Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009

Transkript

1 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Rammebetingelser... 7 Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009)... 7 Ressourcer skoledelen... 8 Udgift pr. elev inkl. specialklasser og modtageklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever. Tallet er udregnet på følgende måde:... 9 Ressourcer DUS-delen Computere Elevfravær i skoleåret 2008/09 opgjort i antal dage og procent Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/ Gennemførte timer Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Efteruddannelse og kompetenceudvikling Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) Pædagogiske processer: Skoleplanerne, skoleplansrunden, opsamlingen og anvendelsen heraf Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2007/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2008/ Vurdering af det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et Vurdering af det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét De nationale test Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. og 10. klasse Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune Opfølgning på Kvalitetsrapport Sammenfattende vurderinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder herunder opfølgning på Kvalitetsrapport Udviklingskatalog det videre arbejde

3 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Af bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsrapporten udarbejdes for hvert skoleår og godkendes i Byrådet senest den 31. december i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes. Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. marts året efter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra Byrådet til Skole- og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske drøftelse. Indhold i Kvalitetsrapport Byrådet besluttede på mødet den 14. maj 2007 nedenstående plan for det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten: Tidsplan Kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 Kvalitetsrapport 1 Tidspunkt Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 2007 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2007 Drøftes i byrådet senest 15. oktober 2007 Indhold - Opsamling fra skoleplansrunde - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Udvalgte nøgleområder Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 1 Høres i skolebestyrelserne senest 1. november 2007 Drøftes og vedtages senest 31. december Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Foråret Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2 Høres i skolebestyrelserne senest 1. septem- - Tilbagemelding vedr. udvalgte nøgleområder 3

4 Tidsplan for skoleåret 2007/2008 Afleveres til Skole- og Kulturforvaltningen senest 1. januar 2009 Foråret Drøftelse af indholdet i skoleplanerne Høres i skolebestyrelserne senest 2. November - Opsamling fra skoleplansrunde Data fastsat ud fra bekendtgø- Drøftes i Skole- og Kulturudvalget 17. relse om kvalitetsrapporter november Vurdering af test- og prøveresultater Drøftes i Byrådet 14. december 2009 Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 Skoleplaner Skoleplansrunde til alle skoler Kvalitetsrapport 3 Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 3 Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Tidspunkt ber 2008 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2008 Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2008 Indhold - Opsamling vedr. udvalgte skoler - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Bilag: Revideret Fælles Skolebeskrivelse og Skoleforvaltningsplanen - Bl.a. opfølgning på revideret Fælles Skolebeskrivelse. Høres i skolebestyrelsen senest 1. februar 2010 Drøftes og vedtages senest 31. marts Udvalgte nøgleområder - Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Foråret Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten Det konkrete indhold i Kvalitetsrapport er således: 1) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever i special- og modtageklasser, elevfravær, ressourcer DUS, aflyste basistimer, om undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende. 2) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder. 3) Resultater af bl.a. karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. 4) Opfølgning på Kvalitetsrapport 1. 5) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, de pædagogiske processer, rammebetingelser og kommunalt vedtagne indsatsområder. Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet. Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapporten indgår som et væsentligt element i kvalitetssikringen i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Nedenstående model har Fælles Skolebeskrivelse som centralt skolepolitisk omdrejningspunkt og illustrerer de elementer og faktorer, der i indbyrdes samspil og påvirkning er de retningsgivende elementer i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Modellen illustrerer bl.a., hvordan Kvalitetsrapportens indhold afspejler indholdet i Fælles Skolebeskrivelse. Viser Kvalitetsrapporten f.eks. manglende kvalitet på et område har dette indvirkning på de handlepunkter, der er i Fælles Skolebeskrivelse og dermed på skolernes skoleplaner og skoleforvaltningsplanen. 4

5 OVERORDNEDE KOMMUNALE POLITIKKER Fælles Skoleudvikling Fælles Skolebeskrivelse Driftsopgaver KVALITETSRAPPORTER Ændring af konceptet for Kvalitetsrapporten I foråret 2009 blev der gennemført et serviceeftersyn på seks udvalgte områder i skolevæsenet. Et af disse områder omhandler en samling af kvalitetsrapporten, skoleplanen og DUSindholdsplanen. Dette arbejde betyder, at et nyt koncept forventes taget i anvendelse fra og med skoleåret 2009/10. Det er derfor besluttet, at indeværende års kvalitetsrapport begrænses til kun at indeholder de oplysninger, som Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen kræver. Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre oplysninger om vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. I perioden fra 2. oktober 2009 til 2. november 2009 har den samlede kvalitetsrapport for Aalborg Kommune og den enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. 5

6 Rammebetingelser Nøgletallene for skoledelen er beregnet med udgangspunkt i fem forskellige kilder. Det drejer sig om: Skolernes timeårsopgørelser for skoleåret 2008/2009, der angiver timeforbruget i skoleåret ud fra personale sumtid i KMD-Matrix. Driftsregnskab 2008, der angiver skolernes driftsudgifter til vikarer, honorarer, kørselsog telefongodtgørelse, løn til gæsteundervisere, kurser/faglige møder, vedligeholdelse, forbrugsafgifter, rengøring, inventar, undervisningsmidler, materiel, lejrskoler, madordning, forældresamarbejde, censorer og administration. Derudover indgår udgifter til skolesekretærer og pedel i dette tal. Timebevillingen for skoleåret 2008/2009, der angiver hvor mange timer skolen får bevilliget til normalundervisning, PPR (timer til 2-sprogede lærere, kompetencecenter, specialklasser, enkeltintegrationstimer, supplerende undervisning/støttetimer og modtageklasser), særskilte bevillinger og ledelsestid. KMD-Matrix der er skolernes timeregistrerings- og planlægningsværktøj. Skolernes indberetninger om elevfravær i KMD-Elev, gennemførte undervisningstimer og ressourcer afsat til efter-/videreuddannelse, antal computere, linjefaguddannede/kompetencer svarende til linjefag. Alle nøgletal er, med mindre andet er angivet, beregnet for normalundervisningen. Nøgletallene for DUS er beregnet med udgangspunkt i følgende kilder: Driftsregnskabstal 2008, hvori der indgår udgifter til uddannelse, tjenestekørsel, vedligeholdelse, inventar, forplejning, beskæftigelse, fester og udflugter, koloni, administration og automobil. LBN-rapporten pr. 31/ , der angiver hvor mange pædagog- og pædagogmedhjælpertimer, den enkelte DUS har forbrugt i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december Timebevillingen for 2008 Sammenligning med Kvalitetsrapport 2 Det er hensigten med kvalitetsrapporterne, at man fra år til år skal kunne se udviklingen i skolevæsenet. Der er derfor lavet sammenligninger med resultaterne fra Kvalitetsrapport 2 i det omfang, det har været muligt. Der er imidlertid sket en del justeringer i den fælles skabelon og i datagenereringen. Dette giver sammenlignings-usikkerhed. Der er derfor kun foretaget sammenligning, hvis spørgsmål og datagenerering er 100 % ens. 6

7 Rammebetingelser Rammebetingelser Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009) Elevtal excl. specialklasser og modtageklasser Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og elever i modtagerklasser Antal Gennemsnitlig Skole: klasser klassekvotient Bislev Skole ,1 Byplanvejens Skole ,3 32 Ellidshøj Skole ,1 Farstrup Skole ,1 Ferslev Skole ,7 Filstedvejens Skole ,0 34 Frejlev Skole ,2 11 Gandrup Skole ,0 Gistrup Skole ,3 Gl. Hasseris Skole ,3 Gl. Lindholm Skole ,4 36 Grindsted Skole ,3 Gudumholm Skole ,0 Gug Skole ,6 14 Hals Skole ,8 14 Herningvej Skole ,0 Hou Skole ,8 9 Højvangskolen ,2 44 Klarup Skole ,3 Kongerslev Skole ,3 Kærbyskolen ,1 27 Langholt Skole ,1 11 Løvvangskolen ,6 92 Mellervangskolen ,3 44 Mou Skole ,2 Nibe Skole ,6 38 Nr. Uttrup Skole ,6 35 Nørholm Skole ,1 7 Nøvling Skole ,5 Sebber Skole ,4 Seminarieskolen ,5 34 Skansevejens Skole ,8 28 Sofiendalskolen ,4 23 Stolpedalsskolen ,4 44 Sulsted Skole ,3 11 Svenstrup Skole ,0 38 Sønderbroskolen ,5 Sønderholm Skole ,5 Tofthøjskolen ,6 25 Tornhøjskolen ,4 66 Tylstrup Skole ,1 Ulsted Skole ,5 13 Vaarst/Fjellerad Skole ,0 Vadum Skole ,6 Vejgaard Østre Skole ,7 30 Vestbjerg Skole ,4 35 Vester Hassing Skole ,3 Vesterkærets Skole ,4 Vester Mariendal Skole ,9 61 Vodskov Skole ,8 41 I alt / gennemsnit 2008/ ,1 897 I alt / gennemsnit 2007/ ,5 850 I alt / gennemsnit 2008/ ,

8 Rammebetingelser Ressourcer skoledelen Undervisningsprocent Elever pr børnehaveklasseleder/lærer Udgift pr. elev incl. Specialklasser og modtageklasser Ressourcer afsat til specialklasser og modtageklasser i alt i timer Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser Afholdte udgifter anvendt på undervisningsmidler Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. Skole: Bislev Skole 36,9% 7, Byplanvejens Skole 38,9% 9, Ellidshøj Skole 38,0% 6, Farstrup Skole 38,1% 10, Ferslev Skole 38,9% 11, Filstedvejens Skole 43,0% 11, Frejlev Skole 38,5% 11, Gandrup Skole 41,1% 11, Gistrup Skole 38,7% 13, Gl. Hasseris Skole 39,4% 13, Gl. Lindholm Skole 38,4% 9, Grindsted Skole 39,8% 10, Gudumholm Skole 34,8% 12, Gug Skole 37,3% 13, Hals Skole 39,2% 12, Herningvej Skole 39,9% 9, Hou Skole 38,4% 6, Højvangskolen 37,3% 7, Klarup Skole 39,5% 12, Kongerslev Skole 39,6% 10, Kærbyskolen 37,7% 9, Langholt Skole 43,0% 9, Løvvangskolen 36,8% 6, Mellervangskolen 37,6% 8, Mou Skole 37,3% 12, Nibe Skole 41,4% 12, Nr. Uttrup Skole 39,5% 9, Nørholm Skole 38,4% 8, Nøvling Skole 36,6% 12, Sebber Skole 35,9% 7, Seminarieskolen 40,3% 8, Skansevejens Skole 36,9% 12, Sofiendalskolen 39,6% 10, Stolpedalsskolen 40,4% 12, Sulsted Skole 37,2% 10, Svenstrup Skole 39,9% 9, Sønderbroskolen 39,7% 8, Sønderholm Skole 38,1% 11, Tofthøjskolen 39,2% 11, Tornhøjskolen 37,6% 7, Tylstrup Skole 41,5% 11, Ulsted Skole 36,1% 9, Vadum Skole 40,1% 12, Vejgaard Østre Skole 38,7% 12, Vestbjerg Skole 38,9% 10, Vester Hassing Skole 38,8% 13, Vester Mariendal Skole 35,4% 8, Vesterkærets Skole 39,7% 11, Vodskov Skole 38,9% 9, Vaarst/Fjellerad Skole 38,7% 8, I alt / gennemsnit 38,8% 10, Undervisningsprocenten viser hvor stor en del af en børnehaveklasseleders eller lærers tid, der blev anvendt til undervisning i skoleåret 2008/09. I dette tal indgår både normalundervisning, specialklasser og modtageklasser. Tallet er hentet i KMD-Matrix. Antal elever pr. børnehaveklasseleder/lærer angiver antallet af normalklasseelever samt elever i specialklasser og modtageklasser delt med antallet af fuldtidsstillinger på den enkelte skole. Antallet af fuldtidsstillinger er beregnet på følgende måde: Timeårsopgørelse 1672 (antallet af en given lærers nettoarbejdstid) 8

9 Rammebetingelser Udgift pr. elev inkl. specialklasser og modtageklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever. Tallet er udregnet på følgende måde: Timeårsopgørelsen x 230 (timepris) + driftregnskabstal for 2008 Elevtal inkl. elever i specialklasser og modtageklasser Der er regnet med den samme timepris på alle medarbejdere. Der er ikke korrigeret for kronebevillingen til de tidligere amtsklasser. Ressourcer afsat til specialklasser og modtageklasser angiver timebevillingens afsatte ressourcer til de to områder. Udgift pr. elev excl. specialklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever fratrukket udgifter til specialklasser og modtageklasser. Tallet er udregnet på følgende måde: Timeårsopgørelsen x 230 (timepris) + driftregnskabstal for 2008 bevilling til specialklasser og modtageklasser Elevtal excl. elever i specialklasser og modtageklasser Der er regnet med den samme timepris på alle medarbejdere. Det er forudsat i beregningerne, at forbruget til specialklasser, modtageklasser er lig med det skolerne har fået bevilget på områderne. Der er ikke korrigeret for kronebevillingen til de tidligere amtsklasser. Afholdte udgifter anvendt på undervisningsmidler angiver skolens forbrug til undervisningsmidler. Der er anvendt regnskabstal fra Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i timer og kr. angiver skolens forbrug til efter- /videreuddannelse. Tallet baseres på skolernes egne oplysninger indsendt til uddannelseschef Carlo Møller. Der anvendes de senest tilgængelige tal, som er fra skoleåret 2007/

10 Ressourcer DUS-delen Rammebetingelser Antal børn pr Udgift pr. barn excl. DUS dækningsgrad Skole: Elevtal DUS ansat specialbørn Bislev Skole 38 11, % Byplanvejens Skole , % Ellidshøj Skole 30 9, % Farstrup Skole 43 9, % Ferslev Skole , % Filstedvejens Skole , % Frejlev Skole , % Gandrup Skole , % Gistrup Skole , % Gl. Hasseris Skole , % Gl. Lindholm Skole , % Grindsted Skole 68 9, % Gudumholm Skole 93 11, % Gug Skole , % Hals Skole 96 10, % Herningvej Skole , % Hou Skole 32 8, % Højvangskolen , % Klarup Skole , % Kongerslev Skole 91 9, % Kærbyskolen , % Langholt Skole 75 9, % Løvvangskolen 56 8, % Mellervangskolen , % Mou Skole 83 11, % Nibe Skole 95 9, % Nr. Uttrup Skole 98 9, % Nørholm Skole 65 9, % Nøvling Skole 73 11, % Sebber Skole 38 9, % Seminarieskolen 76 10, % Skansevejens Skole , % Sofiendalskolen , % Stolpedalsskolen , % Sulsted Skole , % Svenstrup Skole , % Sønderbroskolen 38 8, % Sønderholm Skole 59 9, % Tofthøjskolen , % Tornhøjskolen 86 8, % Tylstrup Skole 69 9, % Ulsted Skole 52 10, % Vaarst/Fjellerad Skole 52 10, % Vadum Skole , % Vejgaard Østre Skole , % Vestbjerg Skole , % Vester Hassing Skole , % Vesterkærets Skole , % Vester Mariendal Skole , % Vodskov Skole , % I alt / gennemsnit , % Antal børn i DUS viser et elevtalsgennemsnit for 2008 (elevtallet opgøres hver måned) Antal børn i DUS pr. ansat. Tallet er udregnet med udgangspunkt i det samlede timeforbrug fratrukket timebevilling til DUS II, specialbørn og børn i landsbyordning. Timetallet er divideret med antallet af DUS-børn i Dækningsgrad DUS angiver hvor stor en procentdel af eleverne i børnehaveklasse til 3. klasse, der går i DUS. Nøgletallet er udregnet som nedenstående: Antal børn i DUS pr. 1. september 2008 Antal elever i normalklasser bh.kl.-3. kl. pr. 1. september 2008 Udgift pr. barn i DUS angiver den samlede udgift pr. barn i DUS. Udgiften er fratrukket udgiften til DUS II, Flygtninge, Special DUS og børnehavebørn. Udgift pr. barn i DUS er beregnet som vist nedenstående: Forbrug af timer x 170 (timepris) + samlet driftregnskab udgift til DUS2, Flygtninge, specialdus og børnehavegrupper (bevillingstal) Antal børn i DUS excl. børn i DUS2, flygtningegrupper, specialdus og børnehavegrupper Rullende skolestart For skolerne Bislev, Nibe og Sebber har de særlige forhold omkring rullende skolestart, hvor eleverne starter i skole, når de fylder 6 år, den betydning, at ikke alle børn er indskrevet i DUS et helt skoleår. Det betyder, at udgifterne pr. barn i DUS bliver kunstigt høje på disse skoler. 10

11 Rammebetingelser Computere Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar Der er i skemaet anvendt elevtal fra september Elever pr. computere 2008/2009 Elever pr. computere 2007/2008 Skole Antal elever Antal undervisningscomputere Computere pr. elev Bislev skole ,4 2,7 2,6 Byplanvejens skole ,1 7,9 3,6 Ellidshøj skole ,4 2,2 1,7 Farstrup skole ,4 2,5 3,4 Ferslev skole ,1 7,7 2,9 Filstedvejens skole ,4 2,8 2,8 Frejlev skole ,3 3,4 3,6 Gandrup skole ,1 7,1 3,5 Gistrup skole ,2 4,5 4,9 Gl. Hasseris skole ,2 5,6 3,6 Gl. Lindholm skole ,4 2,8 2,7 Grindsted skole ,4 2,3 2,6 Gudumholm skole ,2 4,1 4,1 Gug skole ,2 4,8 5,1 Hals skole ,3 3,9 4,2 Herningvejens skole ,3 3,8 3,2 Hou skole ,4 2,3 4,1 Højvangskolen ,4 2,3 2,6 Klarup skole ,2 5,1 5,0 Kongerslev skole ,3 3,2 4,0 Kærbyskolen ,3 3,1 3,3 Langholt skole ,4 2,8 2,9 Løvvangskolen ,2 4,6 6,0 Mellervangskolen ,4 2,7 3,5 Mou skole ,2 4,2 4,5 Nibe skole ,1 8,8 2,8 Nr. Uttrup skole ,3 3,4 3,2 Nørholm skole ,2 4,3 3,0 Nøvling skole ,3 2,9 2,0 Sebber skole ,3 3,4 3,5 Seminarieskolen ,3 3,6 3,7 Skansevejens skole ,3 3,7 4,8 Sofiendalskolen ,3 3,1 3,5 Stolpedalskolen ,1 6,8 6,7 Sulsted skole ,2 4,3 4,3 Svenstrup skole ,3 3,3 3,3 Sønderbroskolen ,4 2,8 3,0 Sønderholm skole ,4 2,3 2,1 Tofthøjskolen ,2 5,1 15,0 Tornhøjskolen ,3 3,8 4,6 Tylstrup skole ,5 2,2 2,4 Ulsted skole ,2 4,6 3,6 Vadum skole ,3 3,2 5,0 Vejgaard Østre skole ,2 5,2 5,3 Vestbjerg skole ,3 3,6 2,6 Vester Hassing skole ,2 4,7 2,9 Vester Mariendal skole ,3 3,6 2,7 Vesterkærets skole ,2 5,0 4,2 Vodskov skole ,3 3,0 3,9 Vaarst-Fjellerad skole ,4 2,6 2,9 I alt/gennemsnit 2008/ ,3 3,8 I alt/gennemsnit 2007/ ,3 3,6 Sammenfattende vurdering Ovenstående tabel viser, at antallet af undervisningscomputere er faldet med 325 computere i forhold til skoleåret 2007/2008. Elevtallet er ligeledes faldet. Samlet set skal flere elever dog i skoleåret 2008/2009 (3,8) deles om en computer end i skoleåret 2007/2008 (3,6). 11

12 Rammebetingelser Elevfravær i skoleåret 2008/09 opgjort i antal dage og procent Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv fastsat procedurer for, hvornår fravær betegnes som fx ulovligt fravær eller ulovligt fravær bekymrende. Tabellen er opgjort i antal dage og procent af det totale antal skoledage (200 dage). Skolenavn Antal i alt Sygdom Ekstraord. frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev Fravær i % 2008/2009 Fravær i % 2007/2008 Bislev Skole ,7 2,9% 3,2% Byplanvejens Skole ,4 6,2% 6,4% Ellidshøj Skole ,9 5,5% 5,3% Farstrup skole ,6 4,8% 4,9% Ferslev Skole ,1 4,6% 4,3% Filstedvejens Skole ,8 6,4% 6,8% Frejlev Skole ,4 4,7% 4,6% Gandrup Skole ,7 5,4% 5,5% Gistrup Skole ,4 5,2% 4,7% Gl. Hasseris Skole ,2 5,1% 5,5% Gl. Lindholm Skole ,1 5,6% 5,5% Grindsted Skole ,1 4,1% 4,2% Gudumholm Skole ,8 5,4% 5,9% Gug Skole ,6 4,8% 4,6% Hals Skole ,8 5,4% 5,0% Herningvej Skole ,1 7,1% 6,1% Hou Skole ,7 4,4% 4,1% Højvangskolen ,0 5,5% 5,5% Klarup Skole ,1 3,6% 4,1% Kongerslev Skole ,6 4,8% 5,4% Kærbyskolen ,6 5,3% 4,4% Langholt Skole ,8 4,4% 4,3% Løvvangskolen ,0 6,0% 5,9% Mellervangskolen ,4 6,7% 6,9% Mou Skole ,7 5,9% 6,4% Nibe Skole ,6 4,3% 3,9% Nr. Uttrup Skole ,3 5,2% 5,0% Nørholm Skole ,1 5,6% 4,8% Nøvling Skole ,3 4,2% 4,5% Sebber Skole ,5 4,3% 3,2% Seminarieskolen ,0 6,5% 5,4% Skansevejens Skole ,5 5,8% 5,7% Sofiendalskolen ,1 5,6% 6,1% Stolpedalsskolen ,4 4,7% 4,8% Sulsted Skole ,3 4,7% 4,9% Svenstrup Skole ,0 5,0% 5,6% Sønderbroskolen ,1 7,1% 7,3% Sønderholm Skole ,8 2,4% 3,1% Tofthøjskolen ,4 4,7% 5,0% Tornhøjskolen ,8 8,9% 8,8% Tylstrup Skole ,1 3,6% 3,8% Ulsted Skole ,1 3,6% 3,3% Vadum Skole ,9 5,0% 4,7% Vejgård Østre Skole ,5 5,8% 5,5% Vestbjerg Skole ,1 4,6% 4,4% Vester Hassing Skole ,3 4,7% 4,9% Vester Mariendal Skole ,0 6,0% 5,8% Vesterkærets Skole ,6 4,8% 6,6% Vodskov Skole ,1 3,6% 4,8% Vaarst/Fjellerad Skole ,0 3,5% 3,4% I alt/gennemsnit skoleåret 2008/ ,5 5,3% I alt/gennemsnit skoleåret 2007/ ,5 5,3% Sammenfattende vurdering I skoleåret 2007/2008 var elevfraværsgennemsnittet på 10,5 dage for hele skolevæsenet, hvilket svarer til 5,3 %. 12

13 Rammebetingelser I skoleåret 2008/09 er elevfraværsgennemsnittet fortsat på 10,5 dage for hele skolevæsenet. Der er 9 skoler, der har 12 dage eller mere fravær i gennemsnit. De 12 dage blev i Kvalitetsrapport 1 sat som grænse for, hvilke skoler der skulle igangsætte handlinger om elevfravær. Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/09 Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende normer - klokketimer Bh.kl timetal Kl. Humanistiske Dansk fag Engelsk Vejledende timetal Tysk årlige klokketimer Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi årlige klokketimer Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske Idræt fag Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde 0 årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab 0 Valgfag Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Årligt undervisningstimetal ,5 772,5 802,5 772, Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 I 2002 blev der indgået et nyt forlig om folkeskolen. Forliget indebar blandt andet, at antallet af undervisningstimer blev forhøjet. Anvendelse af disse timer blev præciseret i Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen. Skoleforvaltningen udarbejder på baggrund af denne bekendtgørelse en vejledende timefordelingsplan for de enkelte skoleår. Den enkelte skole har mulighed for at afvige fra denne timefordelingsplan, da den er vejledende, men så er det den enkelte skoles ansvar, at bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen overholdes. En undersøgelse foretaget af UNI-C for Undervisningsministeriet i maj 2008 viste, at 7 skoler ikke lever op til minimumstimetallet i perioden 2005/2006 til 2007/2008. Sammenfattende vurdering Det skal sikres, at eleverne får den undervisning, de er berettigede til. Derfor følger Skoleforvaltningen op på og vejleder de skoler, der ikke overholder minimumstimetallet. I september 2009 har Skoleafdelingen bedt de syv skoler redegøre for, hvordan de vil kompensere de berørte elever eller redegøre for, at eleverne har fået den undervisning de er berettiget til. 13

14 Rammebetingelser Gennemførte timer Skolerne er blevet spurgt, hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) der er gennemført. De gennemførte timer er opgjort for skoleåret 2008/2009. En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem. Aflyste timer/gennemførte timer er sammenholdt med antallet af planlagte timer. Skole Aflyste timer (klokketimer) Aflyste timer i procent af planlagte timer Bislev skole 6 0,1 % Byplanvejens skole 187 1,0 % Ellidshøj skole 0 0,0 % Farstrup skole 88 1,0 % Ferslev skole 39 0,3 % Filstedvejens skole 294 0,9 % Frejlev skole 137 0,8 % Gandrup skole 88 0,6 % Gistrup skole 69 0,2 % Gl. Hasseris skole 271 1,0 % Gl. Lindholm skole 30,75 0,2 % Grindsted skole 0 0,0 % Gudumholm skole 7,5 0,1 % Gug skole 141 0,5 % Hals skole 217 1,2 % Herningvejens skole 222,75 2,8 % Hou skole 0 0,0 % Højvangskolen 52 0,3 % Klarup skole 24,75 0,3 % Kongerslev skole 0 0,0 % Kærbyskolen 57 0,5 % Langholt skole 4 0,1 % Løvvangskolen 40 0,3 % Mellervangskolen 147 0,9 % Mou skole 19 0,2 % Nibe skole 298 1,2 % Nr. Uttrup skole 144 0,9 % Nørholm skole 16 0,3 % Nøvling skole 12 0,2 % Sebber skole 0 0,0 % Seminarieskolen 0 0,0 % Skansevejens skole 58,5 0,4 % Sofiendalskolen 78,75 0,3 % Stolpedalskolen 178 0,8 % Sulsted skole 120 0,9 % Svenstrup skole 102 0,6 % Sønderbroskolen 184 1,4 % Sønderholm skole 18 0,3 % Tofthøjskolen 36,75 0,2 % Tornhøjskolen 289 1,8 % Tylstrup skole 24,75 0,4 % Ulsted skole 56 0,8 % Vadum skole 53 0,6 % Vejgård Østre skole 494 2,0 % Vestbjerg skole 41,15 0,3 % Vester Hassing skole 78 0,5 % Vester Mariendal skole 109 0,2 % Vesterkærets skole 21 0,1 % Vodskov skole 9 0,0 % Vaarst-Fjellerad skole 25 0,4 % I alt aflyste klokketimer 4.587,7 0,6 % Sammenfattende vurdering Oversigten viser, at 99,4 % af samtlige basistimer gennemføres. 14

15 Rammebetingelser Der er store udsving mellem skolerne i forhold til, hvor mange basistimer der gennemføres. 2 skoler aflyser 2 % eller mere. 8 skoler aflyser 1 % eller mere. 15

16 Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct. - specialundervisning Linjefagspct. - specialundervisning 20.2 Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2008/2009 Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2007/2008 Rammebetingelser Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Skole Bislev skole 100% 0% 100% 78% 100% 67% 85% 100% 100% 0% 100% 0% 85% 84% 85% Byplanvejens skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 91% Ellidshøj skole 89% 100% 100% 0% 56% 100% 0% 0% 0% 100% 94% 55% 0% 100% 100% 100% 96% 76% 71% Farstrup skole 100% 53% 100% 58% 60% 50% 88% 90% 100% 100% 100% 68% 67% 100% 47% 100% 100% 100% 85% 82% Ferslev skole 100% 89% 100% 86% 84% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 88% 100% 100% 100% 97% 80% Filstedvejens skole 96% 100% 100% 65% 0% 28% 93% 72% 52% 100% 100% 99% 98% 76% 50% 100% 100% 73% 0% 38% 84% 60% Frejlev skole 100% 96% 100% 86% 19% 83% 85% 75% 64% 31% 100% 100% 98% 87% 100% 83% 100% 19% 78% 57% Gandrup skole 71% 61% 91% 68% 35% 75% 94% 44% 100% 90% 100% 59% 86% 72% 100% 83% 100% 65% 74% 92% Gistrup skole 96% 79% 76% 68% 52% 58% 81% 84% 55% 100% 100% 89% 91% 88% 100% 98% 0% 85% 85% Gl. Hasseris skole 93% 76% 73% 53% 36% 75% 81% 56% 100% 89% 100% 92% 71% 52% 83% 100% 100% 91% 82% 70% Gl. Lindholm skole 100% 100% 86% 83% 54% 100% 85% 81% 80% 100% 100% 95% 100% 19% 0% 100% 100% 5% 53% 66% 38% Grindsted skole 66% 100% 35% 24% 90% 94% 100% 89% 58% 100% 0% 32% 65% 66% Gudumholm skole 97% 100% 100% 100% 90% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 71% 67% 100% 77% 100% 100% 94% 96% Gug skole 100% 100% 100% 45% 55% 100% 93% 47% 95% 100% 100% 85% 100% 87% 54% 83% 100% 31% 33% 79% 83% Hals skole 100% 100% 100% 41% 46% 0% 95% 17% 64% 33% 83% 75% 100% 69% 100% 100% 100% 76% 100% 83% 81% Herningvejens skole 50% 73% 64% 36% 15% 33% 51% 0% 60% 75% 33% 44% 39% 30% 30% 100% 0% 0% 62% 49% 58% Hou skole 58% 29% 0% 50% 35% 75% 22% 100% 100% 100% 100% 91% 74% 64% 81% Højvangskolen 94% 100% 100% 60% 32% 100% 76% 44% 100% 100% 53% 80% 100% 100% 100% 100% 100% 82% 98% 85% 84% Klarup skole 92% 81% 100% 62% 53% 50% 97% 28% 85% 91% 100% 87% 96% 58% 100% 41% 94% 84% 67% Kongerslev skole 92% 83% 100% 57% 70% 100% 89% 67% 100% 100% 100% 100% 64% 70% 100% 100% 57% 68% 0% 84% 74% Kærbyskolen 80% 52% 100% 0% 14% 84% 30% 0% 0% 100% 60% 77% 56% 100% 100% 0% 0% 41% 58% Langholt skole 89% 100% 13% 20% 100% 83% 47% 100% 75% 100% 100% 100% 58% 0% 77% 91% Løvvangskolen 100% 58% 100% 35% 39% 100% 70% 68% 100% 100% 100% 32% 100% 100% 0% 100% 30% 90% 43% 18% 52% 69% Mellervangskolen 92% 80% 100% 76% 20% 100% 88% 38% 37% 100% 90% 81% 100% 95% 100% 100% 100% 48% 80% 73% 75% Mou skole 80% 23% 100% 33% 44% 100% 82% 43% 75% 100% 100% 73% 100% 13% 100% 100% 100% 86% 71% 76% Nibe skole 100% 98% 100% 93% 100% 100% 100% 91% 100% 100% 100% 92% 100% 88% 100% 100% 75% 100% 94% 79% Nr. Uttrup skole 100% 95% 100% 54% 0% 75% 88% 79% 71% 100% 100% 100% 100% 6% 25% 100% 100% 92% 50% 65% 79% 82% Nørholm skole 100% 100% 100% 89% 89% 100% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 100% 100% 100% 89% 100% 96% 96% Nøvling skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% Sebber skole 100% 100% 0% 0% 89% 0% 100% 100% 50% 100% 100% 0% 73% 61% Seminarieskolen 78% 85% 56% 78% 33% 75% 88% 75% 100% 45% 100% 84% 100% 100% 72% 76% 77% 76% Skansevejens skole 89% 100% 90% 40% 44% 100% 94% 70% 70% 100% 100% 95% 100% 0% 57% 41% 77% 80% Sofiendalskolen 100% 100% 100% 100% 82% 75% 100% 83% 80% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 80% 98% 100% 79% 97% 60% Stolpedalskolen 86% 100% 100% 82% 79% 100% 95% 77% 100% 83% 100% 93% 100% 57% 100% 100% 100% 84% 100% 90% 83% Sulsted skole 100% 100% 67% 89% 88% 67% 84% 100% 71% 56% 100% 88% 87% 91% 50% 50% 100% 100% 100% 92% 91% 16

17 Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. - tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct. - specialundervisning Linjefagspct. - specialundervisning 20.2 Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2008/2009 Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2007/2008 Rammebetingelser Skole Svenstrup skole 100% 95% 95% 41% 10% 0% 95% 70% 75% 100% 100% 100% 89% 87% 38% 100% 82% 15% 27% 0% 59% 38% Sønderbroskolen 100% 100% 99% 56% 23% 75% 100% 54% 100% 56% 100% 100% 73% 57% 100% 73% 87% 100% 46% 81% 62% Sønderholm skole 100% 100% 0% 57% 63% 87% 100% 0% 100% 100% 73% 100% 80% 100% 0% 100% 0% 77% 75% Tofthøjskolen 58% 100% 100% 53% 13% 33% 59% 9% 100% 100% 100% 64% 59% 100% 66% 100% 18% 0% 47% 100% Tornhøjskolen 81% 91% 100% 50% 55% 0% 84% 28% 50% 100% 100% 70% 100% 75% 100% 100% 100% 74% 0% 75% 84% Tylstrup skole 92% 69% 55% 94% 67% 24% 100% 85% 0% 100% 100% 100% 24% 67% 76% Ulsted skole 100% 74% 0% 0% 0% 84% 100% 0% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 0% 0% 55% 50% Vadum skole 87% 92% 100% 71% 44% 100% 66% 56% 100% 100% 100% 100% 92% 88% 67% 100% 67% 83% 77% Vejgaard Østre skole 97% 100% 100% 71% 32% 71% 93% 46% 92% 88% 100% 95% 100% 90% 100% 100% 100% 42% 84% 85% 86% Vestbjerg skole 100% 84% 100% 73% 30% 100% 85% 70% 25% 100% 100% 88% 88% 72% 100% 100% 100% 91% 68% 100% 81% 64% Vester Hassing skole 87% 88% 100% 59% 35% 50% 88% 55% 75% 100% 100% 79% 100% 75% 100% 100% 33% 75% 100% 82% 74% Vester Mariendal skole 96% 84% 100% 85% 23% 100% 100% 30% 86% 80% 100% 88% 93% 88% 86% 100% 100% 83% 92% 56% 85% 78% Vesterkærets skole 41% 76% 85% 60% 0% 0% 64% 25% 33% 50% 100% 71% 43% 56% 100% 100% 100% 43% 40% 54% 62% Vodskov skole 97% 94% 100% 78% 88% 100% 100% 95% 100% 100% 100% 90% 100% 86% 100% 100% 86% 82% 0% 100% 89% 89% Vaarst-Fjellerad skole 100% 100% 100% 57% 0% 65% 60% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 84% 82% I alt 2008/ % 87% 93% 64% 46% 70% 88% 61% 79% 87% 97% 85% 89% 75% 80% 96% 82% 65% 52% 63% 78% I alt 2007/ % 87% 92% 55% 43% 61% 85% 58% 72% 85% 94% 82% 85% 70% 82% 95% 79% 61% 28% 55% 75% Sammenfattende vurdering Ovenstående tabel viser, at eleverne i de fleste fag undervises af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. I alle fag med undtagelse af håndarbejde er linjefagsprocenten steget. Procentdelen af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer er laves i fagene historie, natur/teknik, kristendom, specialundervisning og dansk som andetsprog. 17

18 Rammebetingelser Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene. Der er generelt stor fokus på lærernes linjefagskompetencer særligt i forbindelse med nyansættelser, fagfordeling og kursusplanlægning. Der udarbejdes uddannelsesplaner for medarbejderne, hvor der typisk er fokus på at sikre skolernes uddannelse i linjefag. Nogle skoler giver udtryk for, at der kan være uoverensstemmelse mellem ønsket om at få lærere er tilknyttet årgangene (teamorganisering) og ønsket om at sikre linjefagsuddannede lærere. Endvidere gives der utryk for, at der støttes op om de lærere der underviser uden linjefag eller kompetencer svarende til linjefag bl.a. med kurser, materialer m.v. Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene Der gives udtryk for, at der er meget fokus på området, og afsættes mange ressourcer, men også at løbende kompetenceudvikling er afgørende for skolens fortsatte udvikling. Der gives dog samtidig udtryk for, at det er blevet sværere at finde ressourcer til at give den ønskede uddannelse/kompetenceudvikling. Flere peger på, at der centralt bør stilles krav til medarbejderne om efteruddannelse, og at der bør målrettes ressourcer hertil i skolernes budgetter. Der peges ligeledes på, at det er problematisk, at der i dag ikke er en central aftale med Skole- og Kulturforvaltningen og Aalborg Lærerforening om efteruddannelse, idet det betyder, at der ikke sendes medarbejdere på kurser.

19 Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse NEJ JA Har skolebestyrelsen vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres? 70 % 30 % Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Anvendes Aalborg Kommunes guide til arbejdet med elevplaner? Har skolebestyrelsen vedtaget egne principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? JA NEJ 80 % 20 % 84 % 16 % 75 % (6 af 8) 25 % (2 af 8) Alle skoler enten anvender Aalborg Kommunes guide, har egne principper eller har planer om at fastsætte egne principper. Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Anvendes holddannelse på skolen? 100 % Har skolebestyrelsen fastsat principper for arbejdet med 74 % 26 % holddannelse? * Holddannelse karakteriseres ved, at det er en anden organisering end klassen. Det foregår inden for eller på tværs af klassen. Klassen er den grundlæggende enhed i den overvejende del af undervisningstiden. Holddannelse kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes behov. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår af gangen. JA NEJ Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet Har skolebestyrelsen fastsat principper for skole-hjemsamarbejdet? JA NEJ 98 % 2 %

20 Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? JA NEJ 68 % 32 % Inkluderingspulje (se beskrivelse af inkluderingspuljen på I høj I nogen I mindre Slet ikke grad grad grad Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning 58 % 30 % 10 % 2 % om synlighed? Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning 78 % 20 % 0 2% om ansvarlighed? Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning om fleksibilitet? 76 % 18 % 4 % 2 % Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med specialklasser. Det vil sige af 26 skoler JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen 46 % 54 % af den specialpædagogiske bistand i specialklas- serne? Har skolebestyrelsen vedtaget principper for, hvordan elever udsluses fra specialklasserne? 35 % 65 % Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med modtageklasser. Det vil sige 5 skoler. JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basis-/modtageklasseundervisningen? 40 % (2 af 5) 60 % (3 af 5) 20

21 Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Nedenstående skema er kun besvaret af skoler, der varetager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det vil sige 36 skoler. JA NEJ Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? 47 % 53 % Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) Nedenstående skema er kun besvaret af skoler, der har tokulturelle klasser. Det vil sige 12 skoler. JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelse af de tosprogede medarbejderes indsats? 25 % (3 af 12) 75 % (9 af 12) Sammenfattende vurdering Evaluering 70 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Elevplaner Alle skoler enten anvender Aalborg Kommunes guide, har egne principper eller har planer om at fastsætte egne principper. Holddannelse 74 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for arbejdet med holddannelse. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Skole-/hjemsamarbejdet 98 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for skole-hjem-samarbejdet. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Specialpædagogisk bistand i kompetencecenterregi 68 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. 58 % af skolerne efterlever forudsætningen om synlighed. 78 % efterlever forudsætningen om ansvarlighed og 76 % efterlever forudsætningen om fleksibilitet. Indførelse af inkluderingspulje med de dertilhørende forudsætninger blev anbefalet af skoleledelsesrepræsentanterne på skolechefmøde d. 7/ og vedtaget på Skole- og Kulturudvalgsmøde d. 4/ Det er skoleafdelingens klare forventning, at Kvalitetsrapport 2010 vil 21

22 Pædagogiske processer vise, at alle skoler efterlever ovennævnte 3 vedtagne forudsætninger for udmelding af de oprindelige specialundervisningsressourcer som inkluderingspulje. Specialpædagogisk bistand i specialklasser 46 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i specialklasser. 35 % af skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, har vedtaget principper for, hvordan elever udsluses fra specialklasser. Skoleafdelingen anbefaler, at skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, vedtager principper for udslusning af elever fra specialklasser. Dansk som andetsprog 40 % af skolebestyrelserne, på skoler med modtageklasser/-hold, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basisundervisning i modtageklasser/-hold. Alle skolebestyrelserne skal fastlægge principper for basisundervisning i modtageklasser/-hold. 47 % af skolebestyrelserne, på de skoler der varetager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelserne skal fastlægge principper for undervisning i dansk som andetsprog. 23 % af skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejderes indsats. Skoleafdelingen anbefaler, at alle skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, vedtager principper for de tosprogede medarbejderes indsats. 22

23 Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Skoleplanerne, skoleplansrunden, opsamlingen og anvendelsen heraf Alle skoler i Aalborg Kommune afleverede en skoleplan den Skoleplanerne beskriver skolernes opsamlinger på praksis i perioden og handleplanerne for Implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse 2 (skolepolitikken) udgør et centralt indhold i skoleplanerne sammen med beskrivelser af de lokale indsatser og opfølgninger på forrige kvalitetsrapport. I perioden blev en skoleplansrunde gennemført. Skoleplansrunden er et værdifuldt to timers møde mellem den enkelte skole og Skoleafdelingen om sammenhængen mellem den enkelte skoles skoleplan, Fælles Skolebeskrivelse 2, Kvalitetsrapporten 2008 og praksis. Dialogen på møderne bliver ført med udgangspunkt i en samtaleguide udarbejdet til formålet. Skoleplanssamtalerne giver anledning til, at skolens repræsentanter reflekterer over skolens daglige praksis set i lyset af skoleplanen. Skoleafdelingen afdækker udviklingspotentialer og -behov for det samlede skolevæsen. Et af samtaleguidens punkter var denne gang tematiske drøftelser inden for følgende temaer: It Læsning Trivsel Temaerne blev valgt, fordi de er gennemgående indsatsområder i skoleplanerne, Fælles Skolebeskrivelse 2, Skoleforvaltningsplan 2 og Kvalitetsrapporten Hvert skoleplansbesøg blev fulgt op af en 2-3 siders stikordsopsamling. Efterfølgende er stikordsopsamlingerne samlet på tværs af skolerne inden for de udvalgte temaer og sammenskrevet. Sammenskrivningerne giver et godt billede af skolevæsenets praksis på hvert område og udfordringer inden for området. Da der er tale om en samtaleguide for skoleplanssamtalerne, er alle skolers praksis og udfordringer inden for områderne ikke nødvendigvis repræsenteret i sammenskrivningerne. Skoleafdelingen vurderer, at sammenskrivningerne giver et realistisk og brugbart billede af skolevæsenets samlede praksis. Derfor anvendes de også til analyse og opfølgning i forskellige centrale fora i Skoleafdelingen, ligesom den enkelte skole følger op lokalt i forhold til de udfordringer, der er blevet trukket frem i stikordsopsamlingen fra den enkelte skoleplanssamtale. På denne baggrund skal de følgende beskrivelser af pædagogiske processer i skolevæsenet ses. Læsning I Skoleforvaltningsplan 2 fremgår det, at et fælles indsatsområde i Skoleafdelingen er undervisning i læsning. Der er fokus på såvel elevernes udbytte af undervisningen som lærernes efter- og videreuddannelse vedrørende læsning. Helhedsindtrykket vedrørende læsning er, at skolerne har og fortsat vil have megen opmærksomhed på og arbejde med elevernes læseudvikling såvel den begyndende som den fortsatte læsning. Der er igangsat flere initiativer, som understøtter elevers læseudvikling, og samtidig bliver der anvendt forskellige læsetest for hele tiden at følge den enkelte elevs læseudvikling, så der så tidligt som muligt kan iværksættes foranstaltninger, der kan understøtte elevens fortsatte læseproces. 23

24 Pædagogiske processer Skolerne udtrykker, at det har haft stor betydning for elevernes læseudvikling i indskolingen, at der er blevet gjort en ekstra indsats specifikt rettet mod elevernes læsekompetencer. Der er iværksat forskellige tiltag på skolerne. På nogle skoler er der for at styrke alle elevers læseudvikling indført morgenlæsning. Her læser eleverne ca minutter hver dag. Denne intensive og vedvarende læsetræning giver gode resultater. På andre skoler har man indført læseuger, hvor eleverne læser intensivt gennem hele ugen. Af andre tiltag kan nævnes læsefestival, læsekurser og ekstra timer i indskolingen. Kompenserende it er i læsemæssig henseende et indsatsområde, som skolerne er blevet meget optaget af, fordi det er til gavn for alle eleverne uanset læseniveau. Alle initiativer er med til at understøtte og træne elevernes læsekompetencer og den fortsatte læseudvikling. På skolerne er der også en øget opmærksomhed over for de elever, der ikke er kommet godt fra start med deres læseudvikling. Der er på en del af skolerne iværksat Læseløft, som er en tidlig indsats over for de elever, der er i læsevanskeligheder. På nogle af skolerne er man i færd med at udarbejde, eller man har allerede udarbejdet en lokal læsepolitik eller en lokal læseplan for læsning. Den lokale læsepolitik/læseplan er med til at sikre, at alle elever får de bedste betingelser for at udvikle deres læsekompetencer. Den lokale læsepolitik/læseplan beskriver en naturlig progression i de indsatser, der skal etableres på de enkelte klassetrin, for at eleverne får de optimale muligheder for at udvikle læsekompetence. Mange af skolerne udtrykker megen tilfredshed med læsevejlederne, og der er mange positive forventninger til disse vejledere og til deres betydningsfulde arbejde med at vejlede og støtte deres kolleger til gavn for alle elevers læsning. Udfordringer Det kommer klart til udtryk, at skolerne oplever, at de har styr på elevernes læseudvikling i indskolingen, og at eleverne generelt har gode læsekompetencer. Der er på trods af de gode resultater og initiativer alligevel en del udfordringer, som skolerne skal medtænke i det fortsatte arbejde. Der skal gøres overvejelser over, hvilke pædagogiske initiativer og foranstaltninger der skal iværksættes for at sikre elevernes fortsatte læseudvikling på mellemtrinnet og i overbygningen. En anden udfordring er at arbejde med faglig læsning i alle skolens fag. En tredje udfordring er hele området vedrørende multimodal læsning læse- og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster og hvordan eleverne tilegner sig de læsekompetencer, der kræves for at kunne begå sig i den multimodale verden. En fjerde udfordring er, at der på baggrund af den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen bliver iværksat pædagogiske og sproglige foranstaltninger, som kan være med til at danne grundlaget for elevernes begyndende læseudvikling. It I Fælles Mål 2009 er det blevet præciseret, at it skal integreres i alle skolens fag, og i overensstemmelse med Fælles Skolebeskrivelse 2 er der på alle skoler pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse vedrørende integrationen af it i undervisningen. Skolernes samlede udsagn om it kan inddeles i 5 kategorier: 24

25 It i den pædagogiske kontekst It og kommunikation It-udstyr It-vejlederne It-afsnittet Pædagogiske processer It i den pædagogiske kontekst handler om, hvorledes it er integreret i undervisningen, og hvordan it anvendes pædagogisk i forbindelse med it-ryksækken og den kompenserende undervisning. Mange af skolerne giver udtryk for, at it er velintegreret i undervisningen, og at det er blevet en naturlig del af fagenes faglighed. It bliver i høj grad brugt i forbindelse med informationssøgning og ved fremstilling af præsentationsprodukter til fremlæggelser. It-rygsækken har haft stor betydning for mange elevers udbytte af undervisningen, og der er indsamlet mange gode erfaringer, som kan bruges fremadrettet. En del skoler er begyndt at bruge kompenserende it, hvor det ikke kun er elever i læsevanskeligheder, der anvender it kompensatorisk, men alle elever. Landsdækkende og lokale undersøgelser har vist, at kompensatorisk it er med til at fremme alle elevers udbytte af undervisningen. En del skoler har udarbejdet en lokal læseplan for it. Læseplanen er med til at skabe en progression for elevernes tilegnelse af it-kompetencer. SkoleIntra er et kommunikationsredskab, som alle skoler er forpligtet på at gøre brug af. Det gælder såvel Personale-, Forældre- og ElevIntra samt Skoleporten. Alle skoler anvender PersonaleIntra, og hovedparten af skolerne bruger Forældre- og ElevIntra. Enkelte skoler har fortsat som indsatsområde at integrere Forældre- og ElevIntra. Mange lærere oplever, at den hurtige og tætte kontakt til forældrene er fremmende for elevernes udbytte af skolegangen og samarbejdet. En forudsætning, for at it naturligt integreres i undervisningen, og at SkoleIntra bliver en naturlig kommunikationskanal, er, at skolerne har tilstrækkeligt it-udstyr og velfungerende netværksforbindelser til rådighed. Nogle skoler oplever, at der er tilstrækkeligt it-udstyr (computere, interaktive tavler og programmer) og gode netværksforbindelser, hvilket gør det muligt at integrere it i undervisningen. Andre skoler giver klart udtryk for, at der mangler it-udstyr specielt computere og velfungerende trådløse netværk. Manglende it-udstyr og velfungerende netværk gør det vanskeligt at integrere it i tilstrækkeligt omfang i den daglige undervisning. De fleste skoler udtrykker bekymring for den økonomiske byrde, som vedligeholdelse af itudstyret giver dem. Skolerne understreger vigtigheden af den pædagogiske it-vejlederfunktion. Mange pædagogiske it-vejledere omtales meget positivt for måden, hvorpå de løser såvel pædagogiske som tekniske opgaver. Nogle skoler oplever uhensigtsmæssige kommunikationsgange og lang ventetid, når der er brug for it-support fra It-afsnittet i forvaltningen. Udfordringer Den største udfordring er og bliver at kunne håndtere de betragtelige økonomiske udgifter i forbindelse med anskaffelse og vedligeholdelse af it-udstyr og trådløs netværk, der er forbundet med at indfri de pædagogiske udfordringer som Fælles Skolebeskrivelse 2 og Fælles Mål 2 beskriver. 25

26 Pædagogiske processer For at nå målet om integration af it i alle fag er det i skolevæsenet som helhed også en udfordring at udnytte de pædagogiske it-vejledere optimalt. Dette forudsætter forventningsafklaringer og funktionsbeskrivelser i de pædagogiske læringscentre og på skolerne som helhed. Trivselsindsatsen Trivsel, der er et tema i Fælles Skolebeskrivelse, er blevet væsentligt understøttet af den politisk besluttede igangsætning af Trivselsprojektet. Beslutningen blev truffet 27. juni 2008 af både Familie- og Socialudvalget og Skole- og Kulturudvalget. Projektperioden er skoleårene 2008/2009 og 2009/2010, hvorefter der evalueres med henblik på fremtidig implementering. Trivselsprojektets omdrejningspunkt er generel og specifik forebyggelse sikret gennem etablering af en trivselspersonfunktion og et trivselsforum på alle kommunens folkeskoler, fokusering på elevfravær populært kaldet drop out, målrettet indsats over for de mest truede børn og unge samt en kortlægning og koordinering af alle målgruppeaktørers indsatser. Projektet er tværfagligt og tværsektorielt og inddrager SSP-samarbejdet som ligeværdigt element. Skoleplansrunden viser, at skolerne virkelig har taget Trivselsprojektet til sig med en generelt øget fokusering på trivsel og forebyggelse som resultat. Trivselspersonen fremhæves positivt på næsten alle skoler som en synlig og samlende person, der fremmer trivselsindsatsen. Trivselspersonen opleves også som en aflastende sparringspartner for både kolleger og ledelse. Trivselsforum beskrives på et flertal af skolerne som velfungerende og en god platform for samarbejdet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Elevfravær er blevet en større del af den fælles bevidsthed og et forhold, der handles mere systematisk på. Med henvisning til kortlægning og koordinering af trivselsindsatsen og trivselsaktørers arbejde er der forskellige tiltag i gang. Der vil blive analyseret nøjere på denne udvikling i forbindelse med evalueringen i sommeren Skoleplansrunden viser i øvrigt også mangeartede initiativer til trivselsfremmende aktiviteter, der er igangsat før og efter iværksættelsen af Trivselsprojektet. Udfordringer Trivselsprojektet rummer flere udfordringer. Her kan nævnes afgrænsning af trivselspersonens opgave, så den fremadrettet vil være overskuelig, men ikke begrænset. Med hensyn til trivselsforum er det vigtigt at udvikle en smidig praksis, der opleves at give plads til SSP-samarbejdet som integreret element. Det vil være nødvendigt at acceptere en vis udskiftning i personrepræsentationen fra de andre sektorer, uden dette giver anledning til den dårlige historie. I forhold til elevfravær drop out og indsatsen over for de børn og unge, der er ramt hårdest heraf, er det magtpåliggende at udvikle nogle pædagogiske, samarbejdsmæssige og organisatoriske indsatsformer, der er bæredygtige. 26

27 Pædagogiske processer Kortlægningen og koordineringen af indsatser og aktørers arbejde er i gang. Her består udfordringen i at videndele og systematisere. En væsentlig udfordring er også at sikre en balance mellem den fælles kommunale indsats og den lokale indsats, der nødvendigvis må være stærkt forbundet med lokal tankegang og praksis. En måde at tage disse udfordringer op på er ved Trivselsprojektets afslutning at gennemføre en veltilrettelagt evaluering, der inddrager flest mulige interessenter og problemstillinger, og som samtidig sondrer klart mellem følelsesbetonede synsninger og veldokumenteret praksis. 27

28 Fransk-Mundtlig Fransk-Mundtlig Fransk-Skriftlig Tysk-Mundtlig Tysk-Mundtlig Tysk-Skriftlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Skriftlig Engelsk-Skriftlig Matematik mundtlig Matematik- Problemløsning Matematik- Problemløsning Matematik- Færdigheder Matematik- Færdigheder Dansk-Mundtlig Dansk-Mundtlig Dansk-Orden Dansk-Orden Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk- Retskrivning Dansk- Retskrivning Dansk-læsning Dansk-læsning Rammebetingelser Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08 Skoleåret 2007/2008 Byplanvejens Skole 6,8 7,4 6,1 6,8 6,4 7,5 5,6 7,9 6,7 6,3 6,5 6,8 4,7 6,1 6,2 7,0 6,5 6,6 5,8 5,0 3,6 4,9 Farstrup Skole 6,1 7,9 3,7 5,0 5,3 6,4 6,6 6,3 6,7 6,6 5,9 6,2 5,1 6,2 6,1 5,5 7,0 6,5 5,5 6,3 Ferslev Skole 7,7 8,9 5,5 7,3 6,8 8,0 6,7 8,2 5,3 6,2 7,5 7,3 7,2 7,0 6,3 6,0 6,4 6,0 5,5 5,8 Filstedvejens Skole 5,7 7,0 5,0 5,8 6,8 5,3 5,8 5,9 6,9 5,0 5,8 5,9 5,6 5,8 5,0 6,8 5,2 7,0 4,6 4,1 7,4 4,4 Frejlev Skole 7,4 8,7 6,0 6,8 7,6 7,4 6,6 7,3 8,0 7,4 7,7 7,3 6,3 6,8 5,8 6,6 7,7 7,2 6,2 6,0 7,0 Gandrup Skole 6,5 8,0 6,3 7,1 7,6 6,1 7,4 7,0 7,9 6,1 7,3 7,3 5,9 6,8 6,3 7,2 5,3 6,5 5,3 5,5 6,8 6,1 Gistrup Skole 7,3 8,2 6,5 6,5 6,6 6,9 6,4 6,7 7,6 6,7 7,1 7,4 6,5 7,3 6,5 8,2 6,8 6,7 5,9 6,0 5,3 4,6 Gl. Hasseris Skole 7,2 7,7 6,9 7,7 7,4 6,4 7,4 7,1 7,2 6,3 8,8 8,2 7,9 7,2 6,6 8,3 7,4 7,8 5,9 8,6 5,5 8,6 10,7 9,3 Gl. Lindholm Skole 6,1 5,2 5,2 6,5 6,7 6,8 6,3 6,7 7,6 6,9 6,7 6,6 5,8 6,2 5,8 7,5 5,8 6,4 5,9 4,9 4,6 Gudumholm skole 6,3 7,2 4,9 5,8 5,0 6,4 5,3 6,7 7,5 5,5 8,4 9,1 6,2 7,4 7,0 4,7 5,0 7,2 5,7 5,2 5,3 5,3 Gug Skole 8,0 8,5 7,4 7,7 8,5 8,1 8,5 7,5 8,0 7,0 8,8 8,0 8,1 7,5 6,4 7,4 7,4 7,4 6,9 4,3 7,0 Hals Skole 6,6 6,5 5,4 5,4 6,3 5,7 5,9 4,7 5,9 5,8 6,8 7,2 6,5 6,1 5,0 2,7 5,4 5,7 5,4 4,3 4,6 4,6 Herningvej Skole 7,2 7,5 6,3 7,1 7,2 8,0 6,3 8,2 7,3 6,1 4,8 5,4 4,4 4,9 5,5 6,0 6,9 4,8 4,8 4,8 Højvangskolen 5,6 7,7 5,4 7,1 5,8 6,3 5,2 7,4 6,9 6,0 6,3 6,0 5,5 5,6 5,2 6,4 5,6 7,7 5,1 6,2 5,5 Klarup Skole 6,5 6,6 5,4 6,1 6,6 6,8 6,1 6,3 6,5 5,8 6,7 6,3 6,1 6,6 5,9 8,1 6,5 7,3 5,8 4,0 4,0 Kongerslev Skole 6,8 9,1 6,0 7,3 7,8 8,2 8,3 9,1 7,9 6,4 5,2 6,9 5,1 6,7 5,3 7,0 6,6 7,0 6,5 5,4 6,1 Løvvangskolen 5,8 6,6 5,2 6,1 6,7 7,0 6,6 7,2 7,1 7,0 6,9 7,3 4,8 5,8 6,1 6,2 6,1 6,3 4,6 5,6 Mellervangskolen 5,4 6,7 3,8 5,6 4,8 5,8 6,0 6,3 6,2 5,1 6,7 6,5 5,4 5,4 4,9 4,3 5,4 4,6 4,6 6,1 Mou Skole 5,8 6,9 3,9 5,5 5,6 5,2 5,3 5,8 6,0 4,7 6,1 6,1 5,1 5,6 5,7 3,7 5,0 4,9 5,2 4,4 3,6 4,4 Nibe Skole 6,9 7,0 5,9 5,8 5,5 5,7 5,7 6,3 5,8 6,0 7,6 7,6 7,8 6,9 6,7 10 5,3 6,7 5,1 5,4 4,6 Nr. Uttrup Skole 7,2 7,7 6,3 6,7 7,3 6,1 6,2 6,7 5,8 5,6 8,6 7,5 6,2 6,5 6,5 8,6 5,7 6,3 5,5 5,4 7,5 6,3 Seminareskolen 5,9 6,7 5,6 5,8 5,1 6,0 6,1 5,9 6,9 5,5 5,9 6,4 4,4 5,5 4,6 5,9 5,0 6,9 4,7 5,1 5,4 4,3 Skansevejens Skole 6,0 5,7 4,8 5,7 6,6 6,0 7,0 6,1 6,2 5,9 6,6 5,9 5,1 5,7 5,2 5,5 5,2 6,0 5,4 4,9 5,3 5,2 5,0 Sofiendalskolen 6,7 7,1 5,7 6,6 6,4 6,4 5,5 7,0 5,7 6,9 5,2 6,3 4,1 6,5 6,4 6,7 5,6 6,2 6,1 5,5 6,4 4,7 7,0 5,0 Stolpedalskolen 7,9 7,4 7,2 6,8 7,0 6,8 7,2 7,4 7,2 6,5 8,4 8,5 7,0 6,4 6,3 6,3 7,0 7,6 6,2 6,2 6,3 5,7 4,3 4,9 Sulsted Skole 6,1 6,0 4,2 4,4 5,7 5,2 6,0 5,2 6,4 4,6 5,6 5,5 5,0 5,1 4,2 6,7 5,6 5,2 4,6 3,9 4,7 4,3 Svenstrup Skole 7,9 8,2 7,7 7,3 7,4 6,4 7,2 7,0 8,5 6,8 7,8 7,5 6,5 6,9 6,9 8,1 7,0 7,5 6,8 6,1 6,6 7,2 Sønderbroskolen 8,0 9,4 6,9 6,4 7,1 7,1 6,2 7,0 7,5 7,2 7,1 6,7 6,0 7,2 6,9 5,9 7,8 7,2 5,9 5,8 5,7 Tofthøjskolen 7,4 7,7 5,5 5,6 8,2 6,3 8,4 6,1 5,1 6,5 7,1 6,0 6,6 5,8 6,5 6,9 6,2 6,5 4,2 4,1 Tornhøjskolen 5,3 4,1 3,6 3,9 4,3 4,0 4,5 4,7 4,9 4,4 4,4 4,9 4,5 3,8 3,7 4,3 4,9 3,7 4,5 3,9 5,0 Vadum Skole 7,3 7,0 6,0 6,2 6,7 5,9 7,1 6,2 5,8 4,8 7,0 7,5 6,2 7,2 5,9 7,5 5,9 7,6 5,5 5,9 5,6 Vejgaard Østre Skole 7,1 6,2 5,9 6,4 6,6 6,4 6,5 5,7 6,9 6,3 8,1 6,8 6,7 5,7 5,1 5,5 6,4 5,2 5,1 6,1 Vestbjerg Skole 6,9 6,7 6,3 6,3 7,6 6,5 6,3 8,6 6,8 5,5 7,5 5,7 5,9 5,4 4,9 4,6 5,7 4,8 6,2 6,3 5,6 Vester Hassing Skole 7,6 6,9 6,6 6,6 7,2 6,2 7,1 6,6 7,1 5,8 7,8 8,3 6,8 6,5 5,8 6,4 6,6 5,5 5,8 5,6 Vester Mariendal Skole 7,3 7,7 7,0 6,9 6,7 6,6 6,8 6,6 7,8 7,4 7,2 7,0 6,0 6,9 6,7 7,5 6,7 7,7 6,2 5,2 5,2 5,8 7,0 Vesterkærets Skole 6,9 7,7 6,3 7,1 7,0 6,8 5,4 7,9 7,8 7,0 7,3 6,4 5,4 5,4 5,4 7,4 5,9 7,5 5,6 6,1 6,5 Vodskov Skole 7,1 7,3 6,1 6,3 6,6 6,5 6,0 6,3 6,8 6,8 7,2 7,2 6,7 6,4 5,9 7,2 7,0 6,6 7,1 5,8 5,9 28

29 Obl. Projetkopgave sløjd sløjd Hjem-kundskab Hjem-kundskab Kristendom Kristendom Samfundsfag Samfundsfag Historie Historie Geografi Geografi Biologi Biologi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Rammebetingelser Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08 Skoleåret 2007/2008 Byplanvejens Skole 6,0 5,5 6,4 5,8 7,1 5,5 6,1 6,5 6,9 6,3 8,0 Farstrup Skole 4,8 8,1 6,1 6,4 6,0 7,0 6,4 7,0 7,0 7,7 Ferslev Skole 6,3 6,2 7,3 5,9 5,7 5,2 6,4 4,7 6,7 7,8 Filstedvejens Skole 5,5 5,7 5,9 5,1 7,1 5,0 5,1 4,8 3,0 4,7 4,3 5,7 Frejlev Skole 7,1 6,8 5,9 6,5 8,4 7,3 7,0 8,3 6,9 6,7 7,5 11 8,1 8,9 Gandrup Skole 6,2 7,0 5,4 6,4 7,7 6,3 5,5 5,2 6,2 6,0 7,2 Gistrup Skole 5,9 6,4 5,7 8,1 7,6 8,0 6,6 8,8 6,5 7,4 6,7 8,0 Gl. Hasseris Skole 6,3 6,5 6,4 7,0 7,5 7,1 7,7 7,1 8,2 6,9 7,3 7,2 7,9 Gl. Lindholm Skole 4,4 6,0 5,8 6,4 6,8 5,7 6,7 7,5 6,8 6,2 5,8 Gudumholm skole 4,7 5,6 4,5 7,0 5,4 5,5 5,6 5,6 7,7 Gug Skole 5,8 6,6 6,4 7,0 7,6 6,2 6,0 6,1 6,1 6,1 7,4 6,6 8,4 Hals Skole 4,9 7,3 4,9 6,8 6,6 4,9 6,3 5,6 5,5 7,9 5,2 6,3 Herningvej Skole 6,9 5,5 5,4 6,9 6,2 6,0 4,6 7,7 5,5 8,8 Højvangskolen 5,5 5,9 6,4 7,5 5,7 5,8 8,1 5,9 5,7 6,4 Klarup Skole 4,7 5,7 6,3 5,7 7,6 6,7 6,1 6,8 5,7 8,7 6,6 5,6 Kongerslev Skole 6,6 6,7 5,9 6,1 7,1 7,0 6,7 6,2 7,7 Løvvangskolen 5,6 5,1 5,4 3,7 5,9 3,8 5,5 4,3 4,2 7,5 6,5 7,7 Mellervangskolen 4,6 5,5 4,9 5,9 6,2 6,0 5,1 5,3 6,7 5,7 5,8 7,6 Mou Skole 3,3 4,7 4,6 4,7 6,3 5,0 4,9 4,6 5,4 4,0 4,8 Nibe Skole 6,9 7,4 5,9 7,0 6,6 6,7 5,0 6,7 4,6 7,0 6,6 10,4 9,1 6,9 Nr. Uttrup Skole 5,2 6,2 6,0 6,3 6,5 7,1 5,9 2,0 5,4 6,5 8,1 Seminareskolen 5,6 4,8 5,3 5,2 6,3 5,3 4,6 2,7 4,6 4,5 7,1 Skansevejens Skole 6,0 5,4 6,4 5,5 5,5 5,0 5,4 6,2 5,7 7,3 5,6 5,9 Sofiendalskolen 4,7 6,6 4,7 5,6 6,4 6,1 6,6 5,4 5,9 6,1 5,7 7,8 Stolpedalskolen 6,6 5,8 6,3 6,6 7,0 6,9 6,2 6,9 6,8 7,1 7,4 8,7 Sulsted Skole 4,1 3,8 5,1 5,6 6,3 6,0 6,4 6,2 4,9 5,5 Svenstrup Skole 6,2 6,9 6,4 6,3 7,2 6,3 6,0 7,0 7,1 6,3 8,1 Sønderbroskolen 5,4 5,7 6,6 7,1 7,9 7,5 6,3 6,4 7,5 7,1 7,6 Tofthøjskolen 4,2 6,1 6,5 6,0 6,9 5,9 6,9 5,0 4,3 Tornhøjskolen 5,7 4,4 4,4 4,1 6,1 4,1 4,5 3,4 7,0 2,8 3,1 5,3 Vadum Skole 5,2 6,7 6,2 6,0 5,9 5,8 5,2 5,3 7,5 7,5 Vejgaard Østre Skole 5,4 5,2 5,4 5,0 7,3 5,5 7,5 6,2 8,8 5,8 6,1 6,5 Vestbjerg Skole 6,3 5,6 6,0 5,9 8,3 6,2 5,8 7,4 6,6 6,0 7,6 Vester Hassing Skole 5,8 6,1 6,6 6,2 8,2 6,7 5,6 6,0 6,0 7,2 5,4 7,4 Vester Mariendal Skole 6,5 6,5 6,3 6,8 7,2 6,4 7,6 6,6 9,7 7,1 7,8 6,9 7,3 Vesterkærets Skole 5,5 6,5 5,6 6,3 7,9 5,7 6,2 6,8 6,8 8,6 7,0 Vodskov Skole 6,3 6,0 6,1 7,3 7,4 6,2 6,9 6,5 6,8 6,6 9,0 6,5 7,3 29

30 Obl. selvvalgt opgave Fysik/Kemi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Fransk - Skriftlig Fransk - Skriftlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Tysk - Skriftlig Tysk - Skriftlig tysk Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Problemløsning Matematik - Problemløsning Matematik - Færdigheder Matematik - Færdigheder Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Retskrivning Dansk - Retskrivning Dansk - Læsning Dansk - Læsning Opgave karakter Udv.. prv. angsprøve karakterer Udv.. prv. karakterer Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter angsprøve karakter angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter angsprøve årskarakter angsprøve Rammebetingelser Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2007/08 Skoleåret 2007/2008 Filstedvejens Skole 6,1 5,6 5,8 6,0 5,4 5,3 4,0 4,0 4,0 4,0 5,8 6,1 5,7 5,4 5,5 5,1 5,4 5,2 5,6 4,7 5,3 5,3 5,6 4,4 7,4 Hals Skole 6,6 5,7 7,1 6,1 6,3 5,4 6,6 7,8 7,8 5,9 5,6 5,0 7,1 5,5 4,9 3,4 4,4 3,7 4,1 6,0 6,7 Løvvangskolen 6,8 6,4 6,4 5,4 7,0 6,2 6,2 6,2 6,1 5,3 6,7 5,4 6,6 5,1 4,4 5,0 4,9 5,1 5,3 5,7 6,7 1,6 Seminarieskolen 1,5 2,6 3,1 2,8 6,7 6,4 4,1 6,7 6,3 2,5 7,0 6,2 3,7 4,3 2,5 4,3 6,6 6,4 5,7 5,4 6,1 5,8 4,3 6,9 5,6 4,5 5,8 5,9 6,0 5,5 5,9 5,8 Sofiendalskolen 5,9 6,0 6,6 6,7 6,9 6,1 1,3 2,3 0,7 2,8 5,9 6,1 5,9 6,0 6,0 5,9 5,5 5,2 5,6 7,4 6,8 7,0 3,3 5,2 3,9 6,2 5,9 7,1 7,1 7,0 2,5 Tornhøjskolen 4,0 0,0 2,0 2,0 6,2 6,5 4,0 6,9 6,9 7,0 5,8 4,8 3,3 5,0 2,8 3,8 4,6 4,4 5,1 4,1 5,5 5,2 2,5 5,8 4,7 2,1 3,3 4,5 5,7 2,5 5,3 4,6 6,4 30

31 Fransk-Mundtlig Fransk-Mundtlig Fransk-Skriftlig Tysk-Mundtlig Tysk-Mundtlig Tysk-Skriftlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Skriftlig Engelsk-Skriftlig Matematik mundtlig Matematik- Problemløsning Matematik- Problemløsning Matematik- Færdigheder Matematik- Færdigheder Dansk-Mundtlig Dansk-Mundtlig Dansk-Orden Dansk-Orden Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk- Retskrivning Dansk- Retskrivning Dansk-læsning Dansk-læsning Rammebetingelser Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/09 Skoleåret 2008/2009 Byplanvejens Skole 4,9 7,8 5,5 7,2 5,3 7,1 5,6 7,1 7,2 6,9 7,0 5,9 6,4 5,4 5,1 6,3 6,3 5,1 3,3 2,5 Farstrup Skole 5,2 8,1 5,3 5,8 5,0 6,7 5,3 6,5 6,8 6,9 8,6 8,0 7,3 6,8 6,2 5,5 6,5 5,7 4,6 4,8 Ferslev Skole 6,4 9,0 6,7 8,0 5,5 8,6 5,0 7,8 7,9 8,6 10,0 9,5 9,7 9,3 8,1 8,8 8,2 8,4 6,5 6,0 6,0 Filstedvejens Skole 4,5 6,3 4,9 5,5 4,9 5,7 4,3 5,7 6,7 5,5 6,2 5,7 5,0 5,7 5,9 2,9 4,0 5,3 4,1 4,5 5,8 4,8 Frejlev Skole 5,7 7,7 6,0 6,8 5,8 7,0 6,2 7,9 7,2 6,5 8,9 8,4 7,1 7,4 7,1 7,4 7,9 6,7 6,2 6,0 Gandrup Skole 5,7 7,2 5,2 5,6 4,8 4,8 3,8 5,1 6,5 5,2 7,8 7,0 7,9 6,1 6,4 7,0 5,4 7,0 5,6 4,6 4,6 Gistrup Skole 6,5 8,7 6,7 7,9 6,2 7,9 7,5 7,8 8,4 7,6 9,2 8,8 7,8 9,0 7,5 8,8 7,8 9,0 7,3 6,5 6,3 6,3 6,4 Gl. Hasseris Skole 4,9 6,7 5,6 6,2 5,5 6,7 5,8 7,2 6,9 6,3 8,2 7,2 6,4 6,5 5,8 5,5 7,2 6,7 6,8 5,3 4,3 5,1 8,1 6,3 6,4 Gl. Lindholm Skole 4,6 8,0 4,8 6,5 5,0 6,7 4,0 6,7 6,8 5,7 7,2 6,7 5,9 6,1 5,5 6,3 8,0 4,8 5,3 4,3 5,0 Gudumholm skole 5,7 7,5 5,8 5,9 5,5 6,7 6,6 7,0 6,9 4,8 8,5 8,0 6,8 7,2 5,9 5,8 6,8 4,4 4,9 4,7 Gug Skole 6,7 8,7 7,1 7,3 6,4 8,2 5,7 8,2 8,8 7,4 9,3 8,5 8,8 7,1 6,9 7,2 7,7 7,7 7,6 7,0 9,7 6,8 Hals Skole 4,1 6,1 4,7 4,6 5,1 6,0 5,4 5,6 5,0 5,3 7,4 8,0 5,9 7,1 5,9 6,7 6,1 6,2 5,6 5,1 4,7 Herningvej Skole 4,2 8,0 4,5 8,3 6,0 7,4 5,3 8,0 5,4 5,5 5,5 5,8 5,0 4,5 5,5 5,6 5,0 4,5 4,9 4,0 Højvangskolen 6,0 7,5 6,2 6,4 5,9 6,5 4,4 6,2 5,8 6,4 6,9 6,0 6,2 5,6 5,4 5,7 5,7 7,4 5,9 6,6 5,4 Klarup Skole 4,8 7,1 5,1 6,1 5,8 7,4 4,3 5,8 7,8 7,1 8,0 7,0 7,9 6,6 5,9 8,2 6,8 6,8 6,6 6,6 7,2 Kongerslev Skole 4,1 6,5 4,9 4,4 6,2 4,7 5,4 5,9 5,5 6,0 7,0 6,7 5,7 6,5 5,4 5,8 7,3 5,4 4,9 5,9 Løvvangskolen 3,9 5,9 4,9 6,4 5,0 6,3 3,7 6,9 8,3 6,0 6,3 6,1 5,8 5,6 5,6 4,9 5,7 6,3 5,5 6,2 7,2 Mellervangskolen 4,1 5,9 3,8 5,4 4,6 5,4 5,4 5,5 4,9 5,7 6,4 6,6 5,7 5,9 5,5 5,8 5,7 5,4 5,4 4,4 3,7 Mou Skole 4,6 7,8 4,9 6,2 3,6 6,4 3,9 7,3 7,3 5,8 8,0 5,9 6,1 5,4 5,0 6,4 6,4 6,8 4,1 4,1 Nibe Skole 5,3 6,6 5,7 6,1 5,0 6,5 4,4 7,3 6,3 5,5 8,5 7,5 8,2 7,1 7,3 7,0 6,6 5,9 6,4 4,8 4,9 Nr. Uttrup Skole 6,2 8,0 4,9 6,4 5,8 6,5 5,1 6,6 6,1 6,1 7,9 7,4 6,7 6,6 6,3 5,9 7,2 6,0 5,5 5,6 Seminareskolen 4,2 6,8 4,9 5,6 4,8 6,6 4,0 7,1 8,0 5,7 7,8 7,1 6,4 5,6 5,2 3,6 6,1 7,1 5,7 5,1 7,1 5,1 Skansevejens Skole 4,3 7,2 5,3 7,1 6,1 7,4 6,4 6,8 5,3 6,4 7,1 6,7 5,7 6,0 5,2 3,7 6,5 6,5 5,8 5,0 6,5 5,9 Sofiendalskolen 4,5 5,7 5,1 5,3 5,0 6,5 4,6 6,4 6,3 6,6 6,3 7,2 6,2 6,9 6,5 7,0 6,8 6,9 6,9 5,4 5,0 5,8 Stolpedalskolen 6,5 8,6 7,6 7,7 6,0 7,7 5,0 8,7 8,1 7,6 10,0 9,1 8,9 7,2 6,6 8,7 8,0 7,9 6,6 7,6 6,1 6,4 6,5 7,6 7,1 Sulsted Skole 4,3 5,9 4,2 4,3 4,8 5,3 4,2 4,8 6,1 4,0 5,7 6,8 6,4 6,6 7,8 4,0 Svenstrup Skole 5,3 8,3 6,2 8,0 5,8 7,9 6,2 7,8 7,0 7,5 8,6 7,8 8,1 7,2 7,2 7,5 6,9 7,3 7,7 6,6 Sønderbroskolen 6,0 8,3 4,7 6,1 6,1 6,7 5,1 7,5 8,3 6,6 7,6 7,4 6,9 6,9 6,8 5,7 6,2 7,1 6,6 6,5 6,6 5,9 Tofthøjskolen 4,3 7,7 4,8 6,9 5,4 6,7 4,5 6,3 6,6 5,9 7,2 7,2 6,4 6,4 5,7 7,0 8,4 7,1 7,9 7,4 Tornhøjskolen 4,2 3,8 3,9 4,2 5,3 3,2 4,0 4,3 4,6 2,8 5,3 4,5 5,3 3,6 3,0 4,0 3,9 4,0 3,6 5,2 3,1 4,6 Vadum Skole 5,7 7,0 6,4 6,9 5,3 5,9 4,7 5,8 7,0 6,1 7,4 6,2 6,1 6,2 5,7 6,2 6,8 5,0 4,8 5,3 Vejgaard Østre Skole 5,4 7,3 6,2 6,9 4,7 6,6 4,0 6,5 7,5 6,2 7,6 6,2 6,5 5,3 5,1 3,7 6,4 6,6 7,1 5,1 7,3 5,1 Vestbjerg Skole 4,8 8,1 6,7 7,1 6,7 7,2 6,2 7,1 5,9 6,6 8,8 7,2 7,2 7,4 5,9 7,2 7,2 7,6 7,1 7,2 7,4 Vester Hassing Skole 5,7 7,4 6,1 6,2 5,2 6,7 5,0 6,9 7,4 6,3 8,9 8,3 7,2 7,1 5,8 7,0 7,1 7,0 6,1 6,1 6,0 Vester Mariendal Skole 5,4 8,1 5,7 6,4 5,9 6,7 5,5 6,7 7,9 6,7 7,6 6,6 6,0 5,3 6,0 7,2 6,5 7,1 6,4 6,0 7,3 6,1 Vesterkærets Skole 4,4 6,1 4,5 5,1 5,4 5,3 5,0 4,9 6,0 6,7 7,6 6,0 5,7 5,1 5,7 5,1 5,9 5,0 4,6 4,3 Vodskov Skole 5,6 7,4 5,2 5,8 6,7 6,9 4,9 7,0 6,6 5,9 7,8 6,7 7,3 7,1 6,3 7,6 6,0 6,0 5,6 5,9 5,9 31

32 Obl. Projetkopgave sløjd sløjd Hjem-kundskab Hjem-kundskab Kristendom Kristendom Samfundsfag Samfundsfag Historie Historie Geografi Geografi Biologi Biologi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Rammebetingelser Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/09 Skoleåret 2008/2009 Byplanvejens Skole 6,4 5,4 7,1 6,4 7,3 5,8 5,6 5,9 6,0 6,7 6,3 7,4 Farstrup Skole 5,6 6,6 7,5 6,9 7,0 6,7 7,7 5,8 6,6 7,2 6,9 7,7 Ferslev Skole 7,0 8,5 7,8 7,6 7,6 6,9 6,9 7,3 8,5 Filstedvejens Skole 5,2 5,4 5,8 5,1 6,7 5,5 7,0 5,1 5,6 4,9 6,5 5,0 6,6 Frejlev Skole 7,3 7,3 7,0 6,9 6,9 7,4 7,5 6,6 8,4 6,8 7,3 6,6 10,7 8,2 8,0 Gandrup Skole 7,3 6,5 6,1 6,1 7,2 6,7 6,6 6,0 6,2 7,7 5,7 6,9 Gistrup Skole 7,7 7,9 8,0 7,4 7,7 7,4 7,8 6,9 9,2 8,1 9,6 7,0 8,8 Gl. Hasseris Skole 5,4 5,8 6,7 5,8 6,5 6,3 5,4 6,2 6,4 5,8 7,4 5,8 7,0 Gl. Lindholm Skole 5,4 5,5 6,9 6,1 5,4 5,7 6,4 6,5 7,0 7,3 6,4 6,4 Gudumholm skole 6,1 6,6 6,4 7,7 6,6 7,1 5,6 5,3 4,6 10,7 Gug Skole 6,9 7,4 7,4 7,0 7,9 6,8 7,9 6,9 8,4 7,2 7,8 6,8 8,1 Hals Skole 6,0 5,2 5,2 4,3 5,9 4,7 5,1 5,2 5,2 5,3 5,6 Herningvej Skole 2,9 6,4 6,2 7,2 5,6 4,1 5,1 5,7 4,6 6,2 Højvangskolen 6,4 5,9 7,1 6,4 7,5 6,5 6,7 6,6 7,5 6,1 7,9 Klarup Skole 4,8 5,7 8,1 6,4 7,5 5,7 6,2 7,5 5,9 7,8 6,3 8,6 Kongerslev Skole 6,0 7,2 4,9 6,1 7,4 7,9 5,2 7,2 5,9 7,0 Løvvangskolen 6,3 6,5 4,8 4,9 6,8 4,9 5,3 6,8 5,8 5,7 8,1 Mellervangskolen 5,0 6,3 5,9 5,2 6,2 5,9 5,8 5,1 5,5 4,3 7,1 Mou Skole 5,9 6,6 6,8 7,4 7,2 5,7 7,8 7,8 6,5 7,7 Nibe Skole 6,2 7,3 6,6 6,3 7,2 6,2 7,3 6,3 6,0 5,8 11,0 9,1 6,2 Nr. Uttrup Skole 5,2 6,7 7,6 6,2 6,8 5,4 5,4 7,3 7,1 5,9 5,2 7,9 Seminareskolen 5,7 5,6 6,8 6,0 6,4 5,9 5,3 6,5 5,0 6,6 4,7 5,4 Skansevejens Skole 7,3 5,5 6,3 5,5 5,9 5,9 5,9 5,7 5,5 5,7 6,9 Sofiendalskolen 5,2 6,7 6,3 6,4 5,7 6,3 6,6 8,3 6,7 6,8 6,8 7,2 Stolpedalskolen 6,4 6,9 7,4 7,4 7,6 7,8 4,0 7,0 7,5 7,4 7,9 Sulsted Skole 3,6 3,5 7,2 4,5 4,5 5,8 4,5 4,4 3,2 6,1 Svenstrup Skole 7,2 7,5 8,8 7,3 6,5 7,4 8,3 8,3 4,8 8,3 8,4 Sønderbroskolen 6,0 5,8 6,6 6,6 7,0 6,7 6,1 7,0 6,7 6,5 Tofthøjskolen 5,1 5,5 5,6 6,1 6,2 5,8 7,7 4,8 6,5 7,7 Tornhøjskolen 4,4 3,7 5,3 4,0 5,2 3,8 5,3 7,7 5,3 5,3 7,4 Vadum Skole 5,3 5,8 7,7 7,0 7,3 5,3 7,0 5,7 7,4 5,6 6,0 9,3 7,8 7,7 Vejgaard Østre Skole 6,3 5,9 7,0 5,7 7,1 5,8 7,5 6,5 6,2 7,1 5,9 6,9 Vestbjerg Skole 7,8 7,7 8,5 6,9 6,8 6,9 6,9 8,6 7,0 7,3 6,4 Vester Hassing Skole 5,5 6,7 7,5 6,7 8,0 6,6 6,8 6,4 6,6 6,1 8,5 Vester Mariendal Skole 6,2 5,4 6,9 6,2 6,5 7,0 8,3 6,7 6,4 6,6 7,0 6,9 Vesterkærets Skole 4,3 5,9 5,5 4,8 5,9 5,4 6,2 6,8 7,0 5,6 4,4 6,6 Vodskov Skole 5,5 5,4 6,7 6,1 6,6 6,1 7,1 5,1 6,2 5,8 5,0 7,1 32

33 Obl. selvvalgt opgave Fysik/Kemi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Fransk - Skriftlig Fransk - Skriftlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Tysk - Skriftlig Tysk - Skriftlig tysk Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Problemløsning Matematik - Problemløsning Matematik - Færdigheder Matematik - Færdigheder Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Retskrivning Dansk - Retskrivning Dansk - Læsning Dansk - Læsning Opgave karakter Udv.. prv. angsprøve karakterer Udv.. prv. karakterer Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter angsprøve karakter angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter angsprøve årskarakter angsprøve Rammebetingelser Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2008/09 Skoleåret 2008/2009 Filstedvejens Skole 4,7 5,9 3,5 5,6 5,4 5,8 4,8 5,9 6,1 5,7 4,5 5,1 5,8 5,5 4,6 5,0 6,6 5,7 4,0 3,8 4,7 7,2 Hals Skole 2,0 4,7 5,1 2,0 5,0 5,0 5,8 4,7 4,0 2,0 5,7 8,7 7,1 6,1 5,2 5,7 4,0 5,6 5,5 6,2 4,9 5,2 4,7 4,4 4,3 6,7 Løvvangskolen 5,8 5,4 4,9 5,3 5,9 4,5 5,3 6,6 4,4 5,1 5,2 4,7 5,2 4,4 3,1 4,2 3,5 3,7 5,8 4,4 6,3 3,5 Seminarieskolen 0,8 1,7 3,2 1,9 5,3 6,1 3,5 4,9 6,2 4,9 7,1 6,3 2,8 3,6 2,4 2,8 6,9 7,0 6,3 5,5 6,3 6,1 3,7 7,1 6,2 5,6 5,3 6,3 5,7 7,4 5,6 5,9 Sofiendalskolen 5,7 7,0 5,2 6,7 7,1 6,7 3,1 4,3 3,7 4,4 4,9 6,3 5,2 6,2 6,1 6,5 6,2 6,0 3,0 3,9 3,7 4,5 4,4 5,1 5,5 6,0 3,9 6,3 6,7 Tornhøjskolen 2,0 0,0 2,0 4,7 6,3 2,0 5,0 6,5 0,0 6,1 5,8 3,4 1,8 3,5 2,7 4,3 5,9 6,9 4,2 4,6 5,5 2,7 6,0 4,8 3,2 4,2 3,3 5,2 2,0 6,4 4,7 6,2 33

34 Rammebetingelser Vurdering af det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et Skolerne er i kvalitetsrapporten blevet spurgt: Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene. Niveauet vurderes naturligt nok til at være under middel. Der er store forskelle i denne elevgruppes behov. Nogle elever har massive vanskeligheder, mens andre har mindre problemer. Dette gør det vanskeligt at lave en samlet vurdering. Der arbejdes meget på at forbedre det faglige niveau hos elevgruppen bl.a. ved at tilbyde kompenserende it, lektiecafé, særligt tilrettelagte forløb, anvende holddannelse og anvende kompetencecentret som sparringspartner. Det er oplevelsen, at disse tiltag har en positiv effekt, giver større arbejdsglæde og medfører positiv faglig udvikling. Der er meget fokus på at sikre, at alle elever kommer op til afgangsprøve. Vurdering af det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét Skolerne er i kvalitetsrapporten blevet spurgt: Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene. Ligesom ovenstående er det vanskeligt at vurdere alle elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Nogle elever klarer sig godt fagligt, mens andre klarer sig mindre godt. Generelt er det dog vurderingen, at niveauet er lidt under middel. Som ovenstående arbejdes der meget med området. Der beskrives gode resultater med anvendelse af kompenserende it og PPR s værktøjer til sprogbeskrivelse, sprogvurdering og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog. De nationale test Der har heller ikke i indeværende skoleår været afviklet nationale test pga. tekniske problemer med prøveafviklingen af de nationale test. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Ud fra de foreliggende oplysninger i skolernes kvalitetsrapporter vurderes det, at det faglige niveau på skolerne samlet set er tilfredsstillende. Det fremgår af karaktergennemsnittene i afgangsprøvefagene dansk-læsning og dansk-skriftlig fremstilling, at karaktererne er faldet væsentligt i forhold til skoleåret 2007/2008. Skoleafdelingen har spurgt 6-byerne, om de kan se den samme tendens. Det viser sig, at billedet er det samme i de øvrige 6-byer. agen skal sandsynligvis findes i, at afgangsprøverne var meget vanskelige. 34

35 Rammebetingelser På oversigten over karakterer på 10. klassetrin fremgår det, at karaktererne i visse fag er betænkeligt lave. Det er dog primært karakterer, der er givet til elever, der endnu en gang har indstillet sig til Folkeskolens angsprøve (9. klasses prøve). Her er der tale om en mindre del elever med et fagligt svagt standpunkt. 35

36 Elevtal for 9. klasse pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/ klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige Elevtal for 10. klasse pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009 Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige Rammebetingelser Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. og 10. klasse Tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fordelt på skole 9. klasse 10. klasse Byplanvejens Skole Farstrup skole Ferslev Skole Filstedvejens Skole Frejlev Skole Gandrup Skole Gistrup Skole Gl. Hasseris Skole Gl. Lindholm Skole Gudumholm Skole Gug Skole Hals Skole Herningvej Skole Højvangskolen Klarup Skole Kongerslev Skole Løvvangskolen Mellervangskolen Mou Skole Nibe Skole Nr. Uttrup Skole Seminarieskolen Skansevejens Skole Sofiendalskolen Stolpedalsskolen Sulsted Skole Svenstrup Skole Sønderbroskolen Tofthøjskolen Tornhøjskolen Vadum Skole Vejgård Østre Skole Vestbjerg Skole Vester Hassing Skole Vester Mariendal Skole Vesterkærets Skole Vodskov Skole Elevtallene er excl. elever i specialklasser Oplysningerne er hentet i Undervisningsministeriets database. 10. klasse indbefatter bl.a. efterskole, privatskole, 10. klassecenter. Erhvervsuddannelser indbefatter bl.a. teknisk skole, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen. Gymnasiale uddannelser indbefatter bl.a. højere teknisk eksamen, studentereksamen, studenterkursus. Øvrige indbefatter bl.a. elever i arbejde og elever der ikke har udfyldt tilmeldingsskemaet. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning I skoleåret har der været 13 klager tilsendt Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Når en klagesag tilgår Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning skal PPR indkalde klageren til en samtale med henblik på et evt. forlig. 36

37 Rammebetingelser Af de 13 klagesager er der i de 7 sager indgået forlig, idet klagen enten har medført at forældrene har fået medhold eller der er fundet en anden foranstaltning til barnet. 1 sag hvor forældrene fik medhold og 5 sager, hvor PPR fik medhold. 37

38 Afholdte udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling pr. medarbejder i kr. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Udgift til DUS pr. elev i kr. Udgift til specialundervisning pr. elev i kr. Kvalitetsrapport for specialskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune Beskrivelse af elevgrupperne på de 5 specialskoler Egebakken/ Kollegievejens skole: Alle elever på de 2 specialskoler har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, infantil autisme, atypisk autisme, Asperger Syndrom eller lignende diagnoser inden for autismespektret. En stor del af eleverne har tillægsdiagnoser og dermed en betydelig kompleksitet i deres handicap. En gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker hele barnets udvikling personligt, socialt og intellektuelt. En del af eleverne er tillige generelt retarderede. Titan/Godthåbskolen: Alle elever på de 2 skoler er behandlingskrævende børn og unge, som har omfattende psykiske, sociale og emotionelle problemer. De er alle anbringelsestruede, og har haft en ustabil skolegang med meget fravær. Visitationen til skolerne foregår i et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Familiearbejdet udgør en væsentlig del af skolens indsats overfor elevgruppen. Hospitalsundervisningen: Eleverne, der er i aldersgruppen 7-16 år, er indskrevet i kortere perioder, i forbindelse med udredning eller dag/døgnindlæggelse på psykiatrisk eller somatisk afdeling på sygehuset. For alle elevers vedkommende gælder det, at de gennem længere tid har været i krise/dårlig trivsel psykisk eller fysisk. Stabilisering af barnets tilstand er nøgleordet for skolens arbejde. Rammebetingelser Elevtal Skole Antal elever Andel elever i SFO/DUS Egebakken 69 88% Godthåbskolen 16 - Hospitalsundervisningen 28 - Kollegievejens Skole 63 79% Titanskolen 16 - Ressourcer Egebakken Godthåbskolen Hospitalsundervisningen Kollegievejens Skole Titanskolen

39 Ulovligt fravær bekymrende Gennemsnitligt fravær pr. elev I alt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær Ekstraordinær frihed Sygdom i alt Kvalitetsrapport for specialskolerne i Aalborg Kommune Elever pr. medarbejder Antal elever pr. medarbejder - skole Antal elever pr. medarbejder - DUS Egebakken 1,6 1,8 Godthåbskolen 1,4 - Hospitalsundervisningen 3,6 - Kollegievejens Skole 1,7 1,9 Titanskolen 1,5 - Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev Egebakken 35 0,47 Godthåbskolen 7 0,44 Hospitalsundervisningen 18 0,64 Kollegievejens Skole 30 0,48 Titanskolen 16 1 Elevfravær opgjort i dage/skoleår Egebakken ,9 Godthåbskolen ,9 Hospitalsundervisningen Kollegievejens Skole ,5 Titanskolen ,4 Pædagogiske processer Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse Ja Nej Har skolebestyrelsen vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres? Kollegievejens Skole Egebakken Godthåbskolen Titanskolen Hospitalsundervisningen* *Hospitalsundervisningen har ingen skolebestyrelse Redegørelse for arbejdet med elevplaner/individuelle undervisningsplaner Alle skoler har fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner / individuelle undervisningsplaner. 39

40 Kvalitetsrapport for specialskolerne i Aalborg Kommune Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Anvendes holddannelse på skolen? Har skolebestyrelsen fastsat principper for arbejdet med holddannelse? Ja Nej Ja Nej Egebakken x x Godthåbskolen x x Hospitalsundervisningen x x Kollegievejens Skole x Titanskolen x x *Holddannelse karakteriseres ved, at det er en anden organisering end klassen. Det foregår inden for eller på tværs af klassen. Klassen er den grundlæggende enhed i den overvejende del af undervisningstiden. Holddannelse kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes behov. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår af gangen. Redegørelse for tilrettelæggelse af skole- hjem samarbejdet Har skolebestyrelsen fastsat principper for skole-hjem samarbejdet? Ja Nej Egebakken x Godthåbskolen x Hospitalsundervisningen x Kollegievejens Skole x Titanskolen x Redegørelse for den specialpædagogiske bistand Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? Ja Nej Egebakken x Godthåbskolen x Hospitalsundervisningen x Kollegievejens Skole x Titanskolen x Sammenfattende vurderinger specialskoler Elevernes generelle faglige niveau Egebakken Eleverne har en autisme diagnose og er af samme grund sat meget tilbage i udviklingen. Ca. en tredjedel har tillige en retardering. Godthåbskolen De fleste børn der henvises til Godthåbskolen har faglige problemer i et sådant omfang, at der kræves en specialpædagogisk undervisningsindsats. Generelt er børnene langt under det gennemsnitlige faglige niveau sammenlignet med almindelige folkeskoleelever. 40

41 Kvalitetsrapport for specialskolerne i Aalborg Kommune Hospitalsundervisningen Elevernes faglige niveau er meget svingende nogle er alderssvarende, andre er ikke. Det faglige niveau præges af børnenes sygdomme, deres sociale situation og deres øjeblikkelige livsduelighed. Kollegievejens Skole Elevernes faglige niveau er generelt under alderssvarende. Titanskolen Elevernes faglige niveau ligger en del under det alderssvarende. De bedste elever er 1-2 år under det alderssvarende. Forhold der ligger til grund for hold/gruppe inddelinger Egebakken Er inddelt efter funktionsniveau og fysisk alder. Godthåbskolen Opdeling i aldersintegrerede grupper. Hver gruppe opdeles dagligt i mindre hold ud fra pædagogiske/didaktiske overvejelser vedr. modenhed, køn, faglig og socialt udviklingsniveau, interesser samt motivation og engagement. Desuden holddeling på tværs af grupperne. Hospitalsundervisningen En grundig vurdering af elevernes grundlæggende problematikker, deres faglige og sociale niveau, samt de mål de gerne vil opnå ud fra den enkelte elevs målplan. Kollegievejens Skole Ved holddannelse tages der ofte udgangspunkt i barnets alder. Barnets funktionsniveau er også et parameter. I teamet differentieres igen yderligere efter de tilgange, der er påkrævet. Prioriterede fag og baggrund for prioriteringen Egebakken Prioriterer bevægelsesfag højt pga. elevernes motoriske vanskeligheder. Desuden prioriteres selvfølgelig skolefag højt, specielt ved elever med højt kognitivt funktionsniveau. Godthåbskolen Skolen prioriterer dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab, idræt og svømning og har temaundervisning i historie og natur/teknik. Øvrige fag i forbindelse med temaer. Prioritering af de basale fag afspejler skolens vurdering af det optimale skæringspunkt mellem børnenes faglige behov og faktiske evner. Hospitalsundervisningen Dansk, matematik og engelsk prioriteres højest. Fagene prioriteres pga. elevernes mindre undervisningstid, samt hvad deres sygdomme tillader af undervisning og indlæring. Der er selvfølgelig også andre fag på skemaet. Kollegievejens Skole Prioriteringen af fag tager udgangspunkt i folkeskolens fagrække. De fag der prioriteres, er de fag eleverne oplever tryghed og høj succesrate i. De små sikre successer kombineret med det at 41

42 Kvalitetsrapport for specialskolerne i Aalborg Kommune arbejde indenfor den nærmeste udviklingszone er rammen og udvælgelseskriteriet. Matematik og dansk er fag, der på alle klassetrin præsenteres. Titanskolen Skolen prioriterer dansk, matematik, engelsk, historie og natur/teknik. Eleverne bliver også undervist i kreative fag samt idræt og svømning. Skolen vil gerne tilbyde andre fag, men har ikke faglokalerne. Andre fag berøres i forbindelse med emneuger og temadage. Alle elever har en bærbar pc. Elevernes trivsel Oplevelse af tryghed Ro (elev/hold/skole) Konflikter mellem elever Konflikter lærer-elev Godthåbskolen: Graden af tryghed vurderes som høj, der er således altid en voksen i nærheden, som er klar til at gribe ind ved evt. mobning eller konflikt. Den helt overvejende del af eleverne er glade for at gå på skolen. Egebakken: Stor tryghed, da der arbejdes med struktur, forudsigelighed og visualisering. Kollegievejens Skole: I kraft at utallige differentierede tilgange, opleves en udpræget tryghed hos eleverne. Hospitalsundervisningen: Eleverne oplever en høj grad af tryghed. Titanskolen: Eleverne er generelt trygge på Titanskolen. De oplever, at de kan gå til de voksne og at der er en tryghed i den kendte struktur. Børnene er glade for at komme i skole. Godthåbskolen: Generelt er der mere ro i dagligdagen end man måske skulle forvente på en institution som Godthåbskolen. Nogen elever klager af og til over støj eller uro fra de andre elever, og det er et dagligt arbejde at sikre roen på skolen. Skolen er endvidere opmærksomme på at reducere støjen fra elektriske apparater. Egebakken: Stor tryghed, da der arbejdes med struktur, forudsigelighed og visualisering. Kollegievejens Skole: Roen er et fokusområde, via tryghedsoplevelsen og de deraf afledte gode atmosfærer, er roen hos eleverne udpræget. Enkelte elever har en udadreagerende adfærd. Denne adfærd skærmes da det ofte afføder utryghed hos andre elever. Endvidere kan det være menneskeligt nedbrydende at udstilles, når man har det svært. Hospitalsundervisningen: Der er generelt et roligt arbejdsmiljø for eleverne. Titanskolen: I perioder på dagen/ugen kan der være en del uro. Skolen har prioriteret bemandingen om formiddagen for at sikre, at børnene har ro til undervisningen. Godthåbskolen: Der er dagligt konflikter eller ansatser til konflikter mellem eleverne, men da de aldrig er uden opsyn håndteres disse som regel umiddelbart. Egebakken: Få konflikter da der er personale til at bakke eleverne op og til at være konfliktløsere. Kollegievejens Skole: Vores elever er potentielle konfliktskabere. I kraft af vores normering er det muligt at være tæt på eleverne, således at konflikter mellem eleverne ikke ses. Hospitalsundervisningen: Der er få konflikter mellem eleverne. Titanskolen: Der er mange konflikter mellem børnene. De har alle begrænsede sociale kompetencer og har derfor brug for voksenstøtte til at opbygge og vedligeholde relationer. Godthåbskolen: Der er også dagligt ansatser til konflikter mellem eleverne og de voksne, men det ligger i sagens natur, at dette er en del af det daglige arbejde Egebakken: Der forekommer konflikter, da personalet er vedholdende i deres krav til eleverne. Kollegievejens Skole: Konflikter elev til lærer affødt af elevens egen oplevelse af mangelfuldhed er et gennemgående tema. Magtanvendelser er noget der kraftigt forsøges undgået og sker det, er det kun lovlige magtanvendelser. Men personalegruppen er hårdt presset fysisk og psykisk. De verbale overfald der hører arbejdet til, er et område vi fra ledelsen sætter stor fokus på. De selvstyrende team er et vigtigt redskab i omsorgspolitikken. Alle medarbejdere har 2 omsorgspersoner. Hospitalsundervisningen: Der er få konflikter mellem lærere og elever. Titanskolen: Der er dagligt konflikter mellem voksne og børn. Det er særligt om- 42

43 Kvalitetsrapport for specialskolerne i Aalborg Kommune Fastholdelser kring kravsituationer, der bliver konflikter. Det er et særligt fokusområde, men det vil også i fremtiden være en del af at arbejde på Titanskolen. Godthåbskolen: I skoleåret har vi haft 11 fastholdelser, fordelt på 7 børn. Egebakken: forekommer flere gange om ugen specielt ved elever, der er på vej ind i systemet. Dog er antallet faldende da vi arbejder målrettet på at nedbringe antallet. Kollegievejens Skole: Pt. huser institutionen max 5 elever der bevidst eller ubevidst anvender vold som udtryksform. Disse afføder til tider fastholdelser. Hospitalsundervisningen: I løbet af et skoleår 5-10 fastholdelser. Titanskolen: I gennemsnit har vi under 1 fastholdelse om ugen. Vurdering af elevernes forskellige kompetencer For alle specialskolerne gælder det, at de fleste af deres elever har store vanskeligheder indenfor alle de fire områder: Sociale kompetencer, forestillingsevne, kommunikative evner og selvværd/selvtillid. Vurdering af resultat af skolens indsats i år mht. udvikling af elevens kompetencer Egebakken Arbejder målrettet og benhårdt med at forbedre den enkelte elevs samlede kompetencer med hensyn til faglighed og personlige kompetencer. Godthåbskolen Samlet set for de sociale, personlig og faglige kompetencer, og vurderet ud fra børnenes udviklingsplaner, er resultatet, at omkring to tredjedele af børnene er i en god udvikling, og en tredjedel i en mindre eller periodevis stagnerende udvikling. Hospitalsundervisningen Arbejder meget bevidst med at forbedre elevernes kompetencer. Forsøger at forbedre faglige og sociale kompetencer, forestillings- og kommunikative evner samt selvværd og selvtillid. Har gode resultater og får sat en positiv udvikling i gang hos vores elever. Den positive udvikling bliver bekræftet af både elever og forældre, der giver udtryk for at skoletiden i hospitalsundervisningen har været en god og udviklende periode for eleverne. Kollegievejens Skole Skolens indsatser bærer frugt og samtlige elever profiterer af tilbuddet og er i en positiv udvikling. Det at eleverne får redskaber til at mestre deres handicap er kompetenceøgende og gennemgående. Har i år konstateret, at antallet af magtanvendelser er faldende. En tendens skolen tilskriver en indsats, hvor en udpræget handicapforståelse er det altovervejende tema. Skolens indsats har vist sig at øge de sociale kompetencer som resultat af en intensiv træning af den kommunikative og den forestillingsmæssige forstyrrelse. Titanskolen Er i det forløbende år nået langt ift. udviklingen hos eleverne. Det skyldes dels en stor indsats af personalet, men også det faktum, at der kun har været en begrænset udskiftning af elever spiller ind. Skolen har haft gode muligheder for at bygge videre på den kultur, der er i børnegruppen. 43

44 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Som opfølgning på Kvalitetsrapport 1 blev der vedtaget 12 handlepunkter. Skolerne og Skoleafdelingen/PPR har fra januar 2008 arbejdet med implementeringen af handlepunkter. Nedenstående oversigt viser status på implementeringen af handlepunkterne. Deadline for implementeringen var ved udgangen af skoleåret 2008/2009. Handlepunkt Handlinger skoleniveau og forvaltningsniveau Elevfravær I Kvalitetsrapport 1 kunne det konstateres, at 10 skoler havde mere end 12 dages fravær i gennemsnit pr. elev. Linjefagsuddannelse/kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Læsepolitik Med henblik på at nedbringe elevfraværet på disse skoler blev skolerne bedt om at analysere elevfraværet i skoleåret 2006/2007 og udarbejde plan for nedbringelse af fraværet. Skoleafdelingen skulle udarbejde en evaluering af om elevfraværet er nedbragt. Som en udløber af Kvalitetsrapport 1 blev der udbudt en række linjefagsuddannelser. Derudover skulle Skoleafdelingen samarbejde med UCN om at afklare begrebet undervisningskompetencer svarende til linjefagsniveau I forbindelse med Kvalitetsrapport 1 blev der igangsat en række uddannelsesforløb som læsevejleder. Desuden skulle der etableres et fagligt netværk for læsevejlederne. Endelig skulle der udarbejdes en læsepolitik for Aalborg Kommune. Fagligt niveau De nationale test viste, at det faglige niveau på to 6. klasser var bekymrende lavt. De to skoler skulle derfor - sammen med Skoleafdelingen foretage en analyse af disse klasser. Evalueringskultur Alle skoler fik som opsamling på Kvalitetsrapport 1 til opgave at lave principper for evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoleafdelingen har haft til opgave at udbyde kurser i emnet og tilbyde konsulentbistand. Elevplaner Alle skoler fik som opsamling på Kvalitetsrapport 1 til opgave at lave principper for arbejdet med elevplaner. Holddannelse Skoleafdelingen har haft til opgave at tilbyde konsulentbistand til denne opgave. Alle skoler fik til som opsamling på kvalitetsrapporten til opgave at lave principper for arbejdet med holddannelse. Skoleafdelingen har haft til opgave at tilbyde kon- 44 Status Handlepunktet er gennemført. Det kan i nærværende kvalitetsrapport konstateres, at elevfraværet i hele skolevæsenet endnu ikke er nedbragt Linjefagsuddannelserne er gennemført. Skoleafdelingen har endnu ikke afklaret begrebet undervisningskompetencer svarende til linjefagsniveau. Der udsendes et hjælpepapir hertil i foråret Uddannelsesforløbene er gennemført Der er etableret fagligt netværk Læsepolitikken er endnu ikke udarbejdet, men er undervejs og forventes færdig i foråret 2010 Handlepunktet er gennemført I nærværende kvalitetsrapport kan det konstateres, at der stadig er 15 skolebestyrelser, der ikke har vedtaget disse principper. Denne del af handlepunktet er gennemført. I nærværende kvalitetsrapport kan det konstateres, at der stadig er 1 skolebestyrelse, der ikke har udarbejdet disse principper. Denne del af handlepunktet er gennemført. I nærværende kvalitetsrapport kan det konstateres, at der stadig er 13 skolebestyrelser, der ikke har udarbejdet disse principper.

45 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Skole-hjemsamarbejde Fælles Skolebeskrivelse DUS Indholdsplan Teamsamarbejde Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog sulentbistand om holddannelse og udarbejde inspirationskatalog med eksempler på holddannelse. Skoleafdelingen har haft til opgave at videreudvikle og igangsætte udviklingsprojekter vedr. skolehjem-samarbejdet. Skolerne i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals kommuner har haft til opgave at arbejde på at implementere Fælles Skolebeskrivelse. Skolerne i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals kommuner har haft til opgave at udarbejde 1. udgave af DUS Indholdsplan. Aalborg skolerne har haft til opgave at udarbejde 2. udgave af DUS Indholdsplan. Skoleafdelingen har haft til opgave at tilbyde kurser om DUS Indholdsplanens kerneområder for samtlige medarbejdere, udarbejde et inspirationskatalog om kerneområderne, udvikle et evalueringskoncept til arbejdet med DUS Indholdsplanen og gennemføre samtalerunde med de 13 nye skoler. Kvalitetsrapport 1 viste, at 11 skoler ikke havde etableret selvstyrende teams, som var et krav i Fælles Skolebeskrivelse 1. Skoleafdelingen har tilbudt konsulentbistand. Inspirationskataloget er endnu ikke udarbejdet. Handlepunktet er gennemført Handlepunktet er gennemført - om end der fortsat arbejdes på at implementere Fælles Skolebeskrivelse. Alle skoler har udarbejdet DUS Indholdsplan. Der er gennemført kursus for samtlige medarbejdere, udarbejdet inspirationskatalog og gennemført samtalerunde med de 13 nye skoler. Der er endnu ikke udarbejdet evalueringskoncept til arbejdet med DUS Indholdsplan. Handlepunktet er ikke længere relevant, da de selvstyrende tema forventes implementeret, som en del af den nye arbejdstidsaftale. a) Principper for tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand i kompetencecenter regi b) Koordinering af indhold og mål for den specialpædagogiske bistand med indhold og mål for normalklassen c) Individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi d) Principper for tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand i specialklasser e) Løbende evaluering af det enkelte barns standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan Alle skoler fik til opgave som opsamling på Kvalitetsrapport 1, at udarbejde principper for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Kvalitetsrapport 1 viste, at 9 skoler ikke koordinerer mål og indhold for den specialpædagogiske bistand med indhold og mål i normalklassen, som er et krav i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. PPR har haft til opgave at afvikle temaeftermiddag om bekendtgørelsen og udarbejde læs-let-udgave. Kvalitetsrapport 1 viste, at én skole ikke udarbejdede individuelle undervisningsplaner for elever med særlige behov, som er et krav i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Alle skoler der har specialklasser skal udarbejde principper for den specialpædagogiske bistand i specialklasser. PPR skulle tilbyde konsulentbistand i forhold til udarbejdelse af disse principper Alle skoler med specialklasser skal foretage evalueringer af det enkelte barns standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. PPR skulle tilbyde rådgivning og vejledning i for- Nærværende kvalitetsrapport viser, at der fortsat er 16 skoler, der ikke har udarbejdet disse principper. Handlepunktet er gennemført Handlepunktet er gennemført Nærværende kvalitetsrapport viser, at der stadig er 14 skolebestyrelser der ikke har vedtaget disse principper. PPR har tilbudt konsulentbistand Handlepunktet er gennemført 45

46 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 f) Dansk som andetsprog bindelse med implementeringen af løbende evalueringer. Alle skoler med to-kulturelle klasser skal udarbejde principper for undervisningen i tokulturelle klasser, herunder specielt den tosprogede medarbejders indsats. PPR skulle iværksætte introduktionskurser og fyraftensmøder, tilbyde konsulentbistand, iværksætte uddannelsesforløb og fremme udviklingsarbejdet Nærværende kvalitetsrapport viser, at 9 skoler med to-kulturelle klasser endnu ikke vedtaget disse principper. Denne del af handlepunktet er gennemført. 46

47 Sammenfattende vurderinger Sammenfattende vurderinger Dette afsnit består af nogle af de i Bekendtgørelse til kvalitetsrapporterne fastlagte oplysninger: En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer En sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand En sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog En sammenfattende vurdering af specialskolerne En sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder - herunder opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler I skolernes kvalitetsrapporter har skolerne skullet forholde sig til spørgsmålet: Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? Alle skoler har besvaret spørgsmålet. Disse er vedlagt som bilag 1. Derudover har Skoleafdelingen udarbejdet en sammenskrivning af ovenstående spørgsmål. Skolernes beskrivelser og sammenskrivningen udgør tilsammen den sammenfattende vurdering. Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? Skolerne er generelt tilfredse med deres eget faglige niveau, og der er meget stor opmærksomhed på at forbedre fagligheden endnu mere. Der nævnes en række faktorer, der spiller ind på det faglige niveau; herunder: At eleverne og medarbejdere trives på skolen At der er engagerede, veluddannede og dygtige lærere og pædagoger At der er et godt samarbejde mellem medarbejderne At der er et godt samarbejde mellem skole og DUS At der er godt samarbejde mellem skole og hjem og opbakning fra forældrene At der ydes en rettidig indsats fra kompetencecentret i forhold til børn med særlige behov At der ydes en aktiv indsats fra Pædagogisk Læringscenter Der arbejdes meget på at forbedre det faglige niveau endnu mere. Bl.a. er der fokus på: Faglig opkvalificering, linjefagsdækning, faglig sparring osv. Målrettet fokus på læsning, bl.a. ved uddannelse af læsevejledere, udarbejdelse af læsepolitikker, investeringer i kompenserende it Etablering af lektiecafeer Etablering af talentklasser, hvor de dygtigste elever fra flere klasser/skoler mødes til særligt tilrettelagt undervisning Fokus på inklusion og rummelighed bl.a. ved arbejde med holddannelse, trivselsindsats, LP-modellen Fokus på sundhed og trivsel 47

48 Sammenfattende vurderinger Udfordringer Der nævnes en række udfordringer i forhold til at forbedre det faglige niveau. Det nævnes bl.a., at der er for få ressourcer til efter- og videreuddannelse. Det er fortsat en stor udfordring at skabe en inkluderende og rummelig skole; og håndtere de elever skolen har med diagnoser. Der opleves stigende polarisering mellem de fagligt stærke og fagligt svage elever, hvilket giver store udfordringer for lærerne og stiller krav om øget brug af holddannelse, projektarbejde og undervisningsdifferentiering. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen Rammebetingelser Computere pr. elev Elevfravær Område Kvalitetsrapporten viser, Handling Vejledende undervisningstimetal Gennemførte timer Linjefagsuddannelse/kompetencer svarende til linjefagsuddannelse De pædagogiske processer Evaluering Elevplaner at antallet af undervisningscomputere er faldet siden Kvalitetsrapport for 2008 og at marginalt flere elever skal deles om computerne. at elevfraværsgennemsnittet er på niveau med skoleåret 2007/2008, men at flere skoler har et massivt fravær på mere end 12 dage i gennemsnit. at syv skoler ikke lever op til Undervisningsministeriets minimumstimetal at 99,4 % af basistimerne gennemføres. Der er dog store udsving mellem, hvor mange timer der aflyses fra skole til skole. 2 skoler aflyser 2 % eller flere af basistimerne. at undervisningen i de fleste fag varetages af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende, og at linjefags-/kompetenceprocenten er steget i næsten alle fag. at 70 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Alle skoler skal udarbejde disse principper. at 80 % af skolerne anvender Aalborg Kommunes guide til arbejdet med elevplaner. 84 % har selv udarbejdet principper for arbejdet med elevplaner. Der er kun en skole skole, der hverken anvender Aalborg Kommunes guide eller har Skoleafdelingen har i september 2009 bedt skolerne redegøre for, hvordan de vil kompensere eleverne for den manglende undervisning. Skoleafdelingen anmoder de to skoler om en redegørelse for, hvorfor så relativt mange timer aflyses. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. 48

49 Sammenfattende vurderinger Holddannelse Skole-hjemsamarbejdet Læsning It Trivsel Specialpædagogisk bistand Specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi vedtaget principper. Denne skole har til gengæld planer om at udarbejde principperne. at alle skoler anvender holddannelse. Der er 74 % af skolebestyrelserne, der har fastsat skriftlige principper for arbejdet med holddannelse. Holddannelse er et centralt middel til at gennemføre en differentieret undervisning. Derfor er det Skoleforvaltningens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde principper for anvendelsen af holddannelse. at 49 af de 50 skolebestyrelser har fastsat principper for skolehjem-samarbejdet. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skolebestyrelser skal fastsætte sådanne principper. at der fortsat er er udfordringer i forhold til læsning, og at der derfor også fortsat er behov for at sætte fokus på læseindsatsen. at der fortsat er udfordringer i forhold til it, og at der derfor også fortsat er behov for at sætte fokus på it. at der fortsat er udfordringer i implementeringen af trivselsprojektet, og at der derfor også fortsat er behov for at sætte fokus på herpå. at 68 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. Folkeskolelovens 44 stk. 2 pkt. 1 fastslår at: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisnin- Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. Skoleafdelingen igangsætter i foråret 2010 udviklingsprojekter omhandlende faglig læsning, multimodal læsning, læsning i mellemtrinnet og i overbygningen, samt sætter yderligere fokus på den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Derudover færdiggøres læsepolitikken, som forventes politisk godkendt i foråret Skoleafdelingen igangsætter i foråret 2010 udviklingsprojekter vedr. integrationen af it i undervisningen. Trivselsprojektet evalueres i foråret I den forbindelse samles der op på projekterfaringerne. I skoleåret 2009/2010 vil der fortsat være fokus på at implementere projektet. Skoleafdelingen er i løbende dialog med skolerne og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til opståede behov og problemstillinger. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. 49

50 Sammenfattende vurderinger Efterlever skolen inkluderingspuljens 3 forudsætninger om: 1. synlighed, 2. ansvarlighed og 3. fleksibilitet? gens organisering, herunder specialundervisning på skolen. Alle skolebestyrelserne skal, for at overholde lovgivningen, fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. at 58 % af skolerne efterlever forudsætningen om synlighed. 78 % efterlever forudsætningen om ansvarlighed og 76 % efterlever forudsætningen om fleksibilitet. Indførelse af inkluderingspulje med de dertilhørende forudsætninger blev anbefalet af skoleledelsesrepræsentanterne på skolechefmøde d. 7/ og vedtaget på Skoleog Kulturudvalgsmøde d. 4/ Det er Skoleafdelingens klare forventning, at kvalitetsrapport 2010 vil vise, at alle skoler efterlever ovennævnte 3 vedtagne forudsætninger for udmelding af de oprindelige specialundervisningsressourcer som inkluderingspulje. Specialpædagogiske bistand i specialklasser at 46 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser. Folkeskolelovens 44 stk. 2 pkt. 1 fastslår at: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, herunder specialundervisning på skolen Alle skolebestyrelserne skal, for at overholde lovgivningen, fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i specialklasser at 35 % af skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, har vedtaget principper for, hvordan elever udsluses fra specialklasser. Skoleafdelingen anbefaler, at skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, vedtager principper for udslusning af elever fra specialklasser. Et af analyseemnerne i serviceeftersynet på specialundervisningsområdet er udslusning fra specialklasser (serviceeftersynets side 93). Der er beskrevet flere handlinger på de 3 niveauer (politisk, forvaltningsmæssigt og skolemæssigt). Det er derfor skoleafdelingens vurdering, at der i løbet af dette skoleår sandsynligvis vil komme yderligere fokus på principper for og arbejdet med udslusning fra specialklasser. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. 50

51 Sammenfattende vurderinger Dansk som andetsprog Basisundervisning i modtageklasser/- hold Undervisning i dansk som andetsprog De tosprogede medarbejderes indsats Det faglige niveau Det faglige niveau at 40 % af skolebestyrelserne, på skoler med modtageklasser/-hold, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basisundervisning i modtageklasser/-hold. Folkeskolelovens 44 stk. 2 pkt. 1 fastslår at: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering. Alle skolebestyrelserne skal, for at overholde lovgivningen, fastlægge principper for basisundervisning i modtageklasser/-hold. at 47 % af skolebestyrelserne, på de skoler der varetager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog. Folkeskolelovens 44 stk. 2 pkt. 1 fastslår at: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering. Alle skolebestyrelserne skal, for at overholde lovgivningen, fastlægge principper for undervisning i dansk som andetsprog. at 23 % af skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, har vedtaget principper for, tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejderes indsats. Skoleafdelingen anbefaler, at alle skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, vedtager principper for de tosprogede medarbejderes indsats. En af handlemulighederne i serviceeftersynet på tosprogsområdet (serviceeftersynets side 107/108) er tokulturelle klasser. Det er derfor skoleafdelingens vurdering, at der i løbet af dette skoleår sandsynligvis vil komme yderligere fokus på tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejderes indsats. at det faglige niveau på skolerne samlet set er tilfredsstillende. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. Dette var et handlepunkt som opfølgning på kvalitetsrapport 1. Det er derfor Skoleafdelingens vurdering, at principperne skal være vedtaget i skolebestyrelserne senest ved udgangen af skoleåret 2009/10. 51

52 Sammenfattende vurderinger Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder herunder opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Nedenstående er der en kort gennemgang af nogle af de centrale indsatsområder, der har været i fokus i skoleåret 2008/2009. Implementering af Fælles Skolebeskrivelse 2 og skoleplansrunde I august 2008 udkom Fælles Skolebeskrivelse 2. I efteråret 2008 var der derfor været meget fokus på at implementere denne. Med udgangspunkt i Fælles Skolebeskrivelse 2 har skolerne 1. Januar 2009 afleveret en ny skoleplan for perioden I foråret 2009 er der med udgangspunkt i skoleplanerne gennemført en samtalerunde med skolerne. Der er tidligere i denne kvalitetsrapport gengivet en sammenskrivning af samtalerne. Trivselsprojektet I juni 2008 besluttede Skole- og Kulturudvalget og Familie- og Socialudvalget at igangsætte trivselsprojektet, der bl.a. omfattede etablering af et trivselsforum på alle skoler, indsættelse af en trivselsperson, skærpelse af fraværsopfølgningerne, udvikling af en specialenhed i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt kortlægning og koordinering af indsatsen. Dette har naturligvis fyldt meget både på forvaltnings- og skoleniveau. Der blev i foråret 2009 gennemført en statusevaluering af projektet. De foreløbige resultater er fortrinsvis positive. Indførelse af O-lektioner I forbindelse med budgettet for 2009 blev det besluttet, at der i børnehaveklasse til 2. klasse skal være 25 lektioner, og at lektionsudvidelsen skal varetages af pædagoger i DUS-ordningen. Der har i skoleåret 2008/09 været fokus på at implementere denne beslutning, bl.a. i forhold til uddannelse, afklaring af opgave osv. Skoleudvikling I Fælles Skoleudvikling har der i skoleåret 2008/2009 særligt været fokus på tre områder: Faglighed Informationsteknologi Børn med særlige behov Derudover har mange skoler i øjeblikket fokus på arbejdet med LP-modellen og PALS, der er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og faglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Skoleafdelingen har desuden arbejdet på udviklingen af en læsepolitik, som forventes politisk godkendt i foråret

53 Udviklingskatalog det videre arbejde Udviklingskatalog det videre arbejde Med udgangspunkt i de sammenfattende vurderinger udarbejdes der på baggrund af nærværende kvalitetsrapport et udviklingskatalog. Formålet er at igangsætte initiativer, der afhjælper de problemstillinger, der er fremkommet i kvalitetsrapporten. Udviklingskataloget udarbejdes efter den politiske behandling af kvalitetsrapporten, og forelægges Skole- og Kulturudvalget til orientering og Byrådet til godkendelse. Forud for de to behandlinger indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne. 53