Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009
|
|
- Bente Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Rammebetingelser... 7 Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009)... 7 Ressourcer skoledelen... 8 Udgift pr. elev inkl. specialklasser og modtageklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever. Tallet er udregnet på følgende måde:... 9 Ressourcer DUS-delen Computere Elevfravær i skoleåret 2008/09 opgjort i antal dage og procent Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/ Gennemførte timer Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Efteruddannelse og kompetenceudvikling Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) Pædagogiske processer: Skoleplanerne, skoleplansrunden, opsamlingen og anvendelsen heraf Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2007/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2008/ Vurdering af det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et Vurdering af det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét De nationale test Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. og 10. klasse Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune Opfølgning på Kvalitetsrapport Sammenfattende vurderinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder herunder opfølgning på Kvalitetsrapport Udviklingskatalog det videre arbejde
3 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Af bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsrapporten udarbejdes for hvert skoleår og godkendes i Byrådet senest den 31. december i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes. Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. marts året efter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra Byrådet til Skole- og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske drøftelse. Indhold i Kvalitetsrapport Byrådet besluttede på mødet den 14. maj 2007 nedenstående plan for det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten: Tidsplan Kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 Kvalitetsrapport 1 Tidspunkt Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 2007 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2007 Drøftes i byrådet senest 15. oktober 2007 Indhold - Opsamling fra skoleplansrunde - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Udvalgte nøgleområder Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 1 Høres i skolebestyrelserne senest 1. november 2007 Drøftes og vedtages senest 31. december Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Foråret Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2 Høres i skolebestyrelserne senest 1. septem- - Tilbagemelding vedr. udvalgte nøgleområder 3
4 Tidsplan for skoleåret 2007/2008 Afleveres til Skole- og Kulturforvaltningen senest 1. januar 2009 Foråret Drøftelse af indholdet i skoleplanerne Høres i skolebestyrelserne senest 2. November - Opsamling fra skoleplansrunde Data fastsat ud fra bekendtgø- Drøftes i Skole- og Kulturudvalget 17. relse om kvalitetsrapporter november Vurdering af test- og prøveresultater Drøftes i Byrådet 14. december 2009 Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 Skoleplaner Skoleplansrunde til alle skoler Kvalitetsrapport 3 Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 3 Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Tidspunkt ber 2008 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2008 Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2008 Indhold - Opsamling vedr. udvalgte skoler - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Bilag: Revideret Fælles Skolebeskrivelse og Skoleforvaltningsplanen - Bl.a. opfølgning på revideret Fælles Skolebeskrivelse. Høres i skolebestyrelsen senest 1. februar 2010 Drøftes og vedtages senest 31. marts Udvalgte nøgleområder - Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Foråret Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten Det konkrete indhold i Kvalitetsrapport er således: 1) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever i special- og modtageklasser, elevfravær, ressourcer DUS, aflyste basistimer, om undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende. 2) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder. 3) Resultater af bl.a. karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. 4) Opfølgning på Kvalitetsrapport 1. 5) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, de pædagogiske processer, rammebetingelser og kommunalt vedtagne indsatsområder. Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet. Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapporten indgår som et væsentligt element i kvalitetssikringen i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Nedenstående model har Fælles Skolebeskrivelse som centralt skolepolitisk omdrejningspunkt og illustrerer de elementer og faktorer, der i indbyrdes samspil og påvirkning er de retningsgivende elementer i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Modellen illustrerer bl.a., hvordan Kvalitetsrapportens indhold afspejler indholdet i Fælles Skolebeskrivelse. Viser Kvalitetsrapporten f.eks. manglende kvalitet på et område har dette indvirkning på de handlepunkter, der er i Fælles Skolebeskrivelse og dermed på skolernes skoleplaner og skoleforvaltningsplanen. 4
5 OVERORDNEDE KOMMUNALE POLITIKKER Fælles Skoleudvikling Fælles Skolebeskrivelse Driftsopgaver KVALITETSRAPPORTER Ændring af konceptet for Kvalitetsrapporten I foråret 2009 blev der gennemført et serviceeftersyn på seks udvalgte områder i skolevæsenet. Et af disse områder omhandler en samling af kvalitetsrapporten, skoleplanen og DUSindholdsplanen. Dette arbejde betyder, at et nyt koncept forventes taget i anvendelse fra og med skoleåret 2009/10. Det er derfor besluttet, at indeværende års kvalitetsrapport begrænses til kun at indeholder de oplysninger, som Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen kræver. Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre oplysninger om vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. I perioden fra 2. oktober 2009 til 2. november 2009 har den samlede kvalitetsrapport for Aalborg Kommune og den enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. 5
6 Rammebetingelser Nøgletallene for skoledelen er beregnet med udgangspunkt i fem forskellige kilder. Det drejer sig om: Skolernes timeårsopgørelser for skoleåret 2008/2009, der angiver timeforbruget i skoleåret ud fra personale sumtid i KMD-Matrix. Driftsregnskab 2008, der angiver skolernes driftsudgifter til vikarer, honorarer, kørselsog telefongodtgørelse, løn til gæsteundervisere, kurser/faglige møder, vedligeholdelse, forbrugsafgifter, rengøring, inventar, undervisningsmidler, materiel, lejrskoler, madordning, forældresamarbejde, censorer og administration. Derudover indgår udgifter til skolesekretærer og pedel i dette tal. Timebevillingen for skoleåret 2008/2009, der angiver hvor mange timer skolen får bevilliget til normalundervisning, PPR (timer til 2-sprogede lærere, kompetencecenter, specialklasser, enkeltintegrationstimer, supplerende undervisning/støttetimer og modtageklasser), særskilte bevillinger og ledelsestid. KMD-Matrix der er skolernes timeregistrerings- og planlægningsværktøj. Skolernes indberetninger om elevfravær i KMD-Elev, gennemførte undervisningstimer og ressourcer afsat til efter-/videreuddannelse, antal computere, linjefaguddannede/kompetencer svarende til linjefag. Alle nøgletal er, med mindre andet er angivet, beregnet for normalundervisningen. Nøgletallene for DUS er beregnet med udgangspunkt i følgende kilder: Driftsregnskabstal 2008, hvori der indgår udgifter til uddannelse, tjenestekørsel, vedligeholdelse, inventar, forplejning, beskæftigelse, fester og udflugter, koloni, administration og automobil. LBN-rapporten pr. 31/ , der angiver hvor mange pædagog- og pædagogmedhjælpertimer, den enkelte DUS har forbrugt i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december Timebevillingen for 2008 Sammenligning med Kvalitetsrapport 2 Det er hensigten med kvalitetsrapporterne, at man fra år til år skal kunne se udviklingen i skolevæsenet. Der er derfor lavet sammenligninger med resultaterne fra Kvalitetsrapport 2 i det omfang, det har været muligt. Der er imidlertid sket en del justeringer i den fælles skabelon og i datagenereringen. Dette giver sammenlignings-usikkerhed. Der er derfor kun foretaget sammenligning, hvis spørgsmål og datagenerering er 100 % ens. 6
7 Rammebetingelser Rammebetingelser Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009) Elevtal excl. specialklasser og modtageklasser Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og elever i modtagerklasser Antal Gennemsnitlig Skole: klasser klassekvotient Bislev Skole ,1 Byplanvejens Skole ,3 32 Ellidshøj Skole ,1 Farstrup Skole ,1 Ferslev Skole ,7 Filstedvejens Skole ,0 34 Frejlev Skole ,2 11 Gandrup Skole ,0 Gistrup Skole ,3 Gl. Hasseris Skole ,3 Gl. Lindholm Skole ,4 36 Grindsted Skole ,3 Gudumholm Skole ,0 Gug Skole ,6 14 Hals Skole ,8 14 Herningvej Skole ,0 Hou Skole ,8 9 Højvangskolen ,2 44 Klarup Skole ,3 Kongerslev Skole ,3 Kærbyskolen ,1 27 Langholt Skole ,1 11 Løvvangskolen ,6 92 Mellervangskolen ,3 44 Mou Skole ,2 Nibe Skole ,6 38 Nr. Uttrup Skole ,6 35 Nørholm Skole ,1 7 Nøvling Skole ,5 Sebber Skole ,4 Seminarieskolen ,5 34 Skansevejens Skole ,8 28 Sofiendalskolen ,4 23 Stolpedalsskolen ,4 44 Sulsted Skole ,3 11 Svenstrup Skole ,0 38 Sønderbroskolen ,5 Sønderholm Skole ,5 Tofthøjskolen ,6 25 Tornhøjskolen ,4 66 Tylstrup Skole ,1 Ulsted Skole ,5 13 Vaarst/Fjellerad Skole ,0 Vadum Skole ,6 Vejgaard Østre Skole ,7 30 Vestbjerg Skole ,4 35 Vester Hassing Skole ,3 Vesterkærets Skole ,4 Vester Mariendal Skole ,9 61 Vodskov Skole ,8 41 I alt / gennemsnit 2008/ ,1 897 I alt / gennemsnit 2007/ ,5 850 I alt / gennemsnit 2008/ ,
8 Rammebetingelser Ressourcer skoledelen Undervisningsprocent Elever pr børnehaveklasseleder/lærer Udgift pr. elev incl. Specialklasser og modtageklasser Ressourcer afsat til specialklasser og modtageklasser i alt i timer Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser Afholdte udgifter anvendt på undervisningsmidler Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. Skole: Bislev Skole 36,9% 7, Byplanvejens Skole 38,9% 9, Ellidshøj Skole 38,0% 6, Farstrup Skole 38,1% 10, Ferslev Skole 38,9% 11, Filstedvejens Skole 43,0% 11, Frejlev Skole 38,5% 11, Gandrup Skole 41,1% 11, Gistrup Skole 38,7% 13, Gl. Hasseris Skole 39,4% 13, Gl. Lindholm Skole 38,4% 9, Grindsted Skole 39,8% 10, Gudumholm Skole 34,8% 12, Gug Skole 37,3% 13, Hals Skole 39,2% 12, Herningvej Skole 39,9% 9, Hou Skole 38,4% 6, Højvangskolen 37,3% 7, Klarup Skole 39,5% 12, Kongerslev Skole 39,6% 10, Kærbyskolen 37,7% 9, Langholt Skole 43,0% 9, Løvvangskolen 36,8% 6, Mellervangskolen 37,6% 8, Mou Skole 37,3% 12, Nibe Skole 41,4% 12, Nr. Uttrup Skole 39,5% 9, Nørholm Skole 38,4% 8, Nøvling Skole 36,6% 12, Sebber Skole 35,9% 7, Seminarieskolen 40,3% 8, Skansevejens Skole 36,9% 12, Sofiendalskolen 39,6% 10, Stolpedalsskolen 40,4% 12, Sulsted Skole 37,2% 10, Svenstrup Skole 39,9% 9, Sønderbroskolen 39,7% 8, Sønderholm Skole 38,1% 11, Tofthøjskolen 39,2% 11, Tornhøjskolen 37,6% 7, Tylstrup Skole 41,5% 11, Ulsted Skole 36,1% 9, Vadum Skole 40,1% 12, Vejgaard Østre Skole 38,7% 12, Vestbjerg Skole 38,9% 10, Vester Hassing Skole 38,8% 13, Vester Mariendal Skole 35,4% 8, Vesterkærets Skole 39,7% 11, Vodskov Skole 38,9% 9, Vaarst/Fjellerad Skole 38,7% 8, I alt / gennemsnit 38,8% 10, Undervisningsprocenten viser hvor stor en del af en børnehaveklasseleders eller lærers tid, der blev anvendt til undervisning i skoleåret 2008/09. I dette tal indgår både normalundervisning, specialklasser og modtageklasser. Tallet er hentet i KMD-Matrix. Antal elever pr. børnehaveklasseleder/lærer angiver antallet af normalklasseelever samt elever i specialklasser og modtageklasser delt med antallet af fuldtidsstillinger på den enkelte skole. Antallet af fuldtidsstillinger er beregnet på følgende måde: Timeårsopgørelse 1672 (antallet af en given lærers nettoarbejdstid) 8
9 Rammebetingelser Udgift pr. elev inkl. specialklasser og modtageklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever. Tallet er udregnet på følgende måde: Timeårsopgørelsen x 230 (timepris) + driftregnskabstal for 2008 Elevtal inkl. elever i specialklasser og modtageklasser Der er regnet med den samme timepris på alle medarbejdere. Der er ikke korrigeret for kronebevillingen til de tidligere amtsklasser. Ressourcer afsat til specialklasser og modtageklasser angiver timebevillingens afsatte ressourcer til de to områder. Udgift pr. elev excl. specialklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever fratrukket udgifter til specialklasser og modtageklasser. Tallet er udregnet på følgende måde: Timeårsopgørelsen x 230 (timepris) + driftregnskabstal for 2008 bevilling til specialklasser og modtageklasser Elevtal excl. elever i specialklasser og modtageklasser Der er regnet med den samme timepris på alle medarbejdere. Det er forudsat i beregningerne, at forbruget til specialklasser, modtageklasser er lig med det skolerne har fået bevilget på områderne. Der er ikke korrigeret for kronebevillingen til de tidligere amtsklasser. Afholdte udgifter anvendt på undervisningsmidler angiver skolens forbrug til undervisningsmidler. Der er anvendt regnskabstal fra Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i timer og kr. angiver skolens forbrug til efter- /videreuddannelse. Tallet baseres på skolernes egne oplysninger indsendt til uddannelseschef Carlo Møller. Der anvendes de senest tilgængelige tal, som er fra skoleåret 2007/
10 Ressourcer DUS-delen Rammebetingelser Antal børn pr Udgift pr. barn excl. DUS dækningsgrad Skole: Elevtal DUS ansat specialbørn Bislev Skole 38 11, % Byplanvejens Skole , % Ellidshøj Skole 30 9, % Farstrup Skole 43 9, % Ferslev Skole , % Filstedvejens Skole , % Frejlev Skole , % Gandrup Skole , % Gistrup Skole , % Gl. Hasseris Skole , % Gl. Lindholm Skole , % Grindsted Skole 68 9, % Gudumholm Skole 93 11, % Gug Skole , % Hals Skole 96 10, % Herningvej Skole , % Hou Skole 32 8, % Højvangskolen , % Klarup Skole , % Kongerslev Skole 91 9, % Kærbyskolen , % Langholt Skole 75 9, % Løvvangskolen 56 8, % Mellervangskolen , % Mou Skole 83 11, % Nibe Skole 95 9, % Nr. Uttrup Skole 98 9, % Nørholm Skole 65 9, % Nøvling Skole 73 11, % Sebber Skole 38 9, % Seminarieskolen 76 10, % Skansevejens Skole , % Sofiendalskolen , % Stolpedalsskolen , % Sulsted Skole , % Svenstrup Skole , % Sønderbroskolen 38 8, % Sønderholm Skole 59 9, % Tofthøjskolen , % Tornhøjskolen 86 8, % Tylstrup Skole 69 9, % Ulsted Skole 52 10, % Vaarst/Fjellerad Skole 52 10, % Vadum Skole , % Vejgaard Østre Skole , % Vestbjerg Skole , % Vester Hassing Skole , % Vesterkærets Skole , % Vester Mariendal Skole , % Vodskov Skole , % I alt / gennemsnit , % Antal børn i DUS viser et elevtalsgennemsnit for 2008 (elevtallet opgøres hver måned) Antal børn i DUS pr. ansat. Tallet er udregnet med udgangspunkt i det samlede timeforbrug fratrukket timebevilling til DUS II, specialbørn og børn i landsbyordning. Timetallet er divideret med antallet af DUS-børn i Dækningsgrad DUS angiver hvor stor en procentdel af eleverne i børnehaveklasse til 3. klasse, der går i DUS. Nøgletallet er udregnet som nedenstående: Antal børn i DUS pr. 1. september 2008 Antal elever i normalklasser bh.kl.-3. kl. pr. 1. september 2008 Udgift pr. barn i DUS angiver den samlede udgift pr. barn i DUS. Udgiften er fratrukket udgiften til DUS II, Flygtninge, Special DUS og børnehavebørn. Udgift pr. barn i DUS er beregnet som vist nedenstående: Forbrug af timer x 170 (timepris) + samlet driftregnskab udgift til DUS2, Flygtninge, specialdus og børnehavegrupper (bevillingstal) Antal børn i DUS excl. børn i DUS2, flygtningegrupper, specialdus og børnehavegrupper Rullende skolestart For skolerne Bislev, Nibe og Sebber har de særlige forhold omkring rullende skolestart, hvor eleverne starter i skole, når de fylder 6 år, den betydning, at ikke alle børn er indskrevet i DUS et helt skoleår. Det betyder, at udgifterne pr. barn i DUS bliver kunstigt høje på disse skoler. 10
11 Rammebetingelser Computere Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar Der er i skemaet anvendt elevtal fra september Elever pr. computere 2008/2009 Elever pr. computere 2007/2008 Skole Antal elever Antal undervisningscomputere Computere pr. elev Bislev skole ,4 2,7 2,6 Byplanvejens skole ,1 7,9 3,6 Ellidshøj skole ,4 2,2 1,7 Farstrup skole ,4 2,5 3,4 Ferslev skole ,1 7,7 2,9 Filstedvejens skole ,4 2,8 2,8 Frejlev skole ,3 3,4 3,6 Gandrup skole ,1 7,1 3,5 Gistrup skole ,2 4,5 4,9 Gl. Hasseris skole ,2 5,6 3,6 Gl. Lindholm skole ,4 2,8 2,7 Grindsted skole ,4 2,3 2,6 Gudumholm skole ,2 4,1 4,1 Gug skole ,2 4,8 5,1 Hals skole ,3 3,9 4,2 Herningvejens skole ,3 3,8 3,2 Hou skole ,4 2,3 4,1 Højvangskolen ,4 2,3 2,6 Klarup skole ,2 5,1 5,0 Kongerslev skole ,3 3,2 4,0 Kærbyskolen ,3 3,1 3,3 Langholt skole ,4 2,8 2,9 Løvvangskolen ,2 4,6 6,0 Mellervangskolen ,4 2,7 3,5 Mou skole ,2 4,2 4,5 Nibe skole ,1 8,8 2,8 Nr. Uttrup skole ,3 3,4 3,2 Nørholm skole ,2 4,3 3,0 Nøvling skole ,3 2,9 2,0 Sebber skole ,3 3,4 3,5 Seminarieskolen ,3 3,6 3,7 Skansevejens skole ,3 3,7 4,8 Sofiendalskolen ,3 3,1 3,5 Stolpedalskolen ,1 6,8 6,7 Sulsted skole ,2 4,3 4,3 Svenstrup skole ,3 3,3 3,3 Sønderbroskolen ,4 2,8 3,0 Sønderholm skole ,4 2,3 2,1 Tofthøjskolen ,2 5,1 15,0 Tornhøjskolen ,3 3,8 4,6 Tylstrup skole ,5 2,2 2,4 Ulsted skole ,2 4,6 3,6 Vadum skole ,3 3,2 5,0 Vejgaard Østre skole ,2 5,2 5,3 Vestbjerg skole ,3 3,6 2,6 Vester Hassing skole ,2 4,7 2,9 Vester Mariendal skole ,3 3,6 2,7 Vesterkærets skole ,2 5,0 4,2 Vodskov skole ,3 3,0 3,9 Vaarst-Fjellerad skole ,4 2,6 2,9 I alt/gennemsnit 2008/ ,3 3,8 I alt/gennemsnit 2007/ ,3 3,6 Sammenfattende vurdering Ovenstående tabel viser, at antallet af undervisningscomputere er faldet med 325 computere i forhold til skoleåret 2007/2008. Elevtallet er ligeledes faldet. Samlet set skal flere elever dog i skoleåret 2008/2009 (3,8) deles om en computer end i skoleåret 2007/2008 (3,6). 11
12 Rammebetingelser Elevfravær i skoleåret 2008/09 opgjort i antal dage og procent Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv fastsat procedurer for, hvornår fravær betegnes som fx ulovligt fravær eller ulovligt fravær bekymrende. Tabellen er opgjort i antal dage og procent af det totale antal skoledage (200 dage). Skolenavn Antal i alt Sygdom Ekstraord. frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev Fravær i % 2008/2009 Fravær i % 2007/2008 Bislev Skole ,7 2,9% 3,2% Byplanvejens Skole ,4 6,2% 6,4% Ellidshøj Skole ,9 5,5% 5,3% Farstrup skole ,6 4,8% 4,9% Ferslev Skole ,1 4,6% 4,3% Filstedvejens Skole ,8 6,4% 6,8% Frejlev Skole ,4 4,7% 4,6% Gandrup Skole ,7 5,4% 5,5% Gistrup Skole ,4 5,2% 4,7% Gl. Hasseris Skole ,2 5,1% 5,5% Gl. Lindholm Skole ,1 5,6% 5,5% Grindsted Skole ,1 4,1% 4,2% Gudumholm Skole ,8 5,4% 5,9% Gug Skole ,6 4,8% 4,6% Hals Skole ,8 5,4% 5,0% Herningvej Skole ,1 7,1% 6,1% Hou Skole ,7 4,4% 4,1% Højvangskolen ,0 5,5% 5,5% Klarup Skole ,1 3,6% 4,1% Kongerslev Skole ,6 4,8% 5,4% Kærbyskolen ,6 5,3% 4,4% Langholt Skole ,8 4,4% 4,3% Løvvangskolen ,0 6,0% 5,9% Mellervangskolen ,4 6,7% 6,9% Mou Skole ,7 5,9% 6,4% Nibe Skole ,6 4,3% 3,9% Nr. Uttrup Skole ,3 5,2% 5,0% Nørholm Skole ,1 5,6% 4,8% Nøvling Skole ,3 4,2% 4,5% Sebber Skole ,5 4,3% 3,2% Seminarieskolen ,0 6,5% 5,4% Skansevejens Skole ,5 5,8% 5,7% Sofiendalskolen ,1 5,6% 6,1% Stolpedalsskolen ,4 4,7% 4,8% Sulsted Skole ,3 4,7% 4,9% Svenstrup Skole ,0 5,0% 5,6% Sønderbroskolen ,1 7,1% 7,3% Sønderholm Skole ,8 2,4% 3,1% Tofthøjskolen ,4 4,7% 5,0% Tornhøjskolen ,8 8,9% 8,8% Tylstrup Skole ,1 3,6% 3,8% Ulsted Skole ,1 3,6% 3,3% Vadum Skole ,9 5,0% 4,7% Vejgård Østre Skole ,5 5,8% 5,5% Vestbjerg Skole ,1 4,6% 4,4% Vester Hassing Skole ,3 4,7% 4,9% Vester Mariendal Skole ,0 6,0% 5,8% Vesterkærets Skole ,6 4,8% 6,6% Vodskov Skole ,1 3,6% 4,8% Vaarst/Fjellerad Skole ,0 3,5% 3,4% I alt/gennemsnit skoleåret 2008/ ,5 5,3% I alt/gennemsnit skoleåret 2007/ ,5 5,3% Sammenfattende vurdering I skoleåret 2007/2008 var elevfraværsgennemsnittet på 10,5 dage for hele skolevæsenet, hvilket svarer til 5,3 %. 12
13 Rammebetingelser I skoleåret 2008/09 er elevfraværsgennemsnittet fortsat på 10,5 dage for hele skolevæsenet. Der er 9 skoler, der har 12 dage eller mere fravær i gennemsnit. De 12 dage blev i Kvalitetsrapport 1 sat som grænse for, hvilke skoler der skulle igangsætte handlinger om elevfravær. Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/09 Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende normer - klokketimer Bh.kl timetal Kl. Humanistiske Dansk fag Engelsk Vejledende timetal Tysk årlige klokketimer Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi årlige klokketimer Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske Idræt fag Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde 0 årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab 0 Valgfag Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Årligt undervisningstimetal ,5 772,5 802,5 772, Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 I 2002 blev der indgået et nyt forlig om folkeskolen. Forliget indebar blandt andet, at antallet af undervisningstimer blev forhøjet. Anvendelse af disse timer blev præciseret i Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen. Skoleforvaltningen udarbejder på baggrund af denne bekendtgørelse en vejledende timefordelingsplan for de enkelte skoleår. Den enkelte skole har mulighed for at afvige fra denne timefordelingsplan, da den er vejledende, men så er det den enkelte skoles ansvar, at bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen overholdes. En undersøgelse foretaget af UNI-C for Undervisningsministeriet i maj 2008 viste, at 7 skoler ikke lever op til minimumstimetallet i perioden 2005/2006 til 2007/2008. Sammenfattende vurdering Det skal sikres, at eleverne får den undervisning, de er berettigede til. Derfor følger Skoleforvaltningen op på og vejleder de skoler, der ikke overholder minimumstimetallet. I september 2009 har Skoleafdelingen bedt de syv skoler redegøre for, hvordan de vil kompensere de berørte elever eller redegøre for, at eleverne har fået den undervisning de er berettiget til. 13
14 Rammebetingelser Gennemførte timer Skolerne er blevet spurgt, hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) der er gennemført. De gennemførte timer er opgjort for skoleåret 2008/2009. En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem. Aflyste timer/gennemførte timer er sammenholdt med antallet af planlagte timer. Skole Aflyste timer (klokketimer) Aflyste timer i procent af planlagte timer Bislev skole 6 0,1 % Byplanvejens skole 187 1,0 % Ellidshøj skole 0 0,0 % Farstrup skole 88 1,0 % Ferslev skole 39 0,3 % Filstedvejens skole 294 0,9 % Frejlev skole 137 0,8 % Gandrup skole 88 0,6 % Gistrup skole 69 0,2 % Gl. Hasseris skole 271 1,0 % Gl. Lindholm skole 30,75 0,2 % Grindsted skole 0 0,0 % Gudumholm skole 7,5 0,1 % Gug skole 141 0,5 % Hals skole 217 1,2 % Herningvejens skole 222,75 2,8 % Hou skole 0 0,0 % Højvangskolen 52 0,3 % Klarup skole 24,75 0,3 % Kongerslev skole 0 0,0 % Kærbyskolen 57 0,5 % Langholt skole 4 0,1 % Løvvangskolen 40 0,3 % Mellervangskolen 147 0,9 % Mou skole 19 0,2 % Nibe skole 298 1,2 % Nr. Uttrup skole 144 0,9 % Nørholm skole 16 0,3 % Nøvling skole 12 0,2 % Sebber skole 0 0,0 % Seminarieskolen 0 0,0 % Skansevejens skole 58,5 0,4 % Sofiendalskolen 78,75 0,3 % Stolpedalskolen 178 0,8 % Sulsted skole 120 0,9 % Svenstrup skole 102 0,6 % Sønderbroskolen 184 1,4 % Sønderholm skole 18 0,3 % Tofthøjskolen 36,75 0,2 % Tornhøjskolen 289 1,8 % Tylstrup skole 24,75 0,4 % Ulsted skole 56 0,8 % Vadum skole 53 0,6 % Vejgård Østre skole 494 2,0 % Vestbjerg skole 41,15 0,3 % Vester Hassing skole 78 0,5 % Vester Mariendal skole 109 0,2 % Vesterkærets skole 21 0,1 % Vodskov skole 9 0,0 % Vaarst-Fjellerad skole 25 0,4 % I alt aflyste klokketimer 4.587,7 0,6 % Sammenfattende vurdering Oversigten viser, at 99,4 % af samtlige basistimer gennemføres. 14
15 Rammebetingelser Der er store udsving mellem skolerne i forhold til, hvor mange basistimer der gennemføres. 2 skoler aflyser 2 % eller mere. 8 skoler aflyser 1 % eller mere. 15
16 Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct. - specialundervisning Linjefagspct. - specialundervisning 20.2 Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2008/2009 Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2007/2008 Rammebetingelser Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Skole Bislev skole 100% 0% 100% 78% 100% 67% 85% 100% 100% 0% 100% 0% 85% 84% 85% Byplanvejens skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 91% Ellidshøj skole 89% 100% 100% 0% 56% 100% 0% 0% 0% 100% 94% 55% 0% 100% 100% 100% 96% 76% 71% Farstrup skole 100% 53% 100% 58% 60% 50% 88% 90% 100% 100% 100% 68% 67% 100% 47% 100% 100% 100% 85% 82% Ferslev skole 100% 89% 100% 86% 84% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 88% 100% 100% 100% 97% 80% Filstedvejens skole 96% 100% 100% 65% 0% 28% 93% 72% 52% 100% 100% 99% 98% 76% 50% 100% 100% 73% 0% 38% 84% 60% Frejlev skole 100% 96% 100% 86% 19% 83% 85% 75% 64% 31% 100% 100% 98% 87% 100% 83% 100% 19% 78% 57% Gandrup skole 71% 61% 91% 68% 35% 75% 94% 44% 100% 90% 100% 59% 86% 72% 100% 83% 100% 65% 74% 92% Gistrup skole 96% 79% 76% 68% 52% 58% 81% 84% 55% 100% 100% 89% 91% 88% 100% 98% 0% 85% 85% Gl. Hasseris skole 93% 76% 73% 53% 36% 75% 81% 56% 100% 89% 100% 92% 71% 52% 83% 100% 100% 91% 82% 70% Gl. Lindholm skole 100% 100% 86% 83% 54% 100% 85% 81% 80% 100% 100% 95% 100% 19% 0% 100% 100% 5% 53% 66% 38% Grindsted skole 66% 100% 35% 24% 90% 94% 100% 89% 58% 100% 0% 32% 65% 66% Gudumholm skole 97% 100% 100% 100% 90% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 71% 67% 100% 77% 100% 100% 94% 96% Gug skole 100% 100% 100% 45% 55% 100% 93% 47% 95% 100% 100% 85% 100% 87% 54% 83% 100% 31% 33% 79% 83% Hals skole 100% 100% 100% 41% 46% 0% 95% 17% 64% 33% 83% 75% 100% 69% 100% 100% 100% 76% 100% 83% 81% Herningvejens skole 50% 73% 64% 36% 15% 33% 51% 0% 60% 75% 33% 44% 39% 30% 30% 100% 0% 0% 62% 49% 58% Hou skole 58% 29% 0% 50% 35% 75% 22% 100% 100% 100% 100% 91% 74% 64% 81% Højvangskolen 94% 100% 100% 60% 32% 100% 76% 44% 100% 100% 53% 80% 100% 100% 100% 100% 100% 82% 98% 85% 84% Klarup skole 92% 81% 100% 62% 53% 50% 97% 28% 85% 91% 100% 87% 96% 58% 100% 41% 94% 84% 67% Kongerslev skole 92% 83% 100% 57% 70% 100% 89% 67% 100% 100% 100% 100% 64% 70% 100% 100% 57% 68% 0% 84% 74% Kærbyskolen 80% 52% 100% 0% 14% 84% 30% 0% 0% 100% 60% 77% 56% 100% 100% 0% 0% 41% 58% Langholt skole 89% 100% 13% 20% 100% 83% 47% 100% 75% 100% 100% 100% 58% 0% 77% 91% Løvvangskolen 100% 58% 100% 35% 39% 100% 70% 68% 100% 100% 100% 32% 100% 100% 0% 100% 30% 90% 43% 18% 52% 69% Mellervangskolen 92% 80% 100% 76% 20% 100% 88% 38% 37% 100% 90% 81% 100% 95% 100% 100% 100% 48% 80% 73% 75% Mou skole 80% 23% 100% 33% 44% 100% 82% 43% 75% 100% 100% 73% 100% 13% 100% 100% 100% 86% 71% 76% Nibe skole 100% 98% 100% 93% 100% 100% 100% 91% 100% 100% 100% 92% 100% 88% 100% 100% 75% 100% 94% 79% Nr. Uttrup skole 100% 95% 100% 54% 0% 75% 88% 79% 71% 100% 100% 100% 100% 6% 25% 100% 100% 92% 50% 65% 79% 82% Nørholm skole 100% 100% 100% 89% 89% 100% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 100% 100% 100% 89% 100% 96% 96% Nøvling skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% Sebber skole 100% 100% 0% 0% 89% 0% 100% 100% 50% 100% 100% 0% 73% 61% Seminarieskolen 78% 85% 56% 78% 33% 75% 88% 75% 100% 45% 100% 84% 100% 100% 72% 76% 77% 76% Skansevejens skole 89% 100% 90% 40% 44% 100% 94% 70% 70% 100% 100% 95% 100% 0% 57% 41% 77% 80% Sofiendalskolen 100% 100% 100% 100% 82% 75% 100% 83% 80% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 80% 98% 100% 79% 97% 60% Stolpedalskolen 86% 100% 100% 82% 79% 100% 95% 77% 100% 83% 100% 93% 100% 57% 100% 100% 100% 84% 100% 90% 83% Sulsted skole 100% 100% 67% 89% 88% 67% 84% 100% 71% 56% 100% 88% 87% 91% 50% 50% 100% 100% 100% 92% 91% 16
17 Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. - tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct. - specialundervisning Linjefagspct. - specialundervisning 20.2 Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2008/2009 Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2007/2008 Rammebetingelser Skole Svenstrup skole 100% 95% 95% 41% 10% 0% 95% 70% 75% 100% 100% 100% 89% 87% 38% 100% 82% 15% 27% 0% 59% 38% Sønderbroskolen 100% 100% 99% 56% 23% 75% 100% 54% 100% 56% 100% 100% 73% 57% 100% 73% 87% 100% 46% 81% 62% Sønderholm skole 100% 100% 0% 57% 63% 87% 100% 0% 100% 100% 73% 100% 80% 100% 0% 100% 0% 77% 75% Tofthøjskolen 58% 100% 100% 53% 13% 33% 59% 9% 100% 100% 100% 64% 59% 100% 66% 100% 18% 0% 47% 100% Tornhøjskolen 81% 91% 100% 50% 55% 0% 84% 28% 50% 100% 100% 70% 100% 75% 100% 100% 100% 74% 0% 75% 84% Tylstrup skole 92% 69% 55% 94% 67% 24% 100% 85% 0% 100% 100% 100% 24% 67% 76% Ulsted skole 100% 74% 0% 0% 0% 84% 100% 0% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 0% 0% 55% 50% Vadum skole 87% 92% 100% 71% 44% 100% 66% 56% 100% 100% 100% 100% 92% 88% 67% 100% 67% 83% 77% Vejgaard Østre skole 97% 100% 100% 71% 32% 71% 93% 46% 92% 88% 100% 95% 100% 90% 100% 100% 100% 42% 84% 85% 86% Vestbjerg skole 100% 84% 100% 73% 30% 100% 85% 70% 25% 100% 100% 88% 88% 72% 100% 100% 100% 91% 68% 100% 81% 64% Vester Hassing skole 87% 88% 100% 59% 35% 50% 88% 55% 75% 100% 100% 79% 100% 75% 100% 100% 33% 75% 100% 82% 74% Vester Mariendal skole 96% 84% 100% 85% 23% 100% 100% 30% 86% 80% 100% 88% 93% 88% 86% 100% 100% 83% 92% 56% 85% 78% Vesterkærets skole 41% 76% 85% 60% 0% 0% 64% 25% 33% 50% 100% 71% 43% 56% 100% 100% 100% 43% 40% 54% 62% Vodskov skole 97% 94% 100% 78% 88% 100% 100% 95% 100% 100% 100% 90% 100% 86% 100% 100% 86% 82% 0% 100% 89% 89% Vaarst-Fjellerad skole 100% 100% 100% 57% 0% 65% 60% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 84% 82% I alt 2008/ % 87% 93% 64% 46% 70% 88% 61% 79% 87% 97% 85% 89% 75% 80% 96% 82% 65% 52% 63% 78% I alt 2007/ % 87% 92% 55% 43% 61% 85% 58% 72% 85% 94% 82% 85% 70% 82% 95% 79% 61% 28% 55% 75% Sammenfattende vurdering Ovenstående tabel viser, at eleverne i de fleste fag undervises af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. I alle fag med undtagelse af håndarbejde er linjefagsprocenten steget. Procentdelen af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer er laves i fagene historie, natur/teknik, kristendom, specialundervisning og dansk som andetsprog. 17
18 Rammebetingelser Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene. Der er generelt stor fokus på lærernes linjefagskompetencer særligt i forbindelse med nyansættelser, fagfordeling og kursusplanlægning. Der udarbejdes uddannelsesplaner for medarbejderne, hvor der typisk er fokus på at sikre skolernes uddannelse i linjefag. Nogle skoler giver udtryk for, at der kan være uoverensstemmelse mellem ønsket om at få lærere er tilknyttet årgangene (teamorganisering) og ønsket om at sikre linjefagsuddannede lærere. Endvidere gives der utryk for, at der støttes op om de lærere der underviser uden linjefag eller kompetencer svarende til linjefag bl.a. med kurser, materialer m.v. Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene Der gives udtryk for, at der er meget fokus på området, og afsættes mange ressourcer, men også at løbende kompetenceudvikling er afgørende for skolens fortsatte udvikling. Der gives dog samtidig udtryk for, at det er blevet sværere at finde ressourcer til at give den ønskede uddannelse/kompetenceudvikling. Flere peger på, at der centralt bør stilles krav til medarbejderne om efteruddannelse, og at der bør målrettes ressourcer hertil i skolernes budgetter. Der peges ligeledes på, at det er problematisk, at der i dag ikke er en central aftale med Skole- og Kulturforvaltningen og Aalborg Lærerforening om efteruddannelse, idet det betyder, at der ikke sendes medarbejdere på kurser.
19 Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse NEJ JA Har skolebestyrelsen vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres? 70 % 30 % Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Anvendes Aalborg Kommunes guide til arbejdet med elevplaner? Har skolebestyrelsen vedtaget egne principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? JA NEJ 80 % 20 % 84 % 16 % 75 % (6 af 8) 25 % (2 af 8) Alle skoler enten anvender Aalborg Kommunes guide, har egne principper eller har planer om at fastsætte egne principper. Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Anvendes holddannelse på skolen? 100 % Har skolebestyrelsen fastsat principper for arbejdet med 74 % 26 % holddannelse? * Holddannelse karakteriseres ved, at det er en anden organisering end klassen. Det foregår inden for eller på tværs af klassen. Klassen er den grundlæggende enhed i den overvejende del af undervisningstiden. Holddannelse kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes behov. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår af gangen. JA NEJ Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet Har skolebestyrelsen fastsat principper for skole-hjemsamarbejdet? JA NEJ 98 % 2 %
20 Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? JA NEJ 68 % 32 % Inkluderingspulje (se beskrivelse af inkluderingspuljen på I høj I nogen I mindre Slet ikke grad grad grad Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning 58 % 30 % 10 % 2 % om synlighed? Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning 78 % 20 % 0 2% om ansvarlighed? Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning om fleksibilitet? 76 % 18 % 4 % 2 % Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med specialklasser. Det vil sige af 26 skoler JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen 46 % 54 % af den specialpædagogiske bistand i specialklas- serne? Har skolebestyrelsen vedtaget principper for, hvordan elever udsluses fra specialklasserne? 35 % 65 % Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med modtageklasser. Det vil sige 5 skoler. JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basis-/modtageklasseundervisningen? 40 % (2 af 5) 60 % (3 af 5) 20
21 Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Nedenstående skema er kun besvaret af skoler, der varetager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det vil sige 36 skoler. JA NEJ Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? 47 % 53 % Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) Nedenstående skema er kun besvaret af skoler, der har tokulturelle klasser. Det vil sige 12 skoler. JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelse af de tosprogede medarbejderes indsats? 25 % (3 af 12) 75 % (9 af 12) Sammenfattende vurdering Evaluering 70 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Elevplaner Alle skoler enten anvender Aalborg Kommunes guide, har egne principper eller har planer om at fastsætte egne principper. Holddannelse 74 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for arbejdet med holddannelse. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Skole-/hjemsamarbejdet 98 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for skole-hjem-samarbejdet. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Specialpædagogisk bistand i kompetencecenterregi 68 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. 58 % af skolerne efterlever forudsætningen om synlighed. 78 % efterlever forudsætningen om ansvarlighed og 76 % efterlever forudsætningen om fleksibilitet. Indførelse af inkluderingspulje med de dertilhørende forudsætninger blev anbefalet af skoleledelsesrepræsentanterne på skolechefmøde d. 7/ og vedtaget på Skole- og Kulturudvalgsmøde d. 4/ Det er skoleafdelingens klare forventning, at Kvalitetsrapport 2010 vil 21
22 Pædagogiske processer vise, at alle skoler efterlever ovennævnte 3 vedtagne forudsætninger for udmelding af de oprindelige specialundervisningsressourcer som inkluderingspulje. Specialpædagogisk bistand i specialklasser 46 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i specialklasser. 35 % af skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, har vedtaget principper for, hvordan elever udsluses fra specialklasser. Skoleafdelingen anbefaler, at skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, vedtager principper for udslusning af elever fra specialklasser. Dansk som andetsprog 40 % af skolebestyrelserne, på skoler med modtageklasser/-hold, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basisundervisning i modtageklasser/-hold. Alle skolebestyrelserne skal fastlægge principper for basisundervisning i modtageklasser/-hold. 47 % af skolebestyrelserne, på de skoler der varetager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelserne skal fastlægge principper for undervisning i dansk som andetsprog. 23 % af skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejderes indsats. Skoleafdelingen anbefaler, at alle skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, vedtager principper for de tosprogede medarbejderes indsats. 22
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 1 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen Datagrundlag
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 Datagrundlag 1 Beregningsmetode Nøgletallene for skoledelen er beregnet med udgangspunkt i fem forskellige kilder. Det drejer sig om: KMD-Matrix for skoleåret
Læs mereKvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 1 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2011 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Rammebetingelser Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2012 1 Indledning Rammebetingelser Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006,
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Rammebetingelser Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2013 1 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser Indledning - Udfordringsret kvalitetsrapport - Proces for arbejdet med kvalitetsrapporten
Læs mereBundne prøvefag Dansk Matematik
Bilag 1: Karakterer 2015/2016 2014/2015 2013/2014 Rækkenavne Bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Byplanvejens Skole 6,5 7,0 5,6 6,5 6,3 6,2 7,2
Læs mereKvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau... 6 Rammebetingelser...
Læs mereNøgletal til Skoleudvalget - Budget
Nøgletal til Skoleudvalget - Budget 2018-2021 Nøgletallene er lavet på baggrund af henholdsvis data fra det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS), hvor det er muligt at sammenligne eksempelvis
Læs mereBilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013
BILAG - Kvalitetsrapport 2015 Bilag 1: Karakterer Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse Bundne prøvefag 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Byplanvejens Skole 6,5 7,2 5,6 Farstrup Skole 6,5 5,1 5,8 Ferslev Skole
Læs mereKvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011
Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)
Læs mereSkoleudvalget. 6. februar 2018
Skoleudvalget 6. februar 2018 Teknisk service Model 1 Besparelse: 2 mio. kr. Reduktion i antallet af teknisk serviceledere (-9,0 stillinger) Forøgelse af timer til teknisk servicemedarbejdere (+4,2 stillinger)
Læs mereKvalitetsrapport Ferslev Skole 2012
Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereKvalitetsrapport Gandrup Skole 2011
Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mereBilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen
Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har
Læs mereUdmøntning af besparelse i Budget 2018 vedr. teknisk service
Bilag Udmøntning af besparelse i Budget 208 vedr. teknisk service Baggrund Med Budget 208 har byrådet besluttet at gennemføre en samlet besparelse på 2 mio. kr. på området for teknisk service fra 208 og
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereKvalitetsrapport. Sønderbroskolen
Kvalitetsrapport Sønderbroskolen 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser
Læs mereAftaler om elevfravær
Punkt 9. Aftaler om elevfravær 2015-004712 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, beskrivelse af Skolevæsenets arbejde med forebyggelse af højt elevfravær. Beslutning: Orienteringen
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKvalitetsrapport Gistrup skole 2013
Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser
Læs mereAALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. Aalborg Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.4 Rapportens indhold
Læs mereKvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011. Kvalitetsrapport 2011
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2011 1 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. Aalborg Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereFølgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret:
6. marts 2004 Tilsynsførende Jan Skajaa Aalborg Friskole - Rapport over tilsynsarbejdet i skoleåret 2003-2004 Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 1. Møde med bestyrelsesformanden
Læs mereKvalitetsrapport Datarapport Filstedvejens Skole
Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Filstedvejens Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Filstedvejens Skole Elever i 0.-9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/
Læs mereMateriale om Tech College til Skoleudvalgets møde 4. november 2014
Til Kopi til Fra Sagsnr. Skoleudvalget Indtast Kopi til Indtast sagsnr. Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: pes 28. oktober 2014 Materiale om Tech College
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereOplæg til procesplan for Fælles ledelse SKU den 28. juni 2016
Oplæg til procesplan for Fælles ledelse SKU den 28. juni Den politiske beslutning Budgetrapport - Udvalget (ønsker), at forvaltningen udarbejder et forslag til, hvorledes der kan foretages en nærmere analyse
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 1. Aalborg Kommune 7. Bislev Skole 8 Byplanvejens Skole 10. Ellidshøj Skole 12
Skoleprognose 214 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aalborg Kommune 7 Bislev Skole 8 Byplanvejens Skole 1 Ellidshøj Skole 12 Farstrup Skole 14 Ferslev Skole 16 Filstedvejens Skole 18 Frejlev Skole 2 Gandrup
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereBrobygning kl. skoleåret PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg
Brobygning 8.-9.-10. kl. skoleåret 2016-2017 PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg Et hæfte der henvender sig til: Grundskoler, Ungdomsuddannelser og UU-Vejledere Forord: Velkommen til pixiudgaven af brobygningsforløb
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole
Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Gl. Lindholm Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Gl. Lindholm Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/
Læs mereModel 1 blev opstillet med forslag om, at: - Skolerne skal udvide lektionsantallet i samfundsfag ved at anvende den understøttende undervisning.
Bilag Høringssvar vedrørende ungebyrådets forslag om i 7. klasse. Af de 4 modeller skoleforvaltningen havde til drøftelse i Skoleudvalget, blev skolebestyrelser og MED-udvalg bedt om at forholde sig til
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereNy model på to-sprogsområdet SKU
Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.01.2017 Høringssvar bredt samlet - Opbakning til distriktets børn på distriktets skole - Bekymring for ressourcetildelingsmodellen i sig selv og koblet med besparelsen
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereOrientering om afrapportering på Genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene
Punkt 8. Orientering om afrapportering på Genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene 2016-074575 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, afrapportering på genbeskrivelse af
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereLokal kvalitetsrapport
Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse
Læs mere1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen
1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole
Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Sulsted Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Sulsted Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/ modtageklasser
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapporten 2008. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2008 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND...4 INDHOLD...4 EKSISTERENDE KVALITETSSIKRING... 5 KVALITETSSIKRING OG KVALITETSRAPPORT... 5 IMPLEMENTERING AF KVALITETSRAPPORTEN...
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport Aalborg Kommune
Kvalitetsrapport Aalborg Kommune Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommunalt niveau
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereVejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereA. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering
Bilag 1 nøgletal flygtninge og modtageklasser Bilaget beskriver en række nøgletal både på flygtningeområdet og på det samlede område for modtageklasser. Tallene er: A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereKvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE
Læs mereOversigt over projekternes indhold
Oversigt over projekternes indhold I nedenstående oversigt er det for hver skole opgjort, hvilke hovedprincipper projektet/projekterne knytter an til. Derudover er det for hvert projekt kort beskrevet,
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkoleudvalgsmøde 21. januar 2014
Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereGrønt Flag Grøn Skole
Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole konference for skolerne i Aalborg Kommune Karen Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk Ferslev Skole, 29. maj 2017 Kl. Programpunkt 10.00-11.00 Velkomst
Læs mere1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen
1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mere1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen
1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4
Læs merePCB i luften. Screening af PCB i luften på skoler. Aalborg kommune. Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Manbjergvej Skødstrup
PCB i luften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Manbjergvej 47 8541 Skødstrup Sagsbehandler Bent Bukh Mobil: 2726 4792 Mail: bbu@obh-gruppen.dk Screening af PCB i luften på skoler Sagsnr.: 20131141
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereFælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum
Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
Læs mere