodellen er bygget op omkring en række kvalitetsstandarder. Foreløbigt er der udviklet ni fælles nationale standarder indenfor områderne: Kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, medicinhåndtering, utilsigtede hændelser, magtanvendelse, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse. Der er udarbejdet retningslinjer for arbejdet med alle standarder, og der iværksættes løbende nye initiativer for at sikre en kontinuerlig udvikling. Der sikres fremdrift i tilbuddenes arbejde gennem såvel interne som eksterne evalueringer af arbejde med de ni standarder. 5

6 Minimum én gang årligt gennemfører det enkelte tilbud en intern kvalitetsovervågning af det arbejde, der pågår med standarderne. Desuden bliver de involverede tilbud hvert 3. år evalueret af eksterne evaluatorer fra de andre regioner. Evalueringerne offentliggøres i en rapport, hvor tilbuddenes arbejde med kvalitetsmodellen og dens standarder vurderes. I forbindelse med evalueringen udarbejdes der også anbefalinger til det videre forløb. I 2012 er der foretaget ekstern evaluering af Specialsektorens seks socialpsykiatriske døgntilbud. Evalueringerne har dokumenteret, at der arbejdes med kvalitetsmodellens standarder efter hensigten på alle tilbuddene. I 2013 foretages der en ekstern evaluering af Specialbørnehjemmene, Center for Døvblindhed og Høretab samt Sødisbakke. Dokumentationsindsats I 2013 revideres kvalitetsmodellens ni nationale kvalitetsstandarder. Revisionen medfører nye krav til tilbuddenes dokumentation af indsatsen for borgerne. Der er derfor fokus på tilbuddenes dokumentationspraksis. Der igangsættes et dokumentationsprojekt, der skal systematisere og kvalificere tilbuddenes løbende dokumentation af indsatsen og dokumentation af indsatsens effekt for borgerne. Arbejdet inspireres blandt andet af erfaringer fra vidensmiljøer, Socialstyrelsen, KL, tilbud i andre regioner og sektorens egne tilbud. Projektet forventes at bidrage til at sikre en endnu mere målrettet og sammenhængende indsats for borgerne samt et mere kvalificeret grundlag for dialog med relevante samarbejdspartnere. Sammenhæng mellem kvalitetsmodellen, dokumentationsindsatsen og den nye tilsynsreform Tilsynsreformen indebærer som nævnt, at tilbuddene skal bedømmes ud fra centralt fastsatte faglige kvalitetsindikatorer, og at såvel forskningsbaseret som praksisbaseret viden inddrages i tilsynet. Tilsynet stiller desuden krav til tilbuddene om, at de kan redegøre for effekten af deres arbejde for borgerne. Der er i 2013 opmærksomhed på, hvordan tilbuddenes arbejde med kvalitetsmodellens standarder og resultatet af sektorens dokumentationsprojekt understøtter det nye sociale tilsyn. På grund af arbejdet med kvalitetsmodellen og indsatsen i forbindelse med dokumentationsprojektet er det forventningen, at Specialsektorens tilbud med få justeringer og tilpasninger vil kunne imødekomme de nye krav og standarder Arbejdsmiljøindsatser i Specialsektoren Projekt Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde Der er fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde gennem projektet Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. Projektets overordnede formål er at fremme en helhedstækning i det forebyggende arbejde for at sænke antallet af arbejdsskader og fraværet samt fremme trivslen hos sektorens medarbejdere. Projektet omfatter alle Specialsektorens døgntilbud inden for socialpsykiatri, hjerneskade- og handicapområdet. Der er defineret en række kvantitative succeskriterier for projektet: Opnåelse af øget trivsel og øget social kapital Reduktion af (kort- og langvarigt) sygefravær med 20 % over tre år En samlet reduktion af arbejdsskader med 25 % over tre år 6

7 Reduktion af arbejdsskader som følge af vold og trusler med 35 % over tre år Projektets kvalitative succeskriterier er henholdsvis: At flere elementer tænkes ind i opgaveløsningen og åbner nye muligheder At man på arbejdspladsen kender og anvender flere nye metoder En kultur, hvor fravær kan drøftes åbent Frem til efteråret 2013 er der fokus på at udvikle, arbejde med og implementere forebyggende metoder i praksis. Tilsvarende er opmærksomheden rettet på projektets succeskriterier, blandt andet gennem aktivt brug af sektorens to nye strategier for forebyggelse af henholdsvis vold og trusler om vold samt sygefravær. Projektet vil blandt andet tilføre indsatserne ekstra inspiration og viden til det forebyggende arbejde ved at inddrage relevante erfaringer og eksisterende viden om forebyggelse af vold og trusler om vold. Endelig vil der blive fokuseret på at evaluere metoder og tiltag igangsat i regi af projektet. I efteråret 2013 går projektet ind i sin sidste fase, der drejer sig om implementering af metoder og vedligeholdelse af den læring, som det enkelte tilbud har opnået gennem sin deltagelse i projektet. Det er også i denne fase, at den overordnede evaluering af projektet igangsættes. Evalueringen afsluttes i begyndelsen af Den fremtidige voldsforebyggelsesindsats Specialsektoren har udarbejdet et værdi- og strategipapir i forhold til den fremtidige voldsforebyggelsesindsats. Udgangspunktet for det fremtidige voldsforebyggelsesarbejde er et standpunkt om, at vold og trusler om vold ikke accepteres i Specialsektoren. Der arbejdes derfor målrettet for at forebygge vold og systematisk drage erfaringer af de episoder, der alligevel måtte opstå. Værdi- og strategipapiret skal danne grundlag for den fremtidige voldsforebyggelsesindsats i Specialsektoren. Materialet er udarbejdet med udgangspunkt i Specialsektorens værdigrundlag. Sektorens voldsforebyggelsesindsats baseres på et positivt menneskesyn og en tro på, at alle Specialsektorens brugere gør det bedste, de formår. Perspektivet er, at brugere på grund af indre og/eller ydre omstændigheder kan miste kontrol og være ude af stand til at mestre pågældende situation(er). Den enkelte medarbejder skal indenfor denne forståelsesramme tage ansvar for at påvirke vilkårene med sigte på, at brugeren kan genvinde mestring over sin situation. Det kan handle om at ændre på metoderne, men det kan også handle om at ændre på forståelsen af brugeren. Den professionelle skal sætte sig ind i, hvordan brugeren oplever virkeligheden for at forebygge konflikter. Visionen for voldsforebyggelsesindsatsen er at fremme en holdning, der kommer til udtryk i daglig praksis som en undersøgende og reflekterende tilgang. En tilgang, hvor den professionelle tager et aktivt ansvar for at forebygge situationer og episoder, hvor der er risiko for, at brugeren reagerer med vold og trusler. Målet er at forebygge arbejdsskader som følge af brugerens udadreagerende adfærd samt minimere konflikter og magtanvendelser i det daglige arbejde. Specialsektoren afholder i 2013 og frem til foråret 2014 kurser for medarbejdere på sektorens tilbud om konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Der udbydes et grundforløb, som alle nyansatte medarbejde skal deltage i. Tilsvarende er der kurser for erfarne medarbejdere, som ønsker yderligere kompetenceudvikling. Kurserne udbydes i et samarbejde med VIA University College. 7

8 Der er på det socialpsykiatriske område, den seneste årrække, blevet udviklet og arbejdet med et redskab kaldet Mestringsskemaer. Omdrejningspunktet for mestringsskemaet er den enkelte beboers mestring af situationer, hvor vedkommende oplever at miste kontrol. Erfaringerne peger på, at anvendelsen af skemaet har en positiv virkning i forhold til voldsforebyggelse og som læringsværktøj. Specialsektoren har fået tildelt projektmidler fra Jysk Socialforsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE) til at undersøge perspektiverne i at videreudvikle og udbrede anvendelsen af skemaerne til andre tilbud i sektoren. Projektperioden er fra 1. februar 2013 til 31. december Den fremtidige organisering af Taleinstituts opgaver Som vedtaget med rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2013 var det hensigten, at der i det andet halvår af 2012 skulle indgås en aftale med kommunerne om, hvordan afklaringsprocessen vedrørende Taleinstituttet skal fortsætte i 2013 samt hvilke vilkår, der skal være gældende for Taleinstituttet i Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for Indtil der er indgået nye aftalevilkår for Taleinstituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet. Drøftelserne i 2012 har ikke medført en afklaring af hvilken model, der fremadrettet skal sikre den faglige og økonomiske bæredygtighed på området. De foreløbige tilbagemeldinger peger på, at kommunerne selv ønsker at løse en større andel af opgaverne. Der ventes snarest en afklaring af kommunernes forventninger til Taleinstituttets fremtidige opgavevaretagelse på længere sigt. Det er afgørende, at aftalen sikrer, at de nødvendige ydelser samlet set er tilgængelige for de nordjyske borgere. 4. Afrunding I løbet af 2013 forventes de enkelte enheder at sikre opfølgning på de beskrevne initiativer. Dette indgår naturligt i forbindelse med de kvartalsvise afrapporteringer (Økonomirapporter), der forelægges det politiske niveau igennem

9 Handleplan 2013 Specialsektoren Niels Bohrs Vej /Aalborg tlf Januar 2013 Læs mere om Region Nordjylland på 9